Opfølgningsanalyse 2016

Transkript

1 Opfølgningsanalyse 2016 Tillæg til Effektregnskab 2016 Opfølgningsanalysen er et tillæg til effektregnskabet, hvor der tilbydes mulige forklaringer og uddybende viden om en given udvikling i effektmålet. Effektmål/Indikatorer Byrådsmål Flere kommer i uddannelse og job (BSF) Andel beskæftigede og studerende seneste 12 mdr. Der er sket en marginal stigning fra sidste år, og effektregnskabet viser dermed en fortsat positiv tendens uagtet at ambitionsniveauet ikke er opnået. Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave er få borgeren i job og uddannelse. Kerneopgaven er omdrejningspunktet i forvaltningens Beskæftigelsespolitik og de understøttende strategier og handleplaner (blandt andet Strategien for mødet med borgeren og Integrationsstrategien) og der afrapporteres løbende på KPI er for hver strategi for fortsat at sikre, at den positive tendens fortsætter og styrkes. Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser (BMF) Antal private arbejdspladser Antallet af private arbejdspladser i Odense er fra 2014 til 2015 vokset med 413. Odense Kommune har altså en positiv udvikling i antallet af arbejdspladser. Dog er den positive udvikling under væksten i 2014 og Vækstpolitikkens strategiske mål om gennemsnitligt private arbejdspladser årligt frem imod Væksten i private arbejdspladser var i 2015 lavere end i de øvrige 6-byer og landet som helhed. Samlet er der kommet flere private arbejdspladser til i 2014 og Dermed skal der skabes private arbejdspladser, svarende til godt arbejdspladser årligt i de kommende år frem mod 2020, hvis Vækstpolitikkens målsætning skal indfries. Kigger vi på antal private arbejdspladser for 2016, viser en prognose, at antallet af private arbejdspladser i Odense forventes at være vokset med knap i Prognosen er dog forbundet med usikkerhed. Indikatoren for det strategiske mål om antal private arbejdspladser for 2016 opdateres næste gang ultimo januar Borgernes indkomst skal stige (BMF) Beskatningsgrundlag per indbygger Beskatningsgrundlaget pr. indbygger steg i 2016 med kr. svarende til en vækst på 2,4%. Beskatningsgrundlaget er steget en smule mere end på landsplan (2,0%) og end i København (1,9%) og Aalborg (2,1%), men mindre end i Esbjerg (2,5%). Udviklingen i Odense ligger på niveau med udviklingen i Aarhus (2,4%). Samlet har Odense fortsat det næstlaveste beskatningsgrundlag blandt 6-byerne, hvor Randers har det laveste. Flere indbyggere i Odense (BMF) Antal indbyggere i Odense Pr. 1. januar 2017 bor der personer i Odense Kommune. Befolkningen er det seneste år (1. januar januar 2017) vokset med personer. Sammenlignet med samme periode et år tidligere er det en stigning på cirka 100 personer. Odenses udvikling i seneste hele år viser en fremgang på 0,8%. Til sammenligning er befolkningen i 6-byerne vokset med 1,3%, Fyn med 0,5%, og hele landet med 0,7%. Fødselsoverskuddet er på 692 det seneste år, hvilket dækker over, at der er levendefødte og døde (1. januar januar 2017). Seneste kvartal er udviklingen 524 fødte og 417 døde. Fødselstallet er dermed på vej op igen efter i en periode at have været under om året i Odense.

2 Nettotilflytningen seneste år (1. januar januar 2017) er på -3 personer. Dette dækker over tilflyttede og fraflyttede personer i perioden. Seneste kvartal (4. kvartal 2016) er udviklingen tilflyttede og fraflyttede. Børn lærer mere og er mere kompetente (BUF) Andel elever i folkeskolen, som får høje hhv. lave karakterer Nettoindvandringen er på personer seneste år, som dækker over indvandrede og udvandrede. Nettoindvandringen er dermed nogenlunde uændret i forhold til samme periode sidste år. Seneste kvartal (4. kvartal 2016) er udviklingen 497 indvandrede og 607 udvandrede. Udviklingen i andelen af elever i folkeskolen, som får hhv. høje og lave karakterer ved 9. klasses afgangsprøve har haft en positiv udvikling fra 2015 til Andelen af elever, der får høje karakterer, stiger således fra 35,3 % i 2015 til 36,0 % i Andelen af elever, der får lave karakterer, falder en smule fra 12,5 % i 2015 til 12,2 % i Udviklingen går dermed den rigtige vej i relation til den nationale målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, ligesom at ambitionsniveauet for 2016 også er indfriet. Det er ikke muligt at sige noget generelt om, hvad der er den specifikke årsag til den positive udvikling. Men der følges op på udviklingen i karaktergennemsnittet i de årlige kvalitetssamtaler mellem forvaltning og den enkelte skoleledelse. Her er der bl.a. fokus på, hvad man kan gøre for at forbedre karaktererne på den enkelte skole. Odense rykker også lidt tættere på ambitionen om at ligge på niveau med Aalborg blandt 6-byerne. Aalborg har fastholdt andelen af elever med lave karakterer (10 % i 14/15 og 10 % 15/16), hvor Odense igen i år har fået andelen lidt ned (fra 15 % i 13/14 til 12 % i 15/16). Samtidig har Odense fortsat haft en positiv udvikling i andelen af elever med høje karakterer (fra 33 % i 13/14 til 36 % i 15/16). Aalborg Kommune har omvendt set et fald i andelen af elever med høje karakterer fra 39 % i 14/15 til 37 % i 15/16. Så Odense kommer tættere på at nå ambitionen om at ligge på niveau med Aalborg, men Aalborg har fortsat det andet bedste resultat af 6-byerne efter Aarhus Kommune. Flere funktionsdygtige ældre og handicappede (ÆHF) Andel af borgere 65+, der modtager hjemmepleje eller plejecenter Andelen er det seneste år faldet fra 17,0 pct. til 16,7 pct. Byrådet har fastsat som ambitionsniveau, at andelen i 2016 skal være på 16,6 pct. Forvaltningen er således 0,1%-point fra at indfri ambitionsniveauet. Det bør samtidigt bemærkes, at ambitionsniveauet er fastsat på baggrund en tidligere beregningsmetode. På grund af ny praksis fra driften, er det ikke længere muligt at anvende denne metode. I stedet anvendes nu en beregningsmetode, der stemmer overens med driftens praksis. Dette har til gengæld betydet, at andelen af borgere 65+ år, der modtager hjemmepleje eller bor plejecenter, gennemsnitligt er steget med ca. 0,5 pct. point. Det er skiftet i beregningsmetode, der gør, at forvaltningen ikke længere lever op til det politisk fastsatte ambitionsniveau. Trods den nye beregningsmetode forventer forvaltningen dog at indfri byrådets målsætningen om en andel på 16,1 pct. for Flere borgere er sunde og trives (BSF) Andel arbejdsduelige seneste 12 mdr. Der er sket en marginal stigning fra sidste år, og effektregnskabet viser dermed en fortsat positiv tendens uagtet at ambitionsniveauet ikke er opnået. Beskæftigelses- og Socialudvalget har i det forgangne år blandt andet arbejdet med at få styrket fasttrack løsninger for arbejdsgivere, hvor en ansat er blevet sygemeldt. Dette for bedst muligt at sikre, at den sygemeldte kan fastholde sit arbejde trods sygdom til glæde og gavn for arbejdsgiveren og den sygemeldte. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber (BKF) Andel borgere, der oplever at være en betydningsfuld deltager i fællesskaber I Odense Kommunes Borgerpanel angiver 86 % af respondenterne, at de I meget høj grad, I høj grad eller I nogen grad oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber.

