NEWS ELLER VIEWS? Specialeafhandling af Maria Kehlet Hansen. Cand. Public A Syddansk Universitet. Vejledning: Peter Bro

Transkript

1 NEWS ELLER VIEWS? Specialeafhandling af Maria Kehlet Hansen Cand. Public A Syddansk Universitet Vejledning: Peter Bro September 2011

2 Indholdsfortegnelse English Abstract s. 5 Kapitel 1: Indledning s Baggrund og idé s Problemformulering s Uddybning og operationalisering af problemformulering s Afgrænsning s Begrebsdefinitioner s Det ontologiske og epistemologiske udgangspunkt s Specialets opbygning s. 12 Kapitel 2: Teori s Politisk journalistiks historik s Fra views til news s Den selvstændige presse s En ny virkelighed s Partier i forandring s Institutionelle indviklinger og udviklinger s De pluralistiske udfordringer s Den politiske balancegang s Stræben efter objektivitet s Objektiviteten flyder i bloggen s Delkonklusion s. 35 Kapitel 3: Politiken Danmarks levende avis s Politikens processer s Politikens position s Politikens personer s. 38 Kapitel 4: Forskningsdesign s Det kvantitative udgangspunkt s Forskningsdesignets første dimension den kvalitative tekstanalyse s Symbol, symptom, signal s Tekstanalysens firedeling s Undergenrer s Forskningsdesignets anden dimension kvalitative interviews s Forskningsdesignets tredje dimension observationsanalyse s Forskningsdesignets triangulering s. 48 2

3 Kapitel 5: Metode s Analystisk induktion s Operationalisering af forskningsdesigns begreber s Kvalitativ undersøgelse s Kvalitative interviews og observationsanalyse s Barrierer ved metodevalg s Validitet s Reliabilitet s Metodiske bias s. 57 Kapitel 6: Resultater s Undersøgelsens tre S er s Undersøgelsens resultater s Delkonklusion s. 64 Kapitel 7: Analyse s Journalistikkens bølgegang s Politiken i en ny virkelighed s Personpåvirkning på Politiken s I spændingsfeltet mellem news og views s Den synkrone tidsalder s Objektivitetsidealet s Views som brand s News Views modellen s. 78 Kapitel 8: Konklusion s. 82 Kapitel 8: Perspektivering s. 85 Litteraturliste s. 87 Antal tegn: svarende til 79,8 normalsider. 3

4 Jeg vil betegne det som en branchemyte, det der med at Politiken skulle være blevet viewspaper i stedet for newspaper. Det er simpelthen en and. Jeg vil tro, det er opstået som et slags ekko af Muhammed-krisen. Chefredaktør Politiken, Tøger Seidenfaden, 2007 (Højsgaard, 2007) 4

5 English Abstract In a constantly changing media landscape where new forms of media continue to emerge, where the Internet and related technology have unearthed possibilities heretofore unimagined, the field of journalism, and perhaps the very nature of communication itself, finds itself in the midst of a sea change. Politics has undergone an almost synchronous transformation, thereby seriously challenging, at least in the abstract, the separation of news and views in newspapers. Yet even in the face of this upheaval, Danish media appears to have survived with its principles of fairness and nuance intact - a recent European study has shown Danish journalists to be among the most objective and nonpolitical in Europe. This thesis tracks the transformation of journalism in the newspaper Politiken since the paper s relaunch in October 2006, and examines the various developments and causes underlying this transformation. As a result of this examination, a model is created that characterizes the development of news and views in journalism, a model that is informed by those critical changes in the history of political journalism in Denmark. The first section herein sets forth and describes the historical stages of development in political journalism in Denmark, and does so through a four-pronged theoretical lens comprised of journalism, politics, national and international. This analysis is then contextualized in terms of the unique steps the newspaper Politiken has taken throughout these historical stages. The second section develops a research design underpinned by relevant theoretical argument, and operationalizes a methodology for gathering empirical research. This methodology consists of three qualitative studies: content analysis of articles; interviews with journalists working on Politiken; and observational analysis. The third and final section concentrates on the results of the three qualitative studies and the examination thereof. The ambition here is not only to evaluate in-depth the empirical research, but to give space for rigorous analytic induction. These efforts combine to yield a new model for news/views 5

6 in journalism. With this model in hand, a conclusion can then be presented. This thesis concludes that the newspaper Politiken has undergone a circular development. After transforming from a newspaper to more of a viewspaper after the relaunch, the last a few years have seen Politiken return once again to publishing political news stories free of views. Danish newspapers continue to face significant economic hurdles, making it difficult to avoid what can be termed a late modern viewsering that is, a situation where the media needs to use views to develop a more segmented product. Yet as the recent study confirmed, the Danish media appears to have met this challenge, and remains capable of exercising balance and fairness when covering politics. Despite the strong connection between the fields of journalism and politics in Denmark, the synchronous transformations undergone by each have resulted in fair and balanced political journalism in Politiken - news instead of views. 6

7 Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund og idé Danske journalister er blandt de mest upolitiske, objektive og saglige i Europa. Sådan lyder konklusionen i en spritny undersøgelse af europæiske medier foretaget af blandt andre den danske medieforsker Mark Ørsten. Kun 29 pct. af de omkring 2500 danske personer i det politiske miljø mener, at journalister for ofte udtrykker og agerer efter egne politiske holdninger, hvilket er mindre end i de øvrige otte europæiske lande, der indgår i undersøgelsen 1. I et medielandskab under konstant udvikling, hvor nye medier popper og internettets uanede muligheder sprænger rammerne for kommunikation, lader det altså til, at de danske medier alligevel forstår at være saglige og nuancerede i deres arbejde. Den professionelle etos om at arbejde apolitisk tages seriøst trods en nærmest synkron udvikling af både politik og journalistik, der i dag har skabt en gensidig afhængighed en professionaliseret journalistik og en medialiseret politik (Bro et al., 2006; Pedersen et al., 2000; Lund, 2002; Hjarvard, 2008). De senere års økonomiske udfordringer betyder ændrede forhold for de etablerede medier, hvor kampen om læserne har ført til langt mere segmenterede produkter (Schultz, 2007; Hjarvard, 2010). Medieudviklingen og den pressede økonomi har sat fokus på, hvordan journalistikken skal overleve i en tid, hvor f.eks. nye blogs, sociale medier og borgerjournalistik dukker op og sætter nye standarder for kommunikationen. Her bliver den tilstræbte objektivitet konstant udfordret, og mens danske medier ser ud til at holde ved, har andre medier især amerikanske taget konsekvensen og sagt farvel til gamle news og goddag til flere views. Dermed har journalistikken ændret sig fra at skulle tiltrække de mange - omnibus tankegangen til at være et segmentudviklet produkt, der skal tiltrække en på forhånd udvalgt målgruppe. Herhjemme er dagbladet Politiken blevet udråbt til Danmarks viewspaper (Albrecht, 2007). En avis, der bruger holdningsjournalistik og tør tage aktørrollen i sin kamp for læserloyalitet. En aktivistisk linje, der historisk går helt tilbage til avisens første redaktører, Viggo Hørup og Henrik Cavling, der lagde grundstenene for avisens færd (Bro, 2004: 57). Internationalt har den større segmentering af journalistikken for flere medier betydet et farvel til det journalistiske ideal om tilstræbt objektivitet, hvor der satses på views i jagten på læserne. I USA har 1 Undersøgelsen er foretaget af blandt andre lektor og leder af journalistuddannelsen på RUC, Mark Ørsten. Undersøgelsen er beskrevet på Mediawatch.dk i artiklen Undersøgelse: Danske journalister blandt de mest saglige. Link: 7

