- af helhedsplanen del. 2. Marts 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- af helhedsplanen del. 2. Marts 2015"

Transkript

1 - af helhedsplanen del. 2 Marts

2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne evaluering? Baggrund for og formål med evalueringen... 4 Læsevejledning 4 Udgangspunkt for helhedsplanen og de faktuelle resultater... 4 Metode Det kvalitative interview og interessentevalueringen som metode... 7 Værdigrundlag for den boligsociale indsats de tre kapitaler 7 Om datamaterialet og rekrutteringen. 8 Interviewguider 11 Gjorte erfaringer med interviewformen..12 De ansattes opgaver og metodevalg Forventninger til børn-ungeindsatsområdet..13 Det opsøgende og forebyggende arbejde ift. unge 14 Den positive skolegang Børn og unges aktiviteter og fritid.16 Forventninger til beboernetværk, inddragelse og demokrati-indsatsområdet..17 De frivillige med fokus på bestyrelserne 18 Afdækning af ressourcer og samarbejde..19 Netværk og nedbrydning af skel.20 Opsøgende arbejde ift. nye og udsatte..21 Forudsætninger og metoder til målopfyldelse gældende for begge medarbejdere. 21 Ressourcer Konklusion.22 Udfordringer ift. frivillige kræfter.23 Hvad modarbejder generelt beboerengagement og tilslutning? Naboskab Konklusion 25 Divergerende ønsker til naboskabet..25. Små fællesskaber virker ekskluderende?...26 Tendenser: Hvordan og i hvilken grad italesætter de forskellige aldersgrupperinger naboskab? Accept af forskellighed Konklusion.27 Hvori ligger begrænsningerne?

3 Tendenser - nedbrudte fordomme 27 Tendenser hvem har hvilke fordomme og hvorfor?...28 Midler til større rummelighed.28. Tryghed Konklusion..29 Tendenser på aldersgrupperinger. 30 Tilfredshed Konklusion 31 Hvorfor er I flyttet til Stærmosegården?...31 Push-faktorer..32 Hvor dybt bunder utilfredsheden?...33 Tendenser hos de enkelte aldersgrupperinger 33. Pull-faktorer.34 Tendenser på aldersgrupperinger 34 Afrunding Medarbejderes og samarbejdspartneres syn 35 Hvor kan man med fordel sætte ind?,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,..37 Bilag 1A +1B: Gennemførte aktiviteter og indsatser 39 2: Forslag til aktiviteter og tiltag.41 3:Forslag og klagepunkter til det fysiske miljø A: Familiefokus 46 4B:Uddannelse, beskæftigelse og erhverv.48 5A:Interviewguide beboere..51 5B: Interviewguide børn unge..53 5C: Interviewguide Husrådet 54 5D: Interviewguide ejendomsfunktionærerne.56 5E: Interviewguide børn- og ungemedarbejder..57 5F: Interviewguide beboerkonsulent 59 5G: Rosengårdskolen.61 5H: DUI. 62 5I:Jobkonsulent.63 5J: Købmanden..64 5K:OSFB 65 5L: Styregruppen 66 3

4 Hvorfor denne evaluering? Baggrund for og formål med evalueringen: Der har i de almene boligområder Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken (nu fusioneret til Stærmosegården) med i alt 456 boliger og 861 beboere under Odense Social-Filantropiske Boligselskab (nu Odense Boligselskab) været gennemført en boligsocial helhedsplan med fokus på beboernetværk, inddragelse og demokrati og børn og unge i perioden 2011 til 2014 / 15. Dette under rammerne for puljemidler fra Landsbyggefonden i perioden Der har været gennemført en naboskabsundersøgelse (evalueringsredskabet naboskabet.dk 1 ) ved opstarten af denne helhedsplan, mens der i forbindelse med udgangen og afslutningen af helhedsplanen fra medarbejdere og styregruppe blev rejst ønske om en mere kvalitativ evaluering, der om muligt kunne sige noget om udviklingen / forandringer i boligområdet og effekten af det arbejde, der har været udført igennem de fire år altså både en evaluering af processen og resultaterne og sammenhængen mellem disse. Efter beslutningen om og påbegyndelsen af evalueringen er en ny helhedsplan for perioden blevet godkendt, hvorfor evalueringen også i høj grad kan fungere som organisatorisk læring - en opsamling af relevant viden og erfaring til brug for fremtiden i boligområdet. Læsevejledning: Resultatet af denne kvalitative evaluering omfatter to dele, der med fordel kan læses sammen. Den nærværende del, der indeholder et overblik over helhedsplanen i tal, de metodiske refleksioner ift. denne evaluering og en overordnet vurdering / analyse af helhedsplanens processer og effekt ud fra især inputs fra ansatte, styregruppen, samarbejdspartnere m.fl. Der indgår endvidere en analyse af inputs fra beboere, som kan læses som en uddybning af den anden beboerrettede evalueringsdel, (der indeholder konklusioner og citater fra interviews med beboere). Det betyder med andre ord, at denne del er målrettet medarbejdere, styregruppe og andre interesserede og kun med fuldt udbytte læses sammen med særudgaven af nyhedsbladet, mens særudgaven derimod godt kan stå alene (som en synliggørelse af tiltag og udvikling for beboerne). Udgangspunkt for helhedsplanen og de faktuelle resultater: Baggrunden for helhedsplanen var dels et ønske fra beboerne om et fælles samlingspunkt i form af et aktivitetshus og tilknyttede aktiviteter kombineret med boligselskabets bekymring over områdets mange isolerede og ensomme beboere samt problemer med børn- og ungegruppen. Problemstillingerne var endvidere misbrug og personer med udadreagerende adfærd og sociale og økonomiske problemer, og der var et ønske om forebyggende indsatser ift. image og tryghed i boligområdet. For adgang til den fulde helhedsplan klik her: 1 Redskab til boligområder udviklet af KAB og Nørregaard- Nielsen & Rosenmeier ApS. Rådgivende Sociologer 4

5 Hvorfor denne evaluering? Den primære målgruppe for indsatserne var børn og ungegruppen samt den isolerede og udsatte voksengruppe, mens den sekundære målgruppe var de potentielle frivillige kræfter i boligområdet. De overordnede mål i den nuværende helhedsplan blev på baggrund af dette følgende: Styrke området, så det bliver et attraktivt område at bo i Fremme beboernes deltagelse i et fællesskab Løfte områdets beboere ud af isolation, misbrug og kriminalitet Styrke beboerne til at blive aktive medborgere, så de kan indgå i de kommende aktiviteter Redskaberne til at opfylde disse målsætninger har via ansættelse af to medarbejdere været: Opsøgende arbejde, samtaler, konfliktløsning og kommunikation Tværfagligt samarbejde, brobygning / samarbejdsrelationer Opstart og igangsættelse af aktiviteter Jobtræning og praktik i huset Ud fra målsætningerne er der formuleret delmål med konkrete succeskriterier. Resultaterne af disse er forsøgt opgjort ved udgangen af 2014 ved hjælp af tilgængeligt talmateriale fra boligselskabet, boligsekretariatets adgang til kommunens statistiske målinger, Rosengårdskolen, varmemesteren m.fl. og gengives her i oversigtsform for helhedens skyld. 5

