Initiativ 11 : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Initiativ 11 : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser"

Transkript

1 NOTAT 4. november 206 Initiativ : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser J.nr Metoder og Virkemidler (MV) TR og Data og analyse (ADA) PLJ og KCA Indhold Resume...3 Indledning...7 Hypoteser...7 Rammen for analysen...9 Kort om indeksmodellen...9 Kort om datagrundlaget... 0 Analysens fremgangsmåde... Foranalyse: Prædikterer materielle afgørelser nye arbejdsmiljøproblemer ved?... 3 Hypotese : Flere materielle afgørelser... 8 Hypotese 2: Arbejdsmiljøproblem af en bestemt karakter Hypotese 3 Grove overtrædelser Hypotese 4 Alvorlige og komplekse rådgivningspåbud Hypotese 5 Rykkere og manglende tilbagemelding Hypotese 6 og 7 Afgørelse om APV Hypotese 8 og 9 Afgørelse om AMO Analyser af branchegrupper og størrelsesgrupper Konklusion Bilag Bilag til hypotese vedr. flere materielle afgørelser Bilag 2 til hypotese 2 vedr. arbejdsmiljøproblem af en bestemt karakter Bilag 3 til hypotese 3 vedr. grove overtrædelser Bilag 4 til hypotese 4 vedr. alvorlige og komplekse rådgivningspåbud Bilag 5 til hypotese 5 vedr. rykkere og manglende tilbagemelding Bilag 6 til hypotese 6 og 7 vedr. APV og materielle afgørelser Bilag 7 til hypotese 8 og 9 vedr. AMO og materielle afgørelser... 66

2 Bilag 8 til foranalysen vedr. materielle afgørelser

3 Resume Baggrund og formål med analysen Arbejdstilsynet har jf. initiativ i den politiske aftale fra marts 205 En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø gennemført en analyse med det formål at undersøge, om der er grundlag for at gøre udvælgelsen af virksomheder til et nyt risikobaseret tilsyn på baggrund af afgørelser mere målrettet og differentieret. Indeksmodellen i det risikobaserede tilsyn fungerer sådan i dag, at en virksomhed, der får en afgørelse om materielle forhold uanset hvilke materielle arbejdsmiljøproblemer, der er tale om altid bliver udtaget til et risikobaseret tilsyn. Det princip antager dermed, at materielle arbejdsmiljøproblemer indebærer risiko for, at der igen opstår arbejdsmiljøproblemer, uanset hvilke arbejdsmiljøproblemer, der er tale om. Formålet med analysen er at undersøge, om der er belæg for at forlade princippet om at udtage alle virksomheder med materielle afgørelser til risikobaseret tilsyn og i stedet gøre udtagelsen på baggrund af de materielle afgørelser mere målrettet og differentieret. Analysen er gennemført indenfor de nuværende rammer af det risikobaserede tilsyn. Det betyder, at konklusionerne tager udgangspunkt i, at antallet af risikobaserede tilsyn vil være uændret. Arbejdshypoteser Konkret er der forud for analysen opstillet en række hypoteser, hvori det antages, at nogle typer af materielle afgørelser (fx de afgørelser, hvor der også er afgivet rådgivningspåbud) er en bedre risikoparameter i forhold til at udpege virksomheder med arbejdsmiljøproblemer end andre typer af afgørelser (fx de afgørelser, hvor der ikke er afgivet rådgivningspåbud). Det er for alle hypoteser undersøgt, om de udvalgte typer af afgørelser er gode til at udpege virksomheder med materielle arbejdsmiljøproblemer generelt og indenfor de prioriterede områder; ulykkesrisici, muskel- og skeletbelastninger og psykisk arbejdsmiljø. Hypoteserne er opstillet på baggrund af drøftelser med en arbejdsgruppe under Arbejdsmiljørådets forretningsudvalg. Det er på baggrund af hypoteserne undersøgt: Om flere materielle afgørelser er en bedre risikoparameter end én materiel afgørelse Om en bestemt type af arbejdsmiljøproblem (fx ulykkesrisici eller psykisk arbejdsmiljø) er en bedre risikoparameter end øvrige arbejdsmiljøproblemer Om alvorlige arbejdsmiljøproblemer (udtrykt som grove overtrædelser) er en bedre risikoparameter end øvrige materielle afgørelser 3

4 Om alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer (udtrykt som rådgivningspåbud) er en bedre risikoparameter end øvrige materielle afgørelser Om materielle afgørelser, hvor virksomheden laver en mangelfuld eller en for sen tilbagemelding, er en bedre risikoparameter end øvrige materielle afgørelser. Om en afgørelse om APV eller om AMO i tillæg til materielle afgørelser er en bedre risikoparameter end øvrige materielle afgørelser. Om en afgørelse om APV eller om AMO i sig selv er en god risikoparameter i forhold til at udpege virksomheder med arbejdsmiljøproblemer Datagrundlag og fremgangsmåde Analysen baserer sig på et udvalg af gennemførte risikobaserede tilsynsforløb i perioden Det er valgt at se på de virksomheder, der forud for det risikobaserede tilsyn har fået et tidligere tilsyn. Herved baserer analysen sig på en population af virksomheder, hvor nogle har fået afgørelser, mens andre ikke har, men de er sammenlignelige, fordi de alle har fået et tilsyn forud for det risikobaserede tilsyn og dermed har haft mulighed for at have fået en materiel afgørelse forud for det risikobaserede tilsyn. Hver enkel hypotese er blevet undersøgt på den måde, at det først undersøges, om den type af materielle afgørelser, som hypotesen drejer sig om (fx grove overtrædelser), er en bedre risikoparameter end resten af de materielle afgørelser (fx afgørelser uden grove overtrædelse) i forhold til at udpege virksomheder med arbejdsmiljøproblemer. Det er for hver enkelt hypotese også belyst, om den type af materielle afgørelser hypotesen drejer sig om er bedre end resten af de materielle afgørelser til at udpege virksomheder med arbejdsmiljøproblemer indenfor de tre prioriterede områder: ulykkesrisici, muskel- og skeletbelastninger og psykisk arbejdsmiljø. Dernæst er det undersøgt om resten af de materielle afgørelser (fx afgørelser uden grove overtrædelser) er en god risikoparameter. Dette er gjort ved at sammenligne med gruppen af virksomheder, der ikke tidligere har fået afgørelser. Dette er gjort for at kunne vurdere, om der er grundlag for at pille resten af de materielle afgørelser (fx afgørelser under grove overtrædelser) ud af indeksmodellen og dermed forlade princippet om at udtage alle virksomheder med materielle afgørelser til et nyt risikobaseret tilsyn. Resultaterne er korrigeret for de forskelle i afgørelsesniveauer, der skyldes variationer i branche og virksomhedsstørrelse og året for. Da analysens omdrejningspunkt er risikoparameteren materielle afgørelser er der indledningsvist lavet en analyse, der viser, hvor god materielle afgørelser samlet set er til at udpege virksomheder med risiko for arbejdsmiljøproblemer. Resultater og konklusion Undersøgelsen har vist, at parameteren materielle afgørelser samlet set er en god risikoparameter, idet den bidrager til at udpege virksomheder med en højere risiko for arbejdsmiljøproblemer, sammenlignet med virksomheder, der ikke tidligere har 4

5 fået en materiel afgørelse. Risiko-parameteren materielle afgørelser er desuden et bedre udtagelseskriterium sammenlignet med de øvrige indeks-parametre under ét. Det betyder ikke, at alle typer af tidligere materielle afgørelser giver samme sandsynlighed for at udvælge virksomheder med arbejdsmiljøproblemer til. Undersøgelsen har vist, at flere tidligere materielle afgørelser på en virksomhed giver en markant større risiko for, at Arbejdstilsynet på ny finder arbejdsmiljøproblemer, end én tidligere materiel afgørelse. Virksomheder, der tidligere har fået flere afgørelser, udtages allerede til risikobaseret tilsyn via indeksmodellen i dag, så det er ikke oplagt at tillægge disse virksomheder flere point. Det er samtidig sådan, at én tidligere materiel afgørelse er en signifikant bedre prædiktor end ingen tidligere afgørelse fsva. risikoen for at finde arbejdsmiljøproblemer generelt og indenfor ulykkesrisici og MSB, men dog ikke indenfor psykisk arbejdsmiljø. Selvom flere afgørelser er en bedre risikoparameter end én afgørelse, er der således fortsat grund til at udtage virksomheder med én afgørelse. I forhold til karakteren af arbejdsmiljøproblemet, så har undersøgelsen overordnet set vist, at hvis en virksomhed tidligere har fået en afgørelse om et arbejdsmiljøproblem, så er der en højere sandsynlighed for at finde samme type af arbejdsmiljøproblem på virksomheden igen sammenlignet med risikoen for at finde andre typer arbejdsmiljøproblemer. En tidligere afgørelse om MSB er således en stærk prædiktor for nye MSB-afgørelser, ligesom en tidligere afgørelse om psykisk arbejdsmiljø er en stærk prædiktor for nye afgørelser om psykisk arbejdsmiljø. Tidligere afgørelser om ulykkesrisici er også en stærk prædiktor for nye afgørelser om ulykkesrisici og i tillæg hertil også en god prædiktor for afgørelser generelt og indenfor MSB. I forhold til alvorligheden af arbejdsmiljøproblemet, så har undersøgelsen vist, at tidligere grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven giver en større risiko for nye arbejdsmiljøproblemer generelt og indenfor ulykkesrisici, sammenlignet med øvrige materielle afgørelser. Parameteren er ikke egnet til at udpege virksomheder med problemer indenfor MSB og psykisk arbejdsmiljø. Grove overtrædelser optræder i langt overvejende grad i forbindelse med afgørelser om ulykkesrisici. Grove overtrædelser er med andre ord en delmængde af ulykkesafgørelserne, og samtidig er de kun marginalt bedre til at udpege virksomheder med arbejdsmiljøproblemer sammenlignet med ulykkesafgørelserne. Set i det lys, er der ikke grundlag for at differentiere parameteren materielle afgørelser på baggrund af grove overtrædelser. Undersøgelsen har endvidere vist, at alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer, udtrykt som alvorlige og komplekse rådgivningspåbud, giver en lidt større sandsynlighed for nye materielle afgørelser generelt og indenfor ulykkesrisici, men der er tale om en relativt svag effekt af sammenhængen. Tidligere rådgivningspåbud er ikke en bedre risikoparameter til at udpege virksomheder med problemer indenfor MSB og psykisk arbejdsmiljø. På denne baggrund er der ikke grundlag for at anvende tidligere alvorlige og komplekse rådgivningspåbud til at differentiere udtagelsen af virksomheder til på baggrund af materielle afgørelser. 5

