KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008"

Transkript

1 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28

2 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet. Notatet har til formål at foretage en bredere afdækning af køns aspektet på arbejdsmarkedet, og analyserne viser at: Der er flere mænd end kvinder i arbejdsstyrken, og mænds erhvervsfrekvens er generelt højere end for kvinder uanset alder og herkomst. 81,8 pct. af de årige mænd er i arbejdsstyrken mod 76,2 pct. af kvinderne i 27. Færre kvinder er i beskæftigelse end mænd. 1,32 millioner kvinder mod 1,5 millioner mænd er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen er hhv. 73,7 pct. for kvinder og 76,8 pct. for mænd i 27. Mænd tjener mere end kvinder, og lønforskellen skyldes bl.a. en ulige fordeling af mænd og kvinder på hhv. den private, statslige og kommunale sektor, på arbejdsfunktion og brancher. 7-8 pct. af lønforskellen kan forklares statistisk. Kvinders gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på 33,2 timer, mens mænd i gennemsnit arbejder 38,6 timer om ugen. Kvinder har i gennemsnit omkring 5 pct. mere sygefravær end mænd når fravær som følge af børn sygdom ikke medregnes. I forbindelse med en fødsel holder kvinder i gennemsnit barselsorlov i 275 dage, mens mænd gennemsnitligt holder barselsorlov i 22 dage. Den sæsonkorrigerede ledighed i september 28 er næsten ens for kvinder og mænd hhv. 1,7 pct. og 1,6 pct. Enlige kvinder med børn er mere ledige end enlige kvinder uden børn. Der er flere langtidsledige kvinder end mænd. I ledighedsforløbets første to måneder kommer kvindelige dagpengemodtagere hurtigere ud af ledigheden end de mandlige dagpengemodtagere. Mænd på kontanthjælp har en svag tendens til hurtigere at komme ud af ledighed end kvinder. Der er flest kvinder i marginal- og socialgruppen, som omfatter meget langvarig overførselsindkomst modtagere. I 1. kvt. 28 var der knap 9.3 kvinder og godt 5.3 mænd i aktivering. Kvindelige dagpengemodtagere er oftere i aktivering end mænd. Der er flest kvindelige folke-, og førtidspensionister samt efterlønsmodtagere. Mænd trækker sig knap et år senere tilbage fra arbejdsmarkedet end kvinder. De danske kvinder har den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU-27, mens de danske mænd har den anden højeste. I rapportens første kapitel beskrives befolkningsudviklingen i Danmark. Kapitel 2 sammenligner mænds og kvinders erhvervsdeltagelse. I kapitel 3 og 4 sammenlignes kvinders beskæftigelses- og ledighedssituation med mændenes. Kapitel 5 belyser forskelle i aktiveringsindsatsen blandt kønnene, mens Kapitel 6 sammenligner forskelle i omfanget af personer uden for arbejdsstyrken. I kapitel 7 ses kort på arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og i kapitel 8 foretages forskellige

3 internationale sammenligninger. Rapporten afsluttes med et bilag med statistik for de enkelte hovedområder. 3

4 1. Befolkning...6 Sammenfatning...6 Flere kvinder end mænd i den samlede befolkning...6 Antallet af erhvervsaktive mænd og kvinder falder frem mod år Flere kvinder end mænd har en videregående uddannelse...8 Kvinder får flere børn end i år Arbejdsstyrke...11 Sammenfatning...11 Flere i arbejdsstyrken...11 Mænd har en højere erhvervsfrekvens end kvinder Beskæftigelse...14 Sammenfatning...14 Mænd har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder...14 Beskæftigelse fordelt på sektor...15 Flest mænd har lange arbejdsuger...18 Mænd har i gennemsnit en højere løn end kvinder pct. af løngabet kan forklares Forskelle i arbejdsfunktion forklarer hovedparten af løngabet Flere kvinder tager barsel end mænd...27 Orlov efter stilling Ledighed...3 Sammenfatning...3 Kvinder har den højeste ledighed...3 Ledighedsgraden blandt dagpengeforsikrede er størst for enlige kvindelige forsørgere...32 Relativt flest kvinder er langtidsledige i dagpengesystemet...34 Mænd og kvinder forlader dagpengesystemet med samme hastighed...36 Mænd forlader kontanthjælpssystemet hurtigere end kvinder...37 Flest kvinder på langvarig offentlig forsørgelse (marginal- og socialgruppen)...37 Marginalgruppen Socialgruppen Aktivering...42 Sammenfatning...42 Flere kvinder end mænd i aktivering i statslig regi...42 Kvinder aktiveres oftest med uddannelsesforløb Aktiveringsgraden for dagpengeledige er højest for kvinder...43 Analyser af effekten ved aktivering for forsikrede ledige

