Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport Virksomhedsbeskrivelse Hovedrapport Appendiks Medtag virksomhedsbeskrivelse: - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag værdigrundlag: Ja Ja - Appendiks med organisatoriske enheder: - Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: - Appendiks med aftalegrundlag: Drift Hovedrapport Appendiks Medtag ansvarsområder: - Medtag obligatoriske ansvarsområder: - Medtag egne ansvarsområder: - Vis detaljerede beskrivelser af serviceydelser: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: - Medtag kommentarer: Medtag kort oversigt over servicemål: Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Vis beskrivelser af/for: - Ansvarsområder: - Serviceydelser: Med opfølgning på servicemål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af ansvarsområder: - Vis beskrivelse af ansvarsområder: Udskriftsdato: 12. oktober :50:56

2 Bestillingsparametre Udvikling Hovedrapport Medtag visioner: Medtag resultatmål: - Medtag udmøntede resultatmål: - Medtag egne resultatmål: - Medtag kort oversigt over resultatmål: - Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: - Vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: - Vis milepæle: Vis beskrivelser af/for: - Visioner: - Målsætninger: Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Medtag resultatmål, der ikke forfalder i perioden, men har milepæle der forfalder i perioden: Medtag opfølgning på resultatmål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af visioner: - Vis beskrivelse af visioner: Appendiks - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: - Medtag kommentarer: Vurdering af samlet situation Hovedrapport Vis vurdering af samlet situation: Ja Udskriftsdato: 12. oktober :50:56

3 1. januar 2011 Kvalitetsrapport-prosa

4 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med linjefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Kompetenceudvikling Pædagogiske processer og iværksatte handlinger 1. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Personalesammensætning Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO Skolebestyrelsens høringssvar Lokale tilføjelser til værdigrundlag Side 2 af 19

5 1. Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer Blåhøj Skole er en af Ikast-Brande Kommunes 13 skoler. Skolen rummer børn fra 2 år og ni måneder til 13 år. Skolen er en del af en landsbyordning. Foruden årgang har skolen også en børnehave og fritidsordning tilknyttet. Den udvidede skolefritidsordning ved Blåhøj Skole hedder Kernehuset. Skolens elevtal varierer mellem 80 og 100 elever. Variationen skyldes bl.a. "den rullende skolestart". SFOdelen benyttes af 57 elever, mens børnehaven er normeret til 40 børn. Der er i øjeblikket 23 ansatte på skolen. Der lægges vægt på, at man gennemfører en god og solid basis-undervisning. Dette planlægges i de faste lærerteam, så børnene får en varieret og spændende undervisning, Hvert år har skolen 3 skemafri uger og 10 skemafri dage, hvor der er mulighed for tværfagligt arbejde. 1.2 Åbningstider Fra skoleåret 2012/13 er ringetiderne følgende 8.00 Morgensang og læsebånd/bevægelsesbånd lektion lektion 9.45 Spisepause + frikvarter lektion lektion Pause lektion Pause lektion Pause lektion lektion slut Hver onsdag er fast mødedag. Alle lærere er til stede til kl Kernehuset: Mandag til torsdag kl.: 6:30-17:00 og fredag 6:30-15: Undervisningens organisering Pr. 1. april 2009 er der indført Rullende Skolestart. Det betyder, at eleverne i indskolingen er opdelt på tre hold - ikke aldersopdelt, men niveauopdelt. Niveaudelingen sker på baggrund af faglige, personlige og sociale færdigheder årgang er organiseret i klasser. Folkeskolenloven giver mulighed for holddannelser, og det udnyttes i størst mulig omfang i de pågældende årgange, så eleverne også her sidder på hold, hvor deres faglige, personlige og sociale kompetencer udnyttes bedst muligt. Holdundervisningen sikrer, at elevernes kompetencer bliver tilgodeset bedst muligt. Den betyder også, at de tildelte resurser kan udnyttes optimalt. I skoleåret 2012/13 er inklusionssummen blevet brugt til holddeling især i indskolingen. På Blåhøj Skole har vi stor fokus på læsning samt bevægelse. Vi starter fire dage om ugen med læse- /bevægelsesbånd - læsebånd i vinterhalvåret og bevægelsesbånd i sommerhalvåret. Der afholdes hvert forår et 10-ugers niveauopdelt læsekursus. Tilknyttede nøgletal: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Side 3 af 19