6 Undersøgelsen har vist, at afgørelser, hvor virksomheden ikke har meldt rettidigt eller tilstrækkeligt tilbage, er en lidt bedre prædiktor for dårligt arbejdsmiljø end afgørelser, hvor virksomheden har meldt rettidigt og tilstrækkeligt tilbage. Dette gælder både risikoen for materielle arbejdsmiljøproblemer generelt og ulykkesrisici. Effekten er ikke stærk ift. MSB, og der er ingen effekt i forhold til psykisk arbejdsmiljø. Det er samtidig sådan, at en afgørelse med en rettidig og tilstrækkelig tilbagemelding er en bedre prædiktor end ingen afgørelser med hensyn til risikoen for at finde arbejdsmiljøproblemer generelt og indenfor ulykker og MSB. Der er således ikke grund til at tillægge afgørelser med en rettidig og tilstrækkelig tilbagemelding mindre værdi i indeksmodellen. Endelig har undersøgelsen vist, at der ikke er grundlag for at tillægge en tidligere afgørelse om APV eller AMO en større værdi i indeksmodellen, idet de ikke bidrager til at udpege virksomheder med en større risiko for arbejdsmiljøproblemer. Virksomheder med en tidligere afgørelse om APV eller AMO har således samme sandsynlighed for at få en ny afgørelse ved som virksomheder, der ikke tidligere har fået afgørelser. En afgørelse om APV eller AMO, der gives sammen med afgørelser om materielle forhold, bidrager heller ikke med en højere prædiktionsværdi. Det er desuden for alle hypoteser undersøgt, om de fundne resultater har samme retning indenfor de forskellige branchegrupper og virksomhedsstørrelser. Undersøgelsen viste, at dette er tilfældet, og der er derfor ikke grundlag for at differentiere afgørelsesparameteren efter branchegruppe eller virksomhedsstørrelse. Opsummerende har analysen vist, at materielle afgørelser er en god risikoparameter i indeksmodellen og trods det, at prædiktionsværdien ikke er ensartet, er der ikke fundet grundlag for at tillægge delmængder af de materielle afgørelser en lavere værdi i indeksmodellen. Sammenfattende har analysen vist, at der inden for materielle afgørelser kan identificeres en række forskellige delmængder med forskellig prædiktionsværdi. En naturlig følge af dette kunne være at tillægge flere point i indeksmodellen til de typer af materielle afgørelser, der har en højere prædiktionsværdi. Indeksmodellen i det risikobaserede tilsyn er imidlertid skruet sammen på den måde, at alle virksomheder med materielle afgørelser automatisk tildeles så mange point, at de udtages til et nyt risikobaseret tilsyn efter ca. til 2 år. Det vil derfor ikke have nogen betydning at tildele bestemte delmængder inden for materielle afgørelser en endnu højere værdi i indeksmodellen, da virksomhederne under alle omstændigheder udtages til nyt risikobaseret tilsyn. Analyserne lægger desuden heller ikke op til at tillægge delmængder af de materielle afgørelser en lavere værdi end i dag, da der ikke er identificeret delmængder der ikke har prædiktionsværdi. Dertil kommer, at analysen ikke peger på, at det indenfor de nuværende rammer af det risikobaserede tilsyn vil være muligt at opnå en mere præcis udpegning af virksomheder med arbejdsmiljøproblemer ved at erstatte en delmængde af de materielle afgørelser med andre indeks-virksomheder, der har høje point på baggrund af andre risikoparametre. 6

7 Indledning Notatet præsenterer resultater af analysen af udvælgelsen af virksomheder til risikobaseret tilsyn på baggrund af materielle afgørelser. I den politiske aftale fra marts 205 om En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø fremgår det af initiativ, at aftaleparterne er enige om, at Arbejdstilsynet skal iværksætte en analyse, der har til formål at undersøge, om der er grundlag for at gøre udvælgelsen af virksomheder til et nyt risikobaseret tilsyn på baggrund af afgørelser mere målrettet og differentieret. Af aftaleteksten fremgår det, at det skal undersøges, om risikoen for, at Arbejdstilsynet igen finder arbejdsmiljøproblemer på samme virksomhed, afhænger af arbejdsmiljøproblemernes karakter og alvorlighed. Der skal også ses på betydningen af branche og virksomhedsstørrelse. Der er forud for gennemførelsen af analysen afholdt to møder i en arbejdsgruppe under Arbejdsmiljørådet forretningsudvalg med henblik på at opstille hypoteser til brug for analysen. Indeksmodellen i det risikobaserede tilsyn fungere sådan i dag, at en virksomhed, der får en afgørelse om materielle forhold uanset hvilke og hvor mange materielle arbejdsmiljøproblemer, der er tale om altid bliver udtaget til et risikobaseret tilsyn. Det eksisterende princip antager dermed, at alle typer af materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen kan anvendes til at udpege virksomheder, hvor der efterfølgende optræder nye overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Formålet med analysen er at undersøge, om der er belæg for at forlade princippet om at udtage alle virksomheder med materielle afgørelser til risikobaseret tilsyn og i stedet gøre udtagelsen på baggrund de materielle afgørelser mere målrettet og differentieret. Hvis modellen skal forbedres, så forudsætter det, at man indenfor rammerne af det nuværende risikobaserede tilsyn kan justere i udtagelseskriterierne på en måde, så sandsynligheden for at udtage netop de virksomheder, der har arbejdsmiljøproblemer, bliver højere end i dag. Hypoteser Med udgangspunkt i aftaleteksten og med udgangspunkt i de afholdte møder i arbejdsgruppen under Arbejdsmiljørådet, har Arbejdstilsynet opstillet nedenstående arbejdshypoteser. Det er disse hypoteser, som analysen belyser. Hypotese nr. : Hvis virksomheden har fået flere materielle afgørelser, så er der større sandsynlighed for, at Arbejdstilsynet finder arbejdsmiljøproblemer på virksomheden ved et efterfølgende, end hvis virksomheden kun fået én materiel afgørelse. Hypotese nr. 2: Hvis virksomheden har fået en afgørelse om et arbejdsmiljøproblem af en bestemt karakter (fx psykisk arbejdsmiljø), så er der større sandsynlig- 7

8 hed for, at Arbejdstilsynet finder arbejdsmiljøproblemer på virksomheden ved et efterfølgende, end hvis virksomheden har fået en afgørelse om en anden type arbejdsmiljøproblem. Hypotese nr. 3: Hvis virksomheden har fået afgørelser om alvorlige arbejdsmiljøproblemer (udtrykt som forbud, GO, evt. også strakspåbud), så er der større sandsynlighed for, at Arbejdstilsynet finder arbejdsmiljøproblemer på virksomheden ved et efterfølgende, end hvis virksomheden har fået andre materielle afgørelser. Hypotese nr. 4: Hvis virksomheden har alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer (udtrykt som rådgivningspåbud), så er der større sandsynlighed for, at Arbejdstilsynet finder arbejdsmiljøproblemer på virksomheden ved et efterfølgende, end hvis virksomheden har fået andre materielle afgørelser (dem uden rådgivningspåbud). Hypotese nr. 5: Hvis virksomheden ikke melder tilbage om efterkommelse af påbuddet eller hvis tilbagemeldingen er mangelfuld eller hvis tilbagemeldingen først kommer efter en rykker, så er der større sandsynlighed for, at Arbejdstilsynet finder arbejdsmiljøproblemer på virksomheden ved et efterfølgende, end hvis virksomheden melder fyldestgørende og rettidigt tilbage på påbuddet. Hypotese nr. 6: Hvis virksomheden ikke har styr på deres egenindsats (udtrykt som APV-påbud), så er der større sandsynlighed for, at Arbejdstilsynet finder arbejdsmiljøproblemer på virksomheden ved et efterfølgende, end hvis virksomheden ikke har nogle arbejdsmiljøproblemer (hverken formelle eller materielle). Hypotese nr. 7: Hvis virksomheden både har problemer med deres egenindsats og deres materielle arbejdsmiljø (udtrykt som APV-påbud + påbud om materielle arbejdsmiljøproblemer), så er der større sandsynlighed for, at Arbejdstilsynet finder arbejdsmiljøproblemer på virksomheden ved et efterfølgende, end hvis virksomheden kun har materielle arbejdsmiljøproblemer. Hypotese nr. 8: Hvis virksomheden har arbejdsmiljøproblemer ift. deres arbejdsmiljøorganisation (udtrykt som AMO-påbud), så er der større sandsynlighed for, at Arbejdstilsynet finder arbejdsmiljøproblemer på virksomheden ved et efterfølgende, end hvis virksomheden ikke har nogle arbejdsmiljøproblemer (hverken formelle eller materielle). Hypotese 9: Hvis virksomheden både har problemer arbejdsmiljøproblemer ift. deres arbejdsmiljøorganisation (udtrykt som AMO-påbud), så er der større sandsynlighed for, at Arbejdstilsynet finder arbejdsmiljøproblemer på virksomheden ved et efterfølgende, end hvis virksomheden kun har materielle arbejdsmiljøproblemer. Som grundlag for hele analysen er det først undersøgt, hvor god den nuværende parameter mindst én materiel afgørelse samlet set er til at prædiktere nye materielle afgørelser ved risikobaseret tilsyn, herunder afgørelser indenfor hver af de tre prioriterede områder. Effekten af den nuværende parameter er grundlaget for at 8

9 fortolke resultaterne af de enkelte hypoteser ovenfor, fordi mindst en materiel afgørelse anvendes som reference i analyserne af hypoteserne. Resultaterne af denne foranalyse præsenteres forud for belysningen af de enkelte hypoteser. Rammen for analysen Kort om indeksmodellen Arbejdstilsynets indeksmodel har til formål at prioritere de virksomheder til det risikobaserede tilsyn, som ud fra en række forskellige parametre må forventes at have størst risiko for problemer i arbejdsmiljøet. På det risikobaserede tilsyn gennemgår den tilsynsførende virksomhedens arbejdsmiljø med fokus på de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der er relevante for branchen, herunder de prioriterede områder (muskel- og skeletbesvær (MSB), psykisk arbejdsmiljø og ulykkesrisici). Fra 206 vil ca. 80 % af de virksomheder, der årligt skal have et risikobaseret tilsyn, blive udtaget via indeksmodellen, mens resten udtages via en stikprøve. Risikobasering af Arbejdstilsynets tilsyn bygger på et indeks, der indeholder både parametre på virksomhedsniveau og parametre på brancheniveau. Alle danske virksomheder med ansatte bliver tildelt en individuel indeksscore. En høj indeksscore betyder, at virksomheden skal i puljen af højt prioriterede virksomheder, som alle besøges i det pågældende år. Virksomheder der ikke prioriteres det pågældende år kan udtages til tilsyn i en stikprøve. Arbejdstilsynet kan også manuelt udtage virksomheder til risikobaseret tilsyn, fx på baggrund af en konkret mistanke om arbejdsmiljøproblemer. Formålet mht. at dække arbejdsmiljøet bredt understøttes i indeksmodellen ved at alle væsentlige arbejdsmiljøproblememner indgår i brancheparametrene (se tabel nedenfor). Tabel : Parametre i indeksmodellen Parameter Maksimalscore for hver enkelt parameter Individuelle virksomhedsparametre Materiel afgørelse (50 points), vejledning om psykisk arbejdsmiljø 50 (50 points), påbud om virksomhedens egenindsats (2 points) på seneste besøg Virksomhedens størrelse (4-6-8 points) 8 Anmeldte ulykker på virksomheden 5 Tid siden sidste besøg 3 Nystartede virksomheder 3 I alt individuelle virksomhedsparametre 69 Brancheparametre Ergonomisk arbejdsmiljø (afgørelser) (0-2-4 points) 4 Ergonomisk arbejdsmiljø (NFA-data) 2 Psykisk arbejdsmiljø (afgørelser) 4 Psykisk arbejdsmiljø (NFA-data) 2 Arbejdsulykker (afgørelser) 4 Arbejdsulykker (ulykkesdata) 2 9

