DDB S ÅRSBERETNING 2017

Transkript

1 DDB S ÅRSBERETNING 2017

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING 3 HVAD MÆRKEDE BRUGERNE TIL DDB I DDB S DRIFTSSTØTTE TIL ETABLEREDE NETTJENESTER I CASE: LITTERATURSIDENS NYE DESIGN TIL BRUGERNE 5 UDVIKLING FOR BIBLIOTEKERNE I DDB S PROJEKTPULJE: STØTTEDE PROJEKTER I CASE: DE USYNLIGE, BESVÆRLIGE DIGITALE MATERIALER 8 ORGANISATION: SAMARBEJDE, UDVIKLING OG UDSYN 8 FAKTA OM DDB S INDSTATIONERINGER 9 CASE: DOBBELT VÆRDI VED LOKALE MEDARBEJDERE I NATIONALT SAMARBEJDE 10 DDB I ØKONOMI: OVERSIGT OVER PRISUDVIKLINGEN I DDB 12 ØKONOMI: DDB S REGNSKAB 2017

3 INDLEDNING DDB er kommunernes og statens samarbejde om at styrke og effektivisere det samlede digitale folkebibliotekstilbud og sikre borgerne nem adgang til medieindhold via digitale platforme. I 2017 fik både borgere og biblioteker en række forbedringer inden for begge områder, som DDB har været med til at bane vejen for. Bl.a. har nye funktionaliteter og design i både DDB CMS og på Litteratursiden været med til at give borgerne en bedre oplevelse på bibliotekets digitale services. Derudover har udviklingen af Adgangsplatformen i 2017 skabt det grundlag, der muliggør single sign-on på biblioteksområdet, som er en vigtig del af at skabe et sammenhængende og let tilgængeligt digitalt bibliotekstilbud. Desværre var der også områder, hvor DDB i 2017 ikke nåede så langt som planlagt. Udviklingen af den nye fælles biblioteks-app stødte ind i en række problemer bl.a. med levering af data fra det underliggende datalag, og forbedringer af søgefunktionaliteten i DDB CMS blev sat på hold pga. tekniske udfordringer i søgeinfrastrukturen, som DBC var nødt til at prioritere håndteringen af. Samtidig har der været store forsinkelser på udviklingen af DDB CMS. DDB skal i 2018 komme i mål med de væsentlige leverancer, som blev forsinket i 2017, og der skal i 2018 særligt fokus på at sikre en sund og stabil ITinfrastruktur. Derfor går DDB i et tættere samarbejde med leverandører, ikke mindst hovedleverandøren DBC. De tættere samarbejder skal sørge for, at kvaliteten af IT-arkitekturen er høj og fleksibel nok til at kunne understøtte bibliotekernes og brugernes udviklingsønsker og -behov. På DDB s strategidag 2017 drøftede landets bibliotekschefer retningen for det digitale biblioteksrum. Det blev startskuddet til et analysearbejde, der har inddraget bibliotekerne og taget afsæt i brugernes adfærd og behov for at finde vejen for bibliotekernes to digitale flagskibe: DDB CMS og den fælles biblioteks-app. Resultatet er et diskussionsoplæg til en vision for Det Sammenhængende Bibliotek, som med en række fokusområder lægger op til en fokuseret indsats for udviklingen af disse to primære platforme. I 2018 skal oplægget til diskussion i sektoren, og der skal prioriteres mellem de realiseringsinitiativer, som foreslås i oplægget, med henblik på at sætte rammen for en treårig udviklingsplan. 2

4 HVAD MÆRKEDE BRUGERNE TIL DDB I 2017 I 2017 er brugerne blevet mødt af nyt og mere brugervenligt design på både DDB CMS og Litteratursiden, og DDB har forhandlet nye licenser, der har vist sig populære blandt biblioteker og borgere. Mere brugervenlig hjemmeside med DDB CMS Brugeroplevelsen er blevet væsentligt forbedret i DDB CMS i 2017, hvor DDB har udrullet to nye store versioner: Opgraderingen i foråret indeholdt et længe ventet personaliseringsmodul, som giver brugerne mulighed for bl.a. at oprette, dele og følge andres lister over udvalgte