6 Hvorfor denne evaluering? Grøn tekst = succeskriteriet for udvikling Rød tekst = opnået resultat efter perioden Færre fraflytninger Under 18% pr. år 16 % i 2014 Mindre tab ved fraflytning Fastholde 0,- kr. ved tomgang Ca. O,- kr. ved tomgang Minimering af kriminalitet og hærværk 4-5 tilfælde af hærværk pr. måned 0-5 mindre forseelser af hærværk pr. måned Det er ikke længere muligt at få adgang til tal for kriminalitet, hvorfor der ikke kan konkluderes på dette. Styrke social kapital/øge trivsel blandt børn og unge Naboskabsundersøgelsen 2014 viser fremgang i forhold til undersøgelsen i 2011 Naboskabsundersøgelsen er som omtalt blevet udsat til foråret/sommeren 2015, men den sociale kapital og trivslen er forsøgt belyst i denne evaluering.. Mindske fravær i skole og ungdomsuddannelserne 1,2 fraværsdage pr. elev pr. kvartal Tilgængeligt talmateriale for folkeskolen er vanskeligt at bruge, da det er påvirket af et par enkelte elever med et meget højt fravær. Iflg. Rosengårdsskolen giver fraværet ikke grund til bekymring. Talmaterialet for fraværet for ungdomsuddannelserne er ikke umiddelbart tilgængeligt. Flere brugere af fritidstilbud 50% af børn- og ungegruppen deltager, mens det røde trafiklys i naboskabsundersøgelsen for voksne være under 10% Naboskabsundersøgelsen 2015 afventes, men tendenser kan evt. spores i denne evaluering. Flere i uddannelse og beskæftigelse SU niveauet følger det kommunale niveau. Ud af de årige er 45 % uden for arbejdsmarkedet 18% af de årige er uden for arbejdsmarkedet Udviklingen i SU-niveauet følger det kommunale niveau. Af de årige er ca. 37 % uden for arbejdsmarkedet. Af de årige er ca. 24 % uden for arbejdsmarkedet Ud fra talmaterialet kan man altså konkludere, at succeskriterierne lige netop er opfyldt med undtagelse af stigningen i andelen af unge uden for arbejdsmarkedet. Stigningen kan dog skyldes den økonomiske krise, der har vanskeliggjort det for unge både med og uden uddannelse at komme i job, kontanthjælpsreformen, og at flere lejligheder samtidig er blevet målrettet unge (studerende) som ungdomsboliger. Endvidere er der til stadighed et udsving i beboersammensætningen som konsekvens af naturlig til- og fraflytning. 6

7 Metode Det kvalitative interview og interessentevalueringen som metode: Opgaven i denne supplerende evaluering er at undersøge opfyldelsen af succeskriteriet styrket social kapital. Intentionen har endvidere været at vise forskellige både positive og negative aspekter og effekter af helhedsplanens indsatser og aktiviteter på en kvalitativ måde og om muligt få nogle narrativer / personlige beretninger til videreformidling i et nyhedsblad for at gøre evalueringen af helhedsplanen mere interessant og konkret for beboerne. Ideen med at gennemføre interviews har været at få flere konkrete eksempler, nuancer og sammenhænge frem, end man kan få i et anonymt spørgeskema med allerede givne svarmuligheder 2. Erfaringen siger, at statistiske undersøgelser ofte ikke slår til, når det gælder at belyse den specifikke boligsociale effekt i et område, fordi den ofte viser sig på det helt nære personlige plan. Metodisk er der lagt vægt på, at beboernes egen indsats, oplevelser og holdninger, ønsker og interesser anerkendes og synliggøres som led i effektueringen af indsatsområdet beboerinddragelse og demokrati. Endvidere kan de kvalitative interviews underbygge eller vise resultater af helhedsplanen, som medarbejdernes selvevalueringsskemaer til Landsbyggefonden ikke viser. For medarbejderne var det afgørende at få belyst, om de metodiske valg, som de har truffet ift. beboere og samarbejdspartnere igennem hele processen har været rigtige / fordelagtige ift. at opnå hovedmålene for helhedsplanen inklusive den sociale kapital. Værdigrundlag for den boligsociale indsats de tre kapitaler: De værdier, der tydeligst ligger til grund for de overordnede mål og succeskriterier er, at det er fordelagtigt at kunne holde på beboerne i området 3, og at beboerne er aktive og sociale borgere både i og uden for boligområdet med andre ord ressourcestærke. Sociologen Bourdieu har arbejdet med forskellige typer ressourcer, som et menneske kan have, og som han kalder kapitaler: dels den økonomiske, den sociale og den kulturelle kapital, og hvor det for at klare sig lettest og mest fordelagtigt gennem livet, gælder om at score højt på disse parametre. Den økonomiske kapital dækker således over et individs indkomst og værdier og er ofte brugt til at klassificere individers position i samfundet. Boligområdet er blevet godkendt til en boligsocial indsats i kraft af en række faktorer såsom en høj andel af personer på overførselsindkomster, hvorfor man allerede her har fastslået, at den økonomiske kapital generelt ligger meget lavt i området. Den sociale kapital drejer sig til forskel herfra om (investeringen i) det personlige netværk: familie, venner, kolleger, naboer, holdkammerater, bekendte og andre grupper, som man tilhører og via hvilke, man dermed får adgang til flere ressourcer, end man selv indeholder. Det kan være en hjælp ift. alt fra at finde sig et job, at få repareret sin cykel, at klare sig igennem en økonomisk, familiemæssig eller psykisk krise. Fokus i denne evaluering ligger som nævnt på målingen af social kapital de menneskelige ressourcer i boligområdet, der normalt indkredses af 2 Naboskabsundersøgelsen opererer med 4-5 gradbøjede svarmuligheder, som f.eks. Ja, i høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Nej, slet ikke samt enkelte fritekstsvar. 3 Et plus for boligselskabet som forretning stabile og gode kunder samt for beboerne forudsigelighed og grobund for godt naboskab!? 7

