GRØNLANDS GEOLOGI tag med på opdagelse

Transkript

1 AA T Grønland gemmer på en fanta- Få forklaringen på, hvorfor stisk geologisk historie. Vidste Grønland ser ud som det gør, du, at der har været vulkaner hvilke mineraler og bjergar- og dinosaurer i Grønland, og ter, du kan ﬁnde dér, hvordan at Grønland engang har ligget minedrift og olieefterforskning ved Ækvator? Bliv ført ind i foregår, og meget mere. Så geologiens verden gennem tag med på opdagelse, og bliv tekst, billeder og tegneserier. klogere på Grønlands geologi! GRØNLANDS GEOLOGI tag med på opdagelse ISBN ISBN GRØNLANDS GEOLOGI T NU ASSAT TAMA SIT GRØNLANDS GEOLOGI tag med på opdagelse tag med på opdagelse GRØNLANDS SELVSTYRE

2 Grønlands geologi tag med på opdagelse Tekst: Debora Hansen Kleist, Bitten Bolvig Hansen og Anette Juul-Nielsen Illustrator: Bitten Bolvig Hansen Grafisk tilrettelæggelse: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka/CanPublish Editor: Anette Juul-Nielsen Produktion: CanPublish ApS Tryk: Bulls Graphics AB Udgivet: December 2018 ISBN: udgave, 1. oplag Grønlands Selvstyre, Imaneq 1A, 3900 Nuuk, Grønland Denne bog er udgivet af Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked, Grønlands Selvstyre (MMR)

3 Grønlands Selvstyre 2018 GRØNLANDS GEOLOGI tag med på opdagelse

4 Kort om forfatterne Debora Hansen Kleist er bachelor i geologi og er i gang med sidste del af sin kandidatuddannelse i geologi ved Københavns Universitet. Debora har skrevet størstedelen af den danske og grønlandske tekst til bogen. Bitten Bolvig Hansen er ph.d.-studerende i geologi ved Naturhistorisk Museum, Universitetet i Oslo. Bitten har lavet illustrationerne og skrevet teksterne hertil som en del af den geologiske formidling, hun skal lave under sin ph.d. Anette Juul-Nielsen er seniorgeolog ved Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarkeds Afdeling for Geologi. Anette har redigeret og suppleret teksterne i bogen samt skrevet afsnit relateret til minedrift. Tak til Stor tak til Agnete Steenfelt, Henrik Stendal og Julie Hollis for faglig korrekturlæsning af bogen. Tak til Esben Villumsen Jørgensen, Jan Schulz Adolfssen og Kristian Grube Jakobsen for korrekturlæsning af afsnit om olie og fossiler. Tak til Hans Harmsen og Jens Fog Jensen for kvalitetscheck af det arkæologiske indhold, og tak til Jonas Petersen, Tungutaq Olsen og Nukánguak Berglund for kvalitetscheck af den grønlandske oversættelse. Tak til Kim L. Jensen, Lona Lynge, Nukánguak Berglund og Kasper Juul-Nielsen for sproglig og forståelsesmæssig feed-back. Og sidst, men ikke mindst, tak til alle jer, som vi fik lov til at benytte billeder af: Arktisk Institut, Arne Thorshøj Nielsen, Bent Lindow, Bjørn Thomassen, GEUS, Hudson Resources Inc., Ice Cold Gems, Jakob Walløe Hansen, Jakob Vinther, Jens Fog Jensen, Jesper Milán, Nicolai Appel, Nils Natorp, Peter Alsen, Stena Drilling og Vagn Hansen.

5 Indhold Hvad er geologi? 2 Grønland bliver til 10 Mineraler og bjergarter i Grønland 40 Fossiler 78 Mineindustrien i Grønland 94 Olie i Grønland 126 Geologers arbejdsområder 138 Mere geologi 142 Geologiske eksperimenter 144 Geologisk kort over Grønland 155

6 HVAD ER GEOLOGI? 2

7 Hvad er geologi? 3

8 Hvad er geologi? Jordens processer Jorden ændrer sig hele tiden. Det skyldes de geologiske processer. Nogle er hurtige, mens andre er langsomme. Den del, som vi kan se, kaldes skorpen, og den er meget tynd i forhold til resten af jordkloden. Geologer har undersøgt sig frem til, at der ser meget anderledes ud inde i Jorden. Man ved, at under skorpen findes kappen, og i Jordens centrum er der en kerne af jern og nikkel. Den indre kerne er fast og den ydre kerne er delvist flydende og i bevægelse. Man ved, at kernen findes, fordi man har brugt Jordens rystelser til at få et billede af jordens indre. Dette kaldes seismik. Man kan for eksempel bruge store jordskælv eller atomsprængninger til at se lagene inde i Jorden. I det inderste af kernen er der 6000 grader varmt! Det er lige så varmt som solens overflade. Kappen består mest af en bjergart, der kaldes peridotit. Kappen er ikke flydende, men plastisk som voks. Den kan derfor bevæge sig meget, meget langsomt, hvis der skubbes til den. Bevægelserne i kappen får skorpen til at bevæge sig, og der kan opstå jordskælv, vulkanudbrud eller dannes fjelde. På Jordens overflade nedbrydes fjeldene, og der dannes sedimenter, som for eksempel grus, sand, silt og ler. BJERGARTER Fjeldene og dele af overfladen i Grønland består af faste stenarter med forskelligt udseende. Det, vi andre kalder for sten, kalder geologer for bjergarter. Mange steder i Grønland, og over næsten hele Danmark, ligger der jord, sand eller grus ovenpå de faste bjergarter. 4

10 Hvad er geologi? Sedimenter fra det Frankliniske Bassin i Warming Land, Nordgrønland. / FOTO: H. STENDAL 6

14 GRØNLAND BLIVER TIL 10

15 Grønland bliver til Ét af de ældste steder på jorden Året er 3800 millioner år før nu. Jordens overflade er dækket af et kæmpe hav. På havbunden titter der noget frem. Er det en vulkan? De undersøiske vulkaner fandtes i det, der i dag er bunden af Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden) ved Isua. Dengang var der ikke nogen fjord, for den er først kommet til senere. Isua er meget berømt, og mange i Grønland ved, at det er noget særligt. Grunden til det er, at det er et af de ældste steder på jorden. Bjergarterne er både synlige og velbevarede. Der findes dog ældre bjergarter, som den 4000 millioner år gamle gnejs fra Canada. Her ses én af de ældste bjergarter i verden: En båndet jernmalm fra Isua. / FOTO: MMR BJERGARTSTYPER Der findes 3 typer af bjergarter i geologien: De magmatiske bjergarter, der kommer fra smeltet sten (magma). De sedimentære bjergarter, der kommer fra sedimenter. Sedimenter er løst materiale som grus, sand, silt og ler. De metamorfe bjergarter, som betyder, at de har ændret form på grund af højere temperatur og tryk end på overfladen. Det er sådan noget som gnejs. 11

16 Grønland bliver til Land bliver opbygget Med tiden kom der flere vulkaner, og til sidst ramte de hinanden. Langsomt, men sikkert, blev der dannet mere og mere land. Et lille kontinent var i gang med at blive opbygget. På den måde kan der opbygges land: Der kommer magma op i vulkanområder og bliver til en del af kontinenterne. Magma kaldes magma så længe det er nede i jorden. Når det kommer op til overfladen, kaldes det lava. Lava der flyder ud fra en vulkan i udbrud. / FOTO: ISTOCK / BEBOY_LTD 12

17 Grønland bliver til 13

20 Grønland bliver til Grønlands grundfjeld For cirka 2800 millioner år siden var den ældste del af Grønlands grundfjeld færdig med at blive dannet. Grønlands ældste grundfjeld findes hele vejen fra Sisimiut til Ivittuut, og i Østgrønland fra Tasiilaq til lidt syd for Timmiarmiit. Det strakte sig også mod nord, men det er svært at se, hvor det ender henne, for Nordgrønland ser meget anderledes ud i dag end dengang. Forskere mener, at den del af Grønland måske var en del af det ældste superkontinent i verden, som kaldes for Kenorland. Grundfjeldet består meget ofte af gnejser, som kan kendes på de lyse og mørke striber eller bånd. / FOTO: C. KIRKLAND, MMR 16

21 Grønland bliver til Typisk lysegråt grundfjeld, hér fra Sydøstgrønland. / FOTO: A. JUUL-NIELSEN, MMR 17

22 Grønland bliver til Superkontinenter Superkontinenter er, når de fleste af jordens kontinenter sidder sammen. Kontinentalplader flyder sammen med millioner års mellemrum, og danner superkontinenter. Efter millioner af år glider pladerne fra hinanden igen på grund af pladetektonikken. 18

23 Grønland bliver til Dalen ved Maarmorilik med Qaumarujuk-gletsjeren i baggrunden. Alfred Wegeners sidste polarekspedition til indlandsisen startede her. Han døde på indlandsisen, sandsynligvis af overanstrengelse. / FOTO: D. J. MADSEN, MMR ALFRED WEGENER Pladetektonikkens fader, Alfred Wegener, fik idéen om kontinenternes vandring på en ekspedition til Nordøstgrønland! 19

24 Grønland bliver til Ældgamle bjergkæder For 2500 millioner år siden begyndte superkontinentet at revne, og landet delte sig. Det skete i en linje fra syd for Sisimiut til Tasiilaq området. Der blev dannet en ny havbund mellem de nye landdele. Pladernes bevægelse gjorde, at landdelene/kontinenterne begyndte at bevæge sig mod hinanden. Havbunden dykkede ind under kontinentet og sank ind i jorden. Det tog lang tid, men for 1800 millioner år siden var der ikke mere havbund tilbage, og de to kontinenter ramlede sammen og dannede bjerge. Bjergkæden gik fra Qimusseriarsuaq (Melville Bugten) i Nordgrønland, til syd for Sisimiut, og til øst i området omkring Tasiilaq. Faktisk sad Grønland sammen med Canada på det tidspunkt, så bjergkæden fortsatte også der. I syd stødte et lille kontinent til, og dannede nu Grønlands sydspids. SUPER- KONTINENTET NUNA For 1800 millioner år siden havde kontinenterne samlet sig igen i et superkontinent. Dette kaldes for Columbia eller Nuna. Lyder det bekendt? Det er sejt, at forskerne har brugt det inuitiske ord for land. 20

26 Grønland bliver til Sedimentære bassiner Efter grundfjeldet blev færdigdannet, har der været flere tidspunkter, hvor Grønlands kontinentalplade er blevet delt. Det sker, når kontinenter trækkes fra hinanden. Når det sker, synker jorden ned og sprækker op i mindre blokke, der bevæger sig i forhold til hinanden. På den måde dannes bassiner langs kysten af kontinenterne, hvor der er masser af plads til sedimenter. Til sidst bliver mængden af sedimenter så stor og tung, at jorden tynges ned. Så selvom kontinentet ikke længere trækkes fra hinanden, bliver området ved med at synke ned i lang tid, og meget tykke lag af sedimenter kan opbygges der. Sådanne områder kaldes for sedimentære bassiner. Det ældste bassin i Grønland er Independence-Fjord Bassinet, og det ligger i Nordgrønland. Det er 1750 millioner år gammelt. Siden da har der været en hel række bassindannelser i Grønland. Qeqertarsuup Tunua (Diskobugten) og havet ud for er også et eksempel på et sedimentært bassin. OLIE I BASSINER Sedimentære bassiner er de områder i verden, hvor der bliver dannet mest olie. Det skyldes, at olie kommer fra sedimenter fyldt med organisk materiale (altså døde dyr og planter). Bassiner bliver også begravet og ender dybere nede i jorden, hvor der er varmt nok til, at det organiske materiale bliver til olie og naturgas. Men det vil der blive fortalt mere om senere i bogen. 22

27 Grønland bliver til Sedimenter fra Nuussuaq-bassinet i Qeqertarsuup Tunua (Diskobugten). De lyse lag er sandsten og de mørke lag er lersten med organisk materiale i. Øverst er vulkanske bjergarter. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 23

