Er populær matematikundervisning uambitiøs og derfor nem?
|
|
- Magnus Mogensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 154 Er populær matematikundervisning uambitiøs og derfor nem? Tomas Højgaard, DPU, Aarhus Universitet, København Kommentar til Tom Steffensen og Helle Østerby: Hvorfor er matematik så populært i 7.a?, MONA Intentionen med Hvorfor er matematik så populært i 7a? er som forfatterne selv beskriver det i indledningen at fremlægge en forståelse af hvorfor matematikfaget er så populært i en klasse vi kalder 7.a., men er det af grunde som samtidig rejser nogle centrale didaktiske udfordringer. Jeg synes det er en god artikel med en klar og relevant problemstilling som udgangspunkt og en velstruktureret og velfunderet analyse heraf, men i kommentaren her vil jeg i øvrigt ikke argumentere nærmere for denne synsning vedrørende artiklen som helhed. I stedet vil jeg bruge krudtet på at fremlægge nogle af de refleksioner som læsningen har fremkaldt hos mig, og på den vis forhåbentlig videreføre og supplere nogle af tekstens tematikker. Hver refleksion runder jeg af med et eller flere konkrete spørgsmål som Tom og Helle har været søde at bidrage med deres opfølgende replik til. Ambitiøs matematikundervisning hvorfor ikke? Artiklen handler, som titlen siger, om hvorfor færdighedsorienteret matematikundervisning er populært blandt en gruppe elever i 7. klasse. Når jeg oplever det som en interessant diskussion, er det imidlertid ikke fordi jeg synes svaret på spørgsmålet er interessant i sig selv, men fordi det byder sig til som et blandt mange mulige svar på en anden type spørgsmål: Den matematikdidaktiske litteratur er fyldt med analyser af hvorfor det på mange planer giver mere mening at lade matematikundervisning stræbe efter kompetenceudvikling og begrebsforståelse end efter færdigheder og
2 Er populær matematikundervisning uambitiøs og derfor nem? 155 paratviden. På trods heraf deler mange i matematikundervisningsmiljøet herunder Tom, Helle og jeg en opfattelse af at kompetence- og forståelsesorientering ikke er en dækkende beskrivelse af majoriteten af den konkret gennemførte matematikundervisning. Hvorfor ikke? Med afsæt i et ønske om at bidrage til hvad jeg opfatter som forbedringer af konkret matematikundervisningspraksis, synes jeg et sådant hvorfor ikke-spørgsmål er uhyre relevant og interessant at få analyseret og fulgt op på, og der er flere passager i artiklen der får mig til at tro at det også udgør en væsentlig motivation for Tom og Helles fremlagte analyse. Måske skyldes den manglende udbredelse af kompetenceorienteret matematikundervisning at færdighedsorienteret matematikundervisning udgør et langt mere elev-populært alternativ. Det er i lyset af en sådan hypotese at jeg finder artiklen langt mere interessant end mange af de studier som fremlægger endnu en Tante Sofie-analyse af hvordan man skal gøre for at alting bliver godt til sidst. Spørgsmål: Giver det mening at skelne mellem analyser af typen Hvorfor?, Hvorfor ikke? og Hvordan? og så med det afsæt læse artiklen som en hvorfor-analyse motiveret af en hvorfor ikke-problematik? Og er der ikke som en berettigelse af artikler som denne et overskud af didaktiske hvordan-analyser og et underskud af didaktiske hvorfor ikke-analyser hvis man vurderer sådanne analyser ud fra deres udviklingsmæssige potentiale? Tom og Helle: Kære Tomas. Vi er meget glade for din læsning af artiklen, som rammer præcis det vi forsøger at få frem. Artiklen er blevet til som del af et forskningsprojekt der handler om særligt tosprogede elevers faglige deltagelsesmuligheder i skolens fag. Vores gruppe var sammensat af fem fagdidaktikere fra dansk, dansk som andetsprog, matematik, engelsk, religion og historie. Som læreruddannere og fagpersoner har vi alle passionerede holdninger til hvordan den gode undervisning i vores fag bør se ud altså overvejende det du kalder hvordan-spørgsmålet. På læreruddannelsen bruger vi meget hvordan-litteratur, og den er naturligvis vigtig, for læreren må have nogle klare ideer om hvad kvalitet er i eksempelvis matematikundervisningen. Vi savner dog