8 Metode naboskabsundersøgelsen ud fra de fastlagte 7 temaer: Oplevelse af / tilfredshed med at bo i boligområdet, Naboskabet, Kontakter uden for boligområdet, Det fysiske miljø i boligområdet, Tryghed i boligområdet, Ressourcer i boligområdet, Plads til forskellighed. Pointen er her, at det er nemmere at klare sig godt, hvis man har et stort og bredt netværk, der kan tilbyde forskellige kompetencer. Det vil med andre ord sige, at idealet om netværksdannelse og et tæt naboskab i et boligområde vurderes positivt og derfor indgår i det boligsociale arbejde som en metode at udvikle et boligområdet på. Dog skal det tages in mente, at hvis beboersammensætningen er meget homogen, således at størsteparten f.eks. er uden uddannelse eller job, har et misbrugsproblem eller er psykisk sårbare, ja, så kan det være en hæmsko for den enkeltes muligheder for at klare sig igennem livet og at avancere socialt OG økonomisk. Bl.a. derfor spørges der også ind til antallet af kontakter uden for boligområdet i naboskabsundersøgelsen. Det kan dog også være væsentligt at tænke den kulturelle kapital ind, som man som individ kan tilegne sig enten gennem socialisering i hjemmet, indlæring af værdier og normer og uddannelse ude i samfundet. Man tilegner sig et bestemt sprog og nogle bestemte interesser og holdninger, som værdsættes i den gruppekultur, hvor man er trådt ind eller nogle handlemåder, der gør individet i stand til at agere hensigtsmæssigt i forskellige situationer. Kulturel kapital kan også være fysisk i form af bøger, musik, kunst etc. og et eksamensbevis som et symbol på en institutionaliseret kulturel værdi. Nogle kulturer i samfundet tillægges en højere værdi end andre, så det er ofte ikke nok, at man har en høj kulturel forståelse inden for sin egen subkultur, hvis den rangerer lavt eksternt, og man gerne vil avancere. I det boligsociale arbejde kan man forsøge at introducere til de kulturelle værdier, der synes at tjene den enkelte bedst på den lange bane. Det kan være i form af sundhedstiltag, kulturelle oplevelser, fritidstilbud, rådgivning og vejledning ift. opdragelse og familiemønstre m.v. Erfaringer siger, at man ved at besidde blot én slags kapital bedre bliver i stand til også at tilegne sig de øvrige. Derfor kan det være fordelagtigt at støtte beboere i et boligsocialt område på flere fronter sideløbende. Endvidere at afsøge og benytte alle de elementer af ressourcer, der er at finde i den samlede beboerkreds til gavn for alles fælles bedste. Om datamaterialet og rekrutteringen: Der er gennemført interviews med 40 (44) 4 beboere. Interviewene fordeler sig på 24 (26) kvinder / piger og 16 (18) mænd / drenge. Endvidere er der lavet gruppeinterview med 4 repræsentanter fra husrådet (to mænd og to kvinder), som ligeledes er beboere, to personer (mænd), der kommer som gæster i området (heraf en tidligere beboer), ejendomsfunktionærerne, der er ansat i området og styregruppen, der er sammensat af repræsentanter fra kommunen: socialcentret, Korsløkke Ungdomsskole, borgmesterforvaltningen, boligselskabet, afdelingsbestyrelsen, det boligsociale fællessekretariat og ansatte i helhedsplanen. De to oprindelige ansatte i helhedsplanen: beboerkonsulenten og den opsøgende børn-og 4 Inklusive Husrådet 8

9 Metode ungemedarbejder er interviewet individuelt med fokus på såvel helhedsplanen som sådan, samarbejdet omkring den og deres specifikke indsatsområder. Via personligt interview, telefoninterview eller skriftlig besvarelse er der endvidere indhentet inputs fra den lokale folkeskole Rosengårdskolen, den lokale børn-ungeorganisation DUI, den lokale købmand, en jobkonsulent fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (og forretningsføreren i boligselskabet). Rekrutteringen er sket vha. medarbejdernes kendskab og kontaktoplysninger til personer i boligområdet, og ved at man enten har grebet direkte fat i personerne ved besøg i huset eller ved telefonisk eller skriftlig henvendelse til beboere. Endvidere er der skabt kontakt via Socialcentrets sociale viceværter til en enkelt interviewperson, mens der også har været søgt kontakt gennem hjemmeplejen til ældre eller plejekrævende beboere. De primære interviewpersoner er håndplukket med henblik på at sikre dækning af forskellige brugergrupper af Aktivitetshuset og forskellige forventede positioner ift. helhedsplanens eksistens. Dvs. kernebrugere af huset, personer, der har brugt husets tilbud meget målrettet, personer, der har brugt huset meget alsidigt, ikke-brugere, skeptiske og umiddelbart marginaliserede i området. Desuden er der sikret forskellige aldersgrupper blandt interviewpersonerne, således at der både er børn og unge fra 6-18 år, unge voksne fra år, voksne mellem 31 og 64 år opdelt i forældre med børn til mindreårige og de øvrige samt ældre Man kan naturligvis gruppere informanterne på mange måder f.eks. ift. livsposition ledig, førtidspensionist etc., etnicitet, frivillig kontra ikke frivillig osv., men netop alderskategoriseringen er valgt i denne udgave, fordi der med indsatsområdet børn- unge allerede er en selvskrevet kategorisering, som det er vigtigt at få belyst. Det har ikke som udgangspunkt været et mål at gøre evalueringen repræsentativ for beboersammensætningen som sådan. Alligevel er der efter interviewenes gennemførsel skelet til, hvor repræsentativ den kan siges at være blevet. 5 Bemærk at det i evalueringen er skønnet, at denne knapt så detaljerede alderskategorisering som den statistiske opgørelse over beboere funktionelt giver mere mening at benytte ift. interesser, aktiviteter og livssituationer! 9

10 Metode Beboersammensætningen ser aktuelt ud som følger: Procent af den samlede gruppe Antal personer Borgere 0-6 år 8 % 69 Borgere 7-17 år 14% 117 Borgere år 15 % 127 Borgere år 22% 186 Borgere år 24% 203 Borgere år 14% 122 Borgere over 65 år 4% 37 I alt 100 % 861 Interviewundersøgelsens repræsentativitet kan altså i bakspejlet opgøres således 6 : Procent af de interviewede Antal interviewede personer Beboere 0-6 år 0 % 0 Beboere 7-17 år 22,7 % 10 Beboere år 9,1 % 4 Beboere år 6,8 % 3 Beboere år 34,1 % 15 Beboere år 9,1 % 4 Beboere over 65 år 18,2 % 8 I alt 100,0 % 44 Det betyder også, at 5,1 % af beboerne er blevet spurgt i denne kvalitative undersøgelse. Der er en overrepræsentation ift. den yngste og den ældste målgruppe, som dog til dels kan legaliseres ved at de tilhører yderkategorier af beboere, som erfaringsmæssigt er svagere stemmer ift. at blive hørt. På samme måde kan afdækningen af de alleryngstes behov til dels søges via den potentielle forældregruppe årige. Dog er der beklageligvis især i beboergruppen fra en underrepræsentation af besvarelser, som til dels kan forklares eller forsvares ved, at de dækker 6 I naboskabsundersøgelsen blev der til sammenligning indsamlet 159 besvarelser, heraf 127 fra voksne, 17 fra de 6-11 årige, 8 fra de årige, 7 fra de årige. Besvarelserne fra de årige indgår dog ikke i spørgeskemaresultaterne pga. det lave antal. Dvs. reelt er 144 beboere blevet hørt tilbage i 2011, hvilket giver ca. 16,7 % af beboerne. 10