8 især politisk ståsted betydning for segmenteringen af journalistikken. Et kendt eksempel er den amerikanske nyhedskanal Fox News, der åbenlyst støtter republikanerne og er præget af holdninger views i den journalistik, de præsenterer. Også den amerikanske web-avis Huffington Post har lagt objektiviteten i graven og nyligt sprunget ud som fuldbyrdet viewspaper (Elkjær, 2010: 115). Herhjemme har ingen af de store bladhuse endnu foretaget et sådant sporskifte men holder stadig fast i den tilstræbte objektivitet også når det gælder den politiske dækning. Også dagbladet Politiken holder trods sine stærke views-traditioner fuldt ud fast i den tilstræbte objektivitet som ideal. I 2006 blev Politiken relanceret, hvor perspektiverende indbliksjournalistik frem for nyheder kom i fokus. Siden er der gået fem år, hvor dagbladet har oplevet flere skift på det ledelsesmæssige plan samt økonomiske og digitale udfordringer. Nye personer, processer og positioner, der kan have påvirket avisens daglige journalistik. Jeg mener derfor, at det vil være interessant at undersøge, hvordan journalistikken på Politiken har udviklet sig siden relanceringen i 2006, og analysere udviklingen set i lyset af det journalistiske spændingsfelt mellem news og views. Jeg vil se, om der kan spores udviklingstræk, der peger i retning af den amerikanske udvikling, hvor views har fået en større betydning i forhold til news, eller om meningsjournalistikken og politiseringen af journalistikken i Politiken er en myte, der ikke kan spores i de artikler, der ender på tryk. Jeg vil dykke ned i spalternes sprog og undersøge den politiske journalistik i Politiken for at finde ud af, om den er upolitisk og nuanceret eller om holdninger sniger sig ind i sproget. Jeg vil dermed belyse om avisen fortsat er en newspaper, der gemmer meningerne til debatsiderne, eller om der er views at spore i journalistikken. 1.2 Problemformulering Specialets udgangspunkt er de ændrede forudsætninger for både politik og journalistik de senere år, hvor mediernes kamp om dagsordenen, læserne samt annonce- og abonnementskroner er konstant, hvormed segmentering og jagten på et unikt produkt er bestandig. Specialets formål er at belyse news og views i journalistikken i spændingsfeltet mellem den objektive journalistik og den holdningsprægede, mere subjektive journalistik. 8

9 Intentionen med specialet er, udover at indskrive sig i en akademisk tradition og diskussion, at bidrage til ny viden til et område, som er under stadig udvikling både herhjemme og i udlandet (Bro et al., 2006: 13). Journalistikken som platform for både news og views og forholdet mellem disse i dansk journalistik er som akademisk interessefelt endnu relativt uudforsket, og på praksisfeltet med kvalitative tekstanalyser som metode er erfaringerne få. Med afsæt i disse overvejelser har jeg opstillet følgende problemformulering for specialet: Figur 1: Problemformulering Hvordan har dagbladet Politikens politiske journalistik udviklet sig siden relanceringen i 2006, og hvad ligger til grund for denne udvikling? 1.3 Uddybning og operationalisering af problemformulering Problemformuleringen skal besvares på baggrund af tre underspørgsmål: - Hvilke udviklingstræk har domineret den politiske journalistiks historie herhjemme de senere år? - Hvad karakteriserer udviklingen af news og views i journalistikken? - Hvordan er udviklingen for fordelingen af news og views i Politiken siden relanceringen og frem til i dag? De tre underspørgsmål udgør det fundament, problemformuleringen ønskes besvaret ud fra. Dermed angiver de også indsnævringen af problemfelt og den analytiske progression, som specialet følger i forsøget på at bidrage til ny viden på området. Endelig danner svarene på underspørgsmålene rammen for specialets opbygning. 9

10 1.4 Afgrænsning Den rejste problemstilling begrænser sig til dansk journalistik og i særdeleshed dagbladet Politiken, da denne avis er udvalgt som genstandsfelt for en undersøgelse af news og views i journalistikken. Det empiriske materiale vil derfor også indsamles fra Politiken over en årrække. Fokus i analysen vil være på danske forhold, hvor der dog inddrages erfaringer fra udlandet både på et teoretisk og på et praktisk metodisk plan. Med Politiken som genstandsfelt for analysen, vil denne kunne sige noget om den valgte avis i særdeleshed. Nyhedsmedier har dog på trods af forskellig teknologi, deadline og målgruppe en sammenlignelig struktur og kan derfor ses som en samlet politisk nyhedsinstitution (March & Olsen, 1989; Cook, 1998; Ørsten, 2005), hvorfor analysen også vil bidrage til viden om dansk politisk journalistik som helhed. 1.5 Begrebsdefinitioner Til brug for dette speciale vil jeg kort definere de væsentligste og mest relevante begreber, der er valgt ud fra en betragtning om, at det er mest hensigtsmæssigt at bruge et rummeligt begrebsapparat til analyserammen. Dermed opnås en fælles referenceramme som de anvendte begreber og teorier nødvendigvis må bygge på, samt en ontologisk sikkerhed uden, at det indskrænker det teoretiske råderum eller forringer den teoretiske præcision. Jeg vil i nærværende speciale afgrænse politisk journalistik og politiske artikler - ud fra et politikbegreb, der er defineret i Timothy Cooks beskrivelse af medier som en institution (Cook, 1998) - hentet fra David Easton. What distinguishes political interaction from al other kind of social interaction is that they are predominantly oriented toward the authoritative alocation of value in a society (Easton, 1965: 50). Denne definition vil blive brugt som udgangspunkt for operationaliseringen af politik og vurderingen af, hvilke artikler, der har et politisk indhold. Derfor kan en politisk artikel både handle om personer og processer på Christiansborg, hjemløse på Vesterbro eller nye klimatiltag fra EU. Dette er en relativ bred definition af politisk journalistik, der derfor vil blive yderligere afgrænset i mit metodiske afsnit. 10