3 En meget lille procentdel, ca. 2 %, angiver, at de Slet ikke oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber, mens 11 % angiver, at de I ringe grad oplever sig betydningsfulde i fællesskaber. Sammenlignet med sidste år kan der ikke spores en stigning af Borgerpanelets deltagere, der svarer, at de I meget høj grad, I høj grad eller I nogen grad oplever sig som en betydningsfuld deltager i fællesskaber. I stedet er udviklingen stabil, med mindre udsving mellem de tre kategorier. Ambitionen for 2017 er at den stabile optimisme blandt Borgerpanelets deltagere fortsætter, således at det samme høje antal af deltagere oplever sig I meget høj grad, I høj grad eller I nogen grad som betydningsfulde deltagere i fællesskaber bevares. Effektmål/Indikator Byrådsmål: Flere kommer i uddannelse og job Øge andel af borgere i uddannelse og job (BSF) Andelen af Odense borgere mellem år i job og uddannelse målt ift. arbejdsstyrken Andelen af borgere i job og uddannelse er steget en smule i det forløbne år. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fik i 2016 vedtaget beskæftigelsespolitikken Odense i job. Politikken er udarbejdet i dialog med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, medarbejdere, borgere og arbejdsmarkedsparter og sætter en tydelig retning for arbejdet med at få borgere i uddannelse og job. Virksomhedsservice har i 2016 besøgt 3000 odenseanske virksomheder, da dialogerne med virksomhederne er et essentielt parameter i forhold til viden om nutidens og fremtidens arbejdskraftbehov. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har haft fokus på at lukke de vejlednings- og opkvalificeringsindsatser, der ikke virker. De primære indsatser skal fremadrettet være praktik og løntilskud i private virksomheder. Borgeren vil dermed i højere grad end hidtil blive opkvalificeret på arbejdsmarkedet og ikke på f.eks. et CV-kursus. Samtidig har der været - og vil der fremadrettet være et særligt fokus på samtalen som indsats i arbejdet med at få borgeren (tilbage) på arbejdsmarkedet/i uddannelse. Samtalen er det bærende element i samarbejdet med borgeren i modsætningen til de tidligere kortere eller længerevarende vejlednings- og opkvalificeringsindsatser Innovative læringsmiljøer og samarbejder (BKF) Andel gennemførte moderniserings- og renoveringsplaner Flere borgere fastholdes på arbejdsmarkedet (ÆHF) Andel af borgere i forløb med fysisk funktionsnedsættelse, der enten bibeholder job/uddannelse eller går fra ledighed til job/uddannelse Lavere ungdomsledighed (BSF) Andelen af unge, der er ledige målt ift. arbejdsstyrkens årige Alle moderniserings- og renoveringsplaner er nu udarbejdet og bliver løbende ajourført. De anvendes bl.a. som en væsentlig del af grundlaget for udvælgelse af ejendomme, hvor der gennemføres projekter i forbindelse med Fremtidens Folkeskole og Dagtilbud. Andel af borgere i forløb med fysisk funktionsnedsættelse, der enten bibeholder job/uddannelse eller går fra ledighed til job/uddannelse, lå i oktober 2016 på 71,5 pct., hvilket er på niveau med den månedlige gennemsnitlige andel på 71 pct. ÆHF har generelt fokus på sundhedsindsatsen og dens betydning for øvrige indsatser på tværs i kommunen. ÆHF og BSF samarbejder i den forbindelse om at skabe tæt koordination mellem beskæftigelses- og sundhedsindsatsen. Formålet er at sundhedsindsatsen understøtter borgerens tro på hurtig tilbagevending til arbejdet ligesom fysioterapeuterne kender til arbejdsmarkedet og arbejdspladsindretning, hvilket skaber tryghed for borgeren. Foreløbige resultater ser ud til at dette samarbejde forkorter borgernes periode på sygedagpenge. Der er sket et marginalt fald i ungdomsledigheden fra oktober 205 til november Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har udarbejdet en uddannelsesstrategi uddannelse der fører til beskæftigelse. Uddannelsesstrategien er blevet til i et tæt

