I julehjernernes tegn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I julehjernernes tegn"

Transkript

1 SYMBOLØKONOMISKE NYHEDER I julehjernernes tegn - dette nummer ser nærmere på, hvad hjerneforskning kan gøre for marketing Hjernen vil have Coca Cola Nucleus accumbens eller Lystcentret blinker som et amerikansk juletræ, når der er Coca Cola i glasset. 4 varm luft og videnskab En ærlig hjerneforsker kan snart ikke bruge begrebet neuromarketing længere. Men hvad skal man så kalde bæstet? Lindstrøm har så ganske ret Men han laver også nogle alvorlige bøffer! NR.26 DECEMBER 200 INSTITUT FOR MARKETING & MANAGEMENT SYDDANSK UNIVERSITET

2 Tid til forandring? INDHOLD Af: Lektor Per Østergaard Forskningsleder Brand Base Syddansk Universitet LEDER BRAND BASE Dette nummer af Symboløkonomiske Nyheder, som du lige nu sidder med i hænderne, er på mange måder et bevis på, at verden er i stadig forandring. Dels bruger vi hele nummeret på artikler, der omhandler det sidste, nye, hotte emne i marketing forskningen, nemlig neuromarketing selvfølgelig med vores sædvanlige kritiske briller. Det bliver der ikke lavet om på. Dels er julenummeret 0 det sidste blad, der bliver sendt gratis ud til ikke-abonnenter og ikke-medlemmer. Så hvis du hører til den kategori, er det NU, du skal gøre noget ved det. Og det er såmænd hurtigt overstået bare ring på eller mail til Neuromarketing er opfyldelsen af en gammel drøm hos mange forbrugerforskere: Tænk at få direkte adgang til forbrugernes hjerne, så man kan se, hvordan den reagerer på reklamer og købsbeslutninger! Det vi kalder forbrugerforskning startede i begyndelsen af 1950 erne med at studere menneskers adfærd ud fra tidens fremherskende videnskabelige paradigme: behaviorismen. Da man ikke havde adgang til at se, hvad der foregik i hjernen, og kun ville udtale sig om noget, der direkte kunne observeres, måtte man begrænse forskningen til at se på forbrugernes konkrete adfærd. Hvad de tænkte og sagde, det interesserede man sig ikke for. Med tiden blev dette noget begrænsede syn på forbrugeren dog utilfredsstillende. Og man fik øje på den kognitive psykologi, der netop havde som intention at udvikle en model for, hvordan hjernen fungerer, når der træffes valg. Efterhånden som man fik gang i denne form for forbrugerforskning, blev det klart, at nok kunne man få en række væsentlige informationer om forbrug, men det er svært at sige noget fornuftigt om de dele af forbrugernes adfærd, der ikke er styret af traditionelle rationelle beslutninger, hvor man optimerer sin nytte på den ene eller anden måde. Man var udmærket klar over, at forbrug er mere end bare nyttemaksimering. At forbrug også er følelser og meget andet. Men man manglede metoder til at undersøge disse aspekter. Det er lige her neuromarketing træder til med en forskning, der kan løfte sløret for sider af forbrugeradfærden, som tidligere ikke kunne forklares som andet end vane eller simpelthen irrationalitet. Vi bringer nogle forskellige bud på, hvilke resultater neuromarketing så faktisk kan levere. Søren Askegaard anmelder Martin Lindtrøms nye bog Buyologi, der baserer sig på neuromarketing. Vi har også bedt neuropsykolog Thomas Ramsøy, der er én af frontløberne herhjemme på området, komme med et bud på, hvad han mener hjernescanninger kan fortælle i relation til forbrugeradfærd. Christian Jantzen giver en indføring i neurologen Damasios studier af hjernen, som er hovedinspirationskilden til nyere hjerneforskning og ikke mindst til neuromarketing. Og alt i alt kommer vi hele vejen rundt om dette nye og hotte emne. Forestil dig, at det er sidste gang, du sidder med Symboløkonomiske Nyheder! Du bliver ikke mere holdt ajour med, hvad forskningen i forbrugeradfærd, branding og kommunikation har gang i. Hvis det er en skræmmende tanke, så er det nu, du skal tjekke, om du eller virksomheden er abonnenter eller medlem af Brand Base. Hvis du ikke vil gå glip af disse indspark fra forskningsverdenen fire gange om året, så giv dig selv en gave, der holder dig skarp, når du skal skille skidt fra kanel. en for medlemskab starter ved kr. pr. år og et abonnement koster 500 kr., så det er ikke dyrt at få sine vante forestillinger om forbrugeradfærd, branding og kommunikation rystet fire gange om år. Men derfor kan det da godt være irriterende. Glædelig jul og godt nytår! Ses vi i det nye år? BRAND BASE Symboløkonomiske Nyheder Nr. 26 december 200 Redaktion Lektor Per Østergaard (ansv.) Kommunikationsrådgiver Judy Hermansen Adresse Brand Base Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Campusvej Odense M Kontakt Tlf: Abonnement / medlemskab - se mulighederne på Grafisk design Link.SDU Tryk Clausen Offset PapiR Dalum Papir Cyclus Offset 0 gr ISSN NR oplag Brand Base Symboløkonomiske Nyheder udgives fire gange årligt. Magasinet kan med kildeangivelse - frit citeres. Stor tak til Dalum Papir og Clausen Offset for sponsering af papir og tryk! 4 Hvorfor k øber forbrugerne coca cola, når de bedst kan lide pepsi? Siden 1970erne har blindtests afsløret, at de fleste foretrækker smagen af Pepsi Cola frem for Coca Cola, men alligevel er det langt oftere Coca Cola, der bliver købt. Coca Cola slår Pepsi med flere længder, fordi brandet Coca Cola er meget stærkere forankret i emotionelle erfaringer end Pepsi. Hjerne og m arked varm luft og videnskab I et nyligt etableret samarbejde mellem Copenhagen Business School og Hvidovre Hospitals MR-afdeling er der startet et projekt, som forsøger at forstå de mekanismer i hjernen, der er på spil, når man træffer forskellige former for værdibaserede valg. Hvordan træffer vi politiske valg? Hvorfor gambler vi? Hvordan danner vi præferencer for visse produkter? Hvad er brands i hjernemæssig forstand? Martin Lindstrøm har så ganske ret Det er bare ærgerligt, at det han siger, har forskere i forbrugeradfærd vidst i de sidste halvtreds år. Nu får vi det så med hjernescanninger til, så det ser lidt mere festligt ud. Så blev der sat pris på Brand Base Brand Base bagmændene Søren Askegaard og Per Østergaard er blevet begavet med Danmarks ErhvervsAkademis (DEA) forskerpris for arbejdet med at etablere og udvikle Brand Base. DEAs formål er at styrke virksomhedernes konkurrenceevne gennem at fremme den erhvervsrettede forskning inden for humaniora og samfundsvidenskab.

3 Hvorfor køber forbrugerne Coca Cola, når de bedst kan lide Pepsi? Af: Lektor Christian Jantzen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet forskerartikel Forbrugeradfærd Coca Cola kan i modsætning til Pepsi Cola aktivere den præfrontale cortex eller pandelappen derfor er det selvfølgelig den, vi vil have! Blindtests har siden 1970erne afsløret, at de fleste forbrugere foretrækker smagen af Pepsi Cola frem for Coca Cola, men alligevel er det langt oftere Coca Cola, der bliver købt. Paradokset er blevet bekræftet i 2003 gennem et eksperiment ved universitetet i Münster (Tyskland), hvor der blev anvendt en såkaldt fmri-scanner, som gør det muligt at lave visuelle repræsentationer af hjerneprocesser. I blindtest viste scanningen, at lystcentret nucleus accumbens i gennemsnit blev aktiveret fem gange kraftigere, når forsøgspersonen drak Pepsi. Men så snart vedkommende vidste, hvad det var han eller hun drak, ændrede billedet sig fuldstændigt: Storhjernen lyste op som et juletræ, når der var Coca Cola i glasset, mens der ikke skete intet værd meget, når det var Pepsi. Andenpladsen er emotionelt set Selvom de fleste altså syntes, at Pepsi smagte bedre, så foretrak deres hjerne klart the real thing, når den skulle beslutte, hvordan tørsten skulle læskes. Hvorfor? Det neurovidenskabelige svar er, at Coca Cola i modsætning til sin konkurrent var i stand til at aktivere den præfrontale cortex eller pandelappen, som er sæde for de højeste bevidsthedsprocesser og dermed udslagsgivende i beslutningsprocesser. Det viste scanningerne. En af de fremmeste forskere i netop denne hjerneregion, den portugisiske neurolog Antonio Damasio, har i sin banebrydende bog Descartes fejltagelse vist, hvordan beslutningsprocesser kan forløbe på andre måder end ved rationel tænkning, og at beslutninger, der er begrundet i følelser, ofte er mere effektive end kølig logisk deduktion. Den klassiske modstilling af følelser og fornuft er med andre ord forkert og overført til sodavandsbranchen kan vi således antage, at når Coca Cola slår Pepsi med flere længder, så er det, fordi brandet Coca Cola er meget stærkere forankret i emotionelle erfaringer end Pepsi. Derfor bliver Coca Cola det oplagte valg, når der skal købes sodavand. At være savet over Damasio bygger sin teori på mange års undersøgelser af patienter ved det neurologiske center på Iowa Universitet. Disse patienter havde alvorlige skader i netop den præfrontale cortex, hvilket dog ikke påvirkede deres evne til fornuftig ræsonneren. Intelligensmæssigt fejlede disse patienter ikke noget sammenlignet med raske mennesker. Men de adskilte sig ved en manglende evne til at træffe hurtige beslutninger og kloge valg. De var kronisk vægelsindede og havde svært ved at vælge mellem forholdsvis simple alternativer. Desuden foretog disse patienter notorisk dårlige valg bedømt ud fra, hvad der tjente deres mere langsigtede velbefindende. Det var som om, de hverken tog højde for økonomiske, kropslige eller sociale risici ved deres beslutninger, og de opførte sig både asocialt og uansvarligt. Denne katastrofale mangel på dømmekraft skyldes ifølge Damasios undersøgelser, at hjerneskaden populært sagt havde kappet forbindelsen mellem beslutningscentret (pandelappen) og hjernens emotionelle system. Descartes fejltagelse Damasio gør dermed op med den dualisme mellem krop og sjæl, følelser og fornuft, der har kendetegnet den vestlige tænkning siden Platon, og som blev grundlaget for moderne videnskab med Descartes skelnen mellem den materielle verden og fornuften. Descartes mente, at det var videnskabens opgave at gennemskue den materielle verdens lovmæssigheder, og at det burde ske ved hjælp af Vi kender processen udmærket fra hverdagen. Vi skal lige mærke efter, før vi indlader os på noget nyt og ukendt. Det kan også hænde, at et bestemt valg ikke føles godt, selvom vi ikke præcist kan sige, hvad det skyldes. Omvendt kan fornemmelsen af, at noget kunne være fedt få os til at foretage tilsyneladende uoverlagte handlinger. I disse situationer er det kroppen, der advarer eller tilskynder os. Det kan lyde mystisk og svævende, men det er faktisk Damasios påstand, at vi gennem erfaring har lagret en række snapshots af, hvad en bestemt beslutning kan have af positive eller negative konsekvenser. Det er disse billeder, vi trækker på, når vi træffer beslutninger. De gengiver indre tilstande i kroppen, som vil blive resultatet af en bestemt beslutning. Damasio kalder disse billeder for somatiske markører, fordi de signalerer kropsligt, hvordan vores indre verden bedømmer valgfornuften, der stod uden for naturens kræfter. Fornuften var sædet for ren tænkning, der rationelt skulle begribe og kontrollere de blinde kræfter, som rådede i naturen. Descartes ideer kom til at danne grundlaget for såvel den moderne videnskabelige praksis (fx positivismen) som for den moderne selvforståelse, hvor tænkning og fornuft blev identitetens adelsmærke: Jeg tænker, altså er jeg. Den rationelle tænkning blev betragtet som en bevidst proces, der kunne diktere sine ordrer til kroppen, så snart fornuften var nået frem til facit. Følelser var en fejlkilde, som kunne gribe forstyrrende ind i fornuftens arbejde, og derfor var det bedst, hvis rationaliteten kunne lægge låg på det emotionelle. Ifølge Damasio er denne opfattelse forkert. For det første er det ikke sådan, at de bevidste processer i storhjernen dominerer de simple processer i hjernens mere primitive dele (fx i hjernestammen eller i det limbiske system). For det andet er hjernen ikke et organ, der opererer Hjernen er i kroppen adskilt fra resten af kroppen. Hjernen er i kroppen, og tænkning involverer hele kroppens nervesystem. Selv de mest komplekse beregninger eller sofistikerede tanker, som mennesker gør sig, er motiveret af og i konstant vekselvirkning med resten af kroppen. Beslutningsprocesser forudsætter derfor et samarbejde mellem hjernens bevidste, senest udviklede og mere sofistikerede dele og de emotionelle eller mere krybdyrsagtige dele af hjernen, hvor beslutninger træffes enten mere spontant (emotioner) eller helt automatisk (fx vejrtrækning). Mavefornemmelser er ret fornuftige Damasios originalitet består først og fremmest i påstanden om, at effektive beslutninger i langt de fleste tilfælde forudsætter en emotionel komponent, OG at beslutninger ikke udelukkende beror på ren deduktion, men også er et resultat af kropslige erfaringer. Beslutninger er somatisk begrundede (soma= krop), hvilket betyder, at vi anvender mavefornemmelser som et rimeligt sikkert kriterium for at fravælge en hel række alternativer, når vi står i en konkret beslutningssituation. Det er lige præcis den evne, som de hjerneskadede i hans undersøgelser var afskåret fra, og derfor var de beslutningsudygtige.