11 Metode over travle studerende eller småbørnsforældre, som helhedsplanen desværre ikke eller i meget begrænset omfang har haft kontaktflader med i det daglige. Ydermere ligger de få afbud eller afslag på planlagte interview i denne aldersgruppe. Der har som bonusoplysning været interview med 8 beboere med anden etnisk baggrund end dansk (18 % af interviewene). Set i lyset af, at den sidste opgørelse viste, at hele 42 % af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk, er der en klar underrepræsentation heraf, som man måske bør have sig in mente. Resultatet skal ses i sammenhæng med, at man i helhedsplanen bevidst ikke har haft specielt fokus på den etniske gruppe, men har ønsket at inkludere denne gruppe på lige fod med andre i aktiviteter. Interviewguider Der blev i forbindelse med interviewene med beboerne udarbejdet en spørgeguide med 13 relativt åbne spørgsmål der på forskellig vis var tænkt til at skulle dække de temaer (generel tilfredshed, naboskabet, kontakter, tryghed, det fysiske miljø ressourcer, accept af forskellighed) og teste de antagelser, som naboskabsundersøgelsen bygger på. Evalueringen skal altså ses som et fuldt ud brugbart supplement til den naboskabsundersøgelse, der gennemføres i startfasen af den nye helhedsplan i foråret 2015, og der er også i et vist omfang brugt talmateriale fra den gennemførte naboskabsundersøgelse i 2011 som afsæt for effekt og procesevalueringen. Spørgsmålene i spørgeguiden er endvidere formuleret til at kunne indsamle svar på opfyldelse af de skitserede succeskriterier for helhedsplanen, som fremgår af s. 2. Endvidere er der bedt om baggrundoplysninger ift. alder, etnisk oprindelse, antal år i boligområdet, civilstatus, arbejdssituation, og der er spurgt ind til personlige interesser for at afsøge mulige ønsker, behov og ikke mindst ressourcer ift. opstart eller videreførelse af aktiviteter i området i fremtiden. Med blik på kommende indsatsområder i en ny helhedsplan: Job, beskæftigelse og erhverv, Børn, unge og familie samt Udsatte grupper er der endvidere stillet specifikke tillægsspørgsmål til de interviewpersoner, der falder inden for disse målgrupper for at kunne opridse nogle tendenser at pejle efter i arbejdet med disse indsatsområder (jf. Bilag 4A og 4B s ) Der er teoretisk taget afsæt i BIKVA-modellen 7 i det omfang, at spørgeguiderne og rækkefølgen af interviewpersoner er tilpasset denne. Dvs. at beboerne først er blevet spurgt, og ud fra inputs / gentagne temaer i de første interviews, er der opstået enkelte supplerende spørgsmål til øvrige interviewede beboere for at få tematikkerne belyst og evt. bekræftet. Endvidere har de tendenser, som interviewene har givet udtryk for haft indflydelse på de spørgeguider, der efterfølgende er blevet udarbejdet til ansatte og samarbejdspartnere. Som interviewene er skredet frem har jeg forholdt mig mere frit til interviewguiden, men har dog i alle tilfælde forsøgt at komme omkring alle punkter. Samtlige spørgeguider findes som bilag bagerst i denne skrivelse / dette dokument. 7 BIKVA står for Brugerinddragelse I KVAlitetsvurdering. Formålet opnås ved at: 1. Brugerne definerer evalueringens problemstillinger og vurderer den sociale indsats ud fra egne oplevelser. 2. Relevante interessenter (medarbejdere og ledere) konfronteres med brugernes udsagn, vurderer de rejste problemstillinger og forholder sig til brugernes såvel positive som negative kritik. 3. Der finder en løbende dialog og udvikling sted, og evalueringen følges op af handling. Kilde: Nye veje i Evaluering: Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup, Systime Academic,

12 Metode Gjorte erfaringer med interviewformen: Dataindsamlingsprocessen har overordnet været meget positiv, da der praktisk talt kun er oplevet velvillighed ift. at deltage i interview ofte også uden eller inden man blev klar over, hvad det gik ud på. Interviewene er gennemført på tomandshånd / enkelte i par og har i gennemsnit været af en times varighed interviewene med børnene dog noget kortere. Efter de første gennemførte interviews stod det klart, at det var vanskeligere end antaget at få beboerne til at tale og fortælle i helheder, til dels selvfølgelig pga. graden af styring i interviewene, men også fordi det er uvant for flere af interviewpersonerne at give sin mening til kende om et emne, de måske ikke i hverdagen eller i forvejen har reflekteret over og så i en sammenhængende og fri form. I interviewsituationen syntes det derfor nødvendigt at spørge mere detaljeret og direkte ind end planlagt for at afsøge interviewpersonernes grundantagelser og bevæggrunde ift. evalueringens omdrejningspunkter. Interviewene har til gengæld resulteret i meget givende bonusviden inkl. meget personlige informationer, der kan anvendes strategisk ift. det videre arbejde i en efterfølgende helhedsplan f.eks. ift. hvervning af frivillige til specifikke eller nye aktiviteter. Endvidere har interviewprocessen haft en positiv effekt på det relations- og tillidsopbyggende plan med direkte afkast på det individuelle plan for forholdet mellem interviewpersonerne både børn og voksne - og intervieweren (som medarbejder 8 ). Det betyder konkret, at interviewpersoner efterfølgende har opsøgt medarbejderen med henblik på løsning af diverse problemer samt almindelig uformel snak. Endvidere er nogle af de interviewpersoner, som før interviewet ikke benyttede sig af aktiviteter i huset, efterfølgende begyndt at komme i huset, hvilket afspejler hvad beboerne også siger, at det direkte møde med en person, gør en forskel for tryghed og mulighed for senere kontakt samt opmærksomhed på huset og de tilknyttede tilbud. Interviewene er blevet optaget og transskriberet og efterfølgende er de enkelte interviewpassager blevet sorteret efter de overordnede temaer og spørgsmål, som de belyser samt efter en alderskategorisering. De mange citater og eksempler, som findes i særudgaven af nyhedsbladet og i mindre grad i denne skrivelse, er plukket direkte fra interviewene, men er af forskellige grunde blevet delvist anonymiseret. Dels for at værne om den opbyggede tillid fra interviewpersonerne, dels for at bakke op om det fortsatte gode naboskab i området, og dels fordi det ikke i praksis eller for offentligheden er relevant, hvem der har sagt hvad. I bakspejlet kunne det have været relevant yderligere at have fået inputs fra fritidsforeninger i lokalområdet ift. beboernes medlemskaber og deltagelse, politi og SSP ift. den reelle kriminalitetsfaktor i området, Socialforvaltningen og andre kommunale instanser ift. de oplevede sociale udfordringer i området. Samarbejdet med disse har ikke været stabilt etableret i den gældende helhedsplan, hvorfor der nu er opmærksomhed på i den kommende helhedsplan at få indgået flere deciderede samarbejdsaftaler eller jævnlige møder, der letter samarbejdet og udvekslingen af informationer fremover. 8 Intervieweren er en ansat medarbejder, som dog først sent i helhedsplanen (sept. 2013). er kommet til. Det har som positiv konsekvens, at denne medarbejder stadig er relativt neutral for interviewpersonerne og den kontekst, der spørges ind til, men samtidig har nået at indhente en stor viden om emnet, området og helhedsplanen, således at de mest relevante spg. kan stilles. 12

