SISO Statusrapport for videnscenterfunktionen for seksuelt misbrugte børn. UFC Børn og Familier, Aabenraa

Transkript

1 SISO Statusrapport for videnscenterfunktionen for seksuelt misbrugte børn UFC Børn og Familier, Aabenraa

2 Indholdsfortegnelse 1. Vidensopsamling...5 Kommunerne...5 Amterne...14 Andre instanser Samarbejde og koordinering Rådgivning og formidling af viden Samlet årlig rapportering Aktiviteter i øvrigt Planlagte aktiviteter Perspektiver for arbejdet i SISO de kommende år Personale og økonomi

3 Statusrapport for videnscenterfunktionen for seksuelt misbrugte børn UFC Børn og Familier, Aabenraa Rapporten er udarbejdet under henvisning til bevillingsskrivelse af 2. april 2001 fra Den Sociale Sikringsstyrelse, samt notat af 29.november 2000 fra Socialministeriet, Børn, unge og familie, 6.kt. Videnscenterfunktionen benævnes SISO, Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn. Opgavebeskrivelse: 1. Der skal med udgangspunkt i primært det sociale virksomhedsområde ske vidensopsamling vedr. problemstillingen seksuelt misbrugte børn. 2. Udviklingscentret skal med udgangspunkt primært i det sociale virksomhedsområde medvirke til et samarbejde om og koordinering af allerede iværksatte initiativer samt medvirke til udvikling af området. 3. Centret skal rådgive myndigheder m.fl., herunder amter og kommuner, i anliggender om seksuelt misbrugte børn. 4. Centret skal årligt udgive en rapport om centrets aktiviteter på området. 5. Centret er herudover ansvarlig for en samlet årlig rapportering om den nationale aktivitet på området. Rapporteringen sker i et samarbejde med Juliane Marie Centret. Udover den oprindelige opgavebeskrivelse har UFC Børn og Familier baseret videnscenterfunktionen på uddybende faglige overvejelser, der skriftligt er fremlagt for Socialministeriet i marts måned 2001, samt mundtligt fremlagt på konferencen den 2. marts Der blev tager udgangspunkt i vidensopsamling i det sociale virksomhedsområde ud fra to overordnede indfaldsvinkler: at få mere viden om, hvad der udgør de personlige, faglige og organisatoriske barrierer i forhold til at konkretisere og realisere en forstærket indsats at identificere de former for viden, der har vist sig hensigtsmæssige og virksomme i forhold til at nedbryde barrierer Overordnet har arbejdet i videnscenterfunktionen i det forløbne år derfor først og fremmest stilet mod en tilvejebringelse af de faglige erfaringsnetværk, der kan bidrage med denne viden. Det organisatoriske niveau er blevet belyst via undersøgelser i kommuner og amtskommuner. 3

4 Materialet fra undersøgelserne vil udgøre det primære grundlag for at inddrage de faglige og personlige niveauer i den forestående vidensopsamling og formidling. Såvel i forarbejdet som i det forløbne års vidensopsamling har det været klargjort, at sociale indsatser er nødvendige både som forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og som egentlige initiativer, når der er mistanke eller viden om overgreb. Desuden er der behov for at rette opmærksomheden mod indsatser for børn og familier, efter at eventuelle overgreb har fundet sted. I samarbejdet med Team for Seksuelt Misbrugte Børn, Rigshospitalet, har der været enighed om, at de samlede erfaringer bør belyses i forhold til såvel førindsatser og underindsatser, som efterindsatser. Det vil på den baggrund være én af videnscentrenes væsentlige opgaver for det kommende år, at analysere indhentede erfaringer i forhold til indsatsernes art og betydning i det samlede forløb. Det vil yderligere være væsentligt at påpege udviklingsmuligheder i forhold til allerede eksisterende indsatstyper - samt modeller for nye. Udover de aktiviteter, der er beskrevet i de følgende afsnit af rapporten, har det forløbne år været præget af nødvendige interne drøftelser og faglig afklaring. Internt har det således været væsentligt at etablere - en generel viden, fx via litteratur og offentlig debat, i forhold til det overordnede tema: seksuelle overgreb mod børn - en afgrænsning af temaer for videnscenterfunktionen i forhold til de øvrige nationale aktiviteter. Sådanne afklarende drøftelser vil naturligvis løbende skulle finde sted. Det er dog indtrykket fra samarbejdet omkring de aktiviteter, der efterfølgende omtales, at SISO s indfaldsvinkler til at opsamle og formidle viden om sociale indsatser mod seksuelle overgreb mod børn, i det forløbne år har ramt nogle centrale problemstillinger. De metoder, der fra vores side er valgt og afprøvet indtil nu, er der på den baggrund truffet beslutning om at fortsætte og videreudvikle. Vekslingen mellem anvendelse af kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, inddragelse af tematiseret materiale fra enkeltinterview og focusgrupper i kommunalt og amtskommunalt regi, samt forskningsbaseret viden fra samarbejdsparter på området vil således fortsat være hovedindhold i den vidensopsamling og vidensformidling, der forestår. Ikke mindst de konkrete kontakter til praksisfeltet bør sikre, at mål og aktiviteter i videnscenterfunktionen er i overensstemmelse med de reelle behov der er hos børn og familier, der rammes af seksuelle overgreb, samt fagpersonerne, der forventes at yde den nødvendige hjælp og støtte. I det følgende afrapporteres SISO s aktiviteter udfra de fem hovedpunkter i opgavebeskrivelsen. Afslutningsvis uddrages de perspektiver for de kommende år, der på nuværende tidspunkt tegner sig af erfaringsmaterialet. 4