6 Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 4 af 19

7 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen er en fælles bestyrelse for Dalgasskolen og Blåhøj Skole. Der afholdes forskudt valg, hvilket betyder,at halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert andet år, i stedet for at hele bestyrelsen er på valg hvert 4. år. Det giver en god kontinuitet i arbejdet. Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter og 3 ledelsesrepræsentanter. Af de 7 forældrevalgte er 3 repræsentanter valgt fra Blåhøj Skole og 4 fra Dalgasskolen. Der kommer 1 elevrepræsentant og 1 medarbejderrepræsentant fra hvert sted. Skolebestyrelsen arbejder løbende med skolernes værdigrundlag og principper. Derudover er der kontakt med bestyrelsen på Præstelundskolen, og der har været afholdt fælles arrngementer - i forår 2012 var der foredrag ved familieterapeut Lola Jensen. Foredragets tema var, hvad forældre betyder for inklusion. 2.2 Forældreråd Der er valgt kontaktforældreråd - et i indskolingen og et i hver klasse fra klasse. Det råd består af 2-4 forældrerepræsentanter. Rådenes formål er at fungere som skolebestyrelsens kontaktflade til hele skolens forældrekreds. En gang om året bliver der afholdt et møde mellem skolebestyrelsen og kontaktforældrene. I Kernehuset er der nedsat et "Lille Forældreråd". Det Lille Forældreråd fungerer som et interesse- og høringsorgan for skolebestyrelsen omkring emner, der vedkommer SFO og børnehave. Rådet mødes en gang årligt med skolebestyrelsen. Der er udarbejdet et idékatalog til kontaktforældrene, så de kan få inspiration til de forskellige arrangementer i klasserne. Der er enighed i skolebestyrelsen om, at samarbejdet mellem skole og hjem er et bærende element i folkeskolen - og særdeles vigtig når der tales inklusion. De tiltag, der sættes i værk i de yngste klasser, betyder meget for de aftaler og de relationer, der indgås. 2.3 Ledelsen Ledelsen fungerer som fælles ledelse for Blåhøj Skole og Dalgasskolen og består af: 1 SFO-leder på Dalgasskolen 1 leder af den udvidede SFO-ordning på Blåhøj Skole 1 afdelingsleder på Blåhøj Skole 1 viceinspektør på Dalgasskolen 1 skoleleder for Blåhøj Skole og Dalgasskolen I skoleåret 11/12 indgik vi som fælles ledelse i et projekt omkring "ledelse af inkluderende læringsmiljøer". Det er en insprirende og udviklende mulighed for os. 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk råd består af det pædagogiske personale på både Blåhøj Skole og Dalgasskolen. Der afholdes møder 4 gange om året. Ud over pædagogisk råd foregår den pædagogiske udvikling på afdelingsmøder i skoleregi og på personalemøder i SFO-regi. Der er nedsat en gruppe bestående af to afdelingskoordinatorer fra skoledelen og to repræsentanter fra SFO'en samt skolelederen. Gruppens opgave er, at planlægge indhold og form på de fire pædagogiske rådsmøder. Det er besluttet, at der skal arbejdes med skolernes værdier. I skoleåret 2011/2012 var det overordnede emne for det pædagogiske arbejde inklusion, og vi arbejdede med skolernes værdigrundlag. På skolerne er der enighed om, at hvis vi lever op til værdigrundlaget, arbejder vi inkluderende. Som underpunkter til arbejdet med værdigrundlaget har der været fokus på aktionslæring og ledelse af børnegrupper (ledelse af børnegrupper frem for klasserumsledelse, da der derved også kommer fokus på ledelse af børnegrupper i SFO). Side 5 af 19

8 Arbejdet med værdigrundlaget skal munde ud i en folder, hvor forældre, elever og personale mere specifikt kan se, hvordan værdigrundlaget skal udmøntes - en forventningsfolder til alle skolens interessenter. Dette arbejde fortsættes i skoleåret 2012/ Elevråd Elevrådet på Blåhøj Skole består af 2 elever fra indskolingen samt 2 elever fra hver klasse fra årgang. Formanden sidder i skolebestyrelsen. Elevrådet afholder diverse arrangementer, bl.a. musikarrangementer og elevrådsfester, og de er med til at arrangere den årlige skøjtetur. Elevrådet vælger deres repræsentant til skolebestyrelsen på demokratisk vis. Elevrådet vil i 2012/2013 indgå i arbejdet omkring skolens værdigrundlag. Deres rolle i forventningsafklaringen er meget vigtig. Side 6 af 19