13 De ansattes opgaver og metodevalg: Af bilag 1A og 1B side fremgår de gennemførte aktiviteter og tiltag, der har været i helhedsplanens periode 9. Der har dels været beboerstyrede og beboerrettede aktiviteter samt mere administrative og opstøttende indsatser ift. drift af huset, aktiviteterne, de frivillige og markedsføring. Endvidere har der i mindre omfang været gennemført aktiviteter i samarbejde med andre f.eks. etablerede frivillige organisationer. Sidst men ikke mindst har der været opsøgende arbejde især ift. børn-ungegruppen samt projekter gennemført via samarbejde med kommunalt netværk og / eller boligforeningen. I det følgende vil udvalgte opgaver blive søgt vurderet primært med udgangspunkt i de ansatte og andre professionelles egne refleksioner. Det bliver gjort ved at komme ind på forventninger til aktiviteter og delelementer af indsatsområdet, indfrielsen heraf og forudsætninger og metoder til målopfyldelse. Forventninger til børn-unge-indsatsområdet: Den opsøgende medarbejders opgave var i helhedsplanen defineret til bl.a. at: Hjælpe de unge i gang med fritidsaktiviteter i og uden for området - for at modvirke uhensigtsmæssig adfærd og forebygge kriminalitet og misbrug. Sikre boligområdets skoleelever en positiv skolegang gennem lektiehjælp og ved at modvirke pjækkeri (i samarbejde med skolen) Støtte de unge i fastholdelse i ungdomsuddannelserne Medvirke til børn og ungeaktiviteter i huset og bakke op om brugerstyrede aktiviteter i huset Der kommer i interviewene flest vurderende kommentarer ift. netop tiltagene på børn ungeområdet, som lægger mange på sinde, også voksne, der ikke er forældre eller fuldtidsforældre i området. Fra voksengruppen syntes der at have været store forventninger til gennemførslen af konkrete aktiviteter for børn og unge, mens de ikke specifikt nævner børn-og ungemedarbejderens øvrige arbejdsområder. Beboerrepræsentanterne i styregruppen beretter således, at de har skullet fortælle beboerne, at børneungearbejderen ikke var en legeonkel for deres børn, for det har de troet, at så skete der f.eks. noget hver dag i efterårsferien. Har måttet forklare, at han er her for at hjælpe børn og unge og har mange møder, fordi i starten troede vi også, at det var fordi, der skulle ske nogle aktiviteter med de unge og det. 9 De blåt markerede er de aktiviteter, der er tilknyttet børn-ungeindsatsen, mens de røde er de aktiviteter, der er tilknyttet beboerinddragelses og demokratiindsatsen. De sorte er de aktiviteter, som går på tværs!!? 13

14 De ansattes opgaver og metodevalg: Hvori disse forventninger bunder, forbliver uklart, om end enkelte nævner, at der tidligere har været problemer med frit løbende skrigende børn i området. Man kan dog forklare fokus med, at det for beboerne er det mest konkrete, let genkendelige og for dem spiselige tiltag at lave målrettede fritidsaktiviteter for børn og også nemmest umiddelbart at se en effekt af, nemlig hvor mange børn og unge det kan tiltrække. Opfattelsen af, hvor stort behovet er for at lave deciderede børnungeaktiviteter, og hvor meget fokusområdet har gjort en forskel i området er meget vekslende. Flere voksne nævner, at det er godt og mærkbart, at børnene nu har et sted at komme, selvom faktum har været, at der i perioder ikke har været overvældende tilslutning til aktiviteter for børn, og at børnene i begrænset omfang er kommet i huset. De beskrevne forventninger er interessante og / eller uheldige, fordi det som udgangspunkt stiller større krav til medarbejderen ift. at skulle godtgøre prioriteringer og udbrede viden om indsatsområdet. Fra styregruppen gives der også udtryk for, at børn- og ungeområdet ikke har været så synligt for dem og forklarer det selv bl.a. med manglende formidling af, hvad der er sket og det specifikke ansættelsesforhold for børn-og-ungemedarbejderen, som har været tilknyttet Ungdomsskolen og ikke boligselskabet som beboerkonsulenten. Det opsøgende og forebyggende arbejde ift. unge: Medarbejderen fortæller, at han havde mange ideer til start, men holdt fokus på at få kontakt til folk. Han tog i de lokale fritidsklubber og i Oasen (Ungdomsklub), hvor han forsøgte at samle børnene fra området. Børnene var som udgangspunkt meget taknemmelige, mens det var mere udfordrende at få kontakt til forældrene og de mest udsatte familier. De første voksenkontakter blev skabt via afdelingsbestyrelserne, hvor nogle selv havde børn, og derfra bredte det sig, ligesom naboskabsundersøgelsen var en indgang til at skabe kontakter og fortælle om helhedsplanen generelt. Der har hele helhedsplanen igennem været brugt meget tid på relationsarbejde en masse at løse her for at nå frem til kerneopgaverne. Jobbet blev søgt i kraft af titlen opsøgende medarbejder, men virkeligheden blev, at meget energi gik til huset, opførslen og driften af dette og dermed samtidig fra kontakten til børn og familier. Denne kontakt var endvidere vanskeliggjort, fordi samarbejdet med skole, SSP, ungdomsskole etc. ikke var etableret fra start og svært at få i gang. Mundtlige aftaler med skoleledelsen var for lette at aflyse. Det synes i stedet optimalt med et formaliseret månedligt møde, som også endte med at blive indført. På samme måde kunne det evt. i bakspejlet have været optimalt med møder med børnehaver en gang i kvartalet eller lignende. Medarbejderen vurderer i bakspejlet, at han gerne ville have brugt mere tid på det opsøgende og lære den enkelte at kende, fordi det også syntes at være det, der virkede for ham selv metodemæssigt og havde en effekt for de unge, han var i kontakt med. Det var kombinationen af personlige fælles interesser, et fælles arbejdsfællesskab i husets knallertværksted og samtalen, der banede vejen til specielt de unge drenges tillid og respekt ift. at knække deres uddannelsesmæssige og sociale udfordringer, herunder påbegyndt hashmisbrug eller bekymring ift. kriminalisering. Medarbejderen opfattede ikke hærværk og kriminalitet blandt de unge som et afgørende problem i området, men tog kontakt til forældre, SSP og rusmiddelcentret i relation til unge i uføre. 14