nogle gange ligesom dig grundigere analyser og diskussioner af hvorfor og det tror vi desværre gælder alle fag skolens praksis ikke ligger tættere op ad de fagdidaktiske idealer end den tilsyneladende gør. Det kan mange lærere bekræfte, og det oplever mange lærerstuderende når de er i praktik. Og så melder spørgsmålet sig: hvorfor ikke? Hvis man ønsker at fokusere på hvorfor ikke-spørgsmålet snarere end hvordan, er den etnografiske klasserumsforskning et oplagt sted at hente inspiration. I etnografien er målet nemlig ikke at søge efter det der virker, men prøve at forstå hvorfor praksis er som den nu engang er fx set fra et elevsolidarisk perspektiv. For os handler det ikke om at elevperspektivet alene skal afgøre hvordan undervisningen skal se ud. Men etnografien og uddannelsessociolo-
3 156 Tomas Højgaard gien kan hjælpe fagdidaktikken med at få øje på eleverne som andet end objekter for læring. Betragtet som subjekter i undervisningen bringer eleverne hver især forskellige interesser, ambitioner og kapitaler med sig. Og med afsæt i analyse af eksempelvis elevernes grunde til at agere som de gør, kan man, som du skriver, vende tilbage til det fagdidaktiske hvordan-spørgsmål. Hvis vi ønsker at ændre på betingelser eller opfattelser, hvad skal der så til, og hvad skal vi gøre? Færdighedsfokus og præstationsorienterede elever Artiklens datagrundlag er primært interviews med elever fra den observerede klasse. Sammenfattet peger analysen på at matematikundervisningens fortrin set fra et elevperspektiv skal findes i en tydelig elevrolle, oplevelsen af læringsprogression og forestillinger om det lærtes betydning for fremtiden (Steffensen og Østerby, 2018, s. 7). Det synes jeg lyder både forståeligt og genkendeligt, men mine egne erfaringer tyder på at det kan opnås med mange former for læringsmål, ikke kun de færdighedsorienterede. Det virker derfor som værd at beskæftige sig med hvordan eleverne oplever sigtet mod forskellige slags matematikfaglige læringsmål, og hvad det er der gør at de værdsætter undervisning med sigte på færdighedsmål. Det har Rune Hansen gjort i sit nyligt afsluttede ph.d.-projekt, som jeg som vejleder kender ganske godt. I afhandlingen (Hansen, 2018) peger han på at eleverne i den 5./6. klasse han fulgte gennem to år, havde det meget forskelligt med det eksplicitte fokus på matematikfaglige kompetencemål, som var ph.d.-projektets omdrejningspunkt. Inspireret af international forskning skelner Rune mellem tre elevtyper i forhold til deres målorientering: Nogle elever er mestringsorienterede, dvs. tilgår det faglige indhold med mestring som den adfærdsstyrende tilgang, mens andre elever enten er offensivt eller defensivt orienteret mod præstationer, dvs. tilgår undervisningen med det primære sigte at blive færdige med de stillede opgaver og dermed i deres optik præstere det af læreren forventede. Afhandlingen giver indblik i at især elever med en offensiv præstationsorientering har en præference for at lave mange færdighedsorienterede opgaver. De værdsætter i højere grad arbejdet med denne opgavetype end fx arbejde med komplekse matematiske problemer. Når de defensivt præstationsorienterede elever i undervisningen stilles over for krav om at håndtere mere udfordrende matematiske situationer, så har de en tendens til at anvende forskellige afværgestrategier som fx overfladiske besvarelser eller at lade være med at involvere sig i løsning af opgaven. Spørgsmål: Mon ikke præstations- frem for mestringsorientering spiller en væsentlig rolle for elevers forhold til færdighedsorienteret matematikundervisning? Nogle værdsætter det måske fordi målene er til at forstå og navigere efter, jf. Tom og