9 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Inden for de rammer, som folkeskoleloven og kommunalbestyrelse har fastsat, er det Blåhøj Skoles overordnede målsætning: Målet for Blåhøj Skoles virksomhed er, at børnene i nære og trygge rammer gennem gode oplevelser - og gennem musisk og kreativ udfoldelse - kan udvikle selvtillid, selvværd og nysgerrighed, så de bevarer lysten til at lære. Der skal endvidere lægges vægt på, at børnene tilegner sig social forståelse, respekt og accept af andre elever, ansvarlighed over for egne handlinger samt gode faglige kundskaber og færdigheder. Det er samtidigt et mål at fastholde og udvikle det gode skole-hjemsamarbejde, ligesom der skal lægges vægt på samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, således at der skabes sammenhæng i børnenes hverdag. Det tilstræbes at skabe et pædagogisk miljø, der er under stadig udvikling, og hvor der lyttes til det enkelte barn - kort sagt: en skole i bevægelse. Andet: - Lille skole, hvor der er integreret børnehave, skole og SFO - tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere - tryg hverdag og let overgang fra børnehaven til skolen. - Overskueligt miljø - personalet kender alle børn - alle børn kender hinanden - tryghed. - Daglig fælles samling med morgensang - styrker samhørigheden. - Undervisningen foregår en del på tværs af årgangene - niveaudeling. - Tæt samarbejde med lokalmiljøet - god forældreopbakning/hjælp. - Gode forhold/fysiske rammer for børnene - tæt på skov, fiskedam, vandløb mm. - Engagerede medarbejdere. - Læsebånd og bevægelsesbånd er en del af det daglige skema.. PALS 3.2 Indsatsområder Blåhøj Skole har siden haft Rullende Skolestart. Projektet blev indført som et fælles udviklingsprojekt på tværs af børnehave, undervisnings- og fritidsdel. På Blåhøj Skole ruller barnet ind i skolen måneden efter, det er fyldt 6 år. Skolen skal her være parat til barnet og ikke omvendt, hvilket falder fint i tråd med inklusion. Vi har meget få skoleudsættelser, og bliver et barn skoleudsat, er det ikke nødvendigvis for et helt år et barn kan rykke sig meget på f.eks. 5 måneder. Med Rullende Skolestart har vi sikret en tryg og individuel overgang fra børnehave til skole. Vi har fået lavet en kobling mellem leg og læring, og via holddeling kunnet tilpasse undervisningen til den enkeltes faglige niveau. Vores strukturering af Rullende Skolestart har styrket børnenes sociale fællesskab på tværs af alder, ligesom vi har fået den dimension i undervisningen, at større børn lærer mindre børn. Vi har gennem de sidste par år kunnet videregive vores erfaringer med Rullende Skolestart, idet vi har haft besøg af en del skoler, som gerne ville se, hvordan vi griber tingene an, og indskolingsteamet har også været ude og fortælle om, hvordan vi praktiserer Rullende Slkolestart på Blåhøj Skole. Et andet indsatsområde har været en øget holdinddeling i årgang. Klasserne har stadig status som klasser, men eleverne bliver placeret på hold i udvalgte fag, således at deres forskellige styrkesider udnyttes bedst muligt, samtidig med at deres svage sider kan få en så målrettet hjælp som muligt. Lærersamarbejdet i de pågældende årgange er blevet udfordret, da det er vigtigt for succes, at der er klarhed og enighed om struktur, spilleregler og indhold. Ordningen har nu fungeret i 3 år, og i forældreruppen er der stor tilfredshed. Blåhøj Skole blev med starten af skoleåret 2011/2012 PALS-skole. Skolemålet blev: Blåhøj Skole det positive fællesskab med plads til dig. Dette lægger sig fint op ad vores værdigrundlag, hvor der bl.a. står, at vi vil drage nytte af hinanden i et forpligtende fællesskab. Efter knap et år, hvor der blev arbejdet med PALS på lærerniveau, var vi klar til at få projektet skudt i gang med børnene. De blev bekendtgjort med forventninger til at tage ansvar, have respekt, vise omsorg. Derudover arbejdes der med anerkendende tilgang og positiv involvering. Side 7 af 19

10 Se punkt Specialpædagogisk bistand Der er ikke oprettet specialklasser på Blåhøj Skole. Klassekvotienterne er små, og på den baggrund rummes mange elever med forskellige specielle behov i klasserne. De billige huspriser i Blåhøj resulterer i, at mange familier med få resurser flytter til området. Vi har med interesse fulgt med i de tal, der fremkommer i kraft af en socioøkonomisk model. Undervisningskompetencer med henblik på specialpædagogisk bistand er vigtige at få implementeret på Blåhøj Skole. Dertil bliver det ressourceteam, der fra skoleåret 12/13 er nedsat, et vigtigt sparringsrum. 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog I skoleåret 2011/12 har to elever på Blåhøj Skole modtaget undervisning i dansk som andetsprog. Antallet ser ud til at være det samme i 2012/2013. De pågældende elever modtager deres undervisning, når der afvikles læsebånd. 3.5 SFO Det er vores målsætning, at Kernehuset skal være et rart sted, hvor alle føler sig trygge og glade for at komme. Der er plads til forskellighed, og børnene er medbestemmende i vores kreative og udfordrende hverdag. De danske traditioner og årstidernes gang præger valget af aktiviteter. Vi vægter, at barnet lærer at færdes trygt i det omkringliggende samfund. Kernehuset er en aktiv del af lokalsamfundet, og der gøres ofte brug af lokale kontakter, når der arrangeres ture ud af huset. Vi vægter forældresamarbejdet højt i det daglige arbejde, idet barnets trivsel er et fællesanliggende imellem forældre og institution. Et godt forældresamarbejde er med til at skabe tryghed og helhed i barnets liv. Da vi finder det vigtigt, at forældrene får indblik i barnets dag i Kernehuset, har vi en høj grad af forældreinformation, ligesom forældrene altid er velkomne til at komme og tage del i vores aktiviteter. Vi bestræber os på, at alle børn i det daglige føler sig set og hørt. Det er vigtigt, for at børnene kan udvikle sig til individer, som har respekt for sig selv og andre. Som personale søger vi via pædagogiske diskussioner og kurser at sikre, at Kernehuset er på forkant med de udfordringer, som børnegruppen giver os i det daglige arbejde. Vi arbejder ud fra det socialpædagogiske koncept KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik), og i 2012 lykkedes det Kernehuet at få Friluftsrådets Grønne Spirer Flag som et synligt bevis på, at vi er en institution / SFO, som er lidt tættere på naturen. 3.6 Undervisning med liniefagskompetence De fleste fag er dækket godt ind med hensyn til liniefagsuddannede lærere. Vores musikundervisning bliver varetaget af personale fra musikskolen. Dansk som 2. sprog bliver varetaget af lærer med linjefag i dansk. 3.7 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Det samlede billede af s behov og de ansatte læreres liniefagskompetencer stemmer godt overens. Således bliver eleverne generelt undervist af lærere med linefagskompetencer i de enkelte fag. Vi skal til stadighed have fokus på efteruddannelse i forbindelse med vores IT - især efter at alle børn har fået deres egen pc. I skoleåret 2011/2012 har 1 lærer været på et halvt års diplom-forløb omhandlende inklusion. Dette har Side 8 af 19