materialer, følge en søgning eller en forfatter og rate materialer. I efteråret fik brugerne en bedre og mere smidig oplevelse på bibliotekernes hjemmeside med årets anden store opgradering, der bl.a. indeholdt et nyt og mere brugervenligt design. Nationale bibliotekstjenester en vigtig del af det digitale bibliotekstilbud Af DDB s tilfredshedsundersøgelse 2017 fremgår det, at 92 % af bibliotekscheferne i høj eller nogen grad finder, at de digitale bibliotekstjenester er en vigtig del af det samlede bibliotekstilbud til borgerne. DDB har i 2017 givet driftsstøtte til en håndfuld af landets mest udbredte digitale bibliotekstjenester, hvilket 81 % af bibliotekscheferne i samme undersøgelse er tilfredse eller meget tilfredse med. Bibzoom er ny tilskudsmod-tager i 2017 og har fået driftsmidler med henblik på at vedligeholde sam- arbejdsaftaler og indhold, indtil der foreligger afklaring af, om der skal etableres et nyt fælles digitalt bibliotekstilbud på musikområdet. Derudover har DDB i 2017 finansieret udviklingen af et nyt site til Litteratursiden (se case: Litteratursidens nye design til brugerne). Digitale materialer - nye digitale licenser De digitale materialer udgør en stadig større andel af det samlede materialetilbud til borgerne. DDB er med til at sikre, at bibliotekerne kan tilbyde deres lokale borgere et alsidigt og relevant digitalt materialeudvalg til bedst mulig pris og betingelser, dels ved at stå for forhandlinger vedrørende de digitale licenser (f.eks. tidsskrifter, opslagsværker, sprogkurser) og dels ved at understøtte ereolens egne forhandlere i forhandlingen af ebøger og lydbøger. I 2017 fik borgerne i en række kommuner mulighed for at gøre brug af to nye typer digitale materialer: Tegneserier med licensen Comics Plus og videooptagelser af livekoncerter (rock/ pop) med licensen Qello. 47 kommuner har tilmeldt sig Qello, og 43 har tilmeldt sig Comics Plus. Brugstallene viser, at borgerne har taget de to licenser til sig, særligt Qello. På opfordring fra bibliotekerne arbejder DDB derfor med at gøre det muligt for bibliotekerne i 2018 at kunne tilbyde adgang til videooptagelser af klassiske koncerter. 3

5 DDB s driftsstøtte til etablerede nettjenester i 2017 Biblo kr. Bibzoom kr. Litteratursiden kr. ekurser.nu kr. Biblioteksvagten kr. i alt kr. CASE: LITTERATURSIDENS NYE DESIGN TIL BRUGERNE I 2017 relancerede Litteratursiden deres site med et mere visuelt og brugervenligt design. Formålet med det nye design er at styrke brugeroplevelsen gennem et stærkt visuelt design og en forbedret infrastruktur. Intuitivt og brugervenligt design Designet i Litteratursidens nye digitale univers giver litteraturen den plads, som den fortjener. Jeg synes, designet lever op til sitets gode indhold om at skabe overblik, viden og inspiration. Jeg har benyttet Litteratursiden gennem flere faser af mit liv: Først som studerende, hvor jeg fandt viden til mine opgaver. Senere har det spillet en rolle i forhold til mit valg af næste store læseoplevelse, fortæller Sigrun SchaumburgMüller, bruger af Litteratursiden, om sin erfaring med det nye designs forbedring af brugeroplevelsen. For at styrke brugeroplevelsen på Litteratursiden er det nye site mere intuitivt, responsivt og visuelt stærkt. Søgefunktionaliteten er blevet opdateret i det nye design, hvor brugeren i søgeøjeblikket bliver inspireret til emner, forfattere og titler. Litteratursidens redaktion har valgt at forenkle sitet og fokusere på en mere stringent og