Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Transkript

1 Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1

2 Indledning: P baggrund af undersłgelser, der viser at Randers Kommune ikke har s mange netv rksanbringelser som andre sammenlignelige kommuner, er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal finde metoder til at systematisere arbejdet med familiernes netv rk. (se endvidere Kommissorium) Ifłlge servicelovens 142, stk. 2 skal netv rksfamilier v re godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Det er afgłrende, at netv rksplejefamilien kan godkendes til at modtage barnet eller den unge med de opgaver, som fłlger med. Anbringelses reformen, der tr dte i kraft 1. januar 2006, fokuserer i s rlig grad p inddragelse og netv rk. Det er et vigtigt m l med anbringelsesreformen i hłjere grad at inddrage og udnytte ressourcer i barnets familie og netv rk, samt at łge kontinuiteten i anbragte błrns liv. Ved en netv rksanbringelse er barnets eller den unges relation centrale elementer. Anbringelsen kan udm rket v re i en familie, som barnet eller den unge kender, men som ikke nłdvendigvis er kendt af den biologiske familie inden anbringelsen. Et netv rk defineres som: et system af sociale relationer, der best r af familie, sl gt, venner, kammerater, naboer samt błrn og voksne fra lokalomr det, som har en v sentlig relation til barnet eller den unge. Blandt sidstn vnte kan der for eksempel v re tale om en nabo, en god kammerats familie eller en p dagog fra daginstitutionen.( Styrelsen for social service 2007:125) Netv rksanbringelser kan alts som udgangspunkt deles i to forskellige former for netv rk: - netv rksanbringelser i den n re familie - netv rksanbringelser i łvrige netv rk, her t nkes naboer, venner, professionelle eller frivillige, jf. ovenst ende, som har en kontakt til barnet Der arbejdes i dag, i Randers kommune, med netv rket s vel i forhold til forebyggelse som anbringelser, men der er ikke en f lles systematisk tilgang til arbejdet med netv rk. I forhold til de netv rksanbringelser, der er etableret, er det nłdvendigt at dele anbringelserne op i nogle forskellige typer. Dels er der anbringelser etableret fłr 2006, hvor lovgivningen var en anden, og netv rksanbringelser derfor indgik med betaling p lige fod med łvrige plejefamilier. Dels er der en del anbringelser, der er etableret indenfor det łvrige netv rk, og de er lłnnede, da aflłnning var en betingelse for, at netv rket ville p tage sig opgaven. Endelig er der en r kke regul re netv rksanbringelser, som honoreres efter reglerne om netv rksanbringelser. I forbindelse med aflłnning/honorering af netv rksanbringelser er det vigtigt at bem rke, at der ikke udbetales plejevederlag, men at der kan knytte sig en r kke andre, ikke 2

3 ubetydelige udgifter, til en netv rksanbringelse. Der kan v re tale om frikłb af en af plejefor ldrene p fuld tid eller p deltid i en kortere eller l ngere periode. En netv rksanbringelse bner desuden mulighed for bevilling af hele viften af forebyggende foranstaltninger til det anbragte barn og netv rksplejefamilien. Der er desuden łget behov for vejledning til netv rksplejefamilier fra b de familieplejekonsulent og socialr dgiver, da netv rksplejefamilier ikke har en professionel tilgang til opgaven. Der er 7 netv rksanbringelser i n rmeste familie fra fłr 2006, hvilket betyder, at de f r lłn. Herudover har vi 5 netv rksanbringelser i n rmeste familie, der ogs er ansat med lłn, da de ellers ikke har villet tage opgaven, samt 3 anbringelser i andet netv rk, med lłn. Der er siden 2006 etableret 5 netv rksanbringelser i n rmeste familie, som er uden lłn. Der er en del anbringelser, som er indenfor det łvrige netv lłnnede, da de normalt ellers ikke vil tage opgaven. Der er siden 2002 givet 3 afslag p ansłgninger om netv rk, men de er hovedsagligt rksgodkendelse. Selvom de lłnnede netv rksanbringelser ikke registreres som netv rksanbringelser, opn s mange af de samme fordele, som i de registrerede. Det er kendte voksne, som barnet kommer til, og det vil derfor fortsat give barnet en oplevelse af, at de kommer i en familie, hvor de har et tilhłrsforhold, de vil ligeledes opleve, at de fortsat er en del af familien og vennekredsen. Aflastning etableret i barnets netv rk er ikke opgjort specifikt, men det er oplevelsen, at en ikke ubetydelig del af aflastningsbłrnene er i aflastningsfamilier, hvor den personlige relation til barnet har v ret afgłrende for, at aflastningen har kunnet etableres. Socialr dgiverne har opm rksomhed p netv rket i alle sager, men der har ikke v ret krav om nogen konkret metode eller systematik i den m de netv rket undersłges. Arbejdsgruppen har undersłgt hvilke metoder, der kan v re egnede til en systematisk inddragelse af netv rket, og vil i det fłlgende gennemg de metoder som arbejdsgruppen vil anbefale, at der arbejdes p at implementere i forvaltningen. Gennemgang af afd kningsmodeller og metoder i arbejdet med netv rk: Arbejdsgruppen har valgt at besk ftige sig med genogram og netv rkskort som afd kningsredskaber i forhold til beskrivelse af barnets netv rk, ligesom metoderne netv rksmłde og familier dslagning er inddraget i arbejdet som metoder, der vurderes at v re nyttige i arbejdet med błrn og familier. B de netv rksmłde og familier dslagning er metoder, der anvendes i familieafdelingen p nuv rende tidspunkt. Familier dslagning anvendes i begr nset omfang, mens 3

