Vedvarende uligeløn mellem kvinder og mænd
|
|
- Michael Madsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 30 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 2015 Vedvarende uligeløn mellem kvinder og mænd Vedvarende uligeløn mellem kvinder og mænd Denne artikel handler om ulighed mellem kvinder og mænd, når det gælder de to køns indtjening. Fokus er rettet mod forskelle mellem kvinders og mænds timeløn. Artiklen giver en oversigt over hovedresultaterne fra SFIs forskning på dette område. Mona Larsen seniorforsker, ph.d., SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Indledning Kvinders erhvervsfrekvens er næsten lige så høj som mænds (72,6 mod 75,5 pct. i 2013, se Danmark Statistik, 2015). Desuden har kvinder i dag mest uddannelse 1. På trods heraf er kvinders indkomst fortsat lavere end mænds en indkomstforskel, der fortsætter ind i pensionstilværelsen. Forskellen skyldes, at kvinder har færre arbejdstimer pr. uge, at de har en lavere timeløn og at de har mere fravær fra arbejdsmarkedet. Denne artikel handler om indkomstforskellen mellem de to køn målt som timeløn. Hvor stor er lønforskellen og hvordan har den udviklet sig over tid? 2 Forskellen mellem danske kvinders og mænds timeløn er i 2011 i gennemsnit på ca. 17 pct. 3 en forskel, der er på niveau med forskellene i EU som helhed samt i Sverige og Norge. Denne forskel afspejler bruttolønforskellen 4 dvs. den»rå«forskel mellem kvinders og mænds løn, når der ikke er taget højde for kønsforskelle, når det gælder fx uddannelseslængde, erhvervserfaring og placering på arbejdsmarkedet. Ser vi på lønforskelle afhængigt af arbejdsfunktion her opgjort med udgangspunkt i såkaldte DISCO-hovedgrupper finder vi, at mænd tjener mere end kvinder uanset hvilken arbejdsfunktion, vi kigger på. Der er imidlertid stor variation mellem disse arbejdsfunktioner, når det gælder størrelsen af bruttolønforskellen. Forskellen er især stor på de områder, hvor gennemsnitslønnen er størst. Det gælder for ledelsesarbejde 5, hvor lønforskellen er på 25 pct. og for arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau eller på mellemniveau, hvor forskellen er på 21 pct. Størrelsen af lønforskellen varierer endvidere afhængigt af, hvilken sektor vi kigger på. Den største forskel finder vi i den regionale sektor, hvor lønforskellen er på 26 pct. Dernæst følger den private sektor (15 pct.), den kommunale sektor (9 pct.) og den statslige sektor ( pct.). Bruttolønforskellen på arbejdsmarkedet som helhed ser kun ud til at være blevet reduceret en smule i løbet af de seneste 15 år vi har sammenlignelige tal for, nemlig fra 1,9 pct. i 1997 til 17,4 pct. i 2011 svarende til et fald på ca. 1,5 procentpoint, se figur 1. 6 NOTE 1 NOTE 2 NOTE 3 NOTE 4 NOTE 5 NOTE 6 Uddannelse er her opgjort som nomineret tid fra skolestart til den enkeltes højeste fuldførte uddannelsesniveau. Dette afsnit og det efterfølgende afsnit er medmindre andet er angivet baseret på Larsen & Houlberg (2013a). En timeløn er ikke en eksakt størrelse, da den både kan betragtes som en omkostning og en indtægt. I denne artikel er fokus på løn som indtægt, nærmere bestemt den løn, der kommer tættest på det, der er aftalt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Bruttolønforskellen er her opgjort som differencen mellem mænds og kvinders gennemsnitsløn divideret med gennemsnitslønnen for alle. Ledelsesarbejde omfatter her kun topledelse. I figur 1 er anvendt to forskellige lønbegreber, fordi Danmarks Statistiks mål for indtægt ændrer sig i den periode, der er i fokus her. De to lønbegreber er nærmere beskrevet i Larsen & Houlberg (2013a).
2 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 2015 Vedvarende uligeløn mellem kvinder og mænd 31 Figur 1. Bruttolønforskel for hele arbejdsmarkedet for smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder, , og standardberegnet timefortjeneste, Smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder Standardberegnet timefortjeneste Kilde: Larsen & Houlberg (2013a). Der har dog været store udsving i bruttolønforskellen i perioden. De store udsving ser bl.a. ud til at hænge sammen med konjunkturudviklingen. En sammenligning af udviklingen i bruttolønforskellen med ledighedsudviklingen tyder således på, at lønforskellene på arbejdsmarkedet som helhed stiger, når ledigheden falder og vice versa, se figur 2. Hvis den skitserede udvikling i bruttolønforskellen fortsætter, har det lange udsigter inden, at vi opnår ligeløn mellem kvinder og mænd. Ekstrapolation foretaget med afsæt i tallene for de 15 år i figur 1 viser således, at bruttolønforskellen først går i 0 år 2126, altså mere end 100 år frem i tid (Pedersen, 2015). Figur 2. Bruttolønforskel for hele arbejdsmarkedet for smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder, , og standardberegnet timefortjeneste, (opgjort på venstre akse), og fuldtidsledige som andel af arbejdsstyrken, (opgjort på højre akse) Bruttolønforskel, smal Bruttolønforskel, standard Fuldtidsledige 0 Kilde: Larsen & Houlberg (2013a).