simpel navigation for brugeren. Værket er blevet det centrale indholdselement, der samler anmeldelser og analyser, hvilket gør det nemmere at navigere på sitet. Samarbejde mellem Litteratursiden og DDB Projektet er foregået i tæt samarbejde mellem Litteratursidens redaktion og DDB. DDB har finansieret relanceringen og været tovholder på projektet for at sikre samspillet mellem Litteratursiden og bibliotekernes øvrige digitale tilbud. I forbindelse med det nye site er den tekniske drift af Litteratursiden og også Biblo blevet samlet i regi af DDB. Den fælles tekniske drift vil på sigt give besparelser på driften og gøre det muligt at udvikle moduler, som kan fungere på begge sites. Litteratursiden og Biblo har forsat det fulde ansvar for den faglige drift, og begge tjenester modtager ligeledes forsat driftsstøtte til det redaktionelle arbejde. 4

6 UDVIKLING FOR BIBLIOTEKERNE I 2017 I 2017 blev der indgået en rammeaftale om digital brug af bogforsider, ERMS blev opgraderet med en sammenlignelig månedsstatistik, og en ny projektbank blev oprettet med henblik på videndeling indenfor biblioteksområdet. Bedre aftale om digital brug af bogforsider I 2017 indgik DDB på vegne af folke- og skolebibliotekerne en rammeaftale med CopyDan om digital brug af bogforsider. Det betyder bl.a., at de biblioteker, der har tilmeldt sig rammeaftalen, nu har ret til at gengive bogforsider på de sociale medier og på digitale infostandere i det fysiske biblioteksrum i overenstemmelse med aftalen. Af DDB s tilfredshedsundersøgelse 2017 fremgår det, at 88 % af bibliotekscheferne er tilfredse eller meget tilfredse med den indgåede aftale. Sideløbende har DDB indgået aftale med Bogportalen om løbende leverance af digitale bogforsider; en aftale, som vil komme biblioteker og brugere til glæde, når en ny aftale om forsideservice er indgået. Følg udlånet af digitale licenser på månedsbasis Som noget nyt blev der i 2017 indført sammenlignelig månedsstatistik i bibliotekernes Consortia Manager System (ERMS). Det har forbedret bibliotekernes mulighed for hurtigt at følge effekten af kampagner og lignende på deres licenser. Det gør det lettere at målrette ressourcer investeret i markedsføring og prioritere ressourcer brugt på indkøb af digitale licenser. En stor andel af bibliotekerne udtrykker tilfredshed med ERMS senest i DDB s tilfredshedsundersøgelse 2017, hvor 88 % af bibliotekscheferne er tilfredse eller meget tilfredse med de muligheder, ERMS generelt giver i forhold til lokal licenshåndtering. Ny udgave af den fælles projektbank kan øge videndeling på biblioteksområdet I samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen lancerede DDB i 2017 et nyt site for den fælles projektbank. Projektbanken indeholder beskrivelser af de projekter, som har fået tilskud via DDB s projektpulje, DEFF s projektpulje og Slotsog Kulturstyrelsens udviklingspulje. Med det nye site er det blevet lettere at lave relevante søgninger blandt støttede projekter og dermed hurtigt at afdække eksempelvis igangværende og tidligere lokale aktiviteter inden for et givent emneområde. Det gør det f.eks. lettere at målrette eller etablere relevante samarbejder på nye projekter. Lokale projekter, fælles gevinst Gennem DDB s projektpulje giver DDB hvert år tilskud til en række lokale projekter, som understøtter DDB s mission og kommer bibliotekernes samlede digitaliseringsproces til gode. Det kunne biblioteker og borgere i 2017 bl.a. mærke effekten af ved, at DDB CMS fik