Opfølgningsanalyse 2016 for Økonomiudvalget

Transkript

1 Opfølgningsanalyse 2016 for Økonomiudvalget Opfølgningsanalysen er et tillæg til effektregnskabet, hvor der tilbydes mulige forklaringer og uddybende viden om en given udvikling i effektmålet. Effektmål/Indikator Økonomiudvalget Flere private arbejdspladser (Vækstpolitikken) Antal private arbejdspladser Antallet af private arbejdspladser i Odense er fra 2014 til 2015 vokset med 413. Odense Kommune har altså en positiv udvikling i antallet af arbejdspladser. Dog er den positive udvikling under væksten i 2014 og Vækstpolitikkens strategiske mål om gennemsnitligt private arbejdspladser årligt frem imod Væksten i private arbejdspladser var i 2015 lavere end i de øvrige 6-byer og landet som helhed. Samlet er der kommet flere private arbejdspladser til i 2014 og Dermed skal der skabes private arbejdspladser, svarende til godt arbejdspladser årligt i de kommende år frem mod 2020, hvis Vækstpolitikkens målsætning skal indfries. Kigger vi på antal private arbejdspladser for 2016, viser en prognose, at antallet af private arbejdspladser i Odense forventes at være vokset med knap i Prognosen er dog forbundet med usikkerhed. Indikatoren for det strategiske mål om antal private arbejdspladser for 2016 opdateres næste gang ultimo januar Øget bystolthed (Vækstpolitikken) Borgernes holdning til Odense Virksomhedernes holdning til Odense Bystoltheden blandt Odenses borgere og virksomheder måles gennem et spørgsmålsbatteri på fire spørgsmål, der samles til et mål fra 0 til 100. Det er gennem statistiske analyser blevet fastslået, at netop disse fire spørgsmål i sammenhæng er gode til at belyse den samlede bystolthed. For at imødekomme udfordringer med en underrepræsentativitet af unge mennesker i borgerpanelet er der ultimo 2016 gennemført en ekstern, repræsentativ undersøgelse af borgernes bystolthed, der tjener som ny baselinemåling. Denne måling er således ikke fuldt sammenlignelig med tidligere målinger baseret på borgerpanelet. Virksomhedernes bystolthed måles gennem virksomhedspanelet. Her har der ikke været en signifikant ændring fra Øget positiv synlighed i omverdenen (Vækstpolitikken) Omtale i nationale medier Den positive synlighed måles ved PR-effekten af al omtale af Odense i landsdækkende medier. I PR-effekten tages der højde for synlighed, læsertal og om omtalen er positiv eller negativ. Synligheden måles ud fra antal gange en person potentielt er blevet eksponeret for en positiv historie om Odense fratrukket antal gange en person potentielt er blevet eksponeret for en negativ historie om Odense. PR-effekten er gået fra +175 mio. i 2015 til -15 mio. i Det fald dækker over, at der generelt har været lidt mindre positiv omtale af Odense, men særligt at der i 2016 har været en række enkeltsager vedrørende kriminalitet, som har genereret megen negativ omtale af Odense i de landsdækkende medier. Der var i omtaler af Odense i de landsdækkende medier. Heraf var negative og positive/neutrale. Når den samlede pr-effekt alligevel er negativ skyldes det dels et større bruttolæsertal på de medier, der har bragt de negative historier, dels at den negative omtale har været mere synlig (sidstnævnte hænger især sammen med at synlighed typisk scorer meget lavt i neutrale historier og de udgør godt halvdelen af de 5.145). Øget beskæftigelse (Vækstpolitikken)