3 32 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 2015 Vedvarende uligeløn mellem kvinder og mænd Hvad er de bagvedliggende forklaringer? Forklaringerne på bruttolønforskellen skal søges i et samspil mellem mange forskellige forhold. Nogle af de centrale forklaringer er: Traditionelle kønsforestillinger spiller stadig en rolle (Laneth, 2010) Arbejdet i familien er kønsopdelt, hvilket afspejler sig i fordelingen af husarbejdet, børnepasningen og afholdelsen af orlov i forbindelse med fødsel og nedsat arbejdstid (Deding, 2010) Uddannelsesvalget er kønsopdelt, idet kvinder primært tager uddannelse, der er rettet mod den offentlige sektor, mens mænd især uddanner sig inden for områder, der fører til beskæftigelse i den private sektor (Deding og Larsen, 2010) Der eksisterer kønnede fagidentiteter og -hierarkier, hvor mænd er placeret øverst (Krøjer, 2010) Kvinder har sværere end mænd ved dels at opfylde nye kvalifikationskrav som fleksibilitet, tilstedeværelse og tilgængelighed, dels at opnå lønstigninger som følge heraf (Emerek og Bloksgaard, 2010) Kvinder har fået opfyldt familiekrav som fx løn under barsel og omsorgsdage via overenskomsterne på bekostning af lønkrav familiekrav, som mænd også nyder godt af i dag (Borchorst, 2010) Det offentliges forhandlings- og aftalesystem er dårligt til at inkorporere og tackle ligelønskrav (Jørgensen, 2010) For nærmere beskrivelse og diskussion af årsagerne til lønforskellene, se fx Deding og Holt (2010), Emerek m.fl. (2010) og Krøjer m.fl. (2010). Sammenhæng mellem lønforskellen og kønsforskelle, hvad angår uddannelse, erhvervserfaring og placering på arbejdsmarkedet 7 De anførte bagvedliggende forklaringer på bruttolønforskellen er samtidig nogle af årsagerne til, at der er kønsforskelle, når det gælder fx uddannelseslængde, erhvervserfaring samt placering på arbejdsmarkedet. Bruttolønforskellen hænger således sammen med sådanne kønsforskelle. Det er muligt vha. dekomponeringsanalyse at beregne, hvor stor en del af bruttolønforskellen, der er tilbage, når der er taget højde for sådanne forskelle mellem kvinder og mænd. Dette betegnes den korrigerede lønforskel. Resultaterne af beregningerne af den korrigerede lønforskel fremgår af figur 3. Figur 3. Bruttolønforskel og korrigeret lønforskel for hele arbejdsmarkedet og særskilt for sektor, Privat Regioner Kommuner Stat Alle Bruttolønforskel Korrigeret lønforskel For arbejdsmarkedet som helhed gælder, at bruttolønforskellen især hænger sammen med, at mænd er overrepræsenteret blandt de privatansatte, mens kvinder udgør majoriteten af de kommunalt og regionalt ansatte samt at mænd og kvinder bestrider forskellige arbejdsfunktioner. Når vi tager højde for disse forskelle, står vi tilbage med en korrigeret lønforskel for arbejdsmarkedet som helhed på 7 pct. (svarende til 42 pct. af bruttolønforskellen). For kommuner og regioner gælder, at bruttolønforskellen i høj grad hænger sammen med kønsforskelle, hvad angår uddannelseslængde, erhvervserfaring og arbejdsfunktioner: Kvinder har kortere uddannelse og mindre erhvervserfaring end mænd og desuden bestrider de andre arbejdsfunktioner. Den markant større bruttolønforskel i regionerne sammenlignet med kommunerne kan især tilskrives, at mænd har mest uddannelse samt at kvinder og mænd er forskelligt placeret i stillingshierarkiet også kaldet vertikal kønsopdeling. Efter at have taget højde for de anførte kønsforskelle står vi tilbage med en korrigeret lønforskel på hhv. 2 og pct. i den kommunale og den regionale sektor, dvs. hhv. 22 og 31 pct. af bruttolønforskellen i de to sektorer. Staten adskiller sig fra de øvrige offentlige sektorer ved, at kvinder og mænd er mere ens, når det gælder uddannelseslængde, erhvervserfaring og arbejdsfunktion. Mænd har ganske vist mere erhvervserfaring end kvinder samt bestrider andre arbejdsfunktioner. Omvendt har kvinder imidlertid længere uddannelse end mænd i denne sektor. Når der er taget højde for disse kønsforskelle, står vi tilbage med en korrigeret lønforskel på 6 pct., dvs. 65 pct. af bruttolønforskellen. 26 Den private sektor skiller sig ud som den sektor, hvor sammenhængen mellem bruttolønsforskellen og de undersøgte kønsforskelle er mindst. Dette kan tilskrives en langt mindre institutionaliseret løndannelse og i forlængelse heraf, at NOTE 7 Dette afsnit er ligeledes baseret på Larsen & Houlberg (2013a).