11 været en kommunal satsning, hvor lærere fra alle kommunens skoler har været på uddannelse, mens læreruddannede vikarer har været ansat i et rotationsprojekt. Dette forløb har opkvalificeret den fastansatte lærer, så vi i skoleåret 2012/2013 kan udnytte hendes kompetencer vedrørende inklusion. Faste lærere på Blåhøj Skole har gennemført kurser i entreprenørskab I skoleåret 2012/2013 sendes alle skolens lærere på et uddannelsesforløb omkring aktionslæring. 3.8 Elevfravær I tilfælde med meget fravær - og i særdeleshed ulovligt fravær - tages altid kontakt til hjemmet. Formålet med kontakten er at afklare, hvorfor eleven er meget fraværende, og hvordan vi ved fælles hjælp får eleven til at møde glad op hver dag. Først tages telefonisk kontakt af klasselæreren. Dernæst inviterer skolenes ledelse forældrene på skolen til et møde. Hvis ingen af de ovenstående tiltag hjælper laves en underretning til familieafdelingen. Det er med tilfredshed, vi kan konstatere, at det ulovlige fravær er faldet fra forrige skoleår. Side 9 af 19

12 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Skolebestyrelsen har besluttet, at klasse ikke får fri. 6. klasse kan, også ifølge styrelsesvedtægten, få fri, men det vil kun finde sted, hvis alle muligheder for vikardækning er udtømte. Som det kan ses af nøgletallene aflyses ingen timer. Ovenstående giver derfor ikke anledning til ændrede ledelsesmæssige dispositioner. Tilknyttede nøgletal: Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med linjefag eller tilsvarende I faget musik har vi en konservatorieuddannet musiklærer på Blåhøj Skole. Han er ansat en dag om ugen til at varetage musikundervisningen plus til diverse arrangementer. I skoleåret 2011/2012 har undervisningen stort set været dækket af liniefagsuddannede lærere, og fordelingen af de faglige kompetencer i lærergruppen på Blåhøj Skole har ikke givet anledning til ændrede dispositioner. 4.3 Midler til efteruddannelse Der er ifølge styrelsesvedtægten afsat 30 timer pr. lærer til efteruddannelse. Det samlede billede af Blåhøj Skoles behov og de ansatte læreres liniefagskompetencer stemmer godt overens. Således bliver eleverne generelt undervist af lærere med liniefagskompetencer i de enkelte fag. Vi skal til stadighed have fokus på efteruddannelse i forbindelse med vores IT - især efter at alle børn har fået deres egen pc. I skoleåret 2011/2012 har en lærer været på et halvt års diplom-forløb omhandlende inklusion. Dette har været en kommunal satsning, hvor lærere fra alle kommunens skoler har været på uddannelse, mens læreruddannede vikarer har været ansat i et rotationsprojekt. Det forløb har opkvalificeret denne lærer, så vi i skoleåret 2012/2013 kan udnytte hendes kompetencer vedrørende inklusion. Faste lærere på Blåhøj Skole har gennemført kurser i entreprenørskab. I skoleåret 2012/2013 sendes alle skolens lærere på et uddannelsesforløb omkring aktionslæring. Side 10 af 19

13 5. Resultater 5.1 Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Arbejdet med inkluderende læringsmiljøer tager udgangspunkt i "ledelse af børnegrupper" og aktionslæring. På alle årgange er der lavet samværsregler i klassene. For at understøtte de inkluderende læringsmiljøer er der fra 2012 på tværs af klasser og årgange givet tilbud om holdtimer, der målrettet har fokus på at skabe læringsmiljøer, hvor den enkelte gennem faglige og/eller sociale fællesskaber oplever sig som værende en del af en gruppe. Tiltagene er bl.a.; "Jeg tør godt" - engelsk for elever, der "gemmer" sig og er bange for at dumme sig. "Dansk grammatik" - for elever der "bøvler" med den danske grammatik. I nogle klasser er der fokus på at lære den enkelte elev nogle sociale spilleregler for at være en del af fælleskabet i eksempelvis klassen. Hver dag fra påske til efterårsferie starter dagen med et bevægelsesbånd fælles for de enkelte årgange. Opskrift på god klasseledelse: En stor rummelig ovn med: - hævemiddel tilsat god tålmodighed, gode relationer og tryghed - sødestof tilsat empati, omsorg og nærvær - stivelse tilsat faglighed, tydelighed og anerkendelse - salt tilsat engageret lærer og humor - væske tilsat differentiering og "we-dentity" Røres sammen med kærlig, fast og følsom hånd. Hældes i forskellige former og bages tilpas. 5.2 Kompetenceudvikling Brugen af PALS som redskab på Blåhøj Skole giver anledning til en udstrakt grad af holdningsbearbejdning. Den omtanke og enighed som det kræver, opkvalificerer læringsmiljøerne, således at hverdagen for børnene er mere forudsigelig og derved lettere at agere i. Side 11 af 19