4 Er populær matematikundervisning uambitiøs og derfor nem? 157 Helles betoning af betydningen af tydelig elevrolle og oplevelsen af læringsprogression hos eleverne i 7.a. Men i forlængelse af Runes erfaringer og erkendelser er det en nærliggende hypotese at nogle elever værdsætter færdighedsorienteret matematikundervisning af den mere simple, men mindre politisk korrekte grund at det er udtryk for en læringsmæssigt uambitiøs forventning fra lærerens side, hvilket passer godt med deres ringe motivation for at lære matematik og deraf følgende primære styring efter at komme over hvor gærdet er lavest i forhold til at blive færdig med de stillede opgaver. Kan arbejdet med 7.a og eventuelt andre empiriske studier af færdighedsorienteret matematikundervisning kvalificere en sådan hypotese og den bagvedliggende antagelse om forskellige elevtyper? Tom og Helle: Vi synes også det er interessant at prøve at få indsigt i de forskellige strategier elever anlægger i forhold til de opgaver de bliver præsenteret for i skolen, herunder i matematikundervisningen. Runes undersøgelse lyder rigtig interessant, og vi tror også at et længerevarende observationsstudie af matematikundervisningen i vores case ville få nogle nuancer frem som vores interviews ikke indfanger af den simple grund at eleverne ikke rigtigt har et sprog for hvad den mere forståelsesorienterede matematikundervisning går ud på. Du rejser så det nærliggende spørgsmål om det kan have noget at gøre med manglende ambitioner fra lærerens og elevernes side at den færdighedsorienterede matematikundervisning tilsyneladende fungerer så godt i grundskolen. Der kan sikkert været noget om at færdighedsorienteret undervisning ikke bare i matematik, men i alle fag kan være udtryk for manglende lærerambitioner og et ønske om at få tiden til at gå så let som muligt. Men i vores case er der ingen indikationer på at det er det der er på spil. I vores interviews ser vi heller ikke tegn på at elevernes færdighedsorientering hænger sammen med ringe motivation for at lære matematik. En del af eleverne siger jo netop at de godt kan lide matematik, og begrunder det bl.a. med at det er et vigtigt fag der giver dem en følelse af at lære noget. En del af svarene peger også på en fascination af tallenes verden. De elever der taler om danskfaget, lægger også vægt på færdigheder som det centrale, men i deres optik er danskfærdigheder noget som man er ved at være færdig med her ved indgangen til overbygningen. Matematikkens færdighedsunivers oplever flere derimod stadig som noget stort og spændende; her er altid nye begreber, regler og procedurer at lære og øve sig på. Elevpræferencer versus lærervalg I artiklen omtales tre teoretiske perspektiver (s ). Det ene består af Richard Skemps skelnen mellem en instrumentel og en relationel tilgang til arbejdet med faglige begreber i matematikundervisningen. Det andet består af Basil Bernsteins skelnen mellem synlige og usynlige pædagogikker og mellem den regulative diskurs med
5 158 Tomas Højgaard fokus på den sociale orden i klassen og undervisningsdiskursen med fokus på lærerens rammesætning af arbejdet med undervisningens indhold. Det tredje perspektiv ligger i forlængelse heraf og udgøres af Karl Matons skelnen mellem modtager- og vidensorienterede koder. Perspektiverne bruges som rammesætning af beretning om og analyse af mange spændende elevperspektiver på matematikundervisning i almindelighed og færdighedsorientering i særdeleshed. Det synes jeg er både spændende og relevant, men det efterlader mig med en nysgerrighed på lærerens rolle i forhold til hvad der fremstår som centralt placeret i en given matematikundervisning. Som Bernstein fremhæver med begrebet om undervisningsdiskursen, er det jo som udgangspunkt læreren ikke eleverne der træffer beslutninger om undervisningens indhold og den læringsmæssige tilgang hertil. Hvis vi vender tilbage til spørgsmålet om hvorfor færdighedsorientering tilsyneladende er så udbredt i matematikundervisningen, må lærerens beslutninger og baggrunden herfor vel derfor være det primære at forstå, med elevernes præferencer som noget der kun kan få konkret betydning gennem at øve indflydelse på lærerens valg. Spørgsmål: Hvad er baggrunden for læreres orientering mod færdigheder i matematikundervisningen i det konkrete tilfælde i 7.a og mere generelt? Er det en rimelig hypotese at mange lærere gerne vil etablere en mere forståelses- og kompetenceorienteret matematikundervisning, men at de som Tom og Helle er inde på finder det vanskeligt og mangler redskaber til at