4 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 2015 Vedvarende uligeløn mellem kvinder og mænd 33 individuelle lønforhandlinger spiller en større rolle end i den offentlige sektor. Kønsforskelle mht. hvilke arbejdsfunktioner, der bestrides, spiller dog en rolle i den private sektor. Når der er taget højde herfor, står vi tilbage med en korrigeret lønforskel på 12 pct. svarende til 7 pct. af bruttolønforskellen. Ser vi alene på den korrigerede lønforskel, finder vi således den største lønforskel i den private sektor, se figur 3. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at resultaterne ikke giver et billede af, om der er ligeløn i juridisk forstand. Resultaterne siger heller ikke noget om, hvor retfærdige eller uretfærdige lønforskellene er inden for de enkelte sektorer (for nærmere diskussion heraf, se Larsen, 2010). Gennemgangen viser, at bruttolønforskellen mellem kvinder og mænd bl.a. hænger sammen med en række målbare forskelle mellem kvinder og mænd, hvad angår uddannelseslængde, erhvervserfaring og placering på arbejdsmarkedet. I det følgende ser vi nærmere på lønforskelle mellem kvinder og mænd, der har a)»samme«arbejde og b) samme uddannelsesniveau. Lønforskelle trods samme placering på arbejdsmarkedet I dette afsnit ser vi nærmere på lønforskelle mellem kvinder og mænd, der tilnærmelsesvis laver det»samme«arbejde. Vi fokuserer her på»almindelige medarbejdere«9, der udfører enten»håndværkspræget arbejde«10 eller»operatør- og monteringsarbejde«11 i industrien. Beregningerne for disse industriarbejdere er»rå«i den forstand, at der her ikke er korrigeret for kønsforskelle, hvad angår fx uddannelseslængde og erhvervserfaring. Vi finder, at lønforskellen mellem de udvalgte almindelige kvindelige og mandlige medarbejdere i industrien samlet set er mindre end forskellene i såvel den private sektor som helhed som på hele arbejdsmarkedet. Mens forskellen er på 11 pct. blandt disse industrimedarbejdere, er de tilsvarende tal for den private sektor som helhed som nævnt 15 pct. og 17 pct. for hele for arbejdsmarkedet. Der kan være en lang række grunde til, at mænd får en højere timeløn end kvinder inden for gruppen af almindelige medarbejdere i industrien. For eksempel kan der inden for gruppen af almindelige medarbejdere med operatør- og monteringsarbejde være forskel på, hvilke arbejdsopgaver mænd og kvinder bestrider. Derimod hænger lønforskellene næppe i nævneværdigt omfang sammen med kønsforskelle mht. fx uddannelsesniveau, erhvervserfaring eller anciennitet. Disse forhold spiller som nævnt oven for således en relativt begrænset rolle for lønforskellene mellem de to køn i den private sektor som helhed. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at vi, uanset om vi opdeler de udvalgte industrimedarbejdere efter individinformation om arbejdsfunktion eller branche eller efter arbejdspladsoplysninger om antal ansatte eller andel ansatte kvinder, stort set uden undtagelse finder, at timelønnen er højest for mænd. Dette antyder, at lønforskellene mellem de to køn er systematiske snarere end tilfældige. Lønforskelle trods samme uddannelsesniveau 12 Vi ser endvidere nærmere på, om der er lønforskelle mellem kvinder og mænd, der har samme uddannelsesniveau. Spørgsmålet er her, om det lønafkast mål som timeløn man opnår ved at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse, er større for mænd end for kvinder. Spørgsmålet skal ses i lyset af, at kvinder i dag som nævnt har mere uddannelse end mænd. Sammenhængen mellem uddannelses- og lønforskelle mellem de to køn afhænger imidlertid ikke kun af forskelle mht. uddannelseslængde, men også af lønafkastet af uddannelse. Dette lønafkast er her mere præcis udtryk for, hvor meget en lønmodtager med en given erhvervskompetencegivende uddannelse tjener i forhold til en person uden uddannelse. Vi finder, at lønafkastet af uddannelse generelt stiger med stigende uddannelsesniveau. Imidlertid er afkastet typisk større for mænd end for kvinder, se figur 4. Mænds større afkast er mest udtalt for mellemlange videregående uddannelser. Her er forskellen i lønafkastet på 13 procentpoint. Den relativt store forskel for denne uddannelseskategori er bemærkelsesværdig set i lyset af, at relativt flere kvinder end mænd har en mellemlang videregående uddannelse. Forskellen er på 4-7 procentpoint for korte og lange videregående uddannelser samt for ph.d. og lægeuddannelsen, mens den er på mindre end 1 procentpoint for erhvervsfaglige uddannelser og således relativt ubetydelig for denne gruppe. Mænd uden uddannelse udgør sammenligningsgruppen, når det gælder resultaterne for mændene, mens kvinder uden uddannelse tilsvarende danner sammenligningsgruppen for kvinderne. Ikke-uddannede mænd tjener mere end ikke-uddannede kvinder tal for 2011 viser således, at uuddannede mænd i gennemsnit tjener 199 kr. mod 172 kr. for de tilsvarende kvinder. Denne forskel tegner sammen med ovennævnte resultater et billede af, at kønsforskelle mht. lønafkastet af uddannelse især når det gælder mellemlange videregående uddannelser bidrager til, at mænd tjener mere end kvinder. NOTE Resultaterne i dette afsnit er baseret på Larsen (2013). NOTE 9»Almindelige medarbejdere«udfører den operationelle hovedaktivitet i virksomheden og omfatter størstedelen af de ansatte i de fleste virksomheder. Ledere, mellemledere, medarbejdere med et særligt ansvar, elever og lærlinge er frasorteret. NOTE 10 Håndværkspræget arbejde omfatter bl.a. metal- og maskinarbejde, præcisionshåndværk og grafisk arbejde, arbejde inden for det elektriske og elektroniske område samt fødevarefremstilling, snedkeriarbejde, beklædningsfremstilling og beslægtede håndværk. NOTE 11 Operatør- og monteringsarbejde omfatter betjening og overvågning af procesmaskiner og andre stationære maskiner samt monterings- og samlebåndsarbejde. NOTE 12 Resultaterne i dette afsnit er medmindre andet er angivet baseret på Larsen & Houlberg (2013b).
