DDB S ÅRSBERETNING 2018

Transkript

1 DDB S ÅRSBERETNING 2018

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING 3 HVAD MÆRKEDE BRUGERNE TIL DDB I CASE: BIBLIOTEKETS KERNEFUNKTIONER LIGE VED HÅNDEN 6 BIBLIOTEKSRETTEDE LEVERANCER I DDB S DRIFTSSTØTTE TIL ETABLEREDE NETTJENESTER I DDB S PULJE FOR FÆLLES BRUGERGRÆNSEFLADER I DDB S PROJEKTPULJE CASE: GIV BRUGERNE FLERE, GODE OG AKTUELLE ARTIKLER MED FÆRRE RESSOURCER 11 ORGANISATION: VISION, GDPR, BIBLIOTEKSFORANKRING OG UDVIKLING 12 CASE: EN FÆLLES VISION FOR DDB CMS OG APPEN BIBLIOTEKET 13 DDB I ØKONOMI: DDB S REGNSKAB 2018

3 INDLEDNING DDB er kommunernes og statens samarbejde om at styrke og effektivisere det samlede digitale folkebibliotekstilbud og sikre borgerne nem adgang til medieindhold via digitale platforme. DDB står bl.a. for at forhandle digitale tekstlicenser for bibliotekerne, ligesom DDB bistår foreningen ereolen i forhandlingerne med forlagene om adgang til e-bøger og netlydbøger. Også i 2018 gav det en lang række gode forhandlingsresultater, som gør, at bibliotekerne i 2019 vil kunne tilbyde deres brugere en bredere vifte af digitale tekstlicenser til billigere priser, og at samtlige større forlag er repræsenteret på ereolen i grænseflader for brugernes digitale indgang til biblioteket. Visionen for Det sammenhængende bibliotek realiseres gennem en treårig handleplan, der skal styrke grænsefladerne, så brugerne oplever dem som lettilgængelige, sammenhængende og inspirerende. Realiseringen sker i tæt samarbejde mellem DDB, biblioteker og nettjenester og giver mulighed for på tværs af sektoren at samle kompetencer, ressourcer og overblik, hvilket skaber løsninger, der løfter brugeroplevelsen markant. Læs mere om dette og de mange andre ting, som DDB har arbejdet med i 2018, på de næste sider. DDB drifter og vedligeholder også DDB CMS, bibliotekernes fælles hjemmesideløsning, og som noget nyt i 2018 fik samtlige af landets borgere adgang til appen Biblioteket via DDB-samarbejdet. Både brugere og biblioteker har taget rigtig godt imod appen. I dialog med bibliotekerne og brugerne udarbejdede DDB i 2018 en vision for udviklingen af netop DDB CMS og appen Biblioteket, der er de to primære 22

4 HVAD MÆRKEDE BRUGERNE TIL DDB I 2018? Brugere i hele landet fik i 2018 bl.a. adgang til den fælles app Biblioteket, som er blevet positivt modtaget, og DDB har forhandlet nye licenser, som både biblioteker og brugere er glade for. Nem og overskuelig biblioteksadgang med den fælles app Biblioteket I første halvår af 2018 fik alle landets borgere adgang til appen Biblioteket, der tilbyder bibliotekets kernefunktioner lige ved hånden. Appen har fået en varm velkomst af brugerne med gode ratings bl.a. i App Store, hvor appen ved udgangen af 2018 havde 4,1 ud af 5 stjerner og lå nr. 3 over mest populære apps om bøger i Danmark. Af DDB s tilfredshedsundersøgelse 2018 fremgår det, at der også på bibliotekerne er stor tilfredshed med appen. 93 % af bibliotekscheferne svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med appen. Siden udrulningen er appen blevet opdateret med nye forbedringer for brugerne - bl.a. en forbedring af søgning på materialetyper. Herudover indgik DDB en aftale med Redia, der betyder, at MobilePay-løsningen bliver dækket af bibliotekernes betaling til DDB (se case: Bibliotekets kernefunktioner lige ved hånden). Fokus på den stabile og driftssikre brugeroplevelse i DDB CMS Langt størstedelen af landets borgere benytter DDB CMS, når de tilgår deres lokale biblioteks hjemmeside. I 2018 nåede tilslutningen til DDB s hjemmesideløsning DDB CMS op på 81 bibliotekskommuner. I DDB s tilfredshedsundersøgelse er der overvejende tilfredshed med DDB CMS, hvor 67 % af de bibliotekschefer, der har deltaget i undersøgelsen, har tilkendegivet, at de er tilfredse eller meget tilfredse med løsningen. Dog er der flere, der påpeger en udfordring med performance. I 2018 har DDB udrullet fem opgraderinger med fejlrettelser og forbedringer, der tilsammen har givet en mere stabil og driftssikker hjemmesideløsning. Herudover er der blevet foretaget en målrettet gennemgang og oprydning af kodebasen for at optimere udviklernes muligheder og reducere risikoen for utilsigtede fejl. I 2018 er antallet af kald blevet optimeret mellem DDB CMS og de bagvedliggende systemer bl.a. databrønden. En strømlinet caching-strategi, for hvordan indhold kun skal genereres første gang og derefter kan udleveres meget hurtigere, er blevet implementeret og bliver rullet ud med de to første opgraderinger i 2019 med henblik på at opnå den bedst mulige performance i DDB CMS. Øget brug af digitale materialer blandt brugerne Ved at stå for forhandlinger vedrørende de digitale licenser (f.eks. tidsskrifter, opslagsværker og 3

