OK-fornyelse og sammenkædningsregler

Transkript

1 OK-fornyelse og sammenkædningsregler Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA 3F Vejle, Vejle

2 OK-17: ja til forslaget Ødelægger statistikken for storstrejker normalt 13 års mellemrum (nu er der gået 19 år siden sidst!) En håndsrækning til erhvervslivet (fagforeningsformand) Splittede fagbevægelsen især i diskussion om sammenkædningsregler 2

3 OK-17: Arbejdsgiverkrav forud Forbedring af lønkonkurrenceevnen Forbedret arbejdsudbud Øget fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdstiden Moderniseringer af OK er (Horesta) 3

4 OK-17: Arbejdstagerkrav forud Penge på bordet sikre reallønnen Minimalløn- og normallønsforbedringer Indsats mod social dumping Øget tryghed ved bedre efter- /videreuddannelse og bedre kompensation Seniorordninger som rettighed 4

5 OK-17-diskussionerne efter Arbejdstid: 42- eller 37-timers arbejdsuge? For små lønstigninger, mens erhvervslivet skovler penge ind? Indsats mod social dumping for svag? Uddannelse for små forbedringer? Udemokratiske sammenkædningsregler? 5

6 Gaver til jer? 6

7 Hvad fik I? OK-fornyelse med 37 timer, dog mulighed for 42 timer efter forhandling Små nominelle lønstigninger (igen, igen) Reelt ingen nye instrumenter mod social dumping 200 mio. til efter-/videreuddannelse og seniorordningsforbedring Sammenkædning af afstemninger: Ja 7

8 Overenskomster Et historisk produkt med 118 år på bagen - sammenkædning dog yngre Et kollektivt erfaringsprodukt En fordel for både lønmodtagere og arbejdsgivere Et system med egen fagretslig regulering 8

9 9

10 HISTORIEN (FOR)TÆLLER Arbejderbevægelsen startede som en faglig og politisk enhed (Louis Pio): 1. Internationale 1871 Fagbevægelse og parti formelt adskilt i 1878; men samarbejde (frem til 1995/2003) Organisering forbedres i gode tider tilbagegang i dårlige tider Mod landsdækkende organisering i 1890 erne 10

11 Septemberforliget dages arbejdskamp Forlig September 1899: - gensidig anerkendelse af organisationerne - kollektive overenskomster - 4: arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet - fredspligt 11

12 Første statslige initiativer Økonomisk støtte til selvstændige arbejdsløshedskasser (a-kasser) Begyndende statsliggørelse af understøttelse Nedsættelse af arbejdsretslig kommission

13 Staten giver arbejdsretslige rammer 1910 Den Faste Voldgiftsret (Arbejdsretten) Norm for Regler for behandling af faglig strid Forligsmandslov 13

14 Afgørende sondring Interessekonflikter: når der ikke er kollektiv overenskomst, ved frigørelse fra tidligere overenskomst kollektive kampskridt kan lovligt tages i brug (strejke, blokade hhv. lockout, boykot) Retskonflikter: ved fortolkning af eller brud på eksisterende overenskomst fagretslig behandling 14

15 Overenskomster Omfatter både Hovedaftaler, tiltrædelsesoverenskomster og almindelige overenskomster Er fremtidsrettede og tidsbestemte Er områdeoverenskomster Binder parterne: også selv om en arbejdsgiver f.eks. skifter arbejdsgiverorganisation (jf. jeres Vejlegården-konflikten) 15

16 Forligsmandens beføjelser (1910) Få, begrænset til at skulle mægle mellem stridende parter (undgå arbejdsstandsning ved neutral mægling) Statslig repræsentant på arbejdsmarkedet, der skulle bistå organisationerne i at finde hinanden men kunne også fremsætte mæglingsforslag Organisationerne afgjorde selv afstemningsprincipper Forligsmandsloven en forsøgslov (4 år, fornyelse) 16

17 1921: Ny forligsmandslov Fornyelser af loven i 1914 og 1918 med uændret indhold 1921: Der skulle udpeges 3 i stedet for 1 forligsmand Overenskomster udløb på forskellige tidspunkter, men inden for ½ år Afstemningsregel: Kun rene ja- og nejstemmer talte 17

18 De knap så glade 1920 ere Første SD ske regering med Thorvald Stauning i spidsen Første statsindgreb truer i 1925 udskudt til ok 1933 fulgt af over 50 siden! Arbejdsmandsforbundet ud af LO i en periode Madsen-Mygdal-regering , der fører renlivet liberalistisk politik S-R regering

19 1930 ernes krise Massearbejdsløshed i nazismens skygge Forligsmanden tiltager sig nye beføjelser 1931 Centralisering af OK-forhandlinger, fælles udløb 1933: Kanslergade-forliget (faglig og politisk løsning) første statsindgreb 1934: Forligsmanden får lov at sammenkæde forhandlinger og afstemninger 19

20 Forligsmandens beføjelser (-1931) 1925: ret til at udsætte en varslet konflikt i en uge (udsættelsesretten) 1931: Forligsmanden hjalp arbejdsgiverne ved at fremsætte et forligsforslag til en fællesoverenskomst for alle fag (reelt ikke lovmedholdeligt). Forslag først vedtaget i anden omgang på lønmodtagerside Skotøjsarbejderne stemte også nej i anden omgang. Blev sendt i konflikt og tabte. 20

21 Forligsmandens beføjelser (1934) 1934: Positiv sammenkædningsret for forligsmanden: Kunne lægge områder sammen Forligsmandens indgrebsmuligheder udvidet til strid, der havde samfundsmæssig betydning Indførelse af præcise afstemningsregler Først her blev urafstemninger det normale (ellers kompetente forsamlinger) og regler for afvejning af de to typer af stemmer 21

22 Faglige fornyelser ( ) 1936: Parterne enige om nye forhandlingsregler: - landsoverenskomster med fælles udløbstid - længere varighed for OK end 1 år - køreplan for OK-forhandlinger - opsigelser af OK fra 3 mdr. til 14 dage Centraliseringstendenser: DsF styrket (det snævre forhandlingsudvalg afgørende) : Tvungen faglig voldgift (Arbejds- og Forligsnævnet), 12 mæglingsmænd (1945) 22

23 Efterkrigserfaringer (1950 erne) 1951: Forhandlingsregler, med adskillelse af generelle og specielle krav (fornyet 1960, 1964) 1958: Ny forligsmandslov med ret til egne initiativer for forligsmanden og ret til at udsætte konflikter i to omgange (2 uger). Ændring af afstemningsregler. Sammenkædning kan ikke ske på tværs af gruppedeling (som parterne bestemmer) 1960: Ny hovedaftale mellem LO og DA 23

24 Den første efterkrigstid ( ) Vækst i produktion, investering og beskæftigelse Storkonflikt 1956 og ny centraliseringsbølge 1961-OK-fornyelse med decentralisering (8 grupper) og uden forligsmandsinitiativer Helhedsløsning 1963 (centrale forhandlinger) Velfærdsstaten udbygges - SD i regeringsbærende position 24

25 1970 er og 1980 er-erfaringer Indkomstpolitiske forsøg mislykkes under VKR ( ) Indkomstpolitisk indgreb (1975, 1977, 1979) i krisesituationer (forligsmanden stik-i-rend-dreng for regeringen: laver mæglingsskitse ) Decentrale forhandlinger påbegyndes i 1980 erne ny decentral løndannelse i det private Schlütter-regering indleder borgerlig regeringsdominans (i 2/3-del af tiden siden) 25

26 Nye tider Ny politikmodel siden 1990 erne Neo-liberalismen som politisk ideologi dyrket 90 ernes S-eksperimenter med aktiv politik afløst af 00 ernes neo-liberale politikker (også under S-SF-R-regering) Decentrale forhandlinger har sat LO på sidelinjen forbundene viser deres suverænitet Løndannelsen givet mere fri (minimallønssystem) Nye afstemningsregler (ændrede procentkrav) 26

27

28 Den danske model? (Resultater fra en Google billedsøgning) Fremtid for fælles regulering mellem fagforeninger og arbejdsgivere?

29 Regulering af arbejdsmarkedet Hvem skal regulere? Arbejdsgiverne alene Arbejdsmarkedets parter sammen Politikerne alene (hjemlige eller EU) 29

30 Den danske model ideel forståelse En privat reguleringsmodel med kollektive overenskomster Høj organisationsgrad og bred OK-dækning, legitimitet Flerniveau-regulering, fleksible rammeoverenskomster med mulighed for lokal tilpasning af løn og arbejdstid Konfliktløsning, fredspligt og lavt konfliktniveau (også sikret gennem Det fagretslige system) Trepartssamarbejde med det politiske niveau EU-bestemmelser og partsløsninger

31 Den danske model - reelt Et historisk udviklingsprodukt, dybe rødder Et kombineret fagligt og politisk anliggende Staten tredjepart på arbejdsmarkedet Har også fødder: forandringsdygtig En vindermodel historisk set Men fagbevægelsens krise svækker modellen 31

32 Den danske models reguleringsformer Ledelsesmodel (Septemberforligets 4) Individmodel (individuelle kontrakter) Samarbejdsmodel (SU-/MED-/MIO-system) Aftalemodel (kollektive aftaler) Lovgivningsmodel (politiske reguleringer) I DK ligger hovedvægten her er det særlige ved den danske model EU-model (europæiske bestemmelser)

33 Ændringer af Forligsmandsloven År 1910 Forligsinstitutionen etableres (lov fornyes hvert 4. år) 1921 Fra én til tre forligsmænd med hvert sit område 1927 Mulighed for én uges midlertidig fredspligt 1934 Mulighed for at fremsætte mæglingsforslag og lave urafstemninger 1934 Mulighed for at sammenkæde forskellige områders forhandlinger og afstemninger 1957 Mulighed for at udsætte konflikten med 2 x 14 dage 1972 Forligsmanden får kompetence på det offentlige område Regler for afstemning ændres, så et mæglingsforslag lettere kan forkastes 33

34 Forligsmandslovens bestemmelser 1. Efter indstilling af Arbejdsretten udnævner beskæftigelsesministeren tre forligsmænd for hele landet med det hverv på de i denne lov angivne måder at medvirke til bilæggelse af stridigheder mellem arbejdsgivere og arbejdere. 2. Forligsmændene vælger af deres midte for et år af gangen en formand, der er Forligsinstitutionens administrative leder. Stk. 3. Forligsinstitutionen er berettiget til af enhver arbejdsgiverorganisation eller virksomhed og arbejderorganisation at forlange sig tilsendt eksemplarer af enhver mellem disse parter sluttet kollektiv overenskomst. 34

35 Forligsmandslovens bestemmelser 3. Når der er grund til at befrygte arbejdsstandsning, eller arbejdsstandsning er indtrådt,.. kan forligsmanden af egen drift eller på foranledning af en af parterne på et tidligere tidspunkt yde sin medvirken til tilvejebringelse af nye overenskomster, selv om de mellem parterne førte forhandlinger ikke er erklæret afsluttet uden resultat. Stk. 2. Det er parternes pligt at efterkomme forligsmandens indkaldelse. Stk. 3. Når forligsmanden har besluttet at mægle eller mægler til hindring af en truende arbejdsstandsning, kan han på hvilket som helst tidspunkt før eller under forhandlingerne som betingelse for mæglingen stille krav til parterne om, at arbejdsstandsningen udsættes. (2 uger) 35

36 Forligsmandslovens bestemmelser 4. Forligsmanden er under forhandlingerne med parterne berettiget til at gøre henstillinger om indrømmelser, som måtte synes hensigtsmæssige for stridens fredelige afslutning. Stk. 3. Når forligsmanden finder det formålstjenligt, kan han fremsætte et mæglingsforslag, som dog ikke uden hans samtykke må offentliggøres, så længe ikke begge parters svar på mæglingsforslaget foreligger. Stk. 4. Forligsmanden bestemmer efter samråd med parterne fristen for afgivelse af svar på mæglingsforslaget med hensyn til vedtagelse eller forkastelse. I forbindelse hermed kan forligsmanden bestemme, at varslede arbejdsstandsninger tidligst kan iværksættes på femtedagen efter dagen for afgivelse af svar. 36

37 Forligsmandslovens bestemmelser (gældende forligsmandslov) 5. For så vidt en foreliggende arbejdsstrid efter forligsmændenes skøn er af vidtrækkende samfundsmæssig betydning, kan de beslutte, at mæglingen i striden udføres af alle tre forligsmænd i forening. 6. Når der under en strid, som har givet en forligsmand anledning til at træde til efter 3, opstår uenighed om løn, arbejdstid, overarbejde o.lign.,.. er forligsmanden berettiget til at afæske parterne erklæringer herom. 7. Efter indstilling af Arbejdsretten udnævner beskæftigelsesministeren endvidere indtil 21 mæglingsmænd for hele landet til på den neden for angivne måde som understøttelse af forligsmændenes virksomhed 37

38 Forligsmandslovens bestemmelser 10. Når et mæglingsforslag underkastes afstemning inden for en organisation, må det kun forelægges i forligsmandens affattelse, og der kan kun afgives rene jaeller nej-stemmer... Enhver afstemning om mæglingsforslaget - såvel ved urafstemning som i kompetent forsamling og såvel i arbejdsgiver- som i arbejderorganisationer - skal foregå hemmeligt og skriftligt Stk. 2. Om stemmeresultaterne, således som de fremkommer i afdelingerne, forbundene eller hovedorganisationerne, må intet offentliggøres eller meddeles til andre end vedkommende organisation eller forligsmanden, før denne har offentliggjort hovedresultatet af afstemningen. 38

39 Forligsmandslovens bestemmelser 11. Inden for hvert forbund (fagforening, fagforeningsafdeling) træffes afgørelsen af dets stilling til et mæglingsforslag enten ved urafstemning eller af en dertil kompetent forsamling. Til forkastelse af et mæglingsforslag ved urafstemning på arbejderside kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende har stemt imod forslaget. Hvis mindre end 40 pct. af de stemmeberettigede har deltaget i afstemningen, kræves tillige, at mindst 25 pct. af de stemmeberettigede har stemt imod forslaget. 39

40 Forligsmandslovens bestemmelser 12. Forligsmanden kan i de af ham stillede mæglingsforslag til en samlet løsning af en konfliktsituation bestemme, at disse mæglingsforslag delvis eller fuldt ud skal betragtes som en helhed, uanset hvorledes de fag, der er inddraget i konflikten, er organiseret. Stk. 2. For så vidt der mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark findes en gældende aftale om, at deres overenskomstområde skal opdeles i grupper, der hver for sig skal tage stilling til forslag til nye overenskomster, er forligsmanden afskåret fra at kræve disse gruppers mæglingsforslag sammenkædet. Tilsvarende regel gælder for mæglingsforslag omfattende arbejdsgiver- eller arbejderorganisationer, der er medlemmer af andre hovedorganisationer, for så vidt disse har truffet lignende aftaler om opdeling af underorganisationerne i grupper. 40

41 Forligsmandslovens bestemmelser Stk. 3. Et mæglingsforslag kan kun sammenkædes med andre mæglingsforslag, såfremt forhandlingsmulighederne på det pågældende område må anses for udtømte. Forligsmanden afgør, om denne betingelse er opfyldt. Stk. 4. Såfremt forligsmanden har bestemt, at flere mæglingsforslag skal betragtes som en helhed, skal der til afgørelse af, om de således sammenkædede mæglingsforslag er vedtaget eller forkastet af vedkommende organisationer, foretages en sammenlægning af resultaterne for de forskellige inddragne fag. Stk. 8. De stillede forslag skal betragtes som vedtaget på arbejdsgiverside, såfremt der som helhed foreligger et flertal for vedtagelsen. På arbejderside betragtes forslaget som ikke vedtaget, såfremt et flertal af de i afstemningen deltagende har stemt imod forslaget og, hvis mindre end 40 pct. af de stemmeberettigede har deltaget i afstemningen, tillige mindst 25 pct. af de stemmeberettigede har stemt imod forslaget. 41

42 Forligsmandslovens bestemmelser 13. Det er forbudt at udstede erklæringer eller føre vidner om, hvad der af parterne oplyses eller foreslås under de af en forligsmand eller en mæglingsmand ledede forhandlinger, medmindre dette vedtages af begge parter, og det drejer sig om bestanddele af forliget, eller mæglingsmandens erklæring afgives i henhold til 8, stk Overtrædelse af denne lovs bestemmelser straffes med bøde eller hæfte indtil 3 måneder, for så vidt ikke højere straf i henhold til den øvrige lovgivning er forskyldt. Stk. 2. Ved pådømmelsen af sager vedrørende overtrædelse af de i 4, stk. 3, og i 10, stk. 2, indeholdte forbud mod offentliggørelse eller meddelelse anses det som en meget skærpende omstændighed, at meddelelse er tilflydt offentligheden, også selv om dette sker gennem pressen i form af»forlydender«. 42

43 Fortolkning af reglerne Sammenkædningsreglerne giver forligsmanden vide beføjelser til selv at kæde forhandlinger og afstemninger sammen Sammenkædningsreglerne betyder, at grupper kan få OK trukket ned over hovedet, som de selv har sagt nej til Reglerne giver omvendt også flertallet inden for afstemningsreglerne muligheder at få områder, der har stemt ja, til at gå med i konflikt på fællesskabets vegne Forligsmandens sammenkædning begrænses afgørende, hvis LO og DA kan blive enige om opdeling i grupper (som det bl.a. skete i 1961) 43

44 Traditioner/problemer i OK erne CO-Industri/DI skal definere linjen: temaer, lønrammer, elementer ( forfrontsstrategi ) Øvrige OK-områder må efterabe de store linjer Mindre områders særlige behov underordnes fælles optræden Lades nogen tilbage, gås i forligsinstitutionen, der laver mæglingsforslag (med LO og DA) Ellers konflikt og muligt statsindgreb 44

45 Konklusion De decentrale forhandlinger er nok for decentrale og for meget bundet op på industrien (forhandlingshierarki med de faktiske forhold i jernindustrien som afgørende) Forligsmandsloven kan bruges anderledes - eller revideres (brug gruppeopdeling som i 1961) OK-systemet skal fornyes indefra inklusiv geninstallering af forhandlingsregler Solidariteten i forhandlingerne er alfa og omega 45

46 På vej mod fjerne horisonter? 46

47 Stop grædekoneriet! 3F har stadig opbakning, faglig og politisk indflydelse Men I må blive bedre til - at hvæsse viljen - at bruge evner til * at læse udviklinger * at opbygge viden * analysere omverdensbetingelser * rekruttere og mobilisere, også de unge * udnytte indflydelsesmuligheder * forandre institutioner 47

48 Har OK-systemet en fremtid? Det afhænger i høj grad af jer selv! I skal tilbageerobre magt (organisatorisk, politisk, mediemæssigt) I skal lære af bruge jeres ressourcer og evner mere kreativt I skal søge alliancer andre steder end traditionelt 48

49 Brug af magtressourcer Fortællinger Forståelser Forklaringer II Medlemmer Midler Demokrati Intern solidaritet III I Netværk Alliancer IV 49

50 Gode råd I må af med høflighedsbetændelsen I må hvæsse viljen - sammen I må læse omverdenen anderledes I må forandre jer selv forny fagbevægelsen ved at starte med en ny fortælling og handle derefter! 50

51 51