5 34 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 2015 Vedvarende uligeløn mellem kvinder og mænd Figur 4. Lønafkast pr. uddannelseskategori på hele arbejdsmarkedet, særskilt for mænd og kvinder, set i forhold til lønnen for mænd/kvinder uden uddannelse, Opgjort for standardberegnet timefortjeneste (ekskl. genebetaling) Ingen Eudd KVU MVU LVU Ph.d. og læge Mænd Kvinder Kilde: Larsen & Houlberg (2013b). Vi har desuden sammenlignet lønafkastet i den private og den offentlige sektor samt kønsforskellene inden for sektorerne. Resultaterne viser alt i alt, at mænd får et større lønafkast ved at tage en given erhvervskompetencegivende uddannelse end kvinder. Resultaterne bidrager dermed til at forklare, at mænd tjener mere end kvinder, selvom kvinder har mest uddannelse. Mænds større lønafkast af uddannelse er en følge af 1) at afkastet er større i den private sektor, hvor mænd er overrepræsenterede, 2) at det større afkast i den private sektor er mest udtalt for mellemlange videregående uddannelser, hvilket især kommer mænd til gavn, fordi de fleste af de mange kvinder, der er på dette uddannelsesniveau, er ansat i den offentlige sektor samt 3) at afkastet er større for mænd end for kvinder inden for den private sektor. Samlet set tegner resultaterne et billede af, at så længe lønafkastet er større i den private end i den offentlige sektor og større for mænd end for kvinder især for mellemlange videregående uddannelser er mere (af samme slags) uddannelse til kvinderne i sig selv næppe tilstrækkeligt til at sikre, at lønforskellen mellem de to køn på sigt reduceres nævneværdigt. Opsummering Resultaterne i denne artikel viser, at der er vedvarende uligeløn målt som timeløn mellem kvinder og mænd i Danmark. I 2011 er forskellen på 17 pct. En væsentlig andel af denne forskel kan tilskrives, at de to køn bestrider forskellige arbejdsfunktioner samt at mænd især er beskæftiget i den private sektor, mens kvinder primært er ansat i kommuner og regioner. Dertil kommer, at der (baseret på resultater for industrien) tilsyneladende er systematiske lønforskelle mellem kvinder og mænd, der laver»samme«arbejde. Endelig får mænd et større lønafkast af at uddanne sig end kvinder. Resultaterne viser desuden, at lønforskellen kun er reduceret ganske lidt i løbet af de seneste 15 år på trods af, at kvinder har overhalet mænd mht. uddannelseslængde samt at mere (af samme slags) uddannelse til kvinder i sig selv næppe er tilstrækkeligt til at sikre, at lønforskellen mellem de to køn på sigt reduceres nævneværdigt.
6 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 2015 Vedvarende uligeløn mellem kvinder og mænd 35 Referencer Borchorst, A. (2010):»Kollektive aktører og institutionelle spilleregler barrierer og potentialer for ligeløn«. I: Deding, M. & H. Holt (red.): Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark. København: SFI Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd, 10:12, s Danmark Statistik, Statistikbanken. Tilgængelig på: default.asp?w=160. Besøgt Deding, M. (2010):»Kønsarbejdsdeling i familien og ligeløn«. I: Deding, M. og H. Holt (red.): Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:12, s Deding, M. & H. Holt (red.) (2010): Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:12. Deding, M. & M. Larsen (2010):»Lønforskelle mellem kvinder og mænd i Danmark: Udvikling over tid og forklaringer på vedvarende lønforskelle«. Samfundsøkonomen, 4, s Emerek, R. & L. Bloksgaard (2010):»Familievenlighed og/eller tilstedeværelse? bidrag til forklaringer af uligelønnen«. I: Krøjer, J., P.T. Andersen, E. Caraker & T.P. Larsen (red.): Tidsskrift for arbejdsliv, nr. 4, 2010, s Emerek, R., K. Reinicke & K. Sjørup (red) (2010): Kvinder, køn & forskning, 4:10. Jørgensen, H. (2010):»Det offentlige aftalesystem og uligelønnen«. I: Deding, M. & H. Holt (red.): Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:12, s Krøjer, J. (2010):»Hvad får man (ulige) løn for?«i: Deding, M. & H. Holt (red.): Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:12, s Krøjer, J., P.T. Andersen, E. Caraker og T.P. Larsen (red.) (2010): Tidsskrift for arbejdsliv. Tema: Ulige løn, 4. Laneth, P.F. (2010):»Familieoverhovedet og husmoderens lange og vanskelige samliv«. I: Deding, M. & H. Holt (red.): Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:12, s Larsen, M. (2013). Lønforskelle mellem mænd og kvinder i industrien. Medarbejdere med håndværkspræget arbejde eller operatør- og monteringsarbejde. København: SFI 13:35. Larsen, M. og H.S.B. Houlberg (2013a). Lønforskelle mellem mænd og kvinder København: SFI 13:24. Larsen, M. og H.S.B. Houlberg (2013b). Mere i uddannelse, mere i løn? København: SFI 13:25. Pedersen, L. (2015). Hvornår bliver lønnen lige? Oplæg i forbindelse med fejring af Kvindernes internationale kampdag,. marts 2015 arrangeret af LO og FTF.
PIAAC analyse på LO-området
PIAAC analyse på LO-området Mona Larsen og Anders Rosdahl SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd April 2014 1 Forord Denne rapport belyser færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT
Læs mereElevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016
Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, Sammenfatning I er erhvervsskoleelevers trivsel målt for anden gang. Elevernes trivsel præsenteres i følgende indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø,
Læs mereORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 3 april 2009. Ledigheden. Side 1 af 13
1. Ledigheden Nettofuldtidsledige i faktiske tal. Februar 2007 Februar 2008 Februar 2009 Ledige i alt Pct. Ledige i alt Pct. Dagpenge Kontanthj lp I alt Pct. Randers 1.590 3,4 858 1,9 1.299 99 1.398 3,01
Læs mereInitiativ 11 : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser
NOTAT 4. november 206 Initiativ : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser J.nr. 2065000348 Metoder og Virkemidler (MV) TR og Data og analyse (ADA) PLJ og KCA Indhold Resume...3 Indledning...7
Læs mereLØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER I INDUSTRIEN
LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER I INDUSTRIEN MEDARBEJDERE MED HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE ELLER OPERATØR- OG MONTERINGSARBEJDE 13:35 MONA LARSEN 13:35 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER I INDUSTRIEN
Læs mereHvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job?
Hvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job? Senior markedsleder Helle Engelund, COWI 1 Problemstillingen I de senere år er der kommet stigende politisk
Læs mereMonitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien OPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JULI 2016 30. JUNI 2017 2017 Monitorering af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereNotat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund
Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. juni 2011 Udf rdiget af: Bjarne Vejrup Vedrłrende: Udviklingen i HK og AC ansatte 2008-2011 Notatet sendes/sendt til: Direktionen og Kresten
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E V e s t e r v a n g s s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 2 marts Ledigheden. Side 1 af 12
1. Ledigheden Nettofuldtidsledige i faktiske tal. Januar 2007 Januar 2008 Januar 2009 Ledige i alt Pct. Ledige i alt Pct. Dagpenge Kontanthj lp I alt Pct. Randers 1.701 3,7 962 2,1 1.165 87 1.252 2,7 stjylland
Læs mereBefolkning. Regionale fremskrivninger (40)
Befolkning Regionale fremskrivninger 2016-2030(40) Befolkningsfremskrivningen for hele landet viser at Grønland befolkning samlede størrelse over de næste 24 år kan forventes at falde, således at der i
Læs mereFaktureret elsalg (GWh)
Notat Elprisstatistik første halvår 217 I nærværende notat gives en kort beskrivelse af Energistyrelsens elprisstatistik for erhvervskunder for første halvår 217. Denne statistik er baseret på indberetninger
Læs mereNotat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur
Notat Forvaltning: Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. april 2011 Udf rdiget af: Bitten Laursen Vedrłrende: Uddannelsesstrategi for 5 kommuner Notatet sendes/sendt til: Arbejdsgruppen Uddannelsesstrategi
Læs mereKortlægning af betalingsfrister i erhvervslivet
Dorte Gram Nybroe, chef for SMV & Iværksætteri dgny@di.dk, 3377 3769 APRIL 19 Kortlægning af betalingsfrister i erhvervslivet Denne kortlægning har til formål at belyse, hvordan betalingsfrister udfolder
Læs mereFigur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009
Bilagsfigurer Skoleomr det Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009 (6) (7) 0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 Note: Opgłrelserne for 7-byerne
Læs mereNotat 16. august 2017 J-nr.: / Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget.
Notat 16. august 2017 J-nr.: 87093 / 2417288 Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget. 35 procent af de adspurgte har anvendt fradraget tidligere. Håndværkerfradraget
Læs merePris- og produktivitetsudvikling. Til brug i de økonomiske rammer for 2019 og 2020
Pris- og produktivitetsudvikling Til brug i de økonomiske rammer for 2019 og 2020 Juli 2018 Pris- og produktivitetsudvikling Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej
Læs mereNotat. Udviklingen i hjemmeplejen.
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 2. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 3495 Fax. dir.: 4477 2711 E-mail: Pension@balk.dk Kontakt: Pernille Hvilsted Udviklingen i hjemmeplejen. Notat Hjemmeplejen gennemførte 1. februar
Læs mereET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN
ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN FIU LIGESTILLING: Kvindernes Internationale Kampdag: Kampen om Ligeløn, 8. marts 2017 Mona Larsen, seniorforsker, SFI DAGENS
Læs mereRapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:
Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund
Læs mereBefordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning
Befordring af skoleelever Regler og principper Administrativ vejledning 15. august 017 Indhold 1. Indledning.... Betingelser... 3.Begrebet hjemmets nærhed... 4 4. Opsummering... 4 1 1. Indledning 1.1.Formålet
Læs mereNøgletal til resultatdokumentation
Nøgletal til resultatdokumentation Vejledningsmateriale til opgørelse og anvendelse Netværksinddragende metoder Indholdsfortegnelse Introduktion til nøgletal... 3 Om nøgletallene... 3 Metodiske overvejelser...
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereForm let med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet best r af fłlgende 5 afsnit:
Notat Forvaltning: konomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 18. september 2009 Udf rdiget af: Brian Hansen Vedrłrende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2010 Notatet sendes/sendt til: konomiudvalg
Læs mere1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4
1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4 2. Befolknings- og beskæftigelsesudviklingen... 6 2.1 Den seneste udvikling i befolkningen... 6 2.2 Befolkningen frem
Læs mereHistorisk lav ventetid blandt flygtninge
OKTOBER 217 NYT RA R Historisk lav ventetid blandt flygtninge lygtninge, der fik opholdstilladelse i i perioden 213-2, ventede i gennemsnit under 6 måneder på at få deres asylsag afgjort. Dermed var flygtninges
Læs mereLønforskelle mellem kvinder og mænd i Danmark Udvikling over tid og forklaringer på vedvarende forskelle
Lønforskelle mellem kvinder og mænd i Danmark Udvikling over tid og forklaringer på vedvarende forskelle Denne artikel beskriver udviklingen i lønforskellene mellem kvinder og mænd i de seneste årtier
Læs mereFaktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort
Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive
Læs mereLønudviklingen i 2. kvartal 2006
Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige
Læs mereLØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED
LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND
Læs mereDrikkestedets indretning
FarmTest nr. 47 2010 Drikkestedets indretning - til ungdyr KVÆG Drikkestedets indretning til ungdyr Indhold Indledning... 3 Stort vandspejl... 3 Undgå at placere vandkarret for højt... 4 Sørg for en ordentlig
Læs mereCenter for Plan & Miljø
Center for Plan & Miljø LE34 Att: Tommy Steen Nielsen Energivej 34 2750 Ballerup Postadresse: Plan Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse:
Læs mereTilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune
Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Udarbejdet af Inger Kruse Andersen 18. januar 2010 1 1. Indledning Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at oms tte sukkerstof
Læs mereErhvervsskolers tiltag og implementeringskapacitet i forhold til elevtrivsel. v. Poul Dengsøe Jensen, Evaluerings- og udviklingskonsulent
Erhvervsskolers tiltag og implementeringskapacitet i forhold til elevtrivsel v. Poul Dengsøe Jensen, Evaluerings- og udviklingskonsulent Baggrund Hjerteforeningen ønsker øget fokus på social ulighed i
Læs mereUdkast til revideret Vedtægt for Mandøforeningen. Ændringer i forhold til gældende vedtægter er anført i understreget kursiv tekst
Udkast til revideret Vedtægt for Mandøforeningen. Ændringer i forhold til gældende vedtægter er anført i understreget kursiv tekst Nedennævnte vedtægt erstatter Love for Mandøforeningen underskrevet 28.7.
Læs mereKOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER
20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder
Læs mereAnalysen viser, at der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse.
Marts 2018 Glasloftet er tykkere for kvinder end for mænd Djøf har analyseret mænds og kvinders chancer for at gå fra ledelse til topledelse, når der tages højde for forskelle i sammensætning, fx alder,
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere
Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Socialafdelingen, Randers kommune 2012 Kvalitetsstandard for dagtilbud(beskyttet besk ftigelse) for borgere,
Læs mereH Ø R I N G S S V A R O M R E D E G Ø R E L S E O M M U L I G H E D E N F O R A T S T I L L E S P R O G K R A V M. V. V E D A N S Æ T T E L S E R
Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA) Aqqusinersuaq 5 Box 1039 3900 Nuuk Greenland Att. Marie Bidstrup W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5
Læs mereKina på toppen af verdensøkonomien
D Indsigt Nummer 8. februar 8 Kina på toppen af verdensøkonomien af chefkonsulent hans uldall-poulsen, hup@di.dk 8 Kommunal synergi udebliver Forventningen til de nye større kommuner var, at de skulle
Læs mereNyhedsbrev. EU- & Konkurrenceret. 3. januar Fængselsstraf i kartelsager ny konkurrencelov vedtaget
3. januar 2013 Nyhedsbrev Fængselsstraf i kartelsager ny konkurrencelov vedtaget Folketinget har den 19. december 2012 vedtaget en ny konkurrencelov, som indfører mulighed for fængselstraf i kartelsager
Læs mereLØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR
NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 6. juni 2017 Stillet af: Anna Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 10. juli 2017
Center for Økonomi Budget og Analyse Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang Blok C Afsnit 1. sal Telefon 38 66 50 00 Direkte 3866 5998 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk
Læs mereUndervisningsudvalget UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail:
Læs merePersonalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll
Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne
Læs mereAnkestyrelsens brev til Læsø Kommune. Kommunalbestyrelsens beslutning den 25. juni 2018
Ankestyrelsens brev til Læsø Kommune Kommunalbestyrelsens beslutning den 25. juni 2018 15. maj 2019 A (borgmester i Læsø Kommune og medlem af bestyrelsen i Færgeselskabet Læsø K/S), B (medlem af kommunalbestyrelsen
Læs mereAlle mand til kamp! Kæmp, også når det er svært!
Alle mand til kamp! Kæmp, også når det er svært! Kim Normann Andersen Professor, Department of Digitalization, Copenhagen Business School andersen@cbs.dk Af Ledelseskommissionens 13 teser til bedre offentlig
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2018-0720 Klager: Casa Lezar v/lina Balezantyte Gasværksvej 23, 1560 København Danmark Indklagede: ApS af 22. maj 2018 under konkurs Frederiksborggade 38 1360 København
Læs mereLITTERATURSTUDIE OM MODTAGELSESTILBUD FOR NYANKOMNE ELEVER INFORMATIONSMØDE PÅ TOSPROGSOMRÅDET D. 10/ MARIE BILDE, RAMBØLL
LITTERATURSTUDIE OM MODTAGELSESTILBUD FOR NYANKOMNE ELEVER INFORMATIONSMØDE PÅ TOSPROGSOMRÅDET D. 10/3 2016 MARIE BILDE, RAMBØLL OPLÆGGETS INDHOLD Litteraturstudiets formål samt lovgivning i en dansk kontekst
Læs mereBilag 2. Beregning af de korrigerede netvolumenma l
Bilag 2 Beregning af de korrigerede netvolumenma l Juni 2019 Bilag 2 Beregning af de korrigerede netvolumenmål Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby
Læs mereFremme af en cirkulær økonomi i Nordjylland - genbrug af affald skal understøtte skabelsen af arbejdspladser.
Fremme af en cirkulær økonomi i Nordjylland - genbrug af affald skal understøtte skabelsen af arbejdspladser. August 2017 NBE er i dag støttet af BRN med 1,65 mio. kr. pr. år til og med 2018. Med dette
Læs mereNotat. Kvalitetsprocedure for forsøg med helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn. Indhold
Notat Metoder og virkemidler Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Fax 70 12 12 89 at@at.dk www.at.dk Kvalitetsprocedure for forsøg med helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn Indhold Formål...
Læs mereSvar på spørgsmål fra Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal om havnetunnel
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Borgerrepræsentationen Svar på spørgsmål fra Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal om havnetunnel Baggrund Økonomiforvaltningen
Læs mereSe hvordan på
6 gode råd til en it-sikker hverdag 6 gode råd til en it-sikker hverdag 01 02 03 04 05 06 Slå to-trins-login til og lav dit kodeord længere Hold dit NemID for dig selv Reagér kun på sikre beskeder Opdatér
Læs mereBekendtgørelse af lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) 1)
LBK nr 105 af 24/01/2012 Udskriftsdato: 28. februar 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 12/4 Senere ændringer til forskriften
Læs mere- 1 - J.nr.: Br.nr.: p, hvilke omr der Randers placerer sig som den kommune med det hłjeste eller n sthłjeste forbrug.
Notat - 1 - Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 10. august 2011 Udf rdiget af: Vedrłrende: Publikationen Nłgletal 2011 med tal for byerne i 6-by samarbejdet og 7-by samarbejdet. Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs merePrivatlivspolitik for Foreningen FISKEN
Privatlivspolitik for Foreningen FISKEN Juni 2018 FISKEN behandler personoplysninger og skal overholde lovgivningen og principperne for god databehandlingsskik. Derfor har vi vedtaget denne privatlivspolitik,
Læs mereafsagt den 7. december 2018
ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 7. december 2018 Sag BS-34302/2018-OLR (14. afdeling) Orion Corporation (advokat Nicolaj Josua Kleist) mod Lægemiddelstyrelsen (advokat Rass Markert Holdgaard) Landsdommerne
Læs mereCenter for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed Jørgen Goul Andersen, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet
Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed Jørgen Goul Andersen, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet Åbningskonference: Danmark i Balance? 16. maj 2017. Hvem vi er - Længere forudgående
Læs mereLandzonetilladelse Planloven
Thomas Lund Jensen Tegnestuen i lejre (sendt pr. mail) Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Birgitte Uhrbrand Tlf. direkte: 4646
Læs mereSkolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og
Læs mereSFI s undersøgelse af lønforskelle
Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen
Læs mereVEDTÆGTER. Vedtægter af 19. september 2014 for Danske Professionshøjskoler, CVR-nr
Ref.: SHJ shj@uc-dk.dk +45 33 38 22 00 09. oktober 2014 Vedtægter af 19. september 2014 for Danske Professionshøjskoler, CVR-nr. 30 98 39 04 VEDTÆGTER 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er "Danske
Læs mereElinstallationsrapport for ejendommen. Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen
for ejendommen S¾lger Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen Adresse Abildvang 130 Postnr. og by 2700 Br nsh j Dato 03.06.2015 Udl bsdato 03.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni
Læs mereKVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008
KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.
Læs mereNotat. 8. juni 2011 J.nr.: Social- og Arbejdsmarked. Br.nr.: Udf rdiget af: Christian Forchhammer Foldager & Ulrik Lłvehjerte Vedrłrende: Demografi
Notat Forvaltning: Social- og Arbejdsmarked Dato: 8. juni 2011 J.nr.: Br.nr.: Udf rdiget af: Christian Forchhammer Foldager & Ulrik Lłvehjerte Vedrłrende: Demografi Notatet sendes/sendt til: Demografi
Læs mereFussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der:
Projekttitel: Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Oplysning om ansłger Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave er beliggende i forbindelse med Fussingł-Egnens Friskole i Słnderb
Læs mereForslag. Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Til lovforslag nr. L 118 Folketinget
Til lovforslag nr. L 118 Folketinget 2016-17 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. april 2017 Forslag til Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0267 (NLE) 13535/17 UD 238 CID 5 TRANS 425 FORSLAG fra: modtaget: 20. oktober 2017 til: Komm. dok. nr.:
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU)
L 55/4 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/293 af 1. marts 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte for så vidt angår bilag I (EØS-relevant
Læs mereRammeaftale for det regionale spillested Sønderborghus for perioden
RAMMEAFTALE Rammeaftale for det regionale spillested Sønderborghus for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg
Læs mereKendelse af 11. juli 2019 i faglig voldgiftssag FV : FOA Fag og Arbejde for A (advokat Berit Lassen) mod
Kendelse af 11. juli 2019 i faglig voldgiftssag FV2019.0023: FOA Fag og Arbejde for A (advokat Berit Lassen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CareLink A/S (advokatfuldmægtig Anja Gudbergsen) 1 1. Uoverensstemmelsen
Læs mere10. april 2019 EM 2019/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2019 om orlov i forbindelse med graviditet, fødsel, og adoption
10. april 2019 EM 2019/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2019 om orlov i forbindelse med graviditet, fødsel, og adoption Kapitel 1 Orlov Almindelige betingelser for orlov og fravær i forbindelse
Læs merePartshøring vedr. lovliggørelse af tilbygning.
Partshøring vedr. lovliggørelse af tilbygning. Jeg er blevet bedt om at redegøre for sagen omkring tilbygning på Svenstrupvejen 7, 4130 Viby. Jeg er forundret over at kommunen har sendt sagen til Plan-
Læs mereLov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond
LOV nr 384 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/010167 Senere ændringer til
Læs merePsykiatriplan for Randers Kommune. - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden. Strategigrundlag
Psykiatriplan for Randers Kommune - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden Strategigrundlag 1 1 Mission for Psykiatriomr det Missionen beskriver, hvorfor socialpsykiatrien er sat i verden. Missionen
Læs mereUdfordringer ved arbejder i offentligt areal. NoDig Infra årsmøde 30. marts 2017
1 Udfordringer ved arbejder i offentligt areal NoDig Infra årsmøde 30. marts 2017 Om LETT Lasse Møller Advokat Energi & Forsyning LETT Advokatpartnerselskab Gennemgå udfordringerne ved arbejde i offentligt
Læs mereOplysningerne i n rv rende notat stammer fra forvaltningernes forskellige opgłrelsesmetoder, hvorfor tallene er beh ftet med en vis usikkerhed.
Notat Forvaltning: Social- og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: Udf rdiget af: Christian Forchhammer Foldager Vedrłrende: Ekstern finansiering i Randers Kommune Notatet sendes/sendt til: Direktionen Ekstern
Læs mereFædre bruger ikke barselsrettigheder
LO s nyhedsbrev nr. 03/ 2001 Indholdsfortegnelse Fædre bruger ikke ret til barsel. 1 Der er stadig stor forskel på, hvor lang tid nybagte fædre og mødre bruger på at være sammen med deres små guldklumper.
