- af helhedsplanen del. 2. Marts 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- af helhedsplanen del. 2. Marts 2015"

Transkript

1 - af helhedsplanen del. 2 Marts

2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne evaluering? Baggrund for og formål med evalueringen... 4 Læsevejledning 4 Udgangspunkt for helhedsplanen og de faktuelle resultater... 4 Metode Det kvalitative interview og interessentevalueringen som metode... 7 Værdigrundlag for den boligsociale indsats de tre kapitaler 7 Om datamaterialet og rekrutteringen. 8 Interviewguider 11 Gjorte erfaringer med interviewformen..12 De ansattes opgaver og metodevalg Forventninger til børn-ungeindsatsområdet..13 Det opsøgende og forebyggende arbejde ift. unge 14 Den positive skolegang Børn og unges aktiviteter og fritid.16 Forventninger til beboernetværk, inddragelse og demokrati-indsatsområdet..17 De frivillige med fokus på bestyrelserne 18 Afdækning af ressourcer og samarbejde..19 Netværk og nedbrydning af skel.20 Opsøgende arbejde ift. nye og udsatte..21 Forudsætninger og metoder til målopfyldelse gældende for begge medarbejdere. 21 Ressourcer Konklusion.22 Udfordringer ift. frivillige kræfter.23 Hvad modarbejder generelt beboerengagement og tilslutning? Naboskab Konklusion 25 Divergerende ønsker til naboskabet..25. Små fællesskaber virker ekskluderende?...26 Tendenser: Hvordan og i hvilken grad italesætter de forskellige aldersgrupperinger naboskab? Accept af forskellighed Konklusion.27 Hvori ligger begrænsningerne?

3 Tendenser - nedbrudte fordomme 27 Tendenser hvem har hvilke fordomme og hvorfor?...28 Midler til større rummelighed.28. Tryghed Konklusion..29 Tendenser på aldersgrupperinger. 30 Tilfredshed Konklusion 31 Hvorfor er I flyttet til Stærmosegården?...31 Push-faktorer..32 Hvor dybt bunder utilfredsheden?...33 Tendenser hos de enkelte aldersgrupperinger 33. Pull-faktorer.34 Tendenser på aldersgrupperinger 34 Afrunding Medarbejderes og samarbejdspartneres syn 35 Hvor kan man med fordel sætte ind?,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,..37 Bilag 1A +1B: Gennemførte aktiviteter og indsatser 39 2: Forslag til aktiviteter og tiltag.41 3:Forslag og klagepunkter til det fysiske miljø A: Familiefokus 46 4B:Uddannelse, beskæftigelse og erhverv.48 5A:Interviewguide beboere..51 5B: Interviewguide børn unge..53 5C: Interviewguide Husrådet 54 5D: Interviewguide ejendomsfunktionærerne.56 5E: Interviewguide børn- og ungemedarbejder..57 5F: Interviewguide beboerkonsulent 59 5G: Rosengårdskolen.61 5H: DUI. 62 5I:Jobkonsulent.63 5J: Købmanden..64 5K:OSFB 65 5L: Styregruppen 66 3

4 Hvorfor denne evaluering? Baggrund for og formål med evalueringen: Der har i de almene boligområder Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken (nu fusioneret til Stærmosegården) med i alt 456 boliger og 861 beboere under Odense Social-Filantropiske Boligselskab (nu Odense Boligselskab) været gennemført en boligsocial helhedsplan med fokus på beboernetværk, inddragelse og demokrati og børn og unge i perioden 2011 til 2014 / 15. Dette under rammerne for puljemidler fra Landsbyggefonden i perioden Der har været gennemført en naboskabsundersøgelse (evalueringsredskabet naboskabet.dk 1 ) ved opstarten af denne helhedsplan, mens der i forbindelse med udgangen og afslutningen af helhedsplanen fra medarbejdere og styregruppe blev rejst ønske om en mere kvalitativ evaluering, der om muligt kunne sige noget om udviklingen / forandringer i boligområdet og effekten af det arbejde, der har været udført igennem de fire år altså både en evaluering af processen og resultaterne og sammenhængen mellem disse. Efter beslutningen om og påbegyndelsen af evalueringen er en ny helhedsplan for perioden blevet godkendt, hvorfor evalueringen også i høj grad kan fungere som organisatorisk læring - en opsamling af relevant viden og erfaring til brug for fremtiden i boligområdet. Læsevejledning: Resultatet af denne kvalitative evaluering omfatter to dele, der med fordel kan læses sammen. Den nærværende del, der indeholder et overblik over helhedsplanen i tal, de metodiske refleksioner ift. denne evaluering og en overordnet vurdering / analyse af helhedsplanens processer og effekt ud fra især inputs fra ansatte, styregruppen, samarbejdspartnere m.fl. Der indgår endvidere en analyse af inputs fra beboere, som kan læses som en uddybning af den anden beboerrettede evalueringsdel, (der indeholder konklusioner og citater fra interviews med beboere). Det betyder med andre ord, at denne del er målrettet medarbejdere, styregruppe og andre interesserede og kun med fuldt udbytte læses sammen med særudgaven af nyhedsbladet, mens særudgaven derimod godt kan stå alene (som en synliggørelse af tiltag og udvikling for beboerne). Udgangspunkt for helhedsplanen og de faktuelle resultater: Baggrunden for helhedsplanen var dels et ønske fra beboerne om et fælles samlingspunkt i form af et aktivitetshus og tilknyttede aktiviteter kombineret med boligselskabets bekymring over områdets mange isolerede og ensomme beboere samt problemer med børn- og ungegruppen. Problemstillingerne var endvidere misbrug og personer med udadreagerende adfærd og sociale og økonomiske problemer, og der var et ønske om forebyggende indsatser ift. image og tryghed i boligområdet. For adgang til den fulde helhedsplan klik her: 1 Redskab til boligområder udviklet af KAB og Nørregaard- Nielsen & Rosenmeier ApS. Rådgivende Sociologer 4

5 Hvorfor denne evaluering? Den primære målgruppe for indsatserne var børn og ungegruppen samt den isolerede og udsatte voksengruppe, mens den sekundære målgruppe var de potentielle frivillige kræfter i boligområdet. De overordnede mål i den nuværende helhedsplan blev på baggrund af dette følgende: Styrke området, så det bliver et attraktivt område at bo i Fremme beboernes deltagelse i et fællesskab Løfte områdets beboere ud af isolation, misbrug og kriminalitet Styrke beboerne til at blive aktive medborgere, så de kan indgå i de kommende aktiviteter Redskaberne til at opfylde disse målsætninger har via ansættelse af to medarbejdere været: Opsøgende arbejde, samtaler, konfliktløsning og kommunikation Tværfagligt samarbejde, brobygning / samarbejdsrelationer Opstart og igangsættelse af aktiviteter Jobtræning og praktik i huset Ud fra målsætningerne er der formuleret delmål med konkrete succeskriterier. Resultaterne af disse er forsøgt opgjort ved udgangen af 2014 ved hjælp af tilgængeligt talmateriale fra boligselskabet, boligsekretariatets adgang til kommunens statistiske målinger, Rosengårdskolen, varmemesteren m.fl. og gengives her i oversigtsform for helhedens skyld. 5