14 6. Pædagogiske processer og iværksatte handlinger I skoleåret 2011/2012 meldte skolens ledelse sig til et projekt omkring "Ledelse af inkluderende læringsmiljøer". Projektet er et samarbejde mellem 4 kommuner - nemlig Århus, Nyborg, Hillerød og Ikast- Brande. Ud fra en projektbeskrivelse vil ledelsen på de tilmeldte skoler i kommunerne blive fulgt i processen af bl.a. KL. Projektbeskrivelsen for Dalgasskolen og Blåhøj Skole tager udgangspunkt i vores nedskrevne værdigrundlag. Hvis vi som skoler lever op til det værdigrundlag, er vi inkluderende, og vi vil derved være i stand til at tilbyde inkluderende læringsmiljøer. Vi har valgt at sætte fokus på "den lærende organisation" og derved sikre os, at der trækkes læring ud af de mange processer, der i forvejen sker på skolerne Rullende Skolestart Formål med Rullende Skolestart: Den pædagogiske hensigt er, at skolestarten bliver en individuel oplevelse, hvor det enkelte barn og familien er i centrum. Samtidig lægges der vægt på en målrettet, pædagogisk udnyttelse af den sociale og faglige læring, der naturligt finder sted, når et barn optages i en etableret gruppe af "erfarne" skoleelever. Evaluering af forsøg vedrørende rullende skolestart viser, at rullende skolestart: - er en pædagogisk succes, når forældre, lærere og pædagoger bakker op om projektet. - samlet set tilbyder en række fordele i indskolingsproceduren. - giver gevinster på det pædagogiske og organisatoriske/skemamæssige område. Af styrker nævnes: - bedre mulighed for at fokusere på det enkelte barn og dets forældre. - øgede muligheder for undervisningsdifferentiering og elevdifferentiering. - børn får i højere grad mulighed for at opbygge hensigtsmæssige roller. - børnenes sociale og faglige kompetencer styrkes gennem mulighederne for medlæring. - skolestarten bliver mere rolig og harmonisk for det enkelte barn og overgangen til skolen bliver mere glidende. - fællesskabsfølelsen blandt børnene styrkes. Desuden forventes der bedre mulighed for social interaktion på tværs af børnenes alder. Blåhøj Skole ligger i et område, som scorer højt i forhold til de socioøkonomiske faktorer. Udfordringen er i den forbindelse at skabe rum for barnets individuelle behov, samtidig med at skolen også skal stå som rammesætter i et læringsfællesskab - hvor alle er inkluderet og trives. Ved starten af skoleåret 2011/12 indførtes PALS i undervisningsdelen på Blåhøj Skole. Side 12 af 19

15 7. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 7.1 Styrker Inden for de rammer, som folkeskoleloven og kommunalbestyrelse har fastsat, er det Blåhøj Skoles overordnede målsætning: Skolens elevtal og den måde, hvorpå vi har valgt at organisere "den rullende indskoling" og holddannelser på mellemtrinnet betyder, at børnene får flere timer pr. uge. Eksempelvis har alle børn i klasse 24 lektioner om ugen, og klasse har 30 lektioner pr. uge. Målet for Blåhøj Skoles virksomhed er, at børnene i nære og trygge rammer gennem gode oplevelser - og gennem musisk og kreativ udfoldelse - kan udvikle selvtillid, selvværd og nysgerrighed, så de bevarer lysten til at lære. Der lægges endvidere vægt på, at børnene tilegner sig social forståelse, respekt for og accept af andre elever, ansvarlighed over for egne handlinger samt gode faglige kundskaber og færdigheder. Det er samtidigt et mål at fastholde og udvikle det gode skole-hjemsamarbejde, ligesom der skal lægges vægt på samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, således at der skabes sammenhæng i børnenes hverdag. Det tilstræbes at skabe et pædagogisk miljø, der er under stadig udvikling, og hvor der lyttes til det enkelte barn - kort sagt: en skole i bevægelse. Andet: - Lille skole, hvor der er integreret børnehave, skole og SFO - tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere - tryg hverdag og let overgang fra børnehaven til skolen. - Overskueligt miljø - personalet kender alle børn - alle børn kender hinanden - tryghed. - Daglig fælles samling med morgensang - styrker samhørigheden. - Undervisningen foregår en del på tværs af årgangene - niveaudeling. - Gode forhold/fysiske rammer for børnene - tæt på skov, fiskedam, vandløb mm. - Engagerede medarbejdere. - Rullende Skolestart - mere rolig skolestart for det enkelte barn, børnene kommer ind i en etableret gruppe, som kender til strukturen i forvejen. -Fra skoleåret 2011/2012 er Blåhøj Skole blevet PALS-skole. PALS ser vi som et redskab til inklusion. I forbindelse med PALS undervises der i Ansvar - Respekt - Omsorg - Bevægelsesbånd i indskolingen hele året - meget motorisk træning - sundhedsplejersken har givet udtryk for, at børnenes motorik er over gennemsnit. -Stor fokus på læsning: Læsebånd - læsekursus - læsefittnes. 7.2 Områder med behov for forbedringer Også i skoleåret 2011/2012 har vi vægtet læsning højt, og i lighed med de seneste 3 år har der igen været afviklet et 10-ugers læsekursus. Elevers trivsel og faglighed er ligeledes områder, hvor der altid er plads til forbedringer. Konkret skal eleverne igen i foråret 2013 skemaer om undervisningsmiljø. Særlige fokusområder vil være læringsmiljøer, sprog, mobning og fællesskaber. Her bruges PALS som et redskab. 7.3 Vurdering af kvalitetsindikatorer Ud fra - lærernes kompetencer - arbejdet med elevplaner - harmoniske overgange - resultater af læsetests og trivselsundersøgelse vurderes skolens faglige niveau som værende generelt udmærket. En stor del af timerne læses af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. Desuden er lærerne meget interesserede i at videreuddanne sig. Lærerne har arbejdet engageret og målrettet med elevplanerne. Side 13 af 19

