Vi skal lære eleverne, at der er mennesker bag skærmen
|
|
- Anne Line Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vi skal lære eleverne, at der er mennesker bag skærmen Gitte Kingo Andersen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Bogen Med livet i lommen (Palludan & Schouboe, 2013) gav anledning til refleksion over, hvordan børn og unges digitale kultur får betydning for deres skolegang. Med afsæt heri beskrives, hvordan lærerstuderende oplever forholdet mellem digital kultur og ikke-digital kultur. Gullestrups kulturanalysemodel danner i artiklen afsæt for analyse af studerendes refleksioner over samvær, formidling, identitet og adfærd. Iben Jensens kommunikationsmodel: The Practice of Intercultural Communication, danner ramme for semi-strukturerede interviews med lærestuderende fra tre årgange. Konklusionen er, at de lærerstuderende didaktisk vægter digital kultur højt, men ikke oplever det samme i eget studie. Afledt heraf skitseres rammen for et undervisningsforløb med afsæt i Klafkis kategoriale dannelsestænkning. Børns og unges digitale kultur Det at være en del af en digital kultur har stor betydning for børn og unge, det kommer til udtryk i førnævnte bog med følgende citat: Man ligger i sengen, og ens forældre tror, man sover. Men smartphonen ligger under hovedpuden, og så tager man den lige frem, og så kommer der en besked, som man lige skal svare på (Palludan & Schouboe, 2013:26). Danske medier understøtter, at børn og unge i høj grad lever i en digital kultur. En undersøgelse fra organisationen viser, at de årige er storforbrugere af sociale medier, med et gennemsnitsligt timeforbrug på pr. måned på sociale medier (Danske Medier, 2012:22). Ved at tage afsæt i børn og unges digitale kultur anerkender man elevernes kultur, og derfor er det oplagt at tænke digital kultur ind i folkeskolens undervisning. Med børn og unge mener jeg elever i folkeskolens 1-9 klasse. Spørgsmålet er, om digital kultur er en del af lærerstuderendes hverdag privat og studiemæssigt. Det leder frem til følgende problemstilling, som er artiklens omdrejningspunkt: Hvordan oplever lærerstuderende forholdet mellem digital- og ikke digital kultur, og hvilken betydning har de lærerstuderendes refleksioner for deres didaktiske og metodiske tanker vedr. undervisning? Og hvordan kan jeg som læreruddanner tænke dette ind i et læringsdesign? Digital kultur En digital kultur kan forstås med reference til en distinktion mellem dem, der i en eller anden grad gør brug af noget digitalt, og dem der ikke gør. Det er en opdeling, man finder hos danske medier, hvor en befolkningsgruppe på 95 % kan/vil deltage i digitale kultur, og en lille del, der ikke kan/vil (Danske Medier, 2012:22). Distinktionsbegrebet er en hyppig måde at definere kultur på, det giver kulturens medlemmer en identitetsfølelse, en skelnen mellem
2 dem og os, men kan også lede til en lukkethed, hvor man kun forstår sig selv (Hastrup, 2004). En digital kultur er ikke én bestemt kultur, i den findes mange kulturer med hver deres særkende. Børn og unge udtrykker sig anderledes i et socialt medie end deres forældre, og igen anderledes end lærerstuderende og så fremdeles. I stedet for distinktion kan digital kultur forstås via den måde, deltagerne udtrykker tanker, følelser og handlinger på. En kulturforståelse, der har et konstruktivistisk afsæt, og udtrykker en måde at forholde sig til verden på (Ibid:97). Den kulturforståelse udtrykker Gullestrup, hvor kultur forstås som et system af processer, der skaber gensidige relationer mellem individer og en oplevelse af identitet og samhørighed. Men kultur er i denne forståelse ikke en afgrænset enhed, tværtimod flyder de ind i hinanden og ændres hele tiden over tid, netop fordi individerne skaber kulturen (Gullestrup 2003:46 