6 Hvorfor denne evaluering? Grøn tekst = succeskriteriet for udvikling Rød tekst = opnået resultat efter perioden Færre fraflytninger Under 18% pr. år 16 % i 2014 Mindre tab ved fraflytning Fastholde 0,- kr. ved tomgang Ca. O,- kr. ved tomgang Minimering af kriminalitet og hærværk 4-5 tilfælde af hærværk pr. måned 0-5 mindre forseelser af hærværk pr. måned Det er ikke længere muligt at få adgang til tal for kriminalitet, hvorfor der ikke kan konkluderes på dette. Styrke social kapital/øge trivsel blandt børn og unge Naboskabsundersøgelsen 2014 viser fremgang i forhold til undersøgelsen i 2011 Naboskabsundersøgelsen er som omtalt blevet udsat til foråret/sommeren 2015, men den sociale kapital og trivslen er forsøgt belyst i denne evaluering.. Mindske fravær i skole og ungdomsuddannelserne 1,2 fraværsdage pr. elev pr. kvartal Tilgængeligt talmateriale for folkeskolen er vanskeligt at bruge, da det er påvirket af et par enkelte elever med et meget højt fravær. Iflg. Rosengårdsskolen giver fraværet ikke grund til bekymring. Talmaterialet for fraværet for ungdomsuddannelserne er ikke umiddelbart tilgængeligt. Flere brugere af fritidstilbud 50% af børn- og ungegruppen deltager, mens det røde trafiklys i naboskabsundersøgelsen for voksne være under 10% Naboskabsundersøgelsen 2015 afventes, men tendenser kan evt. spores i denne evaluering. Flere i uddannelse og beskæftigelse SU niveauet følger det kommunale niveau. Ud af de årige er 45 % uden for arbejdsmarkedet 18% af de årige er uden for arbejdsmarkedet Udviklingen i SU-niveauet følger det kommunale niveau. Af de årige er ca. 37 % uden for arbejdsmarkedet. Af de årige er ca. 24 % uden for arbejdsmarkedet Ud fra talmaterialet kan man altså konkludere, at succeskriterierne lige netop er opfyldt med undtagelse af stigningen i andelen af unge uden for arbejdsmarkedet. Stigningen kan dog skyldes den økonomiske krise, der har vanskeliggjort det for unge både med og uden uddannelse at komme i job, kontanthjælpsreformen, og at flere lejligheder samtidig er blevet målrettet unge (studerende) som ungdomsboliger. Endvidere er der til stadighed et udsving i beboersammensætningen som konsekvens af naturlig til- og fraflytning. 6

7 Metode Det kvalitative interview og interessentevalueringen som metode: Opgaven i denne supplerende evaluering er at undersøge opfyldelsen af succeskriteriet styrket social kapital. Intentionen har endvidere været at vise forskellige både positive og negative aspekter og effekter af helhedsplanens indsatser og aktiviteter på en kvalitativ måde og om muligt få nogle narrativer / personlige beretninger til videreformidling i et nyhedsblad for at gøre evalueringen af helhedsplanen mere interessant og konkret for beboerne. Ideen med at gennemføre interviews har været at få flere konkrete eksempler, nuancer og sammenhænge frem, end man kan få i et anonymt spørgeskema med allerede givne svarmuligheder 2. Erfaringen siger, at statistiske undersøgelser ofte ikke slår til, når det gælder at belyse den specifikke boligsociale effekt i et område, fordi den ofte viser sig på det helt nære personlige plan. Metodisk er der lagt vægt på, at beboernes egen indsats, oplevelser og holdninger, ønsker og interesser anerkendes og synliggøres som led i effektueringen af indsatsområdet beboerinddragelse og demokrati. Endvidere kan de kvalitative interviews underbygge eller vise resultater af helhedsplanen, som medarbejdernes selvevalueringsskemaer til Landsbyggefonden ikke viser. For medarbejderne var det afgørende at få belyst, om de metodiske valg, som de har truffet ift. beboere og samarbejdspartnere igennem hele processen har været rigtige / fordelagtige ift. at opnå hovedmålene for helhedsplanen inklusive den sociale kapital. Værdigrundlag for den boligsociale indsats de tre kapitaler: De værdier, der tydeligst ligger til grund for de overordnede mål og succeskriterier er, at det er fordelagtigt at kunne holde på beboerne i området 3, og at beboerne er aktive og sociale borgere både i og uden for boligområdet med andre ord ressourcestærke. Sociologen Bourdieu har arbejdet med forskellige typer ressourcer, som et menneske kan have, og som han kalder kapitaler: dels den økonomiske, den sociale og den kulturelle kapital, og hvor det for at klare sig lettest og mest fordelagtigt gennem livet, gælder om at score højt på disse parametre. Den økonomiske kapital dækker således over et individs indkomst og værdier og er ofte brugt til at klassificere individers position i samfundet. Boligområdet er blevet godkendt til en boligsocial indsats i kraft af en række faktorer såsom en høj andel af personer på overførselsindkomster, hvorfor man allerede her har fastslået, at den økonomiske kapital generelt ligger meget lavt i området. Den sociale kapital drejer sig til forskel herfra om (investeringen i) det personlige netværk: familie, venner, kolleger, naboer, holdkammerater, bekendte og andre grupper, som man tilhører og via hvilke, man dermed får adgang til flere ressourcer, end man selv indeholder. Det kan være en hjælp ift. alt fra at finde sig et job, at få repareret sin cykel, at klare sig igennem en økonomisk, familiemæssig eller psykisk krise. Fokus i denne evaluering ligger som nævnt på målingen af social kapital de menneskelige ressourcer i boligområdet, der normalt indkredses af 2 Naboskabsundersøgelsen opererer med 4-5 gradbøjede svarmuligheder, som f.eks. Ja, i høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Nej, slet ikke samt enkelte fritekstsvar. 3 Et plus for boligselskabet som forretning stabile og gode kunder samt for beboerne forudsigelighed og grobund for godt naboskab!? 7