16 På skolens afdelingsmøder, i ledelsesteamet og i skolebestyrelsen har der været debat om, hvad vi forstår ved kvalitet, og hvordan vi eventuelt kan måle kvaliteten. Kvalitet er: høj faglighed, trivsel og dannelse blandt elever og personale på skolen, høj standard i forbindelse med oprydning og rengøring, udstillinger og udsmykning på skolen, engageret personale, højt informationsniveau, balance mellem fornyelse og tradition. Der har været et godt samarbejde mellem børnehave og skole, som sikrer en harmonisk overgang til skolen. Ligeledes har der været et godt samarbejde med lærerne på Præstelundskolen og Dalgasskolen omkring overgangen til Præstelundskolen. Eleverne har i løbet af skoleåret været sammen en del gange. Dette sikrer en vellykket overgang for eleverne. 7.4 Sammenfatning Rullende skolestart har affødt både personlige, sociale og faglige gevinster: Det giver en mere rolig start for eleverne, når de ruller ind i skolen. De kommer ind i en etableret gruppe og bliver hjulpet i gang. Socialt bliver børnene meget hurtigt en del af fællesskabet, når de ruller ind i skolen/ruller videre til næste niveau. Det, at der kommer en enkelt eller få elever ind på et hold af gangen, gør, at de andre elever tager hensyn, så det nye barn er i centrum. Socialt er det en fordel, at eleverne arbejder sammen og kender hinanden på tværs af holdene. Det giver venskaber på tværs af holdene (ses også i SFO), og børnene oplever både at være en del af en mindre klasse og samtidig være en del af hele indskolingen. De børn, der i forvejen er på et hold, er gode til at byde det nye barn velkommen ved at være hjælper i forhold til regler, rutiner og arbejdsgange. De kan f. eks. også undervise det nye barn i værkstedsaktiviteter og arbejdsbøger. Det giver børnene selvtillid at være den, der modtager det nye barn - børn lærer af børn. Det, at eleverne kommer rullende fra ét niveau til et andet, når de er klar til det både fagligt og socialt, tager i høj grad hensyn til den enkelte elev. Børnene bliver udfordret/undervist på det niveau, hvor det befinder sig. Rullende Skolestart lever i høj grad op til kravet om undervisningsdifferentiering. Børn, som er fagligt svage, oplever ved nye elevers start, at de kan noget i forhold til de nye. Børnene lærer at respektere, at de er kloge på forskellige måder, og at de derfor kan være en styrke for hinanden. Hele tiden, når der undervises, er det for nogle elever nyt stof og for andre er det repetition. Alle børn oplever, at de kan noget i forhold til andre (succesoplevelser). Læreren har mulighed for i samarbejde med forældrene at lade barnet blive nogle måneder længere på ét niveau, hvis barnet har behov for ekstra træning inden for faglige områder, eller hvis barnet ikke socialt er parat til at komme videre. Her er det ikke nødvendigt at vente et helt år. Vi mener, det gavner den enkelte elev, da der hele tiden tages individuelle hensyn til den enkelte elev, og på den baggrund styrkes fagligheden betydeligt. Efter at "rullende skolestart" er blevet en naturlig form for skolestart, har vi på Blåhøj Skole valgt, at indføre PALS som redskab. Her i 2. år i forløbet kan vi konstatere, at der er større eninghed om, i hvilken retning vi går. Tonen og omgangen med børnene er blevet mere anerkendende, hvilket giver større trivsel blandt børnene og derved bedre mulighed for indlæring. Side 14 af 19

17 8. SFO 8.1 Børnetal og fordeling på moduler 36% af SFO-børnene benytter morgenmodul. Flest børn i SFO-1 er på 5 dagsmodul, mens børnene i SFO-2 fortrinsvis benytter 15 timers moduler (63%). Udregningen af det procentvise tal i forhold til antal elever pr. klasse, som benytter SFO-1, er lavere sat end reelt er. Grunden er udfordringen dels i at Blåhøj Skole har rullende skolestart og at klassestørrelser derfor varierer over året, og dels at skoledelen i deres opgørelse af elevtallet medtager alle elever, som i indeværende skoleår har gået på skolen. SFO-tallet baseres på juni måned, og medtager altså ikke fraflyttere eller børn som har frekventeret SFO i løbet af året, men ikke gør det i juni. I forhold til den kommunale målsætning om % af børn i specialtilbud ligger Kernehuset godt i forhold til både den samlede kommunale målsætning på max. 2% og målsætningen for distriktet på 2,78%, idet kun 1,56% af børnene benytter specialtilbud. Tilknyttede nøgletal: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 8.2 Personalesammensætning I Kernehuset åbner og lukker SFO- og børnehavedel sammen. Om eftermiddagen er SFO bemandet af pædagoguddannet personale samt en PGU-uddannet. Kernehuset er tildelt 7,1 støttetime pr. uge. 8.3 Efteruddannelse af personale i SFO I udregningen af timer og beløb anvendt til efteruddannelse baserer tallet sig på efteruddannelse i år Heri indgår ½ af leders efteruddannelse (leder er i gang med PD i ledelse). Samtlige personaler har været på førstehjælpkursus. I forbindelse med vores indsatsområde omkring natur og inklusion har 2 personaler været på naturkursus, og samtlige personaler i Kernehuset har i perioden været på efteruddannelse i Inklusion. 8.4 Aftenklubber Børn i Blåhøj Skoledistrikt har mulighed for at tilmelde sig Aftenklub Brande. 8.5 Indsatsområder SFO Indsatsområde : Naturen som inklusionsrum. Sammenhæng: Inklusion er sat på dagsordnen som kommunalt indsatsområde. Kernehuset har nem adgang til naturen. Kernehuset har i efteråret 2011 tilmeldt sig De grønne Spirer, et naturprojekt under Friluftsrådet. Under parolen Naturen et godt inklusionsrum - et godt sted at være, et godt sted at lære. Mål: Hvad vil vi gerne opnå? At børn får gode naturoplevelser. Side 15 af 19