4 netv rksmłde anvendes i noget stłrre udstr kning. Begrundelsen for at inddrage allerede kendte og anvendte metoder i arbejdsgruppens arbejde er, at bibringe et sammenh ngende overblik over afd kningsv rktłjer og metoder i arbejdet med barnets netv rk. Arbejdsgruppen vil komme med anbefalinger af, hvilke afd kningsv rktłjer og metoder, der błr anvendes i błrnesagerne. Genogram: Et genogram er et slags stamtr, der visualiserer familiens medlemmer i flere generationer, personernes indbyrdes relationer og relationernes styrke. Et genogram kan anvendes i samtlige sager, som fłrer til foranstaltninger, Som r dgiver kan man p den m de danne sig et overblik over personer og ressourcer i en familie. Metoden kan f.eks. anvendes til at undersłge muligheder for anbringelse eller aflastning i barnets familie. Hvem kan deltage og hvordan: For ldremyndighedsindehaver/e indkaldes til ca. to młder af hver 1,5 times varighed. Błrn kan deltage. Młdearrangłr er socialr dgiveren. Sammen med familiemedlemmerne tegnes genogrammet p en tavle, hvor hele netv gennemg s rket Hvorn r i forlłbet kan der udarbejdes et genogram: Det optimale tidspunkt at udarbejde et genogram er, som et led i eller lige efter 50 undersłgelsen. Man kan v lge indledningsvis at lave genogrammet med det form l at f et overblik over den samlede familie og udbygge det, n r man ved, hvilken foranstaltning der skal tilbydes. Feks. kan der, n r foranstaltningstypen er vedtaget, spłrges ind til de enkelte personer i familien i forhold til, om de kan bruges til en anbringelses- eller aflastningsopgave, eller om de kan bruges til anden stłtte. Der kan ogs spłrges ind til relationers styrke. 4

5 Eksempel p genogram Peter p 10 r har mistet sin mor. Han og hans far har ikke set hinanden, siden for ldrene blev skilt, da Peter var seks m neder. Halvstoresłsteren Ida er flyttet hjemmefra, og de ses kun til familiefłdselsdage. Peter har et godt forhold til sin moster Ida. Mand. Kvinde Gift med Skiltfra Afdłd Peter 10 r Svag relation St rk relation ^^^^^^^ Konfliktfyldt relation Ida r Opm rksomhedspunkter: Vurderingen af ressourcer og relationers styrke vil v re subjektiv og alts afh ngig af, hvem man taler med. Derfor skal s vidt muligt begge for ldremyndighedsindehavere deltage, samt ogs gerne błrn. Hvis det drejer sig om aflastning, er det vigtigt, at mulighederne i netv rket undersłges grundigt, inden der fra kommunens side gives tilsagn om en ekstern aflastningsfamilie. Det kan v re vanskeligt for nogle familier at f łje p mulighederne i netv rket, hvis der allerede er blevet lovet en ekstern aflastningsfamilie. Netv rkskort: Netv rkskortet er en metode, der har til form l indkredse det enkelte individs personlige sociale verden. Netv rkskortet vil afspejle relationerne omkring respondenten/barnet, og det vil afspejle, hvordan vedkommende oplever relationerne. 5

