OPFØLGNINGSANALYSE 2015 FOR ØKONOMIUDVALGET

Transkript

1 OPFØLGNINGSANALYSE 2015 FOR ØKONOMIUDVALGET Opfølgningsanalysen er et tillæg til effektregnskabet, hvor der tilbydes mulige forklaringer og uddybende viden om en given udvikling i effektmålet. Effektmål/Indikator Økonomiudvalget Flere private arbejdspladser (Vækstpolitikken) Antal private arbejdspladser Efter tre år med fald i antallet af private arbejdspladser i Odense vendte udviklingen i I 2013 steg antallet af private arbejdspladser igen en smule til private arbejdspladser fra i Udviklingen i antallet af arbejdspladser varierer meget mellem forskellige brancher. Især er der kommet flere arbejdspladser inden for rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, forlag, tv og radio samt hoteller og restauration. Omvendt er der blevet færre arbejdspladser særligt inden for bygge og anlæg, transport samt træ- og papirindustrien. I de kommende år forventes en positiv udvikling blandt andet som en følge af de massive investeringer i byens udvikling og indsatserne under Odense Kommunes vækstpolitik. I Vækstpolitikken er målsætningen, at der frem til 2020 skal skabes flere private arbejdspladser i Odense. Danmarks Statistik opgør antallet af private arbejdspladser med 1½ års forsinkelse, hvorfor udviklingen i 2014 vækstpolitikkens første år - endnu ikke kendes. Vi kan derfor heller ikke se effekterne af vækstpolitikken. På grund af forsinkelsen i data er det desuden ikke muligt på nuværende tidspunkt at se, om ambitionsniveauet for 2015 ( private arbejdspladser) er nået. Øget bystolthed (Vækstpolitikken) Borgernes holdning til Odense Virksomhedernes holdning til Odense Bystoltheden blandt Odenses borgere og virksomheder måles gennem et spørgsmålsbatteri på fire spørgsmål, der samles til et mål fra 0 til 100. Det er gennem statistiske analyser blevet fastslået, at netop disse fire spørgsmål i sammenhæng er gode til at belyse den samlede bystolthed. I den borgerrettede bystolthed, der måles gennem borgerpanelet, vægtes tallet ift. borgernes alder for at imødekomme udfordringer med en underrepræsentativitet af de yngre borgere i panelet. Fra 2014 til 2015 er der sket en større stigning blandt borgerne på godt 6 point. Overordnet set kan man sige, at jo yngre man er, jo større er stigningen i bystolthed. De unge borgere har således oplevet den største stigning, mens den ældste gruppe af borgere faktisk har oplevet et mindre fald i bystolthed. Det er blandt alle de fire spørgsmål, der er sket en forbedring af bystoltheden. Dog trækker Odenses image fortsat bystoltheden en smule ned for borgerne. Da der er tale om første måling på bystolthed blandt virksomheder, er det i sagens natur endnu ikke muligt at fastslå nogen udvikling. Øget positiv synlighed i omverdenen (Vækstpolitikken) Omtale i nationale medier Øget beskæftigelse (Vækstpolitikken) Den positive synlighed er en vurdering af al omtale af Odense i landsdækkende medier, hvor der tages højde for synlighed, læsertal og om omtalen er positiv eller negativ. I 2015 er der kun data tilgængelig for februar til december, da monitoreringen først startede i februar. Kilde: Retriever/Infomedia medieanalyse

2 Antal i beskæftigelse seneste 12 mdr. Denne positive udvikling i beskæftigelsen fra 2013 og 2014 er fortsat i 2015, hvor beskæftigelsestallene for årets sidste måneder dog endnu ikke er opgjort. Den positive udvikling forventes at fortsætte de kommende år som følge af de massive investeringer i byens udvikling og indsatserne under Odense Kommunes vækstpolitik, der trådte i kraft i Målsætningen i vækstpolitikken er, at der frem til 2020 skal skabes private arbejdspladser i Odense. Alt andet lige vil dette smitte positivt af på antallet af odenseanere beskæftiget i den private del af arbejdsmarkedet. Øget produktivitet (Vækstpolitikken) Produktivitet i virksomheder i Odense Øget indkomst (Vækstpolitikken) Vækst i realindkomst i procent Tallet for 2015 kommer i marts Efter en årrække med faldende realindkomst steg realindkomsten i 2014 for andet år i træk. I 2014 var væksten 0,6 pct. Stigningen ligger under stigningen på 1,3 pct. året før og under vækstpolitikkend ambitionsniveau, hvor realindkomsten skal stige med 2 pct. årligt. Udviklingen i Odense er mindre positiv end udviklingen på landsplan, hvor realindkomsten steg med 1,1 pct. Ligeledes er indkomsten steget mindre end i København og Aarhus, hvor realindkomsten steg med henholdsvis 1,7 og 1,1 pct. Udviklingen er dog en smule mere positiv end udviklingen i Aalborg, hvor realindkomsten steg med 0,5 pct. Udviklingen i den gennemsnitlige realindkomst er dog også et udtryk for ændringer i befolkningssammensætningen. Odense oplever i disse år en stor vækst i antallet af studerende. Dette er positivt, men betyder alt andet lige, at det gennemsnitlige indkomstniveau i Odense trækkes ned. Børnefamilierne har typisk de højeste indkomster, og kigger man på deres realindkomst er denne faktisk steget mere i Odense (1,5 pct.) end på landsplan (1,0 pct.). Udviklingen fra 2013 til 2014 dækker således over, at antallet af familier uden børn er steget mere i Odense end i København og Aarhus, mens Odense omvendt ikke har haft samme vækst i antallet af børnefamilier. En sundere arbejdsstyrke (Sundhedspolitikken) Effektmålet dokumenteres ved indikatoren andelen af arbejdsduelige borgere i Odense. Andelen af arbejdsduelige borgere omfatter ud over borgere i job og uddannelse også A-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Indikatoren viser, at udviklingen fra 2014 til 2015 har været positiv. Andelen for 2014 er 75,5 %, og for 2015 er andelen 76,4 %. Andel arbejdsduelige Helbredsproblemer og mentale problemer kan være årsag til, at borgeren ikke er i stand at varetage et job eller uddannelse. Derfor arbejdes der blandt andet med tilbud om kostrådgivning, alkoholbehandling, motion mv., samt indsatser der fremmer den mentale sundhed. Der arbejdes også med indsatser på tværs af forvaltninger med fokus på at få borgere tilbage i job og uddannelse. Et eksempel herpå er Koordineret Indsats (tidligere Koordineret Plan), som har til formål at sikre borgerne et sammenhængende sygedagpenge- og genoptræningsforløb med afsæt i en fælles plan med det sigte at få sygemeldte borgere med genoptræningsplan hurtigt tilbage på arbejde. Projektets resultater foreligger endnu ikke, men de foreløbige analyser viser positive resultater. Et eksempel på en tværsektoriel indsats er frikommuneforsøget Integrated Care, hvor Odense Kommune, Region Syddanmark og PLO Syddanmark i et partnerskab er gået

3 sammen om at afprøve nye samarbejdsformer for blandt andet borgere med stress, angst og depression (SAD). I Integrated Care er udviklet en model, hvor den tværsektorielle og tidlige indsats samt inddragelse af borgeren skal bidrage til at skabe sammenhængende patientforløb, så borgeren oplever at blive understøttet af ét samlet og proaktivt sundhedsvæsen. Forventningen er blandt andet, at perioden på offentlig forsørgelse forkortes ligesom den fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet bevares. En midtvejsevaluering i juni 2015 viser positive resultater. Evalueringen af Integrated Care afsluttes i april Byens rum fremmer det sunde valg (Sundhedspolitikken) Effektmålet Byens rum fremmer det sunde valg måles ud fra indikatoren antal kvadratmeter grønne områder pr. borger. Det forventes, at et øget antal kvadratmeter grønne områder pr. borger vil betyde, at flere odenseanere og med en højere frekvens vælger at benytte Odense Kommunes grønne områder til leg, fysisk aktivitet og socialt samspil. Antal kvadratmeter grønne områder pr. borger Antal kvadratmeter grønne områder pr. borger er i år 2014 beregnet til 88,7 m 2, og i år 2015 er tallet beregnet til 94,7 m 2 (pr. borger 4. kvartal 2015) hvilket betyder en god stigning i antal kvadratmeter grønne områder pr. borger, på trods af, at der samtidig ses en befolkningstilvækst. Udviklingen skyldes overvejende ny-etablerede skovarealer ved Elmelund ( ) og Kohave ( ). Stigningen er endvidere høj, fordi områderne først i løbet af 2015 er blevet registreret, og derfor først nu afspejler sig i tallene. I Planstrategi 2015 skærpes fokus på øget byfortætning og byomdannelse. Det er påvist, at byfortætning har gavnlig effekt for borgernes sundhed. De tættere afstande i den tætte by gør afstande kortere, og dette fremmer fysisk aktivitet for fodgængere og cyklister. Indtænkning af grønne områder og frirumsområder fremmer fysisk aktivitet. Som eksempel ses omdannelsen af bydelen ved og omkring Thomas B. Thriges Gade, hvor der skabes attraktive rammer i byens rum til at fremme det sunde valg. En styrket indsats for borgere med kronisk sygdom (Sundhedspolitikken) Effektmålet operationaliseres som Selvvurderet helbredsrelateret livskvalitet for borgere under forløbsprogrammer og dokumenteres ved indikatoren: Ændring i SF12 score for borgere med kronisk sygdom, som modtager indsatser under forløbsprogrammerne. Indikatoren omfatter de borgere med kronisk sygdom, som får tilbud om patientuddannelse og takker ja til dette tilbud. SF12-scoren et mål, der udtrykker borgerens selvvurderede livskvalitet og funktionsevne. SF12 måles ved opstarten samt afslutningen af et patientuddannelsesforløb. SF12 Fysiske score SF12 Mental score Der er endnu ikke et tilstrækkeligt datagrund for at beregne indikatoren. Der er ca. 100 borgere med kroniske sygdomme (KOL, Hjerte-kar og Diabetes) der hvert år gennemgår patientuddannelsen. Til sammenligning viser den nationale sundhedsprofil for 2013 at 3,8 pct. af deltagerne fra Odense Kommune angiver, at de har kronisk lungesygdom, 4,4 pct. angiver, at de har diabetes og 0,8 pct. angiver, at de har haft blodprop i hjertet. Det præcise antal borgere med kronisk sygdom kendes ikke, men Sundhedsprofilens tal bekræfter, hvad der også på basis af forskellige kilder kan estimeres, at der skønsmæssigt er omkring borgere i Odense Kommune, der lever med en eller flere af disse kroniske sygdomme. Odense kommune har i arbejdet med forløbsprogrammer for kronisk syge borgere, ud over patientuddannelse, følgende indsatser: KOL genoptræning, hjerte

4 genoptræning, individuelle rehabiliteringsforløb rettet mod borgere med knogleskørhed og kræftrehabilitering. Lighed i sundhed (Sundhedspolitikken) Andel af unge i alderen år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse Effektmålet Lighed i sundhed måles ud fra andelen af unge i alderen år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, inklusiv unge i forberedende aktiviteter såsom VUC. Uddannelsesniveau har stor indflydelse på den enkeltes sundhedstilstand. Derfor anses uddannelse som en vigtig faktor i arbejdet med at skabe større lighed i sundhed. Andelen, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, var i ,0%, mens den i 2015 er steget til 90,7%. Således fortsætter den svagt stigende tendens, der er set gennem de seneste år. Odense Kommune arbejder på flere fronter med at understøtte, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, blandt andet gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense og Omegn. Strukturelt set arbejder Odense Kommune på at reducere omvalg og frafald, har skærpet opmærksomheden på overgangen til uddannelse og har massivt fokus på uddannelse i beskæftigelsesindsatsen for unge. Som eksempel på en tværgående indsats i Odense Kommune etableres en række moderne sundhedshuse, som kommer til at hedde VIVO. Sundheds-, social- og kulturtilbud fra de forskellige forvaltninger samles i VIVO, samtidig med der er plads til frivillige aktiviteter. Formålet med VIVO er at tage en mere helhedsorienteret tilgang til borgernes udfordringer, samt at opnå en bedre kontakt til de borgere, der i dag ikke anvender de kommunale tilbud. Intentionen er, at fremme borgernes sundhed og trivsel gennem deltagelse i aktiviteter og fællesskaber. For unge har det afgørende betydning for deres fastholdelse i uddannelse, at de og deres forældre indgår i sociale relationer og trives. Det nemme valg er det sunde valg (Sundhedspolitikken) Middellevetid Middellevetid er valgt som en samlet indikator for effektmålet, da middellevetiden er god til at indfange de helbredsmæssige konsekvenser relateret til de fire KRAMfaktorer. Det er dokumenteret, at rygning, fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost er årsag til ca. 40 pct. af alle dødsfald. Den forventede middellevetid i Odense Kommune var i 2013 og 2014 henholdsvis 78,9 år og 79,3 år. Der ses således en svag stigning i middellevetiden. Denne stigning følger med stigningen i middellevetiden på landsplan. I den nationale sundhedsprofil 2013 adskiller Odense Kommune sig ikke væsentligt fra landsgennemsnittet mht. alkoholforbrug og rygning, og der var tillige sket et fald sammenlignet med Det forventes, at en nedgang i antallet af rygere og borgere der har et overforbrug af alkohol, på længere sigt, vil have en positiv effekt på middellevetiden. Der ses ligeledes en betydelig overdødelighed blandt borgere med psykisk sygdom. I regi af sundhedsaftalen fortsættes arbejdet med udmøntning af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilsygdomme for mennesker med sindslidelse, med det formål at reducere overdødeligheden. Der er en række indsatser i Odense Kommune der har fokus på KRAM-faktorerne rygning og alkohol, og arbejdet med forebyggelsespakkerne på området. Dette sker blandt andet gennem indsatser på tværs af kommunens forvaltninger, eksempelvis tobaksnetværket og netværk for rusmidler, der understøtter en samlet koordineret indsats over for hhv. rygning og rusmidler. Der samarbejdes bredt med folkeskoler og ungdomsuddannelser om restriktioner og forebyggende indsatser vedrørende rygning og alkohol. Foruden de forebyggende indsatser på tobaks- og rusmidler er der også

5 rådgivende og behandlende indsatser i form af rygestopkurser, stof- og alkoholbehandling der tilbydes bredt. En stærkere mental sundhed (Sundhedspolitikken) Andel der ikke har det godt for tiden (Målt for: 5., kl.) Effektmålet En stærkere mental sundhed måles ud fra spørgsmålet Hvordan har du det for tiden?, som er et af spørgsmålene, der indgår i Sundhedsprofilerne for børn og unge i 5. klasse samt klasse. En god mental sundhed er et vigtigt fundament for trivsel og velvære hos børn og unge, og dermed et grundlag for en sund personlig, læringsmæssig og social udvikling. Der ses en sammenhæng mellem mentale helbredsproblemer tidligt i livet og forekomst af senere psykiske symptomer og lidelser. Andelen, der ikke har det godt for tiden, blev i 2013 og 2014 målt til henholdsvis 4,4% og 5,1%, hvilket betyder, at der ud fra målingen er et stigende andel børn og unge med dårligt mentalt helbred i de adspurgte klassetrin i Odense Kommune. Der er ikke blevet udarbejdet en børnesundhedsprofil for Det er svært at finde entydige forklaringer på udviklingen i den mentale sundhed, idet mental sundhed som begreb generelt er vanskeligt at måle, da både sociale og miljømæssige faktorer spiller ind. Odense Kommune har en række sundheds- og trivselstilbud til børn og familier hvor mental sundhed indarbejdet i indsatsernes fokus. Bandt andet understøttes elevernes sociale, faglige og psykiske trivsel af de professionelle i tilrettelæggelse af et inkluderende læringsmiljø gennem bl.a. gennemførsel af sundhedsprofilundersøgelser og udarbejdelse af sociale årsplaner for den enkelte klasse, årgang eller hele skolen. Dette skaber bl.a. afsæt for arbejde med personlige og sociale kompetencer, så som kommunikationstilgange, konflikthåndteringsredskaber, samarbejdsformer m.m. Odense er en ambitiøs klimakommune (Miljøpolitikken) CO 2 -udledningen i Odense Miljøpolitikkens mål er at støtte op om de nationale klimamål og få en bæredygtig uafhængig energiforsyning baseret på indenlandske brændsler. Arbejdet med en fælles fynsk energiplan Energiplan Fyn, er nu inde i en afsluttende fase med en politisk høring. Planen skal sikre en effektiv udnyttelse af de fynske VE-ressourcer og et tæt samarbejde mellem kommuner og private aktører. Effektmålet er en reduktion af CO2-udledningen i Odense med 20 % i 2020 i forhold til Der er i denne afrapportering taget udgangspunkt i den CO2 opgørelse der laves i forbindelse med den årlige Klimakommune opgørelse. Den viser et fald i CO2 udledningen på ca. 32% for EL og ca. 30% for varme. En del af dette fald skyldes et fald i emissionerne pr. energienhed i perioden på henholdsvis 19% og 22% for henholdsvis el og fjernvarme. Samlet CO2-regnskab for hele kommunen som areal udarbejdes når Energistyrelsen frigiver deres beregner (skulle have været færdig i 2015). Andel af vedvarende energi i el og varmeproduktionen Effektmålet er, at energiforsyningen i 2030 er bæredygtig, uafhængig og baseret på indenlandske brændsler. I 2014 var andelen af vedvarende energi i elforbruget steget til 52,5 % og i fjernvarmeproduktionen til 55%. I Energiplan Fyn samarbejdet har man kortlagt de bæredygtige fynske ressourcer, der kan komme i spil i forbindelse med den grønne omstilling af energisystemet. Der arbejdes på at sikre et godt grundlag for samarbejde mellem alle aktørerne på energiområdet for at sikre en effektiv og langsigtet udnyttelse af de fælles ressourcer og sikre mod suboptimering. Samtidigt har der også været fokus på at se om der kunne være områder hvor Fyn kunne komme til at spille en særlig rolle på energiområdet på baggrund af de Fyns ressourcer. Samarbejdet har haft fokus på vindkraft, EL- og varmeforsyning, overskudsvarme, fynsk biomasse og biogas, transport, affaldshåndtering, energibesparelser og energiafgifter.

6 Øvrige indsatser i Miljøpolitikkens tilhørende Strategi, som understøtter målet: Odense er en ambitiøs klimakommune : Udbredelse af fjernvarme i kommunen Udnyttelse af overskudsvarme fra industrien Samarbejde med bygherrer om energieffektivt nybyggeri Grøn Erhvervsvækst Bedre Bolig Energy Lean i kommunens egne bygninger Klimatilpasningsplan Risikostyringsplan Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar (Miljøpolitikken) Antal nye grønne jobs Effektmålet i 2017 er, at Nye bæredygtige løsninger er udviklet via nye samarbejder, som har været med til at skabe flere nye jobs. Indikatoren er Antal nye grønne jobs, som der vil blive målt på første gang i Byrådet har med Miljøpolitikken Bæredygtige Sammen besluttet, at vi i Odense skal skabe bæredygtig udvikling sammen og gøre det til en del af byens vækst. Det betyder, at vi skal samarbejde om at udvikle og afprøve ny teknologi og nye løsninger, som skaber nye jobs i Odense. De mange bystrategiske projekter, som gennemføres i disse år har et kæmpe potentiale, der skal udnyttes til at skabe de grønne jobs og medvirke til at gøre Odense kendt som en bæredygtig storby. Antal gennemførte udbud i Odense Kommune indeholdende bestemmelser og bæredygtighed Målet er, at Odense Kommune via udbud og indkøb medvirker til at fremme innovation og udvikling af bæredygtige produkter og ydelser hos leverandører. Bæredygtige bestemmelser i udbud indeholder krav inden for miljø, arbejdsmiljø mv., der ligger udover gældende lovgivning. Odense Kommune deltager bl.a. i Partnerskab for offentlige grønne indkøb og har sammen med Staten og andre kommuner forpligtet sig til at stille krav inden for en række områder, som implementeres efterhånden, som der udarbejdes nye udbud på disse områder. I 2015 er der gennemført 30 udbud med bæredygtige bestemmelser. Arbejdsklausuler Der er etableret en kontrolenhed til at varetage kontrollen af den af byrådet vedtagne arbejdsklausul. Der foretages kontrol på kommunens kontrakter, hvori arbejdsklausulen er implementeret, ligesom de forskellige brancher rådgives og informeres om forholdene. Der er vedtaget en fælles fynsk arbejdsklausul, således leverandørerne møder den samme arbejdsklausul uanset hvilken fynsk kommune, de indgår aftaler med. Kontrolenheden har tillige indgået samarbejdsaftaler om kontrol og overholdelse af den fælles fynske arbejdsklausul med Vandcenter Syd, SamAqua, Odense Renovation, Kerteminde, Svendborg og Nyborg kommuner samt indgået partnerskabsaftale med Boligsamarbejdet i Odense. I 2015 er der gennemført 31 udbud indeholdende arbejdsklausuler. Øvrige indsatser i Miljøpolitikkens tilhørende Strategi, som understøtter målet: Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar : Bæredygtige Boligområder Civilsamfundsstrategien og Center for Civilsamfund Motionsguider for ældre Odense Bæredygtighedsråd Gang i byens borgere Grønt Partnerskab De bystrategiske projekter og andre byudviklingsprojekter Planstrategien

7 Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer (Miljøpolitikken) Andel bilture ift. alle transportture Miljøpolitikkens effektmål i 2017 er, at miljøbelastningen fra biltrafikken i bymidten er reduceret. I januar 2014 vedtog byrådet Mobilitetsplan , som er en handlingsplan på en række konkrete indsatser på mobilitetsområdet. Planens mål er, at øge den bæredygtige mobilitet. I perioden er andelen af bilture i forhold til alle transportture i Odense 54%, og der kommer ny opgørelse fra DTU for 2014 i marts Odense Kommunes egne biler: Økonomiudvalget har i 2014 besluttet, at Odense Kommunes fossilt drevne biler over en 4 års periode skal udskiftes til elbiler, og at alle kommunens biler skal samles på et værksted. Det vil medvirke til at øge kendskabet til elbiler både blandt kommunens medarbejdere men også hos borgerne. Andel cykelture ift. alle transportture Antal brugere af letbanen Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense (Miljøpolitikken) Andel af børn og unge, der har lyst til at lære noget i skolen Mere udeliv i dagtilbud øget anvendelse af byens grønne områder og byrum Haver til Maver Vores by vores løsning innovationsprojektuge for 8. klasser Seniorer i skolen Madordning i dagtilbud Cykelglad skole Samarbejde med Forsyningsselskaberne om undervisningsforløb Læs mere: Andel af børn og unge, der er medlem af en forening Andel af børn og unge (0-25 år), der er medlem af en forening er fra 2014 til 2015 steget fra 51,9 % til 53,5 %. Øvrige indsatser i Miljøpolitikkens tilhørende Strategi, som understøtter målet: Børn og unge er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense : By-udehuse øget anvendelse af byens grønne områder og byrum Haver til Maver Leg og læring i bevægelse under innovationssporet Sammen om de yngste Remida Center Odense Center for Kreativt genbrug Elsesminde Produktionshøjskole Seniorer i skolen Læs mere: Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske fødevarer (Miljøpolitikken) Andel af økologiske fødevarer i Odense Kommunes køkkener Økologi i virksomheden Odense Kommune: Odense Kommune vil fremme brug af klimavenlige og økologiske fødevarer og har i december 2014 fået tilsagn om midler fra økologifremmepuljen under NaturErhvervsstyrelsen til at dække omkostningerne til uddannelse af køkkenpersonale i Byens Køkken og personalekantinerne. Målet er en omlægning til klimavenlige fødevarer og 45 % økologi i kantinerne, og 20 % i Byens Køkken i stigende mod 60 % i 2020.

8 I Byens Køkken anvendes økologisk mælk, mel, kartofler, rodfrugter, kål, løg. Økologiprocenten ligger ultimo 2015 på 35% Kantinerne har i hele 2015 arbejdet målrettet med implementering af økologiske fødevarer. Der foretages kvartalsvise målinger for alle kantiner. Den gennemsnitlige økologiprocent for 2015 var på 34,79%. Vi måler i kg. En målsætning på 45% økologi arbejder vi på. Specielt på områderne mejeriprodukter, grøntsager og kaffe er vi godt på vej. 28 børnehuse har valgt en frokostordning, hvor fødevarerne er 80 % økologiske. Andel af landbrugsjord, der dyrker økologisk i Odense Ifølge tal for Landbrug og Fødevarer udgør det økologisk dyrkede landbrugsareal i ,9 % af det samlede dyrkede areal i Dk. I 2012, 2013 og 2014 er hhv. 4,3 %; 4,9 % og 5,3 % af det markblokareal, som der søges landbrugsstøtte til i Odense Kommune dyrket økologisk. I 2008 lå niveauet på 4,0 %. Status i 2015 i forhold til det tidligere nationale mål om en fordobling af det økologisk dyrkede areal fra 2007 til 2020 er, at det på landsplan er steget med 21 %, hvor Odense i samme periode har haft en noget mindre stigning. Ved vurdering af procentsatserne er det vigtigt at bemærke, at det aktive landbrugsareal i Odense Kommune mellem de angivne år ikke er konstant men falder. Derfor giver de absolutte tal med antal hektar dyrket økologisk et mere retvisende billede af omfanget. Alle Odense Kommunes egne bortforpagtede dyrkningsarealer er i forbindelse med udbud forudsat dyrket uden brug af pesticider jf. politisk beslutning i Der er enkelte kontrakter, som ikke siden indgåelsen har været i genudbud og disse arealer dyrkes konventionelt. I 2015 er status, at der dyrkes 3,25 ha konventionelt, 119,5 ha med pesticidfri drift og 259 ha med økologisk drift. Med iværksættelse af den nye Landbrugsreform 2015 bortfaldt et krav om tilbagebetaling af omlægningsstøtte til økologisk jordbrug for alle nye aftaler, hvis en kontrakt skulle blive afbrudt i omlægningsperioden. Som følge heraf er ledige dyrkningsarealer ejet af Odense Kommune herefter blevet udbudt med krav om omlægning til økologisk jordbrug, eller fortsat økologisk dyrkning. Øvrige indsatser i Miljøpolitikkens tilhørende Strategi, som understøtter målet: Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologisk fødevarer : Kærby Mose vådområde Dyrelivets frie bevægelighed Forbedret naturpleje langs Odense Å Økologisk havekursus Fælles økologisk nyttehave ved Elsesmindevej Fairtrade By Odense Læs mere: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense (Miljøpolitikken) Nyetableret hektar naturarealer i Odense (%-vis forøgelse ift. 2009) Målet i 2015 og 2017 er, at arealet med skov og natur er forøget med henholdsvis 20 % og 40 % i forhold til I løbet af 2014 er en væsentlig del af Elmelundsskoven etableret, hvilket er den væsentligste årsag til, at arealet allerede i 2014 er forøget med 23, 1 %. Elmelund Skov har været igennem en længere proces med borgerinddragelse. Efter planen er færdiggjort, er der fortsat arbejdsmøder med forskellige brugergrupper - MTB-cyklister, ryttere og en gruppe, der arbejder for en naturskole i Elmelund Skov. Odense Kommune er også med i en gruppe, der arbejder for et Generationsmøde i Elmelund Skov - det er børnehuse i Bolbro og Hunderup, frivillig fra Bolbro Brugerhus og UCL- pædagoguddannelsen.

9 Der er nedsat et Elmelund Skov Brugerråd, hvor Naturstyrelsen og Odense kommune har inviteret folk til at melde sig til rådet, hvis de gerne vil bidrage til udviklingen af aktiviteter i skoven. I 2014 og 2015 er den nye skov ved Kohaveskoven blevet etableret. Skoven er erstatningsskov for den skov der er blevet fældet i forbindelse med Munkebjergvejens forlængelse. Øvrige indsatser i Miljøpolitikkens tilhørende Strategi, som understøtter målet: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense : Plan for grundvandsbeskyttelse Bytræer og Partnerskaber Nye løsninger i byudviklingsprojekterne Bedre natur Den nye legerute Borgerinddragelse og samarbejde med lokalområderne Kurser for borgerne om alternativ brug af pesticider Læs mere: En tæt storby bygget på kvalitet (Storbytransformationen) Indbyggere pr. kvadratkilometer i udvalgte områder For Odense indre havn ses der en stigning på 15 %. For letbanekorridoren ses der en lille stigning på 1,5 %. For bymidten ses der en stigning på 1,7 %. Fysisk tæthed Der er ikke opgjort tal fra 2014, hvorfor der ikke er noget sammenligningsgrundlag. Indikator for fysisk tæthed i de bynære områder Odense Kommune - Gennemsnitlig etagehøjde 1,39 - Brutto bebyggelsesprocent på 7% Bymidten - Gennemsnitlig etagehøjde 2,62 - Brutto bebyggelsesprocent på 66% Odense indre havn - Gennemsnitlig etagehøjde 2,21 - Brutto bebyggelsesprocent på 48% Letbanekorridor - Gennemsnitlig etagehøjde 2,08 - Brutto bebyggelsesprocent på 35% Samlet set er der behov for at øge den fysiske tæthed i de udpegede områder. En levende storby med stærke fællesskaber (Storbytransformationen) Antal fodgængere i bymidten Der er fra 2014 til 2015 sket et fald i antallet af fodgængere på 3 % i hverdagene fra kl Vi kan ikke sammenligne lørdagstællingerne, da lørdagstællingen i 2015 måtte aflyses pga. problemer med indsamling af data. Hvis vi ser på udviklingen fra 2008 til 2015 i hverdagene, har der været status quo i antallet af fodgængere. Hvis vi ser på udviklingen fra 2008 til 2014 på hverdage var der et fald i antal fodgængere i bymidten på 9 %. Om lørdagen var der derimod en stigning på 39 % fra 2008 til 2014 set over hele dagen. Fælles for udviklingen fra 2008 til 2014 og fra 2014 til 2015 er en stigning i antallet af fodgængere fra kl. 18 til 21, hvilket kan tænkes at have en relation til det øgede kulturog restaurationsudbud. Samtidig er der et mindre fald i hverdagene i antallet af fodgængere fra kl , i butikkernes åbningstid i hverdagene. Samlet set kunne det tyde på, at bymidten går fra udelukkende at være en praktisk

10 detailhandelsdestination til i højere grad at være en oplevelsesdestination. Supplerende tal på den levende storby: Antal kulturarrangementer, antal restauranter, udeservering Kulturarrangementer Antallet af kulturarrangementer er fra 2014 til 2015 faldet med knap 3 % fra i 2014 til i Det er svært at sige om udviklingen er udtryk for et egentligt fald i antallet af kulturarrangementer, eller om færre af kulturarrangementerne er blevet indtastet på Kultunaut, som er udgangspunkt for opgørelsen. Restaurationer (servering af mad og/eller drikkelse) Fra august 2014 til januar 2016 er antallet af restaurationer i Odense steget med knap 4 %, hvilket i perioden er den største stigning blandt de danske store byer. Antallet af restaurationer svarer til, at der pr. januar 2016 er 3,58 restauration pr indbygger, hvilket er det næsthøjeste tal sammenlignet med de øvrige store byer i Danmark, kun overgået af København. Restauranter med udeservering I Odense er antallet af restaurationer med udeservering steget med knap 12 % fra 2014 til 2015, så der i 2015 er 123. Andel forskellige ejerformer, boligstørrelser og boligformer i nye områder Forskellige boligstørrelser i nye byområder Der er ikke opgjort tal for 2014, og der er derfor ikke noget sammenligningsgrundlag. Odense Kommune 9 % er 50 kvm eller under 24 % er mellem 51 og 74 kvm 26 % er mellem 75 og 99 kvm 41 % er 100 kvm eller over Bymidten 17 % er 50 kvm eller under 38 % er mellem 51 og 74 kvm 25 % er mellem 75 og 99 kvm 20 % er 100 kvm eller over Sammenligner man bymidten med Odense Kommune som helhed, er det tydeligt at der mangler store boliger for at opnå et blandet boligtilbud. Det kan derfor være vanskeligt at tiltrække familier til bymidten. Til gengæld er der en overrepræsentation af mindre boliger, der traditionelt retter sig mod unge. Odense indre havn 4 % er 50 kvm eller under 43 % er mellem 51 og 74 kvm 26 % er mellem 75 og 99 kvm 27 % er 100 kvm eller derover Som udgangspunkt er der en god blanding af forskellige boligstørrelser på Odense indre havn. Der vil imidlertid blive bygget et betydeligt antal ungdomsboliger over de kommende år. Letbanekorridor 14 % er 50 kvm eller under 40 % er mellem 51 og 74 kvm 30 % er mellem 75 og 99 kvm

11 16 % er 100 kvm eller over Der er flere af de mindre boliger langs med letbanekorridoren sammenlignet med Odense som helhed. For at skabe mere blandede boligområder kan der være behov for at bygge flere større boliger i letbanekorridoren. En konkurrencedygtig storby (Storbytransformationen) Andel af færdiguddannede der bliver boende i Odense 2015: 69,2 % 2014: 68,6 % Andel af unge der vælger at tage sin videregående uddannelse i Odense 78,9 % af de der boede i Odense som 18 årige, bor i 2014 i Odense og modtager SU som 21 årige. I 2015 er andelen faldet til 78,2 %. Der er altså sket et lille fald i andelen af unge bosat i Odense som 18 årige, der vælger at tage deres videregående uddannelse i Odense. Supplerende: Der følges en række mål relateret til vækstpolitikken, og da der her er en del overlap til konkurrencedygtig storby, suppleres effektmålet ikke yderligere. Danmarks grønneste storby (Storbytransformationen) Procent af borgerne, der har <300 m til et grønt område 2015: 93,3 % 2014: Da By- og Kulturforvaltningen har ændret opgørelsesmetoden for definitionen af grønne områder, kan tallet fra 2014 ikke sammenlignes med tallet fra Det tidligere tal tog udgangspunkt i et driftskort, mens der sidenhen er blevet produceret et kort til revisionen af kommuneplanen, der viser de forskellige typer grønne områder. Procent af borgerne, der har <300 m til grønt område Samtidig er det væsentligt, at være opmærksom på, at målingen er foretaget i fugleflugtslinje, og derfor ikke tager højde for at jernbane, åen, fjorden og større vejanlæg, som eksempelvis motorvejen gør det svært at nå de grønne områder, der ligger inden for 300 meter af ens bolig. På samme måde er der heller ikke taget højde for hvor indgangene til de grønne områder ligger derfor kan afstandene godt være større. Samlet overvurderes tallet derfor. Samlet set er der behov for supplerende mål for realiseringen af Danmarks grønneste storby. Det har været forsøgt at få tal på antal bytræer, nyetableret hektar naturarealer, og antal grønne tage hos By- og Kulturforvaltningen uden at det har været muligt. Tallene vil blive en del af den næste effektmålingsanalyse, ligesom der vil blive arbejdet på at udpege supplerende mål i forbindelse med den strategiske handleplan for realiseringen af Danmarks grønneste storby. En tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet (Storbytransformationen) Antal rejsende i den kollektive trafik i Odense skal årligt øges med 3% frem til 2020 Fra 2013 til 2014 var der en stigning på 1,53 %, mens der i de to første kvartaler i 2015 har været en stigning på 1,52 % i forhold til de to første kvartaler i Målet om en årlig forøgelse af antal rejsende i den kollektive trafik er derfor ikke opfyldt. Det skyldes at rejsetiden er forøget som følge af forberedelse til anlæg af letbanens etape 1. En del af de midler der var afsat til initiativer, der skulle øge antallet af kollektive rejsende bruges i stedet til tiltag, der ikke direkte kan forvente at øge passagertilvæksten, men snarere formindske tab af passagerer. De resterende er omprioriteret til anden side. Såfremt målet skal nås kræver det en højere prioritering af busserne i perioden frem til Supplerende data fra Transportvaneundersøgelsen (TU) 2015, viser at: - 53 % af turene foretages i bil - 24 % af turene foretages på cykel - 15 % af turene foretages på gåben

12 - 3 % af turene foretages i bus - 2 % af turene foretages i tog - 2 % af turene foretages med øvrige transportmidler Transportvaneundersøgelsen 2014 viser at: - 54 % af turene foretages i bil - 22 % af turene foretages på cykel - 17 % af turene foretages på gåben - 3 % af turene foretages i bus - 2 % af turene foretages i tog - 2 % af turene foretages med øvrige transportmidler Det er positivt at antal af ture på cykel er steget, samtidig med at antallet af ture i bil er faldet. Dog har der i samme periode været et fald i antallet af ture foretaget på gåben. Det er vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelsen er baseret på interviews med et repræsentativt udsnit af årige danskere, der spørges til deres rejseaktivitet dagen forinden, hvilket kan forklare eventuelle afvigelser mellem udviklingen i tallene fra Transportvaneundersøgelsen og de egentlige tal fra den kollektive trafik Undersøgelsen giver imidlertid et godt billede af forholdet mellem de forskellige transportformer. Odense Kommune gør det nemt at være frivillig (Civilsamfundsstrategien) Antal frivillige Antal foreningsmedlemmer Antal aktiviteter Antal frivillige og Antal foreningsmedlemmer: De folkeoplysende og de frivillige sociale foreninger udgør tilsammen mere end 70 % af alle foreninger i Odense Kommune og støttes henholdsvis med midler via 18 og 79 i Serviceloven og efter Folkeoplysningsloven. Målinger i disse to områder vurderes derfor som en tydelig indikator på den samlede udvikling. Frivilligcenter Odense, der har ca. 90 frivillige sociale foreninger som medlem og Fritid og Eliteidræt, der er i kontakt med ca. 450 folkeoplysende foreninger beder begge i forbindelse med andre undersøgelser/kontakt til foreningerne - om oplysninger for antal medlemmer og antal frivillige. Den første måling på antal medlemmer og antal frivillige gennemføres for både det sociale og det folkeoplysende område i september 2016 (baseline). Antal aktiviteter: Oprindeligt blev det besluttet, at der via CVR-registret skulle trækkes antallet af frivillige og folkeoplysende foreninger, da det ville give en indikation af foreningsaktiviteterne. Det har dog vist sig, at CVR-registret ikke er validt. Derfor indsamles data via spørgeskemaer til de relevante foreninger. Dataindsamleingen sker i forbindelse med forskningssamarbejdet med Professor Bjarne Ibsen, SDU, og der er data tilgængelige første gang i 2016 og igen i De kommunale rammer inviterer til samspil og muliggør, at civilsamfundet kan realisere sit potentiale (Civilsamfundsstrategien) Antal nye initiativer og nye samarbejder mellem Odense kommune og civilsamfundet Som en del af forskningssamarbejdet Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor ved professor Bjarne Ibsen SDU blev der i december 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 228 institutioner, afdelinger og indsatser i Odense Kommune. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 71. Af besvarelserne har 123 institutioner, afdelinger og indsatser svaret ja til spørgsmålet Har institutionen et samarbejde med foreninger og frivillige? svarende til ca. 67%.

13 91 institutioner, afdelinger og indsatser har svaret ja til spørgsmålet Henviser eller vejleder institutionen til aktiviteter i og medlemskab af foreninger? svarende til 59,5%. Odense er en by præget af fællesskaber, der favner (Civilsamfundsstrategien) Antal borgere med lokalt engagement I Odense Kommunes Borgerpanel angiver 92 % af besvarelserne, at borgerene i en eller anden sammenhæng - er aktive i et eller flere lokale fællesskaber. I spørgeskemaet oplistes en lang række eksempler på lokale fællesskaber. Panelets deltagere angiver oftest at være deltagere i nabo-, idræts- og lokalsamfundsaktiviteter som fx i beboer- eller grundejerforeninger. 12 % svarer Andre lokale fællesskaber, hvilket tyder på, at de oplistede kategorier ikke er udtømmende. Ved næste måling tilføjes derfor et nævn hvilke med henblik på at få yderligere viden om den mangfoldighed af lokale fællesskaber, der findes og opstår i Odense.