4 samspil med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre relevante aktører. Tankesættet i uddannelsesstrategien er at styre den retning, der allerede er i gang og sætte yderligere retning på fremtidige tiltag. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (BUF/BSF) Andelen af unge i alderen år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, inklusiv unge i forberedende aktiviteter så som VUC Visionen for Odense Kommunes Ungestrategi er, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Antallet af unge der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, har de sidste par år været stigende. Denne tendens er fortsat i Flere indsatser og tiltag er medvirkende til den fortsat positive udvikling. Nedenstående er eksempler på at tværgående samarbejde er et centralt element i arbejdet med at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. I Odense Kommune samarbejde de forskellige aktører med den enkelte unge. Fokus i samarbejdet med den unge drejer sig blandt andet om at udfordre den unges uddannelsesvalg og at forebygge frafald fra ungdomsuddannelserne. Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO) har den centrale koordinationsrolle i samarbejdet mellem erhvervslivet, ungdomsuddannelserne og grundskolen. Det nationale mål om at minimum 30% af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse, er Den Grønne Boks fortsat med til at understøtte. Den Grønne Boks, der er et samarbejde mellem Odense Kommune og fire erhvervsskoler, viser de unge fremtidsmulighederne ved en erhvervsuddannelse. Derudover samarbejder Odense Kommune tæt sammen med Uddannelsesbroen, et opkvalificerings- og afklaringsforløb som 4 erhvervsskoler er sammen om. Fokus er, at et forløb for den enkelte unge skal give mening, indhold og relevans. Derfor tilrettelægges der så vidt muligt individuelle forløb, der sikrer at den unge efterfølgende kan starte og gennemføre en erhvervsuddannelse. Effektmål/indikatorer Byrådsmål: Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Optimerede erhvervsfremmeindsatser (BKF) Salgsstatistik for parcelhusgrunde (antal solgte parcelhusgrunde) Salgsstatistik for erhvervsjord (m 2 solgt erhvervsjord) Innovation i indkøb og byggeri (BKF) Antal BedreBolig planer Efter flere år med vigende salg af bolig- og erhvervsjord er udviklingen vendt. I 2014 udviste salget af parcelhusgrunde markant fremgang, og i 2015 samt i indeværende år er salget endnu højere. Det skyldes bl.a. udbud af relativt attraktive grunde samt fremgang i konjunkturerne. For så vidt angår erhvervsjord har der i 2016 været en markant fremgang. Dette skyldes primært et enkelt salg på ca. 50 ha. Selvom Energistyrelsen står bag konceptet, er det fortsat ikke blevet så vel modtaget af boligejerne, som forventet. En væsentlig forklaring på dette er, at det er vanskeligt at få boligejerne til at betale for rådgivning, når der er tradition for, at håndværkerne giver den gratis. I samarbejde med Grøn Erhvervsvækst arbejdes der hele tiden på at udvikle nye projekter, der skal inspirere boligejerne til at klimasikre og energirenovere deres boliger. Renoveringerne sker løbende også uden tilvalg af BedreBolig planer. Bæredygtig byudvikling (BKF) Ejendomspriser pr. m 2 solgt (villaer og rækkehuse) Ejendomspriser pr. m 2 solgt (lejligheder) Udviklingen i kvadratmeterpriser i Odense har overordnet været forholdsvis positiv fra 2015 til Kvadratmeterprisen er dog faldet en smule med 36 kr. pr. m2 fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 for parcel- og rækkehuse, mens lejligheder har haft en væsentlig stigning på kr. pr. m2 fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal Samlet er der således fortsat indikationer på et positivt boligmarked i Odense, herunder især lejligheder i den centrale by. Flere private arbejdspladser (BMF: Vækstpolitikken) Antal private arbejdspladser Antallet af private arbejdspladser i Odense er fra 2014 til 2015 vokset med 413. Odense Kommune har altså en positiv udvikling i antallet af arbejdspladser. Dog er den positive udvikling under væksten i 2014 og Vækstpolitikkens strategiske mål om

5 gennemsnitligt private arbejdspladser årligt frem imod Væksten i private arbejdspladser var i 2015 lavere end i de øvrige 6-byer og landet som helhed. Samlet er der kommet flere private arbejdspladser til i 2014 og Dermed skal der skabes private arbejdspladser, svarende til godt arbejdspladser årligt i de kommende år frem mod 2020, hvis Vækstpolitikkens målsætning skal indfries. Kigger vi på antal private arbejdspladser for 2016, viser en prognose, at antallet af private arbejdspladser i Odense forventes at være vokset med knap i Prognosen er dog forbundet med usikkerhed. Indikatoren for det strategiske mål om antal private arbejdspladser for 2016 opdateres næste gang ultimo januar Øget bystolthed (BMF: Vækstpolitikken) Borgernes holdning til Odense Virksomhedernes holdning til Odense Bystoltheden blandt Odenses borgere og virksomheder måles gennem et spørgsmålsbatteri på fire spørgsmål, der samles til et mål fra 0 til 100. Det er gennem statistiske analyser blevet fastslået, at netop disse fire spørgsmål i sammenhæng er gode til at belyse den samlede bystolthed. For at imødekomme udfordringer med en underrepræsentativitet af unge mennesker i borgerpanelet er der ultimo 2016 gennemført en ekstern, repræsentativ undersøgelse af borgernes bystolthed, der tjener som ny baselinemåling. Denne måling er således ikke fuldt sammenlignelig med tidligere målinger baseret på borgerpanelet. Virksomhedernes bystolthed måles gennem virksomhedspanelet. Her har der ikke været en signifikant ændring fra Øget positiv synlighed i omverdenen (BMF: Vækstpolitikken) Omtale i nationale medier Den positive synlighed måles ved PR-effekten af al omtale af Odense i landsdækkende medier. I PR-effekten tages der højde for synlighed, læsertal og om omtalen er positiv eller negativ. Synligheden måles ud fra antal gange en person potentielt er blevet eksponeret for en positiv historie om Odense fratrukket antal gange en person potentielt er blevet eksponeret for en negativ historie om Odense. PR-effekten er gået fra +175 mio. i 2015 til -15 mio. i Det fald dækker over, at der generelt har været lidt mindre positiv omtale af Odense, men særligt at der i 2016 har været en række enkeltsager vedrørende kriminalitet, som har genereret megen negativ omtale af Odense i de landsdækkende medier. Der var i omtaler af Odense i de landsdækkende medier. Heraf var negative og positive/neutrale. Når den samlede pr-effekt alligevel er negativ skyldes det dels et større bruttolæsertal på de medier, der har bragt de negative historier, dels at den negative omtale har været mere synlig (sidstnævnte hænger især sammen med at synlighed typisk scorer meget lavt i neutrale historier og de udgør godt halvdelen af de 5.145). Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar (BMF: Miljøpolitikken) Antal gennemførte udbud i Odense Kommune indeholdende bestemmelser om bæredygtighed Pr. 30/ er der gennemført 35 udbud med bæredygtige bestemmelser. Målet er fortsat, at Odense Kommune via udbud og indkøb medvirker til at fremme innovation og udvikling af bæredygtige produkter og ydelser hos leverandører. Bæredygtige bestemmelser i udbud indeholder krav inden for miljø, arbejdsmiljø mv., der ligger udover gældende lovgivning. Odense Kommune deltager bl.a. i Partnerskab for offentlige grønne indkøb og har sammen med staten og andre kommuner forpligtet sig til at stille krav inden for en række områder, som implementeres efterhånden, som der udarbejdes nye udbud på disse områder.

6 Odense Kommune skulle i 2016 indgå en aftale om indkøb af beklædning til sundhedsfagligt personale i Ældre- og Handicapforvaltningen. Leverandøren skulle både levere tøj i en god kvalitet, stå for vask og vedligehold, samt levere det med et tilfredsstillende serviceniveau. Odense Kommune har gennem nye konkrete tiltag valgt at udfordre markedet, ved at stille mere omfangsrige krav til produkternes livscyklus, fra bomuldsmark og fiberproduktion, til bortskaffelse og genanvendelse. De beklædningsgenstande, der ikke længere er egnet til beklædning, er blevet brugt til at producere Odense Posen. Tryk af logo på posen udføres af de medarbejdere, der på baggrund af den sociale klausul, er tilknyttet kontraktens udførelse. Arbejdsklausuler Der er etableret en kontrolenhed til at varetage kontrollen af den af byrådet vedtagne arbejdsklausul. Der foretages kontrol på kommunens kontrakter, hvori arbejdsklausulen er implementeret, ligesom de forskellige brancher rådgives og informeres om forholdene. Der er vedtaget en fælles fynsk arbejdsklausul, således leverandørerne møder den samme arbejdsklausul uanset hvilken fynsk kommune, de indgår aftaler med. Odense er en ambitiøs klimakommune (BMF: Miljøpolitikken) Andel af vedvarende energi i elog varmeproduktionen Effektmålet er, at energiforsyningen i 2030 er bæredygtig, uafhængig og baseret på indenlandske brændsler. I 2015 var andelen af vedvarende energi i elforbruget steget til 55,2 % og i fjernvarmeproduktionen til 58,5%. Opgørelsen for 2016 foreligger tidligst i 2. kvartal af Efter den politiske behandling af Energiplan Fyn i de deltagende kommuner, er der for at støtte op om samarbejdet mellem forsyningsselskaberne og kommunerne i omstillingsprocessen, til et fossilfrit energisystem, oprettet et sekretariat. Prioriteringen af projekter under Energiplan Fyn, sker ud fra hvor stor en CO2-besparelser projektet vil medføre, hvor mange arbejdspladser det vil skabe, om projektet kan finansieres og en vurdering af om der er vilje til stede til at gennemføre projektet. De bedste projekter beskrives som et Business Case Light projekt der efterfølgende prioriteres. Følgende otte Business Light projekter er pt. beskrevet: Fælles fynsk affaldsstrategi Halm til biogas Fælles kommunalt indkøb af elbiler og ladestandere Sammenkobling af fjernvarmesystemer Affaldsbiler på gas Vedvarende energi erfa-gruppe Solcelleparker på Fyn Fælles indsats for varmepumper i område 4 (områder uden kollektiv varmeforsyning). Unge er mere interesserede i job og karriere (BUF) Indikator er under udarbejdelse. Effektmål/indikatorer Byrådsmål: Borgernes indkomst skal stige Øge selvforsørgelsesgraden (BSF) Andel af offentlig forsørgede målt ift. befolkningen mellem år. Andelen af offentligt forsørgede er faldet marginalt og fortsætter dermed den positive tendens fra forrige år. Den fortsatte positive tendens beror ikke mindst på, at færre forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere er tilgået offentlig forsørgelse sammenlignet med antallet, der er kommet tilbage på arbejdsmarkedet. Øget indkomst (Vækstpolitikken) Vækst i realindkomst i procent Realindkomsten voksede i 2015 med 2,5%, altså med mere end vækstpolitikkens målsætning om en årlig vækst på 2%. På landsplan var væksten dog lidt højere (2,7%), og væksten er lavere end i København (2,9%) og særligt Aarhus (4,1%).

7 Udviklingen i den gennemsnitlige realindkomst er dog også et udtryk for ændringer i befolkningssammensætningen. Odense oplever i disse år en stor vækst i antallet af studerende. Dette er positivt, men betyder alt andet lige, at det gennemsnitlige indkomstniveau i Odense trækkes ned. Udviklingen fra 2014 til 2015 dækker således over, at antallet af familier uden børn (herunder studerende) er steget mere i Odense end i København og Aarhus, mens Odense modsat København og Aarhus ikke har haft vækst i antallet af børnefamilier, der typisk har de højeste indkomster. Realindkomsten er vokset mere end I Aalborg, selvom Odense også har haft en større vækst i antallet af familier uden børn end Aalborg. Indkomstniveauet i Odense er fortsat lavere end i resten af landet og end i København, Aarhus og Aalborg. Øget beskæftigelse (BMF: Vækstpolitikken) Antal i beskæftigelse seneste 12 mdr. Den positive udvikling i beskæftigelsen er fortsat i 2016, hvor beskæftigelsestallene for årets sidste måneder dog endnu ikke er opgjort. I 2016 var der således ca flere beskæftigede odenseanere end der var i Odense er dog stadig blandt de kommuner i landet, der har den højeste ledighed. Når den stigende beskæftigelse ikke er resulteret i tilsvarende lavere ledighed hænger det sammen med at Odense har en voksende befolkning og arbejdsstyrke. Ledigheden i Odense har dermed heller ikke nærmet sig niveauet i resten af landet. Færre overførselsudgifter (BSF) Odense Kommunes samlede økonomi til forsørgelse- og sikrings-ydelser ekskl. forsikrede ledige ift. økonomien på landsplan Odense Kommune brugte i ,08% af landes samlede økonomi til forsørgelsesog sikringsydelser eksklusiv forsikrede ledige. Niveauet for 2014 fastholdes dermed. I budgetforliget for 2017 er der afsat 50 mio. kr. (investeringsmodellerne) til at få flere i arbejde og ad den vej sænke udgifterne til forsørgelses- og sikringsydelser. De investerede midler tænkes finansieret, at det forventede afkast af investeringerne. Flere borgere vælger, at deres alderdom skal tage afsæt i Odense Kommune (ÆHF) Nettotilflytning år (i antal personer) Odense Kommune har en ambition om at være en attraktiv bosætningskommune for ældre borgere. Nettotilflytningen af år giver en indikation af borgerens oplevelse af, om er Odense er en god by at tilbringe sin alderdom i. Siden 2014 har nettotilflytningen hver måned været positiv og den gennemsnitlige nettotilflytning er på 25,3 borgere pr. måned. Øget produktivitet (BMF: Vækstpolitikken) Produktivitet i virksomheder i Odense Produktiviteten måler bruttotilvæksten pr. årsværk og er dermed et mål for, hvor meget hver enkelt medarbejder skaber af værdi. Mellem 2014 og 2015 er produktiviteten i Odense steget med 0,6 %. Der er således tale om positiv udvikling, dog er udviklingen ikke på højde med Vækstpolitikkens målsætning om en årlig stigning på 2%. Set i forhold til 6-byerne har der i alle tilfælde været beskedne vækstrater i produktiviteten, og kun Esbjerg (1,2%) og Randers (0,8%) har oplevet højere produktivitetsvækst end Odense imellem 2014 og Effektmål/indikatorer Byrådsmål: Flere indbyggere i Odense Det gode liv (BKF) Antal motionister (gå, cykle, løbe) på Å-stien Optællingen af motionister gennemføres normalt én gang om året i 3. kvartal. Det er imidlertid vurderingen, at det faglige udbytte og informationerne fra målingen ikke står mål med de anvendte ressourcer på målingen. Der gennemføres således ikke en ny måling i 3. kvartal Der afsøges pt. mulighed for en ny og bedre indikator, ligesom der afventes resultater og anbefalinger fra det igangværende læringsår Effekt i Fokus. Antal likes på Facebook for udvalgte sites Antal likes på facebooksider - der drives af Kultursekretariatet inkl. Kulturregion Fyn - er steget til likes. Udviklingen går fremad som forventet (bruttostigning på likes heraf 1481 likes fra ni sider, der er talt med for første gang i 2016.

8 To sider er blevet nedlagt/overdraget til ekstern - hvorfor nettostigningen er likes på de tretten sider, der blev talt med sidste år). Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer (BMF: Miljøpolitikken) Andel bilture ift. alle transportture I perioden er andelen af bilture i forhold til alle transportture i Odense 50%. Der er på nuværende tidspunkt ikke en ny opgørelse fra DTU for Miljøpolitikkens effektmål i 2017 er, at miljøbelastningen fra biltrafikken i bymidten er reduceret. I januar 2014 vedtog byrådet Mobilitetsplan , som er en handlingsplan på en række konkrete indsatser på mobilitetsområdet. Planens mål er, at øge den bæredygtige mobilitet. Odense Kommunes egne biler: Økonomiudvalget har i 2014 besluttet, at Odense Kommunes fossilt drevne biler over en 4 års periode skal udskiftes til elbiler, og at alle kommunens biler skal samles på ét værksted. Det vil medvirke til at øge kendskabet til elbiler både blandt kommunens medarbejdere men også hos borgerne. En levende storby med stærke fællesskaber (BMF: Storbytransformationen) Der er fra 2015 til 2016 sket en stigning i antallet af personer på 14% i hverdagene fra kl Vi kan ikke sammenligne lørdagstællingerne, da lørdagstællingen i 2015 måtte aflyses pga. problemer med indsamling af data. Supplerende tal på den levende storby: Restaurationer med udeservering I Odense er antallet af restaurationer med udeservering steget med knap 18 % fra 2015 til 2016, så der i 2016 er 145. Forskellige boligstørrelser i nye byområder Sammenligner man bymidtens boligstørrelser fra ultimo 2015 og ultimo 2016, er der i 2016 kommet en større andel af både de helt små og helt store lejligheder. Hvorimod der i samme perioder har været en marginal tilbagegang i andelen af lejligheder mellem 51 kvm til 99 kvm. Men der er stadig tydeligt, at der mangler store boliger for at opnå et blandet boligtilbud. Det kan derfor være vanskeligt at tiltrække familier til bymidten. Til gengæld er der en overrepræsentation af mindre boliger, der traditionelt retter sig mod unge og ældre. Antal personer i bymidten Andel forskellige ejerformer og boligstørrelser i nye områder Bymidten % er 50 kvm eller under 38 % er mellem 51 og 74 kvm 25 % er mellem 75 og 99 kvm 20 % er 100 kvm eller over Bymidten % er 50 kvm eller under 36 % er mellem 51 og 74 kvm 24 % er mellem 75 og 99 kvm 21 % er 100 kvm eller over Odensehavn % er 50 kvm eller under 43 % er mellem 51 og 74 kvm 26 % er mellem 75 og 99 kvm 27 % er 100 kvm eller derover Odensehavn % er 50 kvm eller under 32 % er mellem 51 og 74 kvm 25 % er mellem 75 og 99 kvm 24 % er 100 kvm eller derover

9 Som udgangspunkt er der en god blanding af forskellige boligstørrelser på Odensehavn. Letbanekorridor % er 50 kvm eller under 46 % er mellem 51 og 74 kvm 14 % er mellem 75 og 99 kvm 20 % er 100 kvm eller over Letbanekorridor % er 50 kvm eller under 46 % er mellem 51 og 74 kvm 14 % er mellem 75 og 99 kvm 20 % er 100 kvm eller over Der er flere af de mindre boliger langs med letbanekorridoren sammenlignet med de andre byomdannelsesområder. For at skabe mere blandede boligområder kan der være behov for at bygge flere større boliger i letbanekorridoren. En konkurrencedygtig storby (BMF: Storbytransformationen) Andel af færdiguddannede der bliver boende i Odense Andel af unge fra Odense der vælger at tage sin videregående uddannelse i Odense Udvikling i andel af færdiguddannede der stadig bor i Odense 2 år efter afsluttet uddannelse var i 2015 målt til 70,0% og i 2016 til 68,7%. Bag ved den faldende andel ligger dog en mindre stigning i det absolutte antal på 316 personer. 79% af de der boede i Odense som 18-årige, bor i 2015 i Odense og modtager SU som 21-årige. I 2016 er andelen faldet til 74,5%. Der er altså sket et lille fald i andelen af unge bosat i Odense som 18-årige, der vælger at tage deres videregående uddannelse i Odense. Supplerende: Der følges en række mål relateret til vækstpolitikken, og da der her er en del overlap til konkurrencedygtig storby, suppleres effektmålet ikke yderligere. En tæt storby bygget på kvalitet (BMF: Storbytransformationen) Befolkningstætheden i bymidten er steget fra indbyggere pr. kvm i 2015 til i 2016, svarende til en stigning på godt 3,5%. Sammenlignes den fysiske tæthed fra 2015 til 2016 fremgår det, at der er sket en stigning i både den gennemsnitlige etagehøjde og bruttobebyggelsesprocenten. Bymidten Gennemsnitlig etagehøjde 2,93 - Brutto bebyggelsesprocent på 74,27% Befolkningstæthed (indbyggere pr. kvadratkilometer i udvalgte områder) Fysisk tæthed (indikator for fysisk tæthed i de bynære områder) Bymidten Gennemsnitlig etagehøjde 2,94 - Brutto bebyggelsesprocent på 75,03% Odense havn Gennemsnitlig etagehøjde 2,21 - Brutto bebyggelsesprocent på 48 Odense havn Gennemsnitlig etagehøjde 2,45 - Brutto bebyggelsesprocent på 53% Letbanekorridor Gennemsnitlig etagehøjde 2,08 - Brutto bebyggelsesprocent på 35% - Letbanekorridor Gennemsnitlig etagehøjde 2,34 - Brutto bebyggelsesprocent på 40% Danmarks grønneste storby (BMF: Storbytransformationen)

10 Procent af borgerne, der har <300 m til grønt område Procent af borgerne, der har <300 m til et grønt område 2016: 93,1% 2015: 93,3% Der er fra 2015 til 2016 sket en marginal tilbagegang på 0,2 procentpoint i antallet af borgere der bor indenfor 300m til et grønt område. Det er samtidigt væsentligt at være opmærksom på, at målingen er foretaget i fugleflugtslinje, og derfor ikke tager højde for at jernbane, åen, fjorden og større vejanlæg. Eksempelvis gør motorvejen det svært at nå de grønne områder, der ligger inden for 300 meter af ens bolig. På samme måde er der heller ikke taget højde for hvor indgangene til de grønne områder ligger derfor kan afstandene godt være større. Samlet overvurderes tallet derfor. Samlet set er der behov for supplerende mål for realiseringen af Danmarks grønneste storby. Det har været forsøgt at få tal på antal bytræer, nyetableret hektar naturarealer, og antal grønne tage hos By- og Kulturforvaltningen uden at det har været muligt. Tallene vil blive en del af den næste effektmålingsanalyse, ligesom der vil blive arbejdet på at udpege supplerende mål i forbindelse med den strategiske handleplan for realiseringen af Danmarks grønneste storby. En tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet (BMF: Storbytransformationen) Fra 2014 til 2015 var der en stigning på 0,73%, mens der i de tre første kvartaler i 2016 har været et fald på 4,21% i forhold til de tre første kvartaler i Målet om en årlig forøgelse af antal rejsende i den kollektive trafik er derfor ikke opfyldt. Det skyldes at rejsetiden er forøget som følge af forberedelse til anlæg af letbanens etape 1. En del af de midler der var afsat til initiativer, der skulle øge antallet af kollektive rejsende bruges i stedet til tiltag, der ikke direkte kan forvente at øge passagertilvæksten, men snarere formindske tab af passagerer. De resterende er omprioriteret til anden side. Såfremt målet skal nås kræver det en højere prioritering af busserne i perioden frem til Antal rejsende i den kollektive trafik i Odense øges med 3 pct. hvert år frem til 2020 Supplerende data fra Transportvaneundersøgelsen (TU) 2015, viser at: - 53% af turene foretages i bil - 24% af turene foretages på cykel - 15% af turene foretages på gåben - 3% af turene foretages i bus - 2% af turene foretages i tog - 2% af turene foretages med øvrige transportmidler Transportvaneundersøgelsen 2014 viser at: - 54% af turene foretages i bil - 22% af turene foretages på cykel - 17% af turene foretages på gåben - 3% af turene foretages i bus - 2% af turene foretages i tog - 2% af turene foretages med øvrige transportmidler Det er positivt at antal af ture på cykel er steget, samtidig med at antallet af ture i bil er faldet. Dog har der i samme periode været et fald i antallet af ture foretaget på gåben. Det er vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelsen er baseret på interviews med et repræsentativt udsnit af årige danskere, der spørges til deres rejseaktivitet dagen forinden, hvilket kan forklare eventuelle afvigelser mellem udviklingen i tallene fra Transportvaneundersøgelsen og de egentlige tal fra den kollektive trafik Undersøgelsen giver imidlertid et godt billede af forholdet mellem de forskellige transportformer. Effektmål/indikatorer Byrådsmål: Børn lærer mere og er mere kompetente

11 Dannelse og læring gennem fritid- og kulturlivet (BKF) Antal kultur- og fritidstilbud i mulighedskatalog til skoler I forlængelse af udviklingen for 2015, har 2016 vist et endnu større potentiale i arbejdet med den åbne skole. Udover en stigning i tilgængelige tilbud på skoletjenesten.dk, som fungerer som mulighedskatalog og indikator, så har flere skoler og kulturinstitutioner i byen indgået unikke samarbejder. Hermed kan udledes, at der er et stigende fokus på dannelse og læring igennem kulturoplevelser. Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense (BMF: Miljøpolitikken) Andel af børn og unge der kommer til skole ved at være fysisk aktive ved fx at cykle, gå eller køre på rulleskøjter Til at understøtte målet i Miljøpolitikken der lyder Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense, gennemføres en lang række aktiviteter. Læs eksempler herpå i listen herunder. Mere udeliv i børnehusene Læring og udvikling i byens rum (afsluttet) Haver til Maver Leg og læring i bevægelse under innovationssporet Sammen om de yngste (afsluttet) Besøg og undervisning ved odenseanske forsyningsselskaber Seniorer i skolen Diverse projekter målrettet børn og unge i cykelhandlingsplanen Grønne Spirer og Grønt Flag skoler Fyrfadslysjagten - samarbejde med IKEA, hvor elever i klasse får viden om miljø og genbrug Aktivt medborgerskab, eks. som valgfag for overbygningens elever, deltagelse i Danmarks Indsamlingen, indsamling til SOS Børnebyerne m.m. Vores by Vores løsning Halmhuset Valgfag om innovation og bæredygtighed Grejbank Fyn, som udlåner cykler og andet udstyr til skoler og foreninger Friluftsliv med vægt på sporløs færden Fjordens Dag, med upcykling, naturformidling og åbent hus i miljøvirksomheder Vild Mad med Fjordens Dags naturvejleder Fag i ungdomsskolens fritidsundervisning, herunder Upcycling og Redesign Børn og unge lærer mere (BUF) Andelen af forældre som Vedr. måling på dagtilbudsområdet: 52% af forældrene vurderer, at dagtilbuddet vurderer, at dagtilbuddet i høj understøtter barnets udvikling og læring. I dialogen med forældrene er det tydeligt, at grad understøtter barnets der er stor tillid til personalets kompetencer og en generel tilfredshed med udvikling og læring dagtilbuddene. Forældrene giver også udtryk for, at de oplever, at deres børn lærer nyt og udvikler sig, men at det er vanskeligt at vurdere, om det er på grund af understøttelsen i dagtilbuddet, fordi børn i den aldersgruppe er i konstant udvikling. Det kan formodentlig afspejle sig i andelen på 52%, så her er et udviklingspotentiale, hvor dagtilbuddene kan være tydeligere om den læring og udvikling, der foregår i dagtilbudsregi. Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, 9. klasse Udvikling i andelen af elever med hhv. gode og dårlige resultater i de nationale test Vedr. målinger på skoleområdet: Karaktergennemsnittet for 2016 er 6,9 ligesom i Odense Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet. Indikatoren skal ses i relation til den nationale målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Fra 2015 til 2016 er der sket et lille fald i andelen af elever, som får gode resultater i de nationale test (-0,17 %). Det vil sige, at lidt færre elever får gode resultater ift Tilsvarende er der sket et mindre fald i andelen, som får dårlige resultater (-0,05 %). Udviklingen er meget lille, men det vil sige, at lidt færre elever får dårlige resultater i de nationale tests. Fortrolighedsbestemmelserne bevirker, at Odense Kommune ikke må offentliggøre resultaterne af de nationale test, så de kan anvendes til at rangordne skoler eller kommuner. I stedet opgøres udviklingen i kommunens testresultater i dansk, læsning og matematik i forhold til tidligere års resultater.

12 Indikatoren skal ses i relation til den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Herunder at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og at andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. For Odense Kommune såvel som på landsplan er der et stykke vej før målsætningen om, at 80% af eleverne er gode til at læse og regne. Effektmål/indikatorer Byrådsmål: Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Øget mobilitet og tilgængelighed (BKF) Antal ældre motionister (gå, cykle, løbe) på Å-stien Optællingen af ældre motionister gennemføres normalt én gang om året i 3. kvartal. Det er imidlertid vurderingen, at det faglige udbytte og informationerne fra målingen ikke står mål med de anvendte ressourcer på målingen. Der gennemføres således ikke en ny måling i 3. kvartal Der afsøges pt. mulighed for en ny og bedre indikator, ligesom der afventes resultater og anbefalinger fra det igangværende læringsår Effekt i Fokus. Flere borgere med funktionsnedsættelse får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation (ÆHF) Andelen af borgere med fysisk funktionsnedsættelse med behov for mindre hjemmepleje efter endt træningsforløb Træningsindsatsen sætter fokus på gennem et tidsbegrænset genoptræningsforløb at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, midlertidig svækkelse eller hvor sygehuset vurdere, at der er behov for genoptræning i forbindelse med udskrivning fra sygehus. Formålet er at borgeren opnår samme grad af funktionsniveau som tidligere eller bedst mulig funktionsniveau Et vellykket træningsforløb forventes derfor at nedbringe borgernes behov for hjemmehjælp, og nøgletallet kan dermed give en indikation af hvilken effekt træningsindsatsen har. Fra december til 2015 til december 2016 er andelen, der har behov for ingen eller mindre omfang af hjemmehjælp efter endt træningsforløb steget fra 59,3 pct. til 74,5 pct. Dette indikerer, at forvaltningen lykkedes med at styrke borgernes funktionsniveau. Effektmålet understøtter Byrådets effektmål: Flere funktionsdygtige ældre og handicappede. Flere borgere bliver trænet med henblik på øget livskvalitet på egne vilkår (ÆHF) Andelen af borgere med reduktion i behov for hjemmepleje efter endt træningsforløb Træning og rehabilitering kan støtte svækkede ældre i at bevare og vedligeholde aktiviteter i dagligdagen og dermed bevare størst mulig livskvalitet. Træningen kan både bestå af tricks til hverdagsting eller hjælpemidler i hjemmet. Gennem træningen bliver borgeren selvhjulpen og opnå større fysisk frihed og dermed større livskvalitet Henover det seneste år er andelen af borgere med reduktion i gennemsnitligt antal hjemmehjælpstimer efter et træningsforløb steget fra 60, pct. i december 2015 til 66,7 pct. i december Effektmålet understøtter Byrådets effektmål: Flere funktionsdygtige ældre og handicappede. Borgernes frihed og uafhængighed øges (ÆHF) Reduktion i antallet af visiterede timer til hjemmehjælp 6 måneder efter visitation Et væsentligt fokus i ÆHF s rehabiliteringsstrategi er at sikre en tidlig indsats i borgernes forløb. Der er evidens for, at netop den tidlige indsats på sigt mindsker behovet for kompenserende støtte. Indikatoren sætter fokus på effekten af den tidlige indsats for borgere, og er et udtryk for hvor meget mere eller mindre selvhjulpne borgerne er blevet efter 6 måneder. Fra december 2015 til december 2016 er andelen af borgere med reduktion i hjemmehjælpen faldet fra 39,7 pct. til 38,9 pct. Faldet er dog ikke større end, at det ligger inden for de normale udsving, der forekommer fra måned til måned.

13 Effektmålet understøtter Byrådets effektmål: Flere funktionsdygtige ældre og handicappede. Effektmål/indikatorer Byrådsmål: Flere borgere er sunde og trives Børn og unge bevæger sig mere (BUF) Forskning viser, at jævnlig motion er medvirkende til sundhed og trivsel i hverdagen. Fordelene ved fysisk aktivitet er blandt andet bedre helbred, kredsløb og kondition og dermed en reduceret risiko for livsstilssygdomme som fx diabetes i voksenlivet. Således er det et mål, at flere børn og unge i Odense Kommune skal være fysisk aktive. For børn og unge anbefaler Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet med moderat intensitet mindst 60 minutter om dagen samt fysisk aktivitet med høj intensitet 2-3 gange om ugen, hvilket er udgangspunktet for effektmålet. Eleverne i folkeskolen skal bevæge sig gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Bevægelse er et bredt begreb, som dækker over forskellige former for fysisk aktivitet, der kan gennemføres på mange måder i løbet af en længere og mere varieret skoledag. Andel af børn og unge der dyrker motion, der gør dem svedige eller forpustet 2. kl. 5. og kl. Bevægelse kan være fysisk aktivitet i undervisningen i fagene, hvor bevægelse integreres, så den understøtter elevernes faglige læring og træning. Bevægelse kan være korte bevægelsesaktiviteter, hvor eleverne er fysisk aktive i fagundervisningen, hvor fokus er at fremme sociale relationer, styrke motivation og læringsparathed m.m. fx brain breaks. Bevægelse kan være længerevarende aktiviteter for eksempel i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv. Bevægelse kan være fysisk aktivitet af længere varighed og højere intensitet. Denne form for bevægelse er typisk knyttet til idrætsfaget. Bevægelse kan også være en måde at transportere sig på, fx til og fra skole eller som transport til og fra samarbejdsparter i regi af åbne skole. I sundhedsprofilundersøgelsen spørges eleverne i 2. klasse, om de bevæger sig i skolen, så de bliver forpustede, mens eleverne på de resterende klassetrin spørges, om de dyrker motion i fritiden, der gør dem svedige eller forpustede, hvorfor resultaterne ikke er sammenlignelige på tværs af årgange. Andelen af elever i 2. klasse, der bevæger sig i skolen, ser ud til at være svagt faldende i forhold til den forrige måling (fra 96% i 14/15 til 94% i 15/16), men set over en lidt længere tidsperiode ligger andelen rimelig stabil. Der ses en mindre stigning i andelen af børn og unge på de ældste klassetrin, som angiver at dyrke motion, så de bliver forpustede (fra 83% i 14/15 til 86% i 15/16). Der er ingen entydig forklaring på ændringerne. Indsatser som eksempelvis Fritid uden grænser og et øget fokus på fysisk aktivitet gennem den åbne skole, hvor skolen i højere grad orienterer sig mod det omkringliggende samfund og samarbejder med foreningslivet samt skolereformen, kan være medvirkende årsager. Børn og unge spiser sundere (BUF) Andel af børn og unge, der spiser frugt og grønt dagligt 0. kl. 2. kl. 5. og kl. Børn og unge er mere glade for at gå i skole (BUF) Børn og unges kostvaner ændres med alderen således, at yngre elever har bedre kostvaner end ældre elever. Sund og varieret kost er essentiel for et sundt liv, for generel trivsel og for indlæring. Fødevarestyrelsens anbefalinger om, at børn og unge bør spise både frugt og grøntsager hver dag, er udgangspunkt for effektmålet. Andelen for elever i 0. og 2. klasse, der spiser frugt og grønt, er nogenlunde uændret over de seneste tre år. Blandt eleverne i 5. og klasse ses der et fald i andelen, som har været konstant siden 2012 (fra 58% i 12/13 til 54% i 15/16). Flere skoler har frugtordninger, og der er ingen entydig forklaring på den faldende tendens i andelen af elever, der spiser frugt og grønt. De fleste af eleverne spiser frugt ugentligt, men drengene spiser ikke så ofte frugt som pigerne, og der er en lidt større andel af drengene, der sjældent eller aldrig spiser frugt. Børn og unge er

14 Andelen af børn og unge der angiver, at de er glade for at gå i skole 0. kl. 2. kl. 5. og kl. Unge ryger og drikker mindre (BUF) Andelen af unge, der ryger kl kl. Andelen af unge der har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den seneste måned kl kl. Øge andel af arbejdsduelige borgere (BSF) Andelen af Odense borgere, der er arbejdsduelige målt ift. befolkningen mellem år Elevernes glæde ved skolegang er en væsentlig del af elevernes generelle trivsel og en grundlæggende forudsætning for deres læringsparathed. For elever i 0. klasse er andelen, der er glade for at gå i skole stadig høj (95%). Den har ligget stabilt på 95% siden Stigningen blandt 2. klasses elever, der angiver at være glade for at gå i skole, fra 56% i 2014 til 57% i 2016 bryder med sidste års fald blandt elever i 2. klasse, der angav at være glade for at gå i skole. Derimod ses et fald i andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at være glade for at gå skole, fra 78% i 2014 til 74% i 2016, hvilket er et yderligere fald i forhold til tidligere år. Dette fald er mest udtalt blandt eleverne på 9. klassetrin (fra 81% i 14/15 til 71% i 15/16). Det er derfor væsentligt fortsat at følge denne udvikling de kommende år, da nationale tendenser peger på, at børn og unges mentale sundhed er under stigende pres. På baggrund af faldet i andelen af elever i 9. klasse, der er glade for at gå i skole, er der i år lavet en særskilt tillægsundersøgelse til sundhedsprofilundersøgelsen, som har til formål at bidrage med viden om mulige årsager til mindre eller manglende glæde ved skolegang. Undersøgelsen gennemføres blandt elever i klasse undtaget elever i specialskole. Rygning opfattes fortsat som den største risikofaktor i forhold til udvikling af sygdomme og tidlig død. Andelen af unge i Odense Kommune, der ryger, har været faldende gennem de senere år, men ser ud til at stagnere i 2016 omkring 1% på klassetrin, mens der fortsat ses et fald på klassetrin. Der er tendens til, at alderen for unges rygedebut stiger således, at de unge er lidt ældre, når de begynder at ryge. Derudover er det væsentligt at være opmærksom på, at unges tobaksforbrug er komplekst og kan bestå af både almindelig tobak, E-cigaretter, vandpibe og hash som væsentligste elementer. Derfor har den forebyggende indsats ikke blot fokus på almindelig tobak men søger at forebygge alle former for rygning. Til trods for at andelen af unge, som angiver at have drukket fem genstande eller mere på en dag den seneste måned, har været stødt faldende, så er der sket en markant stigning siden forrige måling (fra 5% i 2014 til 8% i 2016 for klasse og fra 28% i 2014 til 42% i 2016 for klasse). Det er dog usikkert, hvorvidt dette er et retvisende billede, da sundhedsprofilundersøgelsen er flyttet fra oktober til januar måned og dermed tæt på årsskiftet. Her må det formodes, at flere unge i forbindelse med jul og nytår drikker fem genstande eller mere, end de normalt vil gøre. Skiftet af undersøgelsestidspunktet kan derfor havde betydning for elevernes besvarelse i forhold til alkoholspørgsmålene. De kommende års undersøgelser vil give et tydeligere billede af, om der er tale om en generel tendens, eller om det snarere skyldes ændringen af undersøgelsestidspunktet. Andelen af arbejdsduelige borgere er steget en smule fra det forgangne år. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har i løbet af året systematisk gennemgået 130 sygemeldte kontanthjælpsmodtageres lægeerklæringer for borgere som havde meget lidt eller slet ingen erfaring med arbejdsmarkedet. Flere af borgerne blev efterfølgende erklæret jobparate. Det sunde valg (BKF) Antal arrangementer i KultuNaut Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har i 2016 igangsat et pilotprojekt Camp 100. Målgruppen for projektet er borgere, der har problemer ud over ledighed. Målet med projektet er en intensiveret indsats og opfølgning for at opnå en større effekt. Formålet med projektet er en mere borgerrettet tilgang, hvor borgeren oplever mere sammenhæng og koordination i forløb og indsats. Nogle borgere der har deltaget i Camp 100 er efterfølgende blevet erklæret jobparate. Antallet af indtastede arrangementer i KultuNaut er faldet med små 2% fra sidste år til (226 færre arrangementer). Om end der de seneste år er set et fald på lignende niveau, vurderes udviklingen som neutral og forventelig under omstændighederne. Den generelle vurdering er stadig, at der er mindst samme antal og øjensynligt flere kulturelle arrangementer i Odense end tidligere. Dette beror f.eks. på antallet af henvendelser i KulturKontakten og