2 Antal i beskæftigelse seneste 12 mdr. Øget produktivitet (Vækstpolitikken) Produktivitet i virksomheder i Odense Den positive udvikling i beskæftigelsen er fortsat i 2016, hvor beskæftigelsestallene for årets sidste måneder dog endnu ikke er opgjort. I 2016 var der således ca flere beskæftigede odenseanere end der var i Odense er dog stadig blandt de kommuner i landet, der har den højeste ledighed. Når den stigende beskæftigelse ikke er resulteret i tilsvarende lavere ledighed hænger det sammen med at Odense har en voksende befolkning og arbejdsstyrke. Ledigheden i Odense har dermed heller ikke nærmet sig niveauet i resten af landet. Produktiviteten måler bruttotilvæksten pr. årsværk og er dermed et mål for, hvor meget hver enkelt medarbejder skaber af værdi. Mellem 2014 og 2015 er produktiviteten i Odense steget med 0,6 %. Der er således tale om positiv udvikling, dog er udviklingen ikke på højde med Vækstpolitikkens målsætning om en årlig stigning på 2%. Set i forhold til 6-byerne har der i alle tilfælde været beskedne vækstrater i produktiviteten, og kun Esbjerg (1,2%) og Randers (0,8%) har oplevet højere produktivitetsvækst end Odense imellem 2014 og Øget indkomst (Vækstpolitikken) Vækst i realindkomst i procent Realindkomsten voksede i 2015 med 2,5%, altså med mere end vækstpolitikkens målsætning om en årlig vækst på 2%. På landsplan var væksten dog lidt højere (2,7%), og væksten er lavere end i København (2,9%) og særligt Aarhus (4,1%). Udviklingen i den gennemsnitlige realindkomst er dog også et udtryk for ændringer i befolkningssammensætningen. Odense oplever i disse år en stor vækst i antallet af studerende. Dette er positivt, men betyder alt andet lige, at det gennemsnitlige indkomstniveau i Odense trækkes ned. Udviklingen fra 2014 til 2015 dækker således over, at antallet af familier uden børn (herunder studerende) er steget mere i Odense end i København og Aarhus, mens Odense modsat København og Aarhus ikke har haft vækst i antallet af børnefamilier, der typisk har de højeste indkomster. Realindkomsten er vokset mere end I Aalborg, selvom Odense også har haft en større vækst i antallet af familier uden børn end Aalborg. Indkomstniveauet i Odense er fortsat lavere end i resten af landet og end i København, Aarhus og Aalborg. Odense er en ambitiøs klimakommune (Miljøpolitikken) Andel af vedvarende energi i elog varmeproduktionen Effektmålet er, at energiforsyningen i 2030 er bæredygtig, uafhængig og baseret på indenlandske brændsler. I 2015 var andelen af vedvarende energi i elforbruget steget til 55,2 % og i fjernvarmeproduktionen til 58,5%. Opgørelsen for 2016 foreligger tidligst i 2. kvartal af Efter den politiske behandling af Energiplan Fyn i de deltagende kommuner, er der for at støtte op om samarbejdet mellem forsyningsselskaberne og kommunerne i omstillingsprocessen, til et fossilfrit energisystem, oprettet et sekretariat. Prioriteringen af projekter under Energiplan Fyn, sker ud fra hvor stor en CO2 besparelser projektet vil medføre, hvor mange arbejdspladser det vil skabe, om projektet kan finansieres og en vurdering af om der er vilje til stede til at gennemføre projektet. De bedste projekter beskrives som et Business Case Light projekt der efterfølgende prioriteres. Følgende otte Business Light projekter er pt. beskrevet: Fælles fynsk affaldsstrategi Halm til biogas Fælles kommunalt indkøb af elbiler og ladestandere Sammenkobling af fjernvarmesystemer Affaldsbiler på gas Vedvarende energi erfa-gruppe Solcelleparker på Fyn Fælles indsats for varmepumper i område 4 (områder uden kollektiv varmeforsyning). Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar (Miljøpolitikken)

