Anbefalinger: Den kommunale ungeindsats

Transkript

1 Marts 2019 Anbefalinger: Den kommunale ungeindsats I Holbæk Kommune har Kommunalbestyrelsen valgt at nedsætte et politisk projektudvalg (et såkaldt 17, stk. 4-udvalg), som frem til sommeren 2019 skal arbejde med implementering af Folketingets aftale Bedre veje til uddannelse og job. Projektudvalget arbejder henover 1½ år med fire temaer i relation til reformen: FGU-institutionen Udskolingen/Den nye uddannelsespolitiske målsætning Virksomhedsvejen Den kommunale ungeindsats På projektudvalgets fjerde arbejdsmøde den 28. marts 2019 blev der sammen med en række interessenter på området sat fokus på den kommunale ungeindsats. Aftale om bedre veje til uddannelse og job fastlægger, at det er kommunernes ansvar, at: gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse koordinere den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen I Holbæk Kommune er vi allerede langt i forhold til at leve op til de nye lovkrav vedrørende den kommunale ungeindsats. Uddannelse til Alle Unge har eksisteret som organisatorisk enhed siden 2015, og området samler indsatsen for kommunens unge, uanset om det er uddannelses-, social- eller beskæftigelseslovgivning, der er i spil. Der er dog elementer i den nye lovgivning, som kræver forandringer i Holbæk Kommunes ungeindsats. giver i dette notat deres anbefalinger vedrørende: Målgruppevurdering til FGU Uddannelsesplanen Kontaktpersonordning Yderligere anbefalinger i forhold til reformimplementeringen Anbefalingerne ligger i forlængelse af notatet Den kommunale ungeindsats, februar 2019, som var et oplæg til drøftelserne på projektudvalgets arbejdsmøde. Det notat vedhæftes derfor uredigeret, som bilag til anbefalingerne. 1

2 Marts 2019 Anbefalinger: Målgruppevurdering til FGU anbefaler, at: administrationen fortsætter den løsning, som er sat i værk pr. 1. januar Løsningen tager fint højde for et eventuelt behov for løbende at foretage tilretninger i skabelonen og processen omkring målgruppevurderingen. der udarbejdes en vejledning til målgruppevurdering. For at sikre dækkende målgruppevurderinger af ensartet kvalitet bør udarbejdes en god vejledning til de medarbejdere, der skal målgruppevurdere de unge. Vejledningen bør tydeliggøre hvilke forhold, der skal tages med i overvejelserne, når man målgruppevurderer. Som eksempler kan nævnes den unges sociale netværk og muligheden for at involvere netværket aktivt i indsatsen, og varigheden af FGU-forløbet, der kan være afgørende for, om der opstår et slip mellem FGU-forløb og start på ungdomsuddannelse. Det foreslås, at pilotgruppen udarbejder vejledningen, som bør være i tråd med de pjecer og øvrige foldere, som Undervisningsministeriet har udsendt om målgruppevurdering til FGU. FGU og kommunens medarbejdere gøres opmærksom på gruppen af unge med dansk som andetsprog fra VUC, som forventes at starte på FGU pr. 1. august VUC vurderer, at ca. 90 ud af 100 VUC-elever i Holbæk har sproglige udfordringer og dansk som andetsprog. Dette er en stor gruppe ud af det samlede forventede antal FGU-elever i Holbæk (234 årselever). FGU bør være opmærksomme på gruppen og afklare, hvad der skal til for at løfte disse unge videre i uddannelse eller job. Anbefalinger: Uddannelsesplan anbefaler, at: administrationen fortsætter arbejdet med at få it-systemerne til at spille bedre sammen, så uddannelsesplanen som redskab kan tages aktivt i brug alle relevante steder i Holbæk Kommune. uddannelsesplanen anvendes som redskab tidligere end 9. klasse, når der er anledning til det, f.eks. hvis den unge vurderes ikke-uddannelsesparat. Det er vigtigt, at uddannelsesplanen i klasse anvendes som refleksionsværktøj for den unge. Den unge skal ikke føle sig presset i forhold til at skulle foretage et egentligt valg om uddannelsesvej så tidligt. uddannelsesplanen anvendes som redskab i vejledningen af de årige, når det