bevæge sig i den retning? Eller er det mere plausibelt at mange lærere i en presset hverdag går med de præstationsorienterede elever og foretrækker den simplest mulige og lettest realiserbare didaktiske kontrakt i undervisningen? Tom og Helle: I vores undersøgelse har vi ikke fokus på lærerkompetencer, men vi tænker ligesom dig at udvikling af lærerkompetencer må være et oplagt indsatsområde hvis man ønsker at udvikle matematikundervisningen i en mere forståelsesorienteret retning. Skal vi fortsætte med at tænke med Bernstein, så vil man også kunne sige at selvom lærerens rammesætning er central, så skabes den ikke udelukkende af den enkelte lærers handlinger i klasseværelset. Både den orden i undervisningen som Bernstein kalder den regulative diskurs, og undervisningsdiskursen er forankret i felter der ligger uden for klasseværelset. Hvis samfundet og skolen generelt betragtet på den ene eller anden måde fx gennem brugen af redskaber som nationale læringsmål, test, karakterer, uddannelsesparathedsvurderinger mv. kommunikerer til både lærere og elever at det er vigtigt at præstere, så vil det forplante sig til undervisningen. Den matematiklærer der underviser på en mere forståelsesorienteret måde hvor resultaterne ikke er så synlige, går i den forstand op mod en stærk diskurs der ikke bare handler om matematikundervisning, men skolen generelt.
6 Er populær matematikundervisning uambitiøs og derfor nem? 159 Klare mål, tydelig evaluering og lærer- versus elevstyring Min fjerde og sidste refleksion har afsæt i Bernsteins tidligere omtalte begreber, som der i artiklen redegøres for på glimrende vis, som jeg her kort vil parafrasere. Bernstein opererer som nævnt i Tom og Helles svar herover med to normsæt som altid er i spil på samme tid i undervisningen. Den regulative diskurs sætter rammer for den sociale orden i klassen, dvs. regler for elevernes adfærd. Undervisningsdiskursen består af lærerens rammesætning af undervisningens indhold, dvs. hvad der skal arbejdes med hvornår. Pointen hos Bernstein er at den sociale orden altid vil være bestemmende for undervisningen, ikke omvendt. Han er især optaget af to positioner: synlig pædagogik hvor både den sociale orden og undervisningen er stærkt rammesat, og hvor fokus er på elevens præstation der indkredses gennem tydelige mål, lærerstyring og eksplicit evaluering, og usynlig pædagogik hvor de begge er svagt rammesatte, og hvor fokus er på elevens kognitive, sproglige og personlige udvikling. Den færdighedsorienterede matematikundervisning er med sine rigtige og forkerte svar, tempo- og rækkefølgeregulering, test mv. et paradigmatisk eksempel på en synlig pædagogik. Min undren i forlængelse af denne begrebsudredning er i første omgang mere rettet mod Bernstein end mod Tom og Helle: Hvor ved du fra at den sociale orden altid vil være bestemmende for undervisningen, ikke omvendt? Og hvorfor er det yderpositionerne hvor både den sociale og den faglige rammesætning er enten stærkt eller svagt rammesat (hhv. synlig og usynlig pædagogik), der er de mest interessante? Min hypotese er at det skyldes at Bernstein som sociolog naturligt nok har mest blik for den sociale orden, og at han, som Tom og Helle skriver, ikke går tæt på forskelle mellem fag og derfor heller ikke arbejder med at differentiere mellem forskellige former for faglige ambitioner. I alle fald er jeg uenig. Som fagdidaktiker har jeg i mange år arbejdet med at rammesætte og analysere undervisningsdiskursen som en måde at påvirke den sociale orden i retning af det som et konkret fagligt kompetencemål fordrer af eleverne. Det svarer til det som Morten Blomhøj og jeg har betegnet didaktisk klasseledelse (Blomhøj og Højgaard, 2011), og jeg har solid empirisk evidens for at det både er muligt og i konkrete situationer læringsmæssigt smart at gribe undervisningen an på den måde. I forlængelse af mit andet kritiske spørgsmål til salig Bernstein er min egen erfaring at kompetenceudvikling i høj grad fordrer kognitiv, sproglig og personlig udvikling, hvilket Bernstein henregner til usynlig pædagogik. Hvis undervisningen ikke skal glide en af hænde, er man som lærer samtidig nødt til at fastholde den faglige kompetencedagsorden som det læringsmæssige sigtepunkt, svarende til håndtering af det jeg har betegnet dilemmaet ved at undervise i orienteret autonomi (Jensen, 2007). Det tyder mit empiriske forsknings- og udviklingsarbejde på mest effektivt gøres ved at arbejde med tydelige og ekspliciterede mål og eksplicit evaluering heraf, hvilket Bern-