og 56). Samme kulturopfattelse ligger til grund for Iben Jensens Interkulturelle kommunikationsmodel, hvor kulturen træder frem gennem dialog. For at afdække en given kultur, her digital kultur, må man have en dialog med individerne i kulturen for at undersøge, hvordan de forstår den kultur, de identificerer sig med (Jensen, 2003). Figur 1.: Digital kultur Det er denne kulturforståelse, et system af relationer og forandringer over tid, (vist i figur 1.) der ligger til grund for min afdækning af, hvad lærerstuderende forstår ved, og tænker om digital kultur i undervisning. Kulturundersøgelsens metode Nærværende artikel afgrænses til- og fokuserer på feltet læreruddannelsen og heri feltet lærerstuderende, der har afviklet mindst et praktikforløb. Feltet er kommende lærere, der er i aldersgruppen 20+, unge studerende, der selv er opvokset i en digital kultur. Ved at fokusere på feltet lærerstuderende får jeg mulighed for at undersøge en gruppe der: aldersmæssigt er tæt på folkeskoleelever, måske selv er brugere af samme digitale, sociale platforme som elever, derfor er oplagte at spørge om, hvordan de oplever digital kultur, herunder deres didaktiske og metodiske refleksioner, får mulighed for at reflektere over digital kultur forud for første job Metodisk har jeg et fænomenologisk afsæt, der handler om at forstå interviewpersonernes virkelighed. Hertil bruger jeg Iben Jensens Intercultural communication model (Jensen, 2003) fordi den pointerer det, at være bevidst om den viden og forforståelse det enkelte menneske er i besiddelse af i en samtale. Samtale er i denne kontekst interview, idet jeg foretager semi-strukturerede interviews med lærerstuderende for at få indblik i deres livsverden, de lærerstuderendes holdning til- og erfaring med digital kultur i undervisning. I den proces er jeg bevidst om min egen forforståelse, som interviewer, fordi den vil påvirke samtalerne. Jeg har selv været lærerstuderende i det felt, hvori undersøgelsen finder sted, og har en uddannelsesmæssig baggrund i Internetbaseret Kommunikations Teknologi. Min forforståelse får derfor 2
3 betydning for de fem interviews, hvor jeg sammen med de interviewede i en vis grad konstruerer en forståelse af digital kultur, der tager afsæt i såvel deres som min erfaring, selvopfattelse og forudantagelser (Jensen, 2003: 5). Viden om digital kultur ligger således ikke alene i felten, men er også kulturelt, socialt konstrueret (Madsen, 2003:70). Hvert semistrukturerede interview forløber over en time, og falder i tre dele (vist i figur 2.) med inspiration i Iben Jensens tre positioner (Jensen, ). Figur 2.: We see the world as we are. For at kunne opstille en interviewramme bruger jeg den semistatiske kulturanalysemodel (Gullestrup 2003:63-98), hvor kultur belyses via en horisontal og en vertikal dimension. Denne model sætter fokus på de kulturelle processer, dvs. menneskers synlige handlinger, adfærd, materielle og immaterielle udtryk, og de vertikale strukturer, normer, regler og kulturelle værdier (holdninger), der ikke umiddelbart er synlige. Digital kultur fremtræder gennem synlige teknologier (f.eks. smartphone, PC) og gennem digitale, sociale medier på internettet: f.eks. Facebook, Instagram, Twitter og YouTube, netop fordi disse medier er teknologier (platforme), hvori brugerne kan interagere socialt, virtuelt med hinanden. Ifølge bogen Med livet i lommen (Palludan & Schouboe, 2013) er den digitale kultur altid online, hvilket betyder, at kulturen kommer til udtryk ved: et fysisk og virtuelt samvær, der er parallelt med mange venner på en gang og stor fleksibilitet i tid og sted, hyppig formidling: kommunikation, produktion og ajourføring, en visuel identitet, hvor man lægger tekst og billede (selfie) online for at få anerkendelse i form af like s og