giver værdi i samarbejdet med den unge. Fremadrettet vil alle unge have en uddannelsesplan, som kan bruges i ungeindsatsens arbejde med at få de unge i uddannelse eller job, uanset om de er under eller over 25 år. En udfordring kan blive, at den statslige ungedatabase ikke opdateres, efter den unge er fyldt 25 år. De centralt registrerede data om den unge, kan derfor være ufuldstændige. det tydeliggøres, hvad uddannelsesplanen er, og hvordan redskabet kan bruges sammen med den unge på forskellige tidspunkter i den unges liv. Beskrivelse af uddannelsesplanen og hvordan man bruger den, bør udarbejdes af en tværorganisatorisk gruppe, så flere perspektiver på planen kommer i spil. 2

3 Marts 2019 Anbefalinger: Kontaktpersonordning anbefaler, at: kontaktpersonordningen forankres ét sted i Uddannelse til Alle Unge, men at opgaven fordeles på flere personer for at minimere sårbarheden overfor fravær, jobskifte mv. Dvs. model 1b i notatet Den kommunale ungeindsats, februar opgaven løses med de ressourcer, der er stillet til rådighed via finansloven. Hvis man efter en tid kan påvise en god effekt af indsatsen, kan det overvejes om ordningen skal udvides. Finansiering afklares til den tid. Dvs. model 1b i notatet Den kommunale Ungeindsats, februar der sker en afklaring og konkretisering af hvad kontaktperson-opgaven omfatter, hvad der forventes af kontaktpersonerne, og hvad kontaktpersonerne kan forvente af samarbejdspartnerne. kontaktpersonordningen tænkes som et pilotprojekt, som efter 1½ år (f.eks. ved årsskiftet 2020/21) evalueres. Ungdomsrådet involveres i at komme med forslag til, hvad kontaktpersonen skal kaldes. Ledelsen i Uddannelse til Alle Unge træffer endelig beslutning om stillingsbetegnelsen. Yderligere anbefalinger i forhold til reformimplementeringen anbefaler, at: kendskabet til FGU udbredes. Det skal være tydeligt, hvad FGU kan lede til, og hvorfor det er et attraktivt tilbud. En særlig informationsindsats overfor lærerne i grundskolen forventes at være vigtig, men helt generelt skal fagpersoner, der arbejder med unge i målgruppen kende FGU s tilbud. Holbæk Kommune fastholder fokus på at få IT-systemer på området til at spille sammen. It-systemerne og deres samspil (eller mangel på samme) er generelt en udfordring på området. Når uddannelses-, social- og beskæftigelseslovgivning samles i ét område vil der uvægerligt opstå problemer med samkøring af digitale løsninger og persondataudveksling. Der findes ikke en snuptagsløsning på dette felt. Det er et langt sejt træk, der skal til, og organisationen bør holde fortsat fokus på at optimere den digitale understøttelse af opgaveløsningen. der gennemføres en erfaringskonference i foråret Mange personer fra både Holbæk Kommune og kommunens samarbejdspartnere har været involveret i implementering af Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Det vil være interessant for de mange, der har deltaget i arbejdet at høre, hvordan det er gået, når der er gået 1-2 år siden lovgivningen trådte i kraft. 3

4 BILAG Den kommunale ungeindsats Den nye lovgivning til udmøntning af reformen Bedre veje til uddannelse og job indeholder en ny uddannelsespolitisk målsætning, etablering af den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) og nye krav til den kommunale ungeindsats. Dette notat omhandler de nye krav til den kommunale ungeindsats, bortset fra det, som vedrører virksomhedsvejen (beskrevet selvstændigt i okt.