Læs mereMiljł og Teknik vi skaber fysiske rammer for livskvalitet til gavn for alle
Miljł og Teknik vi skaber fysiske rammer for livskvalitet til gavn for alle Vi er kendt for Vi t nker nyt og skaber holdbare lłsninger. Vi holder, hvad vi lover. Vi er nemme at komme i kontakt med, vi
Læs mere7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm
7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm På baggrund af de fire undersøgelser og andre relevante undersøgelser skal vi her i det sidste afsnit give forslag til, hvordan idrætsfaciliteterne
Læs mereReferat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED
Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED Hjørring Kommune 12. juni 2019 Side 1. Mødedato: 12. juni 2019 Mødet påbegyndt: kl. 14:30 Mødet afsluttet: kl. 15:60 Mødested: Lokale 469 Fraværende: David Nordstrøm,
Læs mereVejledning til ældre- og handicapråd vedr. høring af udbudsmaterialet i forbindelse med udbud af Bleer med bevilling
Vejledning til ældre- og handicapråd vedr. høring af udbudsmaterialet i forbindelse med udbud af 50.96 Bleer med bevilling Indholdsfortegnelse Hvem er SKI?... 2 Udbud af bleer... 2 Inddragelse af repræsentanter
Læs mereInformationsmøde om SFI
Informationsmøde om SFI Informationsmøde om statens udpegning af SFIsprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder i Billund den 24. marts 2015 & Odense den 25. marts 2015 Dagsorden Velkomst Præsentation af
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS Nr.: 11 oktober 2011
Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspłrgselen p arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfłlgning p ministerm l Opfłlgning jobcentrets m l 1 Figur 1: Fuldtidsledige i Randers (brutto)
Læs mereSønderborg Kommune Salg af Sønderborg Kaserne UDBUDSVILKÅR SALG AF SØNDERBORG KASERNE UDBUDSVILKÅR NOVEMBER 2017
SALG AF SØNDERBORG KASERNE NOVEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 SØNDERBORG KASERNE 3 1.2 RETSGRUNDLAG OG UDBUDDETS TILRETTELÆGGELSE 5 1.3 UDBUDSMATERIALET 5 1.4 TIDSPLAN 6 2. PRÆKVAFIKATIONSBETINGELSER
Læs merePh.d.-stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner
Cirkulære om aftale om Ph.d.-stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner 2008 Cirkulære af 15. juni 2010 Perst. nr. 023-10 PKAT nr. 553 J.nr. 08-333/00-14 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat. Vedr.: Open Source. Til: Direktionen. Den: /BH. Randers Kommune
Randers Kommune Notat Vedr.: Open Source Til: Direktionen Den: 6.9.2009/BH 1. Baggrund I forbindelse med drłftelse af forslag til digitaliseringsstrategi har direktionen bedt om en kort redegłrelse vedr.
Læs mereAnita Thoisen Fog Nis Christian Fog Højløkke Gråsten
Anita Thoisen Fog Nis Christian Fog Højløkke 4 6300 Gråsten Landzonetilladelse til at ændre anvendelse af ca. 1240 m² landbrugsjord til havejord, der ligger på matr.nr. 347 Rinkenæs Ejerlav, Rinkenæs Sønderborg
Læs mereFå styr på handlingen i en tekst med tegneserieværktøjet Pixton 4. kl. Og hvad skete der så?
Få styr på handlingen i en tekst med tegneserieværktøjet Pixton 4. kl. Og hvad skete der så? Mona Winther Indholdsfortegnelse Betragtninger om mål 3 Elevforudsætninger 4 Elevmål i elevsprog 5 Aktiviteter
Læs merePersondatapolitik vedrørende beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering
Persondatapolitik vedrørende beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering Denne persondatapolitik vedrørende beskyttelse af personoplysninger behandler følgende emner: 1. Generelt...
Læs mereEGTVED - BYPROFIL. Egtved ligger midt i Danmarks Naturpark og det fylder også i byens selvbevidsthed.
EGTVED - BYPROFIL Egtved er seniorbyen, hvor fællesskab, lokalt kultur og lokale indkøb betyder noget. De ældre udgør en af de store ressourcer for centerbyerne i fremtiden. Egtved ligger midt i Danmarks
Læs mereStikprøver, binomialtest og chi^2 test er nogle af de punkter som denne note kommer ind på.
Hypotesetest s og spørgeskemaer Stikprøver, binomialtest og chi^2 test er nogle af de punkter som denne note kommer ind på. Kumuleret sandsynlighed 1 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 Højre sidet y =
Læs mereTRIVSELS- UNDER- SØGELSEN 2019
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELS- UNDER- SØGELSEN 2019 KØBENHAVNS KOMMUNE ØKONOMIFORVALTNINGEN Strategisk rapport Svarprocent: 92% (1917/2083) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Plotdiagram af Trivsel og motivation
Læs mereEvaluering af byr dets vilk r
Evaluering af byr dets vilk r 1. Den faste, tilbagevendende struktur p dagsordenspunkter giver overblik 19 2 0 0 1 En fast struktur p dagsordnerne p tv rs af udvalg er l sevenligt og det er hurtigt at
Læs mereIndledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...
Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen
Læs mereNotat. 3. august Social & Arbejdsmarked. 1. Indledning.
Notat Forvaltning: Social & Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. august 2010 Udf Vedrłrende: rdiget af: Anne-Mette Harbo Andersen ndring af lov om retssikkerhed og administration p det sociale omr de
Læs mereMIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE
MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE 2017 1. INDLEDNING Denne Pixi-udgave indeholder en kort beskrivelse af de nyeste erfaringer med ansættelse af peer-støttemedarbejdere
Læs mereVejledning til kommunerne om kontrol af elever indskrevet på en fri grundskole 5. september 2017
Vejledning til kommunerne om kontrol af elever indskrevet på en fri grundskole 5. september 2017 Indholdsfortegnelse Navigation mellem skærmbilleder og på skærmbillede... 3 Godkendelse af eleverne i skema
Læs mere