7 160 Tomas Højgaard stein henregner som del af synlig pædagogik. Med andre ord: Kompetenceorienteret matematikundervisning nødvendiggør håndtering af dilemmaet ved at undervise i orienteret autonomi, hvilket igen kræver at man som lærer bryder med dikotomien mellem synlig og usynlig pædagogik. Spørgsmål: Giver ovenstående mening for andre end mig som perspektiv på at rammesætte og analysere bevægelser fra en færdighedsorienteret til en kompetenceorienteret matematikundervisning? Tom og Helle: Vi mener du har fat i noget helt centralt her. Bernstein er meget glad for modeller og dikotomiske opstillinger, der skal anvendes med en vis forsigtighed. Vi opfatter selv begreberne som en slags tænkehatte der er gode til at få de underforståede signaler i pædagogisk praksis frem i lyset. Vi er også helt enige i at der kan være en tendens hos Bernstein til at overse fagets betydning for samværet i klassen. Ud over Bernstein er vi i artiklen også inspireret af sociologen Karl Maton. Med afsæt i Bernsteins begreber forsøger Maton mere nuanceret at indfange hvordan viden kan formidles på forskellige måder (altså det vi andre ville kalde fag). Set i relation til din forskning i hvad der er på spil i kompetenceorienteret matematikundervisning, tænker vi at især en figur hos Maton kan være relevant. Hvor Bernstein er kendt for sin modstilling af synlig og usynlig pædagogik, der groft sagt handler om hvorvidt undervisningens fokus er på reproduktion af velafgrænset viden (jf. færdighedsorienteret matematikundervisning) eller elevens faglige og personlige udvikling i et tilsyneladende mere frit rum (jf. projektarbejde, innovationslaboratorier mv.), opstiller Maton en matrix over fire grundlæggende fagkoder. De to som vi allerede har omtalt i artiklen (videnskoden og modtagerkoden), svarer nogenlunde til synlig og usynlig pædagogik, men Maton opererer med yderligere to såkaldte specialiseringskoder (Maton, 2014, s. 30). Ifølge Maton trækker nogle fag på en elitekode der både stiller høje krav til viden og færdigheder og personlig udvikling, flair og talent. Maton giver videregående musikundervisning som eksempel (Maton, 2014, s. 81), men vi tænker at kompetenceorienteret matematikundervisning også kan begribes gennem en elitekode. Som du skriver, stiller den form for undervisning høje krav til både den hårde side, altså færdigheder, viden, og den bløde side, altså elevens personlige egenskaber (kreativitet, samarbejdsevne, vedholdenhed, sproglige evner mv.). Set fra et uddannelsessociologisk og elevsolidarisk perspektiv kan udfordringen ved den kompetenceorienterede matematikundervisning derfor være at den i kraft af sine høje krav til eleverne risikerer at skabe store spændinger i klassen mellem de elever der har de rette forudsætninger for deltagelse, og de elever der ikke har. Derfor synes vi også det er spændende at høre om hvordan du har arbejdet med didaktisk klasseledelse og orienteret autonomi for at skabe en ramme og et sprog for de matematiske kompetencer der kan nå alle elever.
8 Er populær matematikundervisning uambitiøs og derfor nem? 161 Referencer Blomhøj, M. & Højgaard, T. (2011). Hvad er meningen? Didaktisk klasseledelse i matematik via form eller mål. I: M.S. Schmidt (red.), Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg ( ). Frederikshavn: Dafolo. Hansen, R. (2018). Målstyret kompetenceorienteret matematikundervisning. Ph.d.-afhandling. Emdrup: DPU, Aarhus Universitet. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Ph.d.-afhandling. Maton, K. (2014). Knowledge and knowers. Towards a realist sociology of education. London: Routledge. Steffensen, T. & Østerby, H.L. (2018). Hvorfor er matematik så populært i 7.a? MONA, 1, 7 26.