28 Grønland bliver til Riftdannelse I Sydgrønland blev der også dannet sedimentære bassiner som følge af, at jordskorpen blev trukket. Det skete for omkring 1350 millioner år siden, og kaldes Gardar-riften. I løbet af de næste cirka 200 millioner år blev der dannet rigtigt meget magma, der trængte op i de bjergarter, der allerede var i området. Det kan i dag ses som såkaldte intrusioner. Det er gamle magmakamre (altså dem under vulkaner), hvor magmaet er størknet. Én af de mere berømte intrusioner i verden kaldes for Ilimaussaq Intrusionen, og den findes tæt ved Narsaq. Den er berømt, fordi der findes en hel masse usædvanlige og sjældne mineraler. Faktisk har man fundet mere end 200 forskellige mineraler ved Ilimaussaq. Det er også her, der findes sjældne jordarter, som er vigtige, fordi de bruges i elektronik. Du kan læse mere om bjergarter og mineraler i næste kapitel. 24

29 Grønland bliver til En pegmatit med store mineralkorn i fra Ilimaussaq Intrusionen i Kangerluarsuk ved Qaqortoq. Det lyserøde mineral er eudialyt, det sorte arfvedsonit, og det hvide er feldspat. Eudialyt indeholder sjældne jordarter. / FOTO: A. JUUL-NIELSEN, MMR 25

30 Grønland bliver til Flere superkontinenter Efter Nuna fortsætter historien om Grønlands superkontinenter i form af superkontinentet Rodinia, der fandtes fra 1000 millioner år siden til 750 millioner år siden. Fra 600 millioner år til 400 millioner år siden var der et stort hav øst for Grønland, der hed Iapetus-havet. Grønland hang sammen med Nordamerika og den nordvestlige del af Skotland i et kontinent kaldet Laurentia. Vore dages Skandinavien (Baltica) var på den anden side af havet. Da havet lukkede til igen, var der en stor bjergkædedannelse kaldet Kaledoniderne. Den kaledoniske bjergkæde berørte Nordøstgrønland, som derfor har meget foldede bjergarter. Før var der nemlig sedimenter, der lå oven på hinanden, og de lægger sig ofte flade som pandekager. Men da kontinenterne bragede sammen, foldede lagene sig sammen i alle mulige retninger. Det seneste og mest kendte superkontinent blev hermed dannet: Pangæa. Det betyder Al Jord. Pangæa fandtes for millioner år siden. Det er ikke så lang tid siden i forhold til de millioner år, som vi har snakket om før. Men det er stadigvæk meget, meget lang tid siden. Pangæas splittelse har givet kontinenterne de positioner, de har i dag. Opsplitningen af Pangæa førte til dannelsen af flere sedimentære bassiner. I Østgrønland blev der dannet nogle meget store bassiner, hvor der andre steder blev dannet mindre bassiner, som for eksempel Nuussuaq Bassinet i Vestgrønland. 26

32 Grønland bliver til KALEDONIDERNE Navnet Kaledoniderne kommer fra det romerske navn for Skotland: Caledonia. Det var dér, bjergkæden blev opdaget først. Den findes også i Norge, Vesteuropa, Canada og USA. 28

33 Grønland bliver til I Kong Oscar Fjord nord for Ittoqqortoormiit kan man se nogle mangefarvede sedimenter. Det er kalksten, lersten, siltsten og sandsten, som har fyldt det sedimentære bassin op. Sedimenterne er flere steder meget foldede. Det skete, da bjergkæden Kaledoniderne blev dannet. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 29

34 Grønland bliver til Plateaubasalter For cirka 60 millioner år siden skete der noget andet spændende i Grønland. Der var nemlig kommet et hotspot til. Hotspottet i Grønland lå på det tidspunkt under Qeqertarsuup Tunua (Diskobugten), og var skyld i, at enorme mængder basaltisk lava strømmede ud på overfladen. En basalt er en sort, vulkansk bjergart. Der var så meget lava, at der ikke var nogen vulkanske kegler, som de fleste måske straks tænker på, når vulkaner bliver nævnt. Overfladen sprækkede simpelthen op i en linje, og lavaen strømmede ud igen og igen. Det kaldes en spaltevulkan. Qeqertarsuaq i Qeqertarsuup Tunua har et verdensklasse eksempel på dén slags vulkanisme. Hvis man kigger på fjeldvæggene dér, vil man lægge mærke til noget, der ligner trapper. Men hvert trappetrin eller lavabænk er flere meter tyk og svarer til et enkelt vulkanudbrud. Lavabænkene dækker Qeqertarsuaq, noget af Nuussuaq og havet ud for det. Forestil dig lige hvor meget lava, der skulle til! Lavabænke på den vestlige del af Qeqertarsuaq i Qeqertarsuup Tunua. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 30

37 Søjlebasalter er en type basalter, der kan være utroligt smukke. Grønland bliver til SØJLEBASALTER De dannes typisk, når flydende basaltisk lava flyder ud i vand. Så afkøles den meget hurtigere, end hvis den var flydt ud på land. Så sker der det, at der kommer sprækker i lavaen, imens den er i gang med at blive til en fast bjergart. Den måde, det sker på, er, at bjergarten sprækker op i sekskanter. Sprækkerne går også dybere i bjergarten, så de til sidst bliver til søjler. Når noget af klippen bliver fjernet, kan man se søjlerne. De lige søjler kan godt ligne kæmpe orgelpiber i kirken. De kan også være buede. En søjlebasalt, der er knækket midt over. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN < Smukke søjlebasalter fra Volquart Boon Kysten ved Ittoqqortoormiit. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 33

38 Grønland bliver til Mere vulkanisme og arktiske regnskove Grønland bevægede sig videre vestpå, som det stadigvæk gør i dag. Samtidigt forsvandt vulkanismen, bare for at dukke op igen i Østgrønland 5 millioner år senere. Et tykt lag af plateaubasalter blev dannet i området mellem Ittoqqortoormiit og Kangerlussuaq i syd. Der flød så meget lava ud, at hvis man på ét sted kunne se alle lagene, ville fjeldet være over 6000 meter højt! Der var samtidigt sket noget drastisk med verdens klima. Der var blevet meget varmt, og det arktiske hav havde en temperatur på over 20 C. Ingen er sikker på, hvordan det skete, men uanset hvad, slap der metan ud fra havene. Metan er en naturgas, der ligger i havbunden som en slags gele, når havet er koldt nok. Hvis det bliver for varmt, bliver det omdannet til gas, der stiger op til atmosfæren og virker som en meget stærk drivhusgas. For 55 millioner år siden lå Grønland næsten lige så nordligt som nu, men der var så varmt, at man regner med, at der var regnskove og tropiske dyr som alligatorer og skildpadder på Nord- og Nordøstgrønlands bredder! 34

40 Grønland bliver til Istid De seneste 55 millioner år er klimaet kølet langsomt ned, og til sidst blev der dannet is ved polerne. Det var starten på den seneste istidsperiode. For temperaturerne har vekslet, så der ind mellem lange, kolde perioder (istider) har været korte, varmere perioder (mellemistider). Hver istid har varet i cirka år og hver mellemistid cirka år. Den mellemistid, vi er i nu, startede for år siden. I istiderne har meget land været dækket af is. For eksempel har det meste af Grønland, Canada og Nordeuropa (inklusiv Danmark) på et tidspunkt været dækket af is. Isen er så smeltet bort under mellemistiderne. Forskere mener dog, at der de sidste 1,9 millioner år hele tiden har været noget af Grønlands indlandsis tilbage. Gletsjer med sidemoræner. De store volde af løse sedimenter er materiale, som isen har transporteret med sig. Der ligger sidemoræner foran gletsjeren, hvilket betyder, at gletsjeren må have været længere fremme engang, men at den nu har trukket sig tilbage. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 36

41 Grønland bliver til Isen har haft stor betydning for, hvordan Grønland ser ud i dag. Isen kan bevæge sig, men meget langsomt. Det sker, når isen er blevet så tung, at de nederste dele af isen begynder at flyde. Når isen bevæger sig frem, tager den sand, grus, sten og store blokke med sig og sliber bjergarterne under sig. På den måde har isen dannet dybe dale i landskabet. Alle de sedimenter, som isen transporterer med sig, ses også i landskabet. Det kan være store moræner dannet rundt om eller under isen, eller det kan være sand og ler transporteret af floder, når isen smelter. En moræne er en blanding af sten, grus, sand og ler, der er smeltet ud af isen. Morænerne kan ses som store volde foran eller langs siderne på isen. 37

42 Grønland bliver til Isbjerge ved Ilulissat Isfjord. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 38

43 Grønland bliver til LANDHÆVNING Isens vægt tynger landet under isen ned. Når isen smelter bort, vil landet begynde at hæve sig. Lidt som hvis man rejser sig op efter at have siddet på en blød bold. Efter at have været mast sammen, vil bolden vende tilbage til sin oprindelige form. Det samme vil landet forsøge at gøre, når isen er væk. Det går dog meget langsommere. Geologer har fundet ud af, at de områder i Grønland, der har hævet sig mest, har hævet sig op til 140 meter over havniveau i løbet af de sidste år. Landet har hævet sig mindst de steder, hvor indlandsisen ligger tættest ved kysten og derfor stadig trykker landet ned med sin vægt. Man ved, at Grønland har hævet sig, fordi man på land har fundet sedimenter som dem, vi ser på stranden i dag. Når geologerne finder disse gamle strandlinjer højere oppe på land, ved de, at sedimenterne engang har ligget ved havniveau. 39

44 MINERALER OG BJERGARTER I GRØNLAND 40

45 Mineraler og bjergarter i Grønland 41

46 Mineraler og bjergarter i Grønland Mineraler Lad os starte med de mest almindelige mineraler. Det er dem, der udgør størstedelen af jordens skorpe og kappe. Mineraler findes i mange forskellige farver, men selvom de har samme farve, er det ikke sikkert, at det er samme slags mineral. De hvide mineraler Der er tre slags almindelige mineraler, som nogle gange er hvide. Disse er kvarts, alkalifeldspat og plagioklas. Hvordan kender man forskel på dem? Hvis man ikke har specielle geologiredskaber, kan man kigge på, hvordan mineralet ødelægges. Det er lettest at ødelægge et mineral, hvis det har nogle svage områder. Lidt som hvis man slår på en rude med en mindre revne i. Så vil ruden gå i stykker ved revnen, som er dér, hvor ruden er svagest. Kvarts er meget stærk og solid, så der er ikke en bestemt retning, som er let at bryde op. Derfor ser overfladen på kvarts bølget ud, når det slås over. Det ligner lidt en muslings overflade og ser nærmest også lidt våd ud. Kvarts er oftest hvid, men kan også være helt gennemsigtig, lyserød (rosakvarts), brun (røgkvarts) eller lilla (ametyst), ja faktisk alle farver. De flotte sten, der sælges som bjergkrystaller, altså dem med flotte former og som er helt gennemsigtige, er kvarts. Plagioklas og alkalifeldspat har flader, der er svage. Så når man slår plagioklas og alkalifeldspat over, får de en flad overflade. Så skinner de flot som vinduesglas i lys. Hvis man er heldig og kigger på bjergarten med en lup, kan man måske se små streger i mineralet. Så er det en plagioklas. Men ofte kan man se forskel på plagioklas og alkalifeldspat på deres farver: Plagioklas plejer at være lysegrå og lidt gennemsigtig, mens alkalifeldspat ofte er rødbrun. 42

47 Mineraler og bjergarter i Grønland Alkalifeldspat Plagioklas Kvarts Her er et eksempel på bjergarten pegmatit. Den indeholder forskellige mineraler. De store lyse rødbrune mineraler er alkalifeldspat, de lysegrå mineraler er kvarts, og de hvide er plagioklas. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR MINERALNAVNE Her er nogle bjergkrystaller. Et krystal viser, hvordan mineralets rigtige form er. Der findes tusindvis af forskellige mineraler i verden, og nye bliver opdaget hvert år. De har alle sammen navne, som kan være svære at huske. Mange af dem ender på -it. Eksempler på grønlandske mineraler er: Tugtupit, ikait, narsarsukit og kryolit. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 43

49 Mineraler og bjergarter i Grønland Magnetit på en magnetpen. / FOTO: H. HEIDE-JØRGENSEN, MMR Genkendelse af mineraler Alle mineraler har forskellige egenskaber. Derfor kan geologer bruge viden om disse egenskaber til at finde ud af, hvilket mineral det er. Hvad er mineralets form? Hvad er mineralets farve? Når man skraber mineralet mod noget hvidt marmor, hvilken farve har stregen så? Hvor hårdt er mineralet? Hér bruger man Mohs hårdhedsskala, der viser nogle bestemte mineralers hårdhed, og dem har man sat tal på. For eksempel er fingernegle ca. 2,5 i skalaen, og en knivspids er ca. 5,5. Hvordan reflekterer mineralet lyset? Hvordan ser mineralets overflade ud, når det brydes op? Er mineralet magnetisk? Er der kalk i mineralet? Så bruser det, hvis man kommer saltsyre på. Er mineralet fluorescerende? Så lyser det under ultraviolet lys. Hvor tungt er mineralet? 45