8 Metode naboskabsundersøgelsen ud fra de fastlagte 7 temaer: Oplevelse af / tilfredshed med at bo i boligområdet, Naboskabet, Kontakter uden for boligområdet, Det fysiske miljø i boligområdet, Tryghed i boligområdet, Ressourcer i boligområdet, Plads til forskellighed. Pointen er her, at det er nemmere at klare sig godt, hvis man har et stort og bredt netværk, der kan tilbyde forskellige kompetencer. Det vil med andre ord sige, at idealet om netværksdannelse og et tæt naboskab i et boligområde vurderes positivt og derfor indgår i det boligsociale arbejde som en metode at udvikle et boligområdet på. Dog skal det tages in mente, at hvis beboersammensætningen er meget homogen, således at størsteparten f.eks. er uden uddannelse eller job, har et misbrugsproblem eller er psykisk sårbare, ja, så kan det være en hæmsko for den enkeltes muligheder for at klare sig igennem livet og at avancere socialt OG økonomisk. Bl.a. derfor spørges der også ind til antallet af kontakter uden for boligområdet i naboskabsundersøgelsen. Det kan dog også være væsentligt at tænke den kulturelle kapital ind, som man som individ kan tilegne sig enten gennem socialisering i hjemmet, indlæring af værdier og normer og uddannelse ude i samfundet. Man tilegner sig et bestemt sprog og nogle bestemte interesser og holdninger, som værdsættes i den gruppekultur, hvor man er trådt ind eller nogle handlemåder, der gør individet i stand til at agere hensigtsmæssigt i forskellige situationer. Kulturel kapital kan også være fysisk i form af bøger, musik, kunst etc. og et eksamensbevis som et symbol på en institutionaliseret kulturel værdi. Nogle kulturer i samfundet tillægges en højere værdi end andre, så det er ofte ikke nok, at man har en høj kulturel forståelse inden for sin egen subkultur, hvis den rangerer lavt eksternt, og man gerne vil avancere. I det boligsociale arbejde kan man forsøge at introducere til de kulturelle værdier, der synes at tjene den enkelte bedst på den lange bane. Det kan være i form af sundhedstiltag, kulturelle oplevelser, fritidstilbud, rådgivning og vejledning ift. opdragelse og familiemønstre m.v. Erfaringer siger, at man ved at besidde blot én slags kapital bedre bliver i stand til også at tilegne sig de øvrige. Derfor kan det være fordelagtigt at støtte beboere i et boligsocialt område på flere fronter sideløbende. Endvidere at afsøge og benytte alle de elementer af ressourcer, der er at finde i den samlede beboerkreds til gavn for alles fælles bedste. Om datamaterialet og rekrutteringen: Der er gennemført interviews med 40 (44) 4 beboere. Interviewene fordeler sig på 24 (26) kvinder / piger og 16 (18) mænd / drenge. Endvidere er der lavet gruppeinterview med 4 repræsentanter fra husrådet (to mænd og to kvinder), som ligeledes er beboere, to personer (mænd), der kommer som gæster i området (heraf en tidligere beboer), ejendomsfunktionærerne, der er ansat i området og styregruppen, der er sammensat af repræsentanter fra kommunen: socialcentret, Korsløkke Ungdomsskole, borgmesterforvaltningen, boligselskabet, afdelingsbestyrelsen, det boligsociale fællessekretariat og ansatte i helhedsplanen. De to oprindelige ansatte i helhedsplanen: beboerkonsulenten og den opsøgende børn-og 4 Inklusive Husrådet 8

9 Metode ungemedarbejder er interviewet individuelt med fokus på såvel helhedsplanen som sådan, samarbejdet omkring den og deres specifikke indsatsområder. Via personligt interview, telefoninterview eller skriftlig besvarelse er der endvidere indhentet inputs fra den lokale folkeskole Rosengårdskolen, den lokale børn-ungeorganisation DUI, den lokale købmand, en jobkonsulent fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (og forretningsføreren i boligselskabet). Rekrutteringen er sket vha. medarbejdernes kendskab og kontaktoplysninger til personer i boligområdet, og ved at man enten har grebet direkte fat i personerne ved besøg i huset eller ved telefonisk eller skriftlig henvendelse til beboere. Endvidere er der skabt kontakt via Socialcentrets sociale viceværter til en enkelt interviewperson, mens der også har været søgt kontakt gennem hjemmeplejen til ældre eller plejekrævende beboere. De primære interviewpersoner er håndplukket med henblik på at sikre dækning af forskellige brugergrupper af Aktivitetshuset og forskellige forventede positioner ift. helhedsplanens eksistens. Dvs. kernebrugere af huset, personer, der har brugt husets tilbud meget målrettet, personer, der har brugt huset meget alsidigt, ikke-brugere, skeptiske og umiddelbart marginaliserede i området. Desuden er der sikret forskellige aldersgrupper blandt interviewpersonerne, således at der både er børn og unge fra 6-18 år, unge voksne fra år, voksne mellem 31 og 64 år opdelt i forældre med børn til mindreårige og de øvrige samt ældre Man kan naturligvis gruppere informanterne på mange måder f.eks. ift. livsposition ledig, førtidspensionist etc., etnicitet, frivillig kontra ikke frivillig osv., men netop alderskategoriseringen er valgt i denne udgave, fordi der med indsatsområdet børn- unge allerede er en selvskrevet kategorisering, som det er vigtigt at få belyst. Det har ikke som udgangspunkt været et mål at gøre evalueringen repræsentativ for beboersammensætningen som sådan. Alligevel er der efter interviewenes gennemførsel skelet til, hvor repræsentativ den kan siges at være blevet. 5 Bemærk at det i evalueringen er skønnet, at denne knapt så detaljerede alderskategorisering som den statistiske opgørelse over beboere funktionelt giver mere mening at benytte ift. interesser, aktiviteter og livssituationer! 9

10 Metode Beboersammensætningen ser aktuelt ud som følger: Procent af den samlede gruppe Antal personer Borgere 0-6 år 8 % 69 Borgere 7-17 år 14% 117 Borgere år 15 % 127 Borgere år 22% 186 Borgere år 24% 203 Borgere år 14% 122 Borgere over 65 år 4% 37 I alt 100 % 861 Interviewundersøgelsens repræsentativitet kan altså i bakspejlet opgøres således 6 : Procent af de interviewede Antal interviewede personer Beboere 0-6 år 0 % 0 Beboere 7-17 år 22,7 % 10 Beboere år 9,1 % 4 Beboere år 6,8 % 3 Beboere år 34,1 % 15 Beboere år 9,1 % 4 Beboere over 65 år 18,2 % 8 I alt 100,0 % 44 Det betyder også, at 5,1 % af beboerne er blevet spurgt i denne kvalitative undersøgelse. Der er en overrepræsentation ift. den yngste og den ældste målgruppe, som dog til dels kan legaliseres ved at de tilhører yderkategorier af beboere, som erfaringsmæssigt er svagere stemmer ift. at blive hørt. På samme måde kan afdækningen af de alleryngstes behov til dels søges via den potentielle forældregruppe årige. Dog er der beklageligvis især i beboergruppen fra en underrepræsentation af besvarelser, som til dels kan forklares eller forsvares ved, at de dækker 6 I naboskabsundersøgelsen blev der til sammenligning indsamlet 159 besvarelser, heraf 127 fra voksne, 17 fra de 6-11 årige, 8 fra de årige, 7 fra de årige. Besvarelserne fra de årige indgår dog ikke i spørgeskemaresultaterne pga. det lave antal. Dvs. reelt er 144 beboere blevet hørt tilbage i 2011, hvilket giver ca. 16,7 % af beboerne. 10

