Oplysningerne i n rv rende notat stammer fra forvaltningernes forskellige opgłrelsesmetoder, hvorfor tallene er beh ftet med en vis usikkerhed.

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social- og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: Udf rdiget af: Christian Forchhammer Foldager Vedrłrende: Ekstern finansiering i Randers Kommune Notatet sendes/sendt til: Direktionen Ekstern Finansiering P seminar i marts 2011 drłftede U og DIR blandt andet ekstern finansiering af den kommunale virksomhed i Randers. Som baggrund for drłftelsen udarbejdede forvaltningerne en oversigt over aktuelle omr der og projekter, der er helt eller delvist finansieret af eksterne midler. Med udgangspunkt i denne oversigt gives her et kort overordnet billede af hvorfra den eksterne finansiering kommer i de enkelte forvaltninger. Efterfłlgende gives en vurdering af, hvorfra eventuelle yderligere eksterne midler fremadrettet kan hentes. Randers Kommunes praksis og organisering omkring tildeling af midler fra statslige puljer forekommer velkendt og veletableret i organisationen, hvorfor fokus vil v re p en drłftelse af p procedurer, fordele og ulemper vedr. ekstern finansiering fra EU og private fonde. Oplysningerne i n rv rende notat stammer fra forvaltningernes forskellige opgłrelsesmetoder, hvorfor tallene er beh ftet med en vis usikkerhed. Skema 1: samlet oversigt over ekstern finansiering i 2011 i Randers Kommune fordelt p Statsmidler, EU midler og private fonde (baseret p forvaltningernes indsendte oversigter til seminar i marts) Kilde til ekstern finansiering Belłb i mio. kr. Staten 52 EU 20 Privat 27 (heraf 18) fra Landsbyggefonden Samlet 99 mio. kr. (baseret p forvaltningernes indsendte oversigter til seminar i marts)

2 - 2 - Finansiering fra private fonde Med hensyn til finansiering fra private fonde er det meningsfyldt at sondre mellem to former for finansiering. Finansiering fra fonde der er udsprunget af rent privat initiativ, og private fonde, der lovgivningsm ssigt er forpligtet til yde stłtte. Som eksempel p det fłrste er Brłdrene Hartmann fonden, og Bikubenfonden. Et eksempel p en fond, der er lovgivningsm ssigt styret er Landsbyggefonden og Momsfonden. I det fłlgende oplistes de rene private fonde, som stłtter Randers Kommune i forskellige projekter. Ligeledes oplyses stłttebelłb samt form l: Private fond Belłb i mio. kr. Form l/projekt Bikuben, PUF, Brłdrene 0.46 Projekt fłlgesvend Hartmann, Trygfonden ge V. Jensens fond 7.5 Udbygning af Randers Naturskole ge V. Jensens fond 0.35 Fuglet lling og udgivelse Trygfonden 0.19 Skoleprojekt i Nordeafonden Skoleprojekt i Helsefonden 0.2 Skoleprojekt i se og Ejner Danielsens fond 0.05 Skoleprojekt i Ekstern finansiering fordelt p forvaltningerne i Randers Kommune: Sundhed og ldre P ldreomr det kommer den eksterne finansiering hovedsagligt fra statslige puljer. Det drejer sig om ABT-fonden, forbyggelsesfonden og puljen til bedre ldrepleje. P sundhedsomr det er der to projekter, der er stłttet af midler fra Indenrigs og Sundhedsministeriet samt en r kke private fonde. Social og Arbejdsmarked P socialomr det, herunder frivillighedsomr det stammer den eksterne finansiering prim rt fra staten og hovedsageligt fra puljer under socialministeriet. P det boligsociale omr de skal n vnes et tilskud fra Landsbyggefonden p 18 mio. kr. til Helhedsplan Jennumparken. P arbejdsmarkedsomr det kommer ekstern finansiering prim rt fra Besk ftigelsesministeriet. Herudover er der stłtte fra KL og stłtte fra EU til et ADHD projekt. Błrn, Skole og Kultur P familieomr det er der aktuelt 4 projekter, der alle stłttes at Socialministeriet. P kulturomr det er der stłtte fra staten til projekter p biblioteker, og til projekter p museer. P museumsomr det er der desuden EU stłtte i form af landdistriktspuljemidler og Lokale Aktions Grupper (LAG).