5 1. Vidensopsamling Kommunerne Eftersom det primært er en kommunal opgave at organisere og foretage sagsbehandlingen af sager, der involverer seksuelt misbrug af børn vil kommunerne udgøre det primære vidensforum. Vidensindsamlingen fra kommuner og amter er internt i SISO planlagt i tre faser. Fase 1: Fase 2: Fase 3: Spørgeskema undersøgelse om kommunernes indsats. Oprettelse af database over kommunale kontaktpersoner Interviews, netværksgruppemøder og fokusgruppemøder. Case - analyser. De tre faser sikrer en udvikling i retning af fordybelse inden for den kommunale viden på området og en gradvis opprioritering i forløbet af den meget praksisnære vidensform. Et vigtigt aspekt ved den valgte vidensindsamlings metode er netværksdannelsen. Der vil blive etableret videns- og erfaringsnetværk blandt de forskellige aktører inden for området. Den konkrete kontakt til en lang række nøglepersoner, som vi på baggrund af undersøgelsen i kommunerne har etableret, vil være grundlaget for dette arbejde. En meget betydelig del af vores indsats det første år har derfor været at etablere og udbygge kontakter til kommuner. Spørgeskemaundersøgelse Som et led i SISOs opgave med at indsamle, bearbejde og formidle viden og erfaringer fra det kommunale praksisfelt foretog vi i efteråret 2001 en undersøgelse af kommunernes indsats i forhold til sager, der involverer seksuelle overgreb mod børn. Undersøgelsen blev iværksat, fordi vi som udgangspunkt for vores videre arbejde ønskede at få kortlagt, hvordan kommunerne i store træk forholder sig til sager, der involverer problemstillingen seksuelt misbrug af børn. Undersøgelsen skulle umiddelbart besvare spørgsmål om hvor mange kommuner der har sager der vedrører hhv. mistanke og konkret viden om seksuelt misbrug af børn i hvor stor udstrækning kommunerne har gjort særlige tiltag i fht. håndteringen af sager, der involverer seksuelt misbrug af børn hvori disse eventuelle tiltag består 5

6 hvor kommunerne ellers henter special viden på området hvorvidt kommunerne har adgang til juridisk bistand hvilken form for juridisk bistand kommunerne i givet fald benytter sig af hvorvidt kommunerne har udarbejdet særlige vejledninger/instrukser vedr. seksuelle overgreb mod børn hvorvidt kommunerne udviser interesse for at indgå i en vidensindsamlingsproces tilkendegivet ved at man påfører en navngiven person i slutningen af spørgeskemaet Undersøgelsen er foretaget som en mindre spørgeskemaundersøgelse og giver som sådan et kvantitativt indblik i kommunernes organisering på området. 172 besvarelser indgår i kortlægningen, hvilket giver en svarprocent på ca. 63%. Hovedresultater Kortlægningen viser, at næsten alle kommuner (99 %) har modtaget underretninger vedr. mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Godt ¾ (77 %) har modtaget underretninger vedr. konkret viden om seksuelt overgreb mod et barn. Lidt under halvdelen af kommunerne (47 %) har gjort et eller flere særlige tiltag i fht. arbejdet med sager, der vedr. seksuelle overgreb mod børn. Det fremgår af undersøgelsen, at jo større kommunen er jo større er sandsynligheden for, at der er gjort tiltag på området (se tabel 1 og 2). Tabel 1: Kommuner hvor der er gjort særlige tiltag i forhold til arbejdet med sager vedr. seksuelle overgreb mod børn/unge sg=172 antal procent Ja til særlige tiltag 81 47,1 Nej til særlige tiltag 91 52,9 ialt

7 Fordelt på kommunestørrelsen fordeler svarene sig som det fremgår af tabel 2: Tabel 2: Kommuner hvor der er gjort særlige tiltag i forhold til arbejdet med sager vedr. seksuelle overgreb mod børn/unge fordelt på kommunestørrelse sg=172 antal procent op til indbyggere Ja 30 37,5% nej 50 62,5 total til ja 29 44,6 nej 36 55,4 total til ja nej 3 20 total til ja 10 83,3 nej 2 16,7 total ialt Blandt de kommuner der har gjort tiltag på området har godt og vel 1/3 etableret et team, 1/3 et beredskab mens lidt færre har etableret et samråd. Nogle kommuner har både etableret team og/eller beredskab/samråd. En hel del af kommunerne har anført at de har gjort andre tiltag. Blandt disse andre tiltag nævnes hyppigst: Samarbejde med politiet/ssp Efteruddannelse/kurser/temadage Samarbejde med Amtet Nedsættelse af arbejdsgruppe Udarbejdelse af procedure/handlingsplan 7