5 6. Uden for arbejdsstyrken...46 Sammenfatning...46 Flere kvinder end mænd på en tilbagetrækningsordning...46 Mand trækker sig knap et år senere tilbage fra arbejdsmarkedet end kvinder Arbejdsstyrkens sundhed...49 Sammenfatning...49 Sygefravær: Kvinder har længere sygefravær end mænd...49 Sygedagpenge: Større andel af kvinder modtager sygedagpenge...49 Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Pension...53 Opsparing i den private sektor...53 Hvor meget betales der ind på pensioner?...55 Pensionsopsparinger har betydning for mænd og kvinders livsløn...56 Mænd betaler mest til pension i kr., men ikke i andel af deres løn Tidlig opsparing mere udbredt blandt mænd Overblik Ny lovgivning Internationale sammenligninger...6 Sammenfatning...6 Danske kvinder og mænd har høje beskæftigelsesfrekvenser...6 Lav arbejdsløshed i Danmark...61 Danskerne trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end bl.a. Sverige, Norge og Tyskland...63 Løngab mellem mænd og kvinder i EU Litteraturliste

6 1. Befolkning Sammenfatning Blandt de årige kvinder har 26,2 pct. en videregående uddannelse, mens det tilsvarende gælder for 22,2 pct. af mændene. Der er flere mænd end kvinde i den erhvervsaktive alder (16-66 år), men der er samlet set flere kvinder end mænd i den danske befolkning. De flere kvinder hænger bl.a. sammen med at middellevetiden for kvinder i var på 8,5 år mens den for mænd var 75,9 år. Flere kvinder end mænd i den samlede befolkning Der er lidt flere kvinder end mænd i den danske befolkning, hvilket har været tilfældet gennem en længere tid. I 28 var den danske befolkning fordelt på godt 2,76 millioner kvinder mod knap 2,71 millioner mænd, jf. figur 1. Af den samlede befolkning udgør kvinder således 51 pct., hvilket har ligget konstant gennem flere år. Figur 1. Befolkningsudviklingen i Danmark fordelt på køn, personer Kvinder personer Mænd Kilde: Danmarks Statistik Det højere antal kvinder i den danske befolkning skyldes, at kvinders middellevetid er længere end mændenes. I blev kvinder i gennemsnit 8,5 år, og mændene blev 75,9 år. I den danske befolkning er der flere kvinder over 6 år end der er mænd. Derimod er der indenfor de fleste alderstrin i den normalt erhvervsaktive alder (16-66 år) flere mænd end kvinder, jf. figur

7 Figur 2. Befolkningen fordelt på den erhvervsaktive alder (16-66 år) og køn, pr. 1. januar Mænd Kvinder Antal personer Antal personer år 3 år 6 år Erhvervsaktive alder 9 år 12 år 15 år 18 år 21 år 24 år 27 år 3 år 33 år 36 år 39 år 42 år 45 år 48 år Kilde: Danmarks Statistik år 54 år 57 år 6 år 63 år 66 år 69 år 72 år 75 år 78 år 81 år 84 år 87 år 9 år 93 år 96 år 99 år Antallet af erhvervsaktive mænd og kvinder falder frem mod år 25 Frem mod 25 forventes der færre mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder. Det viser Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose 1. Fra 28 til 25 vil antallet af årige mænd og kvinder falde med hhv og 15. personer. Det svarer til et fald på hhv. 6,8 pct. og 5,9 pct. i forhold til det nuværende antal af mænd og kvinder i alderen år. Der vil fremover fortsat være flere mænd end kvinder mellem 16 og 66 år, jf. figur Det skal understreges, at befolkningsprognosen ikke er en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning rent faktisk vil se ud i fremtiden. Det skyldes, at forudsætninger bag prognosen kan ændres. Blandt andet er der usikkerhed om den fremtidige udvikling i befolkningens levetid. 7

8 Figur 3. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for de årige fordelt på køn, Mænd Personer Kvinder Kilde: Danmarks Statistik I samme periode forventes det samlede antal mænd og kvinder at falde med hhv. 17. og 173. personer, hvilket for begge grupper er et fald på 6,3 pct. Den forventede befolkningsstigning skyldes at det forventede antal af mænd og kvinder over 66 år vil stige. Samtidig forventes antallet af mænd og kvinder under 16 år at falde. Flere kvinder end mænd har en videregående uddannelse I 27 var 42,4 pct. af mændene og 44,1 pct. af kvinderne ufaglærte (inkl. uoplyst uddannelsesbaggrund), tilsvarende var 35,3 pct. af mændene og 29,7 pct. af kvinderne faglærte, jf. tabel 1. Personer Der er flere kvinder end mænd med enten en almengymnasial uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. Til gengæld er der flere mænd end kvinder med erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, korte eller lange videregående uddannelser som den højeste fuldførte uddannelse. Blandt de årige kvinder har 26,2 pct. en videregående uddannelse, mens det tilsvarende gælder for 22,2 pct. af mændene. Tabel 1. Befolkningens (15-69-årige) højeste fuldførte uddannelse fordelt på køn, 27 Mænd I pct. Kvinder I pct. Ufaglærte ,4% ,1% Faglærte ,3% ,7% Korte videregående uddannelser ,5% ,% Mellemlange videregående uddannelser ,9% ,2% Lange videregående uddannelser ,8% ,% I alt ,% ,% Kilde: Danmarks Statistik - 8

