PSYKOSOCIAL INTERVENTION ETNISKE MINORITETER OG LIGEVÆRDIGHED. Rashmi Singla

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PSYKOSOCIAL INTERVENTION ETNISKE MINORITETER OG LIGEVÆRDIGHED. Rashmi Singla"

Transkript

1 213 Psyke & Logos, 2001, 22, PSYKOSOCIAL INTERVENTION ETNISKE MINORITETER OG LIGEVÆRDIGHED Med udgangspunkt i to empiriske undersøgelser inden for interkulturel psykologi i den danske kontekst, fokuseres der på klientens egne perspektiver i den nærværende artikel. Klientens forslag handler om to hovedemner, hvor det første drejer sig om fællesskab og lighed mellem de professionelle samt klienter og det andet forslag drejer sig om inddragelsen af familien i psykosocial intervention. Racediskrimination i psykoterapi, som er et relativt tabu belagt emne, tages op med belysning af forskellige modeller for kombination af etniske minoritet/majoritet professionel og klient. Der plæderes for opmærksomhed på livsmoral/etik og magtspørgsmål i psykosocial intervention uanset hvilken teoretiske tilgang, der bliver anvendt. Desuden drøftes uddannelse af professionelle med etnisk minoritetsbaggrund, ikke fordi det anses nødvendigt for et godt forløb, men for at reorganisere magtbalancen for de marginaliserede minoriteter. Endvidere udfordres de professionelle til at overskride de snævre eurocentriske grænser og inddrage psykologisk viden fra forskellige verdensdele. I praksis anses der bred anvendelse af begrebet Kipling syndromet, som indebærer overfokusering på de kulturelle forskelle og relativ ignorering af magt forskellen. Ligeledes er der også en udfordring i at være opmærksom på de globale værdier som interdependency of things i sammenhæng med klientens forslag om inddragelse af familien. 1. Min deltagelse i en konference om transkulturel psykologi arrangeret af Psyke & Logos den , førte til en række refleksioner hos mig, da konferencen dækkede en brede vifte af emner. Det var værdifuldt at få indsigt i kollegernes indsats rundt omkring i verden, men der var et relativt begrænset fokus på feltet i den danske sammenhæng. Etniske minoriteters egen opfattelse som klienter var næsten fraværende i konferencen. Det var»os«eksperters synspunkter der blev belyst. er M.Sc. ( New Delhi), cand. psych., Ph.D. ( København ), specialist i psykoterapi, deltidsansat i Københavns Kommunes Etnisk Rådgivningscenter Noor, daglig ansvarlig for T.T.T. (Transkulturelt Terapeutisk Team for unge indvandrere og flygtninge), samt ekstern lektor på Institut for Psykologi og Filosofi/Videnskabsteori, Roskilde Universitetscenter.

2 214 Da jeg senere påpegede dette forhold for konferencearrangøren, inviterede han mig til at bidrage med en artikel, som dækker klienternes perspektiver og forslag. Min efterlysning af klienternes perspektiv i den danske interkulturelle psykologiske litteratur, viste at der var meget begrænset dækning af etniske minoriteters egne perspektiver på området psykologisk intervention. På trods af meget politisk omtale af brugerinddragelse inden for social- og sundhedsområdet, findes der ganske få empiriske undersøgelser, hvor etniske minoriteter er blevet interviewet direkte, for at høre hvad de har fået ud af behandlingen og deres egne forslag til en forbedret praksis (Singla 1991, Elsass 1995, Singla 2000B). Ifølge en af de få undersøgelser som belyser klienternes perspektiv»er det sjældent, at terapeuter tillader, at man kigger dem i kortene «(Elsass, 1995, s. 9). Sandsynligvis bliver det endnu mere sjældent, når det angår etniske minoritets-klienter, en gruppe der er samfundsmæssigt marginaliseret. Med udgangspunkt i resultaterne fra de ovennævnte undersøgelser, vil jeg derfor belyse klient- perspektivet og en række aspekter angående psykosocial intervention med etniske minoriteter. Begrebet professionelle anvendes til at dække både psykologer, socialrådgivere, psykoterapeuter og psykiatere, som har med psykosocial intervention at gøre. Ligeledes er begrebet psykosocial intervention blevet anvendt som et bredt begreb, der kan indholde både psykologisk rådgivning og psykologisk behandling, bl.a. psykoterapi. En empirisk undersøgelse (Singla 2000B) beskriver de unges møde med det psykosociale rådgivnings- og behandlingssystem, og er en del af ph.d. forskningsprojektet ungdomsrelationer, etnicitet og psykosocial intervention. Den empiriske del af undersøgelsen bestod af teori-baserede kvalitative interviews med bl.a. ni unge, både danske unge og etniske minoritetsunge operationelt defineret som»dårlige fungerende«. De var henvist til et psykosocialt behandlingssystem grundet psykiske problemer. Analysen af de unges svar viser en kritisk holdning til behandlingssystemet. Den kritiske holdning er et fællestræk på tværs af etniske- og kønsforskelle. De unge havde nogle konstruktive forslag, hvilke demonstrerer de unges»klientens«evne til at reflektere i passende kontekst, når de betragter dem selv som positive bidragsydere i stedet for passive objekter. De unges egne forslag til en hensigtsmæssig intervention opsummeres: Inddragelse af professionelle medarbejdere med erfaringer og baggrund, som ligner de unges. Inddragelse af deres familier i de langsigtede løsninger. Næsten alle de unge etniske minoritetsunge understreger, at inddragelse af familien var en positiv faktor i den hjælp, de fik fra systemet. Større fokus på at blive lyttet til. Følelsen af»ikke at blive lyttet til«fører til disempowerment.