15 De ansattes opgaver og metodevalg: Ejendomsfunktionærerne bakker op om fornemmelsen af, at graden af misbrug i området ikke har ændret sig, og at der aldrig har været meget hærværk. At en del af ballademagerne endog ifølge ejendomsfunktionærerne pt. synes at være flyttet, kan helhedsplanen med rette ikke tage æren for. Den ungegruppe, som medarbejderen har haft kontakt til, er blevet rykket, men også naturligt blot blevet ældre og har i kraft heraf taget et ansvar ift. at søge uddannelse etc. Det er derfor svært at sige, om det er helhedsplanens fortjeneste eller ej. De nuværende årige kan altså i lige så høj grad stadig være i farezonen som tidligere, men en opmærksomhed på disse kræver et konstant og tæt samarbejde med skole etc. Medarbejderens oprindelige bevidste plan var at få en garage, hvor han kunne lokke de unge drenge til via sin motorcykel. Der var i bakspejlet dog generelt for lidt tid til faglig refleksion ift. valg og handlinger i dagligdagen. Ejendomsfunktionærerne har også hørt, at der menes at mangle aktiviteter for de unge årige, hvor der kun har været værkstedet som omdrejningspunkt. Den positive skolegang: Ift. fravær i skolen har medarbejderen været orienteret om børn og unge med en bekymrende fraværsprocent og har også taget en personlig kontakt til de få enkelte, men meget bekymrende tilfælde. Uden samarbejde med andre instanser syntes det dog vanskeligt / umuligt for alvor at ændre disse elevers fremtid. Nedlæggelsen af det lokale SSP- udvalg har bl.a. som konsekvens af en overordnet politik gjort, at nødvendige informationer ift. at være forebyggende ikke er til stede mere i tilstrækkelig grad, hvilket Rosengårdskolen også påpeger. Skolen giver udtryk for, at de har haft et rigtig godt og tæt samarbejde med medarbejderen i helhedsplanen, som dog i perioder har været mere intenst end i andre. De gode aspekter ved samarbejdet har været helhedsindsatsen omkring barnet eller den unge, hvor medarbejderen har været understøttende ift. at få barnet til at deltage i aktiviteter i Aktivitetshuset og ved at tage samtaler med barnet og barnets familie og dermed have et vågent øje på barnet / den unge i fritiden. For et endnu bedre samarbejde påpeges det dog, at jævnlige møder i hverdagen er afgørende, og at medarbejderen evt. kunne være en del af skoledagen i et eller andet omfang f.eks. til elevrådsmøder 10 eller arrangementer, hvor foreninger, klubber og skole i fællesskab synliggør deres ressourcer i nærområdet. Medarbejderens deltagelse i skole-hjem-samtaler blev positivt modtaget af forældre og opfattet som en hjælp / en bisidder - især i kraft af sin kasket tilknyttet Ungdomsskolen til forskel fra kommunen som institution. Der blev dog altid i disse tilfælde underskrevet samtykkeerklæringer, og medarbejderens strategiske indgang var personligt kendskab og kontakt til barnet før kontakt til forældrene. 10 hvilket endvidere spiller sammen med beboerdemokratiindsatsen 15

16 De ansattes opgaver og metodevalg: Børn og unges aktiviteter og fritid: Det er svært at indhente viden om, hvorvidt børn /unge er blevet mere eller mindre aktive. Når medarbejderen spurgte ind løbende, gik over halvdelen i fritidsklub eller til fritidsaktiviteter ud over madklubben på den lokale folkeskole drevet af Ungdommens Røde Kors. Samtidig vidner udmeldingerne fra de yngste i de aktuelle interviews om, at rigtig mange af børnene går til noget i fritiden og altså ikke savner flere aktiviteter i stort omfang, hvilket jo må opleves som positivt. Det optimale endemål var netop at få børn og unge til at søge de eksisterende fritidstilbud. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget fokus egentlig burde være rettet imod deciderede aktiviteter i huset. DUI 11 som repræsentant for det lokale fritidsliv og med netop målgruppen skolebørn og deres familier fortæller, at det mærkes, at der er færre børn i området end for år siden. De har således også mærket et lille fald i antallet af medlemmer fra 80 til ca under 25 år. DUI påpeger, at et overlap af aktiviteter i helhedsplanregi og i foreningerne samt gratis alternativer til f.eks. idræt i foreninger, centre, hvor der ellers kræves medlemskab kan være et problem, skønt det var lovet fra helhedsplanens start, at det ikke ville ske. Løsningen på dette ville have været koordineringsmøder ca. hver 3. måned, men det understreges, at det er fordi både DUIs frivillige og de ansatte i helhedsplanen har været hængt op, at mødekulturen er skredet hen ad vejen. DUI selv drømmer om at lave mere for hele familien, evt. med deciderede familiemedlemskaber i fremtiden. Medarbejderen tolkede det som sin vigtigste opgave at bakke op om beboerstyrede aktiviteter altså med beboerne som tovholdere. På trods af dette gik det medarbejderen på, at han ikke kunne etablere faste aktiviteter. Medarbejderen nævner det forbehold, at de 6-18-årige, som var den oprindeligt definerede målgruppe for indsatsområdet, er svær at spænde over indholdsmæssigt og funktionelt, mens de årige ville være en bedre afgrænsning. Dette falder helt i hak med konklusionerne på beboernes udsagn om mangel på indsatser til de voksne unge samt mere for de yngste i tæt relation til forældrene. Det var ikke meningen, at der skulle laves pasningstilbud i huset. Det var et oplevet dilemma, at aftenungdomsklubben i Aktivitetshuset var tænkt som et tilbud til de årige og opefter, men at yngre børn samtidig løb rundt i området sent om aftenen og dermed påkaldte sig opmærksomhed. 11 DUI Leg og Virke er et landsforbund, der laver aktiviteter for børn og unge med mere end hundrede års historie. på bagen. DUI står for De Unges Idræt. 16

17 De ansattes opgaver og metodevalg: Det, der syntes kompliceret ift. at fastholde de unge i aktiviteter som ungdomsklubben i huset var bl.a., at de unge gerne ville komme og være sammen med deres venner, men samtidig også havde behov for en voksen til at servicere dem. Hvis de unge ikke oplever at få hjælp nok, holder de op med at komme. I Ungdomsklubben, hvor der var pool, film, værkstedsåbent på én gang var det derfor udfordrende og ikke tilstrækkeligt at være alene én voksen. En anden forklaring på at børnene faldt fra, kunne være at så er der måske ikke behov for det, som det lød fra nogle. Der er en tendens til, at børnene hjemme som i huset nu foretrækker stillesiddende aktiviteter såsom brug af computer til spil, musik etc. Fakta er, at tilslutningen til f.eks. ferieaktiviteter i huset var meget begrænset. Medarbejderen oplever meget et vi vil have kan vi få -forhold / attitude fra især teenagepiger i området. De unge kunne godt finde på at sige, at der ikke skete nok, men de skulle selv være med til at bestemme, hvad der skulle ske. Det var lettest at få de yngste (piger) til at komme med forslag som sodavandsdisco, julepapirsklip, pigeaftener, spilleaftener etc. Alligevel faldt interessen erfaringsmæssigt for pigeklubben, da den var iværksat ud fra de fremkomne ønsker. Forskellige modeller blev forsøgt: at forældre hjalp lidt til, men unge ville ikke være der samtidig med forældrene, så man prøvede også at få en medarbejder fra Ungdomsskolen med ind og hive nogle tilknyttede unge med, men det kom aldrig i stand. Der var brug for klubpersonale, fordi de frivillige foreninger ikke laver klubarbejde. Det var svært at få engageret lokale frivillige til børnog ungeaktiviteterne, bl.a. fordi dem i 20 erne hurtigt fik andre interesser. Konklusionen må være, at det kræver frivilligledelse og mere opbakning til lokale ofte sårbare frivillige, hvis aktiviteter skal kunne forankres i huset. Forventninger til beboernetværk, inddragelse og demokrati-indsatsområdet: Beboerkonsulentens definerede opgaver i helhedsplanen var, at: afdække ressourcer i området og få flere til at blive frivillige ud fra beboernes ønsker og behov konfliktløse bredt sørge for at der laves arrangementer, der medvirker til at beboerne kommer hinanden ved, skaber netværk og nedbryder opdelinger i dem og os - herunder integration af flygtninge-indvandrergruppen modtagelse af nye beboere hjælpe til at bryde ensomhed og isolation Medarbejderen selv tænkte som udgangspunkt, at det var et positivt job, hvor man ville blive taget imod med kyshånd, fordi det handlede om at spørge ind til, hvad beboerne gerne ville have efter empowerment-tankegangen og dernæst blot få det i gang. 17