11 Politikens relancering skete 1. oktober 2006 under navnet Ny Politiken, der indebar både en layoutmæssig og en journalistisk omlægning af avisen, der afgørende skulle adskille Politiken fra sine konkurrenter. Relanceringen byggede blandt andet på en indførsel af begreberne overbliks- og indbliksjournalistik. I spidsen stod daværende chefredaktør Tøger Seidenfaden. News og views er begreber hentet fra amerikansk medielitteratur, hvor især den danske medieforsker Stig Hjarvard har bragt begreberne ind i dansk medieforskning i sin udviklingsbeskrivelse af dansk journalistik. Med inspiration herfra vil nærværende speciale anvende news som en betegnelse for nyhedsjournalistik, der kun orienterer - og hverken fortolker eller anviser modtageren. Views er derimod holdnings- og meningsjournalistik. Views-begrebet vil derfor i dette speciale defineres som tekst, holdningsjournalistik, der argumenterer eller anviser modtageren. Fra dansk medielitteratur er views beskrevet som en politisk, journalistik genre, der er med til at segmentere pressens produkt (Schultz, 2007; Hjarvard, 2007, 2010). 1.6 Det ontologiske og epistemologiske udgangspunkt Jeg har valgt en tværdisciplinær tilgang til dette speciale, hvilket reflekteres i det ontologiske og epistemologiske udgangspunkt, der er valgt for specialet. Specialets ontologiske og epistemologiske udgangspunkt skal ses i forlængelse af dets placering i spændingsfeltet mellem teori og praksis og dets karakter som tværdisciplinær. Det er dermed ikke et rent teoretisk speciale, hvor der stilles udfordringer til teorier og begrebsapparater, som diskuteres. Derimod vil dette speciale anvende en tilgang, hvor relevant teori bidrager til at opsætte en analyseog diskussionsramme for de resultater, der vil fremkomme efter en kvalitativ undersøgelse af indsamlet empiri ved brug af et opstillet forskningsdesign. Desuden fordrer den tværdisciplinære analyse en pragmatisk og eklektisk teorianvendelse. Her er intentionen ydermere at arbejde ud fra en analytisk induktionsmetode, der vil lede til fragmenter af ny teori (Boolsen, 2004/2005: 89). Specialets ontologiske udgangspunkt er det konstruktivistiske paradigme, hvor det anerkendes, at samfundet, sociale fænomener og kategorier samt deres mening skabes kontinuerligt og konstrueres i interaktionen mellem sociale aktører. Virkeligheden skabes via social interaktion mellem mennesker, hvilket som regel vil sige via sproget. Det gælder også produktet nyheder (Schultz, 2006: 17, Jensen & 11

12 Breinholt, 2006: 10). Nyheder er altså i nogen grad socialt konstrueret og dermed også påvirket af den journalistiske praksis, der i dette speciale vil være den journalistiske praksis på dagbladet Politiken. Hvor ontologien er udtryk for, hvordan virkeligheden opfattes og erfares, er det epistemologiske udgangspunkt udtryk for, hvordan man kan erfare og indfange virkeligheden og dermed konstruere virkeligheden (Jensen og Breinholt, 2006: 11). Dette speciale udspringer af hermeneutikken, der har som grundlæggende præmis, at det er vigtigt at fortolke for at kunne forstå. Begrebet hermeneutik er et teologisk inspireret, der anvendt inden for samfundsvidenskaben - beskæftiger sig med teori og metode i forsøget på at tolke menneskers handlinger (Boolsen, 2004/2005: 25). Det er dermed en proces, hvor forforståelsen er udgangspunktet for mødet med et emne, gennem dette møde og i dialog med emnet skabes en ny forståelse, der supplerer den allerede eksisterende forforståelse, (Henriksen, 2003:39). Forforståelsen skal forstås som den sum af viden, man møder verden med, ligesom det i nærværende speciale skal ses som det teoretiske grundlag samt viden om undersøgelsens hovedperson; Politiken. 1.7 Specialets opbygning Specialet falder i tre dele. Kapitlerne 2 og 3 udgør første del, hvor kapitel 2 har til formål gennem teorien at beskrive de udviklingstræk, der har domineret den politiske journalistiske historie herhjemme de senere år, hvor internationale udviklingstræk vil blive inddraget. Dermed vil kapitel 2 søge at svare på problemformuleringens første to underspørgsmål. Kapitel 3 vil med gennemgang af Politikens unikke træk yderligere udbygge specialets teoretiske ramme den hermeneutiske forforståelse, der er summen af viden, som specialet vil tolke empirien gennem. Specialet behandler et emne, der betyder, at viden fra forskellige fag bliver sammenbragt som teoretisk grundlag. Studiet af politisk kommunikation og journalistik er således brugbart, hvor viden fra både sociologien, politologien og kommunikations- og medieteori arbejder sammen og komplementerer hinanden. Kapitlet vil både præsentere teori, litteratur, artikler, blogs m.m. i beskrivelsen af de dominerende træk i journalistikken, der ofte er træk, der også er at finde i politik, ligesom nationale træk vil blive afspejlet i internationale forhold. Da det er komplekse forhold, der 12

13 gælder inden for disse felter, er det nødvendigt at koble mange niveauer og teoriretninger for at skabe et retvisende billede samt et solidt teoretisk grundlag for undersøgelsen i nærværende speciale. Figur 2: De fire niveauer Journalistisk Politik National International Kapitel 3 og 4 udgør specialets anden del, hvor kapitel 3 vil udvikle specialets forskningsdesign ved inddragelse af relevant teori og operationalisering af relevante begreber til brug for undersøgelsen. Kapitel 4 vil beskrive specialets metodetriangulering, hvormed det beskrevne forskningsdesign vil bruges til gennemførsel af en undersøgelse af Politikens journalistiske udvikling. Den rejste problemformulering skal besvares på baggrund af en teoretisk funderet analyse af Politikens politiske journalistik og dens udvikling set i et news og views perspektiv. Heri inddrages empirisk materiale, hvor der foretages en triangulering af metoder for at opnå flest mulige resultater og vinkler inden for det omfang, dette speciale tillader. Dette skal tilsammen belyse hidtidige erfaringer og fremtidige muligheder for den politiske journalistik i et news og views perspektiv. Tabel 3: Metodetriangulering Indholdsanalyse Interviews Observationsanalyse 13