3 - 3 - Erhverv og Udvikling Erhverv- og udviklingsafdelingen modtager hovedsageligt stłtte fra EU til en r kke stłrre projekter. Samlet stłttes projekterne med ca. 18 mio. kr. Herudover stłtter Region Midtjylland projekt Planet Randers med 10 mio. kr. Indenrigsministeriet stłtter projekt Udbyhłj havn med 10. mio kr., og endelig modtager Erhverv og udvikling stłtte fra Realdania til en r kke anl gsprojekter, samlet lłber sidstn vnte stłtte op i 1. mio. kr. Miljł og Teknik Miljł og Teknik modtager prim rt stłtte fra statslige puljer. Midlerne kommer fortrinsvis fra Statens tilg ngelighedspulje og fra Trafikstyrelsen. Herudover stłttes anl gsprojekter fra private fonde. En r kke projekter stłttes desuden med et mindre belłb fra EU. Vurdering og beskrivelse af de eksterne finansieringskilder, med fokus p EU: Statslige midler: Udviklingen inden for de statslige puljemidler g r dels imod f rre men stłrre puljer og dels mod f rre puljemidler samlet set. Som eksempel kan n vnes, at satspuljen er reduceret i forhold til tidligere r. En anden tendens er łget centralisering i forhold til styringen af midlerne. F rre af midlerne i puljerne udloddes s ledes efter ansłgning. I stedet sker tildelingen af midlerne efter udpegning af omr der fra centralt hold. Et eksempel p den samlede udvikling indenfor de statslige puljemidler er hjemlłsestrategien i Randers Kommune. Staten har her bevilget 18. mio. kr. til Randers Kommune uden at der - i traditionel forstand har fundet en egentlig ansłgningsprocedure sted. Private fonde: Som det fremg r af oversigten over tilskud fra private fonde modtager Randers Kommune ca. 9 mio. kr. til forskellige projekter. Dette belłb vurderes at v re p et niveau, som Randers Kommune gennemsnitligt har modtaget igennem rene. Det er sv rt at vurdere, om Randers kommune kan opn et samlet hłjere tilskud fra private fonde. En foruds tning for at det skal kunne realiseres er dog et stłrre fokus p private fonde og en łget ekspertise og professionalisme p omr det. Et antal kommuner har i de senere r afsat en eller flere medarbejdere, som udelukkende arbejder p at rejse ekstern finansiering. EU-midler EU yder łkonomisk stłtte til en r kke aktiviteter, herunder udviklingsprojekter i kommunerne. Aktiviteterne skal relatere sig til EUs politik og regler p forskellige omr der. EUs rammedirektiver udarbejdes for 6- rige perioder. Nuv rende rammedirektiv er g ldende for perioden Nedenfor beskrives de vigtigste stłtteordninger kort. EU-strukturfonde