6 Sagsbehandleren kan tegne netv rkskortet med barnet og for ldrene. Der fremstilles personens sociale netv rk i en cirkel med fem sektorer, hvor barnet/respondenten er i midten af cirklen (egoet). Navnene p sektorerne er: Familie, sl gt, Skole/fritidskammerater, Naboer/venner m.f., Offentligt ansatte Relationernes styrke angives ved at placere dem enten t t p eller langt fra egoet For b de netv rkskort og genogram er der en r kke fordele og ulemper. Fordele: Metoderne er visuel og inddrager aktivt familien. Det er bent for alle, hvad der foreg r det giver en tryghed for familien. Familiemedlemmerne er eksperterne! Netv rkskortet giver et overblik over hele netv rket, hvorimod genogrammet indskr nker sig til at kortl gge familien. Et genogram kan v re hj lp til at danne overblik over ressourcer i familienetv rket, is r i familier, der har et stort og, for forvaltningsrepr sentanten, uoverskuelige familierelationer. Metoderne ansvarliggłr for opgave at finde en lłsning. ldremyndighedsindehaverne, s det ikke kun er kommunens Det vil ofte v re en positiv oplevelse for familiemedlemmerne at se, at der er ressourcer i deres familie. Ulemper: Metoderne er tidsm ssigt ressourcekr vende (flere młder). Det viser sig ofte at v re 6

7 godt givet ud, men ind imellem kan det ende med, at man m konstatere, at der ikke er nogen i netv rket, der kan anvendes aktivt, og s kan det opleves som tidsspilde af samtlige involverede parter. Anbefaling og Implementering af afd kningsmetoden netv rkskort: Arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med implementering af brugen af netv rkskort for p den m de at sikre, at netv rker b de det private/familiem ssige og łvrigt netv rk er grundig undersłgt. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at netv rkskortet vil blive en del af Servicelovens 50 undersłgelse, s ledes at der samtidig med, at der undersłges barnets familieforhold, tegnes et netv rkskort sammen med barnet og evt. for ldrene. Netv rkskortet vil herved kunne afspejle barnet relationer i dets omgivelser, som et łjebliksbillede. Herved vil b de familien og socialr dgiveren f et tydeligere billede af, hvem i netv rket der er v sentlige personer for barnet, og som evt. vil kunne inddrages i forhold til stłtte for barnet. S fremt r dgiveren vurderer, at der ikke er relevant at tegne et netv fagligt begrundes i 50 undersłgelsen. rkskort, skal dette Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en spłrgeguide til netv rkskortet, som vil foreligge som et bilag til 50 undersłgelsen. Dette for at sikre, at netv rkskortene udarbejdes efter det samme grundlag systematiske tilgang. Genogram kan anvendes i s rlige tilf lde, hvor det er vanskeligt at f overblik over det famili re netv rk, men det er ikke arbejdsgruppens anbefaling, at det anvendes i alle sager. Undervisning og redskaber. Arbejdsgruppen anbefaler, et der udarbejdes en skabelon til netv rkskortet, s denne nemt og overskueligt kan laves i samarbejde med barnet/for ldrene. Arbejdsgruppen anbefaler, at der afholdes undervisningsdage for socialr dgiverne, hvor de vil blive undervist i disse metoder. Netv rksmłde Et netv rksmłde er et młde, hvor familien, socialr dgiveren, det relevante professionelle og private netv rk deltager. Młdet kan bruges til f.eks. orientering om, hvad netv rkspleje/aflastning indeb rer. Det kan ogs bruges til at afd kke, om der er muligheder i netv rket for at yde hj lp og stłtte i familien. Det er socialr dgiveren, der er ansvarlig for at definere młdets form l, at udarbejde 7

8 dagsorden og styre młdet. Det kan v re en god idø, at der inden młdet er udarbejdet netv rkskort eller genogram. Randers kommune bruger i forvejen netv rksmłder som metode for at inddrage familien og netv rket i arbejdet med udsatte błrn. Vi łnsker dog yderligere fokus p metoden, og opkvalificering og systematisering af r dgivernes inddragelse af netv rket ved hj lp af netv rksmłder. Dette kan implementeres i det daglige arbejde p fłlgende m der: Undervisning og opkvalificering af medarbejderne p f lles tema/kursusdage. Udarbejdelse af skriftlig vejledning om netv rksmłder i medarbejdernes h ndbog. Fagkonsulenterne skal ved faglig sparring og p gruppemłder v re opm rksomme p at opfordre til yderligere brug af metoden. Familier dslagning. Familier dslagning kan defineres som: en beslutningsmodel med tydelige rammer og p forh nd definerede spłrgsm l, hvor den udvidede familie i et privat rum tager stilling til hvilken stłtte, der skal ydes fra det offentlige og/eller familien for at sikre barnets trivsel og udvikling (Rasmussen 2002:12) En familier dslagning kan benyttes som arbejdsmetode p forskellige tidspunkter i et sagsforlłb. Metoden egner sig til s vel tunge og lettere problemstillinger. Typisk vil metoden v re nyttig efter gennemfłrelsen af en 50-undersłgelse, i forbindelse med at handleplanen skal udf rdiges. En familier dslagning er et młde, hvor familien samles med sl gt og andet relevant netv rk. P młdet diskuteres og planl gges hvilke indsatser, der er nłdvendige for, at barnets/den unges situation kan bedres. Den plan, som bliver resultatet af familier dslagningen, danner grundlaget for samarbejdet med at forandre barnets/den unges situation. Form let med familier dslagning som beslutningsmodel: at s tte fokus p barnet at netv rket f r mulighed for at p tage sig łget ansvar at tilgodese og at anvende netv rkets ressourcer at finde lłsninger der er holdbare p l ngere sigt at forberede samarbejdet mellem familie og forvaltning Hvem kan deltage i en familier dslagning: 8