50 Mineraler og bjergarter i Grønland De sorte mineraler Mineralerne pyroxen og amfibol kan være svære at skelne fra hinanden. De er begge sorte og hårde. Hvis man kigger med en lup, kan man nogle gange være heldig at se en god brudflade. Pyroxen brydes i rette vinkler, mens amfibol brydes fladere i en vinkel på 120 grader. Men ofte er man nødt til at kigge gennem et mikroskop for at kunne se forskel. Sort glimmer kan også ligne de to sorte mineraler temmelig meget. Det er bare meget blødere, og så kan man skille det ad i tynde flager. Andre almindelige mineraler Glimmer findes ofte i granit og de metamorfe bjergarter. De to mest almindelige glimmer-mineraler er muskovit og biotit. Muskovit er gennemsigtigt eller lys i farven, og biotit er sort. Det vigtigste kendetegn er, at glimmer nemt kan skilles ad i papirtynde lag. Olivin udgør sammen med pyroxen størstedelen af kappen. De to mineraler finder man også i basalt. Olivin kan være flot lysegrønt, men ikke altid. Det kan for eksempel også være gråt. Granat er også almindelig i kappen, men ikke i så store mængder som olivin. Det findes også i metamorfe bjergarter. Der findes forskellige typer af granater i mange forskellige farver, men den mest almindelige er almandin. Det er et pænt, rødbrunt mineral, der kan blive ret stort. Hvis det er specielt flot, altså hvis det er klart og helt, bruges det som smykkesten. GLIMMERVINDUER Man brugte glimmer til ovnvinduer, indtil man opfandt en type glas, der bedre kunne tåle varme. 46

51 Mineraler og bjergarter i Grønland Mange pyroxener i en bjergart. / FOTO: J. PETERSEN, MMR Amfibol. / FOTO: J. PETERSEN, MMR Olivin i en dunit. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR Rødbrune granater i gnejs. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR Muskovit. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR Biotit. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 47

52 Mineraler og bjergarter i Grønland Smykkesten Der findes rigtigt mange forskellige smykkesten i Grønland, som for eksempel rosakvarts, månesten, labradorit, kalcedon, agat og ametyst. Helt generelt kan man sige, at en smykkesten er et mineral eller en bjergart, som bliver så flot, når den bliver slebet, at man har lyst til at bruge den i et smykke. Rubin er en meget kostbar smykkesten, og den findes for eksempel i Aappaluttoq tæt på Qeqertarsuatsiaat. Det er faktisk en rød korund. Den blå korund kaldes en safir. Alle andre farver af mineralet korund kaldes for farvet/farveløs safir. Rubiner er ofte stærkt lyserøde, og det er den letteste måde, at kende dem fra de mere almindelige rødbrune almandin-granater. Der findes dog også lyserøde granater, men de er ikke helt så almindelige som almandin. Diamanter findes også i Grønland, bland andet i Maniitsoq- og Kangerlussuaq-området. Dog er de diamanter, man har fundet i Grønland indtil nu, ret små. De største er mellem 0,2 og 0,9 cm store. Kimberlit er den bjergart, som kan indeholde diamanter. Den kommer direkte fra kappen, og indeholder mere jern end basalt. Det er dog ikke altid, der er diamanter i kimberlitter. For at bevare diamanterne skal magmaet stige ekstremt hurtigt op til overfladen. Hvis opstigningen er langsommere, bliver diamanterne omdannet til grafit. Man kan sige, at diamanterne bliver brændt op. Nuummit er en smykkesten, der består af forskellige typer af amfibolmineraler. Den kommer fra fjorden ved Nuuk, som navnet siger. Det, der gør den speciel er, at man kan se forskellige farver, når smykkestenen drejes. Farverne er ofte gyldne, blå, blågrønne eller endda røde. Det er de flotte amfibol-flager, der skinner i lyset. Tugtupit er en smykkesten fra Narsaq-området. Den er flourescerende. Det betyder, at den lyser under ultraviolet lys. En speciel ting ved tugtupit er, at farven bliver kraftigere, når den har været i solen et stykke tid. Tugtupit findes ikke ret mange steder i verden, og Grønland er kendt for sin flotte lyserøde tugtupit. 48

53 Mineraler og bjergarter i Grønland Rubiner. / FOTO: A. JUUL-NIELSEN, MMR Diamant. / FOTO: HUDSON RESOURCES INC. Nuummit. / FOTO: A. JUUL-NIELSEN, MMR Tugtupit. / FOTO: A. JUUL-NIELSEN, MMR 49

54 Mineraler og bjergarter i Grønland Industrielle mineraler og metaller Zink, bly, kobber og sølv har før været brudt i miner i Grønland. Disse er mineraler, der bruges meget i hverdagen. Bly er et tungmetal, og det bruges blandt andet i elektronik og i bilbatterier. Sølv bruges til smykker, men det bruges også meget i fotografier og i batterier. Det bruges for eksempel også i elektronik som varmeleder, fordi det er rigtig godt til at lede varme væk. Kobber bruges ligesom sølv også som varmeleder i for eksempel kabler, ledninger og elektriske apparater, men er også en vigtig bestanddel i messing sammen med zink. Messing bruges i rigtigt mange ting. Der kan nævnes patronhylstre, rør-materialer, kunst, i bygninger og i elektronik. Så både kobber og zink er mineraler, der bruges meget i vores hverdag. Mest af alt bruges zink som rustbeskyttelse af jern og stål, så det er et vigtigt materiale. Jern og nikkel bruges i store mængder i verden i dag og er derfor vigtige råstoffer. Jern findes i store mængder i Isukasia i Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden), og nikkel findes i Maniitsoq-området. Olivin er også et industrimineral, som vi har brudt i Grønland. Det bruges ved fremstilling af stål, men kan også bruges som slibemiddel. Flotte olivinkrystaller bruges som smykkesten og kaldes for peridot. Magnesium kan også udvindes fra olivin, fordi bestemte slags olivin har et højt magnesiumindhold. Sjældne jordarter er en gruppe af metaller, som er meget efterspurgte, da de bruges rigtigt meget i den teknologiske verden. De bruges i mange af de ting, vi benytter til hverdag. De bruges for eksempel i mobiltelefoner, computere, supermagneter, vindmøller og genopladelige batterier. Sølv, ukendt fundsted. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR Jernmalm fra Isua. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 50

56 Mineraler og bjergarter i Grønland Guld og narreguld Guld findes i ret store mængder i Sydgrønland. Det er derfor, der indtil for nylig har været en guldmine nær Nanortalik. Guld findes faktisk i mange slags bjergarter, men i så små mængder, at det slet ikke kan betale sig at bryde. Men guldet kan findes sammen med kvarts i centimeter til meter tykke årer. Disse kaldes kvartsårer. Der plejer stadigvæk at være så lidt af guldet, at man ikke kan se det med det blotte øje. Men man kan faktisk se det i kvarts fra Nanortalik-området! Guld bruges først og fremmest i smykker. Guld i sig selv er ret blødt og ridses meget nemt, så der bliver puttet andre metaller i guldsmykker for at gøre det mere hårdt. Det er normalt, at der er sølv, kobber, zink eller nikkel i. En anden vigtig brug af guld er i elektronik, fordi guld er en elektrisk leder, der ikke nedbrydes, og derfor er med til at gøre for eksempel mobiltelefoner mere holdbare. Nogle gange kan man finde store stykker skinnende sten, der ligner guld. Det sælges nogle gange på internettet, hvor folk skriver, at det er guld. Men det er vigtigt at vide, at man kun meget sjældent finder guld i så store stykker. Det er i virkeligheden pyrit, også kaldet narreguld. Det er flot, men ikke kostbart. Pyrit er meget hårdere end guld. Så hvis du ikke kan ridse i mineralet med en negl, er det ikke guld men sandsynligvis pyrit. Guld. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 52

57 Mineraler og bjergarter i Grønland Pyrit. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 53

58 Mineraler og bjergarter i Grønland Eksempler på mineraler, som du også kan finde i Grønland Amazonit. Azurit. Asbest. Diopsid. Chalcopyrit. FOTOS SIDE 54-55: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR. Flourit. Agat. 54

59 Mineraler og bjergarter i Grønland Galena. Malakit. Labradorit. Rosakvarts. Sodalit (blå). Sphalerit. Svovl. 55

60 Mineraler og bjergarter i Grønland Almindelige bjergarter i Grønland Granit (magmatisk) Granit er en ret lys bjergart. Den er ofte lysegrå eller rødlig, hvis der er meget alkalifeldspat i. Den indeholder også kvarts og ofte mørk glimmer. Granit dannes dybt inde i skorpen, hvor store mængder granitisk magma sidder fast i et magmakammer. Der har den millioner af år til at størkne, og mineralerne får masser af tid til at vokse sig store. De store mineraler er det vigtigste kendetegn, samt at bjergarten ser ens ud i alle retninger. Forstået på den måde, at der for eksempel ikke er nogen streger eller bånd i. Granit fra Annikitsoq i Sydgrønland. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 56

63 Mineraler og bjergarter i Grønland Basalt (magmatisk) Basalt er en sort, vulkansk bjergart. Det er en bjergart, der kommer direkte fra kappen og er meget almindelig. Det er den, fordi den almindeligste magma fra kappen er basaltisk magma, og der foregår hele tiden opsmeltning af kappen tæt på skorpen. Havbunden er basaltisk, og mange vulkaner er også basaltiske. I Grønland finder man basalt i store mængder i Qeqertarsuup Tunua (Diskobugten) og ved Blosseville Kysten. Basalter er størknet hurtigt på jordens overflade, så mineralkornene har kun haft kort tid til at vokse. De er derfor så små, at man ikke kan se dem. Så selvom basalter indeholder en del plagioklas, der er et lyst mineral, ser basalter sorte ud. Det skyldes de mørke pyroxener, der også er i basalten. Andre almindelige mineraler er olivin, hæmatit og ilmenit, som er rige på jern. Basalter er derfor tunge. De er tungere end for eksempel granitter af samme størrelse. Det er også muligt for et basaltisk magma at sidde fast i et magmakammer dybere i skorpen, som granitter gør. Så har den større korn og kaldes en gabbro. I en gabbro kan man se, at der faktisk er ret mange lyse mineraler i bjergarten. 59

64 Mineraler og bjergarter i Grønland Gangbjergart Når sprækker i grundfjeldet bliver fyldt op med magma, og det størkner, kaldes de for gangbjergarter. Det er de streger, linjer, gange eller årer i fjeldet, man kan finde mange steder. De almindelige gangbjergarter er basaltgange, kvartsårer og pegmatitgange. Pegmatitgange dannes ud af magma, der er meget rigt på vand. Det er ofte granitisk, men kan være alle mulige slags magma. Det specielle er, at det store vandindhold giver meget, meget store mineraler. Et enkelt mineralkorn kan være flere meter stort! Pegmatitter kan indeholde kostbare mineraler såsom smykkesten. En mørk basaltgang skærer en lysere bjergart ved Maniitsoq i Vestgrønland. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 60

66 Mineraler og bjergarter i Grønland Dunit (magmatisk) Olivin er et almindeligt mineral i magmatiske bjergarter som for eksempel basalt og gabbro. En større samling af olivin kaldes for en dunit, og det er ofte en flot, lysegrøn sten. I store magmakamre sker det nogle gange, at de forskellige mineraler krystalliseres og falder ned på bunden af kammeret. Mineraler udfældes ved helt bestemte temperaturer, der er forskellige for hvert mineral. På den måde kan der ophobes en større samling af det samme mineral, hvis temperaturen er nogenlunde konstant. Dunitforekomst ved Kangaamiut i Vestgrønland. Dunitten smuldrer let til olivinsand. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 62