implementeret et personaliseringsmodul, der bl.a. giver brugerne mulighed for at oprette lister og rate materialer. Modulet er udviklet af Frederiksberg Bibliotek med tilskud fra DDB s projektpulje. Klar til single sign-on mellem bibliotekernes digitale tjenester En vigtig del af at skabe et sammenhængende og let tilgængeligt digitalt bibliotekstilbud er at få etableret single sign-on mellem de digitale biblioteksløsninger. Med udviklingen af Adgangsplatformen har DDB og DBC i 2017 fået skabt det grundlag, som muliggør single sign-on på biblioteksområdet. Bibliotek.dk er som den første tjeneste klar på platformen, og i 2018 vil DDB prioritere også at få DDB CMS og ereolen knyttet til platformen. Herefter kan andre relevante nationale og lokale tjenester blive koblet på, sådan at man som lokal borger vil opleve et digitalt sammenhængende bibliotekstilbud. 5

7 DDB S PROJEKTPULJE: STØTTEDE PROJEKTER I 2017 Også i 2017 blev der tildelt midler fra DDB s projektpulje til en række lovende biblioteksprojekter. DDB uddelte i alt kr. til 12 projekter på de lokale biblioteker og de fælles nettjenester, der fordeler sig under fire temaer. Tema 1: Nye teknologier til berigelse af bibliotekerne Projekterne, der har fået tilsagn ved dette tema, undersøger og afprøver, hvordan nye teknologier kan bidrage til bibliotekernes formidling af samt information om værker og emner. Tema 2: Biblioteket tæt på borgernes digitale hverdag Hvordan kan bibliotekerne nå borgerne i en stadig mere digital hverdag? Det handler temaet Biblioteket tæt på borgernes digitale hverdag om. Puljeprojekterne under dette tema har fået midler til at bane vejen for et digitalt mere nærværende bibliotekstilbud. Tema 3: Videreudvikling og bedre lokal forankring af Biblioteks-produceret Indhold (BPI) Under puljens tema Videreudvikling og bedre lokal forandring af Biblioteksproduceret Indhold (BPI) er formålet at arbejde videre med BPI s indholdsorganisering og lokale forankring for at understøtte servicens potentiale for formidling på bibliotekerne. Tema 4: Frie forsøg Under temaet Frie forsøg har DDB tildelt midler til projekter, som er særligt udvalgt for deres forskellige bidrag til bibliotekernes digitale udvikling, der ikke falder under de øvrige temaer. TEMA 1. Augmented Reality i Biblioteket ved Herlev Bibliotek Projektet udforsker mulighedsrummet for augmented reality på bibliotekerne gennem en række koncepter og prototyper.. Ny teknologi i biblioteksrummet ved Frederiksberg Kommunes Biblioteker. Projektet undersøger koncept for formidlingsinstallation i biblioteksrummet med fokus på nye teknologier.. Real og fake new? Et socialt læringsspil i virtual reality ved Viborg Bibliotekerne. Projektet udvikler en prototype til et læringsspil rettet mod udskolingen, som gennem virtual reality arbejder med kildekritik og digital dannelse.. Verdens klogeste bibliotekar? ved Aarhus Kommune Biblioteker. Projektet undersøger, om robotteknologi i kombination med bibliotekernes eksisterende metoder kan berige bibliotekernes services ved at lave en humaniodrobot som brugerinterface. TEMA 3. Redaktionelt samarbejde om Biblioteksproduceret Indhold ved Tårnby Kommunes Hovedbibliotek. Projektet nedsætter en landsdækkende redaktion til at kvalificere indholdet i BPI, sikre en lokal forankring af indholdsproduktion og synliggøre tjenesten i bibliotekssektoren. TEMA 2. BørnehaveReolen ved Herning Bibliotekerne. Projektet arbejder på at finde en digital løsning, der styrker den