11 Metode over travle studerende eller småbørnsforældre, som helhedsplanen desværre ikke eller i meget begrænset omfang har haft kontaktflader med i det daglige. Ydermere ligger de få afbud eller afslag på planlagte interview i denne aldersgruppe. Der har som bonusoplysning været interview med 8 beboere med anden etnisk baggrund end dansk (18 % af interviewene). Set i lyset af, at den sidste opgørelse viste, at hele 42 % af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk, er der en klar underrepræsentation heraf, som man måske bør have sig in mente. Resultatet skal ses i sammenhæng med, at man i helhedsplanen bevidst ikke har haft specielt fokus på den etniske gruppe, men har ønsket at inkludere denne gruppe på lige fod med andre i aktiviteter. Interviewguider Der blev i forbindelse med interviewene med beboerne udarbejdet en spørgeguide med 13 relativt åbne spørgsmål der på forskellig vis var tænkt til at skulle dække de temaer (generel tilfredshed, naboskabet, kontakter, tryghed, det fysiske miljø ressourcer, accept af forskellighed) og teste de antagelser, som naboskabsundersøgelsen bygger på. Evalueringen skal altså ses som et fuldt ud brugbart supplement til den naboskabsundersøgelse, der gennemføres i startfasen af den nye helhedsplan i foråret 2015, og der er også i et vist omfang brugt talmateriale fra den gennemførte naboskabsundersøgelse i 2011 som afsæt for effekt og procesevalueringen. Spørgsmålene i spørgeguiden er endvidere formuleret til at kunne indsamle svar på opfyldelse af de skitserede succeskriterier for helhedsplanen, som fremgår af s. 2. Endvidere er der bedt om baggrundoplysninger ift. alder, etnisk oprindelse, antal år i boligområdet, civilstatus, arbejdssituation, og der er spurgt ind til personlige interesser for at afsøge mulige ønsker, behov og ikke mindst ressourcer ift. opstart eller videreførelse af aktiviteter i området i fremtiden. Med blik på kommende indsatsområder i en ny helhedsplan: Job, beskæftigelse og erhverv, Børn, unge og familie samt Udsatte grupper er der endvidere stillet specifikke tillægsspørgsmål til de interviewpersoner, der falder inden for disse målgrupper for at kunne opridse nogle tendenser at pejle efter i arbejdet med disse indsatsområder (jf. Bilag 4A og 4B s ) Der er teoretisk taget afsæt i BIKVA-modellen 7 i det omfang, at spørgeguiderne og rækkefølgen af interviewpersoner er tilpasset denne. Dvs. at beboerne først er blevet spurgt, og ud fra inputs / gentagne temaer i de første interviews, er der opstået enkelte supplerende spørgsmål til øvrige interviewede beboere for at få tematikkerne belyst og evt. bekræftet. Endvidere har de tendenser, som interviewene har givet udtryk for haft indflydelse på de spørgeguider, der efterfølgende er blevet udarbejdet til ansatte og samarbejdspartnere. Som interviewene er skredet frem har jeg forholdt mig mere frit til interviewguiden, men har dog i alle tilfælde forsøgt at komme omkring alle punkter. Samtlige spørgeguider findes som bilag bagerst i denne skrivelse / dette dokument. 7 BIKVA står for Brugerinddragelse I KVAlitetsvurdering. Formålet opnås ved at: 1. Brugerne definerer evalueringens problemstillinger og vurderer den sociale indsats ud fra egne oplevelser. 2. Relevante interessenter (medarbejdere og ledere) konfronteres med brugernes udsagn, vurderer de rejste problemstillinger og forholder sig til brugernes såvel positive som negative kritik. 3. Der finder en løbende dialog og udvikling sted, og evalueringen følges op af handling. Kilde: Nye veje i Evaluering: Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup, Systime Academic,

12 Metode Gjorte erfaringer med interviewformen: Dataindsamlingsprocessen har overordnet været meget positiv, da der praktisk talt kun er oplevet velvillighed ift. at deltage i interview ofte også uden eller inden man blev klar over, hvad det gik ud på. Interviewene er gennemført på tomandshånd / enkelte i par og har i gennemsnit været af en times varighed interviewene med børnene dog noget kortere. Efter de første gennemførte interviews stod det klart, at det var vanskeligere end antaget at få beboerne til at tale og fortælle i helheder, til dels selvfølgelig pga. graden af styring i interviewene, men også fordi det er uvant for flere af interviewpersonerne at give sin mening til kende om et emne, de måske ikke i hverdagen eller i forvejen har reflekteret over og så i en sammenhængende og fri form. I interviewsituationen syntes det derfor nødvendigt at spørge mere detaljeret og direkte ind end planlagt for at afsøge interviewpersonernes grundantagelser og bevæggrunde ift. evalueringens omdrejningspunkter. Interviewene har til gengæld resulteret i meget givende bonusviden inkl. meget personlige informationer, der kan anvendes strategisk ift. det videre arbejde i en efterfølgende helhedsplan f.eks. ift. hvervning af frivillige til specifikke eller nye aktiviteter. Endvidere har interviewprocessen haft en positiv effekt på det relations- og tillidsopbyggende plan med direkte afkast på det individuelle plan for forholdet mellem interviewpersonerne både børn og voksne - og intervieweren (som medarbejder 8 ). Det betyder konkret, at interviewpersoner efterfølgende har opsøgt medarbejderen med henblik på løsning af diverse problemer samt almindelig uformel snak. Endvidere er nogle af de interviewpersoner, som før interviewet ikke benyttede sig af aktiviteter i huset, efterfølgende begyndt at komme i huset, hvilket afspejler hvad beboerne også siger, at det direkte møde med en person, gør en forskel for tryghed og mulighed for senere kontakt samt opmærksomhed på huset og de tilknyttede tilbud. Interviewene er blevet optaget og transskriberet og efterfølgende er de enkelte interviewpassager blevet sorteret efter de overordnede temaer og spørgsmål, som de belyser samt efter en alderskategorisering. De mange citater og eksempler, som findes i særudgaven af nyhedsbladet og i mindre grad i denne skrivelse, er plukket direkte fra interviewene, men er af forskellige grunde blevet delvist anonymiseret. Dels for at værne om den opbyggede tillid fra interviewpersonerne, dels for at bakke op om det fortsatte gode naboskab i området, og dels fordi det ikke i praksis eller for offentligheden er relevant, hvem der har sagt hvad. I bakspejlet kunne det have været relevant yderligere at have fået inputs fra fritidsforeninger i lokalområdet ift. beboernes medlemskaber og deltagelse, politi og SSP ift. den reelle kriminalitetsfaktor i området, Socialforvaltningen og andre kommunale instanser ift. de oplevede sociale udfordringer i området. Samarbejdet med disse har ikke været stabilt etableret i den gældende helhedsplan, hvorfor der nu er opmærksomhed på i den kommende helhedsplan at få indgået flere deciderede samarbejdsaftaler eller jævnlige møder, der letter samarbejdet og udvekslingen af informationer fremover. 8 Intervieweren er en ansat medarbejder, som dog først sent i helhedsplanen (sept. 2013). er kommet til. Det har som positiv konsekvens, at denne medarbejder stadig er relativt neutral for interviewpersonerne og den kontekst, der spørges ind til, men samtidig har nået at indhente en stor viden om emnet, området og helhedsplanen, således at de mest relevante spg. kan stilles. 12