3 Antal gennemførte udbud i Odense Kommune indeholdende bestemmelser og bæredygtighed Pr. 30/ er der gennemført 35 udbud med bæredygtige bestemmelser. Målet er fortsat, at Odense Kommune via udbud og indkøb medvirker til at fremme innovation og udvikling af bæredygtige produkter og ydelser hos leverandører. Bæredygtige bestemmelser i udbud indeholder krav inden for miljø, arbejdsmiljø mv., der ligger udover gældende lovgivning. Odense Kommune deltager bl.a. i Partnerskab for offentlige grønne indkøb og har sammen med staten og andre kommuner forpligtet sig til at stille krav inden for en række områder, som implementeres efterhånden, som der udarbejdes nye udbud på disse områder. Odense Kommune skulle i 2016 indgå en aftale om indkøb af beklædning til sundhedsfagligt personale i Ældre- og Handicapforvaltningen. Leverandøren skulle både levere tøj i en god kvalitet, stå for vask og vedligehold, samt levere det med et tilfredsstillende serviceniveau. Odense Kommune har gennem nye konkrete tiltag valgt at udfordre markedet, ved at stille mere omfangsrige krav til produkternes livscyklus, fra bomuldsmark og fiberproduktion, til bortskaffelse og genanvendelse. De beklædningsgenstande, der ikke længere er egnet til beklædning, er blevet brugt til at producere Odense Posen. Tryk af logo på posen udføres af de medarbejdere, der på baggrund af den sociale klausul, er tilknyttet kontraktens udførelse. Arbejdsklausuler Der er etableret en kontrolenhed til at varetage kontrollen af den af byrådet vedtagne arbejdsklausul. Der foretages kontrol på kommunens kontrakter, hvori arbejdsklausulen er implementeret, ligesom de forskellige brancher rådgives og informeres om forholdene. Der er vedtaget en fælles fynsk arbejdsklausul, således leverandørerne møder den samme arbejdsklausul uanset hvilken fynsk kommune, de indgår aftaler med. Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer (Miljøpolitikken) Andel bilture ift. alle transportture I perioden er andelen af bilture i forhold til alle transportture i Odense 50 %, og der kommer ny opgørelse fra DTU for i løbet af marts Miljøpolitikkens effektmål i 2017 er, at miljøbelastningen fra biltrafikken i bymidten er reduceret. I januar 2014 vedtog byrådet Mobilitetsplan , som er en handlingsplan på en række konkrete indsatser på mobilitetsområdet. Planens mål er, at øge den bæredygtige mobilitet. Odense Kommunes egne biler: Økonomiudvalget har i 2014 besluttet, at Odense Kommunes fossilt drevne biler over en 4 års periode skal udskiftes til elbiler, og at alle kommunens biler skal samles på et værksted. Det vil medvirke til at øge kendskabet til elbiler både blandt kommunens medarbejdere men også hos borgerne. Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense (Miljøpolitikken) Til at understøtte målet i Miljøpolitikken der lyder Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense, gennemføres en lang række aktiviteter. Læs eksempler herpå i listen herunder. Andel af børn og unge der kommer til skole ved at være fysisk aktive ved fx at cykle, gå eller køre på rulleskøjter Mere udeliv i børnehusene Læring og udvikling i byens rum (afsluttet) Haver til Maver Leg og læring i bevægelse under innovationssporet Sammen om de yngste (afsluttet) Besøg og undervisning ved odenseanske forsyningsselskaber Seniorer i skolen Diverse projekter målrettet børn og unge i cykelhandlingsplanen Grønne Spirer og Grønt Flag skoler Fyrfadslysjagten - samarbejde med IKEA, hvor elever i klasse får viden om miljø og genbrug Aktivt medborgerskab, eks. som valgfag for overbygningens elever, deltagelse i Danmarks Indsamlingen, indsamling til SOS Børnebyerne m.m.