tidlige læseindsats gennem en ny type service og brugerforhold, hvor biblioteket og litteraturen er til stede i børnefamiliernes hverdag.. Digital kampagne for Litteratursiden ved Roskilde Bibliotek. Projektet er en videobaseret kampagne, som fortæller om Litteratursiden til potentielle nye brugere.. Fang brugeren i søgeflowet ved Frederiksberg Kommunes Biblioteker. Projektet ønsker at frembringe formidlingen til brugeren i søgeflowet og undersøger derfor, hvornår i brugerrejsen, det er mest optimalt at præsentere dem for formidling... ereolen i den digitale hverdag ved ereolen, ITK Aarhus. Projektet har til formål at skabe en større online tilstedeværelse for ereolen uden for bibliotekernes rammer gennem udviklingen af en widget. TEMA 4. ereolen Global integration i ereolen og ereolen Go ved ereolen, ITK Aarhus. Projektet synliggør engelsksprogede titler fra ereolen Global og forbedrer brugervenligheden ved at integrere titler fra ereolen Global i ereolen.dk og ereolen Go.. Retrodigitalisering af faglitteratur ved Københavns Biblioteker. Projektet undersøger, hvordan folkebibliotekerne kan få mere digital tilgængeligt faglitteratur på dansk.. Vi ved, hvad I vil ha ved Randers Bibliotek. Projektet skaber en digital udgave af bibliotekernes fysiske betjening ved at vise 3-5 poster øverst i søgeresultatet ud fra en vurdering af de mest anvendte søgeord, som bibliotekarer nemt skal kunne gennemgå og udvælge. 6

8 CASE: DE USYNELIGE, BESVÆRLIGE DIGITALE MATERIALER DDB har i 2017 haft fokus på at synligøre de digitale materialer. Statistik viser, at søgbare materialer øger forbruget markant. Slå kilder til og gør materialerne søgbare På DDB s strategidag i maj 2017 deltog 110 af landets biblioteksledere og deres stedfortrædere. Temaet for dagen var bl.a. den store mængde af digitale materialer, som ikke bliver brugt, fordi brugerne ikke kan finde dem på bibliotekernes digitale platforme. I Vejle har vi bevidst valgt at satse en del på det digitale område, både i forhold til vores strategi og i den måde, borgerne kan møde Vejle Bibliotekerne. Det skal også med, at vi, som mange andre biblioteker, bokser lidt med formidlingen af det digitale. Det er ikke i samme grad som det fysiske tilbud fremme på lystavlen, men det skal der gøres en indsats for, at det kommer, siger Mette Høxbro, der er biblioteksleder ved Vejle Bibliotekerne, og som på dagen fortalte om Vejle Bibliotekernes positive erfaringer med at slå alle kilder til i brønden. I Vejle har vi konsekvent valgt at slå alle kilder til i VIP-basen, så borgerne hos os søger i alle de materialer, de har adgang til, uanset om det er i fysisk eller digital form. Når databasen automatisk dukker op i borgernes søgninger har vi kunnet se et stærkt forøget udlån, fortæller Mette. Forbruget stiger, når materialerne er synlige Licensstatistikken i maj 2017 viste, at biblioteker, der har gjort deres e-materialer søgbare, har et forbrug, der er dobbelt så højt, som biblioteker med ikke-søgbare e-materialer. For RB Digital, Turteori og Science In Context er det endda fire gange så højt. Som et resultat af strategidagen udarbejdede DDB derfor vejledninger og sendte dem til de biblioteker, der ikke havde slået søgemulighederne til. Som følge af strategidagen og DDB s vejledninger til bibliotekerne er antallet af søgbare materialer fordoblet, da bibliotekerne siden sommeren 2017 samlet set har gjort mere end 500 e-materialer søgbare. Det svarer til, at hvert bibliotek har slået søgemulighederne for omtrent 5 nye materialer til hver. En måling af den nationale licens, PressReader, viser, at der siden sommeren 2017 er 19 nye biblioteker, der har gjort PressReader søgbar, hvilket for de biblioteker har resulteret i en samlet stigning på 458 % i forbruget af PressReader. Det tal er mere end dobbelt så højt sammenlignet med de biblioteker, der ikke har slået søge- muligeden til. 7