kommentarer, der viser, at man er en del af kulturen - man er til stede og udtrykker hvem man er. En adfærd der synes at binde og styre, fordi man skal checke status, kommentere, like i hurtige nu-og-her svar. Med denne forforståelse af digital kultur, karakteriseret ved 3 horisontale segmenter: Samvær, formidling og identitet, opstiller jeg følgende interview- og analyseramme (figur 3.) Lærerstuderendes eget digitale liv og adfærd. Horisontal: Samvær, formidling, adfærd og identitet Om teknologi og digitale platforme - hvad og til hvad Om digital kultur og kommunika- Vertikal: Følelser, holdning, værdier til: samvær, formidling, adfærd og identitet. Studerendes holdninger til teknologi Studerendes holdninger til kom- 3
4 Lærerstuderende om deres eget studie. Lærerstuderende om kommende arbejde som lærer. Figur 3. tion - samvær Om digital adfærd Om digital kultur i egen undervisning (sociale platforme, rolle som stud., interkulturel religion som tema) Studerendes kendskab til og viden om børn og unges liv i digital kultur. Studerendes kendskab til digital kultur i elevers undervisning munikation i sociale medier/platforme. Om digital identitet Studerendes holdninger til digital, interkulturel undervisning i eget studie. Studerendes refleksion over børn og unges digitale kultur i undervisning. Studerendes didaktiske refleksioner om digital kultur i eget job som lærer. Studerendes refleksion over rollen som lærer i forhold til digital kultur Undersøgelsens forløb At kun fem studerende deltager ud af en årgang på ca. 1000, synes umiddelbart at give et meget begrænset udsnit af studerendes refleksioner over digital kultur i undervisning. Men med et fænomenologisk afsæt, hvor jeg søger at afdække studerendes egne viden om og erfaring med digital kultur, da fremkommer de fem studerende, fra tre forskellige årgange, med interessante refleksioner over begrebet digital kultur. Her er det informanternes hverdagserfaringer fra eget liv med- og i én digital kultur, der ligger til grund for de studerendes tanker, idéer, værdier og holdninger, der kommer til udtryk, hvorfor undersøgelsen ikke kan, eller skal, sige noget generelt om digital kultur i almindelighed. Den udsiger derimod følgende interessante forhold, der giver inspiration til en designskitse (figur 4a. og 4b.) af undervisningsforløb for lærerstuderende, hvor formålet er, at de studerende indgår i interkulturel undervisning ved hjælp af digitale og sociale medier. Undersøgelsens resultat: Lærerstuderende om samvær De lærerstuderende (benævnt R1, R2 R5) kender og refererer til digitale teknologier og medier i samme udstrækning som børn og unge. De bruger alle Facebook (FB) som studierum og privat, men i mindre grad end tidligere. De ønsker at være mere fysisk sammen med vennerne uden at blive forstyrret af teknologi. De udtrykker, at den digitale kultur synes at adskille mennesker, og reflekterer over begrebet tilstedeværelse eller mangel på samme. En studerende siger således: sidder seks personer fysisk tæt sammen uden at tale sammen, fordi hver især er optaget af en pc/smartphone (R1), og R2 siger: selv i 9. kl. sidder de der hver især med mobiler, fotograferer hinanden, og lægger op, så venner fra andre skoler kan følge med. R2 ønsker mobiltelefoner langt væk, og udtrykker irritation over den afhængighed, som følger af at skulle checke digitale platforme. man skal tænke over [ ] at tale med elever om at være bevidste om, det at være til stede, hvilken elev vil man være [ ] have timer ind imellem, hvor PC og mobiler er lagt væk sådan, at det fysiske fællesskab kommer i fokus, så elever mærker, hvordan det er at være sammen uden de digitale teknologier (R1). 4
5 Og uddyber med: der skal være pause i frikvarteret, fordi det fysiske sociale sammen med andre børn er vigtigt, at man lærer at begå sig blandt andre (R1). Temaet samvær skal italesættes, fordi man ikke kan se hinanden i det virtuelle univers, man skal lære eleverne, at der sidder et menneske bag skærmen. En studerende bemærker, at det sociale, fysiske samvær også kan understøttes, når elever sidder med PC er og taler sammen, mens de chatter og spiller online. De fem studerende befinder sig holdningsmæssigt på et kontinuum fra at forbyde telefon og sociale netværk i undervisning, for at øge elevers koncentration, til digitale teknologier og medier skal inddrages, fordi det er fremtidens medier, der også kan facilitere klassens sociale miljø. Lærerstuderende om formidling Et par studerende er ikke vokset op med Facebook (FB), hvorfor privatlivet ikke kommunikeres ud online, og en ad de interviewede studerende bruger andre sociale medier. De studerende lægger kun almindelige ting op, og har: ikke sin sjæl ude på FB (R3). De studerende taler om digital overvågning, for eksempel bemærker en studerende, at der kommer annoncer frem (i FB) når man har søgt i Google: man bliver fulgt, det hele hænger sammen, og det er ikke sjovt at tænke på (R1). De studerendes digitale formidling adskiller sig således fra børns og unges formidling, om end de kender og refererer til de digitale teknologier og medier i samme grad. Som kommende lærere er de meget bevidste om det kommunikative aspekt i en digital kultur, at lære elever om, hvad og hvordan man skriver, og sender ud i de sociale platforme, herunder påklædning på de billeder, der bliver lagt online. Visuel selvfremstilling, afkodning af billeder, adfærd og sprog, meningen bag tegnene, bliver nævnt som emner. Den dybere refleksion er ikke til stede hos elever, hvorfor der skal undervises i: hvad det er for billeder eleverne lægger op, hvorfor lægger de dem op, hvorfor like er man billederne (R3). Holdningen er, at elever skal lære at begå sig kommunikativt, og digital mobning bliver nævnt som undervisningsemne af flere studerende. Som kommende lærere er det vigtigt at få italesat, hvad der er i orden kommunikativt. R4 nævner: ikke ok at sms med venner, tage billeder, film af hinanden, som man viser til andre elever [ ] skal italesættes, at det ikke er i orden at udlevere hinanden. R1supplerer: lære eleverne, at der sidder et menneske på den anden side af skærmen, så man skal skrive pænt til hinanden, fordi sproget bliver hurtigt meget faktisk, hurtige svar uden ret meget eftertanke. R3 siger: give eleverne redskaber til, hvordan de skal kunne analysere det de læser, og forholde sig til tingene, at de ikke bare sluger det hele råt, og [ ] man skal ikke lægge alting op, lære om begavelse og adfærd på nettet [ ] det er ikke bare en fri legeplads, der er også folk der kikker med over skulderen. De lærerstuderende giver således samstemmende udtryk for vigtigheden af, at lære elever om digital kommunikation og adfærd hvor; det digitale kommunikative kan tolkes på mange måder, de digitale platforme gemmer på alt, overvåges, de er åbne og kommunikerer internt, de fjerner den fysiske kontakt mellem mennesker, muligvis med mobning som følge. Lærerstuderende om identitet og adfærd De lærerstuderende tænker meget over deres identitet, hvad de lægger online. Som en af de studerende udtrykker det: 5