-nov. 2018). Det er kommunernes ansvar, at: gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse koordinere den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen I Holbæk Kommune er vi allerede langt i forhold til at leve op til de nye lovkrav vedrørende den kommunale ungeindsats. Uddannelse til Alle Unge har eksisteret som organisatorisk enhed siden 2015, og området samler indsatsen for kommunens unge, uanset om det er uddannelses-, social- eller beskæftigelseslovgivning, der er i spil. Der er dog elementer i den nye lovgivning, som kræver forandringer i Holbæk Kommunes kommunale ungeindsats. På møde i i oktober 2018 arbejdede udvalget med forandringer i forhold til virksomhedsindsatsen. På projektudvalgets møde i februar 2019 skal der arbejdes med følgende emner: Målgruppevurdering til FGU Uddannelsesplanen Kontaktpersonordning For hvert af de tre emner er beskrevet: Hvad siger den nye lovgivning? Hvad gør vi i forvejen? Hvad skal der til af nyt? Tre tværorganisatoriske arbejdsgrupper har med udgangspunkt i de nye lovkrav udarbejdet forslag til løsninger. På projektudvalgets arbejdsmøde den 28. februar drøftes de spørgsmål, der lægges op til debat, sammen med arbejdsgruppernes deltagere. På projektudvalgets møde den 14. marts beslutter projektudvalget hvilke anbefalinger, der skal gives videre til Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse. 1

5 Målgruppevurdering til FGU Hvad siger den nye lovgivning om målgruppevurdering til FGU? Lov om kommunal indsats for unge under 25 år fastlægger, at Kommunalbestyrelsen har ansvar for at målgruppevurdere unge under 25 år, som: ikke er omfattet af undervisningspligten, ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og ikke er i beskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. har gennemført en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) målgruppevurdering sker efter anmodning. er i beskæftigelse, men mangler forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse målgruppevurdering sker efter anmodning. Målgruppevurderingen gennemføres med henblik på at tilbyde den unge det mest relevante tilbud, herunder om det er relevant for den unge at starte på forberedende grunduddannelse (FGU). Målgruppevurderingen foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse. Målgruppevurderingen foretages ud fra en helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige ressourcer og udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på FGU. Som supplement til målgruppevurderingen kan der etableres afsøgningsforløb på FGU på op til 2 uger med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for FGU. Viser afsøgningsforløbet, at den unge tilhører målgruppen, træffes beslutning om, hvilket af de tre uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse den unge skal begynde på. Viser målgruppevurderingen, at den unge ikke tilhører målgruppen til FGU, skal der iværksættes en anden indsats. Den unge kan søge om at få foretaget en ny målgruppevurdering 6 måneder efter, at vurderingen er foretaget. Vigtige datoer i forhold til målgruppevurdering til FGU Kommunerne skal igangsætte målgruppevurdering pr. 1. januar Kommunalbestyrelsen skal udarbejde prognose for antallet af FGU-elever, som forventes at starte på FGU i august Prognosen skal sendes til den lokale FGU-institution senest den 1. april Afsøgningsforløb på FGU kan først iværksættes pr. august

6 Hvad gør vi i forvejen? I dag udarbejdes ikke en decideret målgruppevurdering til de forberedende tilbud, men til f.eks. produktionsskole og erhvervsgrunduddannelsen skal uddannelsesvejlederne godkende, at den unge opfylder kravene. I forhold til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) udarbejder uddannelsesvejlederen en decideret målgruppevurdering. I relation til målgruppevurdering er uddannelsesvejlederne en central medarbejdergruppe. De møder de unge, som har forskellige former for udfordringer allerede fra grundskolen og drøfter uddannelsesmuligheder og behov for forberedende indsats med de unge. Også sagsbehandlerne, der møder de unge, når de ansøger om offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp), er vigtige aktører i forhold til målgruppevurderingen. Holbæk Kommune har pr. august 2017 hjemtaget uddannelsesvejledningen. Det betyder, at uddannelsesvejlederne i dag er en del af kerneområdet