Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014

Transkript

1 side 1 Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning Århus, April 2014 Lene Iversholt University College Lillebælt

2 side 2 Hvorfor udvikle og forandre? Hvad motiverer os? Hvordan udvikle og forandre? Bl.a. i videreudvikling af fagligheden kan vi gøre en forandring. Faglighed er også, at turde stille sig på usikker grund at reflektere og rejse spørgsmål ved plejer.

3 side 3 Inklusion - Et skifte i grundsyn og læringssyn Hvad betyder det helt konkret for den daglige praksis? Og hvordan får vi det nye grundsyn til at afspejle sig i vores handlinger?

4 side 4 Inklusion = erkendelse af eksklusion Inklusion er en proces, der skal bidrage til at minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børn og unges liv. Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion Bent Madsen Eksklusionsprocesser er vilkår på alle niveauer i vores samfund. Enhver pædagogisk praksis både inkluderer og ekskluderer. Dvs. at det er ikke spørgsmålet OM der finder eksklusionsprocesser sted, men HVORDAN de ser ud hos os.

5 side 5 Inklusion er for alle børn og ikke kun for særligt udsatte Inklusion er ikke bare en metode til at løse problemer i forhold til enkelte udsatte børn. Det er et begreb, der tager afsæt i almenpædagogikken og dermed tilstræber at bane veje for alle børns deltagelse i betydningsfulde fællesskaber og relationer i almene fællesskaber. Inklusion skal således forene bestræbelserne på at tage udgangspunkt i alle børns særlige forudsætninger, så deres udviklingspotentialer kan realiseres i almene fællesskaber med den særlige støtte, der er nødvendig, når børn kommer i vanskelige situationer. (Bent Madsen, 2009:32)

6 side 6 Deltagelsesbegrebet er centralt - inklusion gennem deltagelse Inklusion handler om at udvikle pædagogisk praksis og udvide børns og forældres deltagelsesmuligheder i fællesskaber At høre til At blive inddraget og være med At bidrage og tage aktiv del

7 side 7 Inklusionsbegrebet er forskellig fra rummelighedsbegrebet Rummelighed: At medregne, at indbefatte nogen, at omfatte det hele Denne definition kan lægge op til, at bare vi er tilstede i rummet, så er vi rummet, men vi er ikke inkluderet

8 side 8 Inklusion og barneperspektivet Inkluderende pædagogik er, at vi øger børns mulighed for deltagelse i de arenaer, hvor livschancer fordeles Der er forskel på at føle sig: Ekskluderet - tålt - neutral - betydningsfuld Alle har brug for at føle sig betydningsfulde i fællesskaber

9 side 9 Inkluderende grundsyn Et skifte i grundsyn fra at fokusere på det udsatte barn, til et fokus på, at vi har børn der befinder sig i udsatte positioner. Et fokus på konteksten omkring barnet på miljø og på samspilsprocesser At flytte fokus fra barnets udvikling til fokus på børns og fællesskabers udvikling. At fremme alle børns muligheder for deltagelse i forskellige typer af fællesskaber, der matcher mangfoldigheden.

10 Inkluderende læringsmiljøer: Et fokus på konteksten omkring børn - på samspilsprocesser, børnefællesskaber, organiseringer og samarbejdsformer osv.. Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Det enkelte barns lærings- og deltagelsesmuligheder Børnemiljø Børns adgang til børnefællesskaber Faglighed Børnesyn, Læringssyn og voksen/barn relationen

11 Odense Kommune Socialt ekskluderende eller inkluderende fællesskaber. Social inklusion bliver mødt med, at man forstår det som en udvidelse af almenpædagogikken, som rummelighed og som integration og tilpasning. (Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) (nvie.dk). Det socialt ekskluderende fællesskab Det socialt inkluderende fællesskab sekregering Integration? v/carsten Pedersen 11

12 Integration kontra inklusion Integration: Normalisering (ensartethed) Forskellighed som problem Individet skal forandre sig Individet tilpasser sig Osv Inklusion mangfoldighed, forskellighed forskellighed som ressource miljøet skal forandre sig Miljøet tilpasser sig osv

13 side 13 Summepause: Giv din sidemand et eksempel på en inkluderende situation / forløb, hvor du oplevede at dit sprogarbejde lykkedes!

14 side 14 Erfaringer med samarbejde, organiseringer og inkluderende læringsmiljøer.

15 side 15 Erfaringer: Fra mit udviklings- og konsulentarbejde i daginstitutioner i Odense kommune Metode: Innovationsforskning - Observationer på 24 stuer / huse - Procesforløb med udvikling af praksis og udvikling af refleksionsværktøj til analyse og forståelse af praksis - Erfaringsopsamling gennem nye observationer, interviews og fortællinger fra praksis

16 side 16 Analytisk blik: På det der sker omkring børn, fx: se på voksnes tilgange se på samarbejdsformer se på organiseringer se på hvordan fællesskaber dannes, støttes og videreudvikles Vi kunne have sat fokus på de fællesskaber, der opstår mellem børnene i de frie rum Vi valgte at fokusere på de organiserede fællesskaber altså de stunder, hvor voksne tager ansvaret for at sammensætte og rammesætte fællesskaber.

17 side 17 Pædagogiske læreplaner på flere niveauer: overordnede læreplaner = fokus på aktiviteter for alle børn Konkrete og dynamiske Læreplaner= fokus på læreprocesser - for mindre eller større børnefællesskaber

18 side 18 Derfor blev pejlemærket i undersøgelsen: Hvordan arbejdes der med sammensætning af børnefællesskaber? Underspørgsmål: Hvordan var mulighederne for at arbejde dynamisk og med konkrete målsætninger for børn? Hvordan var mulighederne for at arbejde i længere procesforløb med børn?

19 side 19 Vi så bl.a. følgende tendens: At nogle af de bevidst sammensatte fællesskaber ikke opleves særlig fleksible i sin sammensætning (gul, rød og grøn stue) At andre bevidst sammensatte fællesskaber ofte mindre grupper - dannes og opløses igen ret hurtigt. Fx en sproggr. Om tirsdagen en storegruppe om onsdagen osv At måden der organiseres fællesskaber på kan være meget komplekse, tidskrævende, og for nogle børn også lidt uoverskuelige.

20 side 20 Eksempler på organiseringer der eksperimenteres med ny praksis lille gruppe ud store grupper læringsgrupper af store gruppe i alle aktiviteter for alle børn

21 side 21 Om organiserede læringsfællesskaber bevidste sammensatte fællesskaber Målet er at skabe rum til at arbejde systematisk og målrettet med de aktuelle behov for udvikling og læring, der er i børnegruppen. Målet er også, at børn kan være i længere procesforløb. Grupperne justeres tidsmæssigt ud fra de mål vi har sat os og ud fra barneperspektivet. På den ene side ikke for sporadiske og hurtigopløsende og på den anden side ikke for faste. Nogle kalder det at grupperne er fleksible og samtidig træge. Et vigtigt blik: organiseringen af grupperne bør være synlige for børnene

22 side 22 Flere tendenser om samarbejdet: -At aktiviteter ofte foregår samtidig for alle børn i stuen/ og for alle stuer i huset. Det skaber ventetider, trængsel, køer i overgangsstunder. - At voksne hjælper hinanden så voksne i perioder ad dagen er i gang med samme type opgaver - samtidig. fx at mange voksne på bestemte tidspunkter er i gang med praktiske opgaver - At voksne har tendens til at blive i sin aftalte base, også i stunder, hvor der er fri tid for børnene, og hvor børnene bevæger sig meget rundt i huset. Det gav anledning til udvikling af refleksionsværktøj

23 side 23 Refleksionsværktøj med 2 fokus: Voksnes positioneringer, og voksnes roller- og opgavefordelinger 1. voksnes forskellige positioneringer og fordelinger i rum 2. Den pædagogiske metode, dvs den måde den vokse er tilstede og intervenere på. - overbliksvoksen - fordybelsesvoksen på en børnegruppe - fordybelsesvoksen på en aktivitet - praktisk voksen

24 Et eksempel nye rytme for dagen Hvor personalet eksperimenterer med nye positioneringer, rolle- og opgavefordelinger samt med den daglige rytme. Vi har i dag prøvet at have flydende spisning, hvor alle børn spiser i samme rum, men de gør det på skift i tidsrummet fra kl Personalet var positioneret på storstuen, på legepladsen, i garderoberne, badeværelset og side 24 Hvor ved børnene der spiste. Vi manglede i dag 3 personaler - alligevel har vi alle oplevelsen af, at vi i dag har gjort noget helt usædvanligt, som er lykkedes ud og over al forventning. Børnene fik spist som de var klar til det, på storstuen blev der leget færdig uden afbrydelser fra voksne, på legepladsen blev der ligeledes leget, og i al ro og mag kom børnene sivende ind når de var sultne. Garderoberne var på intet tidspunkt overfyldte og det var glade og tilfredse børn der fik spist som det passede dem bedst. Vi var alle færdige og klar til at gå til pause 10 min. inden vi normalt er klar og vi havde stort set ingen konflikter med børnene.

25 side 25 Et eksempel fælles spiserum- med fleksible spisetider Nu arbejder vi meget struktureret med den der rollefordeling medoverblik, fordybelse og praktisk voksen, og det gør, at vi er nærværende over for børnene, og at børnene får mere opmærksomhed når vi fordeler os på den her måde, for så er det barneperspektivet der hele tiden er i fokus. Vi har også mange flere aktiviteter nu, for førhen var der jo 3 personaler der stod ude i køkkenet og skar frugt til hver deres stue, og så kørte de med hver deres lille rullevogn. Der er heller ikke 3 gange oprydning efter maden. Førhen kom vi aldrig i gang med en aktivitet om eftermiddagen, for der var 2 voksne på hver vuggestue til de her 11 børn, så det hele handlede om at komme til at spise og få ryddet op. Det her nye system frigiver nogle voksne som så kan være fordybet i aktivitet.

26 side 26 Hele dagen er vigtige læringsrum Der er forskellige læringsrum gennem en dag Der er en tendens til i nogle børnehuse, at nogle læringsrum har højprioritet og andre lavprioritet. Vigtigt at se, hvordan eget børnehus har prioriteret den procentmæssige fordeling af læringsrum

27 side 27 Forskellige læringsrum for børn som alle kræver noget forskelligt fra voksne. Eks. 4 typer læringsrum: 1. læringsrum : Fokus på målrettede organiserede læringsgrupper hvor voksne tager ansvar for at sammensætte fællesskaber 2. læringsrum : Fokus på rum til de friere lege- og læreprocesser - og med tilgængelige voksne. 3. læringsrum : Fokus på målrettede læringsaktiviteter som tilbud og trækplaster og hvor børn selv vælger fællesskaber 4. Læringsrum : Fokus på alle små og store hverdags-læreprocesser

28 side 28 Evt. Summepause med din sidemand Ser du nye ideer eller uudnyttede muligheder ift. egen organisering, på baggrund af det, du lige har hørt? Ser du eksempler fra egen praksis, hvor organiseringen bestemmer pædagogikken? eller omvendt?

29 side 29 Betydningen af børnehusets rammer og indretning - og mulighederne for positioneringer Der er meget forskellige betingelser og forskellige muligheder for, at have overblik over husets læringsrum Nogle kvadratmetre er overbelastede andre udbyttes ikke nok.

30 side 30 Betydningen af de fysiske rum og mulighederne for positioneringer Et eksempel på nye Positioneringer fællesrum stue stue stue

31 side 31

32 side 32

33 side 33 Ex på typer af læringsmiljøer - læringsrum: En typisk brainstormliste fra et børnehus Bordaktiviteter tegne, male, spil, puslespil, perler, værksted Konstruktionslege biler, lego, tog, klodser m.m. Afslapningsmiljøer hvile, læse, I-pad, m.m. Familietemaer dukker, køkken, butik m.m. Eventyr, fantasi klæde ud, drama, spejle, dans, musik m.m. Sprog, motorik, logisk matematisk m.m. - har sit eget miljø og er samtidig indtænkt i de andre læringsrum

34 side 34 Betydningen af den konkrete fysiske indretning

35 side 35 En nødvendig erkendelse: Undervejs i vores undersøgelse fremstår det mere og mere klart for os, at den fysiske indretning af stuer og børnehuse ikke i tilstrækkelig grad understøtter den inkluderende tænkning. Og flere steder er indretningen en direkte hindring for pædagogikken. Det er især muligheden for udvikling i mindre og forskelligartede fællesskaber, der har vanskelige kår Der mangler Rum i rummene

36 side 36 Et eksempel hvor rummet lagde op til 2 typer af aktiviteter, som børn i udsatte positioner havde vanskeligt ved at finde ind i Stuen var indrettet så den primært lagde op til to typer af aktiviteter disse aktiviteter havde et par drenge vanskeligt ved at finde ind i. Der er mange måder at være med på, når indretning understøtter det. Men indretningen kan også være en hindring for inklusion

37 side 37 Det vi bl.a. så var : At borde fylder meget, og lægger beslag på en stor del af kvadratmetrene. At voksne mere eller mindre bevidst signaler, at lege og aktiviteter foregår ved borde At en stor del af legetøj og materialer er samlet på en eller flere store reoler ofte lidt overbelastede reoler At en del legetøj ikke er i børnehøjde, så børn skal have hjælp fra voksne At rum er indrettet så de lægger op til 2 til 3 større fælles legeaktiviteter hvilket afføder, at mange børn er med i de samme lege. At indretningen gør at der kommer særlig overbelastning på nogle bestemte kvadratmetre

38 side 38

39 side 39

40 side 40

41 side 41

42 side 42 Et eksempel Vi startede med at personalet gik rundt og kikkede på huset i børnehøjde. De kom tilbage og sagde: Det hele er ens, der er borde over alt, og vi har 3 fuldstændig identiske stuer. Og ting stod i voksenhøjde. Både en masse af legetøjet, men også en masse andet voksen-materialer, det virkede egentlig rodet. Vi syntes pludselig, at vores hus slet ikke var indrettet efter børnene. Så vi gik i gang med at få rodet væk, få tingene ned i børnehøjde, og nytænke husets rum og indretning ud fra nogle forskellige typer af læringsrum. Vi ville ikke længere have 3 stuer med samme legekøkken og 3 stuer med de samme biler. Det gav ikke noget forskelligt til børnene, og man bruger også pengene rigtig dårligt, hvis man køber det samme.

43 side 43 Succeskriterier: At give et bud på udvikling af nye rammer, der kan være medvirkende til: At læringsmiljøet i højere grad understøtter den pædagogiske vision og de pædagogiske grundsyn. At færre børn befinder sig i udsatte positioner på grund af mangelfulde lærings- og udviklingsmiljøer. At læringsmiljøet i højere grad støtter børns motivation, inspiration og medinddragelse At børn får øget mulighed for at udvikle sig i forhold til forskellige og differentierede læringsmiljøer, bl.a. rum i rummet

44 side 44 Et bud: Skab flere læringsrum i rummet Det er især muligheden for udvikling i mindre og forskelligartede fællesskaber, der har vanskelige kår Derfor skal der være mulighed for at børn kan opleve sig med og være med på forskellige måder. Derfor skal rummet byde ind med forskellige læringsrum og ikke kun lægge op til, at alle skal den samme aktivitet.

45 side 45

46 side 46

47 side 47

48 side 48

49 side 49

50 side 50

51 side 51 Succeskriteriernes 3 overordnede fokus: Medskabende Legetøj er sammen med legemiljø Legetøj er tilgængelige i børnehøjde Rummet er indbydende, inspirerende og æstetisk Rummet er overskueligt og tydeligt Differentierede: Flere mindre legemiljøer understøtter børns forskellighed (dog uden at man vil for meget med rummet) Foranderlige: I forhold til dagens forskellige gruppestørrelser og aktiviteter I forhold til at støtte progressionen i børns læring

52 side 52 Et bud: Legetøjets tilgængelighed skal være i 3 niveauer: 1. Det som børn selv kan nå 2. Det som de kan se, men som voksne hjælper med at få ned 3. Depot og lager skal være et andet sted. (Dette sidste står ofte også i rummet og fylder, og er med til at mindske overskuelighed, æstetik m.m.

53 side 53 Et bud: Medskabende miljøer må stille krav til tre fysiske elementer i rummet: 1. grundelementer: Møbler, redskaber og legetøj 2. Inspiration og råstof : Billeder, kastanjer, papir, og andet materiale 3. Det børn skaber og tilføjer: Tegninger, fabrikationer, legetøj m.m.

54 side 54

55 side 55

56 Lidt opsamling Medskabende For børn MED børn AF børn Visuelt nemt at aflæse Usynlige rum i rum Synlige rum i rum Inspirerende og indbydende Praktisk Æstetisk

57 side 57 Overordnet rumstrategi om at skabe rum i rummet: Meget fri gulvplads uden at rummet virke tomt Afgrænsede rum i rummet Sted til fordybelse og koncentration Sted til dialog Sted til bevægelse og kreativitet Sted til det børn skaber

58 side 58 Evt. Afrunding Der afrundes ved at hver medarbejder skriver egen ideliste til mulige små og store eksperimenter om udvikling af læringsmiljøer der støtter børns trivsel, læring og sproglige udvikling. God fornøjelse med den videre udvikling i Institutionerne