13 De ansattes opgaver og metodevalg: Af bilag 1A og 1B side fremgår de gennemførte aktiviteter og tiltag, der har været i helhedsplanens periode 9. Der har dels været beboerstyrede og beboerrettede aktiviteter samt mere administrative og opstøttende indsatser ift. drift af huset, aktiviteterne, de frivillige og markedsføring. Endvidere har der i mindre omfang været gennemført aktiviteter i samarbejde med andre f.eks. etablerede frivillige organisationer. Sidst men ikke mindst har der været opsøgende arbejde især ift. børn-ungegruppen samt projekter gennemført via samarbejde med kommunalt netværk og / eller boligforeningen. I det følgende vil udvalgte opgaver blive søgt vurderet primært med udgangspunkt i de ansatte og andre professionelles egne refleksioner. Det bliver gjort ved at komme ind på forventninger til aktiviteter og delelementer af indsatsområdet, indfrielsen heraf og forudsætninger og metoder til målopfyldelse. Forventninger til børn-unge-indsatsområdet: Den opsøgende medarbejders opgave var i helhedsplanen defineret til bl.a. at: Hjælpe de unge i gang med fritidsaktiviteter i og uden for området - for at modvirke uhensigtsmæssig adfærd og forebygge kriminalitet og misbrug. Sikre boligområdets skoleelever en positiv skolegang gennem lektiehjælp og ved at modvirke pjækkeri (i samarbejde med skolen) Støtte de unge i fastholdelse i ungdomsuddannelserne Medvirke til børn og ungeaktiviteter i huset og bakke op om brugerstyrede aktiviteter i huset Der kommer i interviewene flest vurderende kommentarer ift. netop tiltagene på børn ungeområdet, som lægger mange på sinde, også voksne, der ikke er forældre eller fuldtidsforældre i området. Fra voksengruppen syntes der at have været store forventninger til gennemførslen af konkrete aktiviteter for børn og unge, mens de ikke specifikt nævner børn-og ungemedarbejderens øvrige arbejdsområder. Beboerrepræsentanterne i styregruppen beretter således, at de har skullet fortælle beboerne, at børneungearbejderen ikke var en legeonkel for deres børn, for det har de troet, at så skete der f.eks. noget hver dag i efterårsferien. Har måttet forklare, at han er her for at hjælpe børn og unge og har mange møder, fordi i starten troede vi også, at det var fordi, der skulle ske nogle aktiviteter med de unge og det. 9 De blåt markerede er de aktiviteter, der er tilknyttet børn-ungeindsatsen, mens de røde er de aktiviteter, der er tilknyttet beboerinddragelses og demokratiindsatsen. De sorte er de aktiviteter, som går på tværs!!? 13

14 De ansattes opgaver og metodevalg: Hvori disse forventninger bunder, forbliver uklart, om end enkelte nævner, at der tidligere har været problemer med frit løbende skrigende børn i området. Man kan dog forklare fokus med, at det for beboerne er det mest konkrete, let genkendelige og for dem spiselige tiltag at lave målrettede fritidsaktiviteter for børn og også nemmest umiddelbart at se en effekt af, nemlig hvor mange børn og unge det kan tiltrække. Opfattelsen af, hvor stort behovet er for at lave deciderede børnungeaktiviteter, og hvor meget fokusområdet har gjort en forskel i området er meget vekslende. Flere voksne nævner, at det er godt og mærkbart, at børnene nu har et sted at komme, selvom faktum har været, at der i perioder ikke har været overvældende tilslutning til aktiviteter for børn, og at børnene i begrænset omfang er kommet i huset. De beskrevne forventninger er interessante og / eller uheldige, fordi det som udgangspunkt stiller større krav til medarbejderen ift. at skulle godtgøre prioriteringer og udbrede viden om indsatsområdet. Fra styregruppen gives der også udtryk for, at børn- og ungeområdet ikke har været så synligt for dem og forklarer det selv bl.a. med manglende formidling af, hvad der er sket og det specifikke ansættelsesforhold for børn-og-ungemedarbejderen, som har været tilknyttet Ungdomsskolen og ikke boligselskabet som beboerkonsulenten. Det opsøgende og forebyggende arbejde ift. unge: Medarbejderen fortæller, at han havde mange ideer til start, men holdt fokus på at få kontakt til folk. Han tog i de lokale fritidsklubber og i Oasen (Ungdomsklub), hvor han forsøgte at samle børnene fra området. Børnene var som udgangspunkt meget taknemmelige, mens det var mere udfordrende at få kontakt til forældrene og de mest udsatte familier. De første voksenkontakter blev skabt via afdelingsbestyrelserne, hvor nogle selv havde børn, og derfra bredte det sig, ligesom naboskabsundersøgelsen var en indgang til at skabe kontakter og fortælle om helhedsplanen generelt. Der har hele helhedsplanen igennem været brugt meget tid på relationsarbejde en masse at løse her for at nå frem til kerneopgaverne. Jobbet blev søgt i kraft af titlen opsøgende medarbejder, men virkeligheden blev, at meget energi gik til huset, opførslen og driften af dette og dermed samtidig fra kontakten til børn og familier. Denne kontakt var endvidere vanskeliggjort, fordi samarbejdet med skole, SSP, ungdomsskole etc. ikke var etableret fra start og svært at få i gang. Mundtlige aftaler med skoleledelsen var for lette at aflyse. Det synes i stedet optimalt med et formaliseret månedligt møde, som også endte med at blive indført. På samme måde kunne det evt. i bakspejlet have været optimalt med møder med børnehaver en gang i kvartalet eller lignende. Medarbejderen vurderer i bakspejlet, at han gerne ville have brugt mere tid på det opsøgende og lære den enkelte at kende, fordi det også syntes at være det, der virkede for ham selv metodemæssigt og havde en effekt for de unge, han var i kontakt med. Det var kombinationen af personlige fælles interesser, et fælles arbejdsfællesskab i husets knallertværksted og samtalen, der banede vejen til specielt de unge drenges tillid og respekt ift. at knække deres uddannelsesmæssige og sociale udfordringer, herunder påbegyndt hashmisbrug eller bekymring ift. kriminalisering. Medarbejderen opfattede ikke hærværk og kriminalitet blandt de unge som et afgørende problem i området, men tog kontakt til forældre, SSP og rusmiddelcentret i relation til unge i uføre. 14