9 Det er barnets młde. Derfor deltager barnet altid uanset alder. Barnet deltager altid sammen med en bisidder. Familie med sl gt og andet relevant netv rk, som er betydningsfuldt for barnet f.eks. venner, naboer, kollegaer, kammerater m.fl. En neutral samordner, som ans ttes af kommunen, men som ikke selv arbejder i forvaltningen. Samordneren hj lper familien med at planl gge og gennemfłre familier dslagningen. Samordneren deltager kun i dele af selve familier dslagningen. Informatłrer sagsansvarlig socialr dgiver, p dagoger, l rere eller andre professionelle omkring barnet. Familier dslagningen trin for trin: Det er barnets socialr dgiver, der tager initiativ til familier dslagningen og tr ffer de indledningsvise aftaler med familien. Herefter overgives ansvaret til en ekstern samordner, der sammen med familien finder ud af, hvem der skal deltage, og słrger for, at de forskellige inviteres, arrangerer hvor og hvorn r r dslagningen skal finde sted, samt słrger for forplejning m.v. under r dslagningen. Der er ofte tale om et stort og tidskr vende forarbejde, inden familier dslagningen kan afholdes. En familier dslagning best r af 3 dele: Fłrste del er information fra de professionelle. Den sagsansvarlige fra forvaltningen og evt. andre professionelle fort ller om barnets situation med fokus p ressourcer. Barnet og for ldrene er op forh nd gjort bekendt med, hvad informatłrerne vil sige. Anden del handler om, hvad familien vil głre. Familien, venner og naboer drłfter alene situationen. Barnet og for ldrene sidder sammen med familien, vennerne, naboerne m.v.. Nu skal de ud fra nogle p forh nd givne spłrgsm l sammen finde frem til lłsninger p de problemer, som barnet har. Der skal laves en nedskreven handleplan med fokus p at barnets situation bedres. Tredje del er en pr sentation af handleplanen for de professionelle. M let er her, at handleplanen godkendes af den sagsansvarlige fra forvaltningen. Barnet skal spłrges til sidst, om det, der er aftalt, er i orden. Anbefaling og implementering: Arbejdsgruppen anbefaler, at man i forvaltningen i hłjere grad anvender Familier dslagning som en mulig metode i arbejdet med błrn og unge med s rlige behov det v re sig b de i det forebyggende arbejde som i forbindelse med anbringelse af błrn og unge. Det er samtidig arbejdsgruppens anbefaling, at metoden kan v re en af flere metoder i det socialfaglige arbejde, s ledes at metodefriheden i forvaltningen bevares. 9

10 For at sikre, at Familier dslagning fremover i hłjere grad anvendes som metode, vil der v re behov for, at familier dgiverne i de 3 distriktscentre samt i handicapafdelingen undervises i metoden og dens anvendelsesmuligheder. Endvidere vil det v re af afgłrende betydning for metodens anvendelse, at der i forvaltningen sikres en nem adgang til ans ttelse af samordnere. Aktuelt planl gges et młde med VITA, hvor socialfaglig stabsleder i Familieafdelingen, og familieafdelingens og handicapafdelingens fagkonsulenter deltager. Andre mulige samordnere błr endvidere undersłges. Anbefalinger: At der głres systematisk brug af netv rkskort, som en integreret del af 50 undersłgelsen. At genogram kan anvendes i s rlige tilf lde, hvor det er vanskeligt at f overblik over det famili re netv rk, men det er ikke arbejdsgruppens anbefaling, at det anvendes i alle sager. At netv rksmłder som metode fortsat anvendes for at inddrage familien og netv rket i arbejdet med udsatte błrn. Vi łnsker dog yderligere fokus p metoden, og opkvalificering og systematisering af r dgivernes inddragelse af netv rket ved hj lp af netv rksmłder. At metoden familier dslagning kan anvendes, metoden kan v re en af flere metoder i det socialfaglige arbejde, s ledes at metodefriheden i forvaltningen bevares. For at sikre, at Familier dslagning fremover i hłjere grad anvendes som metode, vil der v re behov for, at familier dgiverne i de 3 distriktscentre samt i handicapafdelingen undervises i metoden og dens anvendelsesmuligheder. At der arbejdes videre med sikring af inddragelse af netv rket jfr. Bilag 2. 10