9 ORGANISATION: SAMARBEJDE, UDVIKLING OG UDSYN Inddragelse af brugere og biblioteker er centralt for DDB s arbejde med udvikling af brugervenlige og sammenhængende biblioteksoplevelser. I 2017 har både DDB CMS og ERMS vagt interesse i udlandet. DDB tæt på brugere og bibliotek DDB har i 2017 involveret brugere gennem interviews og brugertests, bl.a. i forbindelse med app-udvikling og søgeprojektet. Syv kommuner har i løbet af 2017 haft medarbejdere indstationeret i DDB, som har biddraget til at styrke udviklingen af DDB CMS (se case: Dobbelt værdi ved lokale medarbejdere i nationalt samarbejde). DDB s temamøde om søgning i februar 2017 med over 70 deltagere bidrog til rammesætningen af arbejdet med søgning. Dialogmøderne mellem bibliotekerne og DDB i februar og marts bidrog til væsentlige ændringer i app-udviklingen, og DDB s strategidag i juni gav input til arbejdet med en vision for det digitale biblioteksrum. For at tilgodese hurtig decentral udvikling af fælles komponenter og lettere adgang til afprøvning af ideer til nyudvikling har DDB i 2017 arbejdet på at finde en ny struktur for DDB s projektpulje. Resultatet er en ny struktur for puljeansøgninger, som implementeres i Retning for Det Sammenhængende Bibliotek På DDB s strategidag 2017 drøftede landets bibliotekschefer retningen for det digitale biblioteksrum. Det blev startskuddet til et analysearbejde i DDB under titlen Det Sammenhængende Bibliotek. Med afsæt i brugernes adfærd og behov var formålet med inddragelse af bibliotekerne at finde vejen til en treårig udviklingsplan for bibliotekernes to digitale flagskibe: DDB CMS og den fælles biblioteks-app. Resultatet er et diskussionsoplæg til en vision for Det Sammenhængende Bibliotek, der med en række fokusområder lægger op til en fokuseret indsats for udviklingen af disse to primære platforme. I 2018 skal oplægget til diskussion i sektoren, og der skal prioriteres mellem de realiseringsinitiativer, som foreslås i oplægget. International anerkendelse I 2017 modtog DDB henvendelser fra biblioteksvæsnerne i en række lande vedrørende DDB CMS. Dette har bl.a. ført til, at folkebibliotekerne i Island overgår til en version af DDB CMS. Også DDB-løsningen Consortia Manager (ERMS), der er udviklet som et public private innovation partnership, har nået udbredelse ud over de danske folkebiblioteker. Eksempelvis overgik de danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker samt konsortier i lande som Norge, Australien og Israel til systemet i Fakta om DDB s indstationeringer DDB har løbende indstationeringer, som indebærer, at bibliotekerne stiller en medarbejder med relevante faglige kompetencer til rådighed for DDB-organisationen mod økonomisk kompensation af medarbejderens lønomkostninger. Medarbejderen kan være indstationeret med forskellige arbejdstider, der varierer fra tre timer ugentligt i nogle få måneder til 37 timer om ugen i et år. Afhængigt af hvilke opgaver, der skal løftes, kan den indstationerede medarbejder sidde fysisk i sin lokale enhed eller i DDB-sekretariatet. 8