15 De ansattes opgaver og metodevalg: Ejendomsfunktionærerne bakker op om fornemmelsen af, at graden af misbrug i området ikke har ændret sig, og at der aldrig har været meget hærværk. At en del af ballademagerne endog ifølge ejendomsfunktionærerne pt. synes at være flyttet, kan helhedsplanen med rette ikke tage æren for. Den ungegruppe, som medarbejderen har haft kontakt til, er blevet rykket, men også naturligt blot blevet ældre og har i kraft heraf taget et ansvar ift. at søge uddannelse etc. Det er derfor svært at sige, om det er helhedsplanens fortjeneste eller ej. De nuværende årige kan altså i lige så høj grad stadig være i farezonen som tidligere, men en opmærksomhed på disse kræver et konstant og tæt samarbejde med skole etc. Medarbejderens oprindelige bevidste plan var at få en garage, hvor han kunne lokke de unge drenge til via sin motorcykel. Der var i bakspejlet dog generelt for lidt tid til faglig refleksion ift. valg og handlinger i dagligdagen. Ejendomsfunktionærerne har også hørt, at der menes at mangle aktiviteter for de unge årige, hvor der kun har været værkstedet som omdrejningspunkt. Den positive skolegang: Ift. fravær i skolen har medarbejderen været orienteret om børn og unge med en bekymrende fraværsprocent og har også taget en personlig kontakt til de få enkelte, men meget bekymrende tilfælde. Uden samarbejde med andre instanser syntes det dog vanskeligt / umuligt for alvor at ændre disse elevers fremtid. Nedlæggelsen af det lokale SSP- udvalg har bl.a. som konsekvens af en overordnet politik gjort, at nødvendige informationer ift. at være forebyggende ikke er til stede mere i tilstrækkelig grad, hvilket Rosengårdskolen også påpeger. Skolen giver udtryk for, at de har haft et rigtig godt og tæt samarbejde med medarbejderen i helhedsplanen, som dog i perioder har været mere intenst end i andre. De gode aspekter ved samarbejdet har været helhedsindsatsen omkring barnet eller den unge, hvor medarbejderen har været understøttende ift. at få barnet til at deltage i aktiviteter i Aktivitetshuset og ved at tage samtaler med barnet og barnets familie og dermed have et vågent øje på barnet / den unge i fritiden. For et endnu bedre samarbejde påpeges det dog, at jævnlige møder i hverdagen er afgørende, og at medarbejderen evt. kunne være en del af skoledagen i et eller andet omfang f.eks. til elevrådsmøder 10 eller arrangementer, hvor foreninger, klubber og skole i fællesskab synliggør deres ressourcer i nærområdet. Medarbejderens deltagelse i skole-hjem-samtaler blev positivt modtaget af forældre og opfattet som en hjælp / en bisidder - især i kraft af sin kasket tilknyttet Ungdomsskolen til forskel fra kommunen som institution. Der blev dog altid i disse tilfælde underskrevet samtykkeerklæringer, og medarbejderens strategiske indgang var personligt kendskab og kontakt til barnet før kontakt til forældrene. 10 hvilket endvidere spiller sammen med beboerdemokratiindsatsen 15

16 De ansattes opgaver og metodevalg: Børn og unges aktiviteter og fritid: Det er svært at indhente viden om, hvorvidt børn /unge er blevet mere eller mindre aktive. Når medarbejderen spurgte ind løbende, gik over halvdelen i fritidsklub eller til fritidsaktiviteter ud over madklubben på den lokale folkeskole drevet af Ungdommens Røde Kors. Samtidig vidner udmeldingerne fra de yngste i de aktuelle interviews om, at rigtig mange af børnene går til noget i fritiden og altså ikke savner flere aktiviteter i stort omfang, hvilket jo må opleves som positivt. Det optimale endemål var netop at få børn og unge til at søge de eksisterende fritidstilbud. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget fokus egentlig burde være rettet imod deciderede aktiviteter i huset. DUI 11 som repræsentant for det lokale fritidsliv og med netop målgruppen skolebørn og deres familier fortæller, at det mærkes, at der er færre børn i området end for år siden. De har således også mærket et lille fald i antallet af medlemmer fra 80 til ca under 25 år. DUI påpeger, at et overlap af aktiviteter i helhedsplanregi og i foreningerne samt gratis alternativer til f.eks. idræt i foreninger, centre, hvor der ellers kræves medlemskab kan være et problem, skønt det var lovet fra helhedsplanens start, at det ikke ville ske. Løsningen på dette ville have været koordineringsmøder ca. hver 3. måned, men det understreges, at det er fordi både DUIs frivillige og de ansatte i helhedsplanen har været hængt op, at mødekulturen er skredet hen ad vejen. DUI selv drømmer om at lave mere for hele familien, evt. med deciderede familiemedlemskaber i fremtiden. Medarbejderen tolkede det som sin vigtigste opgave at bakke op om beboerstyrede aktiviteter altså med beboerne som tovholdere. På trods af dette gik det medarbejderen på, at han ikke kunne etablere faste aktiviteter. Medarbejderen nævner det forbehold, at de 6-18-årige, som var den oprindeligt definerede målgruppe for indsatsområdet, er svær at spænde over indholdsmæssigt og funktionelt, mens de årige ville være en bedre afgrænsning. Dette falder helt i hak med konklusionerne på beboernes udsagn om mangel på indsatser til de voksne unge samt mere for de yngste i tæt relation til forældrene. Det var ikke meningen, at der skulle laves pasningstilbud i huset. Det var et oplevet dilemma, at aftenungdomsklubben i Aktivitetshuset var tænkt som et tilbud til de årige og opefter, men at yngre børn samtidig løb rundt i området sent om aftenen og dermed påkaldte sig opmærksomhed. 11 DUI Leg og Virke er et landsforbund, der laver aktiviteter for børn og unge med mere end hundrede års historie. på bagen. DUI står for De Unges Idræt. 16