5 sprogkurser) og ved at understøtte ereolens forhandlere i forhandlingen af e-bøger og lydbøger er DDB med til at sikre, at bibliotekerne kan tilbyde deres lokale borgere et alsidigt og relevant digitalt materialeudvalg til bedst mulig pris og betingelser. I 2018 var der en generel stigning i brugen af digitale materialer i forhold til 2017 både i brugen af databaser og multimedier, e-bøger og lydbøger samt tidsskrifter (se graf). En af de licenser, hvor brugen er steget markant i 2018, er den nationale licens PressReader, der tilbyder internationale aviser og tidsskrifter. Forbruget er steget med 65 % fra 2017 til I sommeren 2017 satte DDB fokus på at slå kilden til i brønden, og siden da har brugen været stødt stigende. Også RB Digital, der tilbyder digitale magasiner, har oplevet en markant stigning i forbrug på 51 % sammenlignet med I 2018 fi k fl ere brugere adgang til et bredt udvalg af klassisk musik-, opera- og balletvideoer gennem licensen Medici.tv, som DDB forhandlede en aftale på plads med efter efterspørgsel fra bibliotekerne. Licensen er blevet taget godt imod blandt brugerne, og brugstallene er generelthøje i sammenligning med lignende nye licenser. Brugen af de studierettede licenser stiger også. Bl.a. oplevede licensen Historiens Verden en stigning i brugen på 61 % til sammenligning med I starten af 2018 blev licensen udvidet med tillægsproduktet Litteraturens Verden, og det samlede forbrug af Litteraturens Verden og Historiens Verden er steget med hele 75 %. Grafen viser en stigning i brug af materialer under hver kategori. De tre kategorier kan dog ikke sammenlignes på tværs, da antallet af abonnenter varierer pr. licens, og opgørelsen af statistikken varierer i forhold til materialetypen. Lokale projekter med værdi for brugere og biblioteker Gennem DDB s projektpulje tildeler DDB hvert år midler til en række lokale projekter, der kommer biblioteker og brugere til gavn. I 2018 er fl ere afsluttede projekter nået ud til brugerne. ereolen har bl.a. afsluttet projektet Produktion af fl ere lydbøger, som har digitaliseret 344 titler, der hidtil kun har været udgivet på CD eller kassette. Derudover har ereolen afsluttet projektet Frilæsning med ereolen GO, hvor de sammen med lærere, læringsvejledere og biblioteker har skabt brugbare formidlingskoncepter samt kataloger og læselister til skoler, som underbygger en integration af ereolen Go i skolens læsebånd, bibliotekstime mm. Litteratursiden har kørt en digital kampagne på bibliotekernes hjemmesider, sociale platforme og digitale skærme med videoer, der på forskellig vis handler om det kærlighedsforhold, man kan have til en bog. Kampagnen har resulteret i en stigning på 24 % fl ere brugere, som har besøgt Litteratursiden i kampagneperioden sammenlignet med samme periode i 2017, og det er særligt unge, som kampagnen er nået ud til. Derudover har Aarhus Kommunes Biblioteker i 2018 etableret et studieunivers, som formidler og kuraterer digital faglitteratur til gymnasieelever. 4