3 Psykosocial intervention etniske minoriteter og ligeværdighed 215 De unge etniske minoritetskvinder forslår behagelige og afslappede omgivelser, hvor de kan få psykosocial hjælp, hvilket understreger deres iagttagelsesevne og refleksioner over hverdagslivets detaljer. I nærværende artikel fokuseres på de første to forslag som omhandler professionelles erfaringer og inddragelsen af familien, selvom alle ovennævnte forslag er væsentlige for en forbedret professionel indsats. 2. Lighed mellem de professionelle og klienterne»matching med professionel og oplevet lighed«i den førstnævnte undersøgelse (Singla 2000B), beskriver en af de unge kritisk sit møde med det psykosociale behandlingssystem og kommer med forslag til et fælles sprog mellem den professionelle og klienten. Begrundelsen belyses i den unges egne udsagn:»det skal være personer, som forstår. Personer som har været i det samme miljø, i stedet for en fine borgere fra Hellerup en person der er vokset oppe i Hellerup med blødt, varmt gulvtæppe. Når sådan en person kommer, får man en masse ting at vide, men de ved ikke rigtigt hvordan de skal hjælpe. En der har været gennem de ting selv, har været gennem møllen selv kan bedre forstå at hjælpe andre. Han kan kom tættere på de unge, da han bruger de ord som den unge.«(ibid 2000B, s. 256) Udsagnet betoner forventninger om forståelse baseret på fælles erfaringer og fælles sprog. Den unges udsagn forekommer stærkt og radikalt i forhold til status quo i det eksisterende system, men rejser samtidig relevante spørgsmål angående såvel socioøkonomisk og etnisk matchning i rekrutteringspolitik som træning af de professionelle. I den sammenhæng, er det relevant at se nærmere på resultaterne fra den føromtalte undersøgelse (Elsass 1995) med fokus på klientperspektiv, som omhandler ti voksne torturoverlevere. Der blev gennemført en efterundersøgelse med kvalitative interview. Formålet var, at anskueliggøre hvad klienter er optaget af når de fortæller om psykoterapien. Resultaterne peger i samme retning som den ovennævnte empiriske undersøgelse. Undersøgelsen viser at torturoverleverne er mere optaget af brede faktorer end terapeuterne. Konkret drejer det sig om sprogproblemer, forskellig opfattelse af tid og forskellige holdninger til politiske og religiøse forhold. Endvidere beskrives:». Men ved de vellykkede terapier var der flere torturoverlevere, der nævnede, at det gode resultater bl.a. skyldtes at terapeuten var en de få danskere, som overleveren havde oplevet en lighed og fællesskab med«(ibid. s. 151).

4 216 Klienters oplevelse af lighed og fællesskab retter opmærksomheden på aspekter, som hænger sammen med klienternes etnicitet relaterede og racediskriminatoriske erfaringer i psykologisk arbejde. Begrebet»Kipling syndrom«der indebærer overdrevet fokus på de kulturelle forskelligheder og relativ ignorering af magtforskellen bliver aktuelt. Jeg har uddybet begrebet andetsteds (Singla 1998). På trods af øget internationalt fokus (Jafar & Karim 1992, Helms 1995, Liggan & Kay 1999, Marsella 2000, Helms 2000) er disse temaer stadigvæk tabuagtige og provokerende når psykologisk behandling drøftes i Norden. I en oversigt over kultur og psykoterapi fremhæver kinesisk psykiater Tseng (1999), at movements relateret til minoritets- og menneskerettigheder, har understreget betydningen af etnisk matching mellem klienter og professionelle. Samtidig påpeges det, at etnisk matchning kan være fordelagtigt især i den første fase af kontakten. Men der er risiko for, at tavshedspligt ikke overholdes, samt for overdreven identifikation og urealistiske forventninger. Ligeledes er der risiko for at blive fastholdt i de fælles etniske identiteter på bekostning af de menneskelige aspekter (Kareem & Littlewood 1992), hvis der ikke bliver lagt vægt nok på interpersonelle processer og etiske principper (Munk 1998). Men på den anden side er der også et andet sandsynligvis»politisk korrekt«begreb om»farveblind terapi«, hvor etnisk forskel mellem klienten og den professionelle bliver bevidst overset (Liggan og Kay 1999). Risikoen ved det farveblinde behandlingsperspektiv er, at i dette overser man den subjektive betydning af klientens etnicitet og ignorerer betydningen af professionelles majoritetsstatus. Endvidere bliver klienterne abstraheret fra den sociale virkelighed, de har erfaret. Når man ser nærmere på de etniske minoriteters situation i Danmark, danner både negativ stigmatiserende medieomtale (Hussain & Yildiz 1997) og dokumenteret racediskrimination (Scheirup 1993, Stæunes 1998, Tobeby & Møller 1999, Tirelli 1998) grundlag for en antagelse om, at oplevelse med forskelsbehandling er en del af virkeligheden af at være etnisk minoritet. Især den seneste dugfriske undersøgelse (Kofoed Rasmussen 2001) om flygtninges boligplacering ifølge den nye integrationslov, der trådte i kraft i 1999, viser, at flygtninges retssikkerhed undermineres. Med den rammende titel»det første skridt i Danmark«påviser rapporten tilfældighed og ugennemskuelighed i»den tvangsboligplacering«, som giver en uheldig start for de nyankomne flygtninge i Danmark. Tvangsbolig-placeringen er næsten overset af medierne, der er mere optaget af en anden slags» tvang«i diskursen om etnisk minoritet:»tvangsægteskab«. Ligeledes retter en rapport om Danmark fra den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (Politiken, 2001), opmærksomhed mod problemer med fænomener af fremmedhad og diskrimination i samfundet. Med påpegning af særlige sårbare grupper, bl.a. muslimer, forklares at negative stereotyper og fordomme samt fejlopfattelser af religion fremmes

5 Psykosocial intervention etniske minoriteter og ligeværdighed 217 af offentlige meningsdannere, herunder den politiske elite fra hele det politiske spektrum, intellektuelle og journalister. Sandsynligvis kan vi professionelle betragte os selv som værende udenfor den politiske elite, men det er alligevel væsentligt for professionelle i feltet omkring psykosocial intervention at være opmærksomme på de brede samfundsmæssige fænomener og ændringer. Psykosocial intervention er en»social institution«og vil derfor reflektere det der foregår i samfundet. Disse ændringer samt fænomener som racediskrimination kan være med til at præge etniske minoriteters psykiske livsverden på en skadelig måde (Thomas 1992, Major1998). I en af de få dybere analyser af udviklingen af racisme og fremmedhad i Skandinavien i et historisk og psykologisk perspektiv, appellerer den norske psykolog Major til at bekæmpe racisme:»kanskje er rasisme og fremmedhat fenomener som må bekjempes på nytt i hver eneste generasion. Ingen af de goder som regnes som allemene i vort samfunn menneskerettigheter, demokrati, toleranse, gensidig forståelse og respekt for andre er kommet for at bli af sig selv. De må kjempes for og forsvares... Det vil alltid finnes folkegrupper som ikke passer i den til enhver tid rådende forestilling om hva som er den rigtige kultur, den rigtige religion, den rigtige rase- og som fremmethat og aggresjon kan vendes mot i gitte situationer«(major 1998, s. 28). I den nuværende samfundsperiode, anser den franske sociolog Wieviorka, racisme som en mørk side af modernitet (Bjørstand 2000). Da racisme er en fornærmelse, ikke kun for de nærmeste ofre men også for mange andre med humanistiske principper, er alliancer mellem personer der tilhører forskellig klasse, køn og etnisk baggrund, med til at bekæmpe racediskrimination. For os professionelle, involverer kampen skærpet opmærksomhed på disse fænomener i mødet med klienten. Det er nødvendigt at inddrage etniske forskelle og racediskrimination i psykologisk praksis, da fortsat ignorering af disse samfundsmæssige mekanismer kan underminere de professionelles indsats. Det er ikke nødvendigt med etnisk matching mellem professionelle og klienten, selv om minoritetsprofessionelle kan have den fordel, at de deler nogle erfaringer og bekymringer med minoritetsklienter. I en belysning af racisme i det psykoterapeutiske rum udfordrer den vestindiske psykolog Thomas 1992, professionelle i Storbritannien til at blive opmærksomme på den patologiske effekt af deres egen racisme og de racediskriminations-relaterede erfaringer klienterne må bringe ind i det terapeutiske forløb. Endvidere understreger han, at mange professionelle enten fornægter eller ikke ønsker at diagnosticere racistiske handlinger og deres konsekvenser. I en nuanceret analyse af mødet mellem klienter og professionelle med etnisk minoritet/majoritet baggrund, beskriver han de forskellige kombinationer:

6 218 Et møde mellem etniske minoritetsklienter og majoritetsprofessionelle er præget af den professionelles»overlegne«magtposition og præ-overføring, som er farvet af nedvurderende myter, vittigheder og medieomtale om minoriteter. Dette kræver bearbejdning af disses processer, hvor etablering af tillid bliver det centrale tema. Mødet mellem etniske minoritetsprofessionelle og majoritetsklienter kan være præget af overraskelse, fordi der kun findes et meget begrænset antal af minoritetsprofessionelle, og endnu færre der arbejder med majoritetsklienter. Situationen med en minoritetsperson som»ekspert«står i modsætning til konventionel information om minoriteter og kan føre til ekstra angst i den første fase af kontakten. Status kontradiktion bliver det centrale tema. I mødet mellem etniske minoritetsklienter og etniske minoritetsprofessionelle, kan klientens erfaringer, som er relateret til racediskrimination, føre til stærke modoverføringsreaktioner, som minder om egne smerter. Desuden kan klienten føle sig»snydt«af systemet ved at blive henvist til en professionel, som ikke er»lige så god«som en majoritetsprofessionel, afhængigt af etnisk identitet. For nogle klienter kan der være en misundelighedsfølelse i forbindelse med den professionelles økonomiske og sociale privilegier. Disse overføringsreaktioner kræver åbenhed og forsigtig bearbejdning, hvor identitet bliver det centrale tema. Denne korte nuancerede analyse illustrerer klart, at forholdet mellem professionelle og etniske minoritetsklienter kan blive præget af mange komplicerede faktorer, som har både teoretiske, tekniske, filosofiske og samfundsmæssige vinkler. Analysen er også inspirerende for det danske forhold og understreger behovet for at fokusere samtidig på både teoretiske, tekniske, filosofiske og samfundsmæssige aspekter af psykologisk praksis. Hvis vi kaster et blik på de gængse psykoterapeutiske traditioner i dansk kontekst, så lægges der vægt på psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv og systemorienteret incl. den socialkonstruktionistisk retning (Hougaard, Diderichsen og Nielsen 1998). Tilføjelse af eksistentiel retning (Deurzen, 1988) kan gøre indholdsfortegnelsen mere dækkende i den danske kontekst selv om det ifølge Jacobsen (1998), er et åbent spørgsmål om den eksistentielle psykologi skal opfattes som en særlig retning, eller snarere en tilgang eller dimension, som kan forenes med allerede etablerede måder at arbejde på. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at den største gruppe af kliniske psykologer i USA betegner sig selv»eklektikere«, og ifølge Hougaard et. al. (1998) er der tiltagende interesse for at kombinere de forskellige tilgange. Selvom der ikke findes en tilsvarende undersøgelse i Danmark, er det sandsynligt, at et tilsvarende mønster findes her, sandsynligvis også når det handler om psykologisk rådgivning og behandling af etniske minoriteter.

7 Psykosocial intervention etniske minoriteter og ligeværdighed 219 I den nyere belysning af psykoterapien er der også opmærksomhed på både tekniske og såkaldt almene/ikke-specifikke faktorer. Det har den frugtbare virkning, at fokus er blevet rettet mod terapeuten og de egenskaber, der kræves af en god professionel. En illustration er, at der løbende er diskussioner og en opfattelse af vigtigheden af at have en 2.ordenstilgang til terapi i den betydning, at vi som terapeuter til stadighed er bevidste om, at vor egen historie, egne erfaringer, faglige traditioner og teoretiske tilgange har betydning for hvad vi ser, og hvordan vi reagerer i relation til de systemer vi arbejder med, når man anvender en socialkonstruktionistisk tilgang (Warhuus, Egelund og Trillingsgaard 1998). Ligeledes kan modoverføring, terapeutens egne og potentielt forstyrrende (potentielt anvendelige) reaktioner i den terapeutiske proces føre til stigende forståelse i den terapeutiske proces (Hjulmand 1998) og betragtes som en anden illustration af rettelse af opmærksomhed mod de professionelles egenskaber. Uanset den teoretiske tilgang er der en grundlæggende ulighed mellem den professionelles og klientens rolle, hvor psykoterapiens etik kræver både regelmoral og livsmoral (Munck 1998). Selvom etnisk matching ikke er en nødvendig forudsætning for et vellykket forløb, kan klientens forslag om oplevede fællesskab med en professionel mht. baggrund og erfaringer forstås gennem følgende konklusion fra den føromtalte empiriske undersøgelse. Udsagnet fremhæver klart behovet for professionelle med etnisk minoritetsbaggrund. De kan være med til reorganisering af magtbalancen i samfundet, hvor etniske minoriteter strukturelt set har lav samfundsmæssig position og er marginaliserede. Samtidig er det vigtigt med løbende uddannelse og ajourføring af viden hos de professionelle uanset etnisk tilhørsforhold.»de etniske minoritets unge stiller desuden forslag om matching mellem deres egne og behandlernes etniske baggrund begrundet bl.a. i inddragelsen af familien og behovet for rollemodeller. Disse rollemodeller skal ikke nødvendigvis bruges som identifikation, men som inspirationskilde i en vanskelig livssituation. Det er vigtigt for de unge at møde etniske minoritets voksne som velfungerende professionelle og ikke kun som arbejdsløse, marginaliserede medlemmer af samfundet«(singla 2000B, s. 259). Med de unges omtale af familieinddragelse drejes opmærksomheden mod det andet forslag.

8 Familieinddragelse Næsten alle de unge etniske minoritetsunge understreger, at inddragelse af familien var en positiv faktor i den hjælp, de fik fra systemet (Singla 2000B). Det er påfaldende, at i en evalueringsrapport om et krisecenter for unge (Holmegård Sørensen 1999), hvor en række forældre til de unge også blev interviewet, synes alle familierne, at der gik alt for lang tid, før de blev inddraget, hvilket medførte en følelse af at miste ansvar og blive klientgjort. Endvidere konkluderes:»det, at de holdes udenfor i så lang en periode, opleves af familierne som, at medarbejderne ikke ser dem som ressourcepersoner, man kan inddrage og samarbejde med, men som uvidende fremmedarbejdere «(ibid., s. 117). I den anden tidligere omtalte empiriske undersøgelse med fokus på klient perspektiv (Elsass 1995), påpeges familiens betydning på en indirekte måde. Disse forhold placeres under titlen»det ekstra-terapeutiske rum«, som skaber grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved terapiens indhold. Med udgangspunkt i udsagn om, at det er velkendt fra andre psykoterapeutiske undersøgelser, at klienterne er mere optaget af forhold, der ligger udenfor det terapeutiske rum end terapeuterne, illustreres:»ofte er det nogle meget konkrete forhold f.eks. dødsfald i familien, opløsning af ægteskaber, politiske forandringer i hjemlandet, som terapeuten ikke nævner«(elsass 1995, s. 152). Det er relevant, at inkludere forklaringer og løsninger på forskellen mellem klientens og terapeutens perspektiv. Det indebærer, at man inddrager klienten som med-forsker og selv bliver den udforskende i forhold til sine egne erfaringer og oplevelser (Elsass 1995). Endvidere drøftes grundlaget for et andet videnskabssyn og et metaperspektiv med udgangspunkt i et kritisk psykologisk studie af Dreier (1994). Det kan være frugtbart med et andet videnssyn, der inkluderer konteksten, er det væsentligt også at overskride de eurocentriske grænser i arbejdet med etniske minoritetsklienter. Ud fra min fortolkning viser de etniske minoritetsklienters betoning af familien i psykologisk intervention i disse empiriske undersøgelser deres egen opfattelse af den psykiske situation. Denne opfattelse afspejler større vægtning af interpersonelle relationer end de snævre intrapsykiske vægtninger i de fleste af de vestlige psykologiske interventionsformer (Tseng, 2000). Afstanden mellem klientens og den professionelles perspektiver fordrer en kritisk gennemgang af den psykologiske praksis med etniske minoriteter, som er præget af det tidligere omtalte Kipling syndrom. Syndromet indebærer, at vestlig/euro-americansk psykologi anvendes i det psykolo-

9 Psykosocial intervention etniske minoriteter og ligeværdighed 221 giske arbejde med etniske minoriteter, somme tider helt uden modifikationer, medens østlige/asiatiske psykologiske viden overses. Den asiatiske psykologi kendtegnes af en mere integreret tilgang uden adskillelse af religion, filosofi og psykologi, hvor der ikke er en skarp inddeling af det materielle og spirituelle, og afstand fra de reduktionistske dikotomier bl.a. individualistiske og kollektivistiske (Kao & Sinha, 1997, Misra, 2000). Jeg blev klar over ændringer, både på begrebsmæssige og på teoretiske niveauer i den psykologiske praksis, gennem min deltagelse i et seminar, der handlede om relationen mellem kultur og psykologiske processer i den internationale psykologiske konference (Singla 2000C), hvor kultur blev belyst som en væsentlig kontekstuel variabel i stedet for en af de bifaktorer der påvirker menneskelige psykologiske processer. 4. Vestlige/østlige/globale værdier Afslutningsvis vil jeg gøre rede for et forsøg på at overskride den vestlige/østlige polarisering og i stedet fokusere på visse globale, almene menneskelige værdier, med henblik på at tage hensyn til de etniske minoritetsklienters forslag om at inddrage familien i den psykosociale intervention. En af de globale værdier handler om gensidig afhængighed the interdependency of things (Marsella 1999, Singla 2000A) og har betydning for at forstå relationerne mellem forskellige familiemedlemmerne på tværs af køn og generationer. Sandsynligvis minder vores klienter os professionelle om denne globale værdi, når deres forslag handler om familieinddragelse eller deres kommentarer handler om»det ekstra terapeutiske rum«. Bør vi have mere brugerperspektiv ind i vores praksis? Er der plads til brugerperspektiv og de relevante ændringer i det psykologiske arbejde med klienterne især etniske minoritetsklienter i det moderne samfund, der prioriterer effektivitet? Skal der være et forsøg til at udvikle/videreudvikle psykosocial intervention, der giver plads til andre verdensbilleder og er ikke kun i overensstemmelse med majoritetens eget verdensbillede og værdisystem? Vi professionelle har et ansvar, såvel for at lytte til klienten som for at påvirke de samfundsmæssige fænomener som racediskrimination, der har negative konsekvenser for både minoritet og majoritet. Dermed kan vi være med til at ændre disse aspekter af konteksten for de etniske minoriteter i Danmark. Desuden har vi et ansvar for at videreudvikle en psykologisk praksis, som har plads til modifikationer, ikke kun inden for de vestlige teoretiske retninger men også for at inddrage psykologisk viden fra andre dele af verden bl.a. den asiatiske psykologi. Dermed skabes følelsen af