10 Støj (afgørelser) 2 Støj (NFA-data) Kemiske og biologiske belastninger (afgørelser) 2 Indeklima (afgørelser) 2 Vibrationer (NFA-data) Hudbelastninger (NFA-data) I alt brancheparametre 27 Fokus på de 3 prioriterede arbejdsmiljøområder understøttes ved at disse tildeles et højere antal points end andre arbejdsmiljøproblemer. Afgørelser om materielle arbejdsmiljøproblemer samt vejledninger om psykisk arbejdsmiljø har fået pointværdien 50 med den hensigt, at de alle automatisk vil blive udtaget til et nyt risikobaseret tilsyn. De virksomheder, der har fået gennemgået hele deres arbejdsmiljø på et risikobaseret tilsyn, og som ikke har fået konstateret arbejdsmiljøproblemer, kan ikke udtages til et nyt risikobaseret tilsyn i de næste 5 år ( fredning ), med mindre de får afgørelser om materielle arbejdsmiljøproblemer på andre tilsyn. Konsekvensen af pointsystemet kan kort skitseres med udgangspunkt i udtaget til 206. Der udvælges ca virksomheder til tilsyn med indeksmodellen. Af disse bliver ca udvalgt på baggrund af afgørelser om materielle arbejdsmiljøproblemer (samt vejledning om psykisk arbejdsmiljø). De resterende ca virksomheder udtages på baggrund af deres branchepoints plus øvrige individuelle indekspoint. I 206 var det højeste antal indekspoint i denne gruppe på 39 points. I 206 udtages virksomheder, der har mindst 22 points. I 204 blev virksomheder udtaget, hvis de havde mindst 25 points. De varierende undergrænser for, hvor mange indekspoints der skal til for at blive udtaget til risikobaseret tilsyn et givet år betyder, at branche- og størrelsesfordelinger varierer fra år til år. I 206 er der ca virksomheder, der ikke er tilgængelige for. Hovedsageligt fordi de er fredede, da de på det seneste ikke har fået materielle afgørelser og ikke har fået andre tilsyn med afgørelser derefter. De udtages derfor ikke, uanset om deres indekspoints i øvrigt ville bringe dem over de 22 points. Hvis deres seneste lå i 202, vil de kunne udtages i 207. Som nævnt vil fredningsperioden dog ophøre, hvis en virksomhed får en materiel afgørelse, fx på et detailtilsyn. Kort om datagrundlaget Analysen baserer sig på et datasæt, der indeholder gennemførte risikobaserede tilsyn i perioden 202 til 205 (begge år inklusiv). Datasættet indeholder risikobaserede tilsynsforløb. For hvert risikobaseret tilsynsforløb indeholder datasættet oplysning om: - Resultatet af det risikobaserede tilsyn i form af, om virksomheden har fået afgørelser ved tilsynet, herunder hvilken type af arbejdsmiljøproblemgruppe, som afgørelsen er faldet indenfor (fx ulykkesrisici eller psykisk arbejdsmiljø). Der indgår ikke oplysninger om hvilken type af afgørelse, der er tale om, fx påbud, strakspåbud mv., men det indgår, om tilsynet har resulteret i et rådgivningspåbud. 0

11 - Hvorvidt virksomheden forud for det risikobaserede tilsyn har fået et tilsyn, enten et tidligere risikobaseret tilsyn eller et andet slags tilsyn. Såfremt virksomheden ikke tidligere har haft et risikobaseret tilsyn indgår det i datasættet, om virksomheden i en periode på 2,5 før det risikobaserede tilsyn har haft andre tilsyn. - Hvor mange afgørelser og indenfor hvilke arbejdsmiljøproblemgrupper, som virksomheden har fået før det risikobaserede tilsyn. Antallet af afgørelser er summeret fra tidligere risikobaserede tilsyn og andre typer af tilsyn. Såfremt der findes et tidligere risikobaseret tilsyn summeres kun afgørelser, der er giver fra og med dette tidligere risikobaseret tilsyn og frem. Såfremt der ikke tidligere har været et, så ses der på afgørelser fra tilsyn, der har fundet sted i perioden 2,5 år før det risikobaserede tilsyn. - Hvorvidt virksomheden er udtaget til risikobaseret tilsyn via indeksmodellen, via stikprøven eller på baggrund af en konkret mistanke om arbejdsmiljøproblemer (det manuelle udtag). Datasættet giver mulighed for at analysere på forskellige populationer. Det er muligt at se på alle -forløb i perioden (98.679), eller se på den delmængde af virksomheder, der forud for et har fået et tidligere tilsyn (36.279). Det er også muligt at se på den delmængde af virksomhederne, der blev udtaget til på baggrund af indeksmodellen (5.085). Analysens fremgangsmåde Analysens formål er som nævnt at undersøge, om der indenfor de nuværende rammer af indeksmodellen er grundlag for at gøre udvælgelsen af virksomheder til et nyt risikobaseret tilsyn på baggrund af materielle afgørelser mere målrettet og differentieret. Det skal med andre ord undersøges, om der er belæg for at forlade princippet om at udtage alle virksomheder med materielle afgørelser til risikobaseret tilsyn og i stedet gøre udtagelsen mere differentieret. Hypoteserne er formuleret på en måde, der lægger op til at sammenligne delmængder blandt de virksomheder, der tidligere har fået en materiel afgørelse. Påstanden i hypoteserne er, at nogle typer af materielle afgørelser har en større prædiktionsværdi for nye afgørelser ved end andre. For at belyse de enkelte hypoteser er det først undersøgt om nogle udvalgte typer af materielle afgørelser er en bedre risikoparameter end nogle andre i forhold til at udpege virksomheder med arbejdsmiljøproblemer, herunder indenfor de prioriterede områder; ulykkesrisici, MSB og psykisk arbejdsmiljø. (Det er eksempelvis i hypotese belyst, om flere materielle afgørelser er en bedre risikoparameter end én materiel afgørelse ). Det er dernæst undersøgt om de andre typer af materielle afgørelser fortsat er en god risikoparameter. Dette er gjort ved at sammenligne de andre med gruppen af

12 virksomheder, der ikke tidligere har fået afgørelser. (Det er eksempelvis i hypotese undersøgt om én materiel afgørelse er en bedre risikoparameter end ingen tidligere afgørelse ). Dette er gjort for at kunne vurdere, om der er grundlag for at pille nogle typer af materielle afgørelser ud af indeksmodellen og dermed forlade princippet om at udtage alle virksomheder med materielle afgørelser til et nyt risikobasere tilsyn. Analyserne bygger på regressionsanalyser, hvor der er taget højde for branche, virksomhedstørrelse og år for. Den population af -virksomheder, der gennemgående er anvendt til at belyse hypoteserne er de virksomheder, der forud for et har fået et tidligere tilsyn ( observationer). Herved baserer analyserne sig på en population af virksomheder, hvor nogle har fået afgørelser mens andre ikke har, men de er sammenlignelige, fordi de alle har haft en nogenlunde lige mulighed for at have fået en materiel afgørelse forud for et. I foranalysen og i hypotese er der også set på andre populationer af -virksomheder. Da analysens omdrejningspunkt er indeksparameteren materielle afgørelser er der indledningsvist lavet en analyse, der viser, hvor god materielle afgørelser samlet set er til at udpege virksomheder med risiko for arbejdsmiljøproblemer. 2

13 Foranalyse: Prædikterer materielle afgørelser nye arbejdsmiljøproblemer ved? Formålet med analysen er som nævnt at undersøge, om der er grundlag for at differentiere afgørelsesparameteren i indeksmodellen. For at man kan fortolke resultaterne, er det derfor nødvendigt at vide, hvor god en variabel mindst en materiel afgørelse er. Nærværende afsnit analyserer derfor, om materielle afgørelser forud for prædikterer, at Arbejdstilsynet finder nye materielle arbejdsmiljøproblemer ved. Arbejdstilsynet har tidligere gennemført en parameteranalyse baseret på data fra 202 og 203, og denne viste, at parameteren materielle afgørelser virker efter hensigten, ved at udpege virksomheder med højere sandsynlighed for arbejdsmiljømiljøproblemer sammenlignet med virksomheder, der ikke tidligere har fået afgørelser. Sammensætningen af virksomheder i udtaget ændrer sig fra år til år og især startåret 202 var specielt, fordi alle virksomheder i princippet kunne udtages. Derfor kunne et bredere og mere dækkende datagrundlag af besøgte virksomheder tænkes at give et andet resultat. Datagrundlag Parameteren materielle afgørelser er analyseret ud fra tre datagrundlag, der især adskiller sig ved den reference, man kan sammenligne parameteren mindst en materiel afgørelse med: A. Det datagrundlag, der indeholder alle -virksomheder (98.679). Dette datagrundlag sammenligner virksomheder med materielle afgørelser på med alle andre virksomheder, der har fået, dvs.. Det giver derfor den mest nøjagtige beskrivelse af, hvordan det risikobaserede tilsyn har fungeret. Populationen er større end population B, fordi mange virksomheder er udtaget til stikprøven eller på grundlag af branchepoints uden et tilsyn de foregående år. B. Det datagrundlag, der indeholder alle de -virksomheder, der tidligere har fået tilsyn (36.279). I dette datagrundlag medtages kun virksomheder, der har haft mindst et tilsynsbesøg på p-enheden forud for det risikobaserede tilsyn, der analyseres på. Fordi alle har fået tilsyn før, har de også alle haft en risiko for at have fået afgørelser før. Det skulle dermed give en nogenlunde ens startbetingelser, og dermed et mere korrekt risikomål end i analyse A. Det er muligt at indgå i indeksgruppen med afgørelser uden at indgå i population B, fordi afgørelser på byggepladsbesøg typisk ikke medfører, at virksomheden får registreret et besøg på p-enheden. C. Det datagrundlag, der indeholder alle indeksvirksomheder (5.085), men ikke de -virksomheder der er udtaget som stikprøve. Her ses der på, hvordan parameteren fungere i sammenligning med summen af de øvrige indeksparametre (hvor branchepoints og points for antal ansatte er de vigtigste). Dette er en vigtig sammenligning, fordi det er gruppen af virksomheder med points fra øvrige 3