8 Lidt over halvdelen af kommunerne (53 %) angiver, at de ikke har gjort målrettede særlige tiltag på området. Disse kommuner peger imidlertid på en række andre muligheder, som de benytter sig af i fht. at få/hente specialviden på området. Her nævnes hyppigst: samarbejde med amtet (Børne- og ungerådgivning, særligt team, koordinationsgruppe, konsulent bistand som de hyppigste) privatpraktiserende psykologer PPR familiecenter sygehus politiet kommunens generelle beredskab på området Knap ¾ (72 %) af kommunerne angiver, at de har adgang til juridisk bistand i sager der vedrører (mistanke om) seksuelle overgreb mod børn. Knap ¼ (23 %) af kommunerne har udarbejdet skriftlige vejledninger/instrukser vedr. (mistanke om) seksuelle overgreb mod børn. I de mindste kommuner har kun et fåtal af kommunerne udarbejdet vejledninger/instrukser, mens det er langt mere udbredt i de mellemstore og største kommuner. Undersøgelsen viser endvidere at den kommunale indsats på området mange steder er under opbygning. Det fremgår også, at der er forskel på, hvordan kommunerne betegner deres indsats (beredskab, team, samråd). Samarbejdsindsatsen omkring disse er under alle omstændigheder præget af stor spændvidde. Indsatsen involverer aktører fra en række forskellige sektorer og faggrupper og en nærmere beskrivelse af kommunernes forskellige måder at koordinere og organisere indsatsen på vil være relevant. Især ser det ud til at kommunernes samarbejde med Amterne er relevant at få beskrevet nærmere. Nogle kommuner har etableret et fast formelt samarbejde med amterne, mens andre praktiserer en mere uformel samarbejdsform. Kortlægningen bekræfter med andre ord, at det også fremover vil være vigtigt at sætte fokus på kommunernes sociale indsats i forhold til seksuelt misbrug af børn. Praktisk talt alle kommuner støder fra tid til anden ind i problemstillingen omkring seksuelle overgreb mod børn. Kommunerne har en fremtrædende rolle og et stort ansvar - i koordineringen og organiseringen af indsatsen i disse sager. Det vil være relevant at få belyst omfanget, karakteren og kvaliteten af samarbejdet mellem eksempelvis kommunerne og amternes rådgivnings- og behandlingstilbud. Ligesom det vil være relevant at få yderligere præciseret og kvalificeret indholdet, barriererne og mulighederne i de forskellige kommunale indsatser og tiltag. På den måde blive det muligt at samle og overføre vigtig viden og erfaringer fra det lokale kommunale plan til det mere generelle nationale plan. Analyse af bilagsmateriale fra kommuner Der er i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen indsendt bilag fra i alt 32 kommuner. Dette materiale er vi i færd med at analysere ud fra foreløbig fem hovedindfaldsvinkler: 8

9 Art og omfang Hovedtema Undertemaer Målgruppe Informationsniveau/sprog Materialet viser, at de overvejelser, der i de enkelte kommuner har ført til udarbejdelse af et skriftligt materiale, har en række fælleselementer, men samtidig kan materialet tolkes som udtryk for forskelle i opfattelsen af, hvad der er behov for, for at optimere indsatsen. Det skriftlige materiale er på nuværende tidspunkt ikke færdiganalyseret, men antyder alene i udformningen nogle bagvedliggende forskelle i overvejelser. Et eksempel på, hvordan ovennævnte indfaldsvinkler er tænkt som udgangspunkter for et videre arbejde med at indkredse den kommunale virksomheds faglige overvejelser vedr. indsatser ved seksuelle overgreb mod børn, er analysens registrering af art og omfang. De oftest anvendte betegnelser for det udarbejdede materiale er: - Beredskabsplan - Retningslinier - Instruks - Handleplan - Forretningsgang - Håndbog - Notat - Manual Andre udtryk kan være: - Folder - Pjece - Vejledning - Fagligt kompendium Selvom der i disse kategorier selvsagt ofte er et sammenfaldende indhold, har vi fundet det interessant at focusere på, om kommunerne bevidst vægter henholdsvis et handleorienteret indhold eller et fagligt reflekterende indhold i forhold til emner vedr. seksuelle overgreb mod børn. Materialet kan som sådan ikke anses som svar på det spørgsmål, men på baggrund af bilagsmaterialet har vi fået mulighed for dels at spørge mere ind til de enkelte kommuners bagvedliggende overvejelser, dels at trække temaerne ind i netværksgrupper, der på nuværende tidspunkt ønsker at udarbejde materiale. Herudover vil det være relevant at stille spørgsmål til faggrupper, der har gjort brug af materiale med forskellig udformning. Det vil være af interesse at belyse, om og i hvilke situationer, der er behov for en kortfattet instruks eller et mere uddybende fagligt kompendium, for at nævne eksempler fra de nævnte kategorier. 9

10 Dele af analysen er indgået i drøftelser med kommuner, der er i færd med at udarbejde materiale til vejledning for frontpersonale i praksisfeltet, samt personale i forvaltningen /PPR. På den baggrund er det indtrykket, at materialet vil kunne anvendes i den generelle rådgivning og formidling af erfaringer til kommunerne, som videnscenterfunktionen jf. opgavebeskrivelsen skal varetage. Et andet eksempel er indfaldsvinklen, der er anlagt ved at se på bilagsmaterialets hovedtema. Her rejses bl.a spørgsmålet om, hvorvidt seksuelle overgreb mod børn primært vurderes særskilt eller som del af et generelt omsorgssvigt. Der er også her tale om, at det konkrete medsendte materiale giver mulighed for, ved henvendelse til den angivne kontaktperson, at søge yderligere informationer om kommunens forudgående overvejelser. På samme måde kan materialets omfattende indhold af undertemaer give stof til en række videre overvejelser i vidensindsamlingen. Temaerne vedrører såvel børn og forældre som ansatte, og hermed både behandlingsmæssige og juridiske problemstillinger. Den indfaldsvinkel, der focuserer på hvilke faglige målgrupper materialet retter sig mod, udgør yderligere et felt med mange muligheder for yderligere vidensopsamling. Selve kommuneundersøgelsen med den tilknyttede registrering og analyse af bilagsmateriale er sammen med mulighederne for interview, individuelt og i grupper, fortsat omdrejningspunktet for det videre arbejde. I arbejdet med den begrebsafklaring, der er nødvendig for at udarbejde klare retningslinier, afdækkes erfaringsmæssigt en række nødvendige spørgsmål; såvel faglige og organisatoriske som holdningsmæssige spørgsmål. Det er sådanne diskussioner SISO ønsker at få indblik i via netværksgrupperne. Kvalitativ vidensindsamling Som et led i vidensindsamlingen er der i løbet af det forgangne år foretaget en række kvalitative interviews. Interviewene har fungeret som vejledende i fht. temaer for den videre vidensindsamling og denne arbejdsmetode forventer vi at anvende fortløbende. De allerede indhentede interview har desuden været pilot-interview i fht. udarbejdelse af en endelig interviewguide. Vi har eksempelvis interviewet sagsbehandlere/afdelingsledere ansat i kommuner. Det overordnede formål med disse interviews har været at se på, hvordan socialarbejdere forholder sig, når de bliver involveret i en sag, der vedrører (mistanken om) seksuelt misbrug af børn. - Hvordan tænker og handler de i forhold til spørgsmålet/situationen. - Hvordan går de frem, når de har en sag. - Hvordan tolker de hændelser og beretninger og observationer. - Hvordan fører disse tolkninger dem frem til enten at sandsynliggøre eller usandsynliggøre muligheden for overgreb. - Hvad er baggrunden og forudsætningerne for deres måder at tænke og handle på? 10