17 De ansattes opgaver og metodevalg: Det, der syntes kompliceret ift. at fastholde de unge i aktiviteter som ungdomsklubben i huset var bl.a., at de unge gerne ville komme og være sammen med deres venner, men samtidig også havde behov for en voksen til at servicere dem. Hvis de unge ikke oplever at få hjælp nok, holder de op med at komme. I Ungdomsklubben, hvor der var pool, film, værkstedsåbent på én gang var det derfor udfordrende og ikke tilstrækkeligt at være alene én voksen. En anden forklaring på at børnene faldt fra, kunne være at så er der måske ikke behov for det, som det lød fra nogle. Der er en tendens til, at børnene hjemme som i huset nu foretrækker stillesiddende aktiviteter såsom brug af computer til spil, musik etc. Fakta er, at tilslutningen til f.eks. ferieaktiviteter i huset var meget begrænset. Medarbejderen oplever meget et vi vil have kan vi få -forhold / attitude fra især teenagepiger i området. De unge kunne godt finde på at sige, at der ikke skete nok, men de skulle selv være med til at bestemme, hvad der skulle ske. Det var lettest at få de yngste (piger) til at komme med forslag som sodavandsdisco, julepapirsklip, pigeaftener, spilleaftener etc. Alligevel faldt interessen erfaringsmæssigt for pigeklubben, da den var iværksat ud fra de fremkomne ønsker. Forskellige modeller blev forsøgt: at forældre hjalp lidt til, men unge ville ikke være der samtidig med forældrene, så man prøvede også at få en medarbejder fra Ungdomsskolen med ind og hive nogle tilknyttede unge med, men det kom aldrig i stand. Der var brug for klubpersonale, fordi de frivillige foreninger ikke laver klubarbejde. Det var svært at få engageret lokale frivillige til børnog ungeaktiviteterne, bl.a. fordi dem i 20 erne hurtigt fik andre interesser. Konklusionen må være, at det kræver frivilligledelse og mere opbakning til lokale ofte sårbare frivillige, hvis aktiviteter skal kunne forankres i huset. Forventninger til beboernetværk, inddragelse og demokrati-indsatsområdet: Beboerkonsulentens definerede opgaver i helhedsplanen var, at: afdække ressourcer i området og få flere til at blive frivillige ud fra beboernes ønsker og behov konfliktløse bredt sørge for at der laves arrangementer, der medvirker til at beboerne kommer hinanden ved, skaber netværk og nedbryder opdelinger i dem og os - herunder integration af flygtninge-indvandrergruppen modtagelse af nye beboere hjælpe til at bryde ensomhed og isolation Medarbejderen selv tænkte som udgangspunkt, at det var et positivt job, hvor man ville blive taget imod med kyshånd, fordi det handlede om at spørge ind til, hvad beboerne gerne ville have efter empowerment-tankegangen og dernæst blot få det i gang. 17

18 De ansattes opgaver og metodevalg: Medarbejderen påpeger, at det ikke var beboernes ønske at få en helhedsplan, men at det sås som et nødvendigt onde for at få huset. Der var altså fokus på, hvad man kunne bruge huset til, men ikke en italesættelse af eller en bevidsthed om områdets udfordringer fra start og dermed heller ikke nogen forandringsparathed. Man talte, som man gjorde, man var, som man var. Dermed har der ikke fra beboerne været de store forventninger til specifikke resultater fra beboerkonsulentens side, hvilket både kan tolkes positivt og negativt. Det er et meget bredt og komplekst område og dækker alle målgrupper, hvorfor en helt konkret vurdering af overordnede resultater er svært at gøre op både på tal og for den enkelte beboer, når man spørger hertil i interviewene. Medarbejderen fortæller, at mødet med beboerne var defineret af stor ydmyghed i starten, og at det var vigtigt at have noget på bankbogen, inden italesættelsen af nogle af udfordringerne i området var mulig efter devisen, at beboerne selv er eksperter på deres liv og deres boligområde. Det opleves således, at det nu er muligt at tale om sværere problemstillinger, end det var i udgangspunktet og nu også i stigende grad med et fokus på, hvad der er bedst for området. Husrådet giver f.eks. i interviewet udtryk for, at de og medarbejderen nu er på samme banehalvdel, eftersom: det er svært, at vi har så mange sociale tilfælde, vil rigtig gerne hjælpe dem, men ved ikke hvordan, og ikke alle der vil. Samtidig understreges det af medarbejderen som afgørende, at man tør udfordre og arbejde i modstand indimellem for at skabe forandringer. Det var konkret, hvad der f.eks. skete ift. at arbejde med dagsordener på afdelingsmøderne, hvilket bestyrelsen nu har taget til sig. De frivillige med fokus på bestyrelserne: Fokus har været på at dyrke frivilligheden i området, at få beboerne i spil og sikre at aktiviteterne hørte ind under indsatsområderne organisatorisk. Dermed har der ikke fra medarbejderens side været mange dagsordener på aktivitetsniveau. De største succeser har for indsatsområdet været, at huset bliver brugt og er blevet en del af området, og at der er etableret en frivillighedskultur eller en større gruppe af frivillige. Ligeledes at der er skabt nye netværk, og at bestyrelsen til dels har fået styrket sit image og tilgængelighed. En vej til målet har været at lave rammer for f.eks. møder og arbejde med, hvordan man træffer beslutninger, hvor man hæver sig op over individuelle relationer og samtidig tematisere den dobbeltrolle man kan have som bestyrelsesmedlem og nabo. Der har været afholdt temadage om kommunikation og konfliktløsning. Husrådet synes ligesom medarbejderne, at opstarten var spændende men også frustrerende, fordi de skulle finde ud af, hvad det hele indebar. De er dog i bakspejlet bevidste om, at de trængte til noget herude. Husrådet tilkendegiver som udfordringer ved beboerdemokratiet, at det er svært at blive enige og ikke at lade uhensigtsmæssige oplysninger lække uden for bestyrelserne. De mener dog ikke, at der er så meget råben mere, og der er en stor bevidsthed om, at de selv skal tage over nu eller inden for en begrænset tidshorisont 18

19 De ansattes opgaver og metodevalg: Husrådet tilkendegiver, at det er vigtigt at få bredt ud, hvad de egentlig går og laver, fordi det tit negligeres og ikke anerkendes blandt de øvrige beboere. Måske netop fordi de ikke har en forståelse af, hvor meget tid det tager at få lavet nogle regler, der holder. Husrådet giver også udtryk for, at der en overgang var temmelig mange (for mange) møder, men i bakspejlet konkluderes der, at det har haft en effekt, og at de nu er kommet godt i mål efter mange store beslutninger. Et medlem udtaler, at det også har en betydning, at husrådet ikke længere snakker om hr og fru Hansen og alt muligt uden om. Han uddyber, at de i starten kun nåede 2 punkter på dagsordenen, mens sidste møde til gengæld kun varede en time. Det har som medarbejder og person været svært at slippe kontrollen og styringen af processer til beboerne (og kende det rette tidspunkt for det), selvom det hele tiden har været målet, at beboerne selv skal gribe boldene og tage ansvar. Konklusionen er, at arbejdet med frivillighed er stort og et indsatsområde i sig selv, som fortløbende skal dyrkes, for at de andre mål ift. beboerinddragelse og demokrati kan indfries. De frivillige kræver f.eks. anerkendelse og individuel tilgang / støtte for at kunne blomstre. Det gør også, at de skal behandles lige ved at behandle dem forskelligt, og det kan være svært at redegøre for denne metode over for beboerne. I bakspejlet mener medarbejderen, at hun skulle have valgt at melde klart ud, hvad der var hendes opgave og beboernes, da det kunne have været godt at få afstemt gensidige forventninger i starten. Arbejdet med frivilligheden har nemlig været et helt bevidst valg ift. at skabe aktive medborgere.. Afdækning af ressourcer og samarbejde: DUI fortæller, at de altid og dermed også før helhedsplanen har samarbejdet med boligforeningen og herunder afdelingsbestyrelserne, og at det altid har været godt og tilfredsstillende, om end der kan være udfordringer med kommunikationen, således at bestyrelsen får delegeret beskeder ordentligt ud. Medarbejderen giver udtryk for, at det var tungere end forventet at få etableret samarbejde med de frivillige organisationer. Til gengæld har der været et godt og tæt samarbejde med ejendomsfunktionærerne og bestyrelserne, der har taget godt imod og er åbne for nye tiltag. Det afgørende har her været jævnlige møder og et øget kendskab til hinanden, så det i dag er muligt at håndtere uenigheder og se muligheder frem for begrænsninger. Fra ejendomsfunktionærerne lyder det også, at samarbejdet med helhedsplanen har været fortræffeligt. Det har været godt med information på jævnlige uformelle møder ca. én gang om måneden og mulighed for altid at stikke hovedet ind på kontoret ved yderligere behov. Konkret har arbejdet betydet, at de nu har et sted at henvise beboere med sociale og personlige problemer til og samtidig har fået redskaber og direkte kontakter i kommunen, som de ikke havde før ift. de psykisk syge. Det betyder, at de nu får fat i flere og andre end før, hvor de f.eks. stødte panden mod en mur med dem, der forsømmer lejligheden og dermed er i farezonen for at blive smidt ud. Det lader til, at netop dette også er en gevinst for ejendomsfunktionærernes arbejdsglæde blandt meget andet for der er egentlig mange gode beboere, der ender i den situation, reflekteres det. Møder med politi og ejendomsfunktionærer i andre boligområder fremhæves endvidere som gavnligt. 19

20 De ansattes opgaver og metodevalg: Fra husrådet betegnes samarbejdet med helhedsplanens medarbejdere som godt, om end rollefordelingen i starten kunne være svær at finde. Medarbejderen fremhæves for at være god til at igangsætte til møderne og stille modspørgsmål til, hvordan bestyrelsesmedlemmerne selv ville have det i forskellige situationer. Endvidere er det afgørende, at hun altid har tid til at snakke og er villig til at hjælpe. Der er dog stadig nogle episoder, hvor medarbejderen synes at være for beskyttende og blød over for nogen beboere, som tages så meget i forsvar, at det virker som om problemstillingen slet ikke skal tage det op. Det pointeres, at det er husrådet, der bestemmer nogle ting, så lidt irriterende når medarbejderen nogle gange (pga. sit store hjerte) bøjer af ift. den enkelte beboer, når man skal forholde sig til generelle restriktioner og regler. Derimod er det helt fint at kræve, at husrådet skal kunne komme med gode argumenter for regler og beslutninger. Det berettes, at medarbejderen i starten omgjorde nogle beslutninger, og at det var irriterende, men at det har ændret sig efter dialog omkring det. Netværk og nedbrydning af skel: Medarbejderen påpeger, at det der gør hende glad er, at huset har været med til at bygge bro og skabe større forståelse samt forandring i den enkelte. Hun oplever en begyndende større tolerance og accept af forskelligheder. Der er nu en opmærksomhed på, hvordan man omgås hinanden, og hvordan man virker på andre, samt at det er vigtigt, at der er plads til alle. Et bevidst valg har været ikke at arbejde med integration som afgrænset område efter devisen: Synes ikke, der er skel grundet etnicitet afstanden har bundet i andre ting som alder, adfærd, forskelligheder som mennesker. Kultur og etnicitet er kun en del af forskelligheder. Fra bl.a. husrådets side er der dog en betænkelighed ift. dette. Et medlem udtaler, at hun ikke synes, vi ser nok udlændinge integreret i huset, og at nyhedsbladet som indikation herpå bliver kastet ulæst ned i kurven, også af den de udenlandske naboer, der har boet her i mange år. Hun påpeger, at international maddag har gjort noget, men at det jo kun foregår en gang imellem. Nogle opgaver med relation til det kommunale system er bevidst blevet prioriteret fra medarbejderens side som en oplagt måde at skabe kontakt til beboere. Samarbejdet med de eksterne professionelle blev ikke formaliseret, men der har været et okay samarbejde på individuelt niveau med repræsentanter fra Socialforvaltningen m.m. En jobmentor / jobkonsulent, som har været koblet til borgere i området bekræfter, at samarbejdet er sporadisk og lettere tilfældigt påbegyndt af de beboere, hun har haft som borgere / klienter, og at kendskabet til helhedsplanen derfor heller ikke er overvældende. Alligevel er oplevelsen, at de beboere, der aktiveres i helhedsplanen positivt får meget ud af det, udvikler sig og begynder at tage ansvar samtidig med, at andre beboere får et andet syn på vedkommende.. - får måske rykket nogle fordomme og skabt en dialog mellem dem, der er mere udsatte end andre. 20

Resultater spørgeskemaundersøgelse:

Resultater spørgeskemaundersøgelse: Resultater spørgeskemaundersøgelse: Status opgjort 4. dec. 2013: 43 besvarelser + 6 eksterne besvarelser (de eksterne besvarelser vil i det nedenstående være angivet med rødt og er ikke regnet med i evt.

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken Aalborg Universitet Sociologi 6. semester 2013 Skrevet af: Camilla Neve Lieknins, Christina Lissa Jakobsen, Mathilde Gammelgaard,

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Afsluttet oktober 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere