KONTANTHJÆLPS- HÅNDBOGEN 2014

Transkript

1

2 KONTANTHJÆLPS- HÅNDBOGEN 2014

3 Dette er en blank side.

4 Erik Jappe KONTANTHJÆLPS- HÅNDBOGEN de gældende regler for at få kontanthjælp efter den sociale lovgivning 24. reviderede udgave Frydenlund

5 Kontanthjælpshåndbogen udg., 1. oplag, 2013 Frydenlund og Erik Jappe ISBN: ISSN: Grafisk produktion: Frydenlund Grafisk Af samme forfatter: 1) Skal vi aftale fælles forældremyndighed? 2. udg., Frydenlund. 2) Forældrenes bog. 1. udg., Frydenlund. 3) Forældrenes bog om børn og unge. 1. udg., Frydenlund. 4) Socialoversigten udg., Frydenlund. 5) Viden om: Thailand. 1. udg., Forlaget Kolibri. 6) Kærlighedens mange ansigter. 1. udg., Forlaget Kolibri. 7) Viden om: Filippinerne. 1. udg., Forlaget Kolibri. 8) Lovindsigt: Enkeltudgifter - aktivlovens udg Frydenlund. 9) Indsigt: Forældremyndighed og samvær. 3. udg., Frydenlund. 10) Indsigt: Indgreb mod småbørn. 1. udg., Frydenlund. 11) Indsigt: Tvangsfjernelse. 2. udg Frydenlund. 12) Indsigt: Børne- og ungdomskriminalitet. 4. udg Frydenlund. 13) Frydenlunds Lovserie: Aktivloven. 2. udg., Frydenlund. 14) Frydenlunds Lovserie: Retssikkerhedsloven. 1. udg., Frydenlund. 15) Frydenlunds Lovserie: Serviceloven. 1. udg., Frydenlund. 16) Håndbog for pædagogstuderende. 9. udg Frydenlund. 17) HandicapRet - overblik/indblik Forlaget Kolibri. 18) Børn og Unge-håndbogen udg Frydenlund. 19) Pædagogisk Lovsamling udg Frydenlund. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej Frederiksberg C Tlf: post@frydenlund.dk 4

6 Indhold Sådan er bogen bygget op...9 Indledning...11 Hovedprincipper i kontanthjælpsreformen (2014)...13 Kap. 1 På ydelseskontoret efter kontanthjælp På ydelseskontoret Arbejdsgangen Ret til at se journalen m.v Hvem styrer på ydelseskontoret? Afgørelser og klagemuligheder Vejledning, opfølgning og ophør af udbetaling af hjælp ved unddragelse af strafforfølgning m.v Tilmeldt som arbejdssøgende Kort om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Særlige forhold Vær endelig opmærksom på Kap. 2 Kontanthjælp Kontanthjælp (oversigt) : Kontanthjælp - betingelser : Beregning af kontanthjælpen : Særlig støtte efter : Modregning af indtægter : Formuens betydning Uddannelseshjælp Sanktioner og evt. ophør af hjælp Daginstitutionsbetaling m.v Fradrag i kontanthjælpen for forskudsvis udbetalte børnebidrag Kap. 3 Revalidering Selvstændig virksomhed ( 65-67) Ressourceforløbsydelse m.v Kap. 4 Hjælp i særlige tilfælde efter a a. Hjælp til enkeltudgifter b. Hjælp til udsættelsestruede lejere - 81 a a. Hjælp til medicin, tandbehandling m.v b. Hjælp til betaling for tandpleje - 82 a

7 4.3. Hjælp til opretholdelse af samværsret - 83, stk Hjælp til kontakt med bortførte børn - 83, stk Når ingen har forsørgelsespligt over for et barn Hjælp til flytning Efterlevelseshjælp - 85 a Kap. 5 Kontant hjælp til børn og handicappede efter serviceloven Hjælp til merudgifter ved forsørgelsen af handicappede børn og unge Særligt om tabt arbejdsfortjeneste - 42 og Hjælp til merudgifter ved forsørgelsen af voksne med et handicap Hjælp til truede børn - 52 a Kap. 6 Tilbagebetaling af kontanthjælp Tilfælde, hvor hjælpen skal kræves tilbagebetalt Tilfælde, hvor hjælpen kan kræves tilbagebetalt Gennemførelse af kravet om tilbagebetaling : Opkrævning af tilbagebetalingspligtige ydelser : Inddrivelse af kravet Kap. 7 Andet om kontanthjælp Naturalhjælp m.v Skat og arbejdsmarkedsbidrag Udbetaling af hjælp m.v : Kontanthjælp ydes bagud - 13 b : Engangshjælp efter aktivloven - 25 a : Forudgående ansøgning Omberegning af hjælp Omgørelse og begunstigende forvaltningsakter ATP Kap. 8 Forsørgelsespligten over for det offentlige - 2 og Om forsørgelsespligten over for det offentlige Når forsørgelsespligten ikke overholdes Ophør af forsørgelsespligten over for det offentlige Når der er fastsat bidrag Når bidrag ikke er fastsat eller sat for lavt

8 Kap. 9 Særligt om kontanthjælp til bestemte persongrupper Hjælp til ægtefæller Hjælp til samlevende/samboende Hjælp til enlige forsørgere Hjælp til unge under 30 år Hjælp til uddannelsessøgende Hjælp til selvstændige Hjælp til personer i arbejdskonflikt Hjælp til udlændinge og flygtninge m.fl Hjælp til førtidspensionister Hjælp til delpensionister og til personer, der har nået efterlønsalderen uden ret til pension Hjælp til efterlønsmodtagere Hjælp til højskoleelever Hjælp til værnepligtige Hjælp til strafafsonere og varetægtsfængslede m.fl Hjælp til udlandsdanskere Hjælp til prostituerede Hjælp til kunstnere Kap. 10 Særligt om kontanthjælp i bestemte situationer Hjælp ved arbejdsløshed Hjælp ved sygdom Hjælp ved graviditet og fødsel Hjælp ved separation og skilsmisse Hjælp ved samlivsophævelse Hjælp ved dødsfald Kap. 11 Rådgivning og vejledning om kontanthjælp

9 Bilag Lov om aktiv socialpolitik (uddrag) Bkg. om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik (nr. 147 af ) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddrag) Bkg. om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension (nr af ) Lov om retssikkerhed og administration Lov om social service (uddrag) Afgørelsesregister Anvendt lovmateriale m.v Takstoversigt Stikordsregister Viden og information giver indflydelse og magt - forbered dig derfor grundigt til mødet med din sagsbehandler! 8

10 Sådan er bogen bygget op Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: Her beskrives der en række forhold, som du skal være opmærksom på ved henvendelse på ydelseskontoret. Administration, aktindsigt, begrundelse af afgørelser, klagemuligheder, vejledning og opfølgning og registrering som arbejdssøgende er nogle af de emner, der omtales. Kontanthjælp er den hovedform for hjælp, der søges af de fleste, der kommer på ydelseskontoret. Derfor beskrives området grundigt. Der er også en kort omtale af reglerne om uddannelseshjælp. Endvidere er der en omtale af reglerne om sanktioner og daginstitutionsbetaling m.v. Kapitlet omhandler mulighederne for at få hjælp til revalidering, herunder ressourceforløbsydelse og hjælp til etablering af selvstændig virksomhed. Her er omtalt reglerne om hjælp i særlige tilfælde. Hjælpen kan søges, uanset om du i forvejen går på kontanthjælp. Den omfatter bl.a. hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, medicinhjælp, hjælp i forbindelse med samvær og flyttehjælp. Her omtales mulighederne for kontanthjælp efter serviceloven bl.a. til forældre med børn under 18 år med et fysisk eller psykisk handicap. Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste omtales også her, ligesom hjælp til merudgifter til voksne med et fysisk eller psykisk handicap er omtalt. Endvidere omtales muligheden for hjælp til truede børn. Det omtales her, hvornår din hjælp kan eller skal kræves tilbagebetalt. Endvidere omtales det, hvornår du kan slippe for at tilbagebetale din gæld til ydelseskontoret. Kapitlet fortæller om kommunens muligheder for at udbetale hjælpen i naturalier i stedet for i kontanter. Her beskrives endvidere reglerne om skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP. Endelig omtales reglerne om udbetaling og engangshjælp og omberegning af hjælp og om omgørelse af beslutninger. I kapitlet gøres rede for reglerne om forsørgelsespligt. Det vil bl.a. sige noget om ægtefællers/samlevendes pligt til at forsørge hinanden, herunder dettes betydning for kontanthjælpen. 9

11 Kapitel 9: Kapitel 10: Kapitel 11: Det omtales her, hvilke særlige problemer der er for bestemte persongrupper som f.eks. uddannelsessøgende og enlige forsørgere. Det påpeges, hvad der særligt skal lægges mærke til. Der tages her udgangspunkt i nogle almindeligt forekommende situationer som eksempelvis samlivsophævelse og arbejdsløshed. Der gøres rede for, hvilke former for hjælp der bl.a. kan søges i sådanne situationer. Dette kapitel omhandler mulighederne for rådgivning og vejledning om kontanthjælp og om økonomiske problemer, herunder om ukorrekt rådgivning og kommunernes erstatningsansvar. Bilag: Aktivloven er (AKL) optrykt i uddrag med alle ændringer indtil 1. juli 2013 indarbejdet. Bilag: Reglerne om særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde er optrykt. Bilag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er optrykt i uddrag. Bilag: Retssikkerhedsloven (RTL), som udgør det centrale administrationsgrundlag for kommunernes sociale indsats, er optrykt i sin helhed. Bilag: Serviceloven (SEL), som bl.a. drejer sig om hjælp til handicappede børn og voksne og børn og unge med behov for særlig støtte, er optrykt i uddrag. Bilag: Brug det kronologiske afgørelsesregister, hvis du har behov for at finde en bestemt principafgørelse i bogen. Bilag: Her kan du finde en liste over alle anvendt love, bekendtgørelser, vejledninger m.v. Bilag: Takstoversigt 10

12 Indledning Denne håndbog beskriver den enkelte borgers sociale rettigheder inden for kontanthjælpsområdet, som de ser ud efter afslutningen af Folketingssamlingen i juni Alle lovændringer (bl.a. den ændrede regulering af kontanthjælpen for årene , ny klagestruktur og kontanthjælpsreformen) inden for aktivlovens område (se s. 398) er indarbejdet i bogen. Bogen er endvidere opdateret med en række andre mindre lovændringer af betydning for bogens emneområde. Også ændringer i bekendtgørelser m.v., principafgørelser og takster siden sidste udgave er indarbejdet. Vores sociale lovgivning bygger på nogle gennemgående grundlæggende principper om, - at du har et ansvar for din egen situation, således at du - evt. med særlig støtte - aktivt skal medvirke til at løse egne problemer, - at du skal have en stor grad af indflydelse, - at mulighederne for hjælp skal ses bredt og ikke kun i forhold til den sociale lovgivning, - at kommunen tidligt i et hjælpeforløb skal målrette indsatsen, for at hjælpen i højere grad kan virke forebyggende, - at arbejdsmarkededet skal være mere rummeligt for at fastholde personer i beskæftigelse og forbedre mulighederne for at få en aktiv tilværelse, og - at øge fleksibiliteten og inddrage andre i forebyggelse og løsning af sociale opgaver, f.eks. de faglige organisationer og de frivillige. Reglerne om kontanthjælp (og uddannelseshjælp) findes i aktivloven, som denne bog primært handler om. I serviceloven findes reglerne om hjælp til handicappede og børn m.fl. Reglerne herom er også omtalt i denne bog, ligesom jeg kommer ind omkring centrale områder vedrørende retssikkerhedsloven. Reglerne om aktivering m.v. findes i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er optrykt i uddrag som bilag (se s. 439). Bogen kommer i begrænset omfang i berøring med denne lov, men indeholder dog en kort gennemgang af regelsættet (se kap s. 50). 11

13 Kontanthjælpslovgivningen er rimelig kompliceret - både for sagsbehandlerne og for borgerne. Til dem og alle andre, der er interesseret i, hvordan vores sociale lovgivnings nederste sikkerhedsnet fungerer i praksis, er denne håndbog skrevet. Håndbogen kan bruges af alle med behov for kontanthjælp. Gruppen af folkepensionister er dog kun i enkelte tilfælde omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne. Som hovedregel skal de benytte pensionslovgivningens regler for hjælp som personligt tillæg. Folkepensionister med børn er selvfølgeligt omfattet af de bestemmelser, der vedrører hjælp til børn. Førtidspensionister er med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2003, omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne i flere tilfælde end tidligere. Bemærk: I denne bog refererer jeg til en lang række afgørelser truffet af Ankestyrelsen. Nogle af afgørelserne er historiske, dvs. at Ankestyrelsen har kasseret dem. Ankestyrelsen anvender 3 overordnende grunde til at kassere en afgørelse: Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi, principafgørelsen er afløst af en nyere principafgørelse, eller der er kommet nye regler på det omtalte område. Når jeg alligevel har valgt fortsat at medtage nogle af disse kasserede afgørelser, skyldes det, at jeg fortsat vurderer, at de kan bidrage til fortolkningen af lovgivningen. Jeg kasserer således kun de afgørelser, der ikke længere indeholder et fortolkningsbidrag eller slet og ret er i strid med den nuværende lovgivning. Jeg vil anbefale læserne selv at checke den enkelte afgørelse på ast.dk i nødvendige tilfælde. I Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/2009 står der om problemstillingen:! Det at en afgørelse er kasseret, skal ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at princippet i den ikke længere kan være gældende. De nye regler eller den nye afgørelse, der eventuelt har afløst den gamle afgørelse, er ikke nødvendigvis i modstrid med den gamle afgørelse. Kassation vil i mange tilfælde være begrundet i, at vi vurderer, at området er tilstrækkeligt dækket af nyere praksis. Målet med kassationen har været at slippe af med de meget gamle afgørelser, hvor udvikling i reglerne og samfundet betyder, at afgørelserne ikke længere er særligt aktuelle. 12

14 Hovedprincipper i kontanthjælpsreformen Den 28. juni 2013 vedtog et bredt flertal i Folketinget de lovændringer i aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven, der udmøntede den såkaldte kontanthjælpsreform. Fra 1. januar 2014 skete der grundlæggende ændringer i indsatsen for borgere på kontanthjælp. Hovedelementerne er som følger: 1) Unge under 30 år, der ikke har en uddannelse, får uddannelseshjælp på niveau med SU i stedet for kontanthjælp. 2) Udsatte unge får et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen, så de får samme ydelse som i dag, når de deltager i en aktiv indsats. 3) Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. 4) Unge enlige forsørgere får en særlig uddannelsesrettet hjælp. 5) Borgere over 30 år og unge med en uddannelse, der kan arbejde, bliver mødt med krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder. Derefter bliver de mødt med et krav om at arbejde for deres ydelse. 6) Udsatte borgere får en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, og de får ret til en koordinerende sagsbehandler. 7) Særligt udsatte får fremover en indsats. 8) Et mere effektivt sanktionssystem, hvor borgere, der kan arbejde, får en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. 9) Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt. Fra lovbemærkningerne til L 224 (12/13): I dag er kontanthjælpssatserne som hovedregel højere end SU-satserne. Det betyder, at unge typisk får en lavere ydelse, når de overgår til uddannelse. Dette giver den unge uddannelsesparate en uhensigtsmæssig økonomisk tilskyndelse til at blive i kontanthjælpssystemet frem for at gå i gang med en uddannelse. For en ung kontanthjælpsmodtager er uddannelse vejen til en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor foreslås det at omlægge den aktive indsats i forhold til gruppen af unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Målet for indsatsen vil være ordinær uddannelse. Unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse, vil blive visiteret som uddannelsesparate, mens unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, vil blive visiteret som aktivitetsparate..... Det foreslås, at kontanthjælpen for alle unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse afskaffes. De skal i stedet have en ny ydelse kaldet uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen skal sammen med den aktive uddannelsesrettede indsats understøtte, at flest mulige af de unge får en uddannelse. 13

15 Med unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse. I praksis betyder det, at den unge har grundskolen eller en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) som højeste gennemførte uddannelse. Det foreslås, at grundydelsen for uddannelseshjælp fastsættes på niveau med SU-satsen, så de unge får samme indkomst på uddannelseshjælp, som når de starter på en uddannelse. Samtidig sidestilles samboende forsørgere på SU og uddannelseshjælp ydelsesmæssigt. Forslaget indebærer desuden, at en ung, der er visiteret aktivitetsparat efter tre måneder, får ret til at modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen, når personen deltager i aktiviteter i form af tilbud eller har tilkendegivet, at pågældende ønsker at deltage i tilbud. Kan den unge aktivitetsparate på grund af sin situation ikke deltage i tilbud, skal personen have aktivitetstillæg alligevel, fx hvis den unge er alvorligt syg. Når en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud, skal kommunen snarest muligt iværksætte en indsats..... Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den unge aktivitetsparates samlede ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer til kontanthjælpssatsen efter gældende regler. Uddannelseshjælpsmodtagere kan i helt særlige tilfælde, hvis den unge har særlige udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, ved den første samtale - senest en uge efter henvendelsen til kommunen om hjælp - visiteres som aktivitetsparate. De unge får derfor ret til et aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis forudsætningerne for at få aktivitetstillægget i øvrigt er opfyldt. For unge, der har en række nærmere definerede psykiske lidelser, og unge kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, foreslås det, at de kan modtage uddannelseshjælp med en sats svarende til kontanthjælpssatsen efter gældende regler. For unge med fastsat bidragspligt overfor børn foreslås det, at de samlet højst kan modtage hjælp til satsen for forsørgere, der er fyldt 30 år, svarende til den gældende forsørgersats..... Det foreslås, at kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, skal kunne modtage kontanthjælp som i dag med voksensats, mens unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal modtage kontanthjælp med en ungesats..... Det foreslås, at de to voksensatser, der udmåles i dag til henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere, der er fyldt 25 år, videreføres for personer, der fyldt 30 år. Der vil således fortsat være en sondring mellem personer, der har forsørgelsespligt over for børn, og personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn..... Personer, der vurderes til at komme i arbejde inden for en kortere periode, vil blive visiteret som jobparate, mens personer, der ikke vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode, vil blive visiteret som aktivitetsparate.... For de aktivitetsparate unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse foreslås det, at de - i lighed med det, der foreslås for aktivitetsparate unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse - får ret til et aktivitetstillæg til kontanthjælpen. Forslaget indebærer, at når en ung aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager har modtaget kontanthjælp i 3 måneder, får den unge ret til at modtage et aktivitetstillæg til kontanthjælpen, når personen deltager i aktiviteter i form af tilbud eller har tilkendegivet, at pågældende ønsker at deltage i tilbud. Kan den unge aktivitetsparate på grund af sin situation ikke deltage i tilbud, får personen alligevel et aktivitetstillæg. Når en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager har tilkendegivet, at personen ønsker tilbud, skal kommunen snarest muligt iværksætte en indsats..... Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den unge aktivitetsparates samlede ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer til kontanthjælpen efter gældende regler. 14

16 Begreber m.v. Med indførelsen af de nye regler som følge af kontanthjælpsreformen pr er der en række udtryk og begreber, som ikke har været anvendt tidligere. De væsentligste af dem vil blive omtalt her. Kontanthjælpsområdet Efter aktivlovens 25 gælder det, at personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, modtager kontanthjælp. Personer, der modtager kontanthjælp, er således inddelt i 2 grupper: Jobparate, dvs. kontanthjælpsmodtagere, der vurderes til at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Aktivitetsparate, dvs. kontanthjælpsmodtagere, der ikke vurderes til at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Erhvervskompetencegivende uddannelse: I lovmærkningerne til L 224 (12/13) tages der stilling til, hvad en erhvervskompetencegivende uddannelse er:! Med unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse. I praksis betyder det, at den unge har grundskolen eller en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) som højeste gennemførte uddannelse. Uddannelseshjælpsområdet Efter aktivlovens 23 gælder det, at uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager uddannelseshjælp. Det fremgår af L 224 (12/13), at unge, der modtager uddannelseshjælp, er inddelt i tre grupper:! Åbenlyst uddannelsesparate er unge, der slet ikke har barrierer i forhold til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. De skal derfor hurtigst muligt i uddannelse. I perioden frem til uddannelsesstart skal den unge i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv. Åbenlyst uddannelsesparate unge skal derfor frem til start på uddannelse stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Øvrige uddannelsesparate er unge, der vurderes at kunne påbegynde en ordinær uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse. Uddannelsesparate unge skal stå til rådighed for en uddannelsesrettet indsats, der skal være 15

17 individuelt tilrettelagt og tage udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer og behov. Aktivitetsparate unge er unge, som ikke vurderes at være uddannelsesparate, dvs. unge, der ikke kan påbegynde en ordinær uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne, fordi de har faglige, sociale og/eller helbredsmæssige problemer. Aktivitetsparate unge skal stå til rådighed for en indsats, der kan hjælpe dem til at blive uddannelsesparate. Om aktivitetsparate modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp I lovmærkningerne til L 224 (12/13) er der følgende beskrivelse af de aktivitetsparate:! Aktivitetsparate modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp kan være meget udsatte og skrøbelige personer, der kan have svært ved at overskue de betingelser, som kommunen stiller for at kunne modtage ydelsen. Der vil også ofte være tale om personer, som ikke kan reagere på en økonomisk sanktion i form af fradrag i eller ophør af deres forsørgelsesgrundlag. Nogle vil også på grund af psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelse have svært ved at forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, fx indkaldelser til samtaler eller partshøringer i forbindelse med evt. sanktioner for manglende fremmøde o.l. Derfor foreslås det, at der stilles krav om, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen. Dette betyder i praksis, at kommunen skal være i personlig kontakt med personen, hvis denne ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan fx være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl eller opholdssteder - herunder behandlingssteder. Samtidig er det vigtigt at understrege, at kommunerne i lighed med, hvad der gælder i dag, altid skal foretage en konkret vurdering af, om der er andre rimelige grunde end de i loven udtrykkeligt nævnte, der kan føre til, at en person, der er aktivitetsparat, ikke skal have en sanktion. Det kan fx være på grund af svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden for en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager eller en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, skal der ikke gives en sanktion. 16

18 Kapitel 1: På ydelseskontoret efter kontanthjælp Arbejdsløshed, lav indkomst, mangel på bolig, sygdom m.v. tvinger mange til at søge kontanthjælp. Det er problemer, som ofte er svære at løse for den enkelte. Samfundet har også et ansvar for, at problemerne forsøges løst. Det kan gøre det lidt lettere for dig at gå på ydelseskontoret, når du tænker på denne måde. Men let bliver det nu sjældent! Kendskab til, hvordan arbejdsgangen er på ydelseskontoret, kan også være med til at lette din situation, så spørg dig for. Retssikkerhedsloven beskriver borgerens møde med ydelseskontoret: O 1. Formålet med denne lov er at 1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager, 2) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp, 3) forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 4) fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager. Meningen er god nok - du skal medinddrages. Mere forebyggelse. Større grad af retssikkerhed. Reglerne om, hvordan kommunerne skal behandle sager efter sociallovgivningen, findes i forvaltningsloven, offentlighedsloven, den almindelige forvaltningsret og så retssikkerhedsloven, som særligt regulerer, hvordan sociale sager skal behandles. Den almindelige forvaltningsret omhandler en række forvaltningsretlige grundsætninger, der ikke er skrevet ned i lovtekst, men fremgår af domspraksis, forvaltningsretlig litteratur, Ombudsmandens udtalelser samt vejledende udtalelser fra forskellige ministerier, styrelser m.fl. Det drejer sig bl.a. om kravet til hurtig og smidig sagsbehandling. Du bør således ikke tynges af unødvendig formalisme, f.eks. krav om skriftlighed, hvor en telefonsamtale egentlig er tilstrækkelig. Sagsbehandlingen skal også tilrettelægges så økonomisk som muligt af hensyn til myndighedens ressourceanvendelse og økonomien hos den enkelte borger. 17

19 Kommunerne skal også tage hensyn til god forvaltningsskik. Dette begreb, som bygger på sædvaner, der gennem mange år er udviklet i forbindelse med offentlig forvaltning, samler en række normer for de hensyn, som en offentlig myndighed skal tage over for borgerne. Disse normer kommer bl.a. til udtryk gennem udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og domstolsafgørelser m.v. Dette juridiske grundlag udgør således - sammen med de regler, som følger af de enkelte love og lovbestemmelser - rammerne for behandlingen af sager hos myndigheder, statsforvaltninger, nævn og råd, kommuner, regioner, Ankestyrelse, børn- og ungeudvalg, klageråd m.fl. Som du kan se af forvaltningsgrundlaget og af begrebet god forvaltningsskik, er der mange fine intentioner, men i praksis kniber det for kommunerne at leve op til dem På ydelseskontoret Hvis du har et problem, der skal behandles umiddelbart, f.eks. fordi du risikerer at blive sat ud af din bolig på grund af en huslejerestance, har du krav på at få din sag behandlet straks, især hvis du har børn. Det fremgår af retssikkerhedslovens 5 a, at kommunen straks skal behandle spørgsmål om hjælp, når kommunen modtager fogedrettens underretning om, at en borger udsættes af et beboelseslejemål, og der er børn eller unge under 18 år i husstanden, eller kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp (indført pr ). Hvis du oplever dit problem som rent økonomisk, bliver det sagsbehandlerens opgave ud fra de nøgne oplysninger at vurdere, om du er berettiget til kontanthjælp eller ej. Oplever du, at du har andre problemer foruden de økonomiske, er det vigtigt for din sag (sådan én bliver du til på ydelseskontoret), at du får lov at fortælle om disse problemer en af de første gange. Pas på, at samtalen ikke starter med en endeløs kontrol af oplysninger, for det gør let hele situationen meget teknisk og forvirrende. Dit problem kan udvikle sig til, om du har alle oplysninger med. Du må forsøge selv at styre samtalen, hvis din sagsbehandler er for teknisk i starten. Jo grundigere du får gjort rede for dit problem, desto større chance er der for, at det bliver forstået på ydelseskontoret. 18

20 Ansøgning Du kan søge om kontanthjælp skriftligt eller mundtligt. Du vil herefter få et ansøgningsskema, som du skal udfylde. Tidspunktet for din ansøgning regnes fra den dag, hvor du får udleveret et ansøgningsskema - dvs. selve dagen for din første henvendelse. Se efter, at skemaet er påstemplet aktuel dato, så der ikke bliver nogen tvivl om ansøgningstidspunktet. Fra tidspunktet, hvor du får udleveret ansøgningsskema, til du igen henvender dig, må der ikke gå alt for lang tid. Du skal således henvende dig igen inden for en rimelig frist, fremgår det af O-81-98: O Ankestyrelsen fandt, at ansøger måtte anses for at have søgt om kontanthjælp ved sin henvendelse til socialforvaltningen den 19. august 1997, hvor han fik udleveret et ansøgningsskema med påstemplet dato. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det ikke kunne medføre skadevirkning for ansøgeren, at forvaltningen havde tilrettelagt arbejdsgangen således, at en ansøgning krævede flere henvendelser. Ankestyrelsen fandt imidlertid, at en ansøger for at fastholde dette ansøgningstidspunkt havde en forpligtelse til at følge sin ansøgning op og indlevere sit ansøgningsskema indenfor en rimelig frist. Ankestyrelsen fandt, at 2 måneder fra 19. august til den 20. oktober 1997 ikke kunne betragtes som en rimelig frist, medmindre det blev godtgjort, at der havde foreligget særlige omstændigheder, som havde forhindret ansøger i at kontakte forvaltningen. Det forhold, at han havde været sygemeldt, kunne ikke i sig selv betragtes som særlige omstændigheder. Ankestyrelsen fandt herefter, at ansøgningstidspunktet måtte fastsættes til den 20. oktober Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse. Afgørelsen medførte dog ingen ændring i forhold til ansøger, der i henhold til nævnets afgørelse havde været berettiget til hjælp fra den 19. august Samme linje følges i A-21-06: O Ansøgeren havde ikke ret til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet til ny henvendelse 5 uger senere, idet henvendelsen ikke skete inden for en rimelig frist. Der forelå heller ikke oplysninger om særlige forhold, som havde forhindret ham i at kontakte kommunen på et tidligere tidspunkt. Ankestyrelsen tog udgangspunkt i, at en ansøger havde pligt til at bidrage med oplysninger, som var nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp, han havde ret til. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren først henvendte sig til kommunen igen 5 uger efter ansøgningstidspunktet. Der blev desuden lagt vægt på, at ansøgeren udeblev fra et møde, der var aftalt til ca. 1 uge efter ansøgningen. Det kunne ikke tillægges afgørende betydning, at ansøgeren i den mellemliggende periode havde haft psykiske problemer, og at der havde været helligdage. A følger op på A om kommunens pligt til opfølgning på ansøgning om kontanthjælp: O En kommune burde have sikret sig, at der var nogen til at hjælpe en 18-årig kontanthjælpsansøger, der var på specialskole, med at læse og besvare kommunens henvendelser. Ansøgeren havde fået afslag på kontanthjælp på grund af manglende 19