10 CASE: DOBBELT VÆRDI VED LOKALE MEDARBEJDERE I NATIONALT SAMARBEJDE I løbet af 2017 har syv biblioteker haft en medarbejder indstationeret i DDB. Alle indstationeringer har været inddraget i arbejdet med at styrke udviklingen, udarbejdelse og implementering af DDB CMS. Lokal sparring styrker DDB CMS Det har stor værdi for DDB at have biblioteksmedarbejdere indstationeret i sekretariatet. Vi får mulighed for at trække på en biblioteksfaglig viden i forskellige sammenhænge, ligesom det giver god mulighed for konstruktive diskussioner fra flere vinkler, siger Christel Elbrønd Krabbenhøft, projektleder for DDB CMS, om det faglige samarbejde. Ifølge Christel øger den daglige sparring DDB s indsigt i fordele og udfordringer ved brugen af DDB CMS på bibliotekerne: Den daglige sparring giver masser af faglig indsigt og ikke mindst oplysning omkring bibliotekernes mange forskellige behov. Det er altid nyttigt at kunne perspektivere et problem eller en løsning, og vi har i dén grad sparret på daglig basis med indstationeringerne. Det nationale arbejde giver lokal værdi Også for de lokale biblioteker kan biblioteksmedarbejderes erfaringer give et relevant udbytte. Lotte Tøstesen fra Greve Bibliotek har tidligere været indstationeret hos DDB i DDB CMS-teamet. Hun har oplevet, hvordan hun kan overføre viden fra det faglige samarbejde til sit arbejde på Greve Bibliotek: Jeg er jo sådan set blevet superbruger af CMS en og kender nu hver en krog af den. Det har i hvert fald givet en værdi til min arbejdsplads. Jeg var også rundt og tale med bibliotekerne på en turné blandt DDB CMSnetværkene, hvor jeg oplevede, at der var god opbakning til DDB og en udbredt vilje til at samarbejde og videndele blandt bibliotekerne. Det har også givet mig et større netværk på andre biblioteker, som jeg trækker på i forskellige sammenhænge, fortæller Lotte. Greve Bibliotek er efterfølgende blevet testbibliotek på redaktørplanen. Det giver, ifølge Lotte, værdi begge veje. 9

11 DDB I 2018 DDB skal i 2018 først og fremmest sikre en stabil drift og udvikling af bibliotekernes fælles nationale IT-infrastruktur. DDB skal i mål med de væsentlige leverancer, som blev forsinket i 2017, og der skal i 2018 særligt fokus på at sikre en sund og stabil IT-infrastruktur. Derfor går DDB i et tættere samarbejde med leverandører, ikke mindst hovedleverandøren DBC. De tættere samarbejder skal sørge for, at kvaliteten af IT-arkitekturen er høj og fleksibel nok til at kunne understøtte bibliotekernes og brugernes udviklingsønsker og -behov. I 2018 ser DDB frem til bl.a. at kunne tilbyde:. En fælles biblioteks-app med gode funktionaliteter og brugervenligt design.. Udbredelse af single sign-on til DDB CMS og ereolen, sådan at brugerne i 2018 reelt vil opleve single sing-on mellem bibliotekernes primære digitale platforme.. Første version af et system med biblioteksrelevant beslutningsstøttestatistik. Systemet vil give bibliotekerne mulighed for at få nærmere indblik i de lokale brugeres biblioteksvaner, f.eks. lån af genre fordelt på alder eller køn.. En bedre og billigere aftale om forsideservice.. Visning af digitale forsider i søgeresultatet på flere materialer, både fysiske bøger og digitale licenser. Løbende forbedringer i DDB CMS, herunder forbedret søgefunktion. I 2018 skal DDB udvikle sig som organisation. Sammen med bibliotekerne skal diskussionsoplægget til en visionen for Det Sammenhængende Bibliotek omsættes til en handleplan for udviklingen af DDB CMS og den fælles biblioteks-app. Den nye puljemodel skal implementeres, og udrulningsprocesserne i DDB CMS skal fortsat forbedres. Det sker ved flere små fastlagte releases i Forsinkes et modul, vil dette ikke forsinke den planlagte release, men indgå i den næstkommende release. 10

12 ØKONOMI: OVERSIGT OVER PRISUDVIKLINGEN I DDB Udviklingen i kommunernes betaling til DDB Figuren viser prisudviklingen for DDB samarbejdet. I 2012 var den forventede pris en årlig betaling på 5,10 kr. pr. indbygger. I 2014 var den samlede pris 3,74 kr. pr. indbygger. Efter fuld tilslutning til DDB samarbejdet har prisen siden 2015 stabiliseret sig på omkring 3 kr. pr. indbygger. Der har dog både i faste og løbende priser været tale om et lille fald i kommunernes pris for at være med i DDB. Prisen på DDB basispakken i 2018 er 2,24 kr. pr. indbygger. Prisen på DDB hjemmesidepakken i 2018 er 0,75 kr. pr. indbygger. Samlet giver det en pris på 2,99 kr. pr. indbygger i

13 ØKONOMI: DDB S REGNSKAB 2017 DDB s regnskab 2017 Udgifter i DDB 2017 Indtægter Mio. kr. Indtægter fra kommunerne 16,5 Indtægter fra staten 17,1 Fra tidligere år 9,5 Ekstraordinær indtægt 0,4 Indtægter i alt 43,6 Udgifter Mio. kr. Biblioteksaktiviteter (herunder projekt- og driftsstøtte, indstationeringer m.v.) 11,4 DDB-løsninger (herunder udvikling og drift af løsninger eksempelvis DDB CMS) 12,7 Løn 8 Overhead til SLKS 1,8 Drift af samarbejdet 1,2 Videreført i ,6 Udgifter i alt 43,6 Årets resultat 0 Fordeling af indtægter i DDB i 2017 De samlede indtægter i DDB var i ,6 mio. kr. Af de samlede indtægter blev der anvendt 35 mio. i Der er således videreført 8,6 mio. til Figuren viser udgifterne i DDB samarbejdet i Biblioteksaktiviteter, der udgjorde en tredjedel af de samlede udgifter i 2017, dækker over midler, som er givet til aktiviteter og medarbejdere i bibliotekerne i form af projektog driftstøtte samt betaling for DDB s indstationeringer fra bibliotekerne. Ses denne udgift i forhold til kommunernes bidrag til DDB på 16,5 mio. kr. er næsten 70 øre af hver krone bibliotekerne har bidraget med gået tilbage til bibliotekerne. DDB-Løsninger, der udgjorde 36 % af DDB s udgifter, indeholder udvikling og drift af de løsninger, som DDB udvikler til og stiller til rådighed for bibliotekerne eksempelvis Licenshåndteringssystemet, ERMS og DDB CMS. Løn til sekretariatets medarbejdere, overhead til SLKS og driften af samarbejdet, herunder afholdelse af møder i DDB s styrende organer, møder i DDB s faggrupper, strategidagen og dialogmøder, udgjorde de restende 31% af udgifterne. Håndtering af videreførte midler Der er siden etableringen af DDB i 2012 akkumuleret i alt 21,6 mio. kr. som ekstraordinær beholdning i DDB. Det er ikke hensigtsmæssigt, at DDB akkumulerer midler i den størrelsesorden. Derfor har DDB s styregruppe besluttet, at midlerne håndteres som følger. i alt 9 mio. kr. tilbageføres til henholdsvis stat og kommuner med 4,5 mio. kr. til staten og 4,5 mio. kr. til kommunerne. i alt 9 mio. kr. disponeres til følgende projekter med de angivne beløb. 4 mio. kr. til Det sammenhængende bibliotek fase 3 og 4. 3 mio. kr. til Etablering af Den Åbne Platform. 2 mio. kr. til BIBI-beslutningsstøttestatistik. i alt 3,6 mio. kr. videreføres til deres oprindelige formål, dvs. de projekter, de oprindeligt er afsat til. Figuren viser, hvor indtægterne i 2017 er kommet fra. Samlet er 69% af DDB s udgifter gået direkte til bibliotekerne eller til udvikling og drift af løsninger, der stilles til rådighed for bibliotekerne. 12