18 De ansattes opgaver og metodevalg: Medarbejderen påpeger, at det ikke var beboernes ønske at få en helhedsplan, men at det sås som et nødvendigt onde for at få huset. Der var altså fokus på, hvad man kunne bruge huset til, men ikke en italesættelse af eller en bevidsthed om områdets udfordringer fra start og dermed heller ikke nogen forandringsparathed. Man talte, som man gjorde, man var, som man var. Dermed har der ikke fra beboerne været de store forventninger til specifikke resultater fra beboerkonsulentens side, hvilket både kan tolkes positivt og negativt. Det er et meget bredt og komplekst område og dækker alle målgrupper, hvorfor en helt konkret vurdering af overordnede resultater er svært at gøre op både på tal og for den enkelte beboer, når man spørger hertil i interviewene. Medarbejderen fortæller, at mødet med beboerne var defineret af stor ydmyghed i starten, og at det var vigtigt at have noget på bankbogen, inden italesættelsen af nogle af udfordringerne i området var mulig efter devisen, at beboerne selv er eksperter på deres liv og deres boligområde. Det opleves således, at det nu er muligt at tale om sværere problemstillinger, end det var i udgangspunktet og nu også i stigende grad med et fokus på, hvad der er bedst for området. Husrådet giver f.eks. i interviewet udtryk for, at de og medarbejderen nu er på samme banehalvdel, eftersom: det er svært, at vi har så mange sociale tilfælde, vil rigtig gerne hjælpe dem, men ved ikke hvordan, og ikke alle der vil. Samtidig understreges det af medarbejderen som afgørende, at man tør udfordre og arbejde i modstand indimellem for at skabe forandringer. Det var konkret, hvad der f.eks. skete ift. at arbejde med dagsordener på afdelingsmøderne, hvilket bestyrelsen nu har taget til sig. De frivillige med fokus på bestyrelserne: Fokus har været på at dyrke frivilligheden i området, at få beboerne i spil og sikre at aktiviteterne hørte ind under indsatsområderne organisatorisk. Dermed har der ikke fra medarbejderens side været mange dagsordener på aktivitetsniveau. De største succeser har for indsatsområdet været, at huset bliver brugt og er blevet en del af området, og at der er etableret en frivillighedskultur eller en større gruppe af frivillige. Ligeledes at der er skabt nye netværk, og at bestyrelsen til dels har fået styrket sit image og tilgængelighed. En vej til målet har været at lave rammer for f.eks. møder og arbejde med, hvordan man træffer beslutninger, hvor man hæver sig op over individuelle relationer og samtidig tematisere den dobbeltrolle man kan have som bestyrelsesmedlem og nabo. Der har været afholdt temadage om kommunikation og konfliktløsning. Husrådet synes ligesom medarbejderne, at opstarten var spændende men også frustrerende, fordi de skulle finde ud af, hvad det hele indebar. De er dog i bakspejlet bevidste om, at de trængte til noget herude. Husrådet tilkendegiver som udfordringer ved beboerdemokratiet, at det er svært at blive enige og ikke at lade uhensigtsmæssige oplysninger lække uden for bestyrelserne. De mener dog ikke, at der er så meget råben mere, og der er en stor bevidsthed om, at de selv skal tage over nu eller inden for en begrænset tidshorisont 18

19 De ansattes opgaver og metodevalg: Husrådet tilkendegiver, at det er vigtigt at få bredt ud, hvad de egentlig går og laver, fordi det tit negligeres og ikke anerkendes blandt de øvrige beboere. Måske netop fordi de ikke har en forståelse af, hvor meget tid det tager at få lavet nogle regler, der holder. Husrådet giver også udtryk for, at der en overgang var temmelig mange (for mange) møder, men i bakspejlet konkluderes der, at det har haft en effekt, og at de nu er kommet godt i mål efter mange store beslutninger. Et medlem udtaler, at det også har en betydning, at husrådet ikke længere snakker om hr og fru Hansen og alt muligt uden om. Han uddyber, at de i starten kun nåede 2 punkter på dagsordenen, mens sidste møde til gengæld kun varede en time. Det har som medarbejder og person været svært at slippe kontrollen og styringen af processer til beboerne (og kende det rette tidspunkt for det), selvom det hele tiden har været målet, at beboerne selv skal gribe boldene og tage ansvar. Konklusionen er, at arbejdet med frivillighed er stort og et indsatsområde i sig selv, som fortløbende skal dyrkes, for at de andre mål ift. beboerinddragelse og demokrati kan indfries. De frivillige kræver f.eks. anerkendelse og individuel tilgang / støtte for at kunne blomstre. Det gør også, at de skal behandles lige ved at behandle dem forskelligt, og det kan være svært at redegøre for denne metode over for beboerne. I bakspejlet mener medarbejderen, at hun skulle have valgt at melde klart ud, hvad der var hendes opgave og beboernes, da det kunne have været godt at få afstemt gensidige forventninger i starten. Arbejdet med frivilligheden har nemlig været et helt bevidst valg ift. at skabe aktive medborgere.. Afdækning af ressourcer og samarbejde: DUI fortæller, at de altid og dermed også før helhedsplanen har samarbejdet med boligforeningen og herunder afdelingsbestyrelserne, og at det altid har været godt og tilfredsstillende, om end der kan være udfordringer med kommunikationen, således at bestyrelsen får delegeret beskeder ordentligt ud. Medarbejderen giver udtryk for, at det var tungere end forventet at få etableret samarbejde med de frivillige organisationer. Til gengæld har der været et godt og tæt samarbejde med ejendomsfunktionærerne og bestyrelserne, der har taget godt imod og er åbne for nye tiltag. Det afgørende har her været jævnlige møder og et øget kendskab til hinanden, så det i dag er muligt at håndtere uenigheder og se muligheder frem for begrænsninger. Fra ejendomsfunktionærerne lyder det også, at samarbejdet med helhedsplanen har været fortræffeligt. Det har været godt med information på jævnlige uformelle møder ca. én gang om måneden og mulighed for altid at stikke hovedet ind på kontoret ved yderligere behov. Konkret har arbejdet betydet, at de nu har et sted at henvise beboere med sociale og personlige problemer til og samtidig har fået redskaber og direkte kontakter i kommunen, som de ikke havde før ift. de psykisk syge. Det betyder, at de nu får fat i flere og andre end før, hvor de f.eks. stødte panden mod en mur med dem, der forsømmer lejligheden og dermed er i farezonen for at blive smidt ud. Det lader til, at netop dette også er en gevinst for ejendomsfunktionærernes arbejdsglæde blandt meget andet for der er egentlig mange gode beboere, der ender i den situation, reflekteres det. Møder med politi og ejendomsfunktionærer i andre boligområder fremhæves endvidere som gavnligt. 19