LÆRINGSMÅL, PLANLÆGNING OG FAGTEAMSAMARBEJDE
(HTTP://PURE.AU.DK/PORTAL/DA/TOMAS@EDU.AU.DK) INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) OPLÆG PÅ KONFERENCEN MATEMATIK I MARTS I SORØ UNI VERSITET LÆRINGSMÅL GIVER DET MENING? To nødvendige fordringer:
Læs mereLÆRINGSMÅL OG GOD MATEMATIKUNDERVISNING
DPU, OPLÆG PÅ MATEMATIKLÆRERENS DAG PÅ UCC, CAMPUS CARLSBERG UNI VERSITET DISPOSITION Om læringsmål i almindelighed og matematiske kompetencemål i særdeleshed. Fra læringsmål til klasserumspraksis en model.
Læs mereEr vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?
Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse
Læs mereLæringsmål og teknisk kompetente matematiklærere
69 Læringsmål og teknisk kompetente matematiklærere Rune Hansen, UC SYD Kommentar til Else Marie Jensen: Et undersøgende blik på læringsmål og elevplaner i matematik på min skole, MONA, 2016 4. I løbet
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereTEORETISK PÆDAOGIKUM
Ny studieordning for Toretisk Pædagogikum 2019-2023 og Det fagdidaktiske projekt i pilotforløbet i matematik 2018/2019 Morten Blomhøj IMFUFA, INM, RUC TEORETISK PÆDAOGIKUM 2019-2023 SDU står for organisering
Læs mereDilemmaer i selvforvaltning
Gør tanke til handling VIA University College Dilemmaer i selvforvaltning 1 BK: Klassen og projektgrupper 2 Konsulenthjælp (en studerende:) Han hælder ikke rigtig noget op i skålen. Han siger bare noget
Læs mereKompetencer, færdigheder og evaluering
Kompetencer, færdigheder og evaluering Tomas Højgaard (tomas@dpu.dk) Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Foredrag på MONA-konferencen 2010 Fredericia, 27. oktober 2010 Evaluering Tre delprocesser (jf.
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereKOMPETENCEMÅL OG EVALUERING I MATEMATIK
(TOMAS@DPU.DK) INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) OPLÆG PÅ KENS DAG UC SJÆLLAND, ANKERHUS, SORØ UNI VERSITET DISPOSITION Opvarmning: Hvad er et godt evalueringsoplæg? Oplæg: Om kompetencemål og
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereNyt i faget Matematik
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereMatematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning
Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning Webinar, Danmarks Matematikvejleder Netværk D. 21. april 2016 Charlotte Krog Skott Lektor, UCC cksk@ucc.dk Disposition for oplæg Motivation
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereLæreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 6 Indledning I denne folder forsøger vi at svare på mange af de spørgsmål,
Læs mereOLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereIt som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:
It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mere#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/
#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/ DPU Aarhus Universitet 20. november 2014 ICILS 2013 Hovedresultater Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereUndersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Læs mereMadkamp 2018/2019 Brug knolden
Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab
Læs mereSelvevalueringsrapport 2011
Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereAppendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX
Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereStrategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereHVAD VED VI OM LÆRERUDDANNELSENS
HVAD VED VI OM LÆRERUDDANNELSENS PROFESSIONSBACHELORPROJEKTER? TALE VED PRISUDDELINGEN AF DANMARKS BEDSTE PROFESSIONSBACHELORPROJEKT, 15. NOVEMBER 2013 Lektor, ph.d. Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Professionshøjskolen
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereAt udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår
At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs merePraktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereUndervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?
Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard
Læs mereHvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo
Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereMatematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
Læs mereIndhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23
Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereDiskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet
Diskussionen om it i matematikundervisningen Morten Misfeldt Aalborg Universitet Baggrund Minsteriet nedsatte i starten af 2012 en arbejdsgruppe med henblik på at udnerstøtte matematiundervisningen I DK
Læs mere