14 indeksparametre, der vil blive udtaget i stedet for virksomheder fra afgørelses gruppen, hvis man fjerner dele af afgørelses parameteren. Foranalyse A: Datagrundlag alle virksomheder (98.679) Datagrundlaget indeholder alle risikobaserede tilsynsforløb, Når vi i denne analyse sammenligner med virksomheder uden en forudgående afgørelse om materielle arbejdsmiljøproblemer, så er referencegruppen sammensat af virksomheder med og uden forudgående besøg dvs. at nogle måske har status ingen afgørelser af den grund, at de ikke har haft besøg. Derfor er det ikke en optimal referencegruppe, hvis man skal udregne en sand overrisiko blandt virksomheder med forudgående afgørelser. Til gengæld beskriver foranalyse A alle de virksomheder, der har haft, og dermed de mekanikker, der bestemmer udtaget til det risikobaserede tilsyn. Tabel 2: Andel forløb (alle forløb), fordelt på om virksomheden tidligere har fået en materiel afgørelse eller ej og på resultatet af (hhv. mindst én mat. afg., ulykkesafg., MSB-afg., psyk-afg.) Afgørelser før Mindst én mat. afgørelse ved Mindst én ulykkes afgørelse ved Mindst én MSB afgørelse ved Mindst én psyk afgørelse ved Ingen materiel afg før 6, 7,6 3,7,2 Mindst én materiel afg. før 25, 4,6 5,6,8 Alle virksomheder 8, 9,2 4,,4 Af disse forløb er der afgivet materielle afgørelser på 8, pct. (se tabel 2). Ser man kun på de -forløb, hvor virksomhederne tidligere har fået en materiel afgørelse, så er det 25, pct. der igen ender med en materiel afgørelse, mens det gælder for 6, pct. af de virksomheder, der ikke tidligere har fået en afgørelse (se tabel 2). Indenfor de prioriterede områder er mønstret også sådan, at blandt de virksomheder, der forud har fået en materiel afgørelse, får en større procentdel mindst en afgørelse indenfor de prioriterede områder, sammenlignet med de virksomheder, der ikke tidligere har fået en materiel afgørelse (se tabel 2). Det bemærkes, at der er en del af disse virksomheder, som ikke i perioden forud for har fået et tilsyn og dermed ikke har haft en risiko for at få en afgørelse fra AT. Regressionsanalysen bekræfter de ovenstående forskelle. Når der tages højde for variationer i branche- og størrelsesgrupper samt -året, så er sandsynligheden for, at Arbejdstilsynet finder materielle problemer (herunder indenfor de prioriterede områder) i gruppen af virksomheder med forudgående afgørelser signifikant større end på virksomheder, hvor der ikke forud for er fundet materielle arbejdsmiljøproblemer. 4

15 Der er ca. 25 pct. større risiko for at finde en materiel afgørelse ved på en virksomhed med en tidligere materiel afgørelse, sammenlignet med øvrige virksomheder, der får risikobaserede tilsyn. Risikoen for at finde arbejdsmiljøproblemer indenfor ulykkesrisici er ca. 33 pct. højere, mens den er ca. 3,5 pct. højere for at finde MSB problemer og ca. 38 pct. højere for at finde problemer indenfor det psykiske arbejdsmiljø. (Odds ratio s er angivet i bilag 8, tabel 8F). Foranalyse B: Datagrundlag - virksomheder, der tidligere har fået tilsyn (36.279) Datagrundlaget indeholder risikobaserede tilsynsforløb, hvor virksomhederne i perioden forud for har fået et tilsyn. Med dette kriterium sikrer vi os, at hele populationen har haft en mulighed for at få en materiel afgørelse på et tidligere tidspunkt, og derfor er det den af populationerne, hvor vi får den bedste risikoberegning. Det er samtidig den population, der anvendes til analyserne af hypoteserne -9. Tabel 3: Andel forløb (de der tidligere har fået tilsyn), fordelt på om virksomheden tidligere har fået en materiel afgørelse eller ej og på resultatet af (hhv. mindst én materiel afgørelse, ulykkesafgørelse, MSB-afgørelse., psyk-afg.) Afgørelser før Mindst én mat. afgørelse ved Mindst én ulykkes afgørelse ved Mindst én MSB afgørelse ved Mindst én psyk afgørelse ved Ingen materiel afg før 7,5 8,6 3,4,7 Mindst én materiel afg. før 25,8 4,8 5,9,9 Alle virksomheder 22,3 2, 4,9,8 Der er afgivet materielle afgørelser i 22,3 pct. af populationens (se tabel 3). Ser man kun på de -forløb, hvor virksomhederne tidligere har fået en materiel afgørelse, så er det 25,8 pct. der igen ender med en materiel afgørelse, mens det gælder for 7,5 pct. af de virksomheder, der ikke tidligere har fået en afgørelse (se tabel 3). Indenfor de prioriterede områder er mønstret det samme. En større procentandel af de virksomheder, der tidligere har fået en materiel afgørelse, får på en afgørelse indenfor de prioriterede områder, sammenlignet med de virksomheder, der ikke tidligere har fået en materiel afgørelse. Regressionsanalysen viser, at når der tages højde for variationer i branche og størrelse og -år, så er sandsynligheden for, at Arbejdstilsynet finder materielle problemer i en virksomhed, hvor der tidligere har været materielle problemer, signifikant større end i virksomheder, hvor der ikke tidligere er fundet materielle arbejdsmiljøproblemer. Denne sammenhæng genfindes også for de prioriterede områder. Der er ca. 35 pct. større risiko for at finde en materiel afgørelse ved på en virksomhed med en tidligere materiel afgørelse sammenlignet med virksomheder, der 5

16 tidligere har fået tilsyn uden afgørelser. Risikoen for at finde arbejdsmiljøproblemer indenfor ulykkesrisici er ca. 40 pct. højere, mens den er ca. 33 pct. højere for at finde MSB problemer og ca. 25 pct. højere for at finde problemer indenfor det psykiske arbejdsmiljø. (Odds ratio s er angivet i bilag 8, tabel 8L). Foranalyse C: datagrundlag - indeks virksomheder (5.085). I denne population indgår virksomheder, hvor det på baggrund af indeksmodellen er vurderet, at der er risiko for arbejdsmiljøproblemer. Spørgsmålet i denne test er, om de indeksvirksomheder, der har høje point på baggrund af tidligere afgørelser adskiller fra de indeksvirksomheder, som har høje point på baggrund af andre indeks-parametre (primært branche, størrelsesgruppe). Hvis den sidstnævnte gruppe har den største sandsynlighed for at få materielle afgørelser på, så vil indeksmodellen kunne forbedres ved at justere i parameteren for materielle afgørelser. Tabel 4: Andel forløb (de virksomheder, der udtaget via indeksmodellen), fordelt på om virksomheden tidligere har fået en materiel afgørelse eller ej og på resultatet af (hhv. mindst én mat. afg., ulykkesafg., MSB-afg., psyk-afg.) Afgørelser før Mindst én mat. afgørelse ved Mindst én ulykkes afgørelse ved Mindst én MSB afgørelse ved Mindst én psyk afgørelse ved Ingen materiel afg før 2,0 9,8 4,6,7 Mindst én materiel afg. før 25,2 4,6 5,6,8 Alle virksomheder 22,8,8 5,,8 Tabel 4 viser, at der er afgivet materielle afgørelser til 22,8 pct. i hele populationen. Af de -forløb, hvor virksomhederne tidligere har fået en materiel afgørelse, så er det 25,2 pct. der igen ender med en materiel afgørelse, mens det gælder for 2,0 pct. af de virksomheder, der ikke tidligere har fået en afgørelse. Det er forventet, at forskellen bliver mindre, når stikprøven (der har lavere afgørelsesprocent) er taget ud af datagrundlaget. Indenfor de prioriterede områder er mønstret også sådan, at de virksomheder, der tidligere har fået en materiel afgørelse, hyppigere får en afgørelse indenfor de prioriterede områder, sammenlignet med de virksomheder, der ikke tidligere har fået en materiel afgørelse (se tabel 3). Forskellen er dog minimal fsv. afgørelser om psykisk arbejdsmiljø. Regressionsanalysen viser, at når der tages højde for variationer i branche, størrelse og år, så er sandsynligheden for, at Arbejdstilsynet ved finder materielle problemer, hvis virksomheden har fået en tidligere materiel afgørelse, signifikant højere end i de virksomheder, som udtages på baggrund af andre indeksparametre. 6

17 Der er ca. 8 pct. større risiko for at finde en materiel afgørelse ved på en virksomhed med en tidligere materiel afgørelse sammenlignet med virksomheder, der i øvrigt er udtaget via indeksmodellen. Risikoen for at finde arbejdsmiljøproblemer indenfor ulykkesrisici er ca. 25 pct. højere, mens den er ca. 0 pct. højere for at finde MSB problemer og ca. 40 pct. højere for at finde problemer indenfor det psykiske arbejdsmiljø. (Odds ratio s er angivet i bilag 8, tabel 8R) Opsamling De tre delanalyser giver konsistente resultater, der understøtter, at mindst en tidligere materiel afgørelse er en god parameter i indeksmodellen, idet den bidrager til at udpege virksomheder med højere risiko for arbejdsmiljøproblemer ved end de forskellige referencegrupper, der er testet imod. Konklusionen gælder for materielle afgørelser generelt og for hver af de tre prioriterede arbejdsmiljøproblemer. I foranalyse B, der giver det bedste risikoestimat af de tre analyser, er sandsynligheden for at der gives mindst en materiel afgørelse ved ca. 35 pct. højere i gruppen med tidligere materiel afgørelse, sammenlignet med virksomheder der tidligere har haft tilsyn uden afgørelser. Overhyppigheden blandt virksomheder med tidligere materiel afgørelse ligger mellem 25 pct. og 40 pct. for hver af de tre prioriterede områder. Det er et godt resultat for analysen, at vi har den mest markante forskel i den af vore populationer, hvor referencen består af virksomheder, der har haft mulighed for at få afgørelser forud for et. Analyse A blandt alle virksomheder, der har fået risikobaserede tilsyn (indeks- og stikprøvevirksomheder) bekræfter, at mindst en materiel afgørelse hænger sammen med en overhyppighed af materielle afgørelser ved det efterfølgende. Forskellen mellem gruppen med afgørelse og referencen er dog mindre end i foranalyse B, efter at der er justeret for branche- og størrelsesgrupper. Foranalyse C blandt indeksvirksomhederne anvender en gruppebestående af virksomheder udtaget pga. høje indekspoints i øvrigt (dvs. primært branche og størrelsesparameteren). Igen har gruppen af virksomheder med mindst en materiel afgørelse forud for signifikant størst sandsynlighed for at få materielle afgørelser, såvel generelt som for hver af de tre prioriterede områder. Mindst en materiel afgørelse er dermed et bedre udtagelseskriterium end de øvrige parametre i indeksmodellen samlet set. Man kan dermed ikke indenfor den nuværende model pege på en gruppe, der har ligeså stor træfsikkerhed som afgørelsesparameteren. 7

18 Hypotese : Flere materielle afgørelser Hypotesen er, at hvis virksomheden har flere materielle afgørelser, så er der større sandsynlighed for, at Arbejdstilsynet finder arbejdsmiljøproblemer på virksomheden ved, end hvis virksomheden kun har ét materielt arbejdsmiljøproblem. Hypotesen fremstiller en oplagt påstand om, at det forholder sig sådan, at én materiel afgørelse er en god prædiktor, men flere vil være en endnu bedre prædiktor. Analysen af denne påstand vil folde foranalysen yderligere ud. Det kan jo være, at det forholder sig sådan, at resultaterne af foranalysen, som viser, at materielle afgørelser samlet set er en god prædiktor for nye afgørelser ved alene er båret af de tilfælde, hvor der er afgivet flere afgørelser og at én afgørelse ikke har nogen prædiktionsværdi. Datagrundlag og analyser: Hypotesen er testet ud fra det datagrundlag, som indeholder virksomheder, der tidligere har fået et tilsyn. Dvs. at virksomheder, der ikke tidligere har haft et tilsyn, udelades, fordi de ikke har haft mulighed for at få en afgørelse. De virksomheder, der har fået én afgørelse om et materielt problem sammenlignes med de virksomheder, der har fået flere afgørelser om materielle problemer for at se om flere afgørelser er en bedre prædiktor end én afgørelse. Det er også testet om én afgørelse er en bedre prædiktor end ingen afgørelser. Dermed undersøges det om én afgørelse i sig selv er en god parameter til at udpege virksomheder med arbejdsmiljøproblemer eller om det alene er flere afgørelser, der har en prædiktionsværdi. Der er for denne hypotese lavet en ekstra test ud fra det datagrundlag, der indeholder indeksvirksomhederne. Formålet hermed er at se på, hvorvidt én afgørelse er en ligeså god parameter som de øvrige parametre i indeksmodellen (branche og størrelse mv.) ift. at udpege virksomheder med arbejdsmiljøproblemer. Test af flere materielle afgørelser vs én afgørelse blandt virksomheder, der tidligere har fået tilsyn Blandt de virksomheder med et tidligere tilsyn, er der , der tidligere har fået en materiel afgørelse, heraf har tidligere fået flere materielle afgørelser og.458 har fået én materiel afgørelse. Det er således en pæn volumen blandt virksomheder med flere afgørelser (se fordeling af bilag, tabel B). Tabel 5: Andel af forløb (de der tidligere har fået tilsyn), fordelt på om virksomheden forud for har fået ingen, en eller flere materielle afgørelser og fordelt på om virksomheden ved har fået hhv. mindst én materiel afgørelse samt mindst én afgørelse indenfor de tre prioriterede områder Afgørelser før Mindst én mat. afgørelse ved Mindst én ulykkes afgørelse ved Mindst én MSB afgørelse ved Mindst én psyk afgørelse ved Ingen materiel afg. 7,5 8,6 3,4,7 8

19 Èn materiel afg. 2,6,8 5,,6 Flere materielle afgørelser 3,0 8,5 6,9 2,2 Alle virksomheder 22,3 2, 4,9,8 Ser man på alle virksomheder, som forud for har haft et tidligere tilsyn, så ses det ovenstående tabel 5, at der er 22,3 pct., der har fået en materiel afgørelse ved det risikobaserede tilsyn. Blandt de virksomheder, der tidligere har fået flere materielle afgørelser, er 3 pct., der på ny får en materiel afgørelse ved. Det gælder for 2,6 pct. af de virksomheder, der tidligere fik én afgørelse og for 7,5 pct. af de, der ikke tidligere havde fået en afgørelse (se tabel 5). Det samme mønster gør sig gældende i de rå tal for to af de tre prioriterede områder. Det vil sige, at afgørelseshitraten for MSB og ulykkesrisici er højere blandt de virksomheder, der tidligere har fået flere materielle afgørelser sammenlignet med de virksomheder, der tidligere kun har fået én materiel afgørelse. Og den er højere blandt de virksomheder, der tidligere har fået én afgørelse sammenlignet med de virksomheder, der ikke tidligere har fået afgørelser. Indenfor psyk er mønstret lidt anderledes, idet afgørelseshitraten er en anelse højere blandt virksomheder med ingen afgørelse sammenlignet med virksomheder med én tidligere materiel afgørelse. Regressionsanalysen viser, at risikoen for, at Arbejdstilsynet finder materielle problemer, herunder indenfor de prioriterede områder, ved på en virksomhed, som tidligere har fået flere materielle afgørelser er signifikant højere sammenlignet med virksomheder, som tidligere kun har fået ét materielt påbud. Der er 39 pct. højere risiko for at Arbejdstilsynet finder arbejdsmiljøproblemer på en virksomhed, hvor der tidligere er konstateret flere materielle arbejdsmiljøproblemer sammenlignet med virksomheder, hvor der tidligere er konstateret ét materielt arbejdsmiljøproblem. Indenfor ulykker er risikoen for at Arbejdstilsynet afgiver afgørelse om ulykkesrisici 38 pct. højere, mens den er 36 pct. højere indenfor psykisk arbejdsmiljø og 3 pct. højere indenfor MSB.. Ift. MSB viser resultatet dog ikke nogen sikker stærk effekt. (Odds ratio er angivet i bilag, tabel F). Flere materielle afgørelser er således en stærkere prædiktor for, at Arbejdstilsynet finder nye arbejdsmiljøproblemer ved det risikobaserede tilsyn end én materiel afgørelse. I forlængelse af disse resultater er det væsentligt at se på, hvorvidt én afgørelse prædikterer nye materielle afgørelser. I teorien kan det være sådan, at de resultater, som foranalysen viste nemlig at tidligere materielle afgørelser samlet set er en god parameter til at udpege virksomheder med arbejdsmiljøproblemer kan være båret af den andel, der har flere afgørelser, mens den andel, der har én afgørelse ikke har nogen prædiktionsværdi. På denne baggrund er der lavet en sammenligning af gruppen med én afgørelse og gruppen med tidligere tilsyn uden afgørelser. Denne analyse viser, at når der tages 9

20 højde for variationer i branche og størrelse, så er risikoen for, at Arbejdstilsynet finder arbejdsmiljøproblemer på en virksomhed, hvor der tidligere kun blev fundet ét materielt arbejdsmiljøproblem ca. 7 pct. højere end på virksomheder, hvor der ikke tidligere er konstateret arbejdsmiljøproblemer. I forhold til de prioriterede områder, så viser resultaterne, at virksomheder med én afgørelse har 20 pct. højere risiko for at få en afgørelse om ulykkesrisici sammenlignet med virksomheder, der ikke tidligere har fået en afgørelse. Fsva. MSB er risikoen 25 pct. højere. Ift. afgørelser på om psykisk arbejdsmiljøer der dog ikke forskel på gruppen med én tidligere afgørelse og gruppen uden afgørelser. (Odds ratio er angivet i bilag, tabel F). Det er således sådan, at flere afgørelser er en bedre prædiktor end én afgørelse i forhold til at finde arbejdsmiljøproblemer ved, herunder indenfor de prioriterede områder. Men én afgørelse er fortsat en god parameter til at udpege virksomheder med arbejdsmiljøproblemer i det hele taget, herunder ulykker og MSB, sammenlignet med nul afgørelser. Test af flere materielle afgørelser vs én afgørelse blandt virksomheder, der er udvalgt via indeksmodellen (5.085) Der er lavet en ekstra analyse af hypotese, der baserer sig på et datagrundlag, der kun indeholder indeksvirksomhederne. Årsagen er, at resultaterne af ovenstående test viser, at flere afgørelser er en markant bedre prædiktor for nye afgørelser sammenlignet med én afgørelse. Samtidig er der en relativ stor volumen blandt virksomheder med flere afgørelser, hvilket må anses som positivt, hvis man skulle anvende denne dimension til at differentiere den eksisterende afgørelsesparameter. Såfremt man vil forlade princippet om, at alle virksomheder med en tidligere materiel afgørelse automatisk skal udtages til risikobaseret tilsyn, og kun udtage de virksomheder med flere afgørelser, så ville man indenfor de nuværende rammer af det risikobaserede tilsyn skulle erstatte de virksomheder, der tidligere er udtaget på baggrund af én afgørelse med nogle andre indeks-virksomheder. Disse andre indeks-virksomheder vil blive udtaget ud fra brancheparametrene og de øvrige individuelle parametre såsom størrelse og anmeldte ulykker. Spørgsmålet er derfor, om indeks-virksomheder, der er udtaget på baggrund af de øvrige parametre (branche, størrelse mv.) har en bedre prædiktionsværdi end én materiel afgørelse, således at man ville kunne erstatte virksomheder med én tidligere afgørelse med nogle virksomheder, hvor der var højere sandsynlighed for at finde arbejdsmiljøproblemer. På denne baggrund er det testet, hvordan både risikoparameteren én afgørelse klarer sig i sammenligning med de øvrige risikoparametre i indeksmodellen samlet set. Ser man på det datagrundlag, som indeholder indeks-virksomheder (5.085), så er de forløb karakteriseret ved, at virksomhederne forud for har fået flere materielle afgørelser, de.952 er karakteriseret ved, at virksomhederne forud for har fået én tidligere afgørelse, mens de resterende er karakteriseret ved, 20

21 at virksomhederne ikke har fået en afgørelse forud for, men er blevet udvalgt til på baggrund af høje point ud fra de øvrige parametre i indeksmodellen (se fordeling af bilag, tabel H). Tabel 6: Andel af forløb (de der tidligere har fået tilsyn), fordelt på om virksomheden forud for har fået ingen, en eller flere materielle afgørelser og fordelt på om virksomheden ved har fået hhv. mindst én materiel afgørelse samt mindst én afgørelse indenfor de tre prioriterede områder Afgørelser før Mindst én mat. afgørelse ved Mindst én ulykkes afgørelse ved Mindst én MSB afgørelse ved Mindst én psyk afgørelse ved - 8,0 8,0 0,0 0,0 Ingen materiel afg. 2,0 9,9 4,6,7 Èn materiel afg. 2,2,7 4,8,6 Flere materielle afgørelser 30, 8, 6,6 2, Alle virksomheder 22,8,8 5,,8 Ser man på alle de virksomheder, der er udtaget på baggrund af indeksmodellen, så ses det af ovenstående tabel 6, at der er 22,8 pct., der har fået en materiel afgørelse ved det risikobaserede tilsyn. Blandt de virksomheder, der tidligere har fået flere materielle afgørelser, er der 30, pct., der på ny får materiel afgørelse ved. Det gælder for 2,2 pct. af virksomheder, der tidligere fik én afgørelse og for 2 pct. af de, der ikke tidligere har fået en afgørelse, men som har fået høje indekspoint på grund af andre risikoparametre såsom branche, størrelse mv. (se tabel 6). Det samme mønster gør sig gældende i de rå tal for ulykker og MSB (se tabel 6). Det vil sige, at også her finder man den laveste afgørelseshitrate blandt de virksomheder, der ikke tidligere har fået en materiel afgørelse og den højeste afgørelses-hitrate blandt de virksomheder, der tidligere har fået flere materielle afgørelser. Indenfor psykisk arbejdsmiljø er afgørelses-hitraten også højest blandt de med flere afgørelser, mens den er lavest blandt de, der tidligere har fået én materiel afgørelse. Regressionsanalysen viser, at risikoen for, at Arbejdstilsynet finder materielle problemer ved på en virksomhed, som tidligere har fået flere materielle afgørelser er signifikant højere (40 pct.) sammenlignet med virksomheder, som tidligere kun har fået ét materielt påbud. Indenfor de tre prioriterede områder er der også en højere sandsynlighed for afgørelser, hvis virksomheden har fået flere afgørelser end én afgørelse. Sandsynligheden for en ulykkesafgørelser er 40 pct. højere. For MSB afgørelse er den 8 pct. højere og for psyk afgørelse er den 3 pct. højere. Regressionsanalysen viser endvidere, at der ikke er signifikant forskel på indeksvirksomheder, der tidligere har fået én afgørelse og indeksvirksomheder uden tidligere afgørelser fsva. risikoen for at få en materiel afgørelse ved. Det gælder også for ulykker og MSB. Indenfor psyk er resultatet trods at de rå procenter 2

Notat. Kvalitetsprocedure for forsøg med helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn. Indhold

Notat. Kvalitetsprocedure for forsøg med helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn. Indhold Notat Metoder og virkemidler Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Fax 70 12 12 89 at@at.dk www.at.dk Kvalitetsprocedure for forsøg med helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn Indhold Formål...

Læs mere

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede FAKTA Juli 2017 Resultaterne af det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i 2016 J.nr. 20175200179 Metoder og Virkemidler (MV) TR Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede

Læs mere

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016 Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, Sammenfatning I er erhvervsskoleelevers trivsel målt for anden gang. Elevernes trivsel præsenteres i følgende indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø,

Læs mere

Notat. Udviklingen i hjemmeplejen.

Notat. Udviklingen i hjemmeplejen. SOCIAL OG SUNDHED Dato: 2. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 3495 Fax. dir.: 4477 2711 E-mail: Pension@balk.dk Kontakt: Pernille Hvilsted Udviklingen i hjemmeplejen. Notat Hjemmeplejen gennemførte 1. februar

Læs mere

Befordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning

Befordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning Befordring af skoleelever Regler og principper Administrativ vejledning 15. august 017 Indhold 1. Indledning.... Betingelser... 3.Begrebet hjemmets nærhed... 4 4. Opsummering... 4 1 1. Indledning 1.1.Formålet

Læs mere

Nyhedsbrev. EU- & Konkurrenceret. 3. januar Fængselsstraf i kartelsager ny konkurrencelov vedtaget

Nyhedsbrev. EU- & Konkurrenceret. 3. januar Fængselsstraf i kartelsager ny konkurrencelov vedtaget 3. januar 2013 Nyhedsbrev Fængselsstraf i kartelsager ny konkurrencelov vedtaget Folketinget har den 19. december 2012 vedtaget en ny konkurrencelov, som indfører mulighed for fængselstraf i kartelsager

Læs mere

Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget

Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget Mødetidspunkt 08-11-2017 17:05 Mødeafholdelse Hellerupvej 22 Indholdsfortegnelse Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget 08-11-2017 17:05

Læs mere

Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet

Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet 2018-2020 Indledning Dagtilbud i Ringsted Kommune bygger både et lovmæssigt og værdimæssigt grundlag. Det betyder konkret, at den pædagogiske praksis sker

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme og regional udvikling

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 2013/1 LSF 132 (Gældende) Udskriftsdato: 4. december 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 14/00941 Fremsat den 6. februar 2014

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler*)

Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler*) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler* ) * ) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/655/EØF.

Læs mere

Nøgletal til resultatdokumentation

Nøgletal til resultatdokumentation Nøgletal til resultatdokumentation Vejledningsmateriale til opgørelse og anvendelse Netværksinddragende metoder Indholdsfortegnelse Introduktion til nøgletal... 3 Om nøgletallene... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Sønderborg Kommune Salg af Sønderborg Kaserne UDBUDSVILKÅR SALG AF SØNDERBORG KASERNE UDBUDSVILKÅR NOVEMBER 2017

Sønderborg Kommune Salg af Sønderborg Kaserne UDBUDSVILKÅR SALG AF SØNDERBORG KASERNE UDBUDSVILKÅR NOVEMBER 2017 SALG AF SØNDERBORG KASERNE NOVEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 SØNDERBORG KASERNE 3 1.2 RETSGRUNDLAG OG UDBUDDETS TILRETTELÆGGELSE 5 1.3 UDBUDSMATERIALET 5 1.4 TIDSPLAN 6 2. PRÆKVAFIKATIONSBETINGELSER

Læs mere

Faktureret elsalg (GWh)

Faktureret elsalg (GWh) Notat Elprisstatistik første halvår 217 I nærværende notat gives en kort beskrivelse af Energistyrelsens elprisstatistik for erhvervskunder for første halvår 217. Denne statistik er baseret på indberetninger

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens brug af konsulenter

Rigsrevisionens notat om beretning om statens brug af konsulenter Rigsrevisionens notat om beretning om statens brug af konsulenter August 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens brug af konsulenter (beretning nr. 20/2013) 7. august 2017

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund

Læs mere

Bilag A Tilbudsevalueringen

Bilag A Tilbudsevalueringen Bilag A Tilbudsevalueringen 1. TILDELINGSKRITERIET Tildelingskriteriet er bedste forhold mellem pris og kvalitet. Ordregiver vil i den forbindelse lægge følgende underkriterier til grund: 1) Kvalitet 45

Læs mere

Notat. Besłg fra Arbejdstilsynet, status efter 1. halv r maj Personale og HR

Notat. Besłg fra Arbejdstilsynet, status efter 1. halv r maj Personale og HR - 1 - Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. maj 2010 Udf rdiget af: Kim Hornb k Vedrłrende: Sundheds - og sikkerhedsarbejdet Dagsorden sendes/sendt til: Hovedudvalget Besłg fra Arbejdstilsynet,

Læs mere

Høring af udkast til vejledning om produktionserhverv

Høring af udkast til vejledning om produktionserhverv Dato 10. juli 2017 Side 1 af 5 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Høring af udkast til vejledning om produktionserhverv Erhvervsstyrelsen sendte den 14. juni 2017 udkast

Læs mere

Vejledning til ældre- og handicapråd vedr. høring af udbudsmaterialet i forbindelse med udbud af Bleer med bevilling

Vejledning til ældre- og handicapråd vedr. høring af udbudsmaterialet i forbindelse med udbud af Bleer med bevilling Vejledning til ældre- og handicapråd vedr. høring af udbudsmaterialet i forbindelse med udbud af 50.96 Bleer med bevilling Indholdsfortegnelse Hvem er SKI?... 2 Udbud af bleer... 2 Inddragelse af repræsentanter

Læs mere

KASSE- OG REGNSKABSREGULATIV Bilag 3.4. Ledelsestilsyn

KASSE- OG REGNSKABSREGULATIV Bilag 3.4. Ledelsestilsyn 1 Indledning 1.1 Budgetansvar I punkt 3.4 i Kasse- og regnskabsregulativ er de budgetansvarlige tillagt ansvaret for, at der tilrettelægges et tilstrækkeligt ledelsestilsyn med udmøntningen og administrationen

Læs mere

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal om havnetunnel

Svar på spørgsmål fra Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal om havnetunnel KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Borgerrepræsentationen Svar på spørgsmål fra Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal om havnetunnel Baggrund Økonomiforvaltningen

Læs mere

Dragør Kommune. Tilsynsrapport. Sundhed og Omsorg. Kommunal leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp. Uanmeldt tilsyn December 2015

Dragør Kommune. Tilsynsrapport. Sundhed og Omsorg. Kommunal leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp. Uanmeldt tilsyn December 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Dragør Kommune Sundhed og Omsorg Kommunal leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp Uanmeldt tilsyn December 2015 WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget

Læs mere

Fri bil og specialindrettede biler - Beskatning kan undgås, hvis der er tale om et specialindrettet køretøj.

Fri bil og specialindrettede biler - Beskatning kan undgås, hvis der er tale om et specialindrettet køretøj. - 1 Fri bil og specialindrettede biler - Beskatning kan undgås, hvis der er tale om et specialindrettet køretøj. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattesager om beskatning af fri bil dukker

Læs mere

Uanmeldt tilsyn Trindvold

Uanmeldt tilsyn Trindvold 6. januar 2009 J.nr. 09/1594 Uanmeldt tilsyn 2009 Trindvold Uanmeldt tilsyn foretaget den 6. januar 2009. Tilsynsførende: Mette Zierau Kudsk (socialfaglig konsulent) og Hege Margrethe Ekberg (AC-medarbejder).

Læs mere

Forslag til NOVANA det nationale natur og miljøovervågningsprogram

Forslag til NOVANA det nationale natur og miljøovervågningsprogram Danmarks Miljøundersøgelser Vejlsøvej 25 Postbox 314 8600 Silkeborg Dansk Ornitologisk Forening BirdLife-Danmark Vesterbrogade 138-140 1620 København V tlf. 33 31 44 04 dof@dof.dk 16. januar 2003 Forslag

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Ændringer i kvalitetsstandarderne 2018

Ændringer i kvalitetsstandarderne 2018 Ændringer i kvalitetsstandarderne 2018 I dette notat beskrives de væsentlige ændringer, der er foretaget i forhold til kvalitetsstandarderne for 2017. Overskrifterne med blå skrift nedenfor henviser til

Læs mere

Justitsministeriet Databeskyttelseskontoret Slotsholmsgade København K

Justitsministeriet Databeskyttelseskontoret Slotsholmsgade København K 22. august 2017 KIH DI-2017-10345 Justitsministeriet Databeskyttelseskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Høring over udkast til databeskyttelsesloven Justitsministeriet har ved e-mail af 7. juli

Læs mere

Leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp i Gladsaxe Kommune: Ansøgningsvejledning og godkendelseskriterier

Leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp i Gladsaxe Kommune: Ansøgningsvejledning og godkendelseskriterier Leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp i Gladsaxe Kommune: Ansøgningsvejledning og godkendelseskriterier Opdateret maj 2017 Indhold Indledning... 2 Opgaven... 2 Målgruppe... 2 Tidsrum for levering...

Læs mere

Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009

Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009 Bilagsfigurer Skoleomr det Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009 (6) (7) 0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 Note: Opgłrelserne for 7-byerne

Læs mere

Fremme af en cirkulær økonomi i Nordjylland - genbrug af affald skal understøtte skabelsen af arbejdspladser.