Uddannelse til Alle Unge, ligesom sagsbehandlerne i myndighedsfunktionerne er det. Dette fremmer samarbejdsmulighederne og det fælles ansvar for opgaven med at målgruppevurdere til FGU. Opsummerende kan man sige, at målgruppevurderingen til FGU er ny, men at kommunen har erfaringer at trække på og en organisering, som understøtter opgaven. Hvad skal der til af nyt? Lovgivningen pålægger kommunerne at være klar til at målgruppevurdere til FGU fra 1. januar Uddannelse til Alle Unge har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der har sikret, at opgaven løses allerede fra årsskiftet. I det følgende præsenteres den løsning Uddannelse til Alle Unge har iværksat. Skabelon for målgruppevurdering til FGU Der er udarbejdet en skabelon for målgruppevurderingen, som indeholder følgende felter: Grundoplysninger (navn, cpr, kontaktoplysninger, uddannelsesvejleder og evt. sagsbehandler) Formelle betingelser (formelle krav til, om den unge kan starte på FGU, f.eks. alder og uddannelse) Ønske om uddannelsesspor (den unges ønske om uddannelsesspor på FGU, startdato og forventet varighed af forløbet) Præsentation af eleven (herunder tidligere skolegang, afgangsprøver, eksaminer, diagnoser eller særlige udfordringer) Plan og mål for personlig, social og faglig udvikling (anvendes som udgangspunkt for FGU-institutionens udarbejdelse af en forløbsplan i samarbejde med eleven) Aftaler om opfølgning (aftaler om hvem, der har ansvar for at følge op, hvornår) Støttebehov (beskrivelse af elevens behov for støtte, f.eks. behov for it-redskaber, undervisning på små hold, gentagelser, kortere undervisningsdage mv.) IT-systemet UnoUng, som anvendes til den unges uddannelsesplan, er udbygget med skabelonen til målgruppevurdering til FGU. Skabelonen anvendes fra 1. januar 2019, og der gennemført en introduktion til system og skabelon for relevante medarbejdere. Arbejdsgang i forbindelse med målgruppevurdering til FGU Der er udarbejdet en arbejdsgang for udarbejdelse af målgruppevurdering til FGU. Der er lagt vægt på, at: arbejdsgangen skal være smidig og uden flaskehalse der skal skabes rum til løbende udvikling af opgaven det første år der skal indsamles relevante data og styres på antallet af FGU-elever 3

7 Den uddannelsesvejleder eller sagsbehandler, der har kontakten til den unge, udarbejder målgruppevurderingen i samarbejde med den unge. Medarbejderen kan efter behov sparre med en kollega om indholdet i målgruppevurderingen. Henover 2019 mødes en lille pilot-gruppe hver måned og udveksler erfaringer om målgruppevurderingen. Det er tanken, at gruppen opsamler viden om målgruppen og løbende tilretter skabelon og arbejdsgang efterhånden, som man opbygger erfaring med opgaven. Den dataansvarlige enhed indsamler løbende data bl.a. om hvem og hvor mange, der tildeles en FGU, varighed på FGU-forløb og hvilke uddannelser/job de unge overgår til efter endt FGU-forløb. Desuden holder den dataansvarlige styr på antallet af ledige pladser på FGU og overholdelse af kommunens økonomiske ramme for FGU. Hvis den unge ikke vurderes i målgruppen til FGU, skal der lægges en anden plan. Er den unge i målgruppen, er det FGU s opgave i samarbejde med den unge at udarbejde en forløbsplan, som mere detaljeret fastlægger elevens uddannelsesforløb på FGU. For at sikre, at opgaven løses på en hensigtsmæssig måde vil alle medarbejdere, der laver målgruppevurdering mødes til workshops i juni og november, hvor de erfaringsudveksler, videreudvikler og finpudser opgaveløsningen. 4

8 Uddannelsesplanen Hvad siger den nye lovgivning om uddannelsesplanen? Lov om kommunal indsats for unge under 25 år fastlægger, at kommunalbestyrelsen har ansvar for udarbejdelse af en uddannelsesplan i samarbejde med den unge med henblik på, at den unge bliver forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Alle unge skal have en uddannelsesplan. Undervisningsministeriets pjece om uddannelsesplanen forventes udgivet i marts Nye elementer i forhold til den tidligere lovgivning på området er: Ungdommens Uddannelsesvejledning Der er ikke længere krav om at kommunen har en enhed kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Kompetencekravene til medarbejdere, der udfører uddannelsesvejledning, fastholdes. Alle unge skal have en uddannelsesplan. Indtil den unge er fyldt 25 år og har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, skal uddannelsesplanen revideres, når det er påkrævet. Uddannelsesplanen og FGU Uddannelsesplanen skal for elever, der ønsker forberedende grunduddannelse (FGU), indeholde aftale om eventuelt afsøgningsforløb til FGU, ønske om et af de tre uddannelsesspor, forventet varighed af FGU-forløbet mm. Hvad gør vi i forvejen? Der arbejdes også i dag med den unges plan for uddannelse og vejen dertil. De vigtigste planer, som har uddannelse i centrum er: Uddannelsesplan (Optagelse.dk): Uddannelsesplanen på Optagelse.dk er den unges ansøgning om optagelse på ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Uddannelsesplanen på Optagelse.dk ændrer pr. 1. august 2019 navn fra uddannelsesplan til ansøgning. Uddannelsesplan (UnoUng): UnoUng er det it-system, som anvendes af Holbæk Kommunes uddannelsesvejledning. Uddannelsesplanen har forskellige udfyldningsfelter alt efter om den unge går i 8., 9. eller 10. klasse. Relevante oplysningerne fra uddannelsesplanen i UnoUng videresendes til Optagelse.dk og fungerer som ansøgning om optagelse på en uddannelse. Min Plan (Jobnet.dk eller via e-boks): Min Plan er borgerens og Ungeindsatsens redskab for indsatsen i regi af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). En del af Min Plan er en uddannelsesplan. Heri beskrives uddannelsesmålet og indholdet af indsatsen. Herudover findes der en række planer med uddannelse som en del af indholdet, f.eks. sociale handleplaner i regi af sociallovgivningen, forløbsplaner i forskellige forberedende tilbud (produktionsskole, EGU mv.) og uddannelsesplaner på diverse uddannelser, herunder STU mv. Ca. to tredjedele af de unge i folkeskolens 9. klasse udfylder selv ansøgningen til ungdomsuddannelse på Optagelse.dk. For ca. en tredjedel af de unges vedkommende behøves hjælp fra uddannelsesvejlederen (dem som er ikke-uddannelsesparate eller delvis-uddannelsesparate). Unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse eller af anden grund står uden tilknytning til uddannelse eller job, udfylder sammen med uddannelsesvejlederen uddannelsesplanen i UnoUng. Denne plan bruges i det videre arbejde med at gøre den unge klar til uddannelse. Er den unge over 18 år og ansøger om offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp) anvendes beskæftigelsesområdets Min Plan til at lægge planen for den unge. 5

9 Hvad skal der til af nyt? I Holbæk Kommune er vi langt i forhold til efterlevelse af de nye lovkrav i relation til uddannelsesplanen: Ungdommens Uddannelsesvejledning Med virkning fra 1. august 2017 blev uddannelsesvejledningen hjemtaget fra det trekommunale samarbejde UU Nordvestsjælland til Holbæk Kommune. Siden da har uddannelsesvejledningen været en integreret del af ungeindsatsen i Uddannelse til Alle Unge. Alle elever har i dag en uddannelsesplan, enten indtastet på Optagelse.dk eller i UnoUng. Fremover vil alle unge udfylde deres uddannelsesplan i UnoUng, så kommunen sikrer, at der for alle unge findes en uddannelsesplan, som kan følge de unge til de fylder 25 år. Der sikres adgang til den unges uddannelsesplan for sagsbehandlere, der har med den unge at gøre i regi af social- og beskæftigelseslovgivning. Desuden er UnoIT (systemleverandør) i gang med at udvikle uddannelsesplanen i UnoUng, så den kan rumme flere oplysninger om den unge (f.eks. er det ønsket, at uddannelsesplanen kan omfatte den vejledningsplan, der i 8. klasse lægges for at gøre ikke-uddannelsesparate unge uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse). Uddannelsesplanen og FGU Målgruppevurdering til FGU er lagt ind som et element i uddannelsesplanen og er taget i brug. En af de afledte effekter af reformens ambitioner med uddannelsesplanen er behovet for at få styr på dataflowet mellem de forskellige it-systemer, som anvendes på ungeområdet. Vi skal undgå dobbeltregistreringer og sikre, at medarbejderne har adgang til opdaterede data om den unge. Samtidig skal vi leve op til GDPR-forordningen (The General Data Protection Regulation), som regulerer, hvordan vi som myndighed må opbevare og udveksle oplysninger om borgerne. I Uddannelse til Alle Unge er vi derfor i tæt dialog med de it-leverandører, som leverer vores fagsystemer. Et af målene er at få fagsystemerne til at hente så mange data som muligt fra det fælles datagrundlag, som i en statslig styret database (Ungedatabasen) indsamler data om de unges karakterer, uddannelsesoptag, frafald, brobygningsforløb mv. Et andet mål er at få systemerne til at spille godt sammen, så medarbejderne har adgang til det, der er relevant for arbejdet med den unge. 6

10 Til drøftelse vedrørende uddannelsesplanen Uddannelse til Alle Unge har ansvar for unge fra de forlader grundskolen til de har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse eller fylder 30 år. Vi har desuden ansvar for uddannelsesvejledningen i udskolingen. Den nye lovgivning omkring uddannelsesplanen rækker fra afslutningen af 9. klasse, hvor den unge skal udfylde sin uddannelsesplan, og til den unge har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse eller fylder 25 år. Dette medfører to opmærksomhedspunkter i forhold til Uddannelse til Alle Unges arbejde med de unge: 1. Brug af uddannelsesplanen som redskab tidligere end 9. klasse I Uddannelse til Alle Unge har vi ambitioner om at anvende uddannelsesplanen som redskab allerede fra klasse for de elever, som har brug for en særlig indsats. Det kan være elever, som har brug for udvidede brobygnings- eller praktikforløb eller en særlig indsats til udvikling af faglige, sociale eller personlige kompetencer. Læring & Trivsel/udskolingernes opbakning om brug af uddannelsesplanen tidligere end 9. klasse er vigtig, hvis dette skal realiseres. 2. Brug af uddannelsesplanen som redskab i alderen år Uddannelse til Alle Unge har fortsat fokus på uddannelse, når det gælder unge over 25 år, som ikke er færdiguddannede. Her vil det være værdifuldt at anvende uddannelsesplanen som redskab til at understøtte og følge op på den unges vej mod uddannelse. Uddannelse til Alle Unge anbefaler derfor, at man politisk giver grønt lys for at uddannelsesplanen anvendes både før og efter det tidsinterval, som lovgivningen omhandler, samt at opbakningen fra Læring & Trivsel sikres. Konsekvenserne af at udbrede anvendelsen af uddannelsesplanen forventes at være positive for den sammenhængende indsats for at få de unge i mål med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dog forventes det, at der må lægges et stykke arbejde i at få it-løsningerne på uddannelsesområdet, skoleområdet, det sociale område og beskæftigelsesområdet til at spille godt sammen. Desuden vil kompetenceudvikling af medarbejderne, der skal bruge uddannelsesplanen - både i Uddannelse til Alle Unge og i Læring og Trivsel - være nødvendig. 7