68 Mineraler og bjergarter i Grønland Lersten og siltsten (sedimentær) Ler er meget, meget småt, faktisk mindre end 0,002 mm. Silt er større, men også meget småt. Man kan let kende forskel ved at tygge på det. Silt knaser mellem tænderne, mens ler er helt blødt. Og ja, geologer kan sagtens finde på at tygge på sten! I hvert fald hvis det er blødt nok til at tygge i. Lermineraler er flade, så de lægger sig i lag. Hvis der er meget organisk materiale (altså små, døde dyr som bakterier og plankton), er leret typisk mørkegråt. Ler og silt skal begraves for at blive til en bjergart. Nede i jorden siver der vand rundt, og det indeholder mineraler. Disse mineraler sætter sig fast i hulrummene mellem leret/siltet, som så bliver fast. Det er blevet til en lersten eller en siltsten. En ler-siltsten fra Kilen i Nordøstgrønland. / FOTO: P. ALSEN, GEUS 64

70 Mineraler og bjergarter i Grønland Sandsten (sedimentær) Sandkorn er større end korn i ler og silt. Det er et meget almindeligt materiale i naturen, da det kommer fra nedbrydningen af grundfjeldet. Grundfjeldet består af store mængder kvarts, som er meget svært at nedbryde i modsætning til de fleste andre mineraler. Sandet skal gennemgå samme begravelse som ler for at blive til en sandsten. I selve sandstenen kan man se, hvordan sandet har lagt sig lag på lag. Der plejer nemlig at være lysere og mørkere lag. På strukturerne kan man se, om der var strøm i én retning (som en flod), eller noget, der bevægede sig frem og tilbage (som tidevand). Nogle gange kan man endda se bølgeribber, som er de ribber man kan se i strandkanten, eller vindribber, hvis sandet er blevet transporteret af vinden. Sandsten kan godt være helt lyst, fordi kvarts er lyst. Men hvis der har været ilt og jern nok til stede, vokser der rust på sandet, hvilket gør det rødt. SLIBESTEN Arkæologer mener at have fundet bevis på, at Igalikusandstenen har været brugt som slibesten flere steder i landet. 66

71 Mineraler og bjergarter i Grønland Sandsten fra C. Hofmann Halvø i Østgrønland. De hvide pletter i sandstenen er gips. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 67

72 Mineraler og bjergarter i Grønland Gnejs (metamorf) Gnejs er én af de almindeligste bjergarter på jordens overflade, specielt i Grønland, hvor størstedelen af grundfjeldet er gnejs. Det skyldes, at mange almindelige bjergarter bliver omdannet til gnejs under højt tryk og temperatur. De er blevet metamorfoseret. Men forskellige slags bjergarter omdannes på forskellige måder, hvilket giver mange spændende, metamorfe bjergarter. Gnejs plejer at være ret lys, som granit, men det vigtigste kendetegn er, at den er stribet eller båndet. Man ser ofte også folder i gnejs. En grå gnejs fra Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden) ved Nuuk. Den har skiftende mørke og lyse lag, og man kan sagtens se, at den er foldet. / FOTO: A. JUUL-NIELSEN, MMR 68

74 Mineraler og bjergarter i Grønland Amfibolit (metamorf) Amfibolit var oprindeligt en basalt eller gabbro. En gabbro indeholder de samme mineraler som en basalt, men har grovere mineralkorn. En amfibolit dannes ved, at basalt udsættes for højt tryk og temperatur dybt inde i skorpen. Så vokser mineralet amfibol frem, og kornene er oftest større end før. Magnetit finder man også tit i amfibolitter, så prøv at bruge en magnet på bjergarten. Amfibolit er meget almindelig i Grønland. Gråsort amfibolit og lys gnejs fra Qasigiannguit. Gnejsen er formet som linser, der hænger sammen. Dette kaldes for boudinage. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 70

76 Mineraler og bjergarter i Grønland Migmatit (metamorf) Hvis en gnejs udsættes for endnu mere varme, begynder den at smelte. Det er blandt andet hér, granitisk magma kommer fra. Men hvis det lyse magma ikke slipper væk, og bjergarten størkner igen, kan man se forskellige bånd af gnejs, lyse mineraler og rester af mørke bjergarter. Det kaldes en migmatit. Migmatit er en blandingsbjergart. Migmatit. / FOTO: C. KIRKLAND, MMR 72

77 Mineraler og bjergarter i Grønland Marmor (metamorf) Marmor findes blandt andet i store mængder nogle steder i Nordvestgrønland for eksempel i Maarmorilik ved Uummannaq. Det er kalk, der har været udsat for højt tryk og temperatur. Kalken kan for eksempel være døde koraller eller en samling af døde kalkalger. Det sidste er i øvrigt dét, som skrivekridt består af. Kalk kan også være kemisk udfældet for eksempel fra drypsten eller ved indtørring af en sø- eller havvand. Marmor fra Appat ved Uummannaq. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 73

78 Mineraler og bjergarter i Grønland Eksempler på bjergarter, som du kan være heldig at finde i Grønland Fedtsten. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR Vulkansk glas. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR Eklogit fra Nordøstgrønland. / FOTO: GEUS Kyanitschist. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 74

79 Mineraler og bjergarter i Grønland Grønlandit. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR Peridotit. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR Igaliku sandsten. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR Kimberlit. / FOTO: H. STENDAL, MMR 75

80 Mineraler og bjergarter i Grønland Er det sjældent? Når man går på sten-jagt, vil man gerne finde sjældne og kostbare bjergarter og mineraler. Der er dog en grund til, at ordet sjælden bruges de er svære at finde! Derfor kan man som udgangspunkt gå ud fra, at de sten, man samler op i naturen, er almindelige. Men Grønland har masser af smykkesten og andre kostbare mineraler. Specielt store gennemsigtige smykkesten uden urenheder kan være mange penge værd. Så hvis en sten ikke ligner nogen af de bjergarter, der er blevet beskrevet her, er der altid en chance for, at den er sjælden. Farvestrålende mineraler har også større chance for at være kostbare. De mest interessante bjergarter for mineselskaberne er dog typisk de bjergarter, der indeholder metaller. Disse bjergarter ser tit rustne ud på overfladen og er tunge. Det er den type bjergarter, der ofte præmieres i mineraljagten Ujarassiorit. 76

81 Mineraler og bjergarter i Grønland Mineraljagten Ujarassiorit Børn (og alle andre ikke-geologer, der bor i Grønland) kan deltage i mineraljagten Ujarassiorit. Det er en konkurrence, der kører hvert år. De folk, der har fundet sten med værdifulde råstoffer i, har en chance for at vinde præmier for op til kr. Hvis man har fundet en interessant sten og vil deltage, kan man henvende sig på posthuset. Her vil man få udleveret en seddel, man skal udfylde, og en papkasse, som man kan sende stenen gratis afsted i. Læs om hvordan du deltager i mineraljagten Ujarassiorit sidst i bogen og på 77

82 FOSSILER De fleste tænker straks på dinosaurer, når man nævner fossiler, men palæontologi er meget mere end det. Palæontologien er læren om det forhistoriske liv baseret på fossiler. I Grønland kan man finde mange meget spændende fossiler. Det er en side af geologien i Grønland, som mange ikke kender noget til men som i den grad fortjener at blive kendt! Ved fund af fossiler kan man finde ud af, hvilket miljø der var for mange år siden. Dyrefossiler fortæller os om, hvilke dyrearter der levede, og plantefossiler giver viden om de planter, der voksede samtidigt med. Når man så også ser på, hvilke slags sedimentære bjergarter fossilerne er blevet fundet i, kan man få en rigtig god idé om, hvordan der så ud på det tidspunkt, hvor fossilet blev begravet. Der er størst chance for, at dyrene og planterne bliver til fossiler, hvis de bliver begravet hurtigt af sedimenter, for så når andre dyr ikke at æde dem før de bliver forstenede. Dyr med skaller, knogler eller andre hårde dele bliver oftest til fossiler, fordi de bevares bedre end dyr med blødt væv. Fossil navne Fossiler har ofte latinske navne. Det er ofte lange, uforståelige ord, men nogle af dem betyder noget bestemt og kan beskrive, hvordan dyret ser ud. De kan også være opkaldt efter personer. Stromatolit fra Ella Ø i Østgrønland. Stromatolitter er bakteriemåtter. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 78

83 Fossiler Kæmpemuslingen Inoceramus steenstrupi. Den er 178 cm lang og dermed verdens største musling. Den er fundet i en skifer på Nuussuaq-halvøen i Vestgrønland. / FOTO: B. LINDOW, STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM Ammonitten Menjaites groenlandicus fra Traill Ø i Østgrønland. En ammonit er en uddød blæksprutteart. Skallen, som de levede i, kan man finde som en forstening. / FOTO: P. ALSEN, GEUS Fisken Bobasatrania groenlandica. / FOTO: B. LINDOW, STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM 79

84 Fossiler 80

85 Fossiler 81

86 Fossiler Sirius Passet Et sted i Peary Land i det nordligste Grønland kan man finde meget velbevarede fossiler. Her kan væv og endda mave og tarme ses bevaret. Det er ekstremt sjældent! Med en alder på omkring 518 millioner år er de samtidig nogle af de ældste, komplekse dyr med og uden skal. Skalbærende dyr opstod først for omkring 542 millioner år siden, hvorefter det tog fart med udviklingen. Livet var i fuld gang med at eksperimentere, og derfor var der masser af mærkelige former. I Sirius Passet levede der forskellige orme, svampe og masser af leddyr. Det er dyr med skal, der er opdelt i flere led. Der var flere trilobitter, som på det tidspunkt for længe siden var almindelige i hele verden, men som er uddøde nu. Der var rejelignende dyr, der svømmede rundt omkring, og der var også rovdyr. Sirius Passet. / FOTO: J. W. HANSEN 82

87 Fossiler Mollusken Halkieria evangelista. / FOTO: J. VINTHER Trilobit. / FOTO: J. PETERSEN, MMR 83

88 Fossiler Nogle dyr fra Sirius Passet Et af de mest interessante rovdyr fundet i Sirius Passet var Pambdelurion whittingtoni. Dyret kunne måske blive op til en halv meter lang. Det var et fladt dyr med flapper i siden, som det sandsynligvis brugte til at svømme rundt med. Hovedet havde to gribelemmer med kroge i, som det kunne bruge til at fange andre dyr og føre dem ind mod munden. Selve munden var rund og fyldt med skarpe tænder, som det kunne vippe frem og tilbage, og på den måde indfange dyr. Forskere mener også, at Tamisiocaris borealis var et rovdyr. Måske endda verdens første. Ligesom Pambdelurion whittingtoni levede det også i havet. Trilobitter minder i udseende meget om bænkebiddere. De var dog havdyr, havde øjne og var typisk et par centimeter store. Nogle arter blev dog op til 70 cm lange. Den mest almindelige trilobit fra Sirius Passet er Buenellus higginsi. Halkieria evangelista var også et dyr med et underligt udseende. Det lignede lidt en snegl med muslingeskaller på ryggen. Man mener, at det har levet på havbunden, og er beslægtet med blandt andet snegle og muslinger. De flotteste og best bevarede eksemplarer kommer fra Sirius Passet. 84

89 Fossiler 85

90 Fossiler 86

91 Fossiler Den første padde på land Prøv at forestille dig den berømte padde, der som den første kravlede op på land. Gæt, hvor det skete henne i verden? Tja, det var i midten af superkontinentet Pangæa, der i dag er i Østgrønland! På Gauss Halvø nord for Ittoqqortoormiit findes der flere fossiler af padden Ichthyostega. Ichthyostega var en tetrapod, som er det latinske ord for et dyr med fire ben. Den var tilpasset livet i både vand og på land, og tilbragte sandsynligvis det meste af tiden i meget lavt vand ved kysten. Det lave vand indeholdt ikke altid så meget ilt, og derfor havde Ichthyostega udviklet lunger. Dog havde den stadigvæk gæller og brugte sin lange hale til at svømme rundt med. Dens bagben pegede i en retning, der gjorde det umuligt for den at støtte kroppen, så det var måske for hurtigt sagt, at den som den første kravlede op på land. Padden var slet ikke det første liv på land. Der var allerede planter og træer, og nok også lækre insekter. Det var derfor, at Ichthyostega havde en grund til at slæbe sig op på land. Kraniet af padden Ichtyostega sp. fundet i Østgrønland. Padden har været cirka 1 meter lang. / FOTO: B. LINDOW, STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM 87

92 Fossiler Jameson Land MacKnigth Bjerg og Liasryggen ligger på Jameson Land i Østgrønland. Der kan man finde mange, meget spændende fossiler. De er omkring 210 millioner år gamle. Klimaet var meget varmere dengang, og Grønland lå lige så sydligt som Spanien i dag. Der fandtes flade padder, krokodillelignende dyr, kæmpe salamandre, tidlige skildpadder og forskellige fisk. Der fandtes også pterosaurer, altså flyveøgler. De blev kun 20 cm lange, men til gengæld er de nogle af de ældste pterosaurer, der kendes til i verden. Udover det kan man finde pattedyrsfossiler, der også er blandt de ældste i verden. Det er nogle små, rottelignende dyr, der boede i huler i jorden og gemte sig for dinosaurerne. Dinosaurerne i dette område er også nogle af de ældste i verden. Man kan endda finde archosaurer, som er forfædrene til krokodillerne og dinosaurerne, og dermed også fuglene. Fugle kommer nemlig fra theropoder, som er den familie af dinosaurerne, som Tyrannosaurus rex også hørte til. På Jameson Land kan man finde flere dinosaurfodspor lavet af theropoder og sauropoder. De sidste er de dinosaurer, der senere udviklede sig til blandt andet de kæmpe langhalse, der er så kendte. Men de var ikke så store på det tidspunkt. Der findes også Plateosaurus engelhardti, som er en tidlig sauropod, der gik på to ben. Dinosaurfodspor lavet af theropoder og sauropoder på Jameson Land i Østgrønland. / FOTO : J. MILÁN 88

93 Fossiler FOTO : J. MILÁN FOTO : J. MILÁN Nederst dinosaurknogler fra en plateosaurus fundet på Jameson Land i Østgrønland. Det er det eneste komplette dinosaurfossil, der er fundet i Grønland indtil videre. Øverst en model af dinosauren. / FOTO: N. NATORP, GEOCENTER MØNS KLINT 89

94 Fossiler 90

95 Fossiler 91

96 Fossiler Isua Isua nær Nuuk er et meget specielt område og kendt blandt geologer verden over. Det er fordi, man her har et stort område med nogle af verdens ældste bjergarter. Bjergarterne er både synlige og velbevarede. Det gør Isua til det perfekte sted at forske i jordens tidligste historie. Det er også hér, at man mener at have fundet det ældste tegn på liv. Det er dog ikke direkte fossiler men kemiske spor af liv. Der er nemlig fundet tegn på, at der er nogle organismer, der har lavet fotosyntese. Altså har dannet energi ud fra sollys og CO 2, som planter gør i dag. Det er en meget udviklet form for liv, så det tyder på, at livet har eksisteret i længere tid end i de 3700 millioner år, som er Isuas alder. Måden, man har fundet ud af det på, er at bruge kemi. I grafit (som er det samme som blyantspidser) og i mineralet granat har man fundet meget af det lette kulstof. Der er flere slags kulstof (nogle tunge, og nogle lette) og levende dyr vil gerne bruge den lette slags. Så når man finder en større mængde af det i Isua, kunne det tyde på, at der har været liv her. I 2016 var der også nogle australske forskere, der mente, at de havde fundet fossile bakteriemåtter, kaldet stromatolitter, ved Isua. Det er dog ikke alle, der tror på, at det er fossiler, men i stedet mener de, at det bare er foldede bjergarter. Så forskerne er ved at undersøge det nærmere. 92

97 Fossiler 93

98 MINEINDUSTRIEN I GRØNLAND Malme Rigtig mange af de ting, vi benytter hver dag, består af mineraler og metaller. Derfor leder efterforskningsselskaber efter bjergarter, der indeholder metaller og vigtige mineraler i store mængder. Sådanne bjergarter kaldes malme. Eksempler på malme kan være jernmalm, guldmalm, zinkmalm eller aluminiummalm. Metaller og mineraler bliver til malme ved forskellige geologiske processer. Dette kan for eksempel ske ved, at en bjergart nedbrydes og mineralerne transporteres væk af vand i floder og elve og sorteres. De tunge mineraler synker til bunds først, og de lette mineraler transporteres længere væk og synker til bunds, hvor vandet er mere roligt. Hvis der efterlades nok af de tunge mineraler, kan der dannes en tungsandsforekomst, som er tilfældet ved med det titanholdige sand ved Qaanaaq. Sedimentære bassiner kan også rumme store malmforekomster, og nogle af verdens største bly- og zinkforekomster stammer fra sedimentære bassiner. Her har varmt saltholdigt vand opløst metallerne i sedimenterne, og metallerne bliver så udfældet igen, når de møder svovlholdigt vand. Det er også lidt det samme der sker ved dannelse af kvartsårer med for eksempel guld i. Den vandige opløsning med det opløste guld bliver transporteret, og afsættes i sprækker sammen med kvarts i en bjergart. Malme kan også dannes når magma størkner, hvis der i magmaet er sket en opkoncentrering af bestemte grundstoffer. Disse grundstoffer, for eksempel nikkel og kobber, udfældes sammen med svovl, og kan falde til bunds i magmakammeret, og danne lag af nikkel-kobbermalme i den størknede bjergart. 94

99 Mineindustrien i Grønland 95

101 Mineindustrien i Grønland Geologien undersøges Noget af det det første geologerne gør, når et nyt område skal undersøges, er at læse alt om områdets geologi. Der kigges på forskellige kort. Nogle kort viser hvilke bjergarter, der er i området, og andre kort viser hvor magnetiske bjergarterne er. Ud fra oplysningerne kan geologerne finde frem til områder, der bør undersøges nærmere for mineraler og metaller (malme). Når geologerne undersøger området for malme, ser de også på farveforskelle i bjergarten. Mange af de bjergarter, der indeholder metaller, har en rusten eller rødlilla farve. Hvis bjergarten lugter af rådne æg, når geologerne slår den over, ved de at der er svovl i bjergarten, og at det nok er en god idé at tage en prøve med derfra. De indsamlede bjergartsprøver sendes til kemisk analyse på et laboratorium. Disse geokemiske analyser kan fortælle, hvilke metaller og grundstoffer der er i en bjergart. På den måde kan geologerne finde ud af, om indholdet af metallerne i bjergarten er stort nok til, at man vil bruge penge på flere undersøgelser så som boringer. Det er nødvendigt at foretage boringer, hvis man vil finde ud af, om der er malm nok til at starte en mine. Her bruger geologerne computerprogrammer til at beregne, hvor meget malm der er og hvordan minen skal se ud. Geologer undersøger og beskriver en bjergart. / FOTO: W. BALMER, MMR 97

102 Mineindustrien i Grønland Mineralefterforskning i Grønland I forhold til de fleste andre steder i verden, har Grønland ikke været grundigt efterforsket. Det er et meget stort land, og der er stadig mange områder at undersøge. Selvom der foregår efterforskning af mineraler, bliver langt de fleste projekter ikke til en mine. Udover at der skal være nok malm til stede, så skal minen kunne tjene penge nok på malmen til at dække det, det koster at drive minen. På trods af at man aldrig kan vide om et projekt vil blive til en mine eller ej, så kan man ud fra geologien se, om der er muligheder for det. Her er nogle af de områder, der efterforskes i: Bly, zink. QAANAAQ Titanium, vanadium Bly, zink UPERNAVIK. Bly, zink, sølv. ILLOQQORTOORMIIT. UUMMANNAQ. AASIAAT. SISIMIUT.. Anorthosit, nikkel, platin ILULISSAT Guld, platin KANGERLUSSUAQ MANIITSOQ.. Jern, guld TASIILAQ NUUK. QEQERTARSUATSIAAT Rubin. PAAMIUT. Sjældne jordarter. NARSAQ. QAQORTOQ. NANORTALIK 98 Guld, grafit

103 Mineindustrien i Grønland En helikopter transporterer boreudstyr til Qeqertarsuaq (Storø) ved Nuuk. / FOTO: A. JUUL-NIELSEN, MMR Boring efter guld på Qeqertarsuaq ved Nuuk. / FOTO: A. JUUL-NIELSEN, MMR 99

104 Mineindustrien i Grønland Den ældste minedrift i Grønland Når man siger miner, tænker man typisk på de moderne stenbrud med industrielle redskaber. Men sten er blevet brugt som råstoffer lige siden de allerførste mennesker kom til Grønland. Flint Independence 1-folket (opkaldt efter Independence Fjorden i Nordgrønland) kom til Grønland for ca år siden. De brugte flint til knive og våben. Flint er af samme materiale som kvarts. Killiaq Saqqaq-folket, der kom ca. 100 år efter Independence-folket, brugte en speciel bjergart fra Qeqertarsuaq- og Uummannaq-området: Killiaq, som er en kiselskifer. Saqqaq-folket brugte det blandt andet til pilespidser, så de kunne skyde moskusokser med bue og pil. Fedtsten Fedtsten er en anden sten, der var vigtig i flere inuitkulturer. Det blev brugt som fedtstenslamper, der var en kombination af lampe og gryde. I dag bruges det til skulpturer. Fedtsten består mest af talk, der er et meget blødt mineral. En fedtsten kan ridses i med neglene, så den er blødere end en negl. Jern Jern blev faktisk også brugt til knive allerede i 700-tallet af Dorsetfolket. Grønlændernes forfædre, Thule-folket, brugte også jern til at lave harpunspidser, knive og ulo. Det gjorde de ved at hamre meteorjern fladt med store stykker basalt. Jernet blev fundet i Qaanaaqområdet, blev solgt videre, og endte så langt væk som Sydgrønland og Alaska ÅRS MINEDRIFT Der har været minedrift i Grønland i over år. 100

105 Mineindustrien i Grønland På Kitsissunnguit i Qeqertarsuup Tunua (Diskobugten) kan man se et af de steder, hvor Saqqaq-folket hentede Killiaq for mere end år siden. De benyttede Killiaq til pilespidser. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR Pilespids brugt af Saqqaq-folket. FOTO: J. F. JENSEN 101

106 Mineindustrien i Grønland Moderne minedrift En mine kan se ud på flere forskellige måder. Det kan enten være som et åbent brud eller som en undergrundsmine. En undergrundsmine er en mine, hvor man ved hjælp af minegange kan komme ind til malmen inde i et bjerg eller nede i jorden. Det åbne brud er en mine, hvor man tager malmen ud fra overfladen. Rubinminen Aappaluttoq ved Qeqertarsuatsiaat er et åbent brud, og guldminen Nalunaq i Sydgrønland er et eksempel på en undergrundsmine. I en undergrundsmine har minegangene forskellige funktioner. Nogle er transportgange, hvor ladvogne og biler kører, og andre er de gange, hvor malmen brydes i. Der er også ventilationsskakte, så der kan komme luft ind til minen, og sikkerhedsrum, som arbejderne kan søge ind i, hvis der skulle ske et uheld. Et større åbent brud er typisk udformet med en spiralformet vej, der fører ned til bunden af et stort hul, hvor malmen bliver brudt. Når minen lukker, bliver hullet ofte fyldt op med vand, og der dannes en sø. Mange af de put-and-take fiskesøer, man har rundt om i verden, er faktisk gamle grusgrave, der er blevet fyldt op med vand. For at få malmen ud af minen bruger mineselskabet blandt andet sprængning, store bor og gravemaskiner. Nogle gange bliver bjergarten med malmen knust, så man bedre kan få sorteret selve malmen fra bjergarten. Det kaldes opkoncentrering. I de fleste miner vil der også være flere transportbånd, der transporterer malmen fra sted til sted. Alt efter hvilken slags mine, der er tale om, vil der også være mere specielle maskiner og anlæg. Det kan for eksempel være et anlæg, der kan lave guld til guldbarrer. Men en mine er ikke kun selve bruddet. Der er også en minelejr, hvor minearbejderne bor i, og veje, der forbinder minen med minelejren og resten af verden. I Grønland vil der også være en lille havn eller en kaj, hvor skibe kan lægge til for at transportere mandskab til minen og malm ud fra minen. 102

108 Mineindustrien i Grønland Grønlandske miner Der har været en række mere eller mindre succesfulde miner i Grønland siden 1800-tallet. Eller 1700-tallet, hvis man tæller kulbruddet på Disko med. Hér blev der hentet kul og delt ud til bopladserne. I 1800-tallet blev der gjort forsøg med at bryde blandt andet kobber og zirkonium, som er et sjældent mineral. Det var ikke en kæmpe succes. Heldigvis har der også været nogle succesfulde miner, for eksempel kryolitminen ved Ivittuut, bly- og zinkminen ved Maarmorilik og guldminen ved Nanortalik. Og nye miner er kommet til sidenhen. Kryolitminen ved Ivittuut. / FOTO: ARKTISK INSTITUT / UKENDT FOTOGRAF 104

110 Mineindustrien i Grønland Kryolit Den største forekomst af kryolit i verden var i Ivittuut. Kryolit er et ret sjældent mineral. Det ligner is, deraf navnet kryo, der betyder is. Før blev det brugt ved fremstilling af aluminium, og det var meget vigtigt under Anden Verdenskrig, hvor amerikanerne skulle bruge aluminium til at lave fly. Farverne kan godt være sort, lilla og gul, men den hyppigste farve er hvid. Hvid kryolit bliver nærmest gennemsigtigt i vand. I slutningen af 1800-tallet var der én, der opfandt en metode til at bruge kryolit til at udskille aluminium med, og det blev solgt til det formål i mange år. Aluminium kommer ofte fra malmen bauxit, og uden kryolit er det en meget svær og dyr proces at udskille det. Før i tiden var aluminium så kostbar, at det blev brugt som pyntegenstand for konger og kejsere. Det er svært at forestille sig i dag, hvor aluminium bliver brugt i alt fra aluminiumsfolie til flymateriale. Man begyndte at bryde kryolit ved Ivittuut allerede i I løbet af minens levetid blev der brudt cirka 3,7 millioner tons malm. Det var et åbent brud, der var 70 meter dybt og 200 meter i bredden. Kryolitminen i Ivittuut blev lukket i 1987 efter at have været i drift i over 100 år. Det gjorde den, fordi det kryolit, der er tilbage, ligger mere end 700 meter nede, men også fordi man begyndte at fremstille syntetisk kryolit, som man bruger i dag. Kryolit. FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 106

111 Mineindustrien i Grønland Minearbejdere i Ivittuut, / FOTO: ARKTISK INSTITUT / V. HANSEN Arbejdere i kryolitminen i / FOTO: ARKTISK INSTITUT / UKENDT FOTOGRAF Bygninger ved kryolitminen, / FOTO: ARKTISK INSTITUT / J. GALSTER Kryolitminen ved Ivittuut i Sydgrønland set ovenfra, / FOTO: ARKTISK INSTITUT / UKENDT FOTOGRAF 107

112 Mineindustrien i Grønland Kobber Grønlands første rigtige undergrundsmine er Frederik den 7.s Kobbermine ved Qaqortoq. Brydningen fandt sted i 1851, og derefter er der gjort to forsøg på at åbne minen igen: I 1905 og Foruden kobber var der også sølv i minen, men indholdet af kobber og sølv var ikke stort nok til at det kunne betale sig at drive minen. Der blev kun brudt omkring 18 tons malm i minen, og det er meget lidt. Josva-kobberminen i Alanngorsuaq syd for Ivittuut var i drift i lidt længere tid: I perioderne og Også hér blev der både brudt kobber og sølv, men også lidt guld. Minen var en undergrundsmine med minegange ned til 100 meters dybde. Arbejderne blev transporteret ned i minen med en lille elevator. Kobber bruges i for eksempel kabler, ledninger og elektriske apparater, da det er god til at lede varme. Kobber er også en vigtig bestanddel i bronze og messing, der benyttes til rigtigt mange ting som for eksempel patronhylstre, rør-materialer og i elektronik. Anlægget ved Josva-kobberminen i Alanngorsuaq ved Ivittuut, / FOTO: ARKTISK INSTITUT / UKENDT FOTOGRAF 108

113 Mineindustrien i Grønland Minearbejderne Gudmund og Tobias ved indgangen til Frederik den 7. s kobbermine ved Qaqortoq. / FOTO: ARKTISK INSTITUT / UKENDT FOTOGRAF Brydning af kobber i Josva -kobberminen, / FOTO: ARKTISK INSTITUT / UKENDT FOTOGRAF Minearbejdere i Josva-kobberminen. / FOTO: ARKTISK INSTITUT / M. I. NYEBOE 109

114 Mineindustrien i Grønland Kul Kul bliver næsten ikke brugt i Grønland i dag, men det gjorde det før i tiden. Før der kom elektricitet til alle byerne og bygderne, var der kun brændeovne, der blev opvarmet af enten kul eller tørre kviste. Kul var en rar ting at have, hvis man havde råd til det, for så skulle man ikke ud på en stor ekspedition for at opsamle tørre småkviste og grene i naturen. Der har været brudt kul i Qaarsuarsuk på Nuussuaq, men Qullissat på Qeqertarsuaq (Disko) er den mest kendte og længst varende kulmine i Grønland. Minen blev åbnet i 1924 og lukkede i Tanken var, at Grønland skulle være selvforsynende med kul. Efterhånden som folk gik over til at fyre med olie, blev det dog klart, at det ikke kunne betale sig, og minen blev derfor lukket. I alt er der blevet brudt omkring tons kul fra Qullissat. DANNELSE AF KUL Kul bliver dannet fra begravede planterester. Store kulforekomster betyder som regel, at der har været store, tætte skove og sumpe i området for lang tid siden. Når planterester bliver begravet dybere og dybere, bliver de varmere og tungere, og derefter omdannet til kul. Det er lidt det samme som i dannelsen af olie og gas. Brydning af kul i Qullissat. / FOTO: JETTE BANG / ARKTISK INSTITUT Kul. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 110

115 Mineindustrien i Grønland Kulminen ved Qullissat på Qeqertarsuaq. Her kan man stadig se bygninger, jernbane og andet mineudstyr, fra da minen var i drift. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 111

116 Mineindustrien i Grønland Marmor På Appat og ved Maarmorilik i Uummannaqområdet var der før i tiden brydning af marmor. Deraf navnet Maarmorilik, der betyder Stedet med Marmor. Marmor blev brugt meget som flotte bygningsfacader i fine bygninger i Europa, og det grønlandske marmor kan blandt andet ses udenpå Overformynderiet i København og Lyngby Rådhus. Marmor bruges også til gravsten og skulpturer. Det er fordi, at marmor er mindre hårdt end mange andre sten og derfor lettere at forme, og fordi det er flot og lyst. Der blev brudt marmor i perioden Der er i alt brudt omkring tons marmor fra Appat og Maarmorilik. SARKOFAG Marmor fra Grønland bliver brugt i Dronning Margrethe IIs sarkofag sammen med basalt fra Færøerne, granit fra Danmark og kalksten fra Frankrig. Marmorbruddet på Appat i Uummannaq-området, som det ser ud i dag. FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 112

117 Mineindustrien i Grønland Marmorbruddet på Appat i Uummannaq-området, da minen var i brug. Ved marmorbrydningen i Appat og Maarmorilik borede minearbejderne først huller og hamrede så pæle ned i borehullerne, for på den måde at kunne brække store marmorblokke af. FOTO: ARKTISK INSTITUT / UKENDT FOTOGRAF 113

118 Mineindustrien i Grønland Bly & zink Geologer havde i lang tid vidst, at der var bly, zink og sølv i fjeldet overfor den gamle marmormine Maarmorilik. Der blev derfor oprettet en svævebane til den nye mines indgang 600 meter oppe på fjeldvæggen, og i 1973 blev minen Den Sorte Engel åbnet. I de første år var der ansat omkring 350 arbejdere i minen, så det var en middelstor mine. Minen var åben indtil 1990, og man nåede at bryde i alt ca. 11,3 millioner tons malm. Der er stadig malm tilbage i minen og i 2018 blev der foretaget geologiske undersøgelser i området. Så det kan godt være, at minen åbner igen. Ved Mestersvig, nordvest for Ittoqqortoormiit blev der også brudt bly og zink i årene Det er stadigt et område, som mineselskaberne synes er interessant. Bly bruges blandt andet i elektronik og i bilbatterier, og zink benyttes især som rustbeskyttelse af jern og stål, og i messing. Sølv bruges til smykker, men også som varmeleder i elektronik, i fotografier og i batterier. DEN SORTE ENGEL Den Sorte Engel. Pilen viser indgangen til minen. Bly- og zinkminen ved Maarmorilik har fået navnet Den Sorte Engel på grund af et sort omrids ved minens indgang højt oppe i fjeldet. Det ligner en sort engel. / FOTO: A. JUUL-NIELSEN, MMR 114

119 Mineindustrien i Grønland Minebyen ved Maarmorilik, Uummannaq, set oppe fra selve minen. / FOTO: B. THOMASSEN, GEUS Malm fra Den Sorte Engel. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR Minegang ved Maarmorilik. / FOTO: O. JØRGENSEN, MMR 115

120 Mineindustrien i Grønland Guld I Sydgrønland, i området omkring Nanortalik, findes der et netværk af kvartsårer fyldt med guld. En af disse guldrige kvartsårer er blevet brudt i guldminen Nalunaq. Selve kvartsåren er cm tyk, og det er muligt at se guldet uden brug af lup. Guldet blev brudt i en undergrundsmine med minegange og mineskakte. Gangene er store nok til, at der kan køre biler, gravkøer og lastvogne. Efter at guldet var blevet brudt, blev det enten sejlet ud med skib eller lavet til guldbarrer og fløjet ud. Guldminen åbnede i 2004, og har produceret i alt 10,67 tons guld i perioden Et nyt selskab har overtaget minen og er i gang med at undersøge området for nye steder at bryde. Guld fra Nalunaq er blandt andet brugt til Kronprinsparrets vielsesringe og til Dronning Margrethe II s gulddiadem. Smykker af grønlandsk guld har en isbjørn trykt i sig, så man ved at guldet kommer fra Grønland. Grønlands gave til Dronning Margrethe II, da hun havde været dronning i 40 år, var diademet Naasut. Det er lavet af guld fra Nalunaq. Naasut betyder blomster på grønlandsk, og diademet består af 121 enkelte guldblomster. Det er guldsmed Nicolai Appel der har lavet diademet. / FOTO: P. JOHANSEN 116

121 Mineindustrien i Grønland Nalunaq-guldminen ved Nanortalik i Sydgrønland. / FOTO: MMR 117

122 Mineindustrien i Grønland Olivin Olivinminen Seqi nord for Nuuk var åben i årene Minen var et åbent brud, hvor olivin fra bjergarten dunit blev udvundet. Først sprængte man bjergarten, som så ved hjælp af gravkøer blev løsnet og hældt op i store lastvogne. Lastvognene transporterede olivinmalmen til et anlæg, der knuste den til mindre størrelser. Fra knuseanlægget blev malmen flyttet med transportbånd til en oplagringsplads. Man benyttede også transportbånd til at få malmen ombord på de skibe, der skulle sejle malmen til Norge. Olivinmalmen fra minen blev brugt til stålproduktion, og der er stadig meget tilbage. Da man åbnede minen, regnede man på, hvor meget olivin der var: Der er olivin nok til at kunne bryde 1 million tons malm om året i ca. 150 år! Da der i minens levetid kun er blevet brudt ca. 1,7 millioner tons olivin, er der stadig mulighed for at genåbne minen. Om dette sker, afhænger af flere faktorer, som for eksempel omkostninger til transport og løn samt prisen på olivin. PERIDOT Flotte olivinkrystaller kan bruges som smykkesten, og kaldes så for peridot. 118

123 Mineindustrien i Grønland Olivinminen Seqi nord for Nuuk. / FOTO: MMR 119

124 Mineindustrien i Grønland Rubiner og lyserøde safirer Der findes rubiner mange steder i Grønland, blandt andet i området ved Qeqertarsuatsiaat. Hér åbnede rubinminen Aappaluttoq i Minen er et åbent brud, og det er rubiner og lyserøde safirer, der produceres i minen. Smykkestenene sidder i en fast bjergart, så for at få dem ud, skal bjergarten sprænges og knuses. Derefter bliver rubinerne og de lyserøde safirer renset og sendt til varmebehandling med borax. Det er en behandling, man kan bruge, hvis man har rubiner med mange sprækker i. Efter behandlingen bliver smykkestenene sorteret efter farve, størrelse, klarhed og kvalitet. Nogle af dem bliver slebet før de bliver solgt, mens andre sælges i usleben form. I smykkestensminer er der ekstra sikkerhed og kontrol, da én lille sten kan være mange penge værd. Verdens dyreste rubin, The Sunrise Ruby, vejer 5,1 gram og blev i 2015 solgt for ca. 200 millioner kroner. Den er fundet i Myanmar. 120

125 Mineindustrien i Grønland Rubinminen Aappaluttoq ved Qeqertarsuatsiaat i Vestgrønland. / FOTO: A. JUUL-NIELSEN, MMR OG D. K. PEDERSEN, MMR 121

126 Mineindustrien i Grønland Anorthosit Omkring 80 km sydvest for Kangerlussuaq findes der et hvidt fjeld. Det er hvidt, fordi det indeholder meget af mineralet plagioklas. En bjergart, der mest består af kalcium-holdig plagioklas, kaldes for en anorthosit. Hér fik et mineselskab i 2015 lov til at starte en anorthosit-mine ved Qaqortorsuaq eller White Mountain, som selskabet kalder minen på engelsk. Anorthositten skal blandt andet bruges til fremstilling af glasfiber. Selve minen er et åbent brud, hvor der skal arbejde omkring 60 personer. Malmen sprænges ud og knuses til sand. I mineanlægget fjerner man ved hjælp af magneter meget af det jern, der er i malmen. På den måde får man et renere anorthositprodukt. Derefter knuses sandet igen, så anorthositkornene bliver endnu mindre. Så er produktet klar til at blive transporteret med skib til Europa og Nordamerika. Der vil blive sendt ca tons anorthosit afsted om året, og der er anorthosit nok i minen til mindst 20 års produktion. Den første produktion begyndte i

127 Mineindustrien i Grønland Anorthositminen ved Kangerlussuaq. / FOTO: HUDSON RESOURCES INC. 123

128 Mineindustrien i Grønland Småskala minedrift Småskala minedrift er minedrift i meget lille skala. Det er typisk én person, der har et område, hvori han eller hun indsamler mineraler for at sælge dem. Langt størstedelen af de småskala miner, der i dag findes i Grønland, er smykkestensminer. Småskala mineejeren sliber ofte selv sine smykkesten før de bliver solgt. Nogle vælger at lave en anden form for småskala minedrift: Geoturisme. Hér betaler turister for at se på geologi og samtidig få lov til at indsamle mineraler i en småskala mine eller ved at vaske guld ligesom de gamle guldgravere. I Grønland foregår småskala minedrift i åbne brud, men i mange andre lande foregår småskala minedrift også som små undergrundsminer. Ikke alle lande har de samme krav til sikkerhed, miljø, sundhed og arbejdsvilkår, som vi har i Grønland, så i de lande kan det være ret farligt at arbejde i en småskala mine. Sleben rubin fra Ice Cold Gems, der har en småskala rubinmine ved Qeqertarsuatsiaat. / FOTO: A. JUUL-NIELSEN, MMR 124

130 OLIE I GRØNLAND Hvad bliver olie og naturgas dannet af? Olie og naturgas er meget effektive brændstoffer, og de består af kulbrinter, altså grundstofferne kul og brint. Olie og gas bliver dannet over meget lang tid, og det meste olie og gas, der bliver brugt i dag, er mange millioner år gammelt, måske endda flere hundrede millioner år gammelt. De bliver dannet fra noget, der var levende engang, altså af organisk materiale. Dog ikke af dinosaurer, som det er meget populært at sige. Det meste olie, der bruges i dag, dannes faktisk af alger og plankton. Det organiske materiale synker til bunds, og for at der kan dannes olie og gas, er det vigtigt, at det organiske materiale ikke rådner. Der skal derfor ikke være ret meget ilt i vandet. 126

131 Olie i Grønland 127

133 Olie i Grønland Kildebjergart Det organiske materiale synker til bunds i havet eller store søer sammen med silt og ler. Ler og silt kan indeholde rigtig meget organisk materiale, og kan derfor danne større mængder olie og gas. Det kaldes en kildebjergart: Der, hvor olien og naturgassen kommer fra. Efterhånden som nye mængder af sedimenter lægger sig ovenpå, bliver det organiske materiale trykket sammen. Temperaturen stiger og det organiske materiale bliver kogt ind til olie og gas. Men hvis det bliver for varmt, bliver olien og gassen nedbrudt og forsvinder igen. Begravelsen sker i sedimentbassiner, fordi bassiner er områder, der synker ned. Der bliver også ved med at komme nye lag sedimenter, som tynger jorden ned, så der sker endnu mere nedsynkning. På Nuussuaq-halvøen i Qeqertarsuup Tunua (Diskobugten) kan man nogle steder på stranden finde sten med olie i. / FOTO: V. HANSEN, VHDESIGN / MMR 129

134 Olie i Grønland Oliefælde og reservoir Efter olien og gassen er dannet, vil de begynde at stige opad. Det er fordi olie, og specielt gas, er ret let i forhold til det vand, der findes i hulrummene i bjergarterne. Hvis der ikke er noget, der stopper den, vil den faktisk flyde ud i havet eller på Jordens overflade og forsvinde. Der skal derfor være noget, der stopper olie og gas, før den når op til havbunden eller jordoverfladen. Det vil sige et lag uden mange hulrum, såsom et tæt lerlag. Det kaldes en oliefælde. Og under det skal der være et lag med masser af hulrum, så olien kan samle sig i større mængder. Dette kaldes et reservoir og kan for eksempel være sandsten. Fælden skal være formet på en måde, så olie og gas kan samle sig et sted. Det virker ikke, hvis lerlaget er helt fladt, for så vil der ikke være olie nok samlet i et område. Forkastninger eller lag, der buler opad, er oplagte oliefælder. Det er fordi, der kan være lommer, hvor olie og gas kan samle sig. FORKASTNING Forkastninger er brud i jordskorpen, hvor Jordens lag har bevæget sig i forhold til hinanden. Når lagene flytter sig i forhold til hinanden bliver der ofte startet jordskælv. Lagene kan flytte sig op og ned (normal forkastning) eller horisontalt (sideværts forkastning). Normal forkastning Sideværts forkastning 130

136 Olie i Grønland Hvordan leder man efter olie? Alle de nævnte krav om dannelse af olie, og at olien bagefter skal samle sig og blive på dette sted uden at forsvinde, gør det meget svært at finde olie. Hér kommer geologien ind som det vigtigste hjælpemiddel. Olieselskaber kan have ansat geofysikere, der bruger seismiske undersøgelser til at danne billeder af undergrunden. Palæontologer og geokemikere kan afgøre alderen af området. Oliegeologer har et stort kendskab til sedimenter og bassiner, hvor olie ofte bliver dannet. De skal allesammen finde frem til, om der er blevet dannet olie, og om der er fælder til stede. Der er også blevet opfundet computersoftware de sidste år, der gør, at oliegeologer kan lave 3D modeller over et stort område i undergrunden. Så kan man finde ud af, hvordan området har udviklet sig i fortiden og dermed kortlægge mulige olieforekomster. Viden der er værdifuld for olieselskaberne. Når geologerne og geofysikerne har fundet frem til et område, hvor de mener, at der muligvis kan være olie eller gas, skal det testes. Kun ved at bore, kan man finde ud af, om der rent faktisk er olie eller gas til stede. 132

138 Olie i Grønland Olieefterforskning i Grønland Man begyndte at lede efter olie i slutningen af 1930 erne. Geologerne vurderede, at der var gode muligheder for at finde olie. Faktisk foretog den amerikanske geologiske undersøgelse USGS i 2008 en beregning, der viste, at der kunne være 4900 millioner tønder olie eller gas i Nordøst- og Nordvestgrønland samlet set. Olieselskaberne bruger seismik til at lede efter olie, der ligger i havbundssedimenter. Selskaberne sejler på havet i lange lige linjer, i skibe der er udstyret med luftkanoner. Luftkanonerne sammenpresser luft og frigiver det til vandet, hvorefter der kommer et højt smæld og chockbølger sendes gennem de underliggende havbundslag. I blev der indsamlet en masse seismiske data i Nordvest- og Nordøstgrønland. Indtil videre er der foretaget 15 olieefterforskningsboringer i de grønlandske havområder. Kun én af disse blev foretaget på land. Det var på Nuussuaq-halvøen ved Qeqertarsuup Tunua (Diskobugten) i Hér kan man på stranden finde sten, der indeholder olie. Når man slår stenen over, flyder olien ud. De andre boringer er foretaget på borerigge i havet i Vestgrønland. De mest omfattende boreaktiviteter blev foretaget i 2010 og Her foretog Cairn Energy boringer i havet i Vestgrønland og borede på vanddybder ned til 1500 meter. Det kostede cirka kr. at foretage boringerne, men der blev ikke fundet nok olie og gas til, at det kunne betale sig at udnytte det. De områder, der har vist sig at være mest interessante for oliefterforskningen, er Baffin Bugten, Davis Strædet, Labradorhavet, havet ud for Nordøstgrønland og på land i Jameson Land og på Qeqertarsuaq-Nuussuaq. 134

139 Olie i Grønland Boring efter olie på Nuussuaq ved Qeqertarsuup Tunua. / FOTO: K. ZINCK-JØRGENSEN, GEUS 135

140 Olie i Grønland Olie er dyrt at hente op Olieselskaber er ofte kæmpestore, og arbejder med pengesummer, som almindelige mennesker kun kan drømme om. Enkelte prøveboringer (før man ved, om der er olie) koster op til flere hundrede millioner kroner, og det kan tage mange boringer, før man finder olie. For selvom et områdets historie er perfekt for oliedannelse, finder man kun olie i 10% af boringerne. Et oliefelt skal gerne give mange milliarder kroner, før det kan betale sig for olieselskaberne at udvinde olien. En borerig ud for Grønlands vestkyst. / FOTO: MMR 136

141 Olie i Grønland FOTO: L. W. MØLLER, MMR FOTO: STENA DRILLING 137

142 GEOLOGERS ARBEJDSOMRÅDER 138

143 Geologers arbejdsområder 139

144 Geologers arbejdsområder Geologi er ikke bare geologi. Der findes mange grene, som man kan specialisere sig i. Hér er nogle flere eksempler på, hvad en geolog kan arbejde med. Hydrogeologer Hydrogeologer er geologer, der undersøger grundvandets bevægelser inde i jorden. De arbejder for eksempel med at undersøge, hvordan forurening bevæger sig i grundvandet. Det er ikke så relevant i Grønland, fordi drikkevandet oftest kommer fra søer. Offentligt ansatte geologer Offentligt ansatte geologer arbejder for eksempel for Grønlands Selvstyre. De skal kunne dække flere geologiske grene, da de spørgsmål og opgaver, de får, generelt er meget forskellige. De samler data ind for eksempel ved at kortlægge nye områder, det vil sige beskrive hvilke bjergarter, mineraler og strukturer de ser i naturen. De indsamlede data bruges til at markedsføre landet, så selskaber vil bruge penge på at efterforske og lave minedrift eller olieboringer. Offentligt ansatte geologer laver også informationsmateriale om geologi til borgere, som denne bog, og de vejleder politikerne om geologi og råstoffer. Geokemikere Geokemikere kan undersøge bjergarter for at finde ud af, hvilke grundstoffer det indeholder eller bruge geokemi til at finde ud af, hvilke områder der for eksempel har høje guldværdier. Strukturgeolog Strukturgeologer ser på bjergarternes strukturer, og undersøger om de for eksempel er blevet foldet. Ved at se på områdets geologiske strukturer, kan de finde ud af hvad der er sket i området. Om der for eksempel har været bjergkædedannelse. Glaciolog Glaciologer er eksperter i is, og ved alt om hvordan isen bevæger sig og påvirker landskabet omkring sig. De kan undersøge jorden for permafrost eller finde ud af om indlandsisen er ved at smelte. 140

145 Geologers arbejdsområder Foto 52 Geolog på feltarbejde ved Uummanaqområdet. / FOTO: A. JUUL-NIELSEN, MMR 141

146 MERE GEOLOGI Bøger om geologi Der findes desværre ikke så mange geologibøger for børn. Men her er nogle bøger: Hvis du er vild med dinosaurer: Bogen on Dinosaurene af David Lambert. Hvis du vil ud at lede efter mineraler: Prospektering for amatører af Bjarne Ljungdahl. Hvis du vil vide mere om minedrift i Grønland før i tiden: Det hvide guld og det ægte guld minedrift og råstoffer i Grønlands 20. århundrede af Karsten Secher. GRATIS BOG Du kan downloade denne bog gratis på 142

147 Mere geologi 143

148 GEOLOGISKE EKSPERIMENTER Lav dit eget vulkanudbrud Du skal bruge: 1 tom flaske 1 tragt 2 dl eddike 1 spsk natron Lidt rød frugtfarve Ler, jord eller papmache FREMGANGSMÅDE: 1. Byg din egen vulkan rundt om en tom flaske. Vulkanen kan for eksempel laves af ler, jord eller papmache. 2. Stil vulkanen et sted, hvor du gerne må spilde (for eksempel på en bradepande eller udenfor). 3. Hæld 2 dl eddike op i en kande. 4. Dryp lidt rød frugtfarve i eddiken. 5. Hæld det i vulkanen. 6. Hæld 1 spsk natron i vulkanen brug tragten. 7. Fjern hurtigt tragten og se vulkanen gå i udbrud. 8. Gentag udbruddet, hvis du har lyst. 144

149 Geologiske eksperimenter Lav forkastninger og folder med ler Når sedimenter lægger sig på havbunden, er det oftest i flade lag og oven på hinanden. Det lyder som en selvfølge, men det er en af geologiens vigtigste principper: At lag, der ligger højere, er yngre end lag, der ligger lavere. Du skal bruge: Modellervoks i forskellige farver Kagerulle Kniv FREMGANGSMÅDE: 1. Efterlign dette ved at rulle modellervoks eller ler i forskellige farver og læg dem ovenpå hinanden. Del dem op i tre. 2. Pres den første sammen fra siden. Der må gerne komme foldninger og ruller. Skær det over og tegn resultatet. Det er, hvordan der ser ud, når kontinenterne har været presset sammen i for eksempel bjergkædefoldninger. 3. Træk den anden fra hinanden. Rives det i flere stykker? Det er sådan det ser ud, når kontinenterne trækkes fra hinanden. 4. Tag godt fat i den tredje på begge sider af leret. Prøv at bevæge hænderne i modsat retning af hinanden. Hvad sker der med leret? Det er, hvad der sker, når kontinenterne bevæger sig forbi hinanden. I virkeligheden bevæger kontinenterne sig ikke hele tiden. Når den opbyggede spænding bliver stor nok, bevæger landet sig i et enormt ryk. Det er det, der sker under jordskælv. Der kan godt være jordskælv andre steder, men de er kraftigst på de områder, hvor kontinenterne bevæger sig forbi hinanden. 145

150 Geologiske eksperimenter Lav et cupcake-boreprofil Fremgangsmåden minder meget om den måde, som olie- og mineralselskaber arbejder på i virkeligheden. Borekerner er meget dyre at lave, så der laves ikke så mange. Geologer gætter så på, hvordan der ser ud indeni jorden baseret på borekernerne. Du skal bruge: 1 pk lys kagemix (eller anden lys dej) Muffinforme 3-4 forskellige madfarver Flormelis Gennemsigtige sugerør 1 kniv Farveblyanter FORBEREDELSE: 1. Lav dejen og del den i tre. 2. Tilsæt farve, så der er en gul dej, en blå dej og en grøn dej. 3. Hæld lidt af de forskellige deje, så der er halvt fyldt i muffinsformene. Rør lidt rundt, så farverne blandes lidt sammen. 4. Bag dem. 5. Lav glasur af flormelis og vand og kom det på de færdige muffins, så glasuren dækker farverne. LAV BOREPROFILET: 1. Prøv at tegne, hvordan du tror, at cupcaken ser ud indeni. 2. Bor tre borehuller i cupcaken med sugerørene i en lige linje. 3. Sugerørenes indhold (i den rigtige rækkefølge) skal tegnes ind i tre søjler på et stykke papir. Tegn resten af papiret ind med farve på den måde, som du tror, at cupcaken ser ud indeni. 4. Skær cupcaken over, og sammenlign med tegningen. 146

151 Geologiske eksperimenter Sandwich-pressen Sedimentære bjergarter bliver dannet af sedimenter som sand, ler og småsten. De bliver først til sedimentære sten, når de er blevet presset sammen, fordi der er lagt mange nye sedimenter ovenpå. Du skal bruge: Sandwich brød Nutella (skal efterligne mudder) Hvidt sukker (sand) Brun farin (sand) Rosiner (sten) Nogle tykke bøger Madpapir FREMGANGSMÅDE: 1. Smør brødet med nutella. 2. Strø et tykt lag hvidt sukker, så brunt farin. 3. Strø nogle rosiner ovenpå. 4. Læg et stykke sandwich brød ovenpå. 5. Gentag punkt 1-4 tre gange, så du får en 3-dobbelt sandwich. 6. Mål, hvor tyk sandwichen er, og gæt, hvor mange cm den vil være efter at have været udsat for tryk. 7. Tag en stor bunke bøger og pres sandwichen helt flad. Husk at lægge madpapir imellem sandwichen og bøgerne. 8. Vent et par dage. 9. Skær sandwichen over og kig på tykkelsen af de forskellige lag. Brødet er nok blevet mast mere sammen end for eksempel sukkeret. Det er det samme, der sker, når sedimenter presses sammen. Nogle slags sedimenter kan blive presset mere sammen end andre. Du kan også bruge sundere ingredienser til sandwichen, for eksempel ost, skinke og leverpostej. 147

152 Geologiske eksperimenter Prøv guldvask! Guld findes i små mængder i mange slags bjergarter. Når fjeldene slides af vejr og vind, bliver nogle guldkorn løsnet og ført ud i bække og elve, hvor de så bliver liggende fordi de er tunge. Du skal bruge: En guldgraverpande Lup Eventuelt en pipette Beholder med låg i Fidusen med guldgraverpander er, at der er riller, som guldet kan sidde fast i. Guld er tungere end sand og ler, og derfor sidder det lettere fast i rillerne. Det man skal gøre er, at samle sand et sted, hvor vandet står lidt stille. Her er det mest sandsynligt, at guldet ligger. FOTO: B. GREVE, MMR 148

153 Geologiske eksperimenter FREMGANGSMÅDE: 1. Fyld panden ¼ fuld med sand. Kom vand i og ryst hele panden frem og tilbage, fra side til side og rundt. Der vil komme masser af mudder ud i vandet. På dette tidspunkt kan man lægge kanten af panden ned i vandet, og bare lade vandet strømme ind og ud. Ryst panden igen med vand i. 2. Læg panden ned i vandet i en vinkel på ca. 30 grader, så kanten ligger under vand, og ryst forsigtigt i en roterende bevægelse. Tag gerne store sten ud selv. Der er ikke tale om at ryste sandet aktivt ud, for mudderet og fint sand vil følge med vandet, der får lov til at slippe ud. 3. Når der ikke er så meget sand tilbage, kan man vende panden om, så man vasker på den glatte side. Guldet vil samle sig i kanten af bunden. Nu skal man være endnu mere forsigtig. Gentag 1. og Hold øje med, at der begynder at dukke sort sand frem bagerst. Ryst det lyse sand, der ligger tæt på kanten, forsigtigt ud. 5. Når sort sand er tydeligt, skal panden fyldes med vand igen, og sandet skal rystes grundigt. Gentag 4., indtil der næsten kun er sort sand tilbage. Der vil ikke være meget tilbage i panden. 6. Fyld nu panden med lidt vand og rotér det, så sandet ledes væk fra guldet. Forhåbentlig vil der dukke bittesmå guldkorn op, der lyser tydeligt mod det sorte sand. Her kan man bruge luppen til at kigge nærmere på det. Tag det op med pipetten, og læg vandet og guldet ind i en tæt beholder. 149

154 Geologiske eksperimenter Lav dine egne saltkrystaller Hvis du ser ned i en skål med salt, kan du se de fine krystaller. Specielt hvis det er det såkaldte flagesalt. Prøv at lave dine egne saltkrystaller. Du skal bruge: Salt Snor Vand En pind Et glas En gryde FREMGANGSMÅDE: 1. Start med at opvarme vand i en gryde. Saltet skal opløses i det kogende vand. Vand har nemlig en evne til at opløse salt, men kun i en begrænset mængde. Jo varmere vandet er, jo mere salt kan der opløses i det. 2. Bliv ved med at tilføje salt, indtil det ikke længere opløses i vandet. Så kan vandet ikke holde mere salt. Det er blevet mættet. 3. Hæld vandet i et glas. Fastgør et stykke snor på en pind og læg pinden over glasset, så snoren hænger ned i vandet. 4. Når vandet køles ned, kan det ikke længere holde på så meget opløst salt. Saltet kan nu igen blive fast og danne et krystal. Saltkrystallet vil nu klæbe sig til snoren. Jo længere tid, der går, jo mere salt vil der komme på snoren, indtil der til sidst er en fin krystalsnor. 150

155 Geologiske eksperimenter Hvor hurtigt flyder lava? Hvor hurtigt lava kan flyde afhænger af flere ting. Det er temperaturen og hvad lavaen er lavet af. For eksempel flyder granitisk lava meget langsommere end basaltisk lava. Det afhænger også af, hvor mange krystaller der er i lavaen. I øvelsen med saltkrystallerne har I set, hvordan saltkrystaller bliver dannet, når vandet bliver koldere igen. Det samme sker med lava, når det bliver koldere: De forskellige mineraler i lavaen begynder at blive til krystaller ved forskellige temperaturer. Det kan efterlignes ved hverdagstemperaturer, hvor flydende akaciehonning kan være det flydende lava, og saltkrystaller kan efterligne mineralkrystaller i lavaen. Du skal bruge: Et stykke pap, akaciehonning, groft salt, kniv til at blande med, teske, stopur. FREMGANGSMÅDE: 1. Lav streger med 10 cm imellem på pappet, som lavaen skal flyde ned ad. Stil pappet på skrå. 2. Først skal 1 dl ren akaciehonning flyde ned ad pappet. Tag tid på, hvor lang tid honningen er om at flyde 10 cm, og noter det. 3. Så skal der blandes salt i den honning, der har flydt. Tag det tilbage til udgangspunktet, bland det med 1 tsk salt og lad det det flyde ned igen. Hvor lang tid tager det? 4. Bland det igen og igen med én teske salt og notér flydetid, indtil det næsten ikke flyder mere. Hvor mange teskefulde salt skulle du bruge? Honningen flyder langsommere og langsommere, hver gang der tilføjes salt. Det er det samme, der sker i lava, når den bliver koldere: Der kommer flere og flere krystaller, og derfor flyder det langsommere. 151

156 Geologiske eksperimenter Genkend sten på stranden Tag ud til stranden eller til en elv. Et sted, hvor der er masser af sten. Saml sten i forskellige farver: En helt hvid sten En sort sten En grålig sten En brunlig sten En rødlig sten En grønlig sten En sten med streger i En skinnende sten En sten med store mineralkorn En sten, hvor mineralerne er så små, at man ikke kan se dem. Prøv at se, om du kan genkende bjergarterne baseret på beskrivel- serne af de mest almindelige bjergarter i Grønland. 152

157 Geologiske eksperimenter Deltag i mineraljagten Ujarassiorit Prøv at sende en bjergart eller et mineral ind til Ujarassiorit. Der er faktisk flere børn, der har vundet konkurrencen. Ujarassiorit er gratis at deltage i, og man kan vinde mellem kr. og kr. Man skal have adresse i Grønland for at kunne deltage. FREMGANGSMÅDE: Det er en god idé at have et kort med, så du kan sætte et kryds på kortet, dér hvor du har fundet din sten. Det er også en god idé at have en (geolog)hammer og beskyttelsesbriller med, hvis du har det. Tag ud i fjeldet og led efter usædvanlige sten. Det er bedst, at stenen kommer direkte fra fjeldet, fordi det kan være umuligt at vide, hvor løse sten kommer fra. Sten, der ser usædvanlige ud, kan godt indeholde masser af værdifulde mineraler. For eksempel kan sten med rust i godt være interessant. Stenene må gerne være på størrelse med en knytnæve. Efter gåturen skal du til posthuset og sende stenene afsted. Posthuset har papæsker, som du gratis kan sende stenene i. Der er en seddel, som du skal fylde ud med navn, adresse, telefonnummer, findested, samt om stenen er fra fast fjeld eller en løs sten. Sedlen skal sendes med pakken. På posthuset ligger også et kort over dit lokalområde, som du kan afmærke fundstedet på og sende med stenene. Du kan læse mere om reglerne for at deltage i Ujarassiorit på 153

Vis mere