18 At børn får et kendskab til naturen, og hvad denne kan bruges til. At naturen bruges som læringsrum for aktiviteter, der styrker børnenes sociale kompetencer og personlige udvikling. At finde anledninger til fordybelse og væren! Inklusion: Hvordan bidrager indsatsen til at udsatte børns sociale kapital fremmes? Der er plads til alle og alles forskellighed i naturen. Vi danner fællesskaber omkring aktiviteterne (både vertikale og horisontale). Der er mulighed for opdeling i grupper. Alle deltager på egne præmisser og i eget tempo - der forsøges at holde en afslappet tidsplan. Naturaktiviteten kobles til et ønsket dannelsesmål i forhold til målsætningen og begrebet om mestring. Tiltag: Hvilke konkrete handlinger skal kendetegne indsatsen? Personalet efteruddannes i Social inklusion (modul af seks uger). Kernehuset deltager på kurser arrangeret af De Grønne Spirer. Årshjul laves med naturaktiviteter - hver måned uddybes på månedsplanerne Den grønne handleplan. SMITTE anvendes som evalueringsmetode. Aktions-læring bruges i forhold til at fastholde personalets fokus på dannelsesmålet. Formidling af: Naturprojektet De Grønne Spirer og arbejdet med naturen som inklusionsrum sker løbende i forhold til forældregruppen via infotavler, infobreve, udstillinger og fotos. Lokalpressen benyttes. På hjemmesiden ligger vores mål og indholdsbeskrivelse, som beskriver indsatsområdet i relation til Kernehusets øvrige pædagogiske arbejde. En del formidling sker på et fælles børne- og forældremøde. På fælles forældre-børnearrangement i september vil forældre og børn opleve vores pædagogik i praksis. Her hejses Det grønne Spirer flag. Vi voksne skal: Skabe trygge rammer med plads til fordybelse. Være engagerede / nysgerrige. Introducere nye aktiviteter. Lytte, samtale og fortælle. Sikre ethvert barn passende udfordring og støtte. Finde de bedst mulige rammer for læring og udvikling. Fastholde dannelsesmålet. Skærpe vores evne til at formidle vores pædagogik til forældre / omverden. Tegn: Hvordan kan vi se, at vi er på vej mod målet? Nye lege-relationer opstår. Vi oplever, at børnene opøver deres sociale mestingskompetencer. Børnene bruger hinandens ressourcer. Børn og voksne kan lide at opholde sig i uderummet. Børn er undrende på naturen, bruger den og tager medansvar for den. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere, har vi nået målene, og hvad gør vi fremover? Der laves en SMITTE model over delforløb. Der tages billeder, laves udstilling. Opfølgning på afdelingsmøder. Dokumentationsmappen i forhold til Friluftsrådet. Hejsning af og fejring af; Det Grønne Spirer flag ved kombineret forældremøde /børnemøde. Status: Kernehuset kunne i september 2012 hejse det Grønne Spirer flag ved kombineret forældre / børnemøde. Al personale har været på uddannelse i inklusion. Personalet har øget fokus på at have et dannelsesmål i forhold til de tilbudte aktiviteter - dannelsesmål, som understøtter de opstillede mål. Naturen er et godt rum for socialinklusion - vi er godt på vej og glæder os til det fortsatte arbejde. Side 16 af 19