11 Kontaktpersonordning Hvad siger den nye lovgivning om kontaktpersonordning? Lov om kommunal indsats for unge under 25 år fastlægger, at Kommunalbestyrelsen har ansvar for at etablere en kontaktpersonordning for unge, som har behov herfor. Af loven fremgår det, at: Kommunalbestyrelsen udpeger en gennemgående kontaktperson til den unge, når det vurderes, at den unge af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonens opgave er at følge og støtte den unge frem mod fastholdelse på en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. Kontaktpersonen kan udpeges blandt de medarbejdere, der allerede er ansat i kommunen, eller der kan udpeges personer med tilknytning til f.eks. FGU eller andre personer, som opfylder de kompetencekrav, som kommunalbestyrelsen har fastsat. En kontaktperson kan tildeles unge fra grundskolens 8. klassetrin. Kontaktpersonordningen ophører, når den unge er forankret i ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Fuldfører den unge ikke sin uddannelse, eller bliver den unge ledig inden det fyldte 25. år, kan kontaktpersonordningen genetableres. Holbæk Kommune tilføres via bloktilskuddet kr. om året til at løfte opgaven, svarende til cirka et årsværk. I 2019 tildeles Holbæk Kommune halvt beløb med tilbagevirkende kraft, dvs. at pengene først tilgår kommunen i Hvad gør vi i forvejen? Lovgivningen lægger op til, at eksisterende mentor- og kontaktpersonordninger afløses eller kombineres med den nye kontaktpersonordning. Derfor gives her et overblik over eksisterende ordninger, som på nogle måder kan minde om kontaktpersonordningen: Grundskolen Kontaktlærer PPR-konsulent UU-vejleder 10. klasse Kontaktlærer UU-vejleder Transittens medarbejdere i 10. klassecenteret Serviceloven u. 18 år Kontaktperson (for barn, ung eller hele familien på baggrund af børnefaglig undersøgelse) Kontaktperson (udslusning af ung som har afsonet frihedsstraf eller været varetægtsfængslet) Serviceloven o. 18 år Kontaktperson (18-22 år efterværn for anbragte unge) Kontaktperson (døvblinde) Kontaktperson (personer med sindslidelser, stof- eller alkoholmisbrug og/eller særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig) Kontaktperson- eller mentorordning (voksne i risiko for radikalisering og ekstremisme) Beskæftigelsesloven Mentorstøtte (for at fremme at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse) Frivillige mentorer Den tværkommunale arbejdsgruppe, som har arbejdet med at udvikle løsningsforslag til kontaktpersonordningen, er af den opfattelse, at den nye kontaktpersonordning ikke kan virke som erstatning for de eksisterende kontaktperson- og mentorfunktioner. Den nye kontaktperson ordning har en anden karakter, idet der især er fokus på at sikre koordinering af indsatsen i forskellige afdelinger i kommunen samt fastholdelse i overgange mellem skole, aktiviteter og uddannelse. Det er altså en ny opgave kommunen skal løse. 8

12 Hvad skal der til af nyt? Den store udfordring: Ambition kontra ressourcer afsat til opgaven Den store udfordring i forhold den nye kontaktpersonordning er at de ressourcer, der er til rådighed for opgaven, ikke står mål med folketingets ambition. Ét årsværk forventes ikke at kunne agere kontaktperson for samtlige unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Derfor er det vigtigt at få afgrænset målgruppen, så kontaktpersonen kan løse opgaven i god kvalitet for de unge, som får tildelt en kontaktperson. Målgruppen omfatter unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Desuden foreslår arbejdsgruppen, at målgruppen afgrænses således: Unge, som i forvejen har en kontaktperson i regi af f.eks. serviceloven, tildeles ikke kontaktperson i henhold til denne lovgivning. Unge, som ikke forventes at kunne gennemføre ordinær uddannelse, tildeles ikke kontaktperson i henhold til denne lovgivning. Arbejdsgruppen foreslår, at der sker en visitation til kontaktpersonordningen, så det bliver muligt at bremse op, hvis tilgangen af unge til ordningen eskalerer. Der bør udarbejdes en vejledning til de medarbejdere (lærere, sagsbehandlere, uddannelsesvejledere m.fl.), som opdager unge, som kan have glæde af en kontaktperson. Vejledningen skal beskrive, hvornår en ung er i målgruppen for at få tildelt en kontaktperson. Udarbejdelse af en sådan vejledning bør afvente Undervisningsministeriets pjece om kontaktpersonordning, som forventes udsendt i april Det bliver desuden nødvendigt at udarbejde en opgavebeskrivelse til kontaktpersonerne, så det bliver tydeligt, hvad opgaven består i, og hvad der kan forventes. Arbejdsgruppen har udarbejdet følgende foreløbige bud på kontaktpersonens opgaver. En mere udførlig opgavebeskrivelse afventer Undervisningsministeriets pjece, som forventes udsendt i april Kontaktpersonens opgaver er, at: Hjælpe den unge med at finde vej i det kommunale system Initiere at der udarbejdes en sammenhængende plan for den unges vej til og gennem uddannelse Følge op på om aftaler overholdes og indsatser gennemføres Holde særligt fokus på fastholdelse i overgange mellem skole/tilbud/uddannelse/praktik/job Sparre med og vejlede medarbejdere, der arbejder med de unge, særligt ift. tilbud og mulige samarbejdspartnere Til drøftelse vedrørende ressourcespørgsmålet Skal kontaktpersonordningen etableres med de midler, som via finansloven stilles til rådighed for opgaveløsningen, dvs kr. pr. år, eller vil man politisk afsætte flere ressourcer til opgaven, f.eks. via kommunalbestyrelsens indsats for at fremme forebyggelsesarbejdet i Holbæk Kommune? Organisering af kontaktpersonordningen: To modeller Arbejdsgruppen har udarbejdet to forslag til måder at organisere kontaktpersonordningen på. De to forslag kan op-skaleres, hvis man politisk ønsker at prioritere flere ressourcer til kontaktpersonordningen udover det årsværk kommunen modtager fra staten til løsning af opgaven. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det ikke er realistisk at etablere en ordning, hvor den unge selv bestemmer, hvem der skal være kontaktperson. Begge modeller er derfor baseret på, at udvalgte medarbejdere varetager kontaktperson-opgaven, og at de unge får tildelt en kontaktperson blandt disse. 9

13 Model 1: Etablering af kontaktperson-funktion ét sted i organisationen Der ansættes en kontaktperson med et bredt kendskab til organisationen, eksisterende tilbud, samarbejdspartnere mv. Kontaktpersonen forankres organisatorisk i Uddannelse til Alle Unge. Model 1a: Der ansættes én kontaktperson Model 1b: Der ansættes to kontaktpersoner på halv tid (varetager andre opgaver den anden halvdel af tiden) Model 1c: Der ansættes 2-3 kontaktpersoner på fuld tid (medarbejdere ud over ét årsværk skal Holbæk Kommune selv finansiere. Da opgaven ikke kan løftes indenfor de eksisterende budgetter, skal der enten fjernes andre opgaver eller ske tilførsel af nye midler) Model 2: Tværorganisatorisk set-up Det etableres et tværorganisatorisk team af medarbejdere, der udpeges som kontaktpersoner i en del af deres arbejdstid. Medarbejderne kommer fra f.eks. skoler, 10. klassecenter, Børneindsats og Ungeindsatsen. Kontaktpersonerne er fortsat forankret på hvert deres fagområde, men refererer til Uddannelse til Alle Unge for så vidt angår kontaktperson-opgaven. Model 2a: Fem personer har 20 % af deres tid allokeret til opgaven som kontaktperson Model 2b: Fem personer har 20 % af deres tid allokeret til opgaven som kontaktperson. Derudover ansættes en kombineret kontaktperson og teamkoordinator på fuld tid (medarbejdere ud over ét årsværk skal Holbæk Kommune selv finansiere. Da opgaven ikke kan løftes indenfor de eksisterende budgetter, skal der enten fjernes andre opgaver eller ske en tilførsel af nye midler) Til drøftelse vedrørende modeller for organisering af kontaktpersonordningen Hvad vægter højest i drøftelsen af fordele og ulemper ved de to modeller? Hvilken af de to modeller anbefales at arbejde videre med? Hvad skal barnet hedde? Ordet kontaktperson er anvendt mange andre steder i den lovgivning, som gælder på unge-området. Det er derfor uhensigtsmæssigt at anvendes samme betegnelse om den nye funktion. Følgende betegnelser har været i spil i arbejdsgruppen: Ungerådgiver, Ungekoordinator og Ungeguide. Til drøftelse vedrørende betegnelse for kontaktpersonen Hvad signalerer de forskellige betegnelser og hvilken skal vi gå efter? 10