4 Vores by Vores løsning Halmhuset Valgfag om innovation og bæredygtighed Grejbank Fyn, som udlåner cykler og andet udstyr til skoler og foreninger Friluftsliv med vægt på sporløs færden Fjordens Dag, med upcykling, naturformidling og åbent hus i miljøvirksomheder Vild Mad med Fjordens Dags naturvejleder Fag i ungdomsskolens fritidsundervisning, herunder Upcycling og Redesign Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske fødevarer (Miljøpolitikken) Andel af økologiske fødevarer i Odense Kommunes køkkener Den langsigtede målsætning er, at opnå 60 procent økologi i 2020, jf. regeringens økologiske handleplan. Ved start af ØKO ++ projekt i januar 2015 blev en målsætning fastsat til 20% økologi i Byens Køkken, min. 30% i resten af Ældre- og handicapforvaltningen samt 45% økologi i kantinerne (der senere har ændret navn til cafeer). Målsætningen er revideret september 2016, idet Byens Køkken samt 4 personalecafeer, allerede i marts 2016 opnåede 30% økologi og det økologiske spisemærke i bronze. Målet er for 2016 og 2017: At alle 10 personalecafeer ved udgangen af 2017 er over 60% økologi og dermed kan opnå det Økologisk spisemærke i sølv. At Byens Køkken ved udgangen af 2017 er over 60% økologi og dermed kan opnå det Økologisk spisemærke i sølv. At alle døgnkostkøkkener ved udgangen af 2016 er over 30% økologi og dermed kan opnå det Økologiske spisemærke i bronze. Økologi i Børnehuse: Rammer for frokostordninger i Odense Kommune fastsættes gennem love fra Folketinget, Odenseanske politiske beslutninger og decentrale beslutninger i de enkelte børnehuse. Ifølge lovgivningen har alle institutioner i udgangspunktet frokostordning. Der er valg til frokostordning hvert andet år i lige år. For perioden 2015 og 2016 er der 27 børnehuse, som ikke har valg frokostordningen fra. Det er politisk besluttet i Odense, at mindst 80% af fødevarerne er økologiske under frokostordningerne. Der er ikke vedtaget et politisk mål for, hvor mange børnehuse, der ønskes at have frokostordning. Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense (Miljøpolitikken) Målet i 2015 og 2017 er, at arealet med skov og natur er forøget med henholdsvis 20 % og 40 % i forhold til I løbet af 2014 er en væsentlig del af Elmelundsskoven etableret, hvilket er den væsentligste årsag til, at arealet allerede i 2014 er forøget med 32 %. Der er nedsat et Elmelund Skov Brugerråd, hvor Naturstyrelsen og Odense kommune har inviteret folk til at melde sig til rådet, hvis de gerne vil bidrage til udviklingen af aktiviteter i skoven. Nyetableret hektar naturarealer i Odense (%-vis forøgelse ift. 2009) I 2014 og 2015 er den nye skov ved Kohaveskoven blevet etableret. Skoven er erstatningsskov for den skov der er blevet fældet i forbindelse med Munkebjergvejens forlængelse. I 2016 har Odense Kommune været i forhandlinger med ejere af naturarealer og potentielle naturarealer omkring opstart af naturpleje og naturgenopretning. Dette har i 2016 resulteret i en genopretning Fraugde Bæk på en strækning på 850 meter, hvilket samlet resulteret i etablering 0,7 ha. ny natur. Tendensen for de kommende år er, at arealet med ny natur stiger. Dette beror på følgende projekter som By- og Kulturforvaltningen deltager i: 117 ha. nye vådområde inden 2021 jf. vandoplandsplan for Odense Fjord ha. nye strandenge ved Odense Fjord inden 2022 som følge af klimaprojekt ved Seden Strandby.

5 Pleje af 30 ha. eksisterende natur ved Odense. Op til 40 ha. ny skov ved Borreby Kildeplads som følge af grundvandssikring (Vandcenter Syd). I indikatoren benyttes fagtermen naturarealer, som dækker over en række specifikke beskyttede naturtyper som fx moser, fersk eng, strandeng, overdrev, hede, søer og vandløb. En opdyrket mark vil fx således ikke falde ind under fagtermen naturarealer. En tæt storby bygget på kvalitet (Storbytransformationen) Befolkningstæthed (indbyggere pr. kvadratkilometer i udvalgte områder) Befolkningstætheden i bymidten steget fra indbyggere pr. kvm i 2015 til I 2016, svarende til en stigning på godt 3,5%. Fysisk tæthed (indikator for fysisk tæthed i de bynære områder) Sammenlignes den fysiske tæthed fra 2015 til 2016 fremgår det at der er sket en stigning i både den gennemsnitlige etagehøjde og bruttobebyggelsesprocenten. Bymidten Gennemsnitlig etagehøjde 2,93 - Brutto bebyggelsesprocent på 74,27% Bymidten Gennemsnitlig etagehøjde 2,94 - Brutto bebyggelsesprocent på 75,03% Odense havn Gennemsnitlig etagehøjde 2,21 - Brutto bebyggelsesprocent på 48 Odense havn Gennemsnitlig etagehøjde 2,45 - Brutto bebyggelsesprocent på 53% Letbanekorridor Gennemsnitlig etagehøjde 2,08 - Brutto bebyggelsesprocent på 35% - Letbanekorridor Gennemsnitlig etagehøjde 2,34 - Brutto bebyggelsesprocent på 40% En levende storby med stærke fællesskaber (Storbytransformationen) Antal fodgængere i bymidten Der er fra 2015 til 2016 sket en stigning i antallet af fodgængere på 14 % i hverdagene fra kl Vi kan ikke sammenligne lørdagstællingerne, da lørdagstællingen i 2015 måtte aflyses pga. problemer med indsamling af data. Supplerende tal på den levende storby: Restaurationer med udeservering I Odense er antallet af restaurationer med udeservering steget med knap 18 % fra 2015 til 2016, så der i 2016 er 145. Andel forskellige ejerformer og boligstørrelser i nye områder Forskellige boligstørrelser i nye byområder Sammenligner man bymidtens boligstørrelser fra ultimo 2015 og ultimo 2016, er der i 2016 kommet en større andel af både de helt små og helt store lejligheder. Hvorimod der i samme perioder har været en marginal tilbagegang i andelen af lejligheder mellem 51 kvm til 99 kvm. Men der er stadig tydeligt, at der mangler store boliger for at opnå et blandet boligtilbud. Det kan derfor være vanskeligt at tiltrække familier til bymidten. Til gengæld er der en overrepræsentation af mindre boliger, der traditionelt retter sig mod unge og ældre. Bymidten % er 50 kvm eller under 38 % er mellem 51 og 74 kvm

6 25 % er mellem 75 og 99 kvm 20 % er 100 kvm eller over Bymidten % er 50 kvm eller under 36 % er mellem 51 og 74 kvm 24 % er mellem 75 og 99 kvm 21 % er 100 kvm eller over Odensehavn % er 50 kvm eller under 43 % er mellem 51 og 74 kvm 26 % er mellem 75 og 99 kvm 27 % er 100 kvm eller derover Odensehavn % er 50 kvm eller under 32 % er mellem 51 og 74 kvm 25 % er mellem 75 og 99 kvm 24 % er 100 kvm eller derover Som udgangspunkt er der en god blanding af forskellige boligstørrelser på Odensehavn. Letbanekorridor % er 50 kvm eller under 46 % er mellem 51 og 74 kvm 14 % er mellem 75 og 99 kvm 20 % er 100 kvm eller over Letbanekorridor % er 50 kvm eller under 46 % er mellem 51 og 74 kvm 14 % er mellem 75 og 99 kvm 20 % er 100 kvm eller over Der er flere af de mindre boliger langs med letbanekorridoren sammenlignet med de andre byomdannelsesområder. For at skabe mere blandede boligområder kan der være behov for at bygge flere større boliger i letbanekorridoren. En konkurrencedygtig storby (Storbytransformationen) Andel af færdiguddannede der bliver boende i Odense Udvikling i andel af færdiguddannede der stadig bor i Odense 2 år efter afsluttet uddannelse var i 2015 målt til 70,0% og i 2016 til 68,7%. Bag ved den faldende andel ligger dog en mindre stigning i det absolutte antal på 316 personer. Andel af unge fra Odense der vælger at tage sin videregående uddannelse i Odense 79 % af de der boede i Odense som 18-årige, bor i 2015 i Odense og modtager SU som 21-årige. I 2016 er andelen faldet til 74,5 %. Der er altså sket et lille fald i andelen af unge bosat i Odense som 18-årige, der vælger at tage deres videregående uddannelse i Odense. Supplerende: Der følges en række mål relateret til vækstpolitikken, og da der her er en del overlap til konkurrencedygtig storby, suppleres effektmålet ikke yderligere. Danmarks grønneste storby (Storbytransformationen) Procent af borgerne, der har <300 m til grønt område Procent af borgerne, der har <300 m til et grønt område 2016: 93,1 % 2015: 93,3 % Der er fra 2015 til 2016 sket en marginal tilbagegang på 0,2 procentpoint i antallet af borgere der bor indenfor 300 m til et grønt område. Det er Samtidigt væsentligt at være opmærksom på, at målingen er foretaget i fugleflugtslinje, og derfor ikke tager højde for at jernbane, åen, fjorden og større vejanlæg, som eksempelvis motorvejen gør det svært at nå de grønne områder, der ligger inden for 300 meter af ens bolig. På samme måde er der heller ikke taget

7 højde for hvor indgangene til de grønne områder ligger derfor kan afstandene godt være større. Samlet overvurderes tallet derfor. Samlet set er der behov for supplerende mål for realiseringen af Danmarks grønneste storby. Det har været forsøgt at få tal på antal bytræer, nyetableret hektar naturarealer, og antal grønne tage hos By- og Kulturforvaltningen uden at det har været muligt. Tallene vil blive en del af den næste effektmålingsanalyse, ligesom der vil blive arbejdet på at udpege supplerende mål i forbindelse med den strategiske handleplan for realiseringen af Danmarks grønneste storby. En tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet (Storbytransformationen) Fra 2014 til 2015 var der en stigning på 0,73 %, mens der i de tre første kvartaler i 2016 har været et fald på 4,21% i forhold til de tre første kvartaler i Målet om en årlig forøgelse af antal rejsende i den kollektive trafik er derfor ikke opfyldt. Det skyldes at rejsetiden er forøget som følge af forberedelse til anlæg af letbanens etape 1. En del af de midler der var afsat til initiativer, der skulle øge antallet af kollektive rejsende bruges i stedet til tiltag, der ikke direkte kan forvente at øge passagertilvæksten, men snarere formindske tab af passagerer. De resterende er omprioriteret til anden side. Såfremt målet skal nås kræver det en højere prioritering af busserne i perioden frem til Antal rejsende i den kollektive trafik i Odense øges med 3 pct. hvert år frem til 2020 Supplerende data fra Transportvaneundersøgelsen (TU) 2015, viser at: - 53 % af turene foretages i bil - 24 % af turene foretages på cykel - 15 % af turene foretages på gåben - 3 % af turene foretages i bus - 2 % af turene foretages i tog - 2 % af turene foretages med øvrige transportmidler Transportvaneundersøgelsen 2014 viser at: - 54 % af turene foretages i bil - 22 % af turene foretages på cykel - 17 % af turene foretages på gåben - 3 % af turene foretages i bus - 2 % af turene foretages i tog - 2 % af turene foretages med øvrige transportmidler Det er positivt at antal af ture på cykel er steget, samtidig med at antallet af ture i bil er faldet. Dog har der i samme periode været et fald i antallet af ture foretaget på gåben. Det er vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelsen er baseret på interviews med et repræsentativt udsnit af årige danskere, der spørges til deres rejseaktivitet dagen forinden, hvilket kan forklare eventuelle afvigelser mellem udviklingen i tallene fra Transportvaneundersøgelsen og de egentlige tal fra den kollektive trafik Undersøgelsen giver imidlertid et godt billede af forholdet mellem de forskellige transportformer.