19 9. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsen er præget af et godt samarbejde både i selve bestyrelsen og med de ansatte på de to skoler. Bestyrelsen er omstillingsparat og tager gerne imod udfordringer. Ikast-Brande er en ambitiøs kommune, og udfordringer er der derfor nok af. Skolebestyrelsen er opmærksom på, at det er to meget forskellige skoler, de repræsenterer, og der er en god indstilling til, at skolerne skal have lov at have hvert sit særpræg selv om der er fælles værdigrundlag - der drages nytte af forskelligheden, og skolerne respekteres som ligeværdige og unikke. Indsatsområdet "inklusion" har været debatteret livligt på skolebestyrelsesmøderne. Der er enighed om, at lærernes og pædagogernes efteruddannelser er særdeles vigtige, for at inklusion kan give mening. Information af forældre har også stor betydning for graden af succes. Den holdning børnene kommer med, kan betyde hele forskellen mellem eksklusion og inklusion. På Blåhøj Skole er PALS sat i gang, og "rullende skolestart" har nu to år på bagen. Begge tiltag ses som et led i inklusion. På Dalgasskolen har strukturen omkring specialklasserne tradition for, at eleverne i så vid udstrækning som mulig er med i "normalklasserne". De erfaringer ses som værdifulde i det kommende indsatsområde. Vedrørende både dagligdagen og indholdet i kvalitetsrapporten ser bestyrelsen de to skoler som institutioner, der ud fra de givne rammer generelt opfylder de forventninger, der er til folkeskoler. Både de statslige og kommunale forventninger. Dalgasskolen og Blåhøj Skole har mange værdifulde traditioner, der er værd at bevare. Dette skelet af traditioner og kendte værdier giver plads til og fundament for udvikling. Begge skoler har en engageret og samarbejdende personalegruppe, solid forældreopbakning og en dejlig elevgruppe. Den pædagogiske debat foregår på afdelingsmøderne, der bliver koordineret på Internt mødeforum. På afdelingsmøderne bliver temaer, som skolebestyrelsen beder om personalets holdning til, debatteret, og der gives en tilbagemelding. Side 17 af 19

20 10. Lokale tilføjelser til værdigrundlag Egen værdi Værdigrundlag Værdigrundlag Dalgasskolen og Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den Dalgasskolen og Blåhøj Skole er kommunale folkeskoler. På begge skoler forventer vi, at børn, personale og forældre med tilknytning til skolerne vil efterleve nedenstående værdigrundlag. Følgende vægter vi højt: - at drage nytte af forskelligheden i et forpligtende fællesskab. - at respektere den enkelte som ligeværdig og unik med forskellige evner og levevilkår. - at udvikle gode mestringsstrategier i forhold til at takle udfordringer og derigennem opøve livsfærdigheder. Vi vil i et trygt og kreativt miljø, hvor der er mulighed for undren og fordybelse: - skabe forståelse, drage omsorg og udvikle respekt for sig selv og andre. - opøve ansvarlighed for eget arbejde og egne handlinger. - skabe udfordringer, som matcher den enkeltes kompetencer på det personlige, sociale og faglige niveau. Målsætning BLÅHØJ SKOLES MÅLSÆTNING (vedtaget af skolebestyrelsen den ) Målet for Blåhøj Skoles virksomhed er, at børnene i nære og trygge rammer gennem gode oplevelser - og gennem musisk og kreativ udfoldelse kan udvikle selvtillid, selvværd og nysgerrighed, så de bevarer lysten til at lære. Der skal endvidere lægges vægt på, at børnene tilegner sig social forståelse, respekt og accept af andre elever, ansvarlighed over for egne handlinger og gode faglige kundskaber og færdigheder. Det er samtidig et mål at fastholde og udvikle det gode skolehjemsamarbejde, ligesom der skal lægges vægt på samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, sådan at der skabes sammenhæng i børnenes hverdag. Det tilstræbes at skabe et pædagogisk miljø, der er under stadig udvikling, og hvor der lyttes til det enkelte barn, - kort sagt: en skole i bevægelse. Husorden Husorden for Dalgasskolen og for Blåhøj Skole Vedtaget af skolebestyrelsen tirsdag d Det gælder for alle, som færdes på skolen, at man udviser en god omgangstone. Vi har alle en forpligtelse til at vise hensyn over for andre og til at hjælpe med at atmosfæren er sådan, at vi alle kan lide at være på skolen. Vi forventer, at man har en optræden som passer til de rammer man færdes i, og at man er indstillet på at værne om de lokaler og det inventar, der findes på skolen. 1. Ophold i frikvartererne Eleverne må i pauserne opholde sig både i egne klasser og i de Side 18 af 19

21 Egen værdi anviste inde- og udeområder. Eleverne skal rette sig efter personalets yderligere anvisninger. Eleverne må ikke forlade skolens område i løbet af skoledagen, medmindre der er givet tilladelse af en af skolens personaler. 2. Normer og regler for elevernes færden indenfor Eleverne må tidligst møde 10 minutter før første lektion og skal forlade skolen senest 10 minutter efter sidste lektion. Undtaget herfra er elever, der af transportmæssige årsager kommer tidligere eller har anden aftale med læreren. Støjende og voldsom adfærd i bygningen er ikke tilladt. Indenfor skal man bevæge sig stille og roligt, og hvis man vil fare rundt skal man opholde sig udendørs. Farligt legetøj må ikke medbringes, og eleverne har selv ansvaret for medbragte værdigenstande. 3. Spisefrikvarteret Alle elever spiser i klasseværelset. De første 10 minutter af spisefrikvarteret har læreren tilsyn. 4. Rygning Elever må ikke ryge på skolens område - hverken inde eller ude. 5. Mobiltelefoner Mobiltelefoner må kun benyttes i frikvarteret og skal være slukket i undervisningstiden. Overtrædelse af ovenstående medfører inddragelse af telefonen, der efterfølgende kan afhentes på kontoret af en af forældrene. 6. Parkering Eleverne må anbringe cykler på anviste steder. Forældre, der afleverer børn til skolegang, skal benytte parkeringspladsen. Side 19 af 19