4 arrangementer og sparring med forskere, der har fingeren på pulsen. viden om branding og forbrugerkultur på de postmoderne markeder, Tjek mulighederne for medlemskab på Leder fald på varm luft! Pilfingerbasen Den lange vej Medarbejderen i fokus Det vi siger... Budskabsindustriens krise! Nyt fra IMC Medlemsliste Nye værksteder Pilfingerbasen 05 fald på NCE varm luft! ANNO 04 Leder 02 Det vi siger Medarbejderen i fokus 0 Den lange vej 06 2 ip papiret langs de stiplede linjer. lg foldeanvisningerne st varm luft på, og se, hvor højt llonen flyver. r du mere varm luft, du vil af med, du tage et større stykke papir! 6 7 Symboløkonomiske Nyheder NR. 13 sept Formidling af forskning Forskning er et af tidens buzz words, men ofte ved man ikke, hvad ordet egentlig dækker over. Mange uden for universitetets tykke mure rynker på næsen, når de bliver konfronteret med grundforskning. Det er simpelthen for langhåret og uforståeligt. At atomfysik og molekylær biologi er svært tilgængeligt, kan måske endda gå an men at samfundsvidenskabelig forskning kan synes verdensfjern og lodret ulæseligt for menigmand, det er nærmest uacceptabelt. En sådan holdning er imidlertid udtryk for en sammenblanding af begreberne forskning og formidling. Det er et helt legitimt krav fra samfundets side at kræve forskningen formidlet på en forståelig måde. Men det er at undergrave forskningen, hvis den skal være forståelig for alle. Det er nemlig selve forskningens væsen at ville blotlægge og forstå det, som vi endnu ikke har viden om. Når forskning derfor ofte synes svært tilgængelig, er det fordi problemstillingen og resultaterne endnu ikke er forstået fuldt og helt af forskeren selv. I det øjeblik de er det, er der netop ikke længere tale om forskning, men om viden. Gennem først at publicere sine resultater i et indforstået forum gennem videnskabelige tidsskrifter får forskeren diskuteret resultaterne og deres implikationer med forskningskolleger. I løbet af denne proces bliver resultaterne sat ind i en ramme, hvor de bliver forstået i deres helhed og først derefter kan den egentlige formidling af forskningen begynde. Det er i denne sidste fase, at Brand Base og Symboløkonomiske Nyheder har sin mission som brobygger mellem forskere og praktikere. God læsning! Per Østergaard 5 e kning den lange vej t analysere og kategorisere udsaggrønlændere i Danmark. taterne siger selvfølgelig ikke hvor stor en andel af grønder tilhører den ene, anden kategori eller om fordelingen g kvinder, unge og gamle i de kategorier. egaard: Det er jo heller ikke nhver kan fi nde denne viden ved ed 20 grønlændere et væsentt her er jo den viden og erfaring, n bærer med os indenfor dette elt, så vi allerede a priori har en d vi er på udkig efter. kunne bruges... så ville jeg måske nok undre un mig lidt over, hvad jeg skal med den. Sker der ikke én eller anden form for trickle down effekt? Dannie Kjeldgaard: Jo, det gør der jo, bl.a. gennem undervisningen. Vores studerende er for en stor dels vedkommende fremtidige medarbejdere indenfor salg, marketing og kommunikation. Og de vil i et eller andet omfang bære de nye teoretiske perspektiver og indsigter med sig og bruge dem som værktøjer, når de møder virkelighedens markeder, kunder, leverandører og forbrugere. Symboløkonomiske Værksteder Trænger din brandviden til et eftersyn? I dette efterår byder Brand Base på en række værkstedsforløb, hvor temaet handler om måling af et brands styrke. TAlK THE walk SMK: For mig ser det ud som om arbejdet med dette projekt, hvis slutresultat altså nu er den foreliggende artikel i Journal of Consumer Research, har været meget tidskrævende og meget omstændeligt: Fra den konkrete undersøgelse af grønlændere i Danmark over gennemgang af flere forskellige teoretiske vinkler, kritik og kommentarer fra kollegaer, tidsskrift review osv. til en endelig udkrystallisering af et teoretisk bidrag til feltet. CAUSERI om BRANDING jeg læste artiklen første gang, kke læst de artikler, I kritiserer, lem havde jeg meget svært ved at terne. Er det ikke et problem, at n på den måde er et lukket system, envender sig til et par håndfulde globalt plan, der interesserer sig me? HVAD DU ØNSKER... VIl DU HElST KØBE SElV en interesse i at finde frem til nye, forbedrede sætte en diskussion af brand equity og se på meside med branding i deres hverdag, og som har økonomiske Værksteder vil i efteråret igang- tid og sted for værkstederne på vores hjem- stederne henvender sig til alle som arbejder under betegnelsen brand equity. De Symbol- måler! Du kan fi nde nærmere oplysninger om debat mellem forskere og praktikere. Værk- skelligt, men de fleste modeller kan samles branding måles, så må vi vide hvad det er vi praktikere med efterfølgende diskussion og brands styrke. Man kalder dette noget for- en diskussion af et brands identitet. For skal Dette vil ske gennem oplæg fra forskellige selv har udviklet en model til måling af et målingsmetoder. Forløbet vil også bringe hvordan man bedst måler styrken af et brand. Ethvert analysebureau med respekt for sig Efterårets aktiviteter i Brand Base I samarbejde med KommitFyn sætter Brand Base fokus på budskabsindustriens fremtid og muligheder i dette efterår. Dette sker ved efterårets store konference tirsdag d. 13. september. Den efterfølges af 2 større spin-off seminarer i ugerne 41 og 46 med henholdsvis forbrugerne og kunden som omdrejningspunkt. Derudover arrangerer Brand Base gå-hjem-møder hos medlemsvirksomhederne og inviterer til forskningspræsentationer på SDU. Du kan læse mere om efterårets aktiviteter på Medlemmer ANNONCE fald på varm luft! Af Thomas Mølgaard, kontaktchef & analysechef, Scanad Udviklingsbureau Uddannelsesniveauet i befolkningen bliver stadigt højere og højere. Og her ligger måske en af forklaringerne på budskabsindustriens krise. Forbrugerne bliver bedre og bedre til at gennemskue reklamerne, og det bliver sværere og sværere at binde dem noget på ærmet. Og nøjagtig den samme udvikling gennemgår branchens kunder. De bliver bedre og bedre i stand til at gennemskue oplæg, hvor indholdet af varm luft overstiger indholdet af reelle budskaber. I de gode gamle dage kunne man pakke et middelmådigt oplæg pænt ind i sofistikerede modeller og avanceret reklamesnak. Men kunderne falder ikke længere i svime over en unik bureau-model. De ved godt, at alle modellerne dybest set er identiske og siger det samme med forskellige ord. Og de er ligeglade med, hvor pænt budskabet er pakket ind. For de vil ikke betale for denne indpakning. Kommunikationsbranchens udfordringer udspiller sig derfor på to fronter. Dels kommunikationen med forbrugerne, dels kommunikationen med kunderne. Og der er tydelige paralleller i de to fronter. Det handler i begge tilfælde om at skrælle alt det overfl ødige væk og komme ind til kernen. Og det kommer man ikke ved f.eks. at opfi nde 5 company-værdier, som bliver rammet pænt ind og hængt op på direktørens kontor og i kantinen og som i øvrigt til forveksling ligner de værdier, som alle andre virksomheder påstår, de står for. Den eneste vej frem er hårdt arbejde. Kun ved at involvere sig dybt i kunden, organisationen, brandet, produkterne og målgruppen kan vi skabe værdi for kunderne. Og det er evnen til at tilføre denne værdi, branchen skal overleve på. Ikke evnen til at pakke det ind i varm luft. Er der noget nyt i det? Dybest set ikke. Det handler sådan set om at komme back to basics og være sparringspartner i stedet for leverandør. At udviklingen går i den retning kan også afl æses af, at flere og flere reklamebureauer vælger at afl ive ordet reklamebureau i deres virksomhedsnavn. Det bliver sværere at tjene penge på at lave reklame, men virksomhederne vil gerne betale for at blive udviklet. Det handler altså om andet og mere end kommunikation. Det handler om udvikling. I Scanad gør vi en dyd ud af at have en nononsense tilgang til kunderne og præsentere oplæg uden overfl ødige tilsætningsstoffer. Hvis ikke løsningen kan klare det, er den ikke god nok. Hvad så med branding? Det er sådan set det, hele denne artikel har handlet om. Branding er nemlig ikke varm luft pakket pænt ind. 4 Budskabsindustriens krise! Formidling af forskning Forskningspublikationer I nedenstående fi nder du et mindre udpluk af de forskningspublikationer, som forskere tilknyttet Brand Base løbende har udgivet i 2004 og Fremover kan du fi nde en liste med alle udgivne publikationer på Brand Base værksted for studier i symboløkonomi Nye Værksteder Medlemsliste 16 Nyt fra IMC 14 Sideoversigt Sådan fi nder du rundt i avisen. BAGSIDE FORSIDE Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK 5230 Odense, Telefon: , Web: Brand Base Brand Base er et medlemsnetværk bestående af praktikere fra erhvervslivet og forskere fra Syddansk Universitet. Netværksmedlemmerne deler viden og erfaringer indenfor områder som marketing og kommunikation. Formålet er at øge vidensniveauet, og i fællesskab opbygge unikke kompetencer indenfor studiet af og praksis omkring marketing og kommunikation. Medlemsnetværket består i dag af mere end 55 virksomheder SYMBOLØKONOMISKE NYHEDER udgives af Brand Base med tilhørssted på Syddansk Universitet. Nyhedsavisen udkommer 4 gange årligt. Avisen kan med kildeangivelse frit citeres. Bøger Christensen, Lars Thøger, George Cheney, Ted Zorn and Shiv Ganesh (2004). Organizational Communication in an Age of Globalization: Issues, Refl ections, Practices. Chicago: Waveland Press, Inc. Christensen, Lars Thøger & Mette Morsing (2005), Bagom corporate communication, København: Samfundslitteratur. Ph.d. afhandlinger Kjeldgaard, Dannie (2004). Consumption and the Global Youth Segment. Central Immersion, Peripheral Positions, Series of Dissertations from The Faculty of the Social Sciences, Odense: University of Southern Denmark Press. Internationale tidsskrifter og bogkapitler Askegaard, Søren, Eric Arnould & Dannie Kjeldgaard (2005). Post-Assimilationist Ethnic Consumer Research. Qualifications and Extensions, Journal of Consumer Research, vol. 32, no. 1 (June), En række af medlemmerne i Brand Base yder et særligt bidrag til avisen, da de kvit og frit hjælper med papir, tryk, foto og layout. De kreative medlemsbureauer skiftes til at give deres bud på designet af magasinets layout og disponerer som modydelse over 2 af avisens sider. Disse sider dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Brand Base siger stor tak for alles hjælp og bidrag. TRYK: Clausen Offset PAPIR: Dalum Papir FOTO: Mikkelsen & Co / Skovdal & Skovdal LAYOUT: Scanad Udviklingsbureau REDAKTIONEL BISTAND: Judy Hermansen, TM5000.dk OPLAG: kr kr..500 kr..000 kr kr. Konferencepapers Askegaard, Søren & Dannie Kjeldgaard (2005), Place Branding and Regional Development: The Case of the Funen Food Centre, in L. Zamou & Y. Zotos, eds., Marketing Contributions to Prosperity and Peace, Proceedings of the 9th Conference of Marketing and Development, Baruch University/University of Thessaloniki Artikelnedslag I de kommende numre af Symboløkonomiske Nyheder vælger vi en artikel ud fra publikationslisten og sætter spot på indholdet. Vi inviterer forfatterne til et interview om det teoretiske tankespind bag artiklen og sætter det samtidig ind i en bredere markedsforståelse og virksomhedssammenhæng. I dette nummer har vi udvalgt artiklen Post-Assimilationist Ethnic Consumer Research som netop er udkommet i Journal of Consumer Research. Med udgangspunkt i en gruppe herboende grønlænderes forbrugsadfærd sætter artiklen fokus på, hvilken rolle forbrug spiller for folks identitet, når de lever som immigranter i et nyt land. Du kan se artiklens pointer udybet i nedenstående fi gur og læse interviewet med forfatterne på side 7. Servais, Per and Anders Bengtsson (2004). Co-branding and the impact on interorganizational relationships in Proceedings of 20th Annual Conference of the Industrial Marketing and Purchasing (IMP) Group, red. T. Ritter, CBS, København. Etniske gruppers identitetsdannelse Figuren illustrerer, hvordan immigranter skaber sig nye identitetspositioner under indflydelse af både oprindelseskulturen, den nye værtskultur og den globale forbrugerkultur. Den viser hvilke centrale referencer, der indgår i processen, hvordan de bearbejdes og de mulige identitetspositioner: Hyperculture, når man understreger sin etniske oprindelse mere end før; Danish Cookie, når man forsøger at blive så dansk (eller fransk, engelsk osv.) som overhovedet muligt; Integration, når man vælger det bedste fra begge kulturer; Pendulism, når man zapper mellem forskellige kulturer afhængigt af situationen. Forbruget af bestemte varer er således ikke blot udtryk for ydre stil og status, men i lige så høj grad for indre kulturel og etnisk identitet. outcomes) Agents (Discursive through Acculturation Expressed Institutional Leading to Resulting in Discursive elements from global consumer culture Ønsker du at blive del af medlemsnetværket, kan du tilmelde dig på På siden kan du desuden fi nde yderligere oplysninger om vores medlemsforhold samt tjekke nyeste arrangementer i vores aktivitetskalender. Identity Positions More Greenlandic than Greenland HYPERCULTURE Discursive elements from the host culture of immigration: Denmark Competing and coconstructive models of time, space, being, having and consuming Discursive elements from the home culture of origin: Greenland Movement between Exitential negotiation for medlemskab pr. år Mindre virksomhed Enkeltperson fra uddannelsesinstitution Medlemmer af KommitFyn Øvrige medlemmer Sponsormedlemmer Foto: Skovdal & Skovdal INDHOLD Nyheder Symboløkonomiske TAlK THE walk NyT BRANDBASE ANSIGT Søren Askegaard: Sådan kan man selvfølgelig godt se på det. Men på den anden side har vi altså nu netop fordi vi er gået den lange vej udviklet en meget velfunderet viden, som betyder, at næste gang en virksomhed kommer og spørger Brand Base om hjælp til at analysere og forstå f.eks. det engelske marked der især i storbyerne er præget af tusindvis af immigranter fra Pakistan, Indien, Afrika og mange andre lande så har vi denne nye forklaringsramme til at begribe verden med. S2K Enkeltperson fra uddannelsesinstitution kr. Øvrige medlemmer ability.to.think.different Andersen & Blæsbjerg Idékompagniet KiMs Australian Bodycare Balmer Reklame og Kommunikation Baselabet Fyns Amt Brandhouse Center for Oplevelsesudvikling KongebroGaarden Clausen Offset Clockwork Cosmographic Gumlink CREDO Consulting Dalum Papir Devi Exhausto Fionia Bank Fingerspitz Flora-Dania Marketing Junckers H.J. Hansen International Business Academy Hedal Kruse Brohus Kildemoes Cykelfabrik Majgaard Branding TM5000.dk Mac Baren Tobacco Company Mikkelsen & Ko. Odense Kommune uni-chains Scanad Udviklingsbureau Odense Kommunale Tandpleje Odense Marcipan OpenToBusiness Rynkeby Foods TV 2/DANMARK Add Up Analyse Berens Bureau Idékompagniet Potoz Saabye Simonsen Topdanmark Visit Denmark Lyd er et underkendt område indenfor marketing, som har været meget visuelt orienteret. Ny forsker ved instituttet vil undersøge akustisk branding nærmere. BRANDING AF LYD Ønsker du at blive del af medlemsnetværket kan du tilmelde dig på På siden kan du desuden finde yderligere oplysninger om vores medlemsforhold samt tjekke nyeste arrangementer i vores aktivitetskalender. Sponsormedlemmer kr. Øvrige medlemmer kr. Sponsormedlemmer VÆ r k S T E D F O r S T U D I E r I S y M B O L Ø k O N O M I Uden lovgivning og kontrol vil niveauet for virksomhedernes opfattelse af socialt medansvar ikke blive højnet. PENGE ELLER MENNESKER? NR. 13 SEPTEMBER NR. 16 MARTS dette nummer. Hvis du fortsat vil være ajour med forskningsbaseret SY M BOLØKONOMISK E N Y H EDER NR. MARTS 2006 asen nens tidsalder. København: Gyldendal. Der skal sælges billetter NR. 17 OKTOBER Stephen Browns The Marketing Code er én stor pastiche på Dan Browns bestseller. I de til tider voldsomme begivenheders centrum står Kate Philips en slet skjult Phil Kotler. NY MARKETING KRIMI luftsballon barske sandhed om den emotionelle husholdning er således, at The SIDE 5 kun for børn SIDE faktisk også har noget nyt at fortælle.ikke Brand Culture*Barnevognen Læs omtalen af en ny antologi om branding, som University Press. menneskelige hjerne. København: Hans Reitzel (1999)) NR.19 MARTS 2007 INSTITUT FOR MARKETING & MANAGEMENT SYDDANSK UNIVERSITET 14 Thomas Sillesen er en musiknørd fra Esbjerg, der har sine helt egne meninger om, hvordan lyd skal lyde. Og de har vundet gehør ude i den store verden. natural born global Mindre virksomhed kr. for medlemskab pr. år egaard: Nej det mener jeg på. Det er grundforskningens væsen pliceret og at positionere sig i det rsker indenfor. Hvis man i hvert skningsprojekt skulle beskrive, antagelserne og den forudgåeng på området, ville vi jo opfi nde llerken gang på gang det er der t ingen mening i. winner takes it all. Andenpladsen er emotionelt set intet værd. Abonnement 500 kr. Hvis du melder dig ind i Brand Base, får du desuden gratis adgang til BRAND BAsE AKtiVitEtER SY MBOLØKONOMI HARDCORE s10 til konkurrerende produkter. Et brand kan, som det er påvist af megen Antropologerne kommer! sorterer andre alternativer fra eller forhindrer, at de overhovedet public branding workshops, kurser og meget mere enten gratis eller med hvad skal den her forskning så Hvis den da overhovedet skal oget! Boll på telefon eller mail: SymboløkoVi stopper den gratis udsendelse af Symboløkonomiske Nyheder efter Need no Inferences, American Psychologist. KAN ERhVERsFoRsKNiNgsCENtREt og ERhVERVsLiVEt hinanden? V æ R K S T E DBRUgE FOR S TUDIER I VELKoMMEN til LiNK.sDU! Johnson-Laird, Philip (193). Mental Models. Harvard: Harvard (dansk oversættelse Meditationer over den første filosofi. Køben(dansk oversættelse Descartes fejltagelse. Følelse, fornuft og den Det udvidede selv på arbejde til 3 ansatte eller gæster fra din virksomhed. rabat. Du kan deltage i alle Brand Base aktiviteter med op for at deltage i en lang række konferencer, gå-hjem-møder, Som medlem får du fire årlige nyhedsbreve samt mulighed Bliv medlem af Brand Base Øvrige medlemmer Copyfarm kjaer Group Nørgård Mikkelsen rechnitzer Intersport Danmark Vores Bureau Erhvervsakademiet Vest HTH-køkken Brandts Danmarks Mediemuseum Sputnik gaard: Jamen... grundforskning angspunktet ikke nødvendigvis es. Det er slet ikke meningen. Det rfor, man skelner mellem anvendt g grundforskning. Og sidstnævngelse er netop at yde teoretiske t udvikle forskningsfeltet, mens dte forskning sigter mod at udom et konkret tilfælde gennem at oretiske perspektiver på det. I et jo ofte sådan, at det er grundn, som leverer skytset til den rskning. kognition. København: Museum Tusculanums forlag. Lone Frank (2006). Den femte revolution. Fortællinger fra hjer- fra brugerens overvejelser, når købsbeslutninger træffes. De andre VÆ R K S T E D F O R S T U D I E R I S Y M B O L Ø K O N O M I ER MARKEDsANALysE sund FoRNUFt? et mærke med en bestemt identitet og derved positionere det i forhold Branding har givetvis flere funktioner. At brande bidrager til at udstyre er Coca Cola, der er somatisk markeret hos et flertal af forbrugerne. SY M BOLØKONOMISK E N Y H EDER NR. MARTS 2006 Damasio, Antonio (1994). Descartes Error. New York: Putnam processen. Der har dannet sig en somatisk markør, som på forhånd NR.20 JUNI 2007 INSTITUT FOR MARKETING & MANAGEMENT SYDDANSK UNIVERSITET Kommunalreformen har sat fokus på et nyt spændende felt indenfor branding, som Brand Base forskere allerede er stærkt involveret i. Hvad er det, vi prøver at sige med alle de mere eller mindre mærkværdige ting og sager, som vi udsmykker vores kontorer med? Store budgetter bliver lagt i hænderne på musikeksperter, hvis eneste kvalifikation er intuition. KOMMERCIEL LYD - de største oplevelser er gratis! Andersen & Blæsbjerg Australian Bodycare Balmer reklame og kommunikation Berens Bureau Brandhouse Brynk & Co Center for Oplevelsesudvikling Clausen Offset Clockwork Cosmographic CrEDO Consulting Dalum Papir DEVI Danfoss Floor Heating Fionia Bank Fingerspitz Flora-Dania Marketing Fyns Amt Hedal kruse Brohus H.J. Hansen Hovmark reklamebureau Informationskontoret SDU International Business Academy Intersport Danmark JAS-Gruppen Junckers kims kongebrogaarden Mac Baren Tobacco Company Majgaard Branding Mikkelsen & ko. Odense kommune Odense kommunale Tandpleje Odense Marcipan Panopticon research Potoz redink riegens rynkeby Foods Saabye Simonsen Scanad Udviklingsbureau TEkO Tietgenskolen TM5000.dk TV 2/DANMArk Visit Denmark DEN Nye medlemmer oplevelsesøkonomiske Sponsormedlemmer udfordring: Danish Cookie ASSIMILATION Best-ofboth-worlder INTEGRATION The Pendulum PENDULISM Oscillation between cultures, assimilation and maintenance 6 Dannie Kjeldgaard: Vi har simpelthen fået et nyt værktøj eller et par nye briller, som kan fortælle os noget væsentligt om globalisering og hvordan immigranter eller bare mennesker med anden etnisk og kulturel herkomst forhandler og skaber deres identitet ved hjælp af forbrug. Og det er jo i hvert fald noget, som virksomheder kan bruge i deres kommunikations- og marketingfunktioner, hvis de beskæftiger sig med sådanne markeder og segmenter. Så på den måde kan man sige, at grundforskningen kan gøres anvendelig. kan du tegne abonnement på eller hos Henrik B. Anbefalet dansk litteratur om neurovidenskab brand har på forhånd udgrænset dem som reelle alternativer. Den Zajonc, Robert B. (190). Feeling and Thinking: Preferences LE Logo! Gigerenzer, Gerd (2007). Gut Feelings. London: Allan Lane. Det kongelige teater er et superbrand! - og sådan er det bare Side 6 Descartes, René (1642). Meditationes de Prima Philosophia. Litteratur: forventningsstrukturen er, jo hurtigere og nemmere er beslutnings væsentlig forskel på, hvad der faktisk føles bedst, og hvad vi forventer, Måske skal et brand overveje at begå en lille fejl en gang imellem? Det kan puste liv i forholdet. DET PERFEKTE BRAND symboløkonomi Børnetøj Brand Base er et medlemsnetværk bestående af praktikere fra erhvervslivet og forskere fra Syddansk Universitet. Medlemmerne udveksler viden og erfaringer indenfor områderne marketing, kommunikation og branding. Formålet er at højne vidensniveauet i begge lejre for derigennem at udvikle unikke kompetencer indenfor såvel forskning som praksis. Sy M BOLØkONOM ISk E N y H EDEr occipital lobe hvis jeg nu som medlem af Brand vide, at den grundforskning, som å instituttet faktisk slet ikke skal nomiske Nyheder udkommer fire gange årligt. Thomas Wiben Jensen & Martin Skov (red.) (2006). Følelser og kommer bare overhovedet ikke i betragtning. Det somatisk markerede kan være nok så klart positionerede på det kognitive niveau, men de så stærke præferencer, at det udelukker konkurrenterne fuldstændig the REBEL sells måske mest hårdtslående effekt af branding er, at et brand kan skabe fremme eller forhindre bestemte former for social interaktion. Men den symboløkonomisk forskning, også øge sine brugeres identitet og - etnografisk kulturanalyse i forbrugerforskningen SIDE havn: Det lille forlag (2006)). om Pepsi vitterligt smager bedst. Det er Coca Cola, der drikkes, for det kommer med i overvejelserne. Derfor er det fuldstændig ligegyldigt, beslutningsprocessen og ikke fakta. Og for det tredje at jo stærkere NR.21 SEPTEMBER 2007 INSTITUT FOR MARKETING & MANAGEMENT SYDDANSK UNIVERSITET vil føles bedst. For det andet, at det er forventningerne, som styrer Fritiden skal kompensere for det, der går os på i dagligdagen. Derfor er der behov for både oplevelsesrige og oplevelsesfattige ferier. OPLEVELSESFATTIGDOM Hvad kan vi så lære af det? Vel for det første, at der kan være en Indeholder stof, der kan virke irriterende på folk, som plejer at ryge på hvad som helst The winner takes it all røg uden brand! - en ny arena for de sikrer således, at vores valg baseres på tidligere erfaringer. Vi danner nemlig vores egne somatiske markører gennem læring, og markører som garant for, at vi så at sige har os selv med i beslutningen. temporal lobe Desuden fungerer disse alle mulige udfald nøje. 7 Coca Cola er meget stærkere forankret i emotionelle erfaringer end Pepsi NR. 17 OKTOBER 2006 NR. MARTS 2006 i processen og overveje parietal lobe gennemtænke hvert trin lighedsberegning op i Frontal lobe skulle NR.24 JUNI 200 INSTITUT FOR MARKETING & MANAGEMENT SYDDANSK UNIVERSITET NR.25 SEPTEMBER 200 INSTITUT FOR MARKETING & MANAGEMENT SYDDANSK UNIVERSITET til, at vi ved sandsyngevaldigt forhold for os, men de hjælper os i beslutningstagningen ved at fungere som nyere form for scanningsteknik, som enten alarmklokker (negative markører) eller ledestjerner (positive bl.a. anvendes til at vise neural aktieller HeAltH BrAndinG Glæd dig til sommerferien er overstået. Der er nye, spændende Brand Base arrangementer i sigte! den semiotiske Firkant Akustisk branding leg Med brands Mac Baren produktudvikler på livet løs det er måske den kreativitet, der kommer af at være i en branche, som næsten er forbudt. Mens vi bruger det rigtige sprog til at sige noget om alt mellem himmel og jord, så bruger vi primært brands til at fortælle noget om os selv. Læs hvordan vi endelig har fået de første ni sejlivede myter om musik endelig skyllet ud i kloakken. go sommer! - der er mange former for brand communities Personaliseret NR.22 DECEMBER 2007 INSTITUT FOR MARKETING & MANAGEMENT SYDDANSK UNIVERSITET NR.23 MARTS 200 INSTITUT FOR MARKETING & MANAGEMENT SYDDANSK UNIVERSITET Lad modsætninger mødes - og undgå alt for unuancerede brandværdier og ensidige segmenter. Forbrugeren som Producent Emballagen kommunikerer effektivt ude på hylderne. Så brug den bevidst. Der er ikke noget så praktisk som en god teori. Teori og praksis no smoking please! May the Force be with you Pools, webs eller hubs? storytelling functional Varen er slet ikke færdig, når den triller ud fra fabrikken. Den får sin sidste finish af forbrugeren. Kan branding bidrage til at forbrugerne vælger sundere? moderne misforståelser Build A Bear konceptet har fattet noget af det helt centrale i den affektive økonomi vitet i hjernen. Magnetic Resonance Imaging er en scanning Branding er ved at blive synonymt med kommunikation Mænd pudser fjerene som aldrig før GroominG & Good looks de beslutningshastigheden markører). Derved speeder Disse somatiske markører, siger Damasio, træffer ikke beslutningerne fmri objekter, men også af indre kropstilstande. Brand Base event med teori, praksis og toiletkummemusik! emballage Talks akustisk branding - tør reklamebranchen det? Power to the Audience! menneskelige hjerne ikke alene kan danne mentale billeder af ydre fortæller os, at det skal vi ikke begive os ud i. Damasio mener, at René Descartes ( ). Fransk filosof af den netop denne evne til at fremkalde sådanne indre billeder af kroppens rationalistiske skole. Det mest kendte Descartes citat tilstand, adskiller os fra andre arter. Den stærkt forøgede hjernekapa- er Cogito, ergo sum, som betyder Jeg tænker, altså citet, som evolutionen har udstyret mennesket med, har gjort, at den er jeg. En påstand, som Antonio Damasio Slut med gratis viden det og det, så refererer vi netop til sådan en somatisk markør, som mulighederne. Når vi fx siger, at vi får ondt i maven ved tanken om Fakta:

5 Hjerne og marked - varm luft og videnskab Af: Ph.D. Thomas Z. Ramsøy, Copenhagen Business School og Hvidovre Hospital & Forskningsmedarbejder Martin Skov, Hvidovre Hospital forskerartikel decision neuroscience Neuromarketing at bruge moderne hjerneforskning til at teste effekten af reklamer og kommunikation - lyder tillokkende for de fleste, som arbejder indenfor marketing. Forestillingen om, at man kan måle direkte på hjernens reaktioner, er sød musik. Og der er i princippet ikke meget i vejen for, at det kan lade sig gøre ved hjælp af moderne skanningsteknikker. Hjerneforskningen har i de seneste års tid gjort enorme fremskridt i forståelsen af hjernens funktion. Specielt har vores indsigt i præferencedannelse og valg taget fart, og hver uge ser vi nye fund i de førende videnskabelige tidsskrifter, der bryder med tidligere forestillinger om hjernens funktion og indgroede forestillinger om menneskets rationelle og bevidste valg. Nobelprisen i økonomi blev for få år siden netop uddelt til psykologer, som har afdækket, at menneskers valg ikke er synderligt rationelle, egennyttige, upåvirkelige eller bevidste. Noget den klassiske økonomi ellers i lang tid har hævdet (og nogle stadig gør). Set i dette lys er marketingbranchens ide om at spørge til personers bevidste holdninger (f.eks. i fokusgrupper og dybdeinterviews) ikke synderligt opdateret. Sagt på en anden måde: det er fejlagtigt at antage, at folk er gode til at kende deres oprindelige bevæggrunde og motiver, og de er endnu dårligere til at forudsige deres adfærd. I mange henseender har hjerneforskningens bestræbelse på at forstå den del af hjernens aktivitet, der så at sige backstage styrer vores krop og vores tanker, været en ufattelig succes. For bare 100 år siden var det uklart, hvilke områder af hjernen der udgør dens hovedbestanddele. I dag ved vi så meget om disse byggesten, at forskere er i stand til at ændre bananfluers parringsadfærd ved at manipulere bestemte dele af de gener, der styrer den molekylære aktivitet i bananfluens hjerne. Men resultaterne af hjerneforskernes arbejde har også sin klare begrænsning. Selv om neurovidenskaben har gjort store fremskridt, er der utroligt mange forhold ved hjernen, vi stadig ikke forstår - ikke mindst når det gælder den mest komplekse af alle hjerner: menneskehjernen. Et område, hvor hjerneforskningen i særlig grad ofte gøres til alibi for fri fantasi er neuromarketing. Som fagområde er dette felt udsprunget af et ganske naturligt ønske om at forstå og evt. ændre den adfærd, der er forbundet med påvirkningen af forbrugeres præferencer og valg. Hvad skal der til, for at tilstrækkeligt mange mennesker vil købe et produkt? Hvorfor kan man ændre folks forkærlighed for et produkt ved at give det et bestemt udseende, knytte en god historie til det eller få berømte mennesker til at anbefale det? Disse spørgsmål er faktisk af fundamental interesse. De hjernemæssige mekanismer, der er årsag til, at vi bedre kan lide én ting frem for en anden, øver indlysende nok en fantastisk indflydelse på vores liv. De bestemmer i høj grad, hvordan vi lever og er derfor vigtige at forstå. Og det er netop grundlaget for den enorme interesse fra omverdenen, som selv de mest inkarnerede hjerneforskere har mærket sig i denne tid. Neuromarketing er, om noget, et godt eksempel på dette. Hvad sker der i hjernen, når vi vælger? Der findes efterhånden en del seriøs neuromarketing-forskning. For eksempel har hjerneforskere som Hilke Plassmann undersøgt de hjerne-mekanismer, som er på spil, når vi er ofre for markedsføring. Hvis man lader forsøgspersoner smage på en vin, og fortæller at den er af et dyrt mærke, vil de foretrække den frem for en vin, som man siger er billig. Selv om det i virkeligheden er samme vin. I hjernen viser områder i den nedre pandelap (mediale orbitofrontale cortex) klart øget aktivitet ved den vin, man foretrækker eller altså, synes man produktet blev vist for første gang, og hvor forsøgspersonens umiddelbare forkærlighed for de forskellige produkter kunne måles. (2) En skal foretrække ifølge prisen. En tilsvarende undersøgelse har en af os (Skov) foretaget med kunst, hvor han viste billeder af abstrakt kunst, prissætnings-fase, hvor produktets forventede pris blev sammenlignet og bad forsøgspersonerne om at angive, hvor godt de kunne lide dem. med den aktuelle pris. (3) Og en fase, som vi kan kalde valg-fasen, Ligesom i vinstudiet, gav man (fejlagtig) information om, at nogle af hvor selve købet fandt sted. For hver af disse faser var det muligt for værkerne kom fra Louisiana museum for moderne kunst. Ikke overraskende foretrak folk den kunst, som angiveligt var fra Louisiana, og forskerne at måle, hvor der var aktivitet i forsøgspersonernes hjerner. man kunne afdække samme form for aktivitet i hjernens belønningsområder. Det lader til, at der er visse strukturer, som er ansvarlige for hjerneaktiviteten i valg-fasen og den enkelte forsøgspersons køb af Ikke overraskende viste forsøgets resultater en sammenhæng mellem vores præferencedannelse og påvirkelige af information omkring et produktet eller ikke. Det overraskende var, at forskerne også fandt produkt. hjerneaktivitet i forbindelse med de to foregående faser, der kunne forudsige, om forsøgspersonen ville købe et produkt eller ej i den Disse og mange andre resultater giver hjerneforskere input til at sidste fase. forbedre de teorier og modeller, der handler om hjernens funktion og ikke mindst om, hvordan tilsyneladende irrelevant information En hjernestruktur med det eksotiske navn nucleus accumbens, er et kan påvirke vores præferencer og belønningsområderne i hjernen. I et nyligt etableret samarbejde mellem Copenhagen Business School og Hvidovre Hospitals MR-afdeling er der nu startet et projekt, som forsøger at forstå de mekanismer i hjernen, der er på spil, når man træffer forskellige former for værdibaserede valg. Projektet bærer navnet Kan skanning måle effekten af reklamer? Det er ikke muligt at skanne folks hjerner, mens de trasker rundt i Føtex. En MR-skanner, som typisk bruges til at udføre den slags forsøg, der kaldes fmri-forsøg, vejer cirka et par ton. Men man kan simulere turen til købmanden i laboratoriet i stedet. Et eksempel herpå er et fmri-forsøg, der sidste år blev publiceret i det højt profilerede tidsskrift Neuron, under titlen Neural Predictors of Purchases (Hjerneprocesser, der forudsiger køb). Som titlen antyder, forsøgte forskergruppen, der var ledet af hjerneforskeren Brian Knutson fra Stanford University, at lokalisere hjerneprocesser, som forudsiger, hvilket produkt en forsøgsperson vil købe i en given valgsituation. Et antal forsøgspersoner fik tildelt et kontant beløb, som de så skulle bruge til at købe forskellige produkter. I skanneren fik de forevist en serie fotografier af forskellige produkter, først kun som billede, derefter med en ledsagende information om produktets pris. Efter at være blevet præsenteret for disse oplysninger skulle forsøgspersonerne så vælge, om de ville købe produktet eller ej. Udtrykt en smule akademisk: Studiet havde tre faser. (1) En kerneområde, som i flere andre hjernestudier har vist sig at spille en fmri-skanning kan måle effekten af reklamer rolle i dannelsen af præferencer og belønning. Denne dybtliggende struktur i hjernen viste en højere aktivering, jo større præference en forsøgsperson havde for et givet produkt. Og Decision Neuroscience Project, netop for at understrege, at det er et højere aktiveringsniveau i nucleus accumbens ser ud til at øge sandsynligheden for, at vi ender med at købe den vare, vi står og vender det hjernemæssige grundlag for valg, der bliver studeret. Begreber som neuromarketing og neuroøkonomi bliver ofte for værdiladede og drejer i vores hænder. og snævre i denne sammenhæng, hvor det tværfaglige samarbejde spænder over flere områder end marketing og klassisk økonomi: Da varens pris efterfølgende blev vist, fandt man, at to områder i Hvordan træffer vi politiske valg? Hvorfor gambler vi, og hvorfor har hjernen koder for forholdet mellem forventet og reel pris. Det første nogle personer svært ved at stoppe med at spille om penge? Hvad område, som kaldes insula, er kendt for at være involveret i dannelsen ligger til grund for, at vi danner præferencer for visse produkter? Hvad af negative emotionelle reaktioner som f.eks. afsky. Jo større misforholdet mellem den forventede og den aktuelle pris var, desto højere er brands i hjernemæssig forstand? Hvad er i det hele taget penge for en størrelse i en hjerne, som ikke har områder, der er specialiseret til var aktiviteten i insula, og denne aktivitet var forbundet med lavere at tage sig af den slags information? sandsynlighed for, at forsøgspersonen ønskede at købe produktet. Omvendt gav en ekstremt høj produktpris et fald i aktiviteten i en anden Begrebet præ-test kan få en ny betydning struktur, den mediale prefrontale cortex, et område af hjernen, som tidligere også har vist sig at være relevant for præferencer og valg. I Knutsons undersøgelse ser man således en klar sammenhæng mellem aktivitet i tre af hjernens anatomiske områder og købsadfærd. Det væsentlige ved dette studie er, at disse mønstre af hjerneaktivitet lod sig aflæse allerede på det tidspunkt, hvor forsøgspersonerne så produktet for første gang. Det viser dermed, at det er muligt at studere, hvordan personer reagerer på reklamer og produkter allerede i det splitsekund, de oplever dem. Forsøget er således også et eksempel på, at metoder som fmri-skanning rummer muligheder for at måle effekten af reklamer, der langt overskrider de metoder, reklamebranchen gør brug af i dag. Lindstrøms bøffer Har vi nu fået direkte adgang til den købende hjerne? Uden at friste skæbnen eller den videnskabelige troværdighed, kan man godt påstå, at præferencefase, hvor føringsbranchen. Udrustet med den konkrete viden om, at forsøg som disse bringer hjerneforskningen i nærkontakt med markeds- præferen-

6 cedannelse og købsintention kan aflæses i hjernens aktivitet, åbner neuromarketing-feltet helt nye muligheder for at præ-teste produkter og reklamer. Men selv om døren hermed slås på vid gab til en helt ny verden, er der stadig behov for at gøre neuromarketing lettere tilgængelig for reklamebranchen. MR-skannere er ingen billig affære, og selv med de bedste metoder er MR-målinger langt fra optimale. Der er behov for at overføre de dyre hjerneskannings metoder til teknikker, der er både billigere og nemmere at arbejde med, og som reklamebranchen selv ville kunne anvende. Men uanset om det sker nu eller om flere år, er der ingen tvivl om, at begrebet præ-test vil kunne få en ny betydning. Desværre er neuromarketing begrebet i stigende grad blevet behæftet med en temmelig useriøs tilgang, f.eks. i marketing guruen Martin Lindstrøms nye bog Buyology, der har fået massiv omtale i tv og aviser verden over. Lindstrøm har fået nys om forskningen i neuromarketing og kan straks se perspektiverne i den for hans egen branche, marketingsbranchen. I stedet for at undersøge folks forhold til produkter, mærkevarer osv. ved at spørge dem, hvad de synes, kan man i stedet gå direkte til kilden til deres adfærd, aktiviteten i deres hjerner og studere, hvorfor de synes sådan og sådan om det ene eller det andet produkt. Hans bog er ét langt, passioneret argument for, at marketingsbranchen skal skifte spørgeskemaundersøgelser ud med Lindstrøms konklusioner er helt i det blå hjerneskannere. For at føre bevis for dette synspunkt har Lindstrøm sammen med forskere i England og Australien gennemført en række neuromarketingsforsøg. Mere præcist har han skannet 102 forsøgspersoner med den skanningsteknik, der kaldes fmri, og 1979 forsøgspersoner med en anden skanningsteknik, som kaldes EEG. Disse forsøg udgør rygraden i bogen, hvor Lindstrøms gennemgående ambition er at vise, at han med sine forsøg er i stand til at afsløre en række hidtil skjulte kræfter bag vores forbrugeradfærd. Han omtaler gerne sine resultater som chokerende eller banebrydende. Et EEG-forsøg viser eksempelvis, hævder han, at Ford har spildt millioner af kroner på en product placement kampagne. Et fmri-forsøg afslører, at stærke mærkevarer, men ikke svage mærkevarer, aktiverer præcist de samme aktivitetsmønstre som religiøse billeder. Og, som de fleste vil vide fra bogens markedsføringskampagne op til udgivelsen, så påviser et andet fmri-forsøg, at de tobaksadvarsler, der anbringes på cigaretpakker, virker stik mod hensigten: I stedet for at mindske rygeres trang til at ryge, øger de den! Som han siger i sit konkluderende kapitel: Takket være neuroimaging [dvs. de to anvendte skanningsteknikker] kan vi nu bedre forstå, hvad der virkelig styrer vores adfærd. Neuromarketing er med andre ord en avanceret form for sandhedsserum. Hvordan Lindstrøm kommer frem til disse konklusioner, er helt i det blå, for det bygger ikke på nogen form for dokumentation, hverken i bogen eller i videnskabelige tidsskrifter. Ingen af Lindstrøms forsøg er endnu publiceret nogen steder. Det betyder ikke bare, at de ikke har været igennem den peer-review proces, som er forudsætningen for, at andre forskere vil tage resultaterne alvorligt. Det betyder også, at vi ikke aner ret meget om, hvordan hans forsøg er udført og analyseret. Baseret på den ultrakorte beskrivelse i hans bog blev forsøgspersonerne i tobaksadvarsel-forsøget skannet, mens de blev forevist forskellige advarselsbilleder. Mens de betragter billederne, angiver forsøgspersonerne, hvor stor deres trang til at ryge er. Lindstrøm fortæller os derefter, at resultatet af dette forsøgsdesign er, at billederne dels ikke havde nogen effekt på forsøgspersonernes rygetrang; dels at de stimulerer et anatomisk område i hjernen, der kaldes nucleus accumbens. Eftersom dette område, skriver Lindstrøm, er kendt som hjernens behovssystem en kædereaktion af specialiserede neutroner [sic!], der lyser op, når kroppen har lyst til noget så må aktiveringen af det betyde, at rygerne får lyst til at ryge ved at se advarslerne. Det er imidlertid vanskeligt ud fra denne beskrivelse at vide, hvad der retfærdiggør hans dobbelte konklusion. Er det forsøgspersonernes rapportering inde i skanneren om deres rygetrang, der er basis for Lindstrøms påstand? Det forekommer i så fald ikke at være noget særlig præcist index, for ved forsøgspersonerne overhovedet med sikkerhed, om deres rygetrang stiger eller falder? (Var det ikke hele ideen med neuromarketing, at vi skulle udrydde folks selvrapportering?) Det ville under alle omstændigheder give et bedre billede af tobaksadvarslernes effekt, hvis man testede, om køb af cigaretter rent faktisk er gået ned i de lande, hvor advarslerne er blevet indført. Men det behøver man jo ikke en skanner for. Desuden skaber Lindstrøm her en del forvirring omkring, hvad resultaterne fra en skanningsteknik egentlig viser. Den måling Lindstrøm ofte refererer til, er angiveligt den såkaldte BOLD fmri teknik (som står for Blood Oxygenation Level Dependent functional Magnetic Resonnance Imaging). Denne teknik er, som navnet antyder, et mål på den relative iltmængde som er til stede i blodet. Når hjerneceller arbejder hårdere end normalt, stiger deres behov for tilførsel af nye næringsstoffer, herunder ilt. Jo højere aktivitet, desto større iltforbrug. En fmri skanning af hjernen er, noget forenklet sagt, et indirekte mål på hjernens aktivering. Så en hjerneskanning viser ikke områder, der lyser op, når de er mere aktive end normalt. Det er mere korrekt at sige, at de områder vi ser, er en statistisk gengivelse (efter en umådelig kompliceret beregning) af områder i hjernen, som statistisk ser ud til at vise en forskel i iltmængde i blodet, hvis man sammenligner to (eller flere) tilstande. Det betyder, at hvis nucleus accumbens viser sådan en signalforskel, så er det vigtigt at vide, hvilke tilstande man har sammenlignet. Og det er her mangelen på dokumentation fra Lindstrøms side bliver allermest tydelig. For nucleus accumbens kan sagtens vise en forskel, hvis man bare laver analysen på en bestemt måde. Og vi ved intet om, hvilke metoder, der ligger til grund for Lindstrøms fund og påstande. Når business omfavner forskningen Pointen her er i virkeligheden ikke så meget, om Lindstrøm har ret eller ej, men om der er grund til at tage hans ideer alvorligt baseret på de resultater og ræsonnementer, han lægger frem. Her er svaret et klart nej. Ingen af de ideer, han fremlægger i sin bog, er bevist i nogen overbevisende grad, og mange af hans hypoteser hviler på en meget overfladisk forståelse af den neurovidenskabelige viden, der faktisk eksisterer. Det er væsentligt at understrege, at Lindström kun er et symptom på den interesse for hjerneforskning, som man ser i dag. Det er en interesse, der på mange måder kan opfattes som positiv. Problemet er, at forskningen bliver brugt til at tjene specifikke formål, hvor de grundlæggende videnskabelige principper bliver ignoreret. Derfor bliver begrebet neuromarketing i stigende grad knyttet til en kommerciel udnyttelse af hjerneforskningens metode, frem for et forsøg på at forstå vores værdibaserede valg bedre. De fleste af de personer, som i dag tager ordet neuromarketing i deres mund, kan sammenlignes med heksedoktorer, håndspålæggere og alkymister. Der er ikke et gran mere sandhed i deres påstande, end man finder på så mange andre områder, hvor grundreglerne for videnskabelig redelighed sættes ud af kraft. Lindstrøm er selvfølgelig kun det sidste og måske tydeligste eksempel på den etiske problemstilling, som vi står overfor med neuromarketing, og i det hele taget brugen af hjerneforskning til at underbygge bestemte påstande. Den samme kritik kan sagtens rettes mod lignende fænomener i Danmark og verden omkring os. Eksempler som løgnedetektorer (der ligger til grund for TV3 s gameshow Sandhedens time), er nu gået fra primitive EEG-metoder til større selskaber som NoLieMRI, der netop bruger fmri - hvilket dog ikke betyder, at man med større sandsynlighed kan sige, om en person lyver eller ej. I vores hjemlige farvande ser vi, at selskabet imotions modtager iværksætterprisen bl.a. fra det Amerikanske Handelskammers Entrepreneurship Award i 2007 for deres udvikling af et redskab, som måler øjnenes bevægelse og pupillens udvidelse. Centralt i imotions metode er en påstand om, at måling af pupil dilation (blink og øjefiksering) kan bruges til at udregne en persons emotionelle reaktioner. Megen videnskabelig forskning understøtter, at man kan bruge metoden til at lære noget om, hvor folk ser hen, hvor meget tid de bruger til at beskue visse dele af et billede eller en film. Problemerne opstår dog, når man påstår, at metoden kan bruges til at måle emotioner positive såvel som negative. En grundig søgning i den videnskabelige litteratur viser, at diskussionen har stået på i mange år, men at forskere er langt mere forsigtige i deres konklusioner. Øjenmålinger kan i princippet vise arousal, dvs. en persons opstemthed, men en pupil udvidelse kan også forklares med overraskelse, træthed, psykoaktive stoffer (f.eks. kaffe eller nikotin) samt en lang række andre biologiske faktorer. Men en ting står klart: man kan ikke med sikkerhed bruge metoden til at sige noget om en persons emotionelle reaktioner. Hvad skal man stille op med de kommercielle interesser i at anvende metoder fra hjerneforskningen til at udvikle redskaber til reklameindustrien? Det første princip må være dokum e n t a t i o n, hvilket vil sætte såvel Lindstrøms Buyology som imotions i en vanskelig situation. Selvfølgelig er der forhold som ophavsret, der kan spille ind i f.eks. imotions tilfælde. Men det samme krav til dokumentation finder man i medicinalindustrien, hvor ophavsret er noget man beskytter med hud og hår, samtidig med, at man er nødt til at bevise, at en given metode (f.eks. et nyt medicin præparat) virker bedre end placebo. Det ville ikke være for meget forlangt at anvende det samme krav om dokumenteret virkning indenfor reklameindustrien. Hvis imotion påstår, at de kan måle emotionelle reaktioner, hvorfor så ikke bede dem om at bestå diverse blindtests? Hvis et nyt selskab hævder, at de kan bruge EEG til at måle folks hukommelse og præferencer i forhold til en reklame, skal man så ikke kunne udbede sig en gyldig dokumentation? Lindstrøm skaber forvirring omkring, hvad en skanning egentlig viser. Ingen af de ideer, han fremlægger, er bevist Hvad skal man kalde bæstet? En ærlig hjerneforsker kan snart ikke bruge begrebet neuromarketing uden at blive slået i hartkorn med mindre seriøse elementer. Så inficeret er det blevet af kommercielle interesser. Men hvad skal man så kalde bæstet? Et meget anvendt begreb, som også peger i retning af et grundforskningsperspektiv, er neuroøkonomi. Begrebet økonomi bliver imidlertid ofte associeret med rent pengemæssige forhold, selv om økonomi som akademisk disciplin er langt mere fokuseret på det grundlæggende ved menneskers valg-adfærd. Som tidligere nævnt, er vores valg faldet på betegnelsen decision neuroscience, fordi vi finder den mere forklarende end fancy, og fordi den (endnu) ikke er befængt med andre interesser. Ordet er ikke noget, vi selv har fundet på. Det stammer fra Antoine Bechara, en internationalt fremtrædende hjerneforsker, som i årtier har forsket i det hjernemæssige grundlag for de valg, vi træffer. Hvis denne betegnelse bliver brugt i større udstrækning af ligesindede, vil det efterhånden blive muligt at sondre mellem neuromarketing, neuroøkonomi og decision neuroscience. Først og fremmest vil det være vigtigt at få udpeget og tydeliggjort neuromarketing som en kommerciel interesse. Lad os derfor anvende neuromarketing som et begreb alle kan gennemskue: et begreb, der kan benyttes som endnu et kommercielt salgstrick af marketingbranchen. Og lad os på tilsvarende måde lade de, der er interesseret i at studere kulturelle fænomener som brands og værdibaserede valg anvende begreberne neuroøkonomi og decision neuroscience.

7 Martin Lindstrøm har så ganske ret! Af: Professor Søren Askegaard Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet bogomtale Neuromarketing Han siger nemlig ikke andet, end hvad forbrugerforskerne har sagt i årevis, blot med den tilføjelse, at han kan vise et billede af det i vores hjerne. Så er den her Er det ikke sådan, reklamer for ret ligegyldige nyudgivelser eller endog opsamlinger for (til tider fortjent) glemte kunstnere annonceres i TV reklamerne. Det signalerer altid en eller anden form for desperation og mangel på tro på produktet. Det er dog næppe tilfældet med Martin Lindstrøms nye bog, Buyology (god titel!), som blev lanceret med brask og bram i alverdens boglader i slutningen af oktober. Martin Lindstrøm har denne gang kastet sig over neuromarketing endnu en bindestregs-marketing, men denne gang en variant, der tilsyneladende kan give ganske mange markedsførere våde drømme. Jeg skal straks understrege, at min læsning alene bygger på en forbruger- og marketingbaseret vurdering af bogen. En neurologisk vurdering foretages andetsteds i dette nummer (se Ramsøy & Skovs artikel). Martin Lindstrøm påberåber sig selvsagt ikke, at bogen er en videnskabelig udgivelse. Men når man som undertitel kundgør, at bogen indeholder truth and lies about why we buy, så har man da lov til at forvente sig lidt. Gamle nyheder nu med billeder Forklaringsrammen til, hvorfor vi køber, henter Lindstrøm i den måde, vores hjerne fungerer på, og hans konklusion er, at folk ikke vælger rationelt, men ud fra følelser og kulturelle sammenhænge. Som sådan kan vi derfor kun give Lindstrøm fuldstændig ret. Han siger nemlig ikke så meget andet, end hvad CCT (Consumer Culture Theory, se Arnould & Thompson 2005) forskerne har sagt i årevis, blot med den tilføjelse, at han kan vise et billede af det i vores hjerne. Han kommer således til at fremstå som en moderne vantro Thomas eller - med de neurologiske betragtninger over hans undersøgelsers lødighed in mente (se Ramsøy & Skov s artikel) - måske snarere som en forelsket person, der nødvendigvis må konsultere sit horoskop for at se, om forelskelsen nu også kan begrundes. Siger Lindstrøm virkelig ikke noget nyt gennem dette, efter eget udsagn største studie bygget på hjernescanninger, der nogen sinde er foretaget? Jeg skal igen understrege, at min vinkel alene er forbrugsteoretisk. Lindstrøm lægger ud med at fastslå, hvordan den klassiske markedsanalyse har spillet fallit, fordi our irrational minds, flooded with cultural biases rooted in our tradition, upbringing, and a whole lot of other subconscious factors, assert a powerful but hidden influence over the choices we make. Denne indsigt belyses derefter i en serie kapitler, hvori Lindstrøm understreger, hvordan scanningerne kan vise, at forbrug handler om følelser, lige så meget som eller mere end det handler om fornuft (det sagde Hirschman & Holbrook i 192). Følelser er sociale fænomener. Vi lader os påvirke af andres valg, idet forbruget udgør et socialt tegnsysten (det sagde Levy allerede i 1959) og fordi begæret er mimetisk, dvs. efterlignende (det sagde Belk, Ger & Askegaard i 2003). Han konkluderer endvidere, at forbruget er koblet til sociale ritualer (Rook 195), til magi (Arnould & Price 1993) og til det hellige (Belk, Sherry & Wallendorf 199). Han forundres over, hvordan brand fællesskaber (Muñiz & O Guinn 2001) kan få karakter af religiøse sekter (Belk & Tumbat 2004). Og så videre og så videre - jeg kunne have nævnt flere eksempler på, hvordan de opdagelser, som Lindstrøm gør, på ingen måde er overraskende for forskere, der arbejder med forbrugerkultur. Tværtimod bekræfter de forestillingen om den kulturelle (frem for den rationelle eller den informationsprocesserende) forbruger. Forskellen er for så vidt blot, at Lindstrøm henviser til en række resultater af hjernescanninger for at underbygge denne indsigt. Det hedder sig vist, at en professor er én, der har læst sig til det, andre ved. Det er sikkert i mange tilfælde rigtigt. Men efter læsningen af Buyology er jeg i hvert fald ganske sikker på, at en neuromarketer er én, der har scannet sig til det, vi andre ved. Som det stod at læse i en blog på Washington Posts hjemmeside, så burde Lindstrøms næste scanningsbaserede studie måske rette sig mod at forklare, hvad det er, der er så underligt forførende ved disse billeder af hjernens aktivitet! Scanningsindustrien er den sikre vinder Det er således svært at se meget nyt eller revolutionerende i de indsigter om forbruget og dets kulturelle kontekst, som Lindstrøm uddrager af sine hjernebilleder. Det er dog muligt, at selve produkttesten og reklametesten kan revolutioneres ved brug af hjernescanninger frem for spørgeskemaundersøgelser, fokusgrupper og lignende. Noget tyder faktisk på, at præference for et produkt kan forudsiges (se Ramsøy & Skovs artikel), så måske kan man alligevel godt forstå markedsførernes våde drømme om at finde købeknappen i hjernen. Men inden de svømmer helt hen i en sådan fager ny verden, vil jeg lige minde om en række problemstillinger, der knytter sig til drømmen. For det første er der den banale og basale markedsføringsetiske problemstilling. Lindstrøm undviger den ganske vist ved at gentage marketing-disciplinens evindelige mantra: At hele ideen med marketing er at give kunderne, hvad de (i forvejen ) gerne vil ha. Scanningsteknikken gør blot markedsførerne endnu bedre i stand til at sikre sig, at deres produkter og kommunikation vitterligt vil være noget, vi forelsker os i. Så er alle jo glade! Her ind under jul kan man dog minde om den mistelten, der ikke er taget i ed i dette argument: nemlig at forbrugernes efterspørgsel efter produkterne ikke kommer ud af ingenting, men netop i vid udstrækning baserer sig på markedsføringen. Kærligheden er ikke uafhængig af markedsføringen. Endvidere er der det logiske problem, at hvis alle markedsførere benytter sig af hjernescanninger, så er der ingen, der står bedre i konkurrencen i forhold til andre (jo de store, rige producenter sådan noget stads er dyrt). Så kun hjernescanningsindustrien vil virkelig have gavn af en sådan udvikling. Desuden viser hele Buyology s argumentation jo, at kærligheden er funderet i kulturelle principper og kategorier. Og da vi ved, at kulturen hele tiden ændrer sig, og dermed også mode, stil, smag osv., så må scanningerne foretages igen og igen. Atter engang er det hjernescanningsindustrien, der er vinderen. Vi må bare håbe, at der er scannere nok. Ellers ser man for sig, hvordan patienter med hjernetumor bliver afvist, fordi Coca-Cola Company har lejet scanneren for den næste uges tid for at teste ideen om en cola med en kulturelt tilpasset smag af saltlakrids. Forbrugeren er ikke en automat Jeg er ikke fortaler for, at man blot bortdømmer neurovidenskabens mulighed for at indgå et spændende samarbejde med markedsføringsbranchen. Men hvis det gøres på en måde, så den eneste gevinst er at konstatere gennem en neurovidenskabelig måling, hvad kulturforskerne har udtalt sig langt mere nuanceret om, så er der ikke tale om et fremskridt, men snarere en tilbagevenden til tidligere tiders opfattelse af forbrugeren som en automat. Det bliver ikke bedre af, at automaten er følelsesbaseret og ikke fornuftsbaseret. Et sted i bogen bruger Lindstrøm det gamle billede af mennesket som en påfugl (jeg har set det før i en artikel jeg gennemlæste for Journal of Consumer Research). Vores iøjnefaldende statusforbrug er i virkeligheden ikke andet end påfuglehannens fjerpragt, der skal overbevise hunnerne om, at han er den smukkeste, den stærkeste og den mest sexede partner, der fås. Og selvfølgelig er der en sammenhæng. Men der er også en altafgørende forskel. Mennesket er i stand til at forholde sig til den andens fremtoning som praleri, forfængelighed osv. det er påfuglehunnerne (så vidt jeg ved) ikke. Verden fremtræder aldrig umiddelbart for os men altid symbolsk. Vi kan forestille os verden som en anden end det, den fremstår som. Som vores ven og kollega, Dominique Bouchet, engang understregede, så er forskellen på et menneske og en giraf, at giraffen ikke har telefonsex. Denne på én gang banale og dybe konstatering understreger, at vores mest basale og biologiske adfærdstyper - at vi skal spise, udskille affaldsstoffer, have sex, og så videre - også er dem, der er omgærdet af flest kulturelle tabuer, forestillinger, regler. Der er mange sjove markedsføringsanekdoter i Buyology, og bogen er velskrevet og letlæst. Men hvis man vil have indsigt i, hvordan hjerne og kultur er bundet sammen, så er der tale om en Pinocchio-kugle af en bog. Læs i stedet Edgar Morins lille mesterværk om samspillet mellem udviklingen af den menneskelige hjerne og menneskesamfundene og deres kultur. Han behøvede ingen hjernescanner til at konstatere, at frem for den beroligende betegnelse Homo Sapiens, så var der måske lige så god grund til at betragte mennesket som Homo Demens. Morin, Edgar (1974), Det glemte mønster. Den menneskelige natur, København: Gyldendal. Hvis du vil vide mere: Arnould Eric J. & Linda L. Price (1993), River Magic: Extraordinary Expreience and the Extended Magic Encounter, Journal of Consumer Research, vol. 20 (1), Arnould, Eric J. and Craig J. Thompson (2005), Consumer Culture Theory (CCT): Twenty Years of Research, Journal of Consumer Research, vol. 31 (4), 6-1. Askegaard, S. and G. Ger (199), Product-Country Images: Towards a Contextualized Approach, B. Englis & A. Olofsson (eds.), European Advances in Consumer Research, Vol. III, Provo, UT: Association for Consumer Research, Belk, Russell W., Güliz Ger and Søren Askegaard (2003), The Fire of Desire: A Multi-Sited Inquiry into Consumer Passion, Journal of Consumer Research, Vol. 30 (3), Belk, Russell W. and Gülnur Tumbat (2005), The Cult of Macintosh, Consumption, Markets and Culture, vol., (3), Belk, Russell W., Melanie Wallendorf & John F. Sherry Jr. (199), The Sacred and Profane in Consumer Behavior: Theodicy on the Odyssey, Journal of Consumer Research, vol. 16 (1), 1-3. Levy, Sidney J. (1959), Symbols for Sale, Harvard Business Review, Vol 37 (July-August), Muñiz, Albert M. and Thomas C. O Guinn (2001), Brand Community, Journal of Consumer Research, vol. 27, (4), Rook, Dennis W. (195), The Ritual Dimension of Consumer Behaviour, Journal of Consumer Research, vol. (3),

8 Så blev der sat pris på Brand Base Brand Base bagmændene, Søren Askegaard og Per Østergaard, er blevet begavet med Danmarks ErhvervsAkademis (DEA) forskerpris for arbejdet med at etablere og udvikle Brand Base. De to forskere har bragt fokus på det særlige aspekt ved brands og branding, der bliver kaldt symboløkonomi et felt, der for fem år siden, hvor Brand Base blev stiftet, ikke var hverdagskost i marketingkredse. Begrebet er måske ikke specielt mundret, men det betegner et fænomen, som vi alle sammen kender ganske udmærket: nemlig at vi lever i en forbrugskultur, hvor mennesker definerer sig selv gennem en bestemt måde at forbruge på. Forbrug er brikker i vores identitet og signaler til omverdenen om, hvem vi er, og hvad vi står for. Det betyder, at produkter og varer kommer til at fungere som symboler på en lang række eksistentielle, kulturelle og sociale betydninger og værdier. Og dermed er branding blevet et meget komplekst fænomen, som de klassiske marketingdiscipliner ikke er i stand til at forstå alle aspekter af. Brandet skal analyseres i et langt bredere perspektiv, hvor kulturforståelse og indsigt i betydnings- og meningsdannelse, står centralt. Brand Base formidler forskning til danske virksomheder på mange forskellige måder: Arrangementer i form af workshops, seminarer og konferencer samt skriftlig formidling på en række analoge og digitale platforme. Desuden indgår Brand Base i kortere og længere samarbejdsprojekter, som eksempelvis udarbejdelse af specialanalyser eller indgåelse af Erhvervs ph.d. projekter, sammen med offentlige og private organisationer. Brand Base er blevet et informations- og kraftcentrum, der søges aktivt af erhvervslivet. Søren Askegaard og Per Østergaard er dermed langt fremme, når det gælder forskningens relevans, substans og væsentlighed for erhvervslivet og har i regi af Brand Base bidraget til en styrkelse af virksomhedernes kompetenceniveau inden for brands og branding. Det er for denne indsats, at de hædres, lyder det fra formand for priskomiteen, direktør Lars Nørby Johansen. Teori i praksis Brand Base har gennemført en række forskellige samarbejdsprojekter. Her er nogle eksempler: Co-branding Reklamebureauet Andersen og Blæsbjerg, der havde både DEVI og Junckers som kunder, bad Brand Base om at undersøge mulighederne for co-branding på det industrielle marked. Formålet var at få aflivet en myte i branchen om, at de to produkter ikke fungerede sammen. Marketingchef i DEVI, Jes Simonsen har følgende kommentar til resultatet: Vores vækst er på 20% om året. Det er der selvfølgelig rigtig mange gode grunde til. Og vores co-branding med Junckers er kun en af dem. Men jeg VED, det har flyttet holdninger. Corporate branding og værdier Direktør Mads Kjær, fra Kjaer Group, brugte Brand Base i forbindelse med organisationsudvikling, der skulle skabe et stærkt, fælles udgangspunkt for koncernens globale identitet. Det teoretiske input fra Brand Base bidrog til en konstruktiv forvirring, som vendte virksomhedens traditionelle måde at tænke værdier på hovedet. Og der har de været siden. Branding af generika Da Copyfarm, som sælger kopimedicin, igangsatte en brandingproces for at skabe tættere relationer til apotekerne, ønskede direktør Hans Bøgh-Sørensen en nøgtern, videnskabelig sparring. Resultaterne bliver vurderet således af marketingdirektør Jan Hansen: Vi har oplevet et kompetenceløft hos mange medarbejdere, og føler os meget bedre klædt på i forhold til det videre samarbejde med leverandører og kunder. Public branding I forbindelse med sammenlægningen af kommunerne Ørbæk, Nyborg og Ullerslev ønskede byrådet en analyse, som med udgangspunkt i teorier om place branding og public branding kunne afdække de eksisterende forventninger og danne fundament for den fremtidige branding af den nye Nyborg kommune. Fødevarer og branding af steder Med udgangpunkt i teoretiske refleksioner over aktuelle tendenser i madkultur og forbrugsmønstre udarbejdede Brand Base en analyse af de økonomiske forudsætninger for Rosenbæk Gårdmarked til H.J. Hansen og er fast sparringspartner omkring udvikling og justering af konceptet. Branding af en offentlig virksomhed Da Odense Kommunale Tandpleje, som stort set har haft monopol på at behandle børn og unges tænder, skulle klædes på til at konkurrere med de private tandlæger, rådgav Brand Base omkring mulige faldgruber og konflikter i denne specielle brandingproces. Sparring på branding koncepter Marketingchef Erik Mønster fra Mac Baren bad Brand Base om sparring på et meget modigt og nytænkende brandingkoncept, fordi han ønskede et uvildigt og teoretisk funderet input før den endelige beslutning om lancering på markedet. Brand Base er gode, når vi skal have suppleret med et teoretisk perspektiv på de produkter og kampagner, vi sætter i søen, siger han. Brand Base blev stiftet i 2003 af forskere fra Institut for Marketing og Management og ildsjæle i en række forskellige virksomheder. Formålet DEA Danmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA) har til Akustisk Branding - da capo Vi gentager succesen med Matthias Bodes oplæg om akustisk bran- Tid: Tirsdag 27. januar 2009, kl var dels at højne og udvikle danske virksomheders strategiske arbejde formål på et fagligt grundlag at styrke virksomhedernes ding, akkompagneret af Pressalits Seat Band og den syngende kvinde Sted: København centrum med kommunikation, innovation og branding ved at stille et forsk- konkurrenceevne gennem at fremme de merkantile i akvariet. Denne gang i København, der for en gangs skyld er blevet : Gratis for medlemmer af Brand Base, ningsbaseret forum til rådighed. Dels at styrke instituttets forskning i områder - det vil sige den erhvervsrettede forskning snydt for en oplevelse. - og kr. 500,00 ex. moms for ikke-medlemmer. forbrugerkultur og symboløkonomi, som allerede på dette tidspunkt inden for humaniora og samfundsvidenskab - og viden- var i den internationale superliga, ved at forbedre mulighederne for at deling mellem virksomhederne og forskningen. (Fra studere branding i både teori og praksis. Brand Base skulle med andre DEAs vedtægter) ord være et sted, hvor praktikerne kunne tænke højt og teoretikerne få lidt jord under neglene. DEAs Erhvervsforskerpriser 200 blev overrakt den 19. november. en til fagområdet Samfund & Erhverv gik til professor Søren Askegaard og lektor Per Østergaard, Institut for Marketing og Management, Syddansk Universitet, mens prisen til Kultur & Kommunikation gik til professor Anker Brink Lund, CBS. DEAs Erhvervsforskerpriser er hver på kroner. Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på eller ring på tlf:

9 Brand Base er en frontløber indenfor formidling af forskning til erhvervslivet. Netværket er nu på femte år et kreativt mødested for nysgerrige forskere og erhvervsfolk, som brænder for branding. Her udveksles ny viden og nye erfaringer og her bygges der bro mellem forskning og praksis, mellem brancher, mellem virksomheder og mellem mennesker med forskellige kompetencer. MEDLEMMER Albani. Andersen og Blæsbjerg. Aros Kommunikation. Australian Bodycare Continental. Balmer Design og Kommunikation. Berens Bureau. Bianco Footwear. Blue Water Shipping. BoConcept Brandts, Danmarks Mediemuseum. Brynk & Co. Bureau Veritas Certification. Center for Tingskultur. Clausen Offset. Clockwork. Dalum Papir. DEVI Danfoss Floor Heating. Easyfood. Electrolux Home Products. Energi Fyn. Envision. Fazer Amica Danmark. FELDFOSS visul media Fingerspitz. Fionia Bank. FLORA-DANIA Marketing. Fyens Stiftstidende. GEORG JENSEN DAMASK. GF-Forsikring. Have PR & Kommunikation. H. J. Hansen Holding. Hedal Kruse Brohus.. Holger Christiansen Group. Hotel KongebroGaarden. Hovmark Reklamebureau. HOWE. HTH Køkkener. Højmark Rejser. ImageConsult. The International Business Academy. Intersport Danmark. Jas+co Reklamebureau. Juliana Drivhuse. Junckers Industrier. Kims. Kjaer Group. KMD. Kommunekemi. Kommunikationspartneren. Lantmännen Danpo. Living Colours. Mac Baren Tobacco Company. Majgaard Brand & Business Development. Mediegruppen Reklamebureau. Merc IT. Merlin. Middelfart Sparekasse. Mikkelsen + Ko. Mikro Værkstedet. Nørgaard Mikkelsen. Odense Kommune. Odense Tandpleje. Orifarm. Panopticon. Posten. ProFys. P:T Clothing. Public Intelligence. Pultzfilm. Rechnitzer. Red Ink. Riegens. Rynkeby Foods. Scanad Udviklingsbureau Schiang Living. SDU Markedskommunikation. Sinatur Hotel Storebælt. sonic branding. Sputnik Reklame Stærk Reklamebureau. Syddansk Turisme. Saabye, Stendrup & Partners. TEKO. T. Hansen Gruppen Tietgenskolen. thycom consumerlab. Uhrenholt. Viking Life-Saving Equipment. V&S Wine. Wilke. Aalborg Portland White VELKOM MEN TIL nye MEDLEM mer Daloon. Nordfyns Bank. Stærk Reklamebureau. Superbrands. JO-EL Electric. RC Media. VikarService. P. Christensen. Tjæreborg Industri BLIV MEDLEM Som medlem får du fire årlige udgaver af magasinet Symboløkonomiske Nyheder, som indeholder ny forskningsviden og Market Magazine, der omhandler kommunikation, markedsføring, ledelse, design og salg samt et månedligt e-nyhedsbrev med aktuelt nyt. Desuden kan virksomheden deltage i en lang række konferencer, seminarer, workshops og meget mere enten gratis eller med rabat. Endelig får du en unik mulighed for at inddrage forskningsbaseret viden i forbindelse med specialanalyser og projektsamarbejder med udgangspunkt i din virksomhed. en for medlemskab af Brand Base starter ved kr. pr. år. Der kan også indgås partnerskab med Brand Base i form af et udvidet samarbejde. Du kan finde mere information om medlemsforholdene og tilmelde dig via Her kan du også tjekke de nyeste arrangementer i vores aktivitetskalender. Hør mere om, hvad din virksomhed kan få ud af et samarbejde med Brand Base. Kontakt os på tlf / mob , eller

www.inno-network.com

www.inno-network.com www.inno-network.com Vi gør teori til praksis Dette landsdækkende netværk er et laboratorium, hvor forskere og praktikere tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden og samarbejder om at udvikle og implementere

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE business Fra VIDEN til BUNDLINJE 2015 2018 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT omsætter trends til business Anja Gaede Trendrådgiver + CO-founder Trend, kommunikation

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Drømmer du om et job i reklamebranchen?

Drømmer du om et job i reklamebranchen? Drømmer du om et job i reklamebranchen? Reklamebranchen omfatter en lang række bureauer med forskellige funktioner hvoraf en del overlapper hinanden. Klassisk tænker man på et reklamebureau, når man taler

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Danmarks svar på Nobelprisen The Brain Prize - går i år til tre hjerneforskeres banebrydende forskning i menneskets

Læs mere

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH MOMENT OF TRUTH 8 TRADE MARKETING INDSIGTER Kunden går forbi vores produkt i butikken. Ser hun det? Stopper hun op? Tager hun det op? Ser hun på prisen? Køber hun det, eller går hun videre? Shopper Marketing

Læs mere

Bliv klogere på. marketing

Bliv klogere på. marketing Bliv klogere på (næsten gratis) marketing Web Grafiske løsninger Sociale medier Branding Annoncering Kontakt info Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Iværksætter her på Vækstfabrikken Kernekunderne:

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Ind til eksperterne. Panel 1 TOM SOLING ANJA SAABYE CARL JØRGEN HEIDE. Ærø Turist- og Erhvervsforening. Virksomhedsudvikling

Ind til eksperterne. Panel 1 TOM SOLING ANJA SAABYE CARL JØRGEN HEIDE. Ærø Turist- og Erhvervsforening. Virksomhedsudvikling Panel 1 TOM SOLING Hansen & Soling Strategi og Management 20+ år som virksomhedsleder (har blandt andet skabt mere end 7 virksomheder) har arbejdet 30+ år med fødevarer, som leverandør til det danske og

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1 7 effektive tips TIL MARKEDSFØRING AF IT OG TEKNIK / 1 Kære læser Denne e-guide er til dig, der ønsker at optimere din virksomheds markedsføring og sælge (endnu) mere. Omdrejningspunktet er markedsføring

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

6 af de hyppigste Google AdWords fejl. af Nicolas Zangenberg Search Marketing Director

6 af de hyppigste Google AdWords fejl. af Nicolas Zangenberg Search Marketing Director 6 af de hyppigste Google AdWords fejl White paper af Nicolas Zangenberg Search Marketing Director Tankerne bag dette white paper På de næste sider finder du 6 af de største brølere man kan lave, når man

Læs mere

The Whole Brain Model En kort introduktion

The Whole Brain Model En kort introduktion The Whole Brain Model En kort introduktion Copyright Herrmann International Denmark. www.hbdi.dk The Whole Brain Model En metafor for hjernen Hjernen er den centrale del af en biologisk mekanisme kaldet

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

CORPORATE BRANDING DEN BESJÆLEDE VIRKSOMHED Branding af virksomheden som én krop

CORPORATE BRANDING DEN BESJÆLEDE VIRKSOMHED Branding af virksomheden som én krop Postbefordret blad, (8245 ARB). CORPORATE BRANDING DEN BESJÆLEDE VIRKSOMHED Branding af virksomheden som én krop Brand Base-konference den 10. februar 2004 kl. 9.00-12.00 i lokale 100 på Syddansk Universitet

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

PRAKTIKANT TIL ANALYSETEAMET?

PRAKTIKANT TIL ANALYSETEAMET? TIL ANALYSETEAMET? I Advice bygger vi vores rådgivning om kampagner, branding og politisk kommunikation på indsigt i målgrupper og deres behov. Og vi præ-tester kommunikationsindsatser, inden de går i

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Jeg vil gerne være kendt!

Jeg vil gerne være kendt! Jeg vil gerne være kendt! Frem i rampelyset det gi r vækst Vækstdagen 2011 Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 10. februar 2011 Kommunikationsrådgiver; direktør og medejer i Aspekta Trinskjær A/S

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

MasterClass 2012. Danmarks største sponsorkonference. præsenteres af

MasterClass 2012. Danmarks største sponsorkonference. præsenteres af MasterClass 2012 Danmarks største sponsorkonference præsenteres af Om MasterClass 2012 Onsdag den 5. september byder Promovator, i samarbejde med dagbladet Børsen, endnu engang velkommen til MasterClass,

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder!

10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder! 10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder! Jacob Elton og Martin Bengaard Jensen og Jensen Marketing ApS People search for information - to find solutions. When they do and it fits their

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com Nyhedsbrevsindhold GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE Udarbejdet af webdanmark.com SØNDERHØJ 7 DK- 8260 VIBY J F: +45 7020 1629 INFO@WEBDANMARK.COM INTERNET BUSINESS EXPERTS Indhold 1. VÆRD AT

Læs mere

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k INFLUENCERS Nemt igang på internettet Kom hurtigt igang med det du er god til Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k STOR effekt - billig løsning Hej, jeg hedder Anders Søndergaard, og jeg er selvstændig

Læs mere

Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl.

Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. 12:00 Det er med stor fornøjelse vi kan byde velkommen til et par dage som

Læs mere

Kom flyvende fra start

Kom flyvende fra start Kom flyvende fra start Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Iværksætter her på Vækstfabrikken Kernekunderne: Lokale virksomheder eller mindre virksomheder uden egen marketingfunktion 10 års erfaring

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

Bliv annoncør i Plastindustriens medier

Bliv annoncør i Plastindustriens medier Bliv annoncør i Plastindustriens medier Priser for 2013/2014 Side 3: Annoncering på print Side 4: Annoncer i nyhedsbreve Side 5 og 6: Annoncer på hjemmeside Side 7: Massiv eksponering i kortere perioder

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk TEKSTperten workshopkatalog WORKSHOPS: TEKSTperimentariet - om pressemeddelelser der virker - om salgsmateriale der sælger - om branding for begyndere - om at blive fundet på nettet - om at kende sine

Læs mere

Sociale Medier. som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK. Commercial in Confidence

Sociale Medier. som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK. Commercial in Confidence Sociale Medier som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK QUIZ 14.346? 1. Antallet af videoer uploadet til YouTube pr. minut? 2. Antallet af Facebook kommentarer pr. sekund? 3. Antallet af

Læs mere

Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse

Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse www.healthcarechannel.dk Digital Signage Fremtidens markedsføringsplatform Digital Signage er fladskærmsnetværk

Læs mere

Branding og strategisk kommunikation

Branding og strategisk kommunikation Derfor står jeg her Branding og strategisk kommunikation Workshop Kirkernes Mediedag Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 25. januar 2014 KOMMUNIKATØR Cand.comm., kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Mere end meninger. Oplevelsesforbrug handler om sanser og følelser, som ikke altid giver mening - men alligevel kan være en god forretning.

Mere end meninger. Oplevelsesforbrug handler om sanser og følelser, som ikke altid giver mening - men alligevel kan være en god forretning. NR. 15 MARTS 2006 SYMBOLØKONOMISKE NYHEDER NR. 15 MARTS 2006 Mere end meninger Oplevelsesforbrug handler om sanser og følelser, som ikke altid giver mening - men alligevel kan være en god forretning. SIDE

Læs mere

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014 Content Marketing den kommercielle redaktion Danske Medier, 14. januar 2014 1 Intro til Morten Asmussen: 1. Berlingske Media er et stort mediehus med masser af medier. 2. Normalt er det journalisterne,

Læs mere