14 Specialets tredje del udgør kapitlerne 6 og 7, hvor det empiriske materiale inddrages. Specialets empiri er tredelt. Dermed skabes en triangulering af metoder, som illustreret i figur 3. Det empiriske materiales første del består af en kvalitativ tekstanalyse af politiske artikler fra dagbladet Politiken fra 2005 og frem til Her vil det opstillede forskningsdesign være grundlag for valget af kvalitativ tekstanalytisk metode. Anden del af specialets empiri består af to kvalitative interviews med henholdsvis politisk redaktør på Politiken Mette Østergaard, og politisk journalist på Politiken, Martin Kaae, der begge har deres daglige gang på Christiansborg, hvorfra de producerer artikler til den trykte avis. Denne del har til formål at undersøge erfaringer og syn på den politiske journalistik på Politiken set i forhold til news og views i journalistikken. Den tredje og sidste del af empirien vil være en observationsanalyse foretaget på Politikens politiske redaktion på Christiansborg samt til redaktionelle møder på Politiken. Formålet med denne tilgang er at skabe flere vinkler og forklaringer til brug for min analyse af Politikens journalistik og udvikling. Kapitel 6 fremlægger og gennemgår tekstanalysens resultater, og kapitel 7 vil analysere de fremkomne resultater med inddragelse af empiri fra kvalitative interviews samt observationsanalyse. Ambitionen er udover at analysere og diskutere det empiriske materiale også at følge en analytisk induktionsmetode, hvormed nye fragmenter af teori fremlægges, hvilket skal føre til opstillingen af en model for news- og views-journalistik, der indeholder deskriptive begreber for inddeling af journalistiske artikler. Kapitel 8 udgør specialets konklusion. Svarene på de tre underspørgsmål opsummeres og der konkluderes på den rejste problemstilling. Kapitel 9 består af et perspektiverende afsnit. Kapitel 10 er specialets litteraturliste. 14

15 Kapitel 2: Teori I det følgende teorikapitel vil nærværende speciale beskrive, hvordan den danske presse har forandret sig fra at være en partipresse, hvor medierne var delvist implementeret i den politiske institution og dermed var direkte eller indirekte redigeret og styret af de politiske partier - til at være en selvstændig og kritisk presse. En proces, hvor journalistikken har opnået en betydelig selvstændighed i forhold til politikken ligesom politikken har det i forhold til journalistikken (Pedersen og Horst, 2000: 146). Samlet peger forskning på fremkomsten af en medieinstitution i samfundet (Cook, 1998; Ørsten, 2005), der har betydelig indflydelse på den politiske kommunikation og dagsorden. Forskningen viser, at selvstændiggørelsen af medierne har skabt et nyt kommunikationssystem, der erkendes gennem begreber som nyhedsinstitutionen, synkronisering, medialisering, opinionsindustri og demokratisering (Pedersen et al., 2000; Lund, 2002; Bro et al., 2006; Blach-Ørsten & Bro, 2009; Hjarvard, 2008). Her ses objektivitet stadig som et journalistisk ideal (Schudson, 2001; Lyngbye, 2008), og den seneste danske forskning viser også, at pressen er nogenlunde politisk velafbalanceret (Albæk et al. 2010). Journalistikken udfordres i dag af nye medier og en nyhedspuls, der pumper i højt gear, men hovedudfordringen er primært økonomi, hvilket har ført til en higen efter at positionere sig som medie (Schultz, 2007; Hjarvard, 2010) og udfordre normer og handlemåder i forsøget på at redde journalistikken (Elkjær, 2010). Udviklingen hen over tid ses tydeligt i fx medieforsker Stig Hjarvards megen forskning, der har vist pressens udvikling fra omnibusmedier til kommercielle, segmentorienterede aviser, hvor opdelingen mellem news og views er kommet i fokus (Hjarvard, 1999, 2007, 2008, 2010). Her afspejler dansk presse en udvikling og nogle tendenser, der også ses på internationalt plan, hvorfor nærværende kapitel også vil indeholde referencer til udenlandsk forskning, når det er givende og perspektiverende for specialet. Formålet med nærværende kapitel er at skabe en teoretisk ramme for specialet til brug for en analyse af politiske journalistiske artikler i lyset af forandringer af journalistikkens vilkår, handlemåder, normer og konventioner set i et news og views perspektiv. Kapitlet vil beskrive de udviklingstræk, som har domineret den politiske journalistik de senere år og yderligere forsøge at karakterisere udviklingen af news og views i journalistikken, hvormed kapitlet vil besvare specialets to første underspørgsmål. Samtidig vil teorigennemgangen kunne lede til en operationalisering af de centrale begreber i litteraturen, der i samspil med forskningsdesignets begreber vil danne grundlag for specialets 15