6 CASE: BIBLIOTEKETS KERNEFUNKTIONER LIGE VED HÅNDEN I 2018 fik brugerne den fælles app Biblioteket, som giver adgang til bibliotekets materialer og kernefunktioner lige ved hånden. Appen er populær blandt brugerne Med appen Biblioteket kan brugerne let søge i bibliotekets materialer, reservere, forny, finde åbningstider og få overblik over arrangementer og nyheder på deres foretrukne bibliotek. Jeg fik for noget tid siden anbefalet denne app af et medlem i min læsekreds. Siden da har jeg kun brugt den app, når jeg har skullet søge, låne, forny eller bare lige have et hurtigt overblik over mine lån. Den er genial. Sådan skriver en bruger af Biblioteket-appen i et opslag i Litteraturklubben på Facebook. Både i App Store og Google Play får Biblioteket-appen gode ratings og positiv feedback fra brugerne. Ved udgangen af 2018 fik appen 4,1 ud af 5 stjerner i App Store og lå nr. 3 på hitlisten over mest populære apps om bøger. på Biblioteket-appen siden opdatering af version 2.0 i juli 2017 og indtil ultimo december Fortsat udvikling og forbedring af kernefunktioner DDB og Redia (leverandør) har et fælles mål om at opretholde den høje brugertilfredshed, og derfor foregår den løbende udvikling og vedligeholdelse af appen i et tæt samarbejde. Når vi udvikler appen, har vi fokus på, at appen skal være enkel og brugervenlig og give nem adgang til bibliotekets kernefunktioner. Appen skal ses som et supplement til DDB CMS hvor DDB CMS giver det fulde overblik, giver appen det nødvendige overblik. Som bruger kan du i appen hurtigt få overblik over dine reserveringer og hjemlån, forny og se, hvad der sker på dit lokale bibliotek. Vi udvikler appen med fokus på brugervenlighed og på de kvaliteter, der ligger i appplatformen. Bl.a. at du som bruger altid er logget ind, og at du derfor kan modtage notifikationer og hurtigt foretage handlinger, fortæller Morten Maegaard Astrup, der er driftsansvarlig for appen Biblioteket i DDB. De kommende udviklingstiltag i 2019 inkluderer blandt andet en ny søgefiltreringsfunktion samt mulighed for at lave huskelister og personlige anbefalinger. Siden alle landets biblioteker kom på appen i juni 2018, har antallet af aktive brugere i appen været stødt stigende. Alene i december måned 2018 var der aktive brugere i appen. Det er en stigning på 40 % siden maj 2018, hvor alle biblioteker begyndte at blive koblet på. De brugere foretog i december 2018 samlet set søgninger, så materialer og reserverede fysiske materialer. Sammenlagt i ios og Android har der været unikke brugere I 2018 blev søgningen på materialetyper bl.a. forbedret, så brugeren nu bliver præsenteret for lydbøger som materialetype fremfor emne. Initiativet er baseret på det faktum, at lydbøger er den mest hyppige søgning i appen Biblioteket. Herudover blev MobilePay - på baggrund af stor efterspørgsmål fra bibliotekerne i 2018 en del af bibliotekernes betaling til DDB frem for et tilkøb. 45

7 BIBLIOTEKSRETTEDE LEVERANCER I 2018 I 2018 har DDB bl.a. forhandlet billigere licenser til bibliotekerne på flere områder og været med til at sikre gode aftaler med forlagene på ereolen. DDB har desuden udarbejdet og effektmålt på en national kampagne for licensen RB Digital. Fordelagtige forhandlinger og forbedret servicekoncept på licensområdet 2018-forhandlingerne har resulteret i, at bibliotekerne oplever få og mindre prisstigninger, 0 % prisstigninger på mange licenser samt endda et prisfald på andre. Det lykkedes bl.a. DDB at reducere en varslet prisstigning på 5 % til 0 % i forhandlingerne med Mango Language, der tilbyder online sprogkurser til brugerne. DDB har i en årrække forhandlet en meget lav enhedspris for alle biblioteker på licensen ProQuest, der giver brugerne adgang til bl.a. engelsksprogede e-lærebøger. ProQuest varslede derfor en prisstigning på adskillige hundrede procent i 2018, som det lykkedes DDB at afværge ved at forhandle en ny prismodel på plads. I 2018 forhandlede DDB desuden en ny aftale på plads med Infomedia med besparelser for bibliotekerne. Som noget nyt sad DDB sammen med DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblioteker) ved forhandlingsbordet for at sikre fokus på, at der ikke sker dobbeltbetaling i de kommuner, hvor både folkebiblioteker og ungdomsuddannelsesinstitutioner har de samme licenser. Af DDB s tilfredshedsundersøgelse 2018 fremgår det, at 73 % af de bibliotekschefer, der har deltaget, er tilfredse eller meget tilfredse med de priser og aftalevilkår, DDB forhandler. Enkelte påpeger dog, at transparens i prismodeller kan forbedres, og at pris - til trods for prisfald og stigninger på 0 % er høj i forhold til brug. Bibliotekerne har efterspurgt mulighed for eftertilmelding af licenser, og derfor udarbejdede DDB i 2018 et nyt servicekoncept for tekstlicenser, der gør indkøbssamarbejdet mellem bibliotekerne og DDB mere effektivt, og som bl.a. har åbnet for muligheden for halvårstilmeldinger. Gode aftaler med forlagene på ereolen DDB har i 2018 sammen med ereolen forhandlet gode aftaler med forlagene på plads. Fra begyndelsen af 2018 kunne ereolens brugere igen finde titler fra Gyldendal/Rosinante, Modtryk/Alvilda og GAD, og i april 2018 indgik også Politikens Forlag en aftale med ereolen. I slutningen af året resulterede lange forhandlinger med People spress i en kontrakt på samme betingelser som de øvrige forlag. Alle kontrakter i 2018 blev desuden fornyet i slutningen af året, og dermed er alle større forlag tilstede på ereolen fra Digitale magasiner i massevis national kampagne for RB Digital Med udgangspunkt i erfaringer fra projektet Bedre 6