6 Facebook og alle de ting er sådan dele af mig, som jeg viser. Facebook er ikke en selv, det er bedste udgave af en selv [ ] Man har en personlighed, jeg er på en måde her, og en anden i klassen, tredje ved familien og fjerde måde ved vennerne, alle tingene er en del af mig [ ] så tænker jeg lidt en ekstra gang over, hvad skal op (R3). R5 siger samstemmende: De digitale medier repræsenterer ikke hele mig, i de digitale medier bliver der poleret lidt på kanterne, det er glansbilledet, og udtrykker også, at identiteten skifter efter hvilket digitalt univers, man befinder sig i. R1 udtrykker: Ville ønske, at man kunne sige, at man agerer helt ubevidst om, hvem man selv er i de sociale medier, men det er en utopi, der ligger en tanke bag det valg, man tager [ ], så det er en stillingtagen, og dermed også en identitet man skaber. De studerende vil tale med elever om selvfortælling og identitet i de sociale medier, om at analysere og fortolke profiler, lære at være bevidste og kritiske over for, hvad der ses, og hvad man selv lægger online. R4 udtrykker det således: Identitetsdannelse er et vigtigt emne at tænke ind i undervisning i for eksempel kristendom, hvor der tales om livsfilosofi og identitetsdannelse, og det kan relateres til Facebook. Og supplerer i religion kunne man tage afsæt i forskellige nationaliteter og lære herom. Lærerstuderende om undervisning i seminarieregi Fire ud af de fem studerende har deltaget i en form for religionsundervisning, hvorfor jeg beder dem reflektere over digital kultur og interkulturel religionsundervisning. De fleste studerende giver udtryk for, at digitale/sociale medier ikke optræder i deres egen undervisning. En studerende siger: Hvad der bliver talt og praktiseret er to forskellige ting (R1). Kun en enkelt studerende har deltaget i undervisning, hvor temaet var kommunikation i digitale medier. En studerende mener, at de selv burde kunne arbejde med og i digitale platforme i en del af undervisningen, men savner en form for digital pakke, hvor der udfoldes en vifte af muligheder. En studerende kunne ønske, at deres E-bog var blevet brugt digitalt, og tænkt ind i den studieaktivitetsmodel som seminariet strukturerer undervisning efter. Formidlingsmæssig foreslås det at arbejde med blog og heri forskellige kommunikationsroller. Eller at producere til andre studerende, det vil løfte niveauet fagligt, og det kunne foregå i Wikis/Tumblr, med videndeling om faglige temaer. Facebook foreslås som platform for videndeling og online studierum under læseferie. Internettet nævnes som inspirationsmulighed for debat om religion, dokumentarfilm, reality shows, etik og moral, herunder TV-satiren: Det slører stadig. I interkulturel religion tænker de studerende et netværk (venskabsklasser) med studerende og læreruddannere i andre lande kunne give mening, for heri at diskutere religion, verdenssyn, menneskesyn, og samle dette online på tværs af grænser. En studerende nævner Michael Grimmitt kerneværdier som afsæt for en religionsdiskussion, hvor video, interviews understøtter kommunikationen sådan, at man bruger kerneværdier som afsæt for undervisning om, hvorfor man tænker og gør, som man gør, i forskellige kulturer. R1: have kontakt og lave video, interviews og kommunikere med Ahmet i et andet land om, hvordan man ser på verden med forskellige briller. Og R1 siger: sætte ansigt på troen, og komme væk fra: at jøderne er sådan, og islam er sådan, se personen og den ærlige tale for at forhindre fjendebilleder. R5: En ting er at læse om religion, men kunne være mere interessant at høre det fortalt fra andet land. Kunne lave opgaver om samme emne, og så se om der er forskelligheder/ligheder landene imellem. 6
7 Skype og virtuelle møder nævnes som mulighed for at udveksle viden, tale og skrive om det at være medborger, verdensborger, set i et dannelsesperspektiv. R1udtrykker således: at man udveksler viden, skriver og taler i et dannelsesaspekt, som medborger og verdensborger, det kunne være givende Generelt skal dette italesættes/faciliteres af underviser, ellers bliver det ikke ført ud i livet, og der skal være tid til at sidde og lege med digitale platforme under vejledning. Denne form for undervisning kunne tænkes som forsøgsarbejde/kursus, tænkt ind i studieaktivitetsmodel. Tolkning af interviews De studerendes egne erfaringer med digital kultur synes at have stor betydning for, hvordan de oplever- og dermed reflekterer over kulturens betydning for hhv. samvær, formidling og identitet. Der fremtræder en række emner, der får karakter af at være fix-punkter (Jensen, 2003:5), vigtige emner, der går igen i samtalerne med de studerende. For eksempel at digitale, sociale medier adskiller mennesket psykisk eller fysisk, med risiko for digital mobning, at der foregår en vis overvågning af brugerne, at kommunikation er uhyre vigtigt, også for ens identitet når man ikke kan se hinanden fysisk. De studerende har ikke kun én identitet i den fysiske verden, der fremtræder også en eller flere digitale identiteter, som følge af de studerendes virtuelle adfærd. Identiteter man er bevidst om at pleje og værne om, fordi det er ens ansigt udadtil i en digital kultur. Det, at de studerende har flere identiteter, er i tråd med, og kan forklares med den identitetsforståelse, der kommer til udtryk hos Iben Jensen, hvor identitet forstås som kulturel identitet betinget af den kontekst man befinder sig i - en blomst med mange blade, der hver især symboliserer ligeværdige identiteter (Jensen, 2003:13). I forhold til egen undervisning udtrykker de studerende samstemmende, at digitale, sociale medier ikke optræder ret meget i seminarieregi. Måske fordi læreruddannere ikke i samme grad er fortrolige med og bruger digitale sociale medier. De studerende er positive over for at eksperimentere med forskellige former for undervisning i forhold til at tænke interkulturel religion ind i en digital kontekst. Konklusion De studerendes egne erfaringer med digital kultur betyder, at de oplever de digitale, sociale medier adskiller mennesker psykisk eller fysisk, at der foregår en vis overvågning af brugerne, at kommunikation er uhyre vigtigt, også for ens identitet, især når man kommunikerer virtuelt. En digital kultur betyder, at man har flere identiteter, fysisk og digitale, betinget af de kontekster man befinder sig i. Som følge heraf er de studerende meget reflekterende over vigtigheden i at lære elever om kommunikativ adfærd i sociale medier. De studerendes erfaringer med sociale medier i undervisning er varieret, hvilket jeg må tage afsæt i. De studerende, der ikke er så langt i uddannelsen, er bevidste om deres fremtidige lærerrolle, men ikke så detaljerede i deres refleksioner over, hvilke teknologier de kan tage afsæt i, og hvordan de tænker undervisning med samme. I forhold til egen undervisning udtrykker de studerende samstemmende, at digitale, sociale medier ikke optræder ret meget i seminarieregi, men de er positive over for at eksperimentere med forskellige former for undervisning, i forhold til at tænke interkulturel religion ind i en digital kontekst. 7
8 Perspektivering Samfundsmæssigt er det vigtigt, at børn og unge, der i dag er storforbrugere af de sociale medier, bliver bevidste om, at i en digital kultur er der mange måder at udtrykke sig på mange kulturer tilstede om man så må sige, med hver deres tanker, følelser og handlinger, hvorfor børn og unge netop må blive bevidste om: at der er mennesker bag skærmen, hvilket vil sige, at i en digital kommunikation må elever lære at blive meget bevidste om, hvordan man kommunikerer når dialogen medieres af digital teknologi. En bevidsthed (eller mangel på samme), der pt. er stor bevågenhed om, idet flere offentlige personer står frem med personlige, ubehagelige eksempler på kommunikation i sociale medier. Som læreruddanner synes det derfor yderst relevant, at lærerstuderende lærer om-, er bevidste om digital dannelse forstået som: Etik i digitalt samvær, -adfærd -formidling og -identitet i deres kommende virke som folkeskolelærere, hvilket begrunder et interkulturelt undervisningsforløb, der funderes på Klafkis kategoriale dannelsestænkning, hvor undervisningen skal være af en sådan karakter, at den kan åbne en ny virkelighed for den studerende, således at denne selv åbner sig, på grund af indsigt, erfaring og oplevelse af virkeligheden (Qvortrup & Wiberg 2013: 320). Dannelsen, dvs. undervisningens eksemplariske indhold, skal centrere sig om førnævnte nøgleproblemer i samtiden: Spørgsmålet om farerne og mulighederne ved de nye tekniske styrings-, informationsog kommunikationsmedier (Qvortrup & Wiberg 2013: 326) [ ] Spørgsmålet om det enkelte menneskes subjektivitet og identitetsdannelse, heriblandt spørgsmålet om ansvarliggjort livsudfoldelse, udvikling af evnen til at beskæftige sig med meningsspørgsmål og med etiske og religiøse orienteringsproblemer samt udviklingen af evnen til at kunne træffe beslutninger (ibid.) I forhold til de studerendes didaktiske refleksioner, da kan undervisningsforløbet centrere sig om følgende nøgleproblem i samtiden: Digital dannelse. Undervisningen skal være eksemplarisk, metode- og handlingsorienteret, og understøtte social læring (ibid.). I den praktisk udformning tager jeg derfor afsæt i Læringsdesign - i et multimodalt perspektiv, hvor læring se som en tegnskabende aktivitet, som meningsskabende kommunikation (Selander & Kress 2012), netop for at inddrage de studerendes ideer til interkulturel undervisning, og tænke digital kultur og digital dannelse ind i undervisningens processer. Egne figurer 4a. og 4b.: Didaktiske refleksioner. 8
9 Referencer Danske Medier: Danskernes brug af internettet 2012 Lokaliseret d på World Wide Web: Gullestrup, H. (2003). Kulturanalyse - en vej til en tværkulturel forståelse. København: Akademisk forlag. Hastrup, K. (2004): Kultur som distinktion, Identitet, grænser og fjendebilleder. I: Hastrup, K.: Kultur det fleksible fællesskab (77-96). Århus Universitetsforlag. Jensen, I. (2003). The Practice of Intercultural Communication - reflections for professionals ind cultural meetings. Journal of Intercultural Communication, Nr. 6, Februar 2003 Kvale, S. (1997). InterView: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview / Steinar Kvale. Kbh.: Hans Reitzels forlag. Madsen, A.U. (2003). Etnografisk forskning i det pædagogiske praksisfelt. I: Tufte et al. (red.): Børnekultur - et begreb i bevægelse. (s.64-85). Akademisk forlag Palludan, R., & Schouboe, E. (2013). Med livet i lommen: Online-generationens udfordringer Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Qvortrup, A., & Wiberg, M. (2013). Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzel. Selander, S. K. G. (2012). Læringsdesign - i et multimodalt perspektiv. Kbh.: Frydenlund. Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i praksis: Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Munksgaard Danmark. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 10, nr. 1, 2015) under temaet Mangfoldighed og læring i uddannelse og organisationer. 9
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereFortællinger om etnicitet i folkeskolen
Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV
Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereDelprojekt i edidaktik
Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.
Læs mereARBEJDSSPØRGSMÅL. bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? BLIVER MAN ASOCIAL AF INTERNETTET? end når man er sammen virtuelt?
ARBEJDSSPØRGSMÅL HVAD ER WEB 2.0? 1. Hvilke sociale medier (f.eks. Facebook, Snapchat, instagram) bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? 2. Hvad kendetegner ifølge kapitlet web 2.0? 3. Hvilke
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereEr pædagoger inkluderet i skolen?
Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereDREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.
DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereMultikulturalitet som en ressource
Multikulturalitet som en ressource - om kulturel mangfoldighed blandt medarbejdere Lisbeth Kjeldgaard Larsen Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereMILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM M AR IAGERFJORD KO M M U N E
MILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM MILJØMENTOR HVAD ER EN MILJØMENTOR? En mentor er en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereLÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp
Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereDANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer
DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består
Læs mereSOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme
SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste
Læs mereSpilpolitik. Kontroller altid aldersmærkerne på spillets emballage eller via søgefunktionen
Medie og Spilpolitik i Juniorklubben, Sorø Borgerskole. Forord_ Formålet med at have en medie- og spilpolitik i klubben, at vi for så vidt muligt ønsket om at synliggøre de pædagogiske overvejelser der
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereMangfoldighedsledelse
Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg
Læs mereAnsøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016
Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet INDENFOR - Aalborg
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereGUIDE: SKÆRP DIT BRAND!
En gratis e-guide til dig fra Stormvind. - med håb om at du kan lide smagen i denne digitale smagsprøve på Velbekomme! Dorte 1 Inden du går i gang med at investere din tid i at implementere nogle af disse
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereCenter for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014
Center for Selvstændige Boformer - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Læsevejledning... 2 Beboernes brug af digitale medier... 3 Centerniveau...
Læs mereUge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3
Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte
Læs mereDigitale medier i dansk
Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereDigital mobning og chikane
Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse
Læs mereMalene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER
Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey
Læs mereSociale netværkstjenester for unge
- Om unges brug af sociale netværkstjenester på internettet Oplæg ved temadag om Sociale teknologier i fremtidens bibliotek 2.0, Danmarks Biblioteksskole, den 27. september 2007 Malene Charlotte Larsen
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereSkabelon til praktikopgave
Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal
Læs mereIt- og mediepolitik på Fritidscentret Atlantic
It- og mediepolitik på Fritidscentret Atlantic Formål: Formålet med Atlantics it- og mediepolitik er at tydeliggøre og at anskueliggøre, hvilke overvejelser vi har gjort os i relation til de it-værktøjer
Læs mere08-10-2014 Gitte Kingo Andersen
08-10-2014 Gitte Kingo Andersen 1 Gitte Kingo Andersen TELL ME - Online samarbejde på indholdsbestemte måder, som ikke kan lade sig gøre på anden vis. 1. KR fagligt indhold. 2. Metablik på kommunikationsform.
Læs mereEn kommentar til Becks model
74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereDigital strategi i paddehatten
Digital strategi i paddehatten Revideret april 2016 1 Digital strategi for Paddehatten Vejle Kommune forventer at alle dagtilbud i løbet af 2015 tager stilling til hvordan de vil arbejde med disse overordnede
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Sprog SPROG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereSundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal
Sundhedskampagne Skadelig brug af teknologi 27-04-2016 Jakob Hannibal Indhold Opgavebeskrivelse:... 2 Markedsbeskrivelse:... 3 Problemstillingen... 4 Præcisering af målgruppen... 4 Brugerundersøgelse /
Læs mereStrategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen
Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereK L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012
K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereSociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34
Sociale medier og identitetsdannelse Undervisning torsdag uge 34 Relevante færdighedsmål (fra modulbeskrivelsen) Kan inddrage viden om personlighedspsykologi i forbindelse med udviklingen af didaktiske
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...
1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereEn reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereOversigt trin 2 alle hovedområder
Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereDit liv på nettet - Forforståelse
Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at klæde læreren
Læs mereFAKTA OM RETTIGHEDER
FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereDit Liv På Nettet - Manus 6. klasse
Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen
Læs mereHvordan din virksomhed bliver mega-fantastisk til sociale medier
Hvordan din virksomhed bliver mega-fantastisk til sociale medier Henriette Weber - toothlesstiger.com, februar 2010 Fremtidens mediebrugere involvering istedet for eyeballs aktivitet istedet for passivitet
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereLEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD
LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereInternational linje Digital linje Innovationslinje
Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereDigital Dannelse i Prinsesseparken
Handleplan for Digital Dannelse Vi lever i et vidensamfund, hvor internettet og digitale medier spiller en stor rolle i vores hverdag. Med henblik på at skabe kompetente medborgere, er de digitale medier
Læs mere02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program
02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mere