16 undersøgelse og efterfølgende analyse af den politiske journalistik på Politiken. 2.1 Politisk journalistiks historik Den selvstændige, frie politiske journalistik, der kendetegner det danske medielandskab i dag, kan stadig betragtes som et relativ nyt fænomen. For selvom journalistikken har rødder, der planter sig flere hundrede år tilbage, er det først inden for de seneste 30 år, at den politiske journalistik har fået karakter af uafhængig (Esmark og Kjær, 2000: 42). Den danske historie om den politiske presse fortælles oftest i tre kapitler, der relaterer sig til tre overordnede perioder, hvor der fra hver periode er sket en glidende overgang (Schultz, 2007: 6; Christiansen og Nørgaard, 2006: 1961). Dermed ses en proces, hvori den politiske journalistik har taget en selvstændighedsrejse fra at være knyttet til et parti, videre mod en bredt favnede omnibuspresse, til en i dag mere selvstændiggjort politisk aktør; den fjerde statsmagt, der skal sikre en demokratisk og offentlig kontrol med de kollektive magtorganer (Hjarvard, 1999: 36; Christiansen og Nørgaard, 2006: 161; Jensen (2), 2001: 16). Under enevælden og frem til midten af 1800-tallet fandtes der kun mindre publikationer i Danmark, hvorfor man ikke kunne tale om egentlig politisk presse (Schultz, 2007: 6). Den politiske presse opstår fra slutningen af 1800-tallet; den første fase i den politiske journalistiks historie, der kaldes partipressen. Aviserne er tæt knyttet til de politiske partier og skriver loyalt om partiernes holdninger og handlinger. Samme tendens ses ifølge Thomas E. Pattersons komparative studier af nyhedssystemer over det meste af den vestlige medieverden i denne periode. The press and political parties were closely linked. The nineteenth-century press was rooted in partisan advocacy and supported by party partrons, in and out government (Patterson, 1998: 18). I Danmark kaldes datidens nyhedssystem firebladssystemet, da de større byer alle havde fire blade, der hver især var strikket sammen med et af de fire største politiske partier: Venstre, Socialdemokratiet, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre (Schultz, 2007: 7; Christiansen og Nørgaard, 2006: 160). Et par af disse politiske blade har overlevet frem til i dag, hvor den politiske tilknytning stadig kan aflæses i navnene fx Holbæk Amts Venstreblad eller Fyns Amts avis (Christiansen og Nørgaard, 2006: 161). Sidstnævnte sagde dog endeligt farvel til deres politiske bånd til Venstre, da vedtægterne fik nyt udseende i

17 Ingen avis kan i dag eksistere med en direkte tilknytning til et politisk parti. De aviser, som har haft sådan et tilhørsforhold, er gået ned, udtalte bestyrelsesformand Erik Jensen i den forbindelse (Olsen, 2011). Partipressens tid var en fase, hvor aviserne anviste holdninger og meninger, og aviserne dermed fungerede som et medium for politisk agitation. Dermed kan denne fase også beskrives som en tid, hvor den danske politiske journalistik stort set kun var præget af views en meningspresse. (Christiansen og Nørgaard, 2006:160; Kjær, 2000: 96). Meningspressens argumenterende artikler havde langt fra som ideal at høre begge sider af sagen, men refererede i stedet de kilders udsagn, som gik den rette politiske vej. På den måde var aviserne ikke nogen selvstændig samfundsmæssig institution. I teknologisk forstand var de datidens massemedier, men i sociologisk forstand var det partierne og andre repræsentanter fra offentligheden, der udgjorde massemedierne, fordi det var dem, der på en og samme tid var kommunikationskanal mellem politikerne og borgerne samt den redigerende instans, der kreerede den virkelighed, borgerne blev præsenteret for i aviserne. Derfor kan aviserne i denne periode betegnes som en del af den politiske institution (Hjarvard, 1999: 32). På en avis som dagbladet Politiken betød denne tidsperiode en mere inklusiv politisk formidling, da borgere nu kunne tage del i debatten, men samtidig betød det politiske indhold mere eksklusivitet, da avisen primært fokuserede på den politiske elite (Bro, 2004: 57). Dagbladet Politiken var da også en af de første danske aviser, der begyndte at flytte fokus væk fra politik og lod lyskeglen ramme andre stofområder, da avisen i 1905 skiftede format. Avisen skulle ikke længere kun propagandere for partipolitiske interesser, men skulle nu, med den nye redaktør Henrik Cavling i spidsen, bedre formidle verdens- og hverdagsforhold, ligesom avisen skulle facilitere en kommunikation mellem repræsentanter fra offentligheden i forsøget på problemløsning. Politikens nye format fik flere andre af hovedstadens aviser til at følge trop (Bro, 2004: 46; Kjær, 2000: 97). I samtiden betragtes udviklingen som et udtryk for en afpolitisering og en kommercialisering af pressen. Udviklingen smitter gradvist af på partipressen, hvor de fleste aviser bevæger sig væk fra den rene partijournalistik, der især præger årene omkring 1900, i retning af mere saglige journalistiske former (Kjær, 2000: 97). 17

18 2.2 Fra views til news Udviklingen foranlediget af Politiken førte til en ændring af pressens arbejde og en ny fase 2, der oftest dateres fra ca og til ca og kaldes omnibuspressen, hvilket betyder en presse for alle (Schultz, 2007: 7; Jensen (2), 2001: 42). Her skulle den journalistiske pen ikke længere være underlagt politiske formål, men i stedet sigtede medierne mod en bred målgruppe med et ideal om neutral dækning af stoffet (Christiansen og Nørgaard, 2006: 161). Frem for politisk agitation blev det mediernes opgave at foretage en dækkende samfundsmæssig og kulturel repræsentation: medierne skulle i princippet dække alle væsentlige aspekter af samfundet og lade alle interesser komme til orde. I avisernes journalistik så man det i omnibuspressens adskillelse af news fra views ( ) (Hjarvard, 1999: 32) Denne adskillelse af news og views skal ses i lyset af fremkomsten af et nyt ideal for omnibuspressen, der stilede mod en ny form for objektiv journalistik. Subjektive kommentarer og objektive nyheder skulle separeres, og samtidig blev den politiske farve slettet fra nyhedsartiklerne, hvilket skulle skabe troværdighed hos en større læserskare (Schultz, 2007: 10). Der opstod samtidig fra 1960 erne generelt en mere kritisk tilgang til kilderne i den vestlige verdens medier, hvor journalisterne ikke længere kun dækkede magtelitens handlen, men også kritisk granskede deres motiver, hvilket lagde kimen til en ny mere aktiv, kritisk journalistik (Patterson, 1998: 26). Det betød ikke, at de danske dagblade smed deres politiske tilhørsforhold helt på porten, men meninger blev som regel gemt til avisernes daglige ledere (Christiansen og Nørgaard, 2006: 161). Samtidig betød overgangen til omnibuspresse, at der skete et skifte fra fokus på afsender til fokus på modtager. Omnibusvirksomheden begyndte i højere grad at ekspandere stofmæssigt, og avisernes modtagerorientering betød en stigende produktion af servicestof til læserne (Hjarvard, 1999: 34). Dermed var den moderne og mere alsidige omnibusavis født på bekostning af partipressen. Begyndende afpolitisering, hvor bestemte politiske tilhørsforhold ikke længere var et krav, betød, at aviserne kunne tillokke flere læsere et tegn på, at kommercielle hensyn fik stigende betydning for udgiverne (Hjarvard, 1999: 32). Konkurrenceforholdene på avismarkedet ændrede sig i denne periode, hvor også annoncemarkedet for alvor fik betydning for 2 Der findes fortalere for at datere overgangen til omnibuspressen allerede i 1905 med indførelsen af rotationspressen og Henrik Cavlings nye aviskoncept (Schultz, 2007:11). Modsatrettede argumenter lyder, at den endelige overgang først skal dateres til 1960, da det er her radio- og tv får redaktionel frihed i nyhedsproduktionen, hvor partipressen for alvor går i opløsning, og hvor en journalistisk uddannelse oprettes (Esmark og Kjær, 2000) 18