4 - 4 - EUs Socialfond og Regionalfond bidrager tilsammen p nationalt plan med ca. 500 mio. kr. rligt med det form l at realisere de regionale erhvervsudviklingsstrategier og programmer under m let om regional konkurrenceevne og besk ftigelse. For Region Midtjylland udgłr stłttebelłbet i ca. 72 mio. kroner. V kstforum Midtjylland har indstillingsretten af den regionale strukturfondsstłtte. V kstforum V kstforum for Region Midtjylland er et partnerskab mellem kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner og regionen. V kstforums opgaver er at overv ge udviklingen i regionen, og at udforme strategi og handlingsplaner for, hvordan der kan arbejdes for v kst og udvikling i Region Midtjylland. 90% af strukturfondsmidlerne er p forh nd fordelt til de regionale v kstfora. LAG Randers Et v sentligt element i gennemfłrelsen af EUs Landdistriktsprogram er etableringen af Lokale Aktions Grupper (LAG). Det er kun godkendte lokale aktionsgrupper i de s kaldte yder-, land- og mellemkommuner, der er berettiget til stłtte fra landdistiktsprogrammet. Den lokale aktionsgruppe skal sikre en hłj grad af lokal indflydelse p udviklingen. Det er deres opgave at udarbejde strategier for udviklingen og v re med til at involvere de lokale ressourcer. Randers Byr det og V kstforum Region Midtjylland skal inddrages i strategiarbejdet. LAG Randers d kker Randers Kommune geografisk. LAG Randers indstiller projekter til stłtte fra landdistriktsprogrammet. Fłdevareministeriet godkender projekterne. LAG Randers har f et tildelt 2,1 mio. kr. om ret fra landdistriktsprogrammet, og Randers Kommune har afsat 2 mio. kr. om ret til medfinansiering. LAG Randers har ansat en landdistriktskoordinator, der bl.a. har til opgave at vejlede potentielle ansłgere om mulighederne for stłtte, ansłgningsprocedurer mv. V vrige EU fora vedrłrende Randers Kommune ksthus Midtjylland V ksthus Midtjylland er en erhvervsdrivende fond stiftet af de 19 kommuner i Region Midtjylland. V ksthuset henvender sig til iv rks ttere og virksomheder, der vil opdyrke nye markeder, udvikle nye produkter, ans tte flere medarbejdere og skabe stłrre indtjening. V ksthuset indg r i t t samarbejde med erhvervskontorerne i Region Midtjylland herunder Randers Erhvervs- og Udviklingsr d (REU). V ksthuset samarbejder ogs med et omfattende netv rk af banker, revisorer og advokater samt V kstfonden, Danmarks Eksportr d og en r kke andre erhvervsfremmeaktłrer.

5 - 5 - Anbefalinger og forbehold i forhold til Randers Kommunes fremadrettede praksis i forhold til ekstern finansiering af den kommunale virksomhed Oversigten over ekstern finansiering i Randers Kommune viser at 50% af den eksterne finansiering stammer fra staten, 20% fra EU og de resterende 27 (heraf 18 fra landsbyggefonden) fra private fonde mv. N r man sammenholder denne procentvise fordeling med udviklingen i statslige puljer, der g r mod f rre midler og stigende grad af uddeling fra centralt hold frem for ved ansłgning - kombineret med Randers Kommunes veletablerede procedure for at f tildelt/hjemsłgt midler fra staten - kan fokus fremadrettet v re p ekstern finansiering fra EU og private fonde. Vedrłrende opn else af EU-midler er der tidligere i Randers Kommune i hver forvaltning udpeget en EU-nłgleperson, der har ansvaret for forvaltningens faglige omr de. Der błr derved v re personligt kendskab til lokale prioriteringer, styrkepositioner og aktłrer. Dette netv rk kan med fordel fremadrettet have et łget fokus i hele organisationen. I gennemfłrelsen af EU-projekter skal Randers Kommune arbejde projektorganiseret. Det skal s ledes v re muligt, at tr kke p relevante medarbejdere og n vnte nłglepersoner i hele kommunen. Opm rksomhedspunkter ved ekstern finansiering P kort sigt er det, fra et kommunalt synspunkt, en fordel med eksterne midler, men i de tilf lde de fleste - hvor der er krav om kommunal finansiering efter en rr kke disponerer kommunen s ledes forlods r ud i fremtiden. Man kan dermed argumentere for en begr nsning i den kommunale handle- og disponeringsfrihed. Ved tildeling af EU-midler skal man endvidere v re opm rksom p, at tendensen g r mod ganske f eller ingen midler til drift og derimod flere EU-midler til udvikling og til evaluering af eksisterende praksis. Dette betyder i praksis, at EU-midler ikke kan erstatte kommunal finansiering, og at kommunerne s ledes skal bidrage med egen finansiering. Med andre ord er der ikke kommunale kroner til den basale service at spare ved EU-midler, men der kan v re midler at hente til udvikling. Samtidig skal man v re opm rksom p at der skal afs ttes en anselig m ngde administrative ressourcer til EU-projekter, fłrst og fremmest til arbejdet med dokumentation og regnskabsafl ggelse mv. En łget m ngde administrative ressourcer g lder for s vidt ogs n r der er tale om midler fra staten og fra private fonde, herunder ikke mindst det personale der skal ans ttes til at rejse ekstern finansiering.