9 I en nylig rapport fra SFI, Lige muligheder frie valg?, fra 28 sættes der bl.a. fokus på sammenhængen mellem mænd og kvinders valg af uddannelse og den løn de efterfølgende oppebærer. Ifølge SFI er det ikke uddannelsens længde, som har betydning for lønnens størrelse, men den branche, som ens uddannelse er rettet mod. Mænd vælger i højere grad uddannelser, der er rettet mod den private sektor, mens kvinders uddannelse i stort omfang retter sig mod den offentlige sektor. Endvidere uddanner mange kvinder sig til beskæftigelse inden for uddannelse og omsorg, hvor lønnen er relativ lav. Så selvom det faglige niveau for mænd og kvinder er ved at nærme sig hinanden, er der meget stor forskel på, hvad kønnene kvalificerer sig til og dermed det afkast, de får af deres uddannelse. Ifølge SFI var afkastet af en mands mellemlange uddannelse 11,4 pct. i 2, mens en kvindes afkast af en mellemlang uddannelse var 2, pct. Afkastet på uddannelse er den ekstra indtjening, man som uddannet lønmodtager forventes at kunne få i forhold til den forventede løn for en ikke uddannet lønmodtager. Kvinder får flere børn end i år 1982 I 27 ville en kvinde i løbet af den normalt fødedygtige alder (15-49 år) i gennemsnit føde 1,85 børn, det tilsvarende tal var 1,43 børn i Fertiliteten var stigende i perioden fra 1983 til Efter en periode med stabil fertilitet fra 1994 til 22 er fertiliteten igen stigende, jf. figur 4. Fertilitetskvotienten er højest for de årige, hvor der fødes ca. 128 børn pr. 1. kvinde. Herefter følger de årige med godt 55 nyfødte børn pr. 1. kvinde. Gennemsnitsalderen for en 1. gangs fødende kvinde var i 25 på 28,9 år. 2 Gennemsnitsalderen har været stigende over en længere periode, og er i forhold til 1986 steget med 3,2 år. 2 Ifølge Danmarks Statistik findes der ikke nyere tal end dem fra 25, hvilket skyldes omlægning indberetningerne til Sundhedsstyrelsen. 9

10 Figur 4. Fertilitetsudviklingen i Danmark, Antal børn 2, 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1, Anm.: Antal børn pr årige kvinder, Kilde: Danmarks Statistik , 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1, Antal børn 1

11 2. Arbejdsstyrke Sammenfatning Fra er der kommet flere mænd og kvinder i arbejdsstyrken, som samlet udgør 2,8 millioner personer i 27. Tallet indeholder det samlede antal beskæftigede samt ledige. Erhvervsfrekvensen, som er et mål for den del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er steget svagt fra for både mænd og kvinder. Kvinders erhvervsfrekvenser er ligeledes lavere end mændenes, når der ses på fordeling på herkomstgrupper. Kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande har endvidere den laveste erhvervsfrekvens med 53 pct. Flere i arbejdsstyrken I 27 udgjorde arbejdsstyrken, der beskriver det samlede antal beskæftigede og ledige personer, 2,8 millioner fuldtidspersoner. Heraf var 1,33 millioner kvinder, hvilket svarer til 47,8 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Antallet af personer i arbejdsstyrken har været svagt faldende fra for mænd, mens den for kvinder har været nogenlunde stabil frem til 26. I 27 er den samlede arbejdsstyrke steget for både mænd og kvinder, jf. figur 5. Figur 5. Arbejdsstyrken fordelt på køn, Mænd personer Kvinder Anm.: I alt personer udgjorde arbejdsstyrken i 27. Heraf var kvinder og var mænd. Kilde: Danmarks Statistik - Mænd har en højere erhvervsfrekvens end kvinder Erhvervsfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i alderen år, som indgår i arbejdsstyrken. Kvinders erhvervsdeltagelse er lavere end mænds. Fra 1998 til 27 har erhvervsfrekvensen for kvinder dog været svagt stigende., mens mændenes erhvervsfrekvens har været svagt faldende, jf. tabel 2. I 27 var erhvervsfrekvenserne således 81,8 pct. for mænd og 76,2 pct. for kvinder personer 11

12 42 Tabel 2. Erhvervsfrekvenser for de årige fordelt på køn, Mænd 83 83,1 82,8 82,9 82,7 81,6 81, ,2 81,8 Kvinder 75 75,3 75, ,2 75,2 75, ,3 76,2 I alt 79 79, ,5 79,5 78,4 78, ,3 79 Kilde: Danmarks Statistik - Fordelt på alder ligger kvinders erhvervsfrekvensen i alle aldersgrupper under mændenes, undtagen for de årige. Den største forskel mellem mænd og kvinders erhvervsfrekvens findes blandt de 6-64-årige, jf. figur 6. Figur 6. Erhvervsfrekvens fordelt på køn og alder, Mænd Kvinder År Kilde: Danmarks Statistik - Også blandt de forskellige herkomstgrupper er erhvervsfrekvensen for kvinderne lavere end mændenes, jf. figur 7. Blandt kvinderne har indvandrere fra ikke-vestlige lande den laveste erhvervsfrekvens, mens kvinder af dansk oprindelse efterfulgt af efterkommere fra vestlige lande har den højeste erhvervsdeltagelse. 12

13 Figur 7. Erhvervsfrekvens for de årige fordelt på køn og herkomst, Kvinder Mænd I alt Danskere Indv. fra Indv. fra ikkevestlige Efterk. fra vestlige lande lande vestlige lande Kilde: Danmarks Statistik - Efterk. fra ikke-vestlige lande

14 3. Beskæftigelse Sammenfatning Mænd har generelt en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder. Beskæftigelsesfrekvensen angiver hvor stor en del af befolkningen, der er i beskæftigelse. Halvdelen af kvinderne arbejder inden for den offentlige sektor, mens kun en femtedel af mændene er offentlige ansatte. Hvad angår arbejdstid, så er der mere end 4 gange så mange kvinder end mænd, der arbejder deltid. Løngabet mellem mænd og kvinder varierer inden for sektor, men mændene har inden for alle tre sektorer en højre løn, når der ses på fortjeneste pr. præsteret arbejdstime. Løngabet er størst inden for den private og den kommunale sektor og mindst ved den statslige sektor i 28. Mænd har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder I 27 var der ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) 1,32 millioner kvinder i beskæftigelse, hvilket er en stigning sammenlignet med 26. Der var 1,5 millioner mænd i beskæftigelse i 27, og det er ligeledes en stigning i forhold 26. Hermed er beskæftigelsesfrekvensen for mænd i 27 på 76,8 pct. Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en del af befolkningen, typisk de årige, som er i beskæftigelse. Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i 27 på 73,7 pct., jf. figur 3. Tabel 3. Beskæftigelsesfrekvens for de årige fordelt på køn, Mænd 78,7 79,6 79,6 79,7 79,7 78,3 77,1 77,3 78,3 79,8 Kvinder 69,6 71,2 71,9 72,4 72,9 71,8 71,1 71, ,7 I alt 74,2 75,5 75,8 76,1 76,3 75,1 74,1 74,2 75,2 76,8 Kilde: Danmarks Statistik - I alle aldersgrupper er beskæftigelsen højere blandt mænd end blandt kvinder, jf. figur 8. Den relativt største forskel i mænd og kvinders beskæftigelse er for personer på 67 år eller derover. I denne aldersgruppe er der knap tre gange flere mænd end kvinder beskæftiget. Blandt de årige er beskæftigelsesforskellen mellem mænd og kvinder relativt mindst. 14

15 Figur 8. Beskæftigelsen fordelt på køn og alder, 1. januar Kvinder Mænd personer personer -15 år år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år Anm.: Den Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 1. januar 27. Kilde: Danmarks Statistik år 67+ år Fordelt på alle aldersgrupper er mænds beskæftigelsesfrekvens højere end kvinders. Den største forskel er for de 6-64-årige, mens forskellen er mindst for de yngste under 2 år, jf. figur 9. Figur 9. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og alder, Mænd Kvinder år år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år Kilde: Danmarks Statistik - Beskæftigelse fordelt på sektor Halvdelen af de kvindelige lønmodtagere og godt 22 pct. af mændene er ansat i den offentlige sektor. En overvejende del af mændene er således ansat i den private sektor. I både den kommunale og amtslige sektor er der mere end tre gange så mange kvindelige som mandlige lønmodtagere beskæftiget. Til gengæld er der lidt flere mænd end kvinder ansat i den statslige sektor, men de udgør den samme relative andel som kvinderne jf. tabel 4. 15

16 Tabel 4. Beskæftigede lønmodtagere fordelt på sektor, 1. januar 27 Mænd Andel af samlet Kvinder Andel af samlet Stat % % Sociale kasser og fonde 69,1% 1.798,1% Amter % % Kommuner % % Offentlige selskaber mv % % Privat % % Udenlands sektoren 3,% 2,% I alt % % Anm.: Den Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 1. januar 27. Kilde: Danmarks Statistik - På brancheniveau er der flest kvinder ansat inden for offentlige og personlige tjenesteydelser 3, som beskæftiger lidt over halvdelen af kvinderne, efterfulgt af handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv. samt industrien. I modsætning til kvinder, hvor over halvdelen er ansat indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser, er mænds beskæftigelse fordelt mere ligeligt på flere brancher, jf. tabel 5. Der er dog også flest mænd ansat indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser. Blandt mændene er det kun knap hver femte, som er ansat i denne branche. Tabel 5. Beskæftigelsen fordelt på køn og branche, 1. januar 27 Mænd Andel af samlet Kvinder Andel af samlet Landbrug, fiskeri og råstofudvinding % % Industri % % Energi- og vandforsyning % 3.52 % Bygge- og anlægsvirksomhed % % Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv % % Transportvirksomhed, post og telekommunikation % % Finansieringsvirks. mv., forretningsservice % % Off. og personlige tjenesteydelser % % - Generel off. administration % % - Off sektoradm. bortset fra vedr. erhverv og infrastruktur mv % % - Forsvar, politi og retsvæsen % % - Folkeskoler % % - Gymnasier, erhvervsfaglige skoler % % - Videregående uddannelsesinstitutioner % % - Voksenundervisning mv % % - Hospitaler % % - Læger, tandlæger, dyrlæger mv % % - Sociale institutioner mv. for børn og unge % % - Sociale institutioner mv. for voksne % % - Renovationsvæsen % 2.95 % - Organisationer og foreninger % % - Forlystelser, kultur og sport % % - Servicevirksomhed i øvrigt % % Uoplyst erhverv % % I alt % % Anm.: Den Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 1. januar 27. Tallene er inklusiv selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Derfor er den samlede beskæftigelse højere end i tabel 4, hvor der kun betragtes lønmodtagere. Kilde: Danmarks Statistik - Det høje antal beskæftigede kvinder i offentlige og personlige tjenesteydelser medfører også, at den relative andel af beskæftigede kvinder i branchen er høj. I 27 3 Offentlige og personlige tjenesteydelser indeholder offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner, foreninger, kultur og renovation. 16