19 aviserne, der med en bredere læserskare fik et mere købedygtigt publikum. Samlet skabte kommerciel formidling, øget konkurrence og flere annoncekroner en ny rolle for økonomien, der betrådte scenen og blev en vigtig spiller gennem omnibuspressens tid (Schultz, 2007:11). 2.3 Den selvstændige presse Den tredje fase i den politiske journalistiks rejse er den, der betegner den politiske presse som den fjerde statsmagt. Fasen begynder i ca og er kendetegnet ved, at medierne ud over at skulle neutralt formidle, nu også skal være vogtere på vegne af borgerne være den journalistiske vagthund der overvåger de politiske magthavere parlament, regering og domstole (Christiansen og Nørgaard, 2006: 161). Samtidig oplever den politiske journalistik en stigende professionalisering af det journalistiske fag (Bro et al., 2006: 17). En professionalisering, som kan indlæses i udviklingen af nyhedskriterier, der samlet skaber en ramme om de journalistiske arbejdsmetoder, der i denne periode strømlines, så aviserne får samme syn på nyhedsværdier (Pedersen og Horst, 2000: 152). I et af de største studier af politisk journalistik herhjemme, Politisk Journalistik fra 2000, arbejdes der med en selvstændighedstese, og med empiriske analyser undersøger bogen den politiske journalistiks udvikling - og ikke mindst de dominerende træk i udviklingen af forholdet mellem presse og politik (Pedersen et. al, 2000). Forskerne argumenterer for, at de danske medier længe før 1980 oplevede en høj grad af frihed i form af yderst begrænset censur, men at denne frihed var forskellig fra selvstændighed. Det er derfor først i 1980 erne, at den trykte presse selvstændiggøres, og den politiske dagsorden formes til en institution med betydning for den politiske meningsdannelse og politiske magtforhold (Pedersen, 2000: 281). Aviserne politiseres i denne periode også gradvist igen. Ikke forstået som partipressens tilbagetog, men som det politiske stofområdes indtog, der fra optager en større og større del af avisens spalter (Pedersen et al., 2000), og stofområdet bliver et af de væsentligste for den journalistiske arbejdskraft (Lund, 2002: 118). Nu er det ikke implicitte politiske budskaber men eksplicitte politiske artikler, der præger aviserne (Pedersen og Horst, 2000: 151). Det øgede antal politiske artikler og den store interesse for emnefeltet er samtidig med til at forme den rolle, som journalisterne spiller i kampen om dagsordenen både i det danske nyhedssystem, men også globalt. 2.4 En ny virkelighed Fra årtusindeskiftet betrådte den danske presse igen nye veje ind i en ukendt medieverden. Medierne 19

20 eksploderede i antal, og en ny virkelighed er skabt, hvor de elektroniske og sociale medier for alvor har bidt sig fast som en konstant del af medielandskabet. Fra årtusindeskiftet skete fundamentale, strukturelle ændringer i den danske presse med avisfusioner, nydannelser af mediehuse samt udenlandsk kapital på det danske mediemarked. Derudover kom gratisaviserne til, der ikke var drevet af publicistiske men nærmere af kommercielle interesser (Schultz, 2007: 18). Dermed kan man i dag tale om, at medierne er gået ind i en ny periode - en fjerde fase. De mange nye medier har betydet, at nyhedspulsen pumper i højt gear næsten hele døgnet rundt, og det politiske stof optager også de mange nye medier som internetmedier og gratisaviser (Bro et al., 2006: 12). Samtidig har den politiske mediestrøm også betydet, at politiske kommentatorer er blevet en vigtig del af den politiske journalistik (Stoker, 2006: 128). Efter årtusindeskiftet har flere af aviserne for alvor oplevet annoncenedgang, der har skabt store økonomiske udfordringer. Samtidig har den langsigtede trend de seneste årtier været nedgang i oplag. Dagbladene har dog ikke tabt læsere i nær samme omfang, som de har tabt købere og oplag (Minke, 2009: 15). Alle disse udfordringer har samlet betydet, at medierne nu har brug for at positionere sig yderligere i jagten på betalende læsere. Hjarvard forklarer i sin bog En verden af medier fra 2008, at gratisavisernes indtog fra 2001 har revolutioneret den trykte presse, da det gratis papir har overtaget omnibusrollen fra de gamle morgenaviser. Konsekvensen for morgenaviserne er, at de har tabt deres rolle som kulturinstitution og dermed hensynet til almenhedens interesse (Hjarvard, 2008: 67). Morgenavisernes rolleskifte kan også afspejles i Schultz, 2007, der på baggrund af mediernes nye udfordringer har fremsat en hypotese om, at de danske aviser har udviklet sig til segmentpresse. Begrebet indebærer, at aviserne nu laver journalistik til nogle og ikke til alle, hvilket endeligt nedlægger omnibustankegangen til fordel for et markedsorienteret journalistisk produkt (Schultz, 2007: 20). Markedsorienteringen har i stigende grad betydet, at modtagerne ikke ses som borgere, men som kunder (Hjarvard, 1999: 34). Medierne skal dog ikke kun forstås som kommercielle enheder, da de både består af en række eksplicitte (elektroniske medier) og implicitte (dagblade) kultur- og samfundsmæssige forpligtelser. Mediet er en selvstændig aktør, der servicerer sine læsere (Hjarvard, 1999: 35). I konsekvens heraf er medierne blevet en selvstændig institution, der på afgørende vis regulerer individernes adgang til og forståelse af både dem selv og de andre samfundsmæssige institutioner (Hjarvard, 1999: 35). 20