10 222 ligeværdighed hos de etniske minoriteter. Fokus på globale værdier, som overskrider de snævre opdelinger, er også vores ansvar. Med denne artikel er mit bidrag forhåbentligt et lille skridt i den ansvarsfulde retning. LITTERATUR ARENAS, J., SINGLA, R. (1995): Etnisk minoritetsungdom i Danmark psykosocial situation. Dansk psykologisk Forlag, København. BJØRNSTAD, HALL (2000):»We don t know what to do with cultural differences«. IN: UiB Magasinet university of Bergen Magazine Nr. 2. DEURZAN-SMITH, E.V. (1988): Eksistential counselling in practice. London: Sage. DREIER, O. (1994): Personal locations & perspectives psychological aspects of social practice in Psychological Yearbook, Vol. 1, p ELSASS, P. (1995): Torturoverleveren : psykoterapi af den traumatiserede flygtning. København: Gyldendal. HJULMAND, K. (1998): Modoverføring Psykoanalysens Askepot. Psyke & Logos (s ). HOUGAARD, E., DIDERICHSEN, B., NIELSEN, T. (red.) (1998): Psykoterapiens hovedtraditioner: en inføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienterer, kognitiv, systemorientet og integrativ psykoterapi. København: Dansk psykologisk forlag. HOUGAARD, E., ROSENBERG, N. (1998): Integrative Psykoterapi. IN: Hougaard, E., Diderichsen, B., Nielsen, T. (red.) Psykoterapiens hovedtraditioner: en inføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienterer, kognitiv, systemorientet og integrativ psykoterapi. København: Dansk psykologisk forlag. JACOBSEN, B. (1998): Eksistensens psykologi: en introduktion. København: Hans Reitzels forlag. KAO, H. & SINHA, D. (eds.) (1997): Asian Perspectives on Psychology. Sage: New Delhi. KAREEM, J., LITTLEWOOD, R. (edi.) (1992): Intercultural Therapy: themes, interpretations and practice. Oxford: Blackwell Scientific publications. KOFOED, R.L. (2001): Flygtninges retssikkerhed undermineres. Social Forskning nr.1. HELMS, J. (1995): An update of Helm s White & People of colour Identity Models. IN: Poterrrotto et al. (ed.) Handbook of Multicultural Counselling New Delhi, Sage publications. HUSSAIN, M., YLMAZ, F., O CONNOR, T. (1997): Medierne, minoriteterne og majoriteten en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark. København: Nævnet for etnisk ligestilling. HOLMEGÅRD SØRENSEN T. (1999): Døgnkontaktens arbejde med unge fra etniske minoritetsgrupper. Frederiksberg: Center for Forskning i Socialt Arbejde. LIGGAN, D., KAY, J. (1999): Race in the room : Issues in the Dynamic psychotherapy of African Americans. Transcultural Psychiatry June MAJOR, E.F. (1998): Utvikling av rasisme og fremmedhat i et historisk og psykologisk perspektiv Linjer, Oslo: Psykosocial senter for Flygtninge, Nr. 1. MARSELLA, A. (1999): Psychology and the»global- Community«A New Psychology for a new century. Invited keynote address to 27th Intraamerican congress of psychology Venezuela. MISRA, G. (2000): Culture and Self: Implications for Psychological Inquiry. Paper presented in 27th International Congress of Psychology, Stockholm.

11 Psykosocial intervention etniske minoriteter og ligeværdighed 223 MUNCK, E. (1998): Livsforståelse og etik i Psykoterapi. Psyke & Logos, (s ). Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (2001): Rapporten om Danmark. IN: Politiken (4. april). SCHIERUP, C. (1993): På kulturens slagmark: mindretal og størretal taler om Danmark Esbjerg: Sydjysk universitetsforlag. SINGLA, R. (1991):»Psykologisk rådgivning af unge indvandrere«. Rapport for Social Styrelsen. SINGLA, R. (1994): Psykologisk rådgivning og behandling af unge indvandrere, i: Berliner, P. (red.) Kulturmøde: Holdninger og Værdier, Dansk Psykologisk Forlag. SINGLA, R. (1997): Etnisk minoritetsungdom og psykologisk intervention, i: Arenas, J. (red.) Interkulturel Psykologi. Hans Reitzels Forlag. SINGLA, R. (1998): Østen og vesten Interkulturel Psykologi. Psykolog Nyt (12) 19. Juni. SINGLA, R. (2000A): Global Psykologi Lokale udfordringer og inspirationer. Psykolog Nyt (7) 7. April. SINGLA, R. (2000B): Youth Relationships and Ethnicity, A Social Psychological Study, Implications for Psychosocial Intervention, Ph.D. thesis, University of Copenhagen. SINGLA, R. (2000C): Meeting in Stockholm: An intercultural perspective. Psykolog Nyt (18) 6. oktober STAUNÆS, D. (1998): Transit liv: andre perspektiver på unge flygtninge. Copenhagen: Politisk revy TIRELI, U. (1999): Hverdagens erobring : etniske minoritetsunge i europæiske byer. København: Hans Reitzels forlag. THOMAS, L. (1992): Racism and Psychotherapy; Working with Racism in the Consulting Room: An Analytical View. IN: Kareem, J., Littlewood, R. (ed.) Intercultural Therapy: themes, interpretations and practice. Oxford: Blackwell Scientific publications. TSENG, W. (1999): Culture and Psychotherapy: Review and Practical guidelines. Transcultural Psychiatry (s ). WARHUUS, L., EGELUND, M., TRILLINGSGAARD, A. (1998): Systemorienteret Terapi. IN: Hougaard, E., Diderichsen, B., Nielsen, T. (red.) (1998) Psykoterapiens hovedtraditioner: inføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi København: Dansk psykologisk forlag.

Det. dobbelte. dobbelteoprør

Det. dobbelte. dobbelteoprør Etnicitet Af Rashmi Singla Det dobbelteoprør dobbelte dobbelte For et ungt menneske tilhørende en etnisk minoritet er det vigtigt at få lov at udvikle en identitet med mange dimensioner ikke kun en bindestregsidentitet.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Semester: Socialrådgiveruddannelsen, 3. semester. Efterår 2011

Semester: Socialrådgiveruddannelsen, 3. semester. Efterår 2011 Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Fagområde 2: Det psykologiske og psykiatriske fagområde Semester: Socialrådgiveruddannelsen,

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Minoritetsunge og den inkluderende psykosociale intervention

Minoritetsunge og den inkluderende psykosociale intervention Minoritetsunge og den inkluderende psykosociale intervention set i en bred kontekst. Rashmi Singla cand. psych., M.Sc., Ph.D. specialist i psykoterapi Adjunkt Institut for psykologi Roskilde Universitetscenter,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vaf Psykologi B Hanne Breuning

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

På tværs af kulturer. Elsass,

På tværs af kulturer. Elsass, På tværs af kulturer Kulturpsykologi er at kunne reflektere over forholdet mellem kulturerne, snarere end at have et konkret detailkendskab til den enkelte kultur. Elsass, 1995 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi

Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi Hvilken psykologi kommer i spil, når der skal laves om på noget på en arbejdsplads og hvordan kan

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Semester/årgang: Socialrådgiveruddannelsen, SOC 2008-3. semester, Hold X. Efteråret 2009

Semester/årgang: Socialrådgiveruddannelsen, SOC 2008-3. semester, Hold X. Efteråret 2009 august 2009 Kursets titel: Fagområde 2: Det psykologiske og psykiatriske fagområde Semester/årgang: Socialrådgiveruddannelsen, SOC 2008-3. semester, Hold X. Efteråret 2009 Undervisere: Psykologi: Gitte

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

BØRN. cerebral parese

BØRN. cerebral parese BØRN Selvaccept og anerkendelse Børn med CP er vant til at adskille sig fra andre børn med hensyn til fysisk formåen. I det umiddelbare møde med barnet med CP vil det ofte være denne del af barnets personligmed

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Den fremmede, byen og nationen

Den fremmede, byen og nationen Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

begrebskatalog drop diskrimination

begrebskatalog drop diskrimination begrebskatalog drop diskrimination 1 begrebskatalog 3 indhold Introduktion 6 Diskrimination (direkte og indirekte) Instruktion til diskrimination Chikane, Multipel diskrimination Racediskrimination Institutionel

Læs mere

Psykoterapi og erkendelse

Psykoterapi og erkendelse Psykoterapi og erkendelse Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere og klinikere. Foreløbig er udkommet:

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Together for human rights

Together for human rights UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER Et 10-punktskatalog Together for human rights Slovenska utečenecká rada neziskovč organizácia Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation

Læs mere