17 var kvindeandelen i branchen på 69 pct., og det er den eneste branche, hvor der er beskæftiget flere kvinder end mænd. Med en kvindeandel på 9 pct. er bygge- og anlæg omvendt den branche, hvor der er beskæftiget relativt færrest kvinder, jf. figur 1. Figur 1. Kønsfordeling i de enkelte brancher, 1. januar Bygge- og anlæg Landbrug, fiskeri og råstofudv. 9 Energi- og vandforsyning Transport, post og telekom. Industri Uoplyst erhverv Finans. mv., forr.serv. Kvinder Mænd Off. og pers. tjenesteydl. Handel, hotel- og rest. mv. Anm.: Den Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 1. januar 27. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger I alt For både mænd og kvinder er der flest personer ansat som lønmodtagere på grundniveau 4. Mange kvinder er også ansat som lønmodtagere på mellemniveau eller som lønmodtagere u.n.a. 5 Lønmodtagere på mellemniveau samt medarbejdende ægtefæller er de eneste socioøkonomiske grupper, hvor der er relativt flere kvinder ansat, jf. figur 11. Sammenlignet med kvinder er der relativt flest mænd ansat som selvstændig eller topledere. 5 U.n.a. = Uden nærmere angivelse. 17

18 Figur 11. Kønsfordeling efter køn og socioøkonomisk status, 1. januar Selvstændige Topledere Lønmodtagere u.n.a Andre lønmodtagere Lønmodtagere højeste niveau Kvinder Lønmodtagere grundniveau Mænd Lønmodtager mellemniveau Medarbejdende ægtefælle Anm.: Den Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 1. januar 27. Lønmodtagere på grundniveau er bl.a. kontor-, salgs- og håndværkpræget arbejde. Herudover er det også arbejde indenfor landbrug og gartneri mv. samt proces- og maskinoperatørarbejde mv. Lønmodtagere på mellemniveau er bl.a. laborant, programmør, fotograf, skibsfører, sygeplejerske, børnehavelærer, ejendomsmægler, told- og politibetjente. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Flest mænd har lange arbejdsuger Mænd arbejder stadig mere end kvinder. I 27 var den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for kvinder på 33,2 timer, mens mænd i gennemsnit arbejdede 38,6 timer om ugen. I 1. kvt. 28 var der således også flere kvinder end mænd, som arbejdede under 37 timer om ugen. Til gengæld var der flere mænd end kvinder, som havde en ugentlig arbejdstid på 37 timer eller derover, jf. figur

19 Figur 12. Beskæftigelse i 1. personer fordelt på køn og ugentlig arbejdstid, 1. kvt Kvinder Mænd personer personer 1 1 Under 15 timer timer 37 timer timer 49 timer og derover Anm.: Tal fra Arbejdskraftundersøgelsen. Kilde: Danmarks Statistik Der er ifølge OECD også flere danske kvinder end mænd, der arbejder under 34 timer i ugen. Endvidere er der mere end 4 gange så mange kvinder end mænd, der arbejder mellem 3 og 34 timer om ugen i 25. For dem, der arbejder mellem 2 og 29 timer ugentligt, er der knap 3 gange så mange kvinder end mænd jf. figur 13. Figur 13. Beskæftigelse i 1. personer fordelt på køn og ugentlig arbejdstid, Kvinder Mænd personer personer Under 19 timer 2-29 timer 3-34 timer timer 4 timer og derover Kilde: OECD, Employment Outlook 26. Fra 21 til 26 har der været en nogenlunde konstant del af både mænd og kvinder, som regelmæssigt arbejdede hjemmefra, jf. figur 14. I 27 stiger denne andel dog kraftigt for begge køn. Der er således 178. mænd og 128. kvinder, 19