21 Journalistik- og sprogforskeren Ebbe Grundwald har også set på denne servicering af læsere. Han systematiserer således avisernes journalistiske genrer på baggrund af en betragtning af avisen som et diskursfællesskab med kommunikationsbehov, der på et funktionsniveau spiller sammen med undergenrer og narrative variationer. Genrerne og diskursfællesskabet er tæt forbundne med og i høj grad afhængige af modtagernes accept af kommunikationsformen (Grunwald, 2004: 169). Aviserne formidler værdier, som de selv er med til at definere, men hvor fællesskabet med læserne fungerer som en nødvendig og forstærkende resonansbund (Grunwald, 2004: 169). Det kan betyde, at hvis genrerne eller diskursen ikke længere formår at skabe genklang hos læserne og leve op til deres forventninger, er der et problem på funktionsniveauet. Samlet kan denne udvikling mod en mere segmenteret presse, hvor forholdet mellem oplysning, oplevelse og underholdning justeres for at opfylde læsernes behov, ses som et skridt fra newspaper til viewspaper (Kabel, 2008: 41). Medieverdens nye virkelighed kan konkret aflæses på en traditionsrig morgenavis som Politiken, der har oplevet annoncenedgang og økonomiske udfordringer, hvilket i 2002 ledte avisen nye veje ind i en storfusion med Jyllands-Posten, der i dag hedder JP/Politiken Hus (Jensen (4), 2001: 130). Samtidig kan udviklingstræk som større segmentering, diskursfællesskab og forsøg på at formidle værdier også konkretiseres med Politiken som eksempel, hvor avisens relancering Ny Avis i 2006 eller Politikens brug af aktionsjournalistik er tegn på udviklingen. Det kan dermed opsamlende konkluderes, at den virkelighed, som medierne i dag befinder sig i, indeholder både økonomiske og journalistiske udfordringer, hvilket har skabt grobund for, at views i dag er blevet et blomstrende begreb. Views er kommet i fokus både på et sprogligt, diskursivt og et institutionelt plan. Sprogligt er diskussionen, hvorvidt der er views at spore i journalistikken, hvilket også er den problemstilling, der er udgangspunkt for dette speciale. Views er ligeledes i brug på et 21

22 diskursivt plan, hvor views skal skabe genklang og sammenhøring med læserne, og endelig på et institutionelt plan, hvor aviserne i dag er blevet en selvstændig, samfundsmæssig institution. 2.5 Partier i forandring Denne selvstændiggørelse af den politiske journalistik bør ifølge Pedersen, 2000, ses i sammenhæng med det faktum, at den politiske styreform er blevet mere pluralistisk (Pedersen, 2000: 275). En udvikling, der har skabt et mere demokratisk samfund, hvor påvirkning og deltagelse i politik er øget. Samtidig har de danske politiske partier i takt med journalistikken også gennemgået store kursændringer. Journalistikkens udviklingstræk som selvstændiggørelse, professionalisering og institutionalisering følges simultant i dansk politik (Bro et al., 2006: 18). En form for simultanitet, som hænger sammen med både interne og eksterne forhold. For de interne gælder, at politikerne og pressen har været så tæt vævet sammen individuelt og institutionelt, at når den ene part har undergået forandringer er tvillingeparten også blevet påvirket. På det individuelle niveau har mange politikere således også arbejdet som redaktionelle ledere eller medarbejdere i pressen og omvendt ( ) mange partier samtidigt fungeret som pressevirksomheder og omvendt (Bro et al., 2006: 18). De omskiftelige interne og eksterne forhold i dansk politik, der simultant har fulgt journalistikkens udvikling, erfares i politologiens partiteori. Den beskriver, at frem til slutningen af det 19. århundrede var det politiske landskab præget af elitepartier, der byggede på forestillingen om én national, fælles interesse. Denne tankegang svandt dog i slutningen af det 19. århundrede, da forskellige samfundsklassers interesser kom frem i lyset, og det ikke længere kun var det bedre borgerskab, der kunne diktere folkets interesser (Bille, 1997: 26). Derfor kom en ny partitype på banen; massepartiet, der var struktureret anderledes og dermed kunne samle forskellige befolkningsgrupper partimedlemmer og repræsentere deres interesser (Duverger 1959: 40). Disse interesser blev advokeret for i datidens partipresse, der pligtigt fulgte de politiske linjer. Massepartierne havde hver deres avis og hver deres helt klare interesser, de søgte tilgodeset i partipressen. Massepartiet var dermed et policy seeking parti (Wolinetz, 2002: ). I løbet af 1960 erne ændrede samfundet sig til et mindre opdelt klassesamfund, hvilket også skabte grundlag for en ny partitype; catch-all partier, der tænker i vælgere frem for medlemmer (Kirchheimer, 1966: 50-52). Det ledte også til en 22

23 afideologisering af partierne (Kirchheimer, 1966: 55), og nu handlede det om at sammensætte et varesortiment og sælge det til vælgerne (Bille, 1997: 33). I slutningen af 1990 erne kom endnu en ny partitype på banen kartelpartiet der er karakteriseret ved en sammenfletning af parti og stat (Katz og Mair, 1997: 108). Partiernes overlevelse er sikret gennem statslig finansiering og statslig fastsættelse af regler for fx adgang til at opstille til valg, adgangen til elektroniske medier under valgkampe, opnåelse af partistøtte osv., hvilket skaber og opretholder kartellet (Bille, 1997: 38). Efter årtusindeskiftet har dansk politik ligesom dansk journalistik endnu en gang søgt nye græsgange. Et begreb som politisk marketing har fået stor betydning. Gennem de sidste årtier er politisk marketing blevet et mere og mere udbredt fænomen, hvor partier og kandidater i høj grad tænker, at jo mere ens strategi tilpasses en kommerciel markedsorientering, desto større chance er der for at vinde et valg. Her er tale om et skifte fra spin til politisk marketing, hvor markedsanalyser og sociale medier er kommet i fokus (Nielsen & Esbensen, 2010: 1; Strömback, 2007: 79; Lees-Marshment, 2001). Denne udvikling har også ledt til endnu en partikategori markedspartiet hvor ideologien nedtones til fordel for få, letfordøjelige mærkesager. Partilederen markedsfører partiet, og personer er lige så betydningsfulde som politikken (Knudsen, 2009). De beskrevne partityper har alle træk, der den dag i dag kan aflæses i de etablerede politiske partier. Den seneste udvikling har dog betydet, at partierne i stigende omfang er påvirket af mediernes logik. Der er sket en oprustning af medieekspertise i partierne, der ikke kun handler om rådgivning, men er en integreret del af det politiske arbejde, herunder også i udformningen af politikken. De mange personlige rådgivere eller spindoktorer, der fylder Christiansborgs kontorer, er et klart tegn på en medialisering af politikken (Hjarvard, 2008: 68). Disse udviklingstræk giver samlet forklaringskraft til den institutionalisering, der er sket i dansk politik, hvor partierne stadig er ideologisk forskellige, men hvor det er slående, hvor ens partierne agerer i forhold til arbejdsgange og ny udvikling (Bro et al., 2006: 19). En institutionalisering et udviklingstræk, der igen simultant også er sket i journalistikken. 2.6 Institutionelle indviklinger og udviklinger I partipressens tid var aviserne en del af den politiske institution (Hjarvard, 1999: 32), men gennem de sidste mere end hundrede år har medierne taget på en selvstændighedsrejse, der har klippet båndene til partierne. At betragte medierne som en selvstændig institution i samfundet har dog været 23

24 underforstået i meget af medieforskningen (fx hos Tuchman, 1978), men det er først i nyere tid, at det institutionelle syn på medierne er trådt helt frem på scenen (Ørsten, 2005). Institutionen skal ses i forlængelse af organisatoriske faktorer. Allerede i 1950 fokuserede White på journalisten som en gatekeeper, der valgte og fravalgte begivenheder, der blev til dagens nyheder (White, 1950: 84). En aktørpræget tilgang, der senere er blevet krydret med journalisters ensartede nyhedskriterier 3, der er blevet den fordelingsnøgle, som medierne udvælger nyheder efter. Dermed var det i højere grad de redaktionelle rammer, der kom i fokus, ligesom dagsorden, deadline og teknologisk udstyr. Den formelle organisatoriske ramme påvirkede derved journalistens individuelle nyhedsudvælgelse. I de følgende to årtier flyttede fokus sig fra de individuelle forhold til mere organisatoriske og siden institutionelle forhold (Schultz, 2006: 56). Forskning gennem newsroomstudies har også klarlagt, at nyhedsmedierne, trods forskellige deadlines, teknologi og målgruppe, er struktureret efter samme handlemåder, hvilket gælder fx nyhedsjagt, kildevalg og intern organisering. Studierne anlagde et socialkonstruktivistisk perspektiv og fokuserede på den daglige nyhedskonstruktion indeholdende organisatoriske normer og rutiner (Schultz, 2006: 56), inspireret af Tuchman, der allerede i 1978 for første gang betragtede pressen som en social institution med et behov for at routinize the unexpected (Tuchman, 1978: 4; Ørsten, 2005: 112). Medier set som en samlet institution er også at finde hos de to politologer March og Olsen, 1989, i deres hovedværk Rediscovering Institutions. Her beskrives mediernes logic of appropriateness, der er de arbejdsforhold som deadlines, nyhedskriterier, normer og rutiner, der er passende adfærd og dermed definerer mediernes institution 4 (March & Olsen, 1989: 23). Ti år senere blev der igen stillet skarpt på nyhedsmediernes institutionelle tendenser, da Cook, 1998 med afsæt i en analyse af de amerikanske medier argumenterede for, at medierne havde udviklet sig til en institution. This transorganizational agreement on news processes and content suggests that we should think of the news media not as a set of diverse organizations, or even a batch of individual institutions, but 3 Nyhedskriterier bliver i vestlige medier i almindelig journalistisk betragtning defineret som følgende kriterier; Væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og konflikt. Derudover tilføjede den danske medieforsker Ida Schultz endnu et kriterium til listen med introduktionen af eksklusivitetskriteriet (Meilby, 2006: 55; Schultz, 2005: 197). 4 Institutionsbegrebet hos March og Olsen er relativt bredt defineret, da deres institutionsbegreb ikke kun refererer til en konkret organisation, men ligeledes til sociale og økonomiske systemer, eksempelvis medierne, markedet og familien (March & Olsen, 1995:27). Medieforsker Timothy E. Cook kritiserede netop bredden i March & Olsens begreb, og argumenterede for, at de sammenblandede organisation og institution (Cook, 1998: 65). 24

25 collectively as a single institution (Cook, 1998: 64). Det institutionelle udgangspunkt hos Cook er dog ikke kun at se medierne som en single institution men som en politisk institution (Cook, 1998: 85). Trods mediernes selvstændighedsproces, der har gjort dem uafhængige af den politiske institution, er der ikke tale om en afpolitisering af medierne men i stedet tale om, at medierne har indtaget en ny politisk rolle i samfundet. Paradokset er ifølge Cook, at journalisternes politiske indflydelse forekommer som en konsekvens af adskillelsen fra de politiske institutioner. Journalisters politiske rolle opstår ikke til trods for, men i kraft af, at de principielt tilslutter sig normer for objektivitet, respekterer faktuelle kendsgerninger og autoriteter og har en distanceret lad-brikkerne-falde-som-de-vil attitude til de politiske og sociale konsekvenser af deres nyhedsdækning 5 (Cook, 1998: 85). Som kritik af Cook fremsættes, at det kan stå til diskussion, hvorvidt nyhedsmedier er en politisk institution eller blot skal betragtes som en samfundsinstitution. Selvom nyhedsmedierne i høj grad beskæftiger sig med politik, betyder det ikke nødvendigvis, at aviserne er udstyret med en intention om at påvirke samfundet i politisk forstand. Andre samfundsinstitutioner kan også øge indflydelse på den politiske dagsorden i Danmark både når det gælder enkeltsager eller fx uddannelsesområder, hvilket dog ikke automatisk udnævner disse samfundsinstitutioner som værende politiske. I samme lys kan nyhedsmedier ses. Der er nærmere tale om en strukturel, ikke-intenderet effekt, end om intentionel politisk virksomhed (Hjarvard, 2008: 72). Ligeledes kritiseres Cook for ikke at fremsætte specifikke regler (normer, rutiner) til forklaringen af den politiske institution (Ørsten, 2005: 128). Trods kritik, har flere danske forskere taget Cooks teorier om de amerikanske nyhedsmedier til sig Cooks an institution of governance (Cook, 1998: 111) - og spejlet dem i danske forhold. Derigennem ses det, at der er sket en medialisering af politikken i Danmark, der sidestiller medierne med både politiske partier og interesseorganisationer som en selvstændig institution, der har stor indflydelse på den politiske meningsdannelse (Cook, 1998; Hjarvard, 1999; Ørsten, 2005). Ørsten, 2005 beskriver sidestillingen i sin videreudvikling af Cooks institutionelle perspektiv, der med afsæt i March og Olsens begreb om politiske institutioners logic of appropriateness fremsatte de 5 Citatoversættelse af Cook fra Hjarvard, 2008: 71 25