OPFØLGNINGSANALYSE TIL EFFEKTREGNSKAB 2015

Transkript

1 OPFØLGNINGSANALYSE TIL EFFEKTREGNSKAB 2015 Effektmål/Indikatorer Byrådsmål Flere kommer i uddannelse og job Andel beskæftigede og studerende seneste 12 mdr. (aug.) Antallet af borgere i job og uddannelse har været stigende i perioden. Med kontanthjælpsreformen som trådte i kraft 1. januar 2014 blev den uddannelsesrettede indsats for de unge på uddannelseshjælp styrket. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har prioriteret en styrket virksomhedsrettet indsats. Ledigheden har været faldende. Det er primært a-dagpengemodtagere der har bidraget til faldet. Ledigheden er faldet for størsteparten af a-kassegrupperne. Langtidsledigheden har ligeledes været faldende det seneste år. Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Antal private arbejdspladser Borgernes indkomst skal stige Beskatningsgrundlag per indbygger Flere indbyggere i Odense Antal indbyggere i Odense seneste 12 mdr. Efter tre år med fald i antallet af private arbejdspladser i Odense vendte udviklingen i I 2013 steg antallet af private arbejdspladser igen en smule til private arbejdspladser fra i Udviklingen i antallet af arbejdspladser varierer meget mellem forskellige brancher. Især er der kommet flere arbejdspladser inden for rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, forlag, tv og radio samt hoteller og restauration. Omvendt er der blevet færre arbejdspladser særligt inden for bygge og anlæg, transport samt træ- og papirindustrien. I de kommende år forventes en positiv udvikling blandt andet som en følge af de massive investeringer i byens udvikling og indsatserne under Odense Kommunes vækstpolitik. I Vækstpolitikken er målsætningen, at der frem til 2020 skal skabes flere private arbejdspladser i Odense. Danmarks Statistik opgør antallet af private arbejdspladser med 1½ års forsinkelse, hvorfor udviklingen i 2014 vækstpolitikkens første år - endnu ikke kendes. Vi kan derfor heller ikke se effekterne af vækstpolitikken. På grund af forsinkelsen i data er det desuden ikke muligt på nuværende tidspunkt at se, om ambitionsniveauet for 2015 ( private arbejdspladser) er nået. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger er steget med 0,9 pct. fra 2014 til Stigningen er mindre end i de øvrige 6-byer og i resten af landet i gennemsnit. Det er desuden betydeligt under ambitionsniveauet på 3,1 pct., som det dog kun er fem kommuner i landet (Samsø, Ærø, Jammerbugt, Fanø og Gribskov), der har præsteret. At beskatningsgrundlaget er steget mindre end ambitionsniveauet på 3,1 pct. kan dels tilskrives, at det samlede beskatningsgrundlag (udskrivningsgrundlag tillagt en andel af de skattepligtige grundværdier) er steget mindre end på landsplan og i de øvrige 6- byer bortset fra Randers. Dels at befolkningstallet er steget mere i Odense end på landsplan og i de øvrige 6-byer bortset fra København og Aalborg. Når beskatningsgrundlaget pr. indbygger stiger mindre i Odense end i resten af landet, er det således ikke alene negativt, men også udtryk for en positiv udvikling. Nemlig at Odense gennem tiltrækning af især flere studerende oplever befolkningstilvækst. Befolkningen er vokset med personer i Dette dækker over et fødselsoverskud på 665 personer, nettofraflytning på 184 personer og nettoindvandring på personer, samt Danmarks Statistiks korrektioner. Odenses indbyggertal er vokset med 0,8 % i Til sammenligning er befolkningen i 6-byerne vokset med 1,4 %, på Fyn med 0,6 %, og hele landet med 0,8 %. Det politiske ambitionsniveau er ikke opnået. Der mangler 571 borgere for at nå det meget optimistiske politiske ambitionsniveau. Ambitionsniveauet er fastsat for at halvere afstanden til Aalborg kommune i I forhold til afstanden i begyndelsen af 2015 havde Aalborg ca flere borgere end Odense kommune. Børn lærer mere og er mere kompetente Side 1 af 17

2 Andel elever i folkeskolen, som får høje hhv. lave karakterer (juli) Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Andel af borgere 65+, der modtager hjemmepleje eller plejecenter Flere borgere er sunde og trives Andel arbejdsduelige seneste 12 mdr. Udviklingen i andelen af elever i folkeskolen, som får hhv. høje og lave karakterer ved 9. klasses afgangsprøve har haft en positiv udvikling fra 2014 til Udviklingen går dermed den rigtige vej i relation til den nationale målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Odense rykker imidlertid ikke tættere på ambitionen om at ligge på niveau med Aalborg blandt 6-byerne, da Aalborg også har haft en positiv udvikling, specielt på andelen af elever med høje karakterer. Aalborg Kommune havde i 2014 og har fortsat i 2015 det andet bedste resultat af 6-byerne efter Aarhus Kommune. Andelen er det seneste år faldet fra 17,6 pct. til 16,4 pct. Byrådet har fastsat som ambitionsniveau, at andelen i 2015 skal være på 17,1 pct. Forvaltningen har således indfriet effektmålet, ligesom det er godt på vej til at indfri målet for 2016, der er på 16,6 pct. Netop udviklingen i andelen, der modtager hjemmehjælp, er et centralt nøgletal, som forvaltningen følger nøje. Dette skyldes, at netop behovet for hjemmehjælp er tæt knyttet til forvaltningens rehabiliterende tilgang og effekten af denne tilgang. Formålet med tilgangen er, at borgerne får en rehabilitering, der styrker deres evne til at klare hverdagen og træne sig op til et bedre funktionsniveau. Målet er, at borgerne bliver mest muligt selvhjulpne, og dermed får mindre behov for hjemmehjælp. Der er en lavere andel af offentlig forsørgede i 2015 i forhold til Der har været et mindre fald i antallet af offentligt forsørgede, hvilket skyldes et fald i antallet af forsikrede ledige og et fald i antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der har desuden været et fald i antallet af førtidspensionister, som dog modsvares af et stigende antal ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Andel borgere, der oplever at være en betydningsfuld deltager i fællesskaber I Odense Kommunes Borgerpanel angiver 88 % af respondenterne, at de I meget høj grad, I høj grad eller I nogen grad oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber. En meget lille procentdel (2 %) angiver, at de Slet ikke oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber, mens 10 % angiver, at de I ringe grad oplever sig betydningsfulde i fællesskaber. Ambitionen er, at andelen af Borgerpanelets deltagere, der svarer, at de I meget høj grad, I høj grad eller I nogen grad oplever sig som en betydningsfuld deltager i fællesskaber, stiger, og at procentfordelingen mellem de tre kategorier flytter sig, så deltagerne i højere grad oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber i Odense. En uddybende analyse af underliggende mønstrene antyder, at kvinder generelt føler sig mere betydningsfulde i fællesskaber end mænd. Mønstrene antyder også, at personer med børn i hustanden generelt føler sig mere betydningsfulde i fællesskaber, end personer uden børn i husstanden. Effektmål/Indikator Byrådsmål: Flere kommer i uddannelse og job Øge andel af borgere i uddannelse og job (BSF) Andelen af Odense borgere mellem år i job og uddannelse målt ift. arbejdsstyrken Innovative læringsmiljøer og samarbejder (BKF) Andel gennemførte moderniserings- og renoveringsplaner Antallet af borgere i job og uddannelse har været stigende i perioden. Med kontanthjælpsreformen som trådte i kraft 1. januar 2014 blev den uddannelsesrettede indsats for de unge på uddannelseshjælp styrket. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har prioriteret en styrket virksomhedsrettet indsats. Ledigheden har været faldende. Det er primært a-dagpengemodtagere der har bidraget til faldet. Ledigheden er faldet for størsteparten af a-kassegrupperne. Langtidsledigheden har ligeledes været faldende det seneste år. I 2015 gennemføres planer for 76 daginstitutioner samt 20 skoler. Endnu mangler 16 skoler og 63 daginstitutioner. Projektet har den fornødne fremdrift og holder den overordnede tidsplan. Flere borgere fastholdes på arbejdsmarkedet (ÆHF) Side 2 af 17

3 Andel af borgere i forløb med fysisk funktionsnedsættelse, der enten bibeholder job/uddannelse eller går fra ledighed til job/uddannelse Lavere ungdomsledighed (BSF) Andelen af unge, der er ledige målt ift. arbejdsstyrkens årige Ældre- og Handicapudvalget har sat sig som mål, at andelen forbedres i forhold til andelen i 2014 på 59,4 pct. I december 2015 var andelen på 57,1 pct. Skal ses i sammenhæng med den generelle udvikling i ledigheden. Fra 2014 til 2015 er ledigheden faldet fra 7 pct. til 6 pct. i Odense. Samtidig er andelen af ledige, der er i job eller uddannelse, steget fra ca. 70 pct. til ca. 73 pct. På denne baggrund synes der at være et potentiale for at øge andel af borgere i forløb med fysisk funktionsnedsættelse, der enten bibeholder job/uddannelse eller går fra ledighed til job/uddannelse. Der har været et marginalt fald i ungdomsledigheden fra oktober 2014 til oktober I perioden har der været et lille fald i ledigheden blandt de unge forsikrede ledige. Det skyldes, at vi sammen med de unge dimittender er lykkedes med af få dem i job. Et kort intensivt forløb, der klæder dimittender på til at møde arbejdsmarkedet, har vist sig at have en god effekt. Samtidig har der været en lille stigning i ledigheden blandt unge, der modtager uddannelseshjælp. I Odense kommune lægger vi vægt på uddannelses- og virksomhedsforlagt aktivitet med fokus på forberedelse af uddannelsesvalg og uddannelsesstart. Når de unge så er startet, har vi en række en række socialfaglige indsatser/rådgivning, der understøtter, at flere unge lykkes med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (BUF/BSF) Antallet af unge i alderen år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, inklusiv unge i forberedende aktiviteter så som VUC En sundere arbejdsstyrke (Sundhedspolitikken) Andel arbejdsduelige I Odense Kommunes Ungestrategi er visionen, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Der har de sidste år været en stigende tendens i antallet af unge, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Denne tendens er fortsat i Nedenfor følger et udpluk med nogle af de væsentligste indsatser, som har betydning for den stigende tendens. Korte intensive forløb for elever på mellemtrin og overbygning fx BASE CAMP 15. Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense og Omegn (UUO) har den koordinerende rolle i et samarbejde mellem grundskolen, ungdomsuddannelser og erhvervslivet. Samarbejdet understøtter og udfordrer på forskellig vis de unge i deres valg af ungdomsuddannelse og forebygger frafald på ungdomsuddannelserne. I Odense Kommune har vi en række socialfaglige indsatser/rådgivning, der understøtter, at flere unge lykkes med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Et eksempel er Fokuseret Indsats, hvor den unge kan henvende sig og få råd og vejledning om diverse ting, de har det svært med i deres tilværelse. Tilstedeværelsen ude på selve uddannelsen er et vigtigt element. Det gør det nemt for den unge at henvende sig. Et andet eksempel er muligheden for at tilknytte en mentor, der kan støtte den unge i overgangen til og i gennemførelsen af en ungdomsuddannelsen. Der er en national målsætning om, at minimum 30 % af en ungdomsuddannelse skal vælge en erhvervsuddannelse. I 2015 har Odense Kommune i et samarbejde med fire erhvervsskoler etableret Den grønne boks. Den Grønne Boks giver de unge en større indsigt i både uddannelses- og fremtidsmuligheder, når valget falder på en erhvervsuddannelse. Effektmålet dokumenteres ved indikatoren andelen af arbejdsduelige borgere i Odense. Andelen af arbejdsduelige borgere omfatter ud over borgere i job og uddannelse også A-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Indikatoren viser, at udviklingen fra 2014 til 2015 har været positiv. Andelen for 2014 er 75,5 %, og for 2015 er andelen 76,4 %. Helbredsproblemer og mentale problemer kan være årsag til, at borgeren ikke er i stand at varetage et job eller uddannelse. Derfor arbejdes der blandt andet med tilbud om kostrådgivning, alkoholbehandling, motion mv., samt indsatser der fremmer den mentale sundhed. Der arbejdes også med indsatser på tværs af forvaltninger med fokus på at få borgere tilbage i job og uddannelse. Et eksempel herpå er Koordineret Indsats (tidligere Koordineret Plan), som har til formål at sikre borgerne et sammenhængende sygedagpenge- og genoptræningsforløb med afsæt i en fælles plan med det sigte at få sygemeldte borgere med genoptræningsplan hurtigt tilbage på arbejde. Projektets resultater foreligger endnu ikke, men de foreløbige analyser viser positive resultater. Et eksempel på en tværsektoriel indsats er frikommuneforsøget Integrated Care, hvor Odense Kommune, Region Syddanmark og PLO Syddanmark i et partnerskab er gået Side 3 af 17

4 sammen om at afprøve nye samarbejdsformer for blandt andet borgere med stress, angst og depression (SAD). I Integrated Care er udviklet en model, hvor den tværsektorielle og tidlige indsats samt inddragelse af borgeren skal bidrage til at skabe sammenhængende patientforløb, så borgeren oplever at blive understøttet af ét samlet og proaktivt sundhedsvæsen. Forventningen er blandt andet, at perioden på offentlig forsørgelse forkortes ligesom den fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet bevares. En midtvejsevaluering i juni 2015 viser positive resultater. Evalueringen af Integrated Care afsluttes i april Effektmål/indikatorer Byrådsmål: Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Optimerede erhvervsfremmeindsatser (BKF) Salgsstatistik for parcelhusgrunde Salgsstatistik for erhvervsjord Innovation i indkøb og byggeri (BKF) Antal BedreBolig planer Efter flere år med vigende salg af bolig- og erhvervsjord er udviklingen vendt. I 2014 udviste salget af parcelhusgrunde markant fremgang, og i indeværende år er salget endnu højere. Det skyldes bl.a. udbud af relativt attraktive grunde samt fremgang i konjunkturerne. For så vidt angår erhvervsjord er salget relativt beskedent, men det er dog i fremgang, idet salget er fordoblet siden sidste år. Det kan især henføres til konjunkturernes fremgang. En væsentlig begrundelse for det øgede antal BedreBolig-planer er, at Energistyrelsen løbende afvikler kampagner for ordningen. Jo flere gange boligejerne præsenteres for BedreBolig via online reklamer og på TV, jo større er sandsynligheden for, at de tænker rådgivning ind i renoveringsprojekter. Der understøttes endvidere med lokale tiltag f.eks. via aftaler med banker og kreditforeninger om at fokusere på boligkundernes energiudgifter og muligheder for at tilbyde lån til renoveringer. Endvidere afholdes mini-energimesser og kundeaftener for bankernes kunder, hvor boligejerne kan møde BedreBolig-rådgivere og få svar på, hvordan og hvornår det bedst kan betale sig at energiforbedre boligen. Bæredygtig byudvikling (BKF) Ejendomspriser pr. m2 solgt Udviklingen i kvadratmeterpriser i Odense har været positiv fra 2014 til Kvadratmeterprisen er steget med 592 kr. pr. m2 fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015 for parcel- og rækkehuse samt kr. pr. m2 fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015 for lejligheder. Flere private arbejdspladser (Vækstpolitikken) Antal private arbejdspladser Sammenlignet med opgørelsen sidste år er stigningstakten højere i indeværende år, hvilken underbygger, at ejendomspriserne i Odense er stigende. Efter tre år med fald i antallet af private arbejdspladser i Odense vendte udviklingen i I 2013 steg antallet af private arbejdspladser igen en smule. Udviklingen i antallet af arbejdspladser varierer meget mellem forskellige brancher. Især er der kommet flere arbejdspladser inden for rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, forlag, tv og radio samt hoteller og restauration. Omvendt er der blevet færre arbejdspladser særligt inden for bygge og anlæg, transport samt træ- og papirindustrien. I de kommende år forventes en positiv udvikling blandt andet som en følge af de massive investeringer i byens udvikling og indsatserne under Odense Kommunes vækstpolitik. I Vækstpolitikken er målsætningen, at der frem til 2020 skal skabes flere private arbejdspladser i Odense. Danmarks Statistik opgør antallet af private arbejdspladser med 1½ års forsinkelse, hvorfor udviklingen i 2014 vækstpolitikkens første år - endnu ikke kendes. Øget bystolthed (Vækstpolitikken) Borgernes holdning til Odense Bystoltheden blandt Odenses borgere og virksomheder måles gennem et spørgsmålsbatteri på fire spørgsmål, der samles til et mål fra 0 til 100. Det er gennem statistiske analyser blevet fastslået, at netop disse fire spørgsmål i sammenhæng er gode til at belyse den samlede bystolthed. I den borgerrettede bystolthed, der måles gennem borgerpanelet, vægtes tallet ift. borgernes alder for at imødekomme udfordringer med en underrepræsentativitet af de yngre borgere i panelet. Fra 2014 til 2015 er der sket en større stigning blandt borgerne på godt 6 point. Side 4 af 17

5 Virksomhedernes holdning til Odense Overordnet set kan man sige, at jo yngre man er, jo større er stigningen i bystolthed. De unge borgere har således oplevet den største stigning, mens den ældste gruppe af borgere faktisk har oplevet et mindre fald i bystolthed. Det er blandt alle de fire spørgsmål, der er sket en forbedring af bystoltheden. Dog trækker Odenses image fortsat bystoltheden en smule ned for borgerne. Da der er tale om første måling på bystolthed blandt virksomheder, er det i sagens natur endnu ikke muligt at fastslå nogen udvikling. Øget positiv synlighed i omverdenen (Vækstpolitikken) Omtale i nationale medier Den positive synlighed er en vurdering af al omtale af Odense i landsdækkende medier, hvor der tages højde for synlighed, læsertal og om omtalen er positiv eller negativ. I 2015 er der kun data tilgængelig for februar til december, da monitoreringen først startede i februar. Kilde: Retriever/Infomedia medieanalyse Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar (Miljøpolitikken) Antal nye grønne jobs Effektmålet i 2017 er, at Nye bæredygtige løsninger er udviklet via nye samarbejder, som har været med til at skabe flere nye jobs. Indikatoren er Antal nye grønne jobs, som der vil blive målt på første gang i Byrådet har med Miljøpolitikken Bæredygtige Sammen besluttet, at vi i Odense skal skabe bæredygtig udvikling sammen og gøre det til en del af byens vækst. Det betyder, at vi skal samarbejde om at udvikle og afprøve ny teknologi og nye løsninger, som skaber nye jobs i Odense. De mange bystrategiske projekter, som gennemføres i disse år har et kæmpe potentiale, der skal udnyttes til at skabe de grønne jobs og medvirke til at gøre Odense kendt som en bæredygtig storby. Antal gennemførte udbud i Odense Kommune indeholdende bestemmelser om bæredygtighed Målet er, at Odense Kommune via udbud og indkøb medvirker til at fremme innovation og udvikling af bæredygtige produkter og ydelser hos leverandører. Bæredygtige bestemmelser i udbud indeholder krav inden for miljø, arbejdsmiljø mv., der ligger udover gældende lovgivning. Odense Kommune deltager bl.a. i Partnerskab for offentlige grønne indkøb og har sammen med Staten og andre kommuner forpligtet sig til at stille krav inden for en række områder, som implementeres efterhånden, som der udarbejdes nye udbud på disse områder. I 2015 er der gennemført 30 udbud med bæredygtige bestemmelser. Arbejdsklausuler Der er etableret en kontrolenhed til at varetage kontrollen af den af byrådet vedtagne arbejdsklausul. Der foretages kontrol på kommunens kontrakter, hvori arbejdsklausulen er implementeret, ligesom de forskellige brancher rådgives og informeres om forholdene. Der er vedtaget en fælles fynsk arbejdsklausul, således leverandørerne møder den samme arbejdsklausul uanset hvilken fynsk kommune, de indgår aftaler med. Kontrolenheden har tillige indgået samarbejdsaftaler om kontrol og overholdelse af den fælles fynske arbejdsklausul med Vandcenter Syd, SamAqua, Odense Renovation, Kerteminde, Svendborg og Nyborg kommuner samt indgået partnerskabsaftale med Boligsamarbejdet i Odense. I 2015 er der gennemført 31 udbud indeholdende arbejdsklausuler. Øvrige indsatser i Miljøpolitikkens tilhørende Strategi, som understøtter målet: Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar : Bæredygtige Boligområder Civilsamfundsstrategien og Center for Civilsamfund Motionsguider for ældre Odense Bæredygtighedsråd Gang i byens borgere Grønt Partnerskab De bystrategiske projekter og andre byudviklingsprojekter Planstrategien Odense er en ambitiøs klimakommune (Miljøpolitikken) CO 2 -udledningen i Odense Miljøpolitikkens mål er at støtte op om de nationale klimamål og få en bæredygtig uafhængig energiforsyning baseret på indenlandske brændsler. Arbejdet med en fælles fynsk energiplan Energiplan Fyn, er nu inde i en afsluttende fase med en politisk høring. Planen skal sikre en effektiv udnyttelse af de fynske VE-ressourcer og et tæt samarbejde mellem kommuner og private aktører. Effektmålet er en reduktion af CO2-udledningen i Odense med 20 % i 2020 i forhold til Der er i denne afrapportering taget udgangspunkt i den CO2 opgørelse der laves i forbindelse med den årlige Klimakommune opgørelse. Den viser et fald i CO2 udledningen på ca. 32% for EL og ca. 30% for varme. En del af dette fald skyldes et fald i emissionerne pr. energienhed i perioden på henholdsvis 19% og 22% for henholdsvis el og fjernvarme. Samlet CO2-regnskab for hele kommunen som areal udarbejdes når Energistyrelsen frigiver deres beregner (skulle have været færdig i 2015). Side 5 af 17

6 Andel af vedvarende energi i el og varmeproduktionen Effektmålet er, at energiforsyningen i 2030 er bæredygtig, uafhængig og baseret på indenlandske brændsler. I 2014 var andelen af vedvarende energi i elforbruget steget til 52,5 % og i fjernvarmeproduktionen til 55%. I Energiplan Fyn samarbejdet har man kortlagt de bæredygtige fynske ressourcer, der kan komme i spil i forbindelse med den grønne omstilling af energisystemet. Der arbejdes på at sikre et godt grundlag for samarbejde mellem alle aktørerne på energiområdet for at sikre en effektiv og langsigtet udnyttelse af de fælles ressourcer og sikre mod suboptimering. Samtidigt har der også været fokus på at se om der kunne være områder hvor Fyn kunne komme til at spille en særlig rolle på energiområdet på baggrund af de Fyns ressourcer. Samarbejdet har haft fokus på vindkraft, EL- og varmeforsyning, overskudsvarme, fynsk biomasse og biogas, transport, affaldshåndtering, energibesparelser og energiafgifter. Øvrige indsatser i Miljøpolitikkens tilhørende Strategi, som understøtter målet: Odense er en ambitiøs klimakommune : Udbredelse af fjernvarme i kommunen Udnyttelse af overskudsvarme fra industrien Samarbejde med bygherrer om energieffektivt nybyggeri Grøn Erhvervsvækst Bedre Bolig Energy Lean i kommunens egne bygninger Klimatilpasningsplan Risikostyringsplan Unge er mere interesserede i job og karriere (BUF) Andelen af elever, der vælger valgfaget Arbejdskendskab med kompetenceområderne: Virksomhed & arbejdsmarked og Job og karriere Der er ikke et resultat for 2015 for denne indikator. Indikatoren er ny, og det har vist sig vanskeligt at opgøre resultatet korrekt. Der arbejdes derfor på en anden indikator for effektmålet. Effektmål/indikatorer Byrådsmål: Borgernes indkomst skal stige Øget selvforsørgelsesgrad (BSF) Andel af offentlig forsørgede målt ift. befolkningen mellem år. Øget indkomst (Vækstpolitikken) Vækst i realindkomst i procent Der er en lavere andel af offentlig forsørgede i 2015 i forhold til Der har været et mindre fald i antallet af offentligt forsørgede, hvilket skyldes et fald i antallet af forsikrede ledige og et fald i antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der har desuden været et fald i antallet af førtidspensionister, som dog modsvares af et stigende antal ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Efter en årrække med faldende realindkomst steg realindkomsten i 2014 for andet år i træk. I 2014 var væksten 0,6 pct. Stigningen ligger under stigningen på 1,3 pct. året før og under vækstpolitikkend ambitionsniveau, hvor realindkomsten skal stige med 2 pct. årligt. Udviklingen i Odense er mindre positiv end udviklingen på landsplan, hvor realindkomsten steg med 1,1 pct. Ligeledes er indkomsten steget mindre end i København og Aarhus, hvor realindkomsten steg med henholdsvis 1,7 og 1,1 pct. Udviklingen er dog en smule mere positiv end udviklingen i Aalborg, hvor realindkomsten steg med 0,5 pct. Udviklingen i den gennemsnitlige realindkomst er dog også et udtryk for ændringer i befolkningssammensætningen. Odense oplever i disse år en stor vækst i antallet af studerende. Dette er positivt, men betyder alt andet lige, at det gennemsnitlige indkomstniveau i Odense trækkes ned. Børnefamilierne har typisk de højeste indkomster, og kigger man på deres realindkomst er denne faktisk steget mere i Odense (1,5 pct.) end på landsplan (1,0 pct.). Udviklingen fra 2013 til 2014 dækker således over, at antallet af familier uden børn er steget mere i Odense end i København og Aarhus, mens Odense omvendt ikke har haft samme vækst i antallet af børnefamilier. Øget beskæftigelse (Vækstpolitikken) Antal i beskæftigelse seneste 12 mdr. Denne positive udvikling i beskæftigelsen fra 2013 og 2014 er fortsat i 2015, hvor beskæftigelsestallene for årets sidste måneder dog endnu ikke er opgjort. Side 6 af 17

7 Færre overførselsudgifter (BSF) Odense Kommunes samlede økonomi til forsørgelse- og sikrings-ydelser ekskl. Forsikrede ledige ift. økonomien på landsplan Den positive udvikling forventes at fortsætte de kommende år som følge af de massive investeringer i byens udvikling og indsatserne under Odense Kommunes vækstpolitik, der trådte i kraft i Målsætningen i vækstpolitikken er, at der frem til 2020 skal skabes private arbejdspladser i Odense. Alt andet lige vil dette smitte positivt af på antallet af odenseanere beskæftiget i den private del af arbejdsmarkedet. I 2014 brugte Odense Kommune 4,08% af landets samlede økonomi til forsørgelsesog sikringsydelser ekskl. forsikrede ledige. Niveauet er steget i forhold til Flere borgere vælger, at deres alderdom skal tage afsæt i Odense Kommune (ÆHF) Nettotilflytning år Odense Kommune har en ambition om at være en attraktiv bosætningskommune for ældre borgere. Indikatoren vurderes her, at kunne give en indikation af, hvor attraktiv Odense Kommune er i forhold til borgerens oplevelse af, at de i Odense Kommune vil opleve en tryg alderdom. I de seneste to år har der hver måned været en positiv nettotilflytning af borgere i alderen år. Den gennemsnitlige nettotilflytning falder dog fra ca. 28 personer om måneden i 2. halvår af 2014 og til ca. 20 personer om måneden i 2. halvår af Øget produktivitet (Vækstpolitikken) Produktivitet i virksomheder i Odense Tallet for 2015 kommer i marts Effektmål/indikatorer Byrådsmål: Flere indbyggere i Odense Det gode liv (BKF) Antal motionister (gå, cykle, løbe) på Å-stien Antallet af motionister er opgjort pr. 18. august 2015 fra kl til Optællingen er sket for fodgængere, cyklister og løbere på Å-stien, Munke Mose Alle samt en mindre sti i Munke Mose. Å-stien er den sti i Munke Mose, der går fra Munke Mose Allé mod Klaregade. Det skal endvidere bemærkes, at vejret var godt med sol og 20 grader. Der var samtidig HCA-festivals, så det har haft en forøget positiv effekt af antallet af motionister. Antal likes på Facebook for udvalgte sites Antal likes på facebooksider - der drives af Kultursekretariatet inkl. Kulturregion Fyn - er streget til likes. Udviklingen går fremad som forventet (bruttostigning på likes heraf 1286 likes fra seks sider, der er talt med for første gang i hvorfor nettostigningen er likes på de ni sider, der blev talt med sidste år). Forventning til 2016: Fire af de sider, der er talt med i 2015, vil i 2016 blive lukket. De tre sider erstattes af én ny side. Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer (Miljøpolitikken) Andel bilture ift. alle transportture Andel cykelture ift. alle transportture Antal brugere af letbanen Miljøpolitikkens effektmål i 2017 er, at miljøbelastningen fra biltrafikken i bymidten er reduceret. I januar 2014 vedtog byrådet Mobilitetsplan , som er en handlingsplan på en række konkrete indsatser på mobilitetsområdet. Planens mål er, at øge den bæredygtige mobilitet. I perioden er andelen af bilture i forhold til alle transportture i Odense 54%, og der kommer ny opgørelse fra DTU for 2014 i marts Odense Kommunes egne biler: Økonomiudvalget har i 2014 besluttet, at Odense Kommunes fossilt drevne biler over en 4 års periode skal udskiftes til elbiler, og at alle kommunens biler skal samles på et værksted. Det vil medvirke til at øge kendskabet til elbiler både blandt kommunens medarbejdere men også hos borgerne. - - Byens rum fremmer det sunde valg (Sundhedspolitikken) Antal kvadratmeter grønne områder pr. borger (ny) Effektmålet Byens rum fremmer det sunde valg måles ud fra indikatoren antal kvadratmeter grønne områder pr. borger. Det forventes, at et øget antal Side 7 af 17

8 kvadratmeter grønne områder pr. borger vil betyde, at flere odenseanere og med en højere frekvens vælger at benytte Odense Kommunes grønne områder til leg, fysisk aktivitet og socialt samspil. Antal kvadratmeter grønne områder pr. borger er i år 2014 beregnet til 88,7 m 2, og i år 2015 er tallet beregnet til 94,7 m 2 (pr. borger 4. kvartal 2015) hvilket betyder en god stigning i antal kvadratmeter grønne områder pr. borger, på trods af, at der samtidig ses en befolkningstilvækst. Udviklingen skyldes overvejende ny-etablerede skovarealer ved Elmelund ( ) og Kohave ( ). Stigningen er endvidere høj, fordi områderne først i løbet af 2015 er blevet registreret, og derfor først nu afspejler sig i tallene. I Planstrategi 2015 skærpes fokus på øget byfortætning og byomdannelse. Det er påvist, at byfortætning har gavnlig effekt for borgernes sundhed. De tættere afstande i den tætte by gør afstande kortere, og dette fremmer fysisk aktivitet for fodgængere og cyklister. Indtænkning af grønne områder og frirumsområder fremmer fysisk aktivitet. Som eksempel ses omdannelsen af bydelen ved og omkring Thomas B. Thriges Gade, hvor der skabes attraktive rammer i byens rum til at fremme det sunde valg. En levende storby med stærke fællesskaber (Storbytransformationen) Antal fodgængere i bymidten (levende storby) Der er fra 2014 til 2015 sket et fald i antallet af fodgængere på 3 % i hverdagene fra kl Vi kan ikke sammenligne lørdagstællingerne, da lørdagstællingen i 2015 måtte aflyses pga. problemer med indsamling af data. Hvis vi ser på udviklingen fra 2008 til 2015 i hverdagene, har der været status quo i antallet af fodgængere. Hvis vi ser på udviklingen fra 2008 til 2014 på hverdage var der et fald i antal fodgængere i bymidten på 9 %. Om lørdagen var der derimod en stigning på 39 % fra 2008 til 2014 set over hele dagen. Fælles for udviklingen fra 2008 til 2014 og fra 2014 til 2015 er en stigning i antallet af fodgængere fra kl. 18 til 21, hvilket kan tænkes at have en relation til det øgede kulturog restaurationsudbud. Samtidig er der et mindre fald i hverdagene i antallet af fodgængere fra kl , i butikkernes åbningstid i hverdagene. Samlet set kunne det tyde på, at bymidten går fra udelukkende at være en praktisk detailhandelsdestination til i højere grad at være en oplevelsesdestination. Supplerende tal på den levende storby: Antal kulturarrangementer, antal restauranter, udeservering Kulturarrangementer Antallet af kulturarrangementer er fra 2014 til 2015 faldet med knap 3 % fra i 2014 til i Det er svært at sige om udviklingen er udtryk for et egentligt fald i antallet af kulturarrangementer, eller om færre af kulturarrangementerne er blevet indtastet på Kultunaut, som er udgangspunkt for opgørelsen. Restaurationer (servering af mad og/eller drikkelse) Fra august 2014 til januar 2016 er antallet af restaurationer i Odense steget med knap 4 %, hvilket i perioden er den største stigning blandt de danske store byer. Antallet af restaurationer svarer til, at der pr. januar 2016 er 3,58 restauration pr indbygger, hvilket er det næsthøjeste tal sammenlignet med de øvrige store byer i Danmark, kun overgået af København. Restauranter med udeservering I Odense er antallet af restaurationer med udeservering steget med knap 12 % fra 2014 til 2015, så der i 2015 er 123. Andel forskellige ejerformer og boligstørrelser i nye områder (stærke fællesskaber) Forskellige boligstørrelser i nye byområder Der er ikke opgjort tal for 2014, og der er derfor ikke noget sammenligningsgrundlag. Odense Kommune 9 % er 50 kvm eller under 24 % er mellem 51 og 74 kvm 26 % er mellem 75 og 99 kvm 41 % er 100 kvm eller over Bymidten 17 % er 50 kvm eller under 38 % er mellem 51 og 74 kvm 25 % er mellem 75 og 99 kvm 20 % er 100 kvm eller over Sammenligner man bymidten med Odense Kommune som helhed, er det tydeligt at der mangler store boliger for at opnå et blandet boligtilbud. Det kan derfor være vanskeligt at tiltrække familier til bymidten. Side 8 af 17

9 Til gengæld er der en overrepræsentation af mindre boliger, der traditionelt retter sig mod unge. Odense indre havn 4 % er 50 kvm eller under 43 % er mellem 51 og 74 kvm 26 % er mellem 75 og 99 kvm 27 % er 100 kvm eller derover Som udgangspunkt er der en god blanding af forskellige boligstørrelser på Odense indre havn. Der vil imidlertid blive bygget et betydeligt antal ungdomsboliger over de kommende år. Letbanekorridor 14 % er 50 kvm eller under 40 % er mellem 51 og 74 kvm 30 % er mellem 75 og 99 kvm 16 % er 100 kvm eller over Der er flere af de mindre boliger langs med letbanekorridoren sammenlignet med Odense som helhed. For at skabe mere blandede boligområder kan der være behov for at bygge flere større boliger i letbanekorridoren. En konkurrencedygtig storby (Storbytransformationen) Andel af færdiguddannede der 2015: 69,2 % bliver boende i Odense 2014: 68,6 % Andel af unge der vælger at tage sin videregående uddannelse i Odense 78,9 % af de der boede i Odense som 18 årige, bor i 2014 i Odense og modtager SU som 21 årige. I 2015 er andelen faldet til 78,2 %. Der er altså sket et lille fald i andelen af unge bosat i Odense som 18 årige, der vælger at tage deres videregående uddannelse i Odense. Supplerende: Der følges en række mål relateret til vækstpolitikken, og da der her er en del overlap til konkurrencedygtig storby, suppleres effektmålet ikke yderligere. En tæt storby bygget på kvalitet (Storbytransformationen) Indbyggere pr. kvadratkilometer i udvalgte områder For Odense indre havn ses der en stigning på 15 %. For letbanekorridoren ses der en lille stigning på 1,5 %. For bymidten ses der en stigning på 1,7 %. Indikator for fysisk tæthed i de bynære områder (er under udarbejdelse) Fysisk tæthed Der er ikke opgjort tal fra 2014, hvorfor der ikke er noget sammenligningsgrundlag. Odense Kommune - Gennemsnitlig etagehøjde 1,39 - Brutto bebyggelsesprocent på 7% Bymidten - Gennemsnitlig etagehøjde 2,62 - Brutto bebyggelsesprocent på 66% Odense indre havn - Gennemsnitlig etagehøjde 2,21 - Brutto bebyggelsesprocent på 48% Letbanekorridor - Gennemsnitlig etagehøjde 2,08 - Brutto bebyggelsesprocent på 35% Samlet set er der behov for at øge den fysiske tæthed i de udpegede områder. Danmarks grønneste storby (Storbytransformationen) Procent af borgerne, der har <300 m til grønt område Procent af borgerne, der har <300 m til et grønt område 2015: 93,3 % 2014: Da By- og Kulturforvaltningen har ændret opgørelsesmetoden for definitionen af grønne områder, kan tallet fra 2014 ikke sammenlignes med tallet fra Det tidligere tal tog udgangspunkt i et driftskort, mens der sidenhen er blevet produceret et kort til revisionen af kommuneplanen, der viser de forskellige typer grønne områder. Samtidig er det væsentligt, at være opmærksom på, at målingen er foretaget i fugleflugtslinje, og derfor ikke tager højde for at jernbane, åen, fjorden og større vejanlæg, som eksempelvis motorvejen gør det svært at nå de grønne områder, der ligger inden for 300 meter af ens bolig. På samme måde er der heller ikke taget højde for hvor indgangene til de grønne områder ligger derfor kan afstandene godt være større. Samlet overvurderes tallet derfor. Side 9 af 17

10 Samlet set er der behov for supplerende mål for realiseringen af Danmarks grønneste storby. Det har været forsøgt at få tal på antal bytræer, nyetableret hektar naturarealer, og antal grønne tage hos By- og Kulturforvaltningen uden at det har været muligt. Tallene vil blive en del af den næste effektmålingsanalyse, ligesom der vil blive arbejdet på at udpege supplerende mål i forbindelse med den strategiske handleplan for realiseringen af Danmarks grønneste storby. En tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet (Storbytransformationen) Antal rejsende i den kollektive trafik i Odense skal årligt øges med 3% frem til 2020 Fra 2013 til 2014 var der en stigning på 1,53 %, mens der i de to første kvartaler i 2015 har været en stigning på 1,52 % i forhold til de to første kvartaler i Målet om en årlig forøgelse af antal rejsende i den kollektive trafik er derfor ikke opfyldt. Det skyldes at rejsetiden er forøget som følge af forberedelse til anlæg af letbanens etape 1. En del af de midler der var afsat til initiativer, der skulle øge antallet af kollektive rejsende bruges i stedet til tiltag, der ikke direkte kan forvente at øge passagertilvæksten, men snarere formindske tab af passagerer. De resterende er omprioriteret til anden side. Såfremt målet skal nås kræver det en højere prioritering af busserne i perioden frem til Supplerende data fra Transportvaneundersøgelsen (TU) 2015, viser at: - 53 % af turene foretages i bil - 24 % af turene foretages på cykel - 15 % af turene foretages på gåben - 3 % af turene foretages i bus - 2 % af turene foretages i tog - 2 % af turene foretages med øvrige transportmidler Transportvaneundersøgelsen 2014 viser at: - 54 % af turene foretages i bil - 22 % af turene foretages på cykel - 17 % af turene foretages på gåben - 3 % af turene foretages i bus - 2 % af turene foretages i tog - 2 % af turene foretages med øvrige transportmidler Det er positivt at antal af ture på cykel er steget, samtidig med at antallet af ture i bil er faldet. Dog har der i samme periode været et fald i antallet af ture foretaget på gåben. Det er vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelsen er baseret på interviews med et repræsentativt udsnit af årige danskere, der spørges til deres rejseaktivitet dagen forinden, hvilket kan forklare eventuelle afvigelser mellem udviklingen i tallene fra Transportvaneundersøgelsen og de egentlige tal fra den kollektive trafik Undersøgelsen giver imidlertid et godt billede af forholdet mellem de forskellige transportformer. Effektmål/indikatorer Byrådsmål: Børn lærer mere og er mere kompetente Dannelse og læring gennem fritid- og kulturlivet (BKF) Antal kultur- og fritidstilbud i mulighedskatalog til skoler Udviklingen går som forventet. Skoler og kulturinstitutioner bliver bedre og bedre til at agere i den nye skolereform, herunder den åbne skole hvortil disse tilbud knyttes. Sammenlignet med opgørelsen for 2014 er der sket et væsentligt fald, idet sidste års opgørelse på 155 tilbud blev samlet sammen i forbindelse med et større event, der skulle opstarte Den åbne skole i Odense. Dette kan dermed ikke betegnes som et retvisende grundlag. Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense (Miljøpolitikken) Andel af børn og unge, der har lyst til at lære noget i skolen Mere udeliv i dagtilbud øget anvendelse af byens grønne områder og byrum Haver til Maver Vores by vores løsning innovationsprojektuge for 8. klasser Seniorer i skolen Madordning i dagtilbud Cykelglad skole Side 10 af 17

11 Samarbejde med Forsyningsselskaberne om undervisningsforløb Læs mere: Andel af børn og unge, der er medlem af en forening Andel af børn og unge (0-25 år), der er medlem af en forening er fra 2014 til 2015 steget fra 51,9 % til 53,5 %. Børn og unge lærer mere (BUF) Forældrenes vurdering af om dagtilbuddet understøtter barnets udvikling og læring Øvrige indsatser i Miljøpolitikkens tilhørende Strategi, som understøtter målet: Børn og unge er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense : By-udehuse øget anvendelse af byens grønne områder og byrum Haver til Maver Leg og læring i bevægelse under innovationssporet Sammen om de yngste Remida Center Odense Center for Kreativt genbrug Elsesminde Produktionshøjskole Seniorer i skolen Læs mere: Der forligger ingen resultater for forældrenes vurdering for 2015, da resultatet kommer fra Læringsmiljøvurdering, som gennemføres hvert andet år, næste gang i foråret Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, 9. klasse Udvikling i andelen af elever med henholdsvis gode og dårlige resultater i de nationale test Der er sket en lille stigning i karaktergennemsnittet fra 2014 til Odense Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet. Indikatoren skal ses i relation til den nationale målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Fortrolighedsbestemmelserne bevirker, at Odense Kommune ikke må offentliggøre resultaterne af de nationale test, så de kan anvendes til at rangordne skoler eller kommuner. I stedet opgøres udviklingen i kommunens testresultater i dansk, læsning og matematik i forhold til tidligere års resultater. Fra 2014 til 2015 er der sket en mindre stigning i andelen af elever, som får gode resultater i de nationale test, og tilsvarende er der sket et mindre fald i andelen, som får dårlige resultater. Indikatoren skal ses i relation til den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Herunder at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og at andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. For Odense Kommune såvel som på landsplan er der et stykke vej før målsætningen om, at 80 % af eleverne er gode til at læse og regne. Effektmål/indikatorer Byrådsmål: Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Øget mobilitet og tilgængelighed (BKF) Antal ældre motionister (gå, cykle, løbe) på Å-stien - En styrket indsats for borgere med kronisk sygdom (Sundhedspolitikken) SF12 Fysiske score SF12 Mental score Effektmålet operationaliseres som Selvvurderet helbredsrelateret livskvalitet for borgere under forløbsprogrammer og dokumenteres ved indikatoren: Ændring i SF12 score for borgere med kronisk sygdom, som modtager indsatser under forløbsprogrammerne. Indikatoren omfatter de borgere med kronisk sygdom, som får tilbud om patientuddannelse og takker ja til dette tilbud. SF12-scoren et mål, der udtrykker borgerens selvvurderede livskvalitet og funktionsevne. SF12 måles ved opstarten samt afslutningen af et patientuddannelsesforløb. Der er endnu ikke et tilstrækkeligt datagrund for at beregne indikatoren. Der er ca. 100 borgere med kroniske sygdomme (KOL, Hjerte-kar og Diabetes) der hvert år gennemgår patientuddannelsen. Til sammenligning viser den nationale sundhedsprofil for 2013 at 3,8 pct. af deltagerne fra Odense Kommune angiver, at de har kronisk lungesygdom, 4,4 pct. angiver, at de har diabetes og 0,8 pct. angiver, at de har haft blodprop i hjertet. Det præcise antal borgere med kronisk sygdom kendes ikke, men Sundhedsprofilens tal bekræfter, hvad der også på basis af forskellige kilder kan estimeres, at der skønsmæssigt er omkring borgere i Odense Kommune, der lever med en eller flere af disse kroniske sygdomme. Side 11 af 17

12 Odense kommune har i arbejdet med forløbsprogrammer for kronisk syge borgere, ud over patientuddannelse, følgende indsatser: KOL genoptræning, hjerte genoptræning, individuelle rehabiliteringsforløb rettet mod borgere med knogleskørhed og kræftrehabilitering. Flere borgere med funktionsnedsættelse får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation (ÆHF) Reduktion i gennemsnitligt antal hjemmehjælpstimer pr. borger efter et træningsforløb nu og året før Indikatoren stiller skarpt på borgenes behov for hjemmehjælp efter et træningsforløb, og nøgletallet kan dermed give en indikation af hvilken effekt træningsindsatsen har. Dette er i tråd med forvaltnings rehabiliterende tilgang og sætter særligt fokus på de borgere, hvor det forventes, at borgeren med stor sandsynlighed bliver helt eller delvist selvhjulpne via et intensivt træningsforløb. Henover det seneste år er andelen af borgere med reduktion i gennemsnitligt antal hjemmehjælpstimer efter et træningsforløb faldet fra 60,9 pct. i januar 2015 til 53,1 pct. i januar Generelt gælder det, at færre bliver visiteret til hjemmehjælp, men den enkelte hjemmehjælpsmodtager får flere timer end tidligere. Det tyder på, at gruppen af hjemmehjælpsmodtagere under 80 år er tungere end tidligere. At borgerne bliver tungere betyder samtidigt, at den effekten af træning kan være sværere at opnå. Effektmålet understøtter Byrådets effektmål: Flere funktionsdygtige ældre og handicappede. Flere borgere bliver trænet med henblik på øget livskvalitet på egne vilkår (ÆHF) Uændret eller stigende gennemsnitsalder for nyvisiterede til plejehjem og plejecentre Borgernes frihed og uafhængighed øges (ÆHF) Reduktion i antallet af visiterede timer til hjemmehjælp 6 måneder efter visitation Indikatoren giver en god indikation af, hvor lang tid kommunen gennem dens indsats er i stand til at holde borgerne så selvhjulpne, at de kan blive i eget hjem. Fra januar 2014 januar 2016 er er den gennemsnitlige alder ved ny-visitation til plejehjem eller plejecenter steget med 80,3 til 81,7 år. Mænd er i gennemsnit 5 år yngre end kvinder, når de flytter i plejebolig. Denne aldersforskel har været konstant henover de seneste år. Effektmålet understøtter Byrådets effektmål: Flere funktionsdygtige ældre og handicappede. Indikatoren sætter fokus på effekten af den tidlige indsats for borgere, der modtager hjemmehjælp. Forskellen mellem antal timer ved 1. visitation til 6 mdr. efter denne er således et udtryk for, hvor godt forvaltningen er lykkedes med en rehabilitering, der styrker borgernes evne til at klare hverdagen. Fra januar 2015 til januar 2016 er reduktion steget fra 31,1 pct. til 34,5 pct. Reduktionsniveau skal ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige alder for nyvisiterede til hjemmehjælp i Odense i de seneste år er steget fra 71,2 år til 78 år. Den højere alder ved ny-visitationen kunne betyder, at de ældres behov for det første vil være højere og for det andet vil have en mere blivende karakter. Således ser det ud til, at Odense lykkes med rehabilitering for også de ældre borgere. Effektmålet understøtter Byrådets effektmål: Flere funktionsdygtige ældre og handicappede. Effektmål/indikatorer Byrådsmål: Flere borgere er sunde og trives Børn og unge bevæger sig mere (BUF) Børn og unges motionsvaner Der forligger ingen resultater for 2015, da Sundhedsprofil-undersøgelsen bliver (Målt for: 2., 5., kl.) gennemført januar/februar 2016 i stedet for efteråret 2015, som i tidligere år. Børn og unge spiser sundere (BUF) Børn og unges kostvaner i dagligdagen (Målt for: 0., 2., 5., kl.) Undersøgelsen gennemføres samtidig med den obligatoriske nationale trivselsundersøgelse, hvor gennemførselsperioden fastlægges af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Der forligger ingen resultater for 2015, da Sundhedsprofil-undersøgelsen bliver gennemført januar/februar 2016 i stedet for efteråret 2015, som i tidligere år. Undersøgelsen gennemføres samtidig med den obligatoriske nationale trivselsundersøgelse, hvor gennemførselsperioden fastlægges af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Side 12 af 17

13 Børn og unge er mere glade for at gå i skole (BUF) Børn og unges glæde ved skole (Målt for: 0., 2., 5., kl.) Der forligger ingen resultater for 2015, da Sundhedsprofil-undersøgelsen bliver gennemført januar/februar 2016 i stedet for efteråret 2015, som i tidligere år. Børn og Udsatte børn og unges glæde ved skole (Målt for: 2., 5., kl.) Unge ryger og drikker mindre (BUF) Andelen af unge, der ryger (Målt for: kl.) Andelen af unge, der har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den seneste måned (Målt for: kl.) Øge andel af arbejdsduelige borgere (BSF) Andelen af Odense borgere, der er arbejdsduelige målt ift. befolkningen mellem år Undersøgelsen gennemføres samtidig med den obligatoriske nationale trivselsundersøgelse, hvor gennemførselsperioden fastlægges af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Der forligger ingen resultater for 2015, da Sundhedsprofil-undersøgelsen bliver gennemført januar/februar 2016 i stedet for efteråret 2015, som i tidligere år. Undersøgelsen gennemføres samtidig med den obligatoriske nationale trivselsundersøgelse, hvor gennemførselsperioden fastlægges af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Der har været en mindre stigning i antallet af arbejdsduelige borgere i perioden. Denne stigning kan primært forklares af, at flere borgere er kommet i job og uddannelse. Derudover ses en lille stigning i gruppe af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og et tilsvarende fald i gruppen af A-dagpengemodtagere. Faldet i gruppen af A-dagpengemodtagere kan forklares ved, at det hovedsageligt er A- dagpengemodtagerne, der er kommet i job. Det sunde valg (BKF) Antal arrangementer i KultuNaut Antallet af indtastede arrangementer i KultuNaut er faldet med små 2 % fra sidste år til (233 færre arrangementer). Den generelle vurdering er dog, at der er flere kulturelle arrangementer i Odense end tidligere. Når dette ikke ses ud af tallet, kan der være flere forklaringer: - arrangørers manglende kendskab til KultuNaut/oplev.odense.dk - arrangørers fravalg af KultuNaut/oplev.odense.dk f.eks. til fordel for prioritering af facebook eller andre medier. I den sammenhæng, er det i 2015 blevet en udfordring, at oplev.odense.dk virker utidssvarende, da sitet endnu ikke er udviklet til et mobilvenligt site (afventer central konvertering af subsites til responsive design). - nogle år oprettes kun ét arrangementer for f.eks. en festival og ikke alle delarrangementer. F.eks. havde H.C. Andersen Festivalen i 2015 problemer med den automatiske overførsel fra deres hjemmeside til KultuNaut, hvorfor kun ca. 50 arrangementer ud af de mere end 500 arrangementer var i KultuNaut. Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske fødevarer (Miljøpolitikken) Andel af økologiske fødevarer i Odense Kommunes køkkener Økologi i virksomheden Odense Kommune: Odense Kommune vil fremme brug af klimavenlige og økologiske fødevarer og har i december 2014 fået tilsagn om midler fra økologifremmepuljen under NaturErhvervsstyrelsen til at dække omkostningerne til uddannelse af køkkenpersonale i Byens Køkken og personalekantinerne. Målet er en omlægning til klimavenlige fødevarer og 45 % økologi i kantinerne, og 20 % i Byens Køkken i stigende mod 60 % i I Byens Køkken anvendes økologisk mælk, mel, kartofler, rodfrugter, kål, løg. Økologiprocenten ligger ultimo 2015 på 35% Kantinerne har i hele 2015 arbejdet målrettet med implementering af økologiske fødevarer. Der foretages kvartalsvise målinger for alle kantiner. Den gennemsnitlige økologiprocent for 2015 var på 34,79%. Vi måler i kg. En målsætning på 45% økologi arbejder vi på. Specielt på områderne mejeriprodukter, grøntsager og kaffe er vi godt på vej. 28 børnehuse har valgt en frokostordning, hvor fødevarerne er 80 % økologiske. Andel af landbrugsjord, der dyrker økologisk i Odense Ifølge tal for Landbrug og Fødevarer udgør det økologisk dyrkede landbrugsareal i ,9 % af det samlede dyrkede areal i Dk. I 2012, 2013 og 2014 er hhv. 4,3 %; 4,9 % og 5,3 % af det markblokareal, som der søges landbrugsstøtte til i Odense Kommune dyrket økologisk. I 2008 lå niveauet på 4,0 %. Status i 2015 i forhold til det tidligere nationale mål om en fordobling af det økologisk dyrkede areal fra 2007 til 2020 er, at det på landsplan er steget med 21 %, hvor Odense i samme periode har haft en noget mindre stigning. Ved vurdering af procentsatserne er det vigtigt at bemærke, at det Side 13 af 17

14 aktive landbrugsareal i Odense Kommune mellem de angivne år ikke er konstant men falder. Derfor giver de absolutte tal med antal hektar dyrket økologisk et mere retvisende billede af omfanget. Alle Odense Kommunes egne bortforpagtede dyrkningsarealer er i forbindelse med udbud forudsat dyrket uden brug af pesticider jf. politisk beslutning i Der er enkelte kontrakter, som ikke siden indgåelsen har været i genudbud og disse arealer dyrkes konventionelt. I 2015 er status, at der dyrkes 3,25 ha konventionelt, 119,5 ha med pesticidfri drift og 259 ha med økologisk drift. Med iværksættelse af den nye Landbrugsreform 2015 bortfaldt et krav om tilbagebetaling af omlægningsstøtte til økologisk jordbrug for alle nye aftaler, hvis en kontrakt skulle blive afbrudt i omlægningsperioden. Som følge heraf er ledige dyrkningsarealer ejet af Odense Kommune herefter blevet udbudt med krav om omlægning til økologisk jordbrug, eller fortsat økologisk dyrkning. Øvrige indsatser i Miljøpolitikkens tilhørende Strategi, som understøtter målet: Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologisk fødevarer : Kærby Mose vådområde Dyrelivets frie bevægelighed Forbedret naturpleje langs Odense Å Økologisk havekursus Fælles økologisk nyttehave ved Elsesmindevej Fairtrade By Odense Læs mere: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense (Miljøpolitikken) Nyetableret hektar naturarealer i Odense (%-vis forøgelse ift. 2009) Lighed i sundhed (Sundhedspolitikken) Andel af unge i alderen år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse Målet i 2015 og 2017 er, at arealet med skov og natur er forøget med henholdsvis 20 % og 40 % i forhold til I løbet af 2014 er en væsentlig del af Elmelundsskoven etableret, hvilket er den væsentligste årsag til, at arealet allerede i 2014 er forøget med 23, 1 %. Elmelund Skov har været igennem en længere proces med borgerinddragelse. Efter planen er færdiggjort, er der fortsat arbejdsmøder med forskellige brugergrupper - MTB-cyklister, ryttere og en gruppe, der arbejder for en naturskole i Elmelund Skov. Odense Kommune er også med i en gruppe, der arbejder for et Generationsmøde i Elmelund Skov - det er børnehuse i Bolbro og Hunderup, frivillig fra Bolbro Brugerhus og UCL- pædagoguddannelsen. Der er nedsat et Elmelund Skov Brugerråd, hvor Naturstyrelsen og Odense kommune har inviteret folk til at melde sig til rådet, hvis de gerne vil bidrage til udviklingen af aktiviteter i skoven. I 2014 og 2015 er den nye skov ved Kohaveskoven blevet etableret. Skoven er erstatningsskov for den skov der er blevet fældet i forbindelse med Munkebjergvejens forlængelse. Øvrige indsatser i Miljøpolitikkens tilhørende Strategi, som understøtter målet: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense : Plan for grundvandsbeskyttelse Bytræer og Partnerskaber Nye løsninger i byudviklingsprojekterne Bedre natur Den nye legerute Borgerinddragelse og samarbejde med lokalområderne Kurser for borgerne om alternativ brug af pesticider Læs mere: Effektmålet Lighed i sundhed måles ud fra andelen af unge i alderen år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, inklusiv unge i forberedende aktiviteter såsom VUC. Uddannelsesniveau har stor indflydelse på den enkeltes sundhedstilstand. Derfor anses uddannelse som en vigtig faktor i arbejdet med at skabe større lighed i sundhed. Andelen, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, var i ,0%, mens den i 2015 er steget til 90,7%. Således fortsætter den svagt stigende tendens, der er set gennem de seneste år. Odense Kommune arbejder på flere fronter med at understøtte, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, blandt andet gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense og Omegn. Strukturelt set arbejder Odense Kommune på at reducere omvalg og frafald, har skærpet opmærksomheden på overgangen til uddannelse og har massivt fokus på uddannelse i beskæftigelsesindsatsen for unge. Som eksempel på en tværgående indsats i Odense Kommune etableres en række moderne sundhedshuse, som kommer til at hedde VIVO. Sundheds-, social- og Side 14 af 17

15 kulturtilbud fra de forskellige forvaltninger samles i VIVO, samtidig med der er plads til frivillige aktiviteter. Formålet med VIVO er at tage en mere helhedsorienteret tilgang til borgernes udfordringer, samt at opnå en bedre kontakt til de borgere, der i dag ikke anvender de kommunale tilbud. Intentionen er, at fremme borgernes sundhed og trivsel gennem deltagelse i aktiviteter og fællesskaber. For unge har det afgørende betydning for deres fastholdelse i uddannelse, at de og deres forældre indgår i sociale relationer og trives. Det nemme valg er det sunde valg (Sundhedspolitikken) Middellevetid Middellevetid er valgt som en samlet indikator for effektmålet, da middellevetiden er god til at indfange de helbredsmæssige konsekvenser relateret til de fire KRAMfaktorer. Det er dokumenteret, at rygning, fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost er årsag til ca. 40 pct. af alle dødsfald. Den forventede middellevetid i Odense Kommune var i 2013 og 2014 henholdsvis 78,9 år og 79,3 år. Der ses således en svag stigning i middellevetiden. Denne stigning følger med stigningen i middellevetiden på landsplan. I den nationale sundhedsprofil 2013 adskiller Odense Kommune sig ikke væsentligt fra landsgennemsnittet mht. alkoholforbrug og rygning, og der var tillige sket et fald sammenlignet med Det forventes, at en nedgang i antallet af rygere og borgere der har et overforbrug af alkohol, på længere sigt, vil have en positiv effekt på middellevetiden. Der ses ligeledes en betydelig overdødelighed blandt borgere med psykisk sygdom. I regi af sundhedsaftalen fortsættes arbejdet med udmøntning af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilsygdomme for mennesker med sindslidelse, med det formål at reducere overdødeligheden. Der er en række indsatser i Odense Kommune der har fokus på KRAM-faktorerne rygning og alkohol, og arbejdet med forebyggelsespakkerne på området. Dette sker blandt andet gennem indsatser på tværs af kommunens forvaltninger, eksempelvis tobaksnetværket og netværk for rusmidler, der understøtter en samlet koordineret indsats over for hhv. rygning og rusmidler. Der samarbejdes bredt med folkeskoler og ungdomsuddannelser om restriktioner og forebyggende indsatser vedrørende rygning og alkohol. Foruden de forebyggende indsatser på tobaks- og rusmidler er der også rådgivende og behandlende indsatser i form af rygestopkurser, stof- og alkoholbehandling der tilbydes bredt. Borgerens egen vurdering af deres helbred øges (ÆHF) SF12 - Effektmål/indikatorer Byrådsmål: Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Kommunen sætter rammerne og borgerne oplever en inkluderende by (BKF) Antal unge, der er medlem af en forening Øge straksafklaring (BSF) Andelen af borgere, der straksafklares målt ift. det samlede antal opkald til Odense Kommunes kontaktcenter Der er i medlemmer under 25 år, der er medlem af en forening. Det er en stigning på personer sammenlignet med året før. Det er vanskeligt at give en entydig forklaring på udviklingen, da der er tale om frivillige foreninger. Men det vurderes, at arbejdet med bl.a. at styrke fællesskaber har haft en positiv afsmittende virkning. Andelen af borgere, der blev straksafklaret har ligget konstant hele året mellem %, hvilket har været niveauet siden 2. halvdel af Beskæftigelses og Socialforvaltningens omstrukturering i sommeren har medført, at der ikke er taget yderligere opgaver ind til straksafklaring. I stedet har fokus været på, at stabilisere straksafklaringsniveauet fra 2. halvdel af Borgerservice forventer, at genbesøge forvaltningens afdelinger i løbet af 2016 for at justere straksafklaringsopgaverne i forhold til forvaltningens nye struktur. En stærkere mental sundhed (Sundhedspolitikken) Andel der ikke har det godt for tiden (Målt for: 5., kl.) Effektmålet En stærkere mental sundhed måles ud fra spørgsmålet Hvordan har du det for tiden?, som er et af spørgsmålene, der indgår i Sundhedsprofilerne for børn og unge i 5. klasse samt klasse. En god mental sundhed er et vigtigt fundament for trivsel og velvære hos børn og unge, og dermed et grundlag for en sund personlig, læringsmæssig og social udvikling. Der ses en sammenhæng mellem mentale helbredsproblemer tidligt i livet og forekomst af senere psykiske symptomer og lidelser. Side 15 af 17

16 Andelen, der ikke har det godt for tiden, blev i 2013 og 2014 målt til henholdsvis 4,4% og 5,1%, hvilket betyder, at der ud fra målingen er et stigende andel børn og unge med dårligt mentalt helbred i de adspurgte klassetrin i Odense Kommune. Der er ikke blevet udarbejdet en børnesundhedsprofil for Det er svært at finde entydige forklaringer på udviklingen i den mentale sundhed, idet mental sundhed som begreb generelt er vanskeligt at måle, da både sociale og miljømæssige faktorer spiller ind. Odense Kommune har en række sundheds- og trivselstilbud til børn og familier hvor mental sundhed indarbejdet i indsatsernes fokus. Bandt andet understøttes elevernes sociale, faglige og psykiske trivsel af de professionelle i tilrettelæggelse af et inkluderende læringsmiljø gennem bl.a. gennemførsel af sundhedsprofilundersøgelser og udarbejdelse af sociale årsplaner for den enkelte klasse, årgang eller hele skolen. Dette skaber bl.a. afsæt for arbejde med personlige og sociale kompetencer, så som kommunikationstilgange, konflikthåndteringsredskaber, samarbejdsformer m.m. Børn og unge deltager mere i fritidsaktiviteter (BUF) Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter (Målt for: 0., 2., 5., kl.) Udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter (Målt for: 0., 2., 5., kl.) Børn og unge er mere medbestemmende (BUF) Børnenes vurdering af, om de oplever medbestemmelse i dagtilbuddet Børn og unges oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen (Målt for: 2., 5., kl.) Der forligger ingen resultater for 2015, da Sundhedsprofil-undersøgelsen bliver gennemført januar/februar 2016 i stedet for efteråret 2015, som i tidligere år. Undersøgelsen gennemføres samtidig med den obligatoriske nationale trivselsundersøgelse, hvor gennemførselsperioden fastlægges af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Der forligger ingen resultater for 2015, da resultatet kommer fra Læringsmiljøvurdering, som gennemføres hvert andet år, næste gang i foråret Der forligger ingen resultater for 2015, da Sundhedsprofil-undersøgelsen bliver gennemført januar/februar 2016 i stedet for efteråret 2015, som i tidligere år. Undersøgelsen gennemføres samtidig med den obligatoriske nationale trivselsundersøgelse, hvor gennemførselsperioden fastlægges af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Børn og unge deltager mere i fællesskaber, som udvikler dem (BUF) Børnenes vurdering af om de har venner at lege med Der forligger ingen resultater for 2015, da resultatet kommer fra Læringsmiljøvurdering, som gennemføres hvert andet år, næste gang i foråret Andelen af børn og unge, der har venner at tale med (Målt for: 0., 2., 5. og kl.) Andelen af udsatte børn og unge, der har venner at tale med (Målt for: 0., 2., 5. og kl.) Der forligger ingen resultater for 2015, da Sundhedsprofil-undersøgelsen bliver gennemført januar/februar 2016 i stedet for efteråret 2015, som i tidligere år. Undersøgelsen gennemføres samtidig med den obligatoriske nationale trivselsundersøgelse, hvor gennemførselsperioden fastlægges af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Børn og unges oplevelse af at deltage i klassefællesskaber (Målt for: 0., 2., 5. og kl.) Odense er en by præget af fællesskaber, der favner (Civilsamfundsstrategien) Antal borgere med lokalt engagement I Odense Kommunes Borgerpanel angiver 92 % af besvarelserne, at borgerene i en eller anden sammenhæng - er aktive i et eller flere lokale fællesskaber. I spørgeskemaet oplistes en lang række eksempler på lokale fællesskaber. Panelets deltagere angiver oftest at være deltagere i nabo-, idræts- og lokalsamfundsaktiviteter som fx i beboer- eller grundejerforeninger. 12 % svarer Andre lokale fællesskaber, hvilket tyder på, at de oplistede kategorier ikke er udtømmende. Ved næste måling tilføjes derfor et nævn hvilke med henblik på at få yderligere viden om den mangfoldighed af lokale fællesskaber, der findes og opstår i Odense. Odense Kommune gør det nemt at være frivillig (Civilsamfundsstrategien) Antal frivillige Antal foreningsmedlemmer Antal frivillige og Antal foreningsmedlemmer: De folkeoplysende og de frivillige sociale foreninger udgør tilsammen mere end 70 % af alle foreninger i Odense Kommune og støttes henholdsvis med midler via 18 og 79 i Serviceloven og efter Folkeoplysningsloven. Målinger i disse to områder vurderes derfor som en tydelig indikator på den samlede udvikling. Frivilligcenter Odense, der har ca. 90 frivillige sociale foreninger som medlem og Fritid og Eliteidræt, der er i kontakt med ca. 450 folkeoplysende foreninger beder Side 16 af 17

17 Antal aktiviteter begge i forbindelse med andre undersøgelser/kontakt til foreningerne - om oplysninger for antal medlemmer og antal frivillige. Den første måling på antal medlemmer og antal frivillige gennemføres for både det sociale og det folkeoplysende område i september 2016 (baseline). Antal aktiviteter: Oprindeligt blev det besluttet, at der via CVR-registret skulle trækkes antallet af frivillige og folkeoplysende foreninger, da det ville give en indikation af foreningsaktiviteterne. Det har dog vist sig, at CVR-registret ikke er validt. Derfor indsamles data via spørgeskemaer til de relevante foreninger. Dataindsamleingen sker i forbindelse med forskningssamarbejdet med Professor Bjarne Ibsen, SDU, og der er data tilgængelige første gang i 2016 og igen i De kommunale rammer inviterer til samspil og muliggør, at civilsamfundet kan realisere sit potentiale (Civilsamfundsstrategien) Antal nye initiativer og nye samarbejder mellem Odense kommune og civilsamfundet Som en del af forskningssamarbejdet Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor ved professor Bjarne Ibsen SDU blev der i december 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 228 institutioner, afdelinger og indsatser i Odense Kommune. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 71. Af besvarelserne har 123 institutioner, afdelinger og indsatser svaret ja til spørgsmålet Har institutionen et samarbejde med foreninger og frivillige? svarende til ca. 67%. 91 institutioner, afdelinger og indsatser har svaret ja til spørgsmålet Henviser eller vejleder institutionen til aktiviteter i og medlemskab af foreninger? svarende til 59,5%. Side 17 af 17