20 som regelmæssigt arbejder hjemmefra i 27 mod 61. mænd og 66. kvinder i 2. Fra har der været en stor stigning i antallet af mænd og kvinder, der af og til arbejdede hjemmefra. I 27 falder dette tal dog for begge køn, hvilket til dels skyldes, at der er flere, der går over til at arbejde regelmæssigt hjemmefra. Der er generelt flere mænd end kvinder, der arbejder hjemmefra. Figur 14. Udviklingen i hjemmearbejde for mænd og kvinder, Mænd, af og til personer Kvinder, af og til personer 1 5 Mænd, regelmæssigt Kvinder, regelmæssigt Kilde: Danmarks Statistik - Nogenlunde lige mange mænd og kvinder havde i 21 normale arbejdstider. For både mænd og kvinder var det næsten syv ud af ti beskæftigede, som havde normale arbejdstider. Betragtes skæve arbejdstider er aftenarbejde samt arbejde om lørdagen de mest udbredte for både mænd og kvinder. Der er en tendens til, at kvinder i højere grad en mænd arbejder om lørdagen, mens mænd i større omfang arbejder om natten, jf. tabel 6. Tabel 6. Forskellige arbejdstider for beskæftigede mænd og kvinder, pct., 21. Mænd Kvinder Normale arbejdstider 69,3 67,5 Skæve arbejdstider: - arbejder om aftenen 2,4 2,9 - arbejder om natten 1,8 7,1 - arbejder om lørdagen 2,8 24,5 - arbejder om søndagen 15,9 16,8 Kilde: SFI, Tid og velfærd 2:26 (22). Ser man på den samlede tid, som mænd og kvinder bruger på arbejde, transport og husarbejde er der ikke nogen nævneværdig forskel på kønnene. Kvinders samlede arbejdsdag er 2 minutter længere end mændenes, når de er i parforhold med små børn jf. tabel 7. Omvendt er mænds samlede arbejdsdag 3 minutter længere i forhold til kvindernes, når der er tale om parforhold med større børn. Der er derimod forskelle i den samlede arbejdsdag, når man ser på forhold med og uden børn. Kvinder og mænd som ikke har børn bruger som minimum en time mindre om dagen på arbejde, transport og husarbejde. 2

21 Tabel 7. Tid brugt på arbejde, transport og husarbejde, 21 alle ugens 7 dage Timer og min. pr. dag Mænd Kvinder Uden børn Enlige 7:42 7:42 Par 8:14 8:14 Med børn Enlige 9:2 9:23 Par (små børn) 9:26 9:45 Par (større børn) 9:23 8:52 Anm.: Tabellen omfatter udelukkende beskæftigede. Kilde: Familie- og arbejdslivskommissionen, 27. Mænd har i gennemsnit en højere løn end kvinder Mænd tjener i gennemsnit mere end kvinder. De rå lønforskelle er bl.a. udtryk for forskelle i de job, der udføres, hvilke brancher der arbejdes i, og forskelle i personlige karakteristika såsom uddannelsesniveau og erhvervserfaring. For privatansatte mænd var timefortjenesten (ekskl. genetillæg) pr. præsteret time på 244,57 kr. mod knap 21,2 kr. for kvinder i 26, jf. figur 15. Det svarer til en lønforskel på 14 pct. I 26 var fortjenesten pr. præsteret time for mænd ansat i den kommunale sektor på 237 kr., jf. figur 15. Timefortjenesten for kvinder var på 24,9 kr., hvilket er 14 pct. lavere end mændene. Mænd ansat i den statslige sektor tjener i gennemsnit 254,7 kr. pr. præsteret time. Det er 6 pct. mere end kvinderne, hvis timefortjeneste i 26 var på 238,3 kr., jf. figur 15. Fortjenesten (ekskl. genetillæg) pr. præsteret time angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiver til arbejdstager. Således omfatter timefortjenesten løn under sygdom og barsel samt andet betalt fravær, feriepenge og søgnehelligdagsbetaling samt personalegoder. 21

22 Figur 15. Lønforskelle (fortjeneste ekskl. genetillæg pr. præsteret time) for ansatte i den kommunale, statslige og private sektor fordelt på køn, 26 Fortjeneste (ekskl. genetillæg) i kr. pr. præsteret time Kvinder 14% Mænd 6 % 14 % Fortjeneste (ekskl. genetillæg) i kr. pr. præsteret time Kommunale sektor Statslige sektor Private sektor Kilde: Danmarks Statistik - Den private sektor og den kommunale sektor har det største løngab mellem mænd og kvinder. Løngabet angiver den samlede forskel på mænds og kvinders gennemsnitlige timeløn inden for den respektive sektor. Fra 2 til 26 er løngabet dog blevet indsnævret fra 16, pct. til 14,1 pct. i den private sektor. I den kommunale sektor blev løngabet indsnævret fra 13,5 til 12,5 pct. i perioden 2 til 25. I 26 steg det dog til 13,5 pct. som i 2. I den statslige sektor er der den mindste forskel mellem lønnen for mænd og kvinder. Fra 2 til 26 er løngabet mellem mænd og kvinder i den statslige sektor faldet fra 9,2 pct. til 6,4 pct. 22

23 Figur 16. Løngab mellem mænd og kvinder på baggrund af præsteret timefortjeneste (ekskl. genetillæg) for ansatte i den kommunale, statslige og private sektor, Privat Kommunalt Statslig Anm.: Løngabet er defineret som forskel i mænd og kvinders løn i forhold til mænds løn. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Stort set uændret løngab de seneste ti år I en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Lønforskelle mellem mænd og kvinder fra 28, analyseres lønforskellene mellem mænd og kvinder i Danmark 6. Rapporten anvender de fire lønbegreber, som fremgår af boks. 1. Det konkluderes overordnet i rapporten, at udviklingen i bruttolønsgabet, det vil sige forskellen mellem kvinders og mænds løn i procent af gennemsnitslønnen, stort set har været uændret. Boks 1. Lønbegreber Løngabet mellem mænd og kvinder varierer alt efter hvilket lønbegreb, der anvendes. SFI opererer med fire forskellige: Smalfortjeneste eksl. pension og personalegoder Smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder. Fortjeneste pr. løntime (ekskl. genetillæg) Fortjeneste pr. præsteret time (ekskl. genetillæg) Kilde: SFI: Lønforskelle mellem mænd og kvinder (28) Ses der på smalfortjeneste såvel ekskl. pension og personalegoder, smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder samt fortjeneste pr. løntime, så stiger løngabet fra knap 19 pct. i 1997 til knap 21 pct. i 21. Herefter falder løngabet til mellem 17 pct. 6 Der ses på ansatte i aldersgruppen år. 23

24 og 18 pct. i 24, hvorefter der igen er en stigning for smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder og fortjeneste pr. løntime til mellem 18 pct. og 19 pct. i 26. Derimod er løngabet for smalfortjeneste ekskl. pension og personalegoder uændret på 17,5 pct. i perioden Løngabet målt ved fortjeneste pr. præsteret time stiger ligeledes fra 1997 til 21 fra 9,5 pct. til 11 pct. Derefter falder det til 7 pct. i 24 og stiger så svagt til knap 8 pct. i SFI s undersøgelse viser således, at løngabet i mænd og kvinders bruttoløn stort set er uændret over tid jf. figur 17. Figur 17. Bruttoløngabet for hele arbejdsmarkedet, Smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder Fortjeneste pr. løntime Smalfortjeneste ekskl. pension og personalegoder Fortjeneste pr. præsterede time Anm.: Der er databrud mellem 25 og 26 for fortjeneste pr. præsterede time, og derfor kan niveauerne for disse år ikke sammenlignes. Kilde: SFI: Lønforskelle mellem mænd og kvinder , 8:28 (28). Den relative store forskel i resultaterne mellem fortjeneste pr. præsteret time og de andre tre lønbegreber skyldes, at forskellen mellem løntimer og præsterede timer er skævt fordelt på kvinder og mænd. Kvinder er mere fraværende end mænd, da de eksempelvis i større omfang end mænd tager orlov og har fravær i forbindelse med børn. Lønforskellen i forhold til præsterede arbejdstimer er derfor relativt mindre end i forhold til løntimer. 7-8 pct. af løngabet kan forklares SFI inddrager en række baggrundsvariable i deres analyse for at undersøge, hvor meget af løngabet disse variable kan forklare. De udvalgte baggrundsvariable kan for de tre lønbegreber, smalfortjeneste ekskl. pension og personalegoder, smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder samt fortjeneste pr. løntime i gennemsnit forklare 7 pct. af bruttoløngabet og for lønbegrebet fortjeneste pr. præsteret time godt 8 pct. af bruttolønsgabet. Heraf kan godt halvdelen af løngabet forklares alene af arbejdsfunktion, knap halvdelen af sektor og branche, 7 Fra er der databrud på dette lønbegreb, hvilket skyldes, fraværsoplysninger for den kommunale sektor kommer fra en anden kilde i 26 end i de foregående år (fra fraværsstatistikken frem for lønstatistikken). Grundet dette databrud, så stiger løngabet målt ved fortjeneste pr. præsteret time i 26 til 15 pct. Det svarer til en års-stigning på 7 procentpoint, hvilket følgelig ikke er udtryk for en reel stigning. 24

25 mens resten forklares af uddannelseslængde, erhvervserfaring og individ karakteristika. Ses der på udviklingen i det korrigerede løngab over tid, er det med løn begrebet smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder vokset svagt det seneste årti jf. figur 18. For lønbegrebet fortjeneste pr. præsterede løntime stiger det korrigerede løngab med knap 1 procentpoint fra Omvendt falder løngabet fra 21 til 25, og er i 25 tilbage på niveauet for Dermed er de anvendte baggrundsvariable blevet dårligere til at forklare forskellen i mænd og kvinders løn ud fra lønbegrebet smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder, mens forklaringsgraden med lønbegrebet fortjeneste pr. præsterede time er den samme i 1997 og 25. Der sammenlignes ikke med 26 med lønbegrebet Fortjeneste pr. præsterede time, hvilket skyldes et databrud mellem 25 og 26. Figur 18. Den korrigerede lønforskel for hele arbejdsmarkedet, Fortjeneste pr. præsteret time Smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder Anm.: Der er databrud mellem 25 og 26 for fortjeneste pr. præsterede time, og derfor kan niveauerne for disse år ikke sammenlignes. Kilde: SFI: Lønforskelle mellem mænd og kvinder , 8:28 (28). Det stigende korrigerede løngab med lønbegrebet Smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder kan ifølge SFI skyldes, at udviklingen går imod en mere decentral løndannelse, hvor en større del af lønnen fastsættes individuelt. Mænd og kvinders individuelle egenskaber kommer derfor til at spille en større rolle. Forskelle i arbejdsfunktion forklarer hovedparten af løngabet Ses der på hvor meget de forskellige baggrundsvariable kan forklare af løngabet, målt ved smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder samt fortjeneste pr. præsteret time, så vægter disse forskelligt indenfor den private, statslige og kommunale sektor jf. figur 19 og 2. Lønforskellen dekomponeres i fem komponenter; human kapital, branche, arbejdsfunktion, øvrige samt en uforklaret del. Human kapital omfatter uddannelse og erhvervserfaringer. Kategorien øvrige dækker bl.a. over familie- og forsørgelsesstatus, arbejdstid og geografisk placering. Den uforklarede del består af forskelle i lønningerne, som ikke kan forklares af den statistiske fremgangsmåde. 25

26 Figur 19. Lønforskellen mellem mænd og kvinder fordelt på sektorer målt ved smalfortjenesten inkl. pension og personalegoder, Uforklaret Human kapital Arbejdsfunktion Branche Øvrige,86 1,55 1,4,78, ,1,28,7 2,7 9, , ,37 3,6 1,76 1,3 2-2 Privat sektor Statslige sektor Kommunale sektor -2 Anm: Gruppen øvrige indeholder delkomponenterne: Enlig, børn, deltidsarbejde, orlov og amt. Tallene dækker over ansatte i alderen år. Kilde: SFI: Lønforskelle mellem mænd og kvinder , 8:28 (28). Den uforklarede del af løngabet varierer fra lønbegreb til lønbegreb og indenfor samme lønbegreb mellem sektorer. Ses der på smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder så udgjorde den uforklarede del af løngabet 3,6 procent i den statslige sektor, mens den uforklarede del udgjorde 1,3 procent i den kommunale sektor og 11,1 procent i den private sektor, jf. figur 19. Det betyder, at mænd tjener relativt mere, end kvinder, når der tages højde for de nævnte baggrundsvariable. 26

27 Figur 2. Lønforskellen mellem mænd og kvinder fordelt på sektorer målt ved fortjeneste pr. præsterede time, Uforklaret Human kapital ,4 1,2 Arbejdsfunktion Branche Øvrige, ,68,28 8, ,6 2, ,32 1,6,9 1,58-1,1 2-2 Private sektor Statslige sektor Kommunale sektor -2 Anm: Gruppen øvrige indeholder delkomponenterne: Enlig, børn, deltidsarbejde, orlov og amt. Tallene dækker over ansatte i alderen år. Kilde: SFI: Lønforskelle mellem mænd og kvinder , 8:28 (28). Ses alternativt på fortjeneste pr. præsterede time udgjorde det uforklarede løngab,9 pct. i den statslige sektor, i kommunerne var det 1,1 pct., og i det private var den 8,6 pct. i 26 jf. figur 2. Det negative korrigerede løngab i kommunerne betyder, at kvinder tjener relativt mere, godt 1 pct. pr. præsterede time, end mændene, når der tages højde for de nævnte baggrundsvariable. I den private sektor tjener mænd derimod knap 9 pct. mere end kvinderne pr. præsterede time, når der er korrigeret for baggrundsvariablene. De anvendte faktorer i analysen er således bedre til at forklare lønforskellene mellem kønnene i den statslige og kommunale sektor end i den private sektor. Flere kvinder tager barsel end mænd I 27 modtog i alt personer dagpenge i forbindelse med barsel 8. Heraf udgjorde kvinder 67,8 pct. Kvinder modtog i gennemsnit dagpenge i forbindelse med fødsel i 27 uger i løbet af 27, mens mænd modtog barselsdagpenge i gennemsnitligt 3,8 uger, jf. tabel 8. Denne statistik viser ikke, hvor meget barsel der i alt afholdes forbindelse med fødsel, men hvad den gennemsnitlige modtagelse er inden for et enkelt år. For mange kvinder vil den samlede orlov strække sig hen over et årsskifte. 8 I nogle tilfælde får personen løn betalt af arbejdsgiver ved fravær i forbindelse med fødsel. I det tilfælde udbetales dagpengene til arbejdsgiveren. 27

28 Tabel 8. Dagpenge i alt ved fødsel mv Samlet antal uger Kvinders andel, pct. 94,5 94,9 94,5 94, ,8 Personer Kvinders andel, pct. 63,8 68,3 68,4 68,2 68,2 67,8 Gennemsnitlig antal uger: Kvinder 23,2 27,5 26, Mænd 2,4 3,2 3,4 3,6 3,7 3,8 Gennemsnit pr. berørt person 15,6 19,8 19,4 19,6 19,6 19,5 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Tallene dækker over den orlov, der holdes i de konkrete år, dvs. både orlov for børn født i det specifikke år og orlov for børn der er født tidligere. Orlov for børn født i tidligere år tages overvejende af kvinderne, da de generelt holder længere orlov. Hvis der i stedet kun ses på orloven pr. barn opgjort i fødselsåret og året efter ