Er der grænser for frivillighed?

Transkript

1 Resume fra debatmøde den 5. december 2012 i Toldkammeret. Er der grænser for frivillighed? En hurtig konklusion på debatmødet: Ja, det er der, og det skal der være. Det handler både om individuelle grænser og generelle grænser. Det handler om ordentlige arbejdsforhold for ansatte og frivillige, og det handler om klare aftaler og forventningsafstemning alle tre parter imellem: Frivillig ansat hjælpsmodtager. Frivilligt arbejde skal udvikle velfærdssamfundet i samarbejde med det offentlige og virksomheder. Alle de gode kompetencer skal i sving. Vi skal udnytte, at Danmark er et kompetent folkefærd, at vi er gode til at være sammen om noget uden hierarkier, at vi er gode til at forhandle, til at nå konsensus. Vi skal også nok finde ud af at arbejde sammen, det offentlige og det frivillige. Frivilligcenter Helsingør, Danske Handicaporganisationer Nordsjælland og Frivilligrådet i Helsingør havde indkaldt til debatmøde, og godt 60 personer deltog, dels i panel og dels i salen. Det blev en aften med god debat, markering af holdninger og åbenhed for nye tiltag. Der blev lagt grund til samarbejde mellem frivillige og det offentlige, grund til udvikling og nye tiltag. 1

2 Panel Terkel Andersen, sekretariatsleder Frivilligrådet: Hvad byder fremtiden? Seks ud af ti kommunalpolitikere ser styrket rolle for frivillige i velfærden. Får vi mere og bedre velfærd? Vil offentlige ansatte og frivillige skabe sammen? Vil vi få velfærdsfrivillige og foreningsfrivillige? Status i 2010 (Frivilligrådets undersøgelse) var, at 45% af de adspurgte offentlig ansatte havde kendskab til at inddrage frivillige på deres arbejdsplads. Tendensen har været stigende fra Af de adspurgte inddrog 93% af ældreinstitutionerne frivillige 64% af de kulturelle og 29% af skolerne arbejdede sammen med frivillige. Det er helt klart ældreinstitutionerne, der er længst fremme med at inddrage frivillige, hjemmeplejen og sygehusene kommer derefter. Hvis I arbejder med frivillige i dag, vil I så inddrage flere fremover? Til dette svarede de fleste ja. Af dem der ikke arbejder med frivillige i dag, kunne kun meget få tænke sig at gøre det fremover. Grunde til, at frivillige er velkomne er: Frivillige kan skabe en anden relation til brugerne/beboerne. Frivillige giver mulighed for at skabe nye tilbud. Frivillige øger kvaliteten af det samlede arbejde på stedet. Grunde til ikke at inddrage frivillige: De passer ikke til vores fagområde. Vi har ikke overvejet det. De frivillige laver arbejde, der burde være varetaget af ansatte. Spørgsmålet er ofte, om frivillige skal ses som et supplement eller om de optager pladsen for en ansat. F.eks. mener 25% af FOAs medlemmer, at frivillige påtager sig opgaver, som burde løses af ansatte. Det kræver nytænkning at komme videre. Vi skal overveje de hierarkiske styreformer. Tænke risikovillighed og give afkald på effektivitet i omsætningshastighed. Det er et genstandsfelt for samarbejde (fælles afklaring af behov og muligheder). Vi skal gå fra bestillingsarbejde til udviklingssamarbejde. Der skal være spilleregler for samarbejdet, forskellige samarbejdskonstruktioner og der skal tænkes på bæredygtighed. Benedikte Kiær, MF: Da jeg var minister satsede vi på, at i 2020 ville hver anden dansker have udført frivilligt arbejde i løbet af et år. Dette mål er allerede nået i 2012! Frivilligt arbejde skal ikke bare være et supplement, men være med til at finde løsninger på de nye problemer. F.eks. Røde Kors lektiehjælp. Bedstemorprojekter, og projekter for unge mødre. Jeg ser tre udfordringer: Der skal tales om de myter, der er i og om samarbejdet mellem det offentlige og de frivillige. Se f.eks. FOAs spilleregler. Kommunerne skal ikke selv rekruttere, men samarbejde med de frivillige organisationer, foreninger m.fl. 2

3 Der skal ses på rammerne for det frivillige arbejde, bureaukratiet sætter regler, f.eks. må arbejdsløse på dagpenge max arbejde frivilligt fire timer om ugen. Og så skal der være gennemsigtighed om fordelingen af 18 midlerne. Alt skal bruges. Henrik Møller, Byrådet: I Danmark er hver borger gennemsnitlig med i 6,4 foreninger. Det er det, der er sammenhængskraften i samfundet. Hos os bruges 18 midlerne godt. Det er værdifulde penge, der gives godt ud. Vi (Byrådet) søger at give gode rammer for frivilligheden lokalpolitisk. Frivilligcentret er skabt. Frivillige skal ikke udføre kommunens kerneopgaver. F.eks. drives Turkontoret nu fremover af frivillige, og der er opstartet en frivillig gældsrådgivning. Det kan ses på Pensionistmessen, at der er god gang i det frivillige område. Det er vigtigt at definere, hvem der har ansvaret for opgaven. Ofte synes nogen, at det her, det er vigtigt for samfundet, og så starter ting op på frivillig basis. Tænk på Natteravnene. De eksisterede ikke, hvis det ikke var frivillige, der påtog sig det ansvar. Selv om der er nedskæringer på ældreområdet, så er der grænser for f.eks. hvad frivillige skal udføre. Marianne Kjær, leder Grønnehaven: Vi har spurgt beboerne hos os, og 35% ønskede, at der kom en frivillig der ville gå tur med dem, læse højt eller spille kort. F.eks. Vi har en venneforening, der igennem år har lavet arrangementer på plejehjemmet. De går ikke ture med beboerne. Beboerne har besøgsvenner. Må lige sige, at det også kan forekomme, at en frivillig ikke kommer til en beboer som aftalt. Det gjorde beboeren meget ked af det. Man skal altså være opmærksom på, hvad man sætter i gang af forventninger. En anden ting: Vi kender jo ikke de frivillige, deres fortid. Hvem er det, vi overdrager beboerne til? Frivilligt arbejde kræver commitment. Linda Jepsen, Tillidsrepræsentant, Birkebo: Hos os har vi 70 beboere. Venneforeningen har ca.100 medlemmer, hvoraf de 25 er vældig aktive. De giver beboerne dejlige friheder, laver markeder, strikkecafe og andre arrangementer. Venneforeningen kommer rundt i alle afdelinger, arrangerer busture, bankoaftener, cafeer osv. Der er ansatte med. De frivillige tager ikke arbejdet fra de ansatte. Det faglige personale udfører alt det faglige arbejde. Ingen blandt personalet har noget imod de frivillige. 3

4 Vibeke Schmidt, LO +kredsformand soc.dem Ja, jeg mener der er grænser for frivillighed, hvad er frivillighed? Vi er så vant til frivillighed, når man taler om spejdere og idrætten. Kan være bekymret nu, hvor der er behov for at finde ud af, hvordan vi tager os af dem, der trænger til at blive taget sig af. Frivilligheden står nu sin prøve. Man skal passe på, at man i sin frivillige iver ikke kommer til at overskride faglige grænser. Skal man made en beboer på plejehjemmet, skifte ble, eller hjælpe med toiletbesøg? Det kunne være et lønnet job, men man er frivillig. Synes man skal være med i en forening og udføre frivilligt arbejde der, eller derigennem. Lene Lindberg, FOA Nordsjælland: Man kan sige, at frivillige er et stort uhyre, der kommer ind og tager vores arbejde. Der er ikke penge til alt i dette samfund. I gamle dage var det en kerneopgave at tage med beboerne til Tivoli osv. Det er meget vigtigt med den gode introduktion. Det frivillige arbejde skal ikke rulles sammen med en besparelse. Turkontoret f.eks. Vågekoner, det er en FOA kerneopgave, ikke for frivillige på plejehjemmet. Salen og svar fra panelet: Hvilke krav kan man stille til frivillige?. F.eks. er der krav i forhold til at få 18. Der skal være et ligeværdigt samarbejde, og man kommitter sig som frivillig og kommer. Hvorfor mangler frivillige i panelet?... Salen er fuld af frivillige, spørge- og debatlystne. Hvem har ansvaret, når en frivillig er i aktion?... Det er vigtigt at lave klare aftaler, spilleregler for samarbejdet. F.eks. ved køre en beboer i kørestol er den frivillige omfattet af plejehjemmets forsikring. Dermed kan man sige, at arbejdet hører ind under den etiske codex, der er på stedet. Der skal være en god introduktion, frivillig og ansat og beboer. Og der skal altid være en ansat med på f.eks. en bustur, så går det godt. Man skal også se på, hvordan de frivillige bliver rekrutteret. Hvordan kommer de ind? Frivilligrådet (det nationale) anbefaler at gøre det sammen med en forening. De har erfaringen, uddannelsen og kan hjælpe med forventningsafstemningen. Der skal være ligeværdigt samarbejde mellem lønnet og frivillig. Der skal være forskellige arbejdsopgaver for lønnet og frivillig. 4

5 Frivillige kontra lønnede. Når der er veldefinerede opgaver til den frivillige kan konflikter undgås. Det går f.eks. godt på sygehusene nu, hvor de ansatte har mindre tid. Men igen: Ufaglærte duer ikke til lønnede faglærte opgaver. Veldefinerede opgaver kræves til de frivillige. Det er svært at forestille sig en lønnet besøgsven. Dilemmaer og løsninger, udsagn fra salen Det frivillige arbejde set i relation til at: Ensomme i eget hjem -- Nabohjælp/komme hinanden ved. Plejeopgaver. Overskride grænser. Den faglige grænse er væsentlig, kompetencen er vigtig. Fagligt uddannede frivillige må gerne udføre opgaven. Fagligheden og ikke jobfrygten skal styre grænse for frivillighed. Den etiske grænse hvilket behov har den, der modtager hjælpen? Tilliden er vigtig. Besøgsven. Tillidsproblemet. En mulighed er at indføre straffeattest som ved ansatte. Vågekoner. Hvem skal være hos os, når vi dør? Ikke alle dør på plejehjem. Vi repræsenterer en interesseorganisation Vi har høringsret og ønsker medindflydelse på de kommunale og regionale indsatser og serviceniveau Vi har viden at bidrage med i f.t. erfaring med at leve med sygdommen, egenomsorgen Vi kunne formidle viden på kommunale kurser eller på sundhedscentret: En oplevet Faglighed De frivilliges skal involveres med deres erfaringer. F.eks. diabetesforeningen skal med i kurser for diabetikere som kommune og region afholder. Problemer i f.t. indhentning af straffeattest, størrelsen af opgaver mv. Tillid mellem medarbejder og frivillig? Hvordan skal tavshedspligten styres? Hvornår skal der vises børne- og/eller straffeattest? Rekruttering af frivillige, den enkeltes motiv 5

6 Dilemma i f.t. mange ensomme ældre og unge. Der er ca 2500 ensomme hjemmeboende i Hgør Km. Ældresagen taler også om dem. Sociale viceværter kunne være en løsning. For megen sagsbehandling tager tid fra fru Hansen. De varme hænder bliver til de kolde. Skidt udvikling. Frivillige har også en og sommetider mange uddannelser Veldefinerede opgaver. Hjælp hvor tiden ikke er tilstrækkelig, gælder i næsten alle sammenhænge Konflikt, hvis arbejdsopgaverne er, eller føles som de samme for lønnede frivillige Lønnede og frivillige kan i stor udstrækning gøre det samme, men her igen, de veldefinerede opgaver er vigtige. Hvad med ansvar, kompetence, stille krav Besparelser = frivillighed Handicappet, som før har fået ledsager/hjælper som har fået færre timer, skal det overtages af hattedamer igen den resterende tid? De røde damer (Røde Kors) på Hillerød Sygehus var de eneste der kerede sig om at jeg fik noget at drikke. Kunne dog ikke tænke mig, at der var frivillige i akutten. Forslag: Alle offentlige institutioner, sociale og kulturelle bør have en frivilligkoordinator, samt nedskrevne regelsæt/codex for samarbejde med frivillige, hvad enten disse er foreningsorganiserede eller individuelt tilknyttede. Kunne det ikke være en opgave for Frivilligcentret at undersøge, hvad der findes af nedskrevne regelsæt og erfaringer med disse rundt omkring, og evt. udarbejde en skabelon til etisk regelsæt og beskrivelse af en frivilligkoordinators opgaver? Det er jo ikke noget, man kan forpligte nogen institutioner på, men det kunne måske være en hjælp til dem, der skal starte med frivilligaktiviteter eller som har brug for at få styr på det frivillige arbejde, de allerede har i gang. Forslag: Frivilligkoordinatoren er ansvarlig for de faglige og etiske afgrænsninger af de frivilliges aktiviteter og har følgende opgaver: Administrations af ledelsesbeslutninger omkring afgrænsning af frivilligaktiviteterne i f.t. institutionens ansatte fagfolk og fagområder. Generelle etiske regler herunder altid krav om ren straffeattest for den frivilliges omgang med institutionens klienter/brugere. Skærpede regler, når det drejer sog om omgang med udsatte individer og grupper og voksen/børn kontakt. 6

7 Ledelse af frivilligkorpset udtrykke institutionens værdsættelse af de frivillige ved at give dem information og praktisk støtte til udførelsen af deres arbejde, og være opmærksom på de enkelte frivillige får anvendt deres særlige kompetencer. Gerne ved at skabe rammer for socialt samvær mellem ansatte og frivillige med mulighed for information, dialog, debat og rådgivning institution og frivillig imellem. Frivilligkoordinatoren skal også bidrage aktivt til løsning af problemer, som måtte opstå i de frivilliges samarbejde med hinanden, med klienter/brugere og med de ansatte Afsluttende fra panelset: Det har været en givtig og god debat. Vigtigt at have spilleregler i forholdet frivillige og ansatte, FOAs er glimrende. Tilliden skal være i top, det kræver bl.a. en god introduktion. God ide at samarbejde f.eks. med diabetesforeningen Godt med ord på vi skal have en løbende debat.. Kommunen skal ikke rekruttere frivillige, det skal gå gennem en forening. Vi skal i det offentlige samarbejde med foreningerne, f.eks. diabetesforeningen og kurser. Det er et sygt samfund, hvis vi ikke inden for familien kan våge over vores døende. Ansatte gør det godt. Kommunens plejehjem sagde alle nej tak til frivillige vågekoner. Er glad for, at der tales om at det ok med straffeattester fra frivillige. Ikke alle dør på plejehjem pårørende kan godt bruge vågekoner som vikarer/aflastning. Rigtig mange frivillige er veluddannede, der stilles krav om kompetence fra foreningerne i f.t. den frivillige opgave, f.eks. i Livlinjen. Mange uddanner frivillige til opgaverne. God ide at inddrage patientforeningerne i samarbejdet med kommunerne, det gøres f.eks. i andre regioner end Hovedstaden. F.eks. sundhedshuset., her kunne patientforeningerne tænkes ind. Kommunens skal visitere til ydelserne, frivillige organisationer kan godt udføre. Hvordan skaber vi netværk for ensomme ældre i eget hjem? Ja, man risikerer noget ved at inddrage frivillige! Frivillige skal introduceres til opgaverne, have tilgang til vejledning og der skal være ledelse af de frivillige. Det er vigtigt med forventningsafstemning. Se på ressourcerne fremover og den demografiske udvikling. Hvordan kan vi udnytte, at Danmark er et kompetent folkefærd? At vi er gode til at være sammen om noget uden hierarkier. At vi er gode til at forhandle til at nå konsensus. Vi skal nok også finde ud af at arbejde sammen det offentlige og frivillige. 7

8 Der er lys forude, Danmark kan det der! Det er vigtigt, at opgaverne er veldefinerede. Det er OK at veluddannede frivillige gør det de kan. Nedskæringerne på handicap- og psykiatriområdet kunne åbne for frivillige til lettere ukonkrete opgaver. Men pas på hattedamerne. Ensomme måske kunne en kampagne om nabohjælp i denne forbindelse gøre noget. De nuværende frivillige er ikke hattedamer. Husk nu de ensomme. Det har været en spændende aften en øjenåbner. Hvordan komme videre Frivilligcentret vil efter sommerferien afholde et stort møde, hvor frivillige og offentlig ansatte kan få et større kendskab til de muligheder, der er for samarbejde, med input fra kommuner, hvor det faktisk foregår på en god måde allerede i dag. Det handler om at se hinanden, komme til at kende hinanden og få tillid til hinanden. Der skal aftales spilleregler for, hvordan samarbejdet skal foregå. Det handler om at bruge hinandens ressourcer til at dygtiggøre hinanden, og derved få det bedste resultat ud af det for brugere, for modtagere af hjælp. 8

9 Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle: Spillereglerne er den 25. august 2011 aftalt som en rammeaftale, der skal endelig aftales lokalt. Parterne er: FOA, HK Kommunal, LOs faglige seniorer, Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening, Ældremobiliseringen, Frivilligt Forum, Pensionisternes Samvirke, Dansk Sygeplejeråd og Samvirkende Menighedsplejer. Ansatte løser opgaver, der er nedfældet i lovgivningen (fx serviceloven) og har ansvaret for at opgaverne løses på en måde, der svarer til borgernes rettigheder. Arbejdet på velfærdsinstitutionerne bygger på en land dansk tradition udviklet gennem lovgivningen i mere end et halvt århundrede. Grundelementerne er faglighed, retssikkerhed og respekt for det enkelte menneske. Øjeblikkelige og fremtidige udfordringer af velfærdssamfundet må ikke krænke disse grundprincipper Frivillige kan ikke overtage ansvar, der er nedfældet i lovgivningen. At civilsamfundet skal mere på banen betyder ikke, at ansvaret for institutionernes lovbundne opgaver kan flyttes fra professionelle til frivillige. Tværtimod er det afgørende at fastholde alle lovbestemte opgaver fra det organisatoriske til det individuelle i relation til den enkelte borger hos professionelt personale, der er ansat til det. Frivillige udfører opgaver, hvor der ikke kræves visitation eller registreringer. Opgaverne som de frivillige påtager sig er opgaver, der ikke konkret er nedfældet i lovgivningen, men som defineres i samarbejde med det ansatte personale. Frivillige udfører opgaver, som altså ikke umiddelbart er ydelser, borgerne har retskrav på. Derfor er der ikke visitation i forbindelse med den frivillige indsats, ligesom der ikke føres journal. Frivillige respekterer ansattes faglige kompetencer. Frivillige kender deres rolle som frivillige og respekterer, at de ansatte har faglige kompetencer, som de ikke skal udfordre, selv om de frivillige eventuelt har egne faglige erfaringer på området. Ansatte er kender, at frivillige får mulighed for at yde en indsats, som ansatte ikke får mulighed for, specielt med hensyn til det omsorgsmæssige. Grænsen mellem den faglige indsats, der er nedfældet i lovene og det omsorgsmæssige, der er en naturlig del af beskæftigelsen på institutionerne, er flydende. Man kan derfor ikke adskille det omsorgsmæssige fra det faglige for det ansatte personale. Derimod er den frivillige indsats kun på det ikke-faglige omsorgsmæssige område, hvilket ansatte erkender, og det betyder, at den del af den omsorgsmæssige indsats som ansatte ikke har mulighed for at inddrage, i nogen grad udføres af frivillige. Frivillige kan ikke pålægges referatpligt i forhold til borgerne. Fortroligheden mellem borgerne og den frivillige må ikke krænkes ved at kræve referater eller rapporter i forbindelse med kontakten. Formidling af informationer om borgerne fra de frivillige kan kun ske efter klart udtrykt samtykke fra borgeren. Frivillige har naturligvis pligt til underretning i henhold til lovgivningen fx i forhold til børn. Frivillige bør drøfte særlige problematiske situationer omkring svigt, misrøgt, overgreb eller lignende med ansatte, de er i kontakt med. På institutionerne organiseres frivillige i en forening eller i et netværk i samarbejde med en frivillig organisation. Frivillige på en institution arbejder sammen, udveksler erfaringer om arbejdet og medvirker i fællesskab til at udvikle det frivillige arbejde. Derfor organiseres de frivillige i forening eller netværk, hvilket også giver de frivillige trughed i forhold til og koordinering af indsatsen på institutionen. Organiseringen kan ske efter mange modeller ved hjælp af en eller flere frivillige organisationer, der har erfaring i organisering af frivillige. 9

10 Det frivillige netværk bidrager til kommunikationen på institutionen, bistår ved rekruttering og praktisk tilrettelæggelse af den frivillige indsats. Organiseringen af de frivillige i netværk eller forening har også det praktiske formål at rekruttere frivillige, ligesom planlægningen af den frivillige indsats sker i samarbejde med institutionens ledelse. Yderligere giver organiseringen de frivillige et frirum i forhold til de ansatte, som kan være meget betydningsfuldt i forhold til evaluering og udvikling. Der udarbejdes aftaler for frivillige på hver enkelt institution, der passer til institutionens vilkår. Klare retningslinjer er afgørende for, om den frivillige indsats får den tilsigtede betydning. Derfor skal der ud over en række almindelige retningslinjer udarbejdes konkrete regler for, hvordan det frivillige arbejde udføres på den konkrete institution. Reglerne aftales mellem ledelsen, de ansatte og den frivillige organisering på stedet, der er understøttet af en frivillig organisation. Den frivillige indsats er ulønnet, men styrkes gennem andre former for anerkendelse. Frivilligt arbejde er ulønnet, men direkte omkostninger for den frivillige kan dækkes. Den frivillige indsats anerkendes både i det daglige og ved særlige markeringer i form af fx sammenkomster, udflugter m.v. Anerkendelsen kan også ske i form af deltagelse i uddannelse bl.a. i samarbejde med tilknyttede frivillige organisationer. 10