11 Tabuforestillinger, myter, fordomme, evt. manglende viden og erkendelse af, at seksuelle overgreb mod børn finder sted præger formentlig også arbejdet i de kommunale forvaltninger. Overordnet set handler spørgsmålene blandt flere andre - også om hvordan kontekst/ kultur skaber rammerne for socialarbejderes handlinger. Og altså konkret om hvordan den sociale forvaltnings kultur skaber rammerne for indsatsen mod seksuelle overgreb mod børn. I interviewene kommer vi ind på både organisatoriske, faglige og personlige overvejelser og barrierer. Interviewene er efterfølgende blevet udskrevet og analyseret. De interviewede har givet udtryk for, at det har været lærerigt og befordrende for refleksion over egen praksis at deltage i og efterfølgende genlæse interviewet. Denne form for tidskrævende - vidensindsamling vurderer vi til at være en væsentlig forudsætning for at komme tæt på forvaltningsmæssige barrierer og udviklingsmuligheder i forhold til en forstærket indsats mod seksuelle overgreb mod børn. Kommunale netværksmøder Det overordnede mål med netværksmøder er at bidrage til refleksion over egen praksis i en gruppe af fagfolk, der beskæftiger sig med emner under hovedtemaet : indsatser i forhold til seksuelle overgreb mod børn. Udvælgelsen af temaer foretages af SISO, der på baggrund af kommunenetværket har viden om hvordan de enkelte kommuner er organiseret på området, og hvilke fællesproblemstillinger, der kan focuseres på. SISO indkalder deltagerne og udarbejder dagsorden og oplæg ift. det valgte tema. Deltagerne kan arbejde målrettet med egne problemstillinger, men hente inspiration fra SISO og de øvrige deltagere. De processer og resultater, der vil være tale om i netværksmøderne, kan indgå i SISO s tematiserede vidensopsamling og -formidling. I første omgang har der udelukkende været planlagt møder med kommuner. Der har indtil nu været tale om personale fra børn og familie afdelinger / PPR. Det er hensigten på sigt at etablere lignede fora med pædagoger, lærere, dagplejepersonale, sundhedsplejersker osv. Et eksempel på et kommunalt netværksmøde: Tema: Etableringen af et kommunalt beredskab/retningslinier ved seksuelle overgreb mod børn eller mistanke herom". Tre kommuner blev i denne sammenhæng inviteret til at deltage, hver med to deltagere. Kommunerne var dels udvalgt ud fra kommunenetværket og dels på baggrund af konkrete henvendelse til centret om bistand. De deltagende kommuner var mindre kommuner med ml indbyggere, som var organisatorisk meget forskellige. De væsentligste temaer der blev behandlet på mødet var i overskrifter: Kommunernes beskrivelser af behovet for at etablere et beredskab eller formulere retningslinier i forhold til seksuelle overgreb mod børn (hvordan blev behovet konstateret; eksempelvis på lederniveau eller fra frontpersonalet, som led i almen kompetenceudvikling, som et behov for at synliggøre egen praksis i disse sager). 11

12 Kommunernes overvejelser i fht. begrebsafklaring (seksuelle overgreb som omsorgssvigt, mistanke - konkret viden). Samarbejdet om det generelle beredskab mod omsorgssvigt (eksempelvis distriktsteams og familieværksteder). Vurdering af den særlige indsats som sager der vedrører seksuelle overgreb kræver. Herunder kommunernes vurdering og brug af supervision. Kommunernes tilkendegivelse af deres behov for ekspertviden ude fra i disse sager (eks. psykologer og jurister) - det vanskelige i at vedligeholde viden i en organisation, når specialviden ligger uden for systemet. Behovet for at få at leveret viden tilbage til systemet på baggrund af en konkret sag. Kommunernes tanker i fht. formidling og information - behovet for at målrette/tilpasse sine informationer om seksuelle overgreb mod børn til de forskellige målgrupper (eks. forældre, institutionspersonale, forvaltningen) - dilemmaet, når man står med en konkret sag om hvem, der skal informeres, hvornår der skal informeres, hvad der skal informeres om og hvem, der skal give informationerne. Mødet gav et godt indblik i kommunernes meget konkrete erfaringer/problemstillinger i fht. at udarbejde beredskab/retningslinier og gav samtidig anledning til at drøfte spørgsmål og refleksioner af mere overordnet karakter. Mødet blev optaget på bånd, som er udskrevet til videre bearbejdning. Der er aftalt yderligere mødevirksomhed i denne gruppe. En del af de emner, der blev sat på dagsordenen, svarer til emner i det indsendte materiale fra andre kommuner. De konkrete og lokale drøftelser kan formentlig ikke udelades til fordel for at arve / købe en instruks eller lignende, men der er stor interesse fra kommuner for at indhente materiale fra andre kommuner samt at høre om disses erfaringer. Det er således baggrund for overvejelser i SISO om, i hvilken form den tidligere omtalte analyse af indsendt bilagsmateriale kan formidles og indgå konstruktivt i udviklingsarbejdet. Andre kommuner, som allerede har etableret beredskab/retningslinier på området, har forespurgt om muligheden for at etablere en netværksgruppe, der har som tema at se på de erfaringer man i kommunerne har gjort sig med disse tiltag. En sådan gruppe ville give os en viden om, hvordan man i nogle konkrete kommuner har arbejdet med at etablere et tiltag (beredskab eller retningsliner) og hvordan dette arbejde så efterfølgende vurderes at fungere. Eksempelvis - formulerer kommunerne enslydende erfaringer? - bevirker de lokale forskelle at man f.eks. i små kommuner formulerer én type erfaring, i større kommuner en anden? Det er indtrykket, at der er et behov for en sådan erfarings-udveksling og at mange kommuner gerne vil deltage i den. I fremtiden vil der ligeledes være tale om netværksmøder med deltagelse af fagpersoner ansat i amterne, på døgninstitutioner osv. 12

13 Endelig kan netværksgrupper sammensættes på tværs af fag og sektorer, hvilket vi vil tage initiativ til med udgangspunkt i konkrete temaer. Erfaringer fra tværfaglige team UFC Børn og Familier har i det forløbne år haft - og har løbende - konkrete opgaver i forbindelse med kommunernes udvikling af tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Særligt vedrørende problemstillinger, hvor seksuelt misbrug af børn eller mistanke herom er en delproblematik er der erfaringsmæssigt nogle billeder, der tegner sig: - personale fra daginstitutioner, dagpleje, skoler m.m. har brug for og søger råd og vejledning - der er ofte usikkerhed omkring underretningspligten - der er ofte uklarhed om, hvad forvaltningen foretager sig ved underretning - personale i daginstitutioner kommer ofte til at føle for stort ansvar for hele sagen - skolerne fraskriver sig ofte ansvar, når denne problematik er aktuel - der er generelt undren i tværfaglige team og blandt rådsøgende over, hvad man ikke ved om hinanden og kommunens muligheder. Disse punkter svarer til, hvad kommunerne angiver som nogle væsentlige temaer i forhold til at opprioritere arbejdet og samarbejdet omkring seksuelle overgreb mod børn. Den viden, der i forvejen findes om tværfagligt samarbejde, vil i de næste faser af praksisafdækningen kunne suppleres med viden om, i hvilken udstrækning det lokale tværfaglige samarbejde, der formodes at finde sted i de fleste kommuner, opkvalificerer indsatser, der enten direkte vedrører eller søger at forebygge seksuelle overgreb mod børn. De særlige tværfaglige team, der i nogle kommuner (og nogle amter) er oprettet specielt med henblik på sager om seksuelle overgreb mod børn vil SISO tage kontakt til i nærmeste fremtid. Udover et indblik i teamenes sammensætning, konkrete arbejdsområder og metoder finder vi det relevant at undersøge bl.a - i hvilken form og udstrækning erfaringer fra sådanne team formidles i den pågældende organisation - hvilke behov og krav teamene opfatter fra praksisfeltet - udviklingsmetoder for tværfaglig vidensformidling 13

14 Amterne Et væsentligt focus i forhold til amterne er rådgivningen i særlige problemstillinger. Viden om og formidling af, hvilke eksperter indenfor området, der er til rådighed i de enkelte amter efterspørges i høj grad fra kommunernes side. Der synes på nuværende tidspunkt ikke at være noget klart overblik over dette. Videnscenterfunktionen vil tilstræbe at medvirke til at skabe dette overblik, samt belyse muligheder og barrierer for kommunernes adgang til ekspertbistand i lokalområder Desuden udgør døgninstitutionerne et område, hvor seksuelle overgreb mod børn er blevet afdækket i en række tilfælde som et særligt problemfelt. Der synes at være behov for afklaring af medarbejderes roller og kvalifikationer i forhold til disse episoder. I samarbejdsfeltet mellem kommunerne er visitationsprocedurerne centrale. Hvordan viden om evt., seksuelle krænkelser influerer på visitationen, og dermed indsatsen, er et tema, der vil blive belyst i det forestående arbejde i videnscenterfunktionen. Kortlægning af amternes indsats i fht. seksuelle overgreb mod børn Med henblik på at skabe overblik over amternes tilbud til børn og unge, der har været udsat for seksuelt misbrug samt indsamle viden om organiseringen af de forskellige tiltag er der forberedt en spørgeskemaundersøgelse blandt landets 14 amtskommuner. Der vil fx blive spurgt om - tilbud og organisering, herunder om amtet har en formuleret politik i forhold til forebyggelse, opsporing og/eller behandling af seksuelle overgreb mod børn - konkrete rådgivnings- og behandlingstilbud (evt. database) - opsamling af viden og erfaringer vedr. (tiltag mod) seksuelle overgreb mod børn - regionalt samarbejde på området - målsætninger for fremtiden på området seksuelle overgreb mod børn Undersøgelsen vil blive fulgt op af en mere kvalitativ vidensindsamling om amternes organisering på området. Data fra undersøgelsen vil endvidere kunne indgå i en evt. database over de samlede nationale rådgivningsog behandlingstilbud organiseret ud fra amter. Eksempel på amtskommunalt projekt Århus Amt Projekt Døgninstitution - børn og seksuelle overgreb. Baggrunden for projektet er, at en del af de børn og unge der modtages på amtets institutioner ud over et generelt omsorgssvigt også har været udsat for seksuelle overgreb. Disse børn og unge har dermed særlige 14

15 vanskeligheder. En væsentlig problematik er her at børn, der har været udsat for seksuelle overgreb oftere end andre kan komme til at krænke andre eller selv lader sig krænke. Formålet med projektet er at opkvalificere døgninstitutions medarbejderne i Århus Amt med undervisning om den nyeste viden og erfaring inden for problemstillingen. En grundtanke i projektet er ønsket om at sikre en refleksion i personalets daglige arbejde. Samt at omsætte denne refleksion til handling, så man gennem skærpet opmærksomhed og handling i størst muligt omfang bliver opmærksom på og søger at forhindre at overgreb foregår. Projektet henvender sig til alle afdelinger på amtets døgninstitutioner inden for normalområdet (pædagoger, socialrådgivere, psykologer, forstandere). Målgruppen tæller således 60 afdelinger med gennemsnitlig 6-8 medarbejdere. Projektet varetages af to psykologer ansat ved Århus Amts Rådgivningscenter for Børn og Unge. SISO har fulgt projektet siden maj måned med jævnlige møder, deltagelse i undervisningsforløb og besøg på institutionen Åhaven i Århus, der deltager i projektet. Projektet lægger vægt på erfaringsopsamling og projektdeltagernes refleksioner over egen praksis, dvs. på bevægelsen fra erhvervet ny viden til ændret handling/adfærd. Hvorvidt man i andre amter har lignende initiativer vil blive klarlagt ved spørgeskemaundersøgelsen. Projektet, der er meget konsekvent i forhold til samtlige ansatte på døgninstitutionsområdet i Århus Amt, vil evt. egne sig til en modelafprøvning og overføring i andre amter. Andre instanser Vidensindsamlingen og formidlingen tager primært udgangspunkt i den kommunale forvaltning, idet det er her den lovmæssige forpligtigelse til at handle på en underretning om seksuelle overgreb - eller mistanke herom - er placeret. Det særlige og særligt komplicerede i sager om seksuelle overgreb mod børn/mistanke er imidlertid, at de implicerer andre instanser i form af særligt sagkyndige og/eller særligt bemyndigede. Det giver derfor ikke mening at se på den kommunale praksis isoleret set. Den kommunale praksis må ses i sammenhængen med de instanser, der indgår i det nødvendige sagsarbejde. Politiet Politiets rolle i sager der involverer (mistanke om) seksuelle overgreb mod børn er primært at efterforske om der har fundet en strafbar handling sted. Politiet skal så objektivt som muligt finde ud af om der har fundet et overgreb sted, hvad der er sket, hvordan og hvorfor det er sket og hvem der i så fald har gjort det. Politiet kan ikke uden videre gå ud fra at en anmeldelse uanset hvem der indgiver den - er foretaget på et rigtigt grundlag, men må efterforske med den mulighed at anmeldelsen kan bero på en misforståelse eller måske endda, som det er set i samværssager, være bevidst falsk. 15

16 Det er vigtigt at de faggrupper i kommunerne som arbejder med sager der involverer seksuelle overgreb mod børn har en viden om og forståelse for, hvordan politiet arbejder i disse sager. Ligesom det er vigtigt at politiet har indgående viden og forståelse for kommunernes indsats på området. Manglende viden og tvivl om politiets fremgangsmåde i disse sager kan føre til spekulationer og usikkerhed blandt faggrupperne i kommunerne. Det er vigtigt at indsamle viden og erfaringer fra politiets arbejde med fokus på de områder, hvor der er behov for et udstrakt samarbejde med kommunerne. Udover at interviewe politifolk har vi bl.a deltaget i korte undervisningsforløb, hvor vi har fået indtryk af undervisningens art og omfang. Indholdsdelen kan senere sammenholdes med, hvad faggrupper i kommunalt regi undervises i. Eksempelvis viden om afhøringslokale, tilstedeværende under afhøring, monitorrum, støtteperson for barnet, børns reaktioner på spørgsmål osv. Vi vil i forhold til kommunerne vurdere, om der er behov for at formidle erfaringerne fra politiets arbejde og i hvilken form formidlingen bedst tilgodeser kommunernes behov. Undervisning ved Rigspolitichefen, Politiskolen Efter- og videreuddannelsesafdelingen 1. Der er i politiets efter - og videreuddannelsesafdeling iværksat særlig undervisning i forhold til politiets arbejde og efterforskning vedr. seksuelle overgreb mod børn. Der er fx tale om kurser for politifuldmægtige om videoafhøring af børn m.m., samt videreuddannelse i bredere forstand for politifolk. 2. En ny to - ugers uddannelse af politifolk har været afholdt det seneste år. Der er udtaget 48 politifolk på landsplan. Disse bliver efter endt uddannelse placeret med ca. 5 i hver politikreds. Et af kriterierne for at blive optaget har været, at personen skal have haft erfaring med afhøring af børn, der har været udsat for seksuelt overgreb eller mistanke herom. Et andet kriterium har været at tilstræbe en rimelig aldersmæssig fordeling. Dog har man i lyset af erfaringsdelen valgt ikke at udtage politifolk der er under 30 år. Selve uddannelsen er delt op i forskellige enheder, bl.a.: Psykologi - her bliver der lagt vægt på de psykologiske aspekter ved børn fra forskellige familiemæssige baggrunde, der har været udsat for seksuelle overgreb. Undersøgelser - dette omfatter både de lægelige undersøgelser, undersøgelse af gerningsstedet og af dna. Undervisning i samarbejdet med kommuner og institutioner. Viden om forsvarssiden. Supervision. Interview I lighed med metoden ift. vidensopsamling i det kommunale virksomhedsområde har vi i SISO planlagt og iværksat kvalitative interview i fire politikredse. Der er tale om semistrukturerede interview udfra overordnede temaer. Hensigten er imidlertid i høj grad at uddrage de temaer om samarbejdet med kommunerne, som de interviewede selv lancerer. Samtidig afdækker interviewene konkrete forskelle i måder at organisere samarbejdet på fx formelle eller uformelle samarbejdsaftaler og ikke mindst opfattelsen af fordele og ulemper ved sådanne. 16

17 Der er desuden focus på - opfattelse af roller i henholdsvis formaliseret og ikke-formaliseret samarbejde med kommuner - opfattelse af typiske problemstillinger i samarbejdet med kommuner - opfattelse af fagpersonernes syn på politiet - opfattelse af, hvad der fremmer/ hæmmer det velfungerende samarbejde - opfattelse af udfordringer og perspektiver i samarbejdet med kommuner Det er hensigten at lade tematiseret materiale fra interviewene indgå i netværksgruppearbejde. Dvs. foreholde de kommunale medarbejdere udsagn om samarbejdet generelt, sådan som det formuleres af samarbejdsparter. På sigt kan der desuden blive tale om grupper sammensat på tværs med henblik på videreudvikling af samarbejdsmodeller. Retspsykiatriske afdelinger Oftest er det opfattelsen, at samarbejde i sager vedr. seksuelle overgreb mod børn foregår på en måde, så det sociale virksomhedsområde tager sig af ofrene og politi og retssystem tager sig af krænkeren. I den sammenhæng er der evt. tale om ét af de sorte huller i forhold til efterindsatser, da der tilsyneladende ikke er tilstrækkelige samarbejdsrelationer mellem socialforvaltninger og retssystemet. De nye forsøgsordninger med kombination af dom og behandling af krænkere har givet anledning til at stille spørgsmål til det evt. samarbejde med kommunerne. SISO har haft kontakt med den Retspsykiatriske Afdeling i Middelfart og Anstalten i Herstedvester. Bl.a. har vi haft et møde i Middelfart, hvor to speciallæger i psykiatri fra afdelingen deltog. Retspsykiatrisk Afdeling på Sygehus Fyn arbejder med ordningen, der er mest kendt som forsøgsordningen, men nu bliver kaldt ordning med behandling som alternativ til straf for visse personer der dømmes for seksuelle overgreb mod børn. På mødet kom det frem, at samarbejdet med kommunerne ikke fungerer optimalt efter afdelingens opfattelse. Sagsbehandlere møder ofte ikke op til de visitationsmøder, de bliver inviteret til angående den person, der er/skal til at være i behandling. Den overordnede behandlingsmodel, som man arbejder ud fra på afdelingen, har tre ben : psykoterapi, medicinsk behandling og sociale indsatser. Afdelingens opfattelse var at modellen halter pga. kommunens fravær i forløbet. Det blev endvidere, med afsæt i det konkrete problem med visitationsmøderne, formuleret som et generelt ønske fra afdelingens side, at kommunerne er mere opmærksomme på krænkeren i seksuelle overgrebssager mod børn. Dvs. at kommunerne får en bedre viden om behandlingen, der fungere som et alternativ til straf. Kommunerne har i flg. afdelingen en vigtig opgave i fht. at støtte en tidligere krænker med at opbygge eller fastholde et socialt fundament. Risikoen for recidiv mindskes hermed. De erfaringer og synspunkter som kom til udtryk på mødet med afdelingen i Middelfart vil evt. kunne danne udgangspunkt for drøftelser i kommunale netværksgrupper. Sagsbehandleres egen refleksion over praksis i disse sammenhænge vil bl.a kunne bidrage til belysning af nogle af barriererne i arbejdet med seksuelle overgreb mod børn og deres familie. 17

18 Justitsministeriets arbejdsgruppe Der blev tidligt i forløbet taget kontakt til Justitsministeriets arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med udredningsarbejde vedrørende videoafhøring af børn i sædelighedssager. Der blev givet udtryk for, at arbejdsgruppen ville være meget interesseret i den viden SISO har om kommunale forhold, bl.a. via kommunenetværket. Arbejdsgruppen har givet udtryk for at være meget interesseret i viden om kontakterne til de danske kommuner. Resultatet af arbejdsgruppens overvejelser afventes omvendt med stor opmærksomhed fra de fagpersoner, der beskæftiger sig med seksuelle overgreb mod børn. Diskussionen om hensynet til barnet på den ene side og den evt. krænkers retssikkerhed på den anden side foregår ikke blot i arbejdsgruppen, men afspejler sig mere eller mindre udtalt i de handlinger, der finder sted eller overvejes i kommunerne. En kommunes rolle som dels ansvarlig for at sikre et barns trivsel, udvikling og velfærd, dels som ansættende myndighed, indebærer i tilfælde af seksuelle overgreb overvejelser, der ofte betegnes som dilemmaer. Hvorvidt disse dilemmaer smitter af på fx personale tæt på barnet og familien har der indtil nu ikke kunnet siges noget om med sikkerhed. Spørgsmål om, hvordan det rent faktisk forholder sig, og hvordan ansvaret placeres, forsøger mange kommuner at besvare, og det vil være et tema i den forestående vidensopsamling- Dansk Røde Kors Medarbejdere i ét af organisationens asylcentre udarbejdede i årets løb en vejledning i oprettelse af Beredskab for seksuelle overgreb mod børn. Efter omtale i medierne oplevede medarbejderne en storm af henvendelser fra bl.a kommuner, og hovedorganisationen besluttede på baggrund heraf at udgive vejledningen. Vi har haft kontakter til de medarbejdere, der har udarbejdet materialet, for at høre om de forudgående erfaringer om samarbejde med kommuner o.a. vedr. seksuelle overgreb mod børn. Pjecen omhandler bl.a: - Handleplan/ arbejdsgruppe - Mistanke/ bekymring - Akutte tilfælde - Indhentelse af straffeattest - Disse erfaringer har været af interesse for vidensindsamlingen som et eksempel på, hvordan en instans, der indgår i samarbejde med kommuner, oplever og definerer behovene for klarlægning af procedurer og samarbejdsgange. 18

19 2. Samarbejde og koordinering Team for seksuelt misbrugte børn, SMB, Rigshospitalet Der afholdes møder ca. hver 2. måned med videnscentret på Rigshospitalet, SMB, for at sikre kontinuerlig information på området. Udover de rent praktiske samarbejdsaftaler vedr. fx afrapporteringen af de nationale aktiviteter har møderne givet anledning til drøftelser af - den landsdækkende funktion - rådgivnings- og vejledningsfunktionerne - akut hjælp - underretningspligt - beskrivelser af praksiserfaringer - systematisering af oplysninger - fælles databaser - afholdelse af temadag Forskernetværket Der afholdes kvartalsvise møder i et forskernetværk bestående af repræsentanter fra: - Team for Seksuelt Misbrugte Børn, SMB, Rigshospitalet - Socialforskningsinstituttet, SFI - Statens Institut for Folkesundhed, SIF - Støttecenter mod Incest - Københavns Universitet, Klinisk Psykologisk Institut - Danmarks Pædagogiske Universitet - Amter og Kommuners Forskningsråd, AKF - Videnscenterfunktionen SISO, UFC Børn og Familier, Aaabenraa Formålet er gensidig information om forskning og praksiserfaringer, og koordinering af aktiviteter. Deltagerne har givet udtryk for tilfredshed med dette formaliserede erfaringsforum, og samarbejdet forventes at fortsætte og blive yderligere udvidet i de kommende år. I SISO planlægger en temadag i oktober måned 2002 med oplæg fra deltagerne i forskernetværket. Målgruppe for arrangementet vil primært være kommunale medarbejdere. 19

20 Internationalt samarbejde UFC Børn og familier har i den aktuelle periode repræsenteret Danmark som competence-center i Project Child Centre, der er et internationalt IT-project med deltagelse af 11 Østersølande. Der har været tale om at indgå i de faglige drøftelser af IT projektets etablering og efterfølgende bidrage til samarbejdet om indsatser mod seksuel udnyttelse af børn, herunder særligt kommerciel udnyttelse. Socialministeriet har i indeværende år truffet beslutning om at opgaverne som national koordinator og competence center fremover samlet varetages af en central medarbejder i ministeriet. Der skal derfor her kun kort redegøres for nogle overvejelser i projektet vedr. særlig uddannelse, som udsprang af drøftelser i én af projektets undergrupper. Fra dansk side havde vi givet udtryk for interesse i et videre samarbejde om dette emne, såfremt UFC Børn og Familier fortsat skulle varetage funktionen som repræsentant for danske competence centre. Oplægget til de særlige drøftelser var udarbejdet af den svenske repræsentant. Desuden har vi fundet islandske erfaringer med fx interview af børn væsentlige. Drøftelserne om særlig uddannelse drejede sig i udgangspunktet om, hvorvidt det kunne være hensigtsmæssigt at udarbejde forslag til egentlig fælles (efter)uddannelse landene imellem. Vi har været af den opfattelse, at dette næppe ville være hensigtsmæssigt på grund af medlemslandenes forskellige nationale organisering af arbejdet og på grund af forskellige hovedproblemstillinger i det faglige arbejde med børn, herunder seksuelt krænkede børn. Derimod har vi anset det som en mulighed at netop IT-projektet kunne bidrage til en hurtig og let adgang - for fagfolk på alle niveauer - til kvalificeret viden om en lang række særlige problemstillinger vedr. overgreb mod børn. Således nåede der at være drøftelser i arbejdsgruppen om mulighederne for at sammensætte moduler i særlige kategorier af uddannelsesmæssig art. Alle lande ville kunne bidrage med den særlige viden, der nationalt er til rådighed, og stille denne viden til rådighed for andre lande. Det ville eksempelvis kunne give mulighed for, at en personalegruppe i et givet land sammen søgte efter materiale til intern opkvalificering og beskæftigede sig hermed i en slags studiegruppe. Der kunne yderligere være overvejelser i retning af, at der nationalt var et antal særligt sagkyndige til rådighed som vejledere. I de lukkede rum, der er en del af IT- projektets hjemmeside, kunne eksperter fra medlemslandene have faglige dialoger med andre eksperter om (nye) problemstillinger inden for temaet seksuelle overgreb mod børn. Udgangspunktet var, at et antal nationale kompetencecentre blev tildelt den særlige adgang til de lukkede fora. Det overordnede formål med IT-projektet har været at afprøve mulighederne indenfor ny teknologi som erstatning for/supplement til mere resursekrævende møde- og efteruddannelsesaktivitet. Det har været vurderingen herfra, at der i projektet lå nogle nyttige muligheder for formidling af viden i vid forstand til en meget bred gruppe af brugere. 20