20 De ansattes opgaver og metodevalg: Fra husrådet betegnes samarbejdet med helhedsplanens medarbejdere som godt, om end rollefordelingen i starten kunne være svær at finde. Medarbejderen fremhæves for at være god til at igangsætte til møderne og stille modspørgsmål til, hvordan bestyrelsesmedlemmerne selv ville have det i forskellige situationer. Endvidere er det afgørende, at hun altid har tid til at snakke og er villig til at hjælpe. Der er dog stadig nogle episoder, hvor medarbejderen synes at være for beskyttende og blød over for nogen beboere, som tages så meget i forsvar, at det virker som om problemstillingen slet ikke skal tage det op. Det pointeres, at det er husrådet, der bestemmer nogle ting, så lidt irriterende når medarbejderen nogle gange (pga. sit store hjerte) bøjer af ift. den enkelte beboer, når man skal forholde sig til generelle restriktioner og regler. Derimod er det helt fint at kræve, at husrådet skal kunne komme med gode argumenter for regler og beslutninger. Det berettes, at medarbejderen i starten omgjorde nogle beslutninger, og at det var irriterende, men at det har ændret sig efter dialog omkring det. Netværk og nedbrydning af skel: Medarbejderen påpeger, at det der gør hende glad er, at huset har været med til at bygge bro og skabe større forståelse samt forandring i den enkelte. Hun oplever en begyndende større tolerance og accept af forskelligheder. Der er nu en opmærksomhed på, hvordan man omgås hinanden, og hvordan man virker på andre, samt at det er vigtigt, at der er plads til alle. Et bevidst valg har været ikke at arbejde med integration som afgrænset område efter devisen: Synes ikke, der er skel grundet etnicitet afstanden har bundet i andre ting som alder, adfærd, forskelligheder som mennesker. Kultur og etnicitet er kun en del af forskelligheder. Fra bl.a. husrådets side er der dog en betænkelighed ift. dette. Et medlem udtaler, at hun ikke synes, vi ser nok udlændinge integreret i huset, og at nyhedsbladet som indikation herpå bliver kastet ulæst ned i kurven, også af den de udenlandske naboer, der har boet her i mange år. Hun påpeger, at international maddag har gjort noget, men at det jo kun foregår en gang imellem. Nogle opgaver med relation til det kommunale system er bevidst blevet prioriteret fra medarbejderens side som en oplagt måde at skabe kontakt til beboere. Samarbejdet med de eksterne professionelle blev ikke formaliseret, men der har været et okay samarbejde på individuelt niveau med repræsentanter fra Socialforvaltningen m.m. En jobmentor / jobkonsulent, som har været koblet til borgere i området bekræfter, at samarbejdet er sporadisk og lettere tilfældigt påbegyndt af de beboere, hun har haft som borgere / klienter, og at kendskabet til helhedsplanen derfor heller ikke er overvældende. Alligevel er oplevelsen, at de beboere, der aktiveres i helhedsplanen positivt får meget ud af det, udvikler sig og begynder at tage ansvar samtidig med, at andre beboere får et andet syn på vedkommende.. - får måske rykket nogle fordomme og skabt en dialog mellem dem, der er mere udsatte end andre. 20

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Resultater spørgeskemaundersøgelse:

Resultater spørgeskemaundersøgelse: Resultater spørgeskemaundersøgelse: Status opgjort 4. dec. 2013: 43 besvarelser + 6 eksterne besvarelser (de eksterne besvarelser vil i det nedenstående være angivet med rødt og er ikke regnet med i evt.

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen 04-11-2016 2 Indhold/disposition Effekterne af de boligsociale indsatser på - beboersammensætningen

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Effektevaluering af Landsbyggefondens pulje. Kort & klart

Effektevaluering af Landsbyggefondens pulje. Kort & klart Effektevaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Kort & klart Om evalueringen Evalueringens fire dele Evalueringen har fire fokusområder, som søger at besvare følgende spørgsmål: Landsbyggefonden

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Notat Oversigt over de boligafdelinger, der har søgt om tilskud til boligsociale projekter.

Notat Oversigt over de boligafdelinger, der har søgt om tilskud til boligsociale projekter. Bilag til sag om tilskud til boligsociale projekter Økonomiudvalget den 14. juni 2016 BY, ERHVERV OG MILJØ Dato: 2. juni 2016 Tlf. dir.: 72 30 95 45 E-mail: byogerhverv@balk.dk Kontakt: Hanne Nygård Jensen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Greve Nord Projektet. Kvartalsrapport. Nr. 3, 1. kvartal 2013

Greve Nord Projektet. Kvartalsrapport. Nr. 3, 1. kvartal 2013 Greve Nord Projektet Kvartalsrapport Nr. 3, 1. kvartal 2013 Status på projektet Tværgående samarbejder og initiativer Et af målene med Greve Nord Projektet er at sikre en bedre brobygning, koordinering

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012

Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012 Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012 Generelt I foråret 2009 og igen i foråret 2012 gennemførte ABC-medarbejderne sammen med afdelingsbestyrelserne Naboskabsundersøgelsen i de boligområder,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN FOR HEDE- OG MAGLEPARKEN

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN FOR HEDE- OG MAGLEPARKEN BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN FOR HEDE- OG MAGLEPARKEN 2013-2014 5 december 2012 Kuben Management A/S www.kubenman.dk BOLIGSELSSKABET BALDERSBO Indhold 1 Baggrund 3 1.1 Gode resultater men langt fra færdig 3

Læs mere

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012 07.03.2013 Prækvalifikation af boligsocial helhedsplan i Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj) 1.0 Problemkompleks Andel hærværk/indbrud Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan 2015-2018 Pixi - udgave

KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan 2015-2018 Pixi - udgave KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan 2015-2018 Pixi - udgave 1 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde. De

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper Eksempel A. Voksne, Tema 1., Uddannelse & Beskæftigelse Eksempel B. Voksne, Tema 2., Kompetencer Eksempel C. Børn & Unge, Tema 1.,

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8 Indhold 1 Baggrund... 1 2 Formål... 2 3 Organisering... 3... 3 4 Indsatsområder... 4 5 Evaluering... 7 6 Budget... 8 1 Baggrund AABs afdeling 54 og Baldersbos afdeling 12 har siden 2008 samarbejdet med

Læs mere