8 formidling af digitale licenser udsendte DDB i 2018 et markedsføringsmateriale til fysisk og digital formidling af licensen RB Digital. 23 bibliotekskommuner meldte tilbage, at de aktivt deltog i kampagneperioden. DDB udformede efterfølgende lokale effektmålingsrapporter til de deltagende biblioteker. Den generelle tilbagemelding på kampagnen var, at bibliotekerne er glade for nationalt formidlingsmateriale, der er let at gå til og kan tilpasses lokalt. Dog fungerer en national koordinering af kampagner ikke lokalt, da risikoen for, at det falder sammen med lokale tiltag og begivenheder, er stor. Samlet set viser de nationale tal, at der i kampagnemånederne var et øget udlån og et øget antal brugeroprettelser. Antallet af udlån fordelte sig på flere lånere, og der var en stigning i andelen af aktive brugere. Resultater skal ses i lyset af, at antal udlån og brugeroprettelser i RB Digital generelt har ligget højt i 2018, som bl.a. skyldes, at der i starten af 2018 var nationale medier, som bragte artikler om licensen. Det tekniske grundlag for Single sign-on, bedre personalisering og en tværgående brugerprofil er på plads I 2018 blev Adgangsplatformen, som er en del af infrastrukturen hos DBC, videreudviklet og et tværgående, unikt bruger-id blev etableret. Det tværgående bruger-id skal være med til at gøre det muligt at give brugeren fælles informationer på tværs af de digitale tilbud fx information om udlån eller huskelister uden at binde oplysningerne til CPR-nr. Videreudviklingen af adgangsplatformen danner derudover grundlag for, at single sign-on kan rulles ud i første halvår af Analyser og afprøvning for retning og nye veje DDB ser på muligheder for, hvor bibliotekssektoren skal bevæge sig hen og har i 2018 igangsat og støttet forskellige initiativer, der undersøger og afprøver nye metoder og retninger for at nå nye brugere og fastholde eksisterende. Bl.a. derfor har DDB støttet projektet Læsekompasset, der har undersøgt nye måder at arbejde med inspiration på. Projektet har efterfølgende lanceret en betaversion, som brugere kan afprøve. Løsningen kan inspirere og foreslå målrettede læseoplevelser ved at give brugeren mulighed for at finde ny litteratur gennem oplevelser og stemninger fremfor emne og genre. DDB gav desuden midler til en gruppe biblioteker, der analyserer musikområdet. Analysen skal skabe grundlaget for at afgøre om og i givet fald hvilket digitalt bibliotekstilbud, det vil være hensigtsmæssigt at etablere for brugerne. DDB igangsatte desuden en analyse af børneområdet, der skal afsøge, hvordan børn skal møde biblioteket digitalt. 7

9 DDB S PULJE FOR FÆLLES BRUGERGRÆNSEFLADER 2018 DDB har i 2018 tildelt kr. til foranalyse af fem projektidéer og yderligere kr. til en efterfølgende realisering af selve projekterne. På baggrund af foranalyserne skal DDB s koordinationsgruppe tage endelig stilling til, om projekterne skal realiseres. DDB s driftsstøtte til etablerede nettjenester i 2018 Bedre søgbarhed for bibliotekernes materialer og indhold i Google Projektet ved Randers Bibliotek undersøger i foranalysen, hvad der skal til for, at bibliotekernes materialer og indhold bliver bedre og dermed mere synligt placeret i brugernes søgeresultat i Google. I samarbejde med eksperter på området skal analysen klarlægge den bedste vej til målet om at øge de lokale bibliotekers synlighed på Google. Personaliserede Anbefalinger i Apps (PAPPS) det underliggende datagrundlag kan bruges til at gøre det lettere for brugerne at danne sig overblik over en serie. Brugeren skal f.eks. let kunne afkode, hvad den næste bog i serien er og hvilken, der er den første. Podcast i Bibliotekerne 1.0 Projektet ved ITK, Aarhus Kommune bygger videre på det netop afsluttede puljeprojekt Podcast som åben og demokratisk platform og undersøger i foranalysen, hvordan podcasts kan blive tilgængelige for brugerne i DDB CMS. Biblioteksvagten: Biblo: Bibzoom: ekurser.nu: Litteratursiden: I alt: kr kr kr kr kr kr. Projektet ved ITK Aarhus Kommune undersøger i foranalysen, hvordan brugerne af appen Biblioteket og ereolens app kan få mere personaliserede, troværdige materialeanbefalinger og på samme tid blive oplyst omkring brugen af deres oplysninger. Bedre visning af serier Projektet ved Randers Bibliotek undersøger i foranalysen, hvordan Wayfinding i appen Biblioteket Projektet ved Biblioteket Sønderborg afdækker i foranalysen mulighederne for at udvikle en navigationsfunktion i appen Biblioteket. Funktionen skal hjælpe brugerne med at finde materialer på bibliotekerne samt vise steder på biblioteket, der kan have særlig interesse for brugerne. 8

10 DDB S PROJEKTPULJE: DDB S STØTTEDE PROJEKTER I PROJEKTPULJE I 2018 har DDB tildelt i alt 2.2 mio. kr. fra DDB s projektpulje til otte projekter under de to temaer Biblioteket tæt på borgerens digitale hverdag og Nye teknologier til berigelse af biblioteksoplevelsen. Tema 1: Biblioteket tæt på borgernes digitale hverdag Borgerne skal møde biblioteket i deres daglige, digitale rutiner, så de fortsat oplever biblioteket som et relevant tilbud af kultur og viden. DDB har i år givet midler til syv projekter, som kan bidrage til et mere nærværende bibliotekstilbud i borgernes digitale hverdag. Tema 2: Nye teknologier til berigelse af biblioteksoplevelsen Nye teknologier udvider mulighederne for at formidle og facilitere alt det, som et bibliotek rummer. Teknologien kan være med til at skabe nye oplevelser med bibliotekets værker, facilitere samtaler med andre besøgende og skabe ny viden om brugerne. STØTTEDE PROJEKTER: TEMA 1 Aula ny kanal for læseinspiration Projektet ved Herning Bibliotekerne vil undersøge, hvordan bibliotekerne kan være til stede og inspirere til læsning på det kommende fælles forældreintranet, Aula. Projektet vil levere koncepter, som andre biblioteker kan genbruge eller læne sig op ad. Formidling af børnelitteratur til voksne Projektet ved Roskilde Bibliotek/Litteratursiden vil etablere et redaktionsnetværk, der som noget nyt skal formidle børnelitteratur til voksne på Litteratursiden. ereolen Go og læselyst formidling på pædagogiske læringscentre og ForældreIntra Projektet ved Aarhus Bibliotekerne skal synliggøre ereolen Go og gøre det muligt at søge materialerne frem i Cicero Web og Surf, som bruges af skolebibliotekerne. Børnehavereolen digitale bogkasser til børnehaver Projektet ved ereolen/itk Aarhus Kommune vil udbrede ereolen til børnehaver som et supplement til bibliotekernes fysiske bogkasser. Ældre, livskvalitet og bibliotekets digitale bøger Projektet ved ITK Aarhus Kommune fokuserer på ældre som målgruppe og vil undersøge den bedste model for at nå ud til målgruppen med lyd- og e-bøger. Bibliotekernes Chatbot Projektet ved Aarhus Bibliotekerne vil undersøge potentialet ved såkaldte chatbots i bibliotekskontekst og herunder hvilke brugsscenarier og målgrupper, som chatbots med fordel kan understøtte. Litteraturautomaten 2.0 Projektet ved Københavns Biblioteker vil opdatere den eksisterende Litteraturliste-funktion, som hjælper elever og studerende med at lave litteraturlister. Funktionen findes på litteraturlisteautomaten.dk/litgen.dk og har i dag et højt brugertal, men har behov for at få et løft for fortsat at være tidssvarende. TEMA 2 Real or Fake News? 2.0 Projektet ved Viborg Bibliotekerne bygger på erfaringerne fra projektet Real or Fake News? og giver et bud på en anderleders og involverende måde at sætte bibliotekernes digitale ressourcer og databaser i spil. Resultatet skal være et tilgængeligt VR-baseret spil og læringsforløb, som kan udrulles og udbydes af bibliotekerne nationalt. 9

11 CASE: GIV BRUGERNE FLERE, GODE OG AKTUELLE ARTIKLER MED FÆRRE RESSOURCER FAKTA OM BPI BPI (biblioteksproduceret indhold) er en service, som giver bibliotekerne adgang til at dele redaktionelle artikler med hinanden til brug på deres hjemmesider. DDB s koordinationsgruppe har i 2018 sat fokus på de ressourcemæssige fordele ved servicen. BPI-servicen var på dagsordenen på DDB s dialogmøder med bibliotekerne i foråret, og i visionen for Det sammenhængende bibliotek er et fokus at øge den lokale brug af BPI. DDB har i regi af visionen igangsat forskellige initiativer, der skal forbedre og understøtte den nuværende service. BPI er en service, der giver bibliotekerne mulighed for at ressourceoptimere den digitale formidling til deres brugere ved at dele og bruge hinandens redaktionelle indhold. I 2018 har DDB og bibliotekerne haft fokus på at forbedre og forankre servicen. Fra et ledelsesperspektiv ser jeg ressourcemæssige fordele ved at benytte BPI. Ved at vi hjælpes ad i sektoren, giver det os mulighed for at opretholde de gode og inspirerende artikler til vores brugere. De emner, vi formidler, går ofte igen på andre biblioteker. Når vi koordinerer og deler indhold, kan vi hver især spare tid på formidling samtidig med, at vi hele tiden kan tilbyde vores brugere aktuelt og relevant indhold på vores hjemmesider, fortæller Bente Nielsen, der er biblioteksleder ved Tårnby Bibliotekerne og formand for styregruppen for puljeprojektet Redaktionelt samarbejde om biblioteksproduceret indhold. Puljeprojektet fik i 2017 midler fra DDB s projektpulje til at arbejde med en national redaktion, der kan bidrage til at forankre BPI-servicen lokalt og koordinere formidlingsinitiativer nationalt. Kvalitetssikring og koordinering For at gøre det let for bibliotekerne at komme i gang med at benytte BPI-servicen har puljeprojektgruppen, der består af medarbejdere fra syv biblioteker, i 2018 bl.a. udarbejdet en trin-for-trin-vejledning, et årshjul med inspiration til temaer samt redaktionelle guidelines for, hvordan bibliotekerne kan bruge BPI gavnligt. De har desuden oprettet en Facebookgruppe, hvori bibliotekerne kan orientere hinanden om nye artikler, finde informationer om projektets fremdrift og statistik for brugen af BPI. I 2018 nåede antallet af biblioteker, der enten har delt eller uploadet indhold til BPI, op på 88 en stigning på 10 % i forhold til 2017, og generelt har der været en stigning i det gennemsnitlige antal delinger og upload pr. bibliotek. Teknisk forbedring af servicen Puljeprojektgruppen har i deres arbejde desuden identifi ceret forskellige udfordringer i BPI-servicen, som DDB i 2018 har arbejdet på at løse. De første forbedringer blev blevet rullet ud med en opgradering af DDB CMS i februar Herudover har DDB i 2018 i regi af visionen for Det sammenhængende bibliotek igangsat arbejdet med at forbedre statistikmuligheder i BPI og etablere en national billedløsning. 10

12 ORGANISATION: VISION, GDPR, BIBLIOTEKSFORANKRING OG UDVIKLING Organisatorisk har DDB i 2018 haft fokus på at skabe retning, at sikre nye databehandleraftaler, der lever op til GDPR, samt at styrke de sektorspecifikke kompetencer i sekretariatet. En fælles vision for bibliotekernes digitale udvikling I 2018 blev visionen og handleplanen for Det sammenhængende bibliotek vedtaget af DDB s koordinations- og styregruppe. Visionen er udarbejdet i samarbejde med bibliotekerne og sætter en fælles retning for arbejdet med DDB CMS og appen Biblioteket til og med første halvår af 2021 (se case: En fælles vision for DDB CMS og appen Biblioteket). DDB inviterede i løbet af foråret 2018 folkebibliotekerne til en række møder, hvor et oplæg til visionen blev diskuteret og prioriteret med henblik på at få skabt en stærk retning og realistisk ramme for arbejdet med DDB CMS og appen Biblioteket de næste tre år. 93 % af de bibliotekschefer, der har deltaget i DDB s tilfredshedsundersøgelse, tilkendegiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med DDB s aktuelle fokus. Visionen og handleplanen realiseres gennem projekter, der understøtter de fire fokusområder i visionen. Flere projekter blev i efteråret 2018 sat i gang, og bibliotekerne og brugerne vil allerede i det første halvår af 2019 kunne se og mærke de første resultater. GDPR og nye databehandleraftaler Den 25. maj 2018 trådte den nye persondataforordning (GDPR) i kraft. For at sikre at behandlingen af personoplysninger i it-biblioteksinfrastrukturen lever op til forordningen udarbejdede DDB i 2018 nye databehandleraftaler. I de nye databehandleraftaler har DDB anvendt Datatilsynets skabelon for standarddatabehandleraftaler, herunder for strukturen i bilagsmaterialet, hvor Datatilsynets bilagsskabeloner er mest hensigtsmæssige, når der er en række underdatabehandlere involveret. Alle 98 bibliotekskommuner underskrev i 2018 databehandleraftalen. GDPR har været et centralt arbejdsområde i DDB i 2018 og er et fortløbende fokus for DDB, også i forbindelse med arbejdet for at skabe en mere sammenhængende og personlig brugeroplevelse på bibliotekernes digitale platforme ved realiseringen af visionen om Det sammenhængende bibliotek. DDB tættere på bibliotekerne DDB har i 2018 involveret bibliotekerne både i det strategiske og praktiske arbejde. Omkring 200 deltagere bidrog - på hhv. DDB s dialogmøder i april og DDB s strategidag i maj - bl.a. til at forme den vision og handleplan for Det sammenhængende bibliotek, som DDB s koordinationsgruppe i juni 2018 vedtog. I 2018 har DDB øget den interne biblioteksfaglighed. I løbet af året har DDB haft medarbejdere fra seks bibliotekskommuner indstationeret, der har biddraget til at styrke udviklingen af DDB CMS og appen Biblioteket. I forbindelse med bemanding af ledige stillinger har DDB desuden rekrutteret tre nye medarbejdere, der bringer faglig viden med sig fra bibliotekerne. Tættere samarbejde om agile udviklingsprocesser I 2018 har DDB haft fokus på mere agile udviklingsprocesser, der muliggør hurtigere afprøvninger og bedre leverancer. Det nødvendiggør et tæt samarbejde med leverandører og andre tekniske interessenter f.eks. i forhold til infrastrukturen, nye løsninger såsom appen Biblioteket og tværgående sammenhænge mellem bibliotekssystemer. Netop derfor har DDB i 2018 prioriteret flere ressourcer såvel i sekretariatet som på ledelsesniveau for at sikre tættere samarbejdsrelationer i arbejdet med at realisere bibliotekernes ønsker og brugernes behov. 11

13 CASE: EN FÆLLES VISION FOR DDB CMS OG APPEN BIBLIOTEKET Vision: Bibliotekets styrke ligger i den brede varierede mængde af materialer sammenholdt med en rolle som kurator og inspirator. Den styrke skal brugerne opleve digitalt ved at få præsenteret relevant, personaliseret og kurateret indhold i et genkendeligt og samlende tilbud på tværs af tjenester og kanaler. Visionen for Det sammenhængende bibliotek, er udarbejdet i samarbejde med bibliotekerne og sætter en fælles retning for arbejdet med DDB CMS og appen Biblioteket frem til og med første halvår af Det er virkelig positivt, at vi har fået en fælles vision for udviklingen af DDB CMS og appen Biblioteket, da det giver en fælles retning og forståelse for, hvor de to platforme skal hen i løbet af de næste år. Særligt i forhold til områder som søgning og personalisering mener jeg, at det er vigtigt, at vi samarbejder, koordinerer og bevæger os i en fælles retning, siger Pia Henriette Friis, leder på Kolding Bibliotek og formand for Bibliotekschefforeningen (BCF), om visionen for Det sammenhængende bibliotek. Visionen realiseres gennem de fire fokusområder Biblioteket som inspirator, Tværgående søgning, Kobling mellem bruger og indhold og Troværdig personalisering. I efteråret 2018 blev fl ere projekter, der er med til at realisere fokusområder og vision, sat i gang. Troværdig og inspirerende personalisering Fokusområdet troværdig personalisering skal være med til at give brugerne mere og bedre personalisering i DDB CMS og appen biblioteket. På bibliotekerne vil vi gerne både give brugerne det rette materiale på det rette tidspunkt og gøre bibliotekets brede samling synlig, overskuelig og relevant netop derfor er personalisering et fokus i visionen. Samtidig skal vi, når vi udvikler personaliseringsløsninger, sørge for, at det er gennemsigtigt for brugerne, hvornår og hvordan vi anvender deres data. Brugerne skal vide, hvad anbefalingerne bygger på, og hvordan man kan sige stop, hvis man ikke ønsker at give sine data til en personlig biblioteksoplevelse, siger Søren Mørk Petersen, DDB s koordinationsgruppeformand og bibliotekschef ved Helsingør Kommunes Biblioteker. Den nye persondataforordning, der i 2018 trådte i kraft, giver nogle nye rammer for, hvordan vi kan arbejde med og benytte data. I regi af visionen har DDB igangsat arbejdet med at etablere nogle dataetiske principper, der kan understøtte udviklingen af både eksisterende og kommende personaliseringsløsninger. I 2019 vil DDB løbende inddrage biblioteker i de biblioteksfaglige principper bag personalisering, så vi i dialog kan undersøge, hvordan vi bedst inspirerer og formidler digitalt indhold. 12

14 DDB I 2019 I 2019 har DDB fokus på arbejdet med at realisere den vision for DDB CMS og appen Biblioteket, som i 2018 blev vedtaget. Det betyder bl.a., at vi målrettet arbejder med at sikre single sign-on mellem webgrænsefladerne, forbedre søgeoplevelsen, styrke personalisering og bane vejen for mere inspirationsindhold af høj kvalitet via BPI-servicen. En vigtig del af brugernes digitale biblioteksoplevelse er, at der er forsider på materialerne. DDB har i løbet af 2017 og 2018 forhandlet aftaler på plads, der sikrer bedre muligheder for brug af bogforsider samt flere forsider af højere kvalitet. Samtidig har DDB i 2018 arbejdet på at sikre bibliotekerne en så billig og god som mulig forsideservice. I 2019 ser DDB frem til bl.a. at kunne tilbyde:. En ensartet login-funktion og Single sign-on mellem bl.a. DDB CMS, ereolen, ereolen Go og Filmstriben.. FAKTOR - en fælles beslutningsstøttestatisk-løsning, der kan understøtte beslutninger om drift og udvikling på baggrund af statistik og brugeradfærd.. En forbedring af søgeoplevelsen i DDB CMS med mere hjælp i søgeøjeblikket, bedre visning af søgeresultatet og en optimering af bibliotekerne og deres indhold på eksterne søgemaskiner (SEO).. Direkte visning og afspilning af e-bøger og netlydbøger fra ereolen i appen Biblioteket.. En fælles visuel markør, der skal skabe synlighed, sammenhæng og genkendelighed for brugeren på tværs af nettjenester.. Resultaterne af en analyse af henholdsvis børne- og musikområdet, der kan føre til en beslutning om, hvad der skal ske med de to vigtige områder.. En billigere og bedre forsideservice. 13

15 ØKONOMI: OVERSIGT OVER PRISUDVIKLINGEN I DDB Udviklingen i kommunernes betaling til DDB Figuren viser prisudviklingen for DDB samarbejdet. I 2012 var den forventede pris en årlig betaling på 5,10 kr. pr. indbygger. I 2014 var den samlede pris 3,74 kr. pr. indbygger. Efter fuld tilslutning til DDB samarbejdet har prisen siden 2015 stabiliseret sig på omkring 3 kr. pr. indbygger. Der har dog både i faste og løbende priser været tale om et lille fald i kommunernes pris for at være med i DDB. Der er siden etableringen af DDB i 2012 akkumuleret en ekstraordinær beholdning i DDB. DDB s styregruppe besluttede i 2018, at en del af disse midler, i alt ca. 9 mio. kr. skal retur til stat og kommune. For kommunerne betyder det en ekstraordinær reduktion på prisen for DDB s basispakke i Prisen for DDB basispakken vil i 2019 være 1,48 kr. pr. indbygger. Prisen på DDB hjemmesidepakken i 2019 er 0,72 kr. pr. indbygger. Samlet giver det en pris på 2,20 kr. pr. indbygger i

16 ØKONOMI: DDB S REGNSKAB 2018 DDB s regnskab 2018 Fordeling af indtægter i DDB i 2018 De samlede indtægter i DDB var i ,6 mio. kr. Biblioteksaktiviteter, der udgjorde 29% (33% i 2017) af de samlede udgifter i 2018, dækker over midler, som er givet til aktiviteter og medarbejdere i bibliotekerne i form af projekt og driftstøtte samt betaling for DDB s indstationeringer fra bibliotekerne. Figuren viser, hvor indtægterne i 2018 er kommet fra. Udgifter i DDB 2018 Af de samlede indtægter blev der anvendt 40,8 mio. i DDB-Løsninger, der udgjorde 40 % (36% i 2017) af DDB s udgifter, indeholder udvikling og drift af de løsninger, som DDB udvikler til og stiller til rådighed for bibliotekerne eksempelvis Licenshåndteringssystemet, ERMS og DDB CMS. Samlet er 69% (69% i 2017) af DDB s udgifter gået direkte til bibliotekerne eller til udvikling og drift af løsninger, der stilles til rådighed for bibliotekerne. Løn til sekretariatets medarbejdere, overhead til SLKS og driften af samarbejdet, herunder afholdelse af møder i DDB s styrende organer, møder i DDB s faggrupper, strategidagen og dialogmøder, udgjorde de restende 31% (31% i 2017) af udgifterne. Figuren viser udgifterne i DDB samarbejdet i