Fremme af en cirkulær økonomi i Nordjylland - genbrug af affald skal understøtte skabelsen af arbejdspladser. Fremme af en cirkulær økonomi i Nordjylland - genbrug af affald skal understøtte skabelsen af arbejdspladser. August 2017 NBE er i dag støttet af BRN med 1,65 mio. kr. pr. år til og med 2018. Med dette

Læs mere

Pulje til forebyggelse og håndtering af mobning

Pulje til forebyggelse og håndtering af mobning Vejledning om Pulje til forebyggelse og håndtering af mobning Ansøgningsfrist: 16. november 2017, kl. 12.00 Indhold 1. Generel information om puljen... 3 1.1. Puljens baggrund og formål... 3 1.2. Hvem

Læs mere

Forretningsorden for Danmarks Frie Forskningsfond Kultur og Kommunikation

Forretningsorden for Danmarks Frie Forskningsfond Kultur og Kommunikation Forretningsorden for Danmarks Frie Forskningsfond Kultur og Kommunikation Efter 26 i lov nr. 384 af 26. april 2017 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, (i

Læs mere

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Når skolen bliver opmærksom på mobning eller lignende er den forpligtet til at udarbejde en handlingsplan for den konkrete situation. Dansk Center

Læs mere

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Vi synes, det er en god ide med differentieret tilbud til błrn med s rlige behov, b de i.f.t. det enkelte barns behov, familiens łnsker samt i.f.t.

Læs mere

Notat 16. august 2017 J-nr.: / Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget.

Notat 16. august 2017 J-nr.: / Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget. Notat 16. august 2017 J-nr.: 87093 / 2417288 Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget. 35 procent af de adspurgte har anvendt fradraget tidligere. Håndværkerfradraget

Læs mere

Notat. 3. august Social & Arbejdsmarked. 1. Indledning.

Notat. 3. august Social & Arbejdsmarked. 1. Indledning. Notat Forvaltning: Social & Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. august 2010 Udf Vedrłrende: rdiget af: Anne-Mette Harbo Andersen ndring af lov om retssikkerhed og administration p det sociale omr de

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 9.013 for området ved Poul Smeds Vej i Gandrup Aalborg Byråd godkendte den 27.

Læs mere

Vejledning om adjunktforløb, lektorkvalificeringen og lektorbedømmelse på professionshøjskolerne

Vejledning om adjunktforløb, lektorkvalificeringen og lektorbedømmelse på professionshøjskolerne Vejledning om adjunktforløb, lektorkvalificeringen og lektorbedømmelse på professionshøjskolerne Vejledningen er udarbejdet af det Nationale netværk for lektorkvalificering og lektorbedømmelse under det

Læs mere

Vikard kning p ldreomr det. - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps

Vikard kning p ldreomr det. - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps Vikard kning p ldreomr det - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps 22. december 2009 Indledning ldreomr dets brug af vikarer er meget forskellig fra omr de

Læs mere

Uddannelsen er en heltidsuddannelse omfattende i alt 120 ECTS-point svarende til 2 års studium.

Uddannelsen er en heltidsuddannelse omfattende i alt 120 ECTS-point svarende til 2 års studium. Studieordning for kandidatuddannelsen i lægemiddelvidenskab, 2009 Maj 2009 Studieordningen er fastsat i henhold til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling's bekendtgørelse af 6. maj 2004 om

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R O M R E D E G Ø R E L S E O M M U L I G H E D E N F O R A T S T I L L E S P R O G K R A V M. V. V E D A N S Æ T T E L S E R

H Ø R I N G S S V A R O M R E D E G Ø R E L S E O M M U L I G H E D E N F O R A T S T I L L E S P R O G K R A V M. V. V E D A N S Æ T T E L S E R Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA) Aqqusinersuaq 5 Box 1039 3900 Nuuk Greenland Att. Marie Bidstrup W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5

Læs mere

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

Notat om kompetenceudvikling for administrative medarbejdere i Randers Kommune

Notat om kompetenceudvikling for administrative medarbejdere i Randers Kommune Notat Forvaltning: Dato: 18. januar 2011 Dokumentnr.: Social og Arbejdsmarked 11/000402-2 Afsender: Helle Bonde Vedrłrende: Notat om kompetenceudvikling for administrative medarbejdere i Randers Kommune

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail:

Læs mere

Deltagere: Kirsten Ægidius (KÆ), Kirsten Thoke (KT), Lisbet Jensen, (LJ), Charlotte Larsen (CL), Lene Lebech (LL) og Lise Hansen (LH) (HB)

Deltagere: Kirsten Ægidius (KÆ), Kirsten Thoke (KT), Lisbet Jensen, (LJ), Charlotte Larsen (CL), Lene Lebech (LL) og Lise Hansen (LH) (HB) Referat af møde i: Dato for møde: TR-rådet 01. september 2016 For referat: Dato for Karen Fischer-Nielsen udarbejdelse: 19. september 2016 Deltagere: Kirsten Ægidius (KÆ), Kirsten Thoke (KT), Lisbet Jensen,

Læs mere

Jysk Fællesindkøb - Udbud af danskundervisning til voksne udlændingen m.fl. spørgsmål, svar og ændringer 3. oktober 2017

Jysk Fællesindkøb - Udbud af danskundervisning til voksne udlændingen m.fl. spørgsmål, svar og ændringer 3. oktober 2017 Jysk Fællesindkøb - Udbud af danskundervisning til voksne udlændingen m.fl. spørgsmål, svar og ændringer 3. oktober 2017 Udbudsmateriale Spørgsmål Svar Ændring af udbudsmaterialet 1. Udbudsmateriale afsnit

Læs mere

Facilitators guide til cyberdilemmaøvelse

Facilitators guide til cyberdilemmaøvelse s guide til cyberdilemmaøvelse Øvelsen er udarbejdet af Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse i samarbejde med Center for Cybersikkerhed Guide til dilemmaøvelse Cybersikkerhed Velkommen til Beredskabsstyrelsens

Læs mere

Drikkestedets indretning

Drikkestedets indretning FarmTest nr. 47 2010 Drikkestedets indretning - til ungdyr KVÆG Drikkestedets indretning til ungdyr Indhold Indledning... 3 Stort vandspejl... 3 Undgå at placere vandkarret for højt... 4 Sørg for en ordentlig

Læs mere

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40)

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40) Befolkning Regionale fremskrivninger 2016-2030(40) Befolkningsfremskrivningen for hele landet viser at Grønland befolkning samlede størrelse over de næste 24 år kan forventes at falde, således at der i

Læs mere

7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm

7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm 7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm På baggrund af de fire undersøgelser og andre relevante undersøgelser skal vi her i det sidste afsnit give forslag til, hvordan idrætsfaciliteterne

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

DISKO VEST UDBUDSRUNDE FASE 2

DISKO VEST UDBUDSRUNDE FASE 2 DISKO VEST UDBUDSRUNDE FASE 2 1. august 2007 1. februar 2008 TILLADELSE yyyy/xx MED ENERET TIL EFTERFORSKNING OG UDNYTTELSE AF KULBRINTER I ET HAVOMRÅDE I VESTGRØNLAND Grønlands Hjemmestyre RÅSTOFDIREKTORATET

Læs mere

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Fællesskab giver muligheder Ekstraordinær kongres 2003 Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Den 7.

Læs mere

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. juni 2011 Udf rdiget af: Bjarne Vejrup Vedrłrende: Udviklingen i HK og AC ansatte 2008-2011 Notatet sendes/sendt til: Direktionen og Kresten

Læs mere

Rønde Fjernvameværk A.m.b.a. Formandens Beretning. Generalforsamling 22. september 2016

Rønde Fjernvameværk A.m.b.a. Formandens Beretning. Generalforsamling 22. september 2016 Rønde Fjernvameværk A.m.b.a. Formandens Beretning Generalforsamling 22. september 2016 Endnu et år er gået og det er nu min 3. beretning som formand for Rønde Fjernvarme. Som de foregående år, har der

Læs mere

Historisk lav ventetid blandt flygtninge

Historisk lav ventetid blandt flygtninge OKTOBER 217 NYT RA R Historisk lav ventetid blandt flygtninge lygtninge, der fik opholdstilladelse i i perioden 213-2, ventede i gennemsnit under 6 måneder på at få deres asylsag afgjort. Dermed var flygtninges

Læs mere

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi.

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi. Notat Forvaltning: Sundhed og ldre Dato: J.nr.: Br.nr.: 18. oktober 2010 Udf rdiget af: Lene Jensen Vedrłrende: Vederlagsfri fysioterapi - udkast til kommissorium Notatet sendes/sendt til: Udvalget for

Læs mere

Center for Plan & Miljø

Center for Plan & Miljø Center for Plan & Miljø LE34 Att: Tommy Steen Nielsen Energivej 34 2750 Ballerup Postadresse: Plan Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse:

Læs mere

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Udarbejdet af Inger Kruse Andersen 18. januar 2010 1 1. Indledning Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at oms tte sukkerstof

Læs mere

PIAAC analyse på LO-området

PIAAC analyse på LO-området PIAAC analyse på LO-området Mona Larsen og Anders Rosdahl SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd April 2014 1 Forord Denne rapport belyser færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT

Læs mere

Digital Post og NemPost er ikke det samme. NemPost leveres af firmaet Assemble A/S. Digital Post leveres af e-boks A/S.

Digital Post og NemPost er ikke det samme. NemPost leveres af firmaet Assemble A/S. Digital Post leveres af e-boks A/S. Notat Forvaltning: IT Dato: J.nr.: Br.nr.: 6. maj 2011 Udf rdiget af: BH Vedrłrende: Digital Post versus NemPost Notatet sendes/sendt til: Digitaliseringsstyregruppen Baggrund Som et led i arbejdet med

Læs mere

Sådan kommer du i gang!

Sådan kommer du i gang! Sådan kommer du i gang! - en Conteco-guide for begyndere Indhold Det skal du bruge.. 2 Opnå det rigtige look...2 Systemopbygning..2 Blanding af farve... 2 Blanding af Conteco... 3 Blanding af Conteco Beton

Læs mere

Godkendelse af handlevejledning vedr. bekymrende fravær

Godkendelse af handlevejledning vedr. bekymrende fravær Punkt 5. Godkendelse af handlevejledning vedr. bekymrende fravær 2017-016624 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at handlevejledning godkendes og implementeres at PPR s drop-out

Læs mere

Transport-, 8 Bygnings- og Boligministeriet cc. Vanløse 11. august 2017 J.nr

Transport-, 8 Bygnings- og Boligministeriet   cc.  Vanløse 11. august 2017 J.nr Transport-, 8 Bygnings- og Boligministeriet e-mail: trm@trm.dk cc. et@trm.dk, bgk@trm.dk Arbejdsgiverforening for persontransport Rosenlunds Allé 2720 Vanløse CVR 26978203 Tlf. 38 71 80 00 E-mail: mail@atax.dk

Læs mere

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig Afsluttende evaluering

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig Afsluttende evaluering Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig Afsluttende evaluering August 2017 1 Indhold Sociale akuttilbud indhold og resultater i overblik5 Sociale akuttilbud formål

Læs mere

IT-KONSULENTAFTALE. mellem [LEVERANDØREN] DANMARKS MILJØPORTAL

IT-KONSULENTAFTALE. mellem [LEVERANDØREN] DANMARKS MILJØPORTAL Sagsnr. 27280 IT-KONSULENTAFTALE mellem [LEVERANDØREN] og DANMARKS MILJØPORTAL INDHOLDSFORTEGNELSE 1 AFTALENS FORMÅL... 4 2 AFTALENS DEFINITIONER... 4 3 LEVERANDØRENS KONSULENTER... 4 4 OPGAVEN... 5 5

Læs mere

Emne Tilbagemelding fra workshop Yderligere tilbagemeldinger Forvaltningens indstilling

Emne Tilbagemelding fra workshop Yderligere tilbagemeldinger Forvaltningens indstilling Hłringssvar vedr. ny styrelsesvedt gt for de kommunale dagtilbud 0-5 r samt forvaltningens indstillinger Emne Tilbagemelding fra workshop Yderligere tilbagemeldinger Forvaltningens indstilling Antal repr

Læs mere

Stikprøver, binomialtest og chi^2 test er nogle af de punkter som denne note kommer ind på.

Stikprøver, binomialtest og chi^2 test er nogle af de punkter som denne note kommer ind på. Hypotesetest s og spørgeskemaer Stikprøver, binomialtest og chi^2 test er nogle af de punkter som denne note kommer ind på. Kumuleret sandsynlighed 1 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 Højre sidet y =

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Kolding Sygehus Afdeling Medicinsk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

rdiget af: Lars Bo Jensen Vedrłrende: Vurdering af konsekvenserne ved indfłrelse af krav om lavenergiklasse 1 byggeri fra 2012 jf Klimaplan 2030

rdiget af: Lars Bo Jensen Vedrłrende: Vurdering af konsekvenserne ved indfłrelse af krav om lavenergiklasse 1 byggeri fra 2012 jf Klimaplan 2030 Notat Forvaltning: Miljł og Teknik Dato: J.nr.: Br.nr.: 4. maj 2010 Udf rdiget af: Lars Bo Jensen Vedrłrende: Vurdering af konsekvenserne ved indfłrelse af krav om lavenergiklasse 1 byggeri fra 2012 jf

Læs mere

Katalog til bestilling af ad hoc-ydelser

Katalog til bestilling af ad hoc-ydelser Katalog til bestilling af ad hoc-ydelser 1 STATENS EREKRUTTERING AD HOC-YDELSER Dette dokument beskriver, hvilke ad hoc-ydelser HR Manager Talent Solution (leverandøren) tilbyder i forbindelse med implementeringen

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Sønderborghus for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Sønderborghus for perioden RAMMEAFTALE Rammeaftale for det regionale spillested Sønderborghus for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Arbejdsplan 2010, 22. januar 2010

Arbejdsplan 2010, 22. januar 2010 Arbejdsplan, 22. januar arbejdsgruppe 1A: Nordiske Byregioner A. Opfølgning af EU s Østersøstrategi I november 2009 afholdt arbejdsgruppen en konference om de to nye Østersøstrategi-dokumenter: - the Long

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau. Vestermarkskolen Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau. Vestermarkskolen Odder Uddannelsesplan 1. praktikniveau Vestermarkskolen Odder Sidst redigeret september 2015 Dokumentnr.: 727-2014-108798 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Vestermarkskolen - Odder Kultur og særkende: Odder Kommune

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter af 19. september 2014 for Danske Professionshøjskoler, CVR-nr

VEDTÆGTER. Vedtægter af 19. september 2014 for Danske Professionshøjskoler, CVR-nr Ref.: SHJ shj@uc-dk.dk +45 33 38 22 00 09. oktober 2014 Vedtægter af 19. september 2014 for Danske Professionshøjskoler, CVR-nr. 30 98 39 04 VEDTÆGTER 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er "Danske

Læs mere

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur Notat Forvaltning: Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. april 2011 Udf rdiget af: Bitten Laursen Vedrłrende: Uddannelsesstrategi for 5 kommuner Notatet sendes/sendt til: Arbejdsgruppen Uddannelsesstrategi

Læs mere

1 3REGION HOVEDSTADEN

1 3REGION HOVEDSTADEN 1 3REGION HOVEDSTADEN 1 3Bilag 1 Regionsr 0 2dsformand Vibeke Storm Rasmussen Region Hovedstaden Kongens V 0 3nge 2 3400 Hiller 0 3d 26. marts 2012 Fastl 0 3ggelse af linjef 0 3ring og stationer for en

Læs mere

Personsagsomr det afventer en beslutning om strategi for ESDH p omr det. Direktionen forel sag herom i fłrste halvdel af 2009.

Personsagsomr det afventer en beslutning om strategi for ESDH p omr det. Direktionen forel sag herom i fłrste halvdel af 2009. Notat Forvaltning: Byr ds- og direktionssekretariatet Dato: 23. januar 2009 Dokumentnr.: 07/01923-339 Afsender: Słren Fonseca Pedersen Vedrłrende: Status for Public i Randers Kommune januar 2009 Notat

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Organkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Studstrupværkets Havn

Studstrupværkets Havn Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 20-3-2017 Studstrupværkets Havn Sidste opdateringer Tekst: 13-6-2012 - Plan 1: 29-10-2010 Beliggenhed Kattegat, Århus Bugt, Kalø Vig 56 15,0'N 10 21,0'E - kort

Læs mere

REGLER 2017 OVERORDNEDE PRINCIPPER DEFINITIONER

REGLER 2017 OVERORDNEDE PRINCIPPER DEFINITIONER REGLER 2017 OVERORDNEDE PRINCIPPER GP1 - Gracious Professionalism - I er venlige og professionelle. I kæmper hårdt mod problemer, mens I behandler alle mennesker med respekt og venlighed. Hvis I meldte

Læs mere

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009.

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009. Reklamepolitik Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009. Reklamepolitik Indledningsvist redegłres for de muligheder og begr nsninger loven

Læs mere

Orienteringsnotat vedrłrende tiltag p indkłbs- og udbudsomr det

Orienteringsnotat vedrłrende tiltag p indkłbs- og udbudsomr det Notat Forvaltning: konomi Dato: J.nr.: Br.nr.: Februar, 2011 Udf rdiget af: konomiafdelingen Vedrłrende: Orientering om tiltag p indkłbs- og udbudsomr det Notatet sendes/sendt til: Direktionen d. 24. februar

Læs mere

Forslag. Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Til lovforslag nr. L 118 Folketinget

Forslag. Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Til lovforslag nr. L 118 Folketinget Til lovforslag nr. L 118 Folketinget 2016-17 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. april 2017 Forslag til Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond

Læs mere

BEK nr 1004 af 14/08/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juli Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1004 af 14/08/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juli Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1004 af 14/08/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 022.94M.391 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Anvendt regnskabspraksis

Anvendt regnskabspraksis Generelt Anvendt regnskabspraksis Randers Kommunes regnskab afl gges i henhold til g ldende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Velf rdsministeriet (VM) i Budget- og Regnskabssystem

Læs mere

Resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2017 til den 31. juli 2018

Resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2017 til den 31. juli 2018 Resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2017 til den 31. juli 2018 Kontraktens parter og gyldighedsperiode Resultatlønskontrakten er udarbejdet med baggrund i bemyndigelse fra Ministeriet for Børn

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen for ejendommen S¾lger Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen Adresse Abildvang 130 Postnr. og by 2700 Br nsh j Dato 03.06.2015 Udl bsdato 03.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni

Læs mere

DE TRE STORE SKRIFTLIGE OPGAVER PÅ ZAHLES: DHO, SRO, SRP

DE TRE STORE SKRIFTLIGE OPGAVER PÅ ZAHLES: DHO, SRO, SRP DE TRE STORE SKRIFTLIGE OPGAVER PÅ ZAHLES: DHO, SRO, SRP Dansk- / historieopgaven (DHO) i 1g Formål 1.g-opgaven i dansk og historie er en øvelse i at skrive større opgaver og lære de regler at kende, der

Læs mere

Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond

Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond LOV nr 384 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/010167 Senere ændringer til

Læs mere

UDBUDSPLAN for anskaffelse af fagsystemer 2011-2013

UDBUDSPLAN for anskaffelse af fagsystemer 2011-2013 UDBUDSPLAN for anskaffelse af fagsystemer 2011-2013 RANDERS KOMMUNE U D K A S T December 2010 1. Indledning Randers Kommunes łkonomiudvalg behandlede p młde den 21. juni 2010 forslag til udbudsstrategi

Læs mere

Stjernehuset AFTALE 2011 2012 1. DECEMBER 2010

Stjernehuset AFTALE 2011 2012 1. DECEMBER 2010 Stjernehuset AFTALE 2011 2012 1. DECEMBER 2010 1 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Tværgående økonomisk månedsrapportering

Tværgående økonomisk månedsrapportering Tværgående økonomisk månedsrapportering Koncernøkonomi og vækst Økonomi Marts 2015 Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse Tværgående økonomisk månedsrapportering for marts 2015 1. Status marts 2015 grafisk

Læs mere

1g- Opgaven DHO. Middelfart Gymnasium & HF. 1g

1g- Opgaven DHO. Middelfart Gymnasium & HF. 1g 1g- Opgaven DHO Middelfart Gymnasium & HF 1g 2016-17 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER EN DHO?... 3 HVAD ER FORMÅLET MED DHO?... 3 VEJLEDNING OG RESPONS... 4 TIDSPLAN OG OMFANG - OVERSIGT... 5 FORM OG STRUKTUR

Læs mere

Rummelige miljøgodkendelser. Lovgivningsmæssige hindringer?

Rummelige miljøgodkendelser. Lovgivningsmæssige hindringer? Rummelige miljøgodkendelser Lovgivningsmæssige hindringer? Baggrund Retsgrundlaget Rummelighed hindringer eller muligheder? INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE

Læs mere

Referat. Lørdag d. 7. oktober 2017 i Middelfart. Århus Tina Rosenborg, Birgitte Andreasen, Kristine Løgsted Rasmussen og Citha Johansen Dechlis

Referat. Lørdag d. 7. oktober 2017 i Middelfart. Århus Tina Rosenborg, Birgitte Andreasen, Kristine Løgsted Rasmussen og Citha Johansen Dechlis Referat Lørdag d. 7. oktober 2017 i Middelfart Tilstedeværende: Storstrøm Hanne Marie Hansen og Kirsten Nybroe Ærø Hedvig Holmegaard, Edel Knudsen, Karin Korup og Anette Kock Johansen Skruerne Mia Greve

Læs mere

Birkebo. aftale 2009 2010 11.11.2008

Birkebo. aftale 2009 2010 11.11.2008 Birkebo aftale 2009 2010 11.11.2008 1 2 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR UDBUD MED FORHANDLING AF RAMMEAFTALE OM LEVERING AF MEDIE-YDELSER VISITDENMARK TILBUDSFASE

SPØRGSMÅL OG SVAR UDBUD MED FORHANDLING AF RAMMEAFTALE OM LEVERING AF MEDIE-YDELSER VISITDENMARK TILBUDSFASE SPØRGSMÅL OG SVAR UDBUD MED FORHANDLING AF RAMMEAFTALE OM LEVERING AF MEDIE-YDELSER VISITDENMARK TILBUDSFASE EU-UDBUD NR. 2017/S 138-283342 (Version 3 af 22. september 2017) Page 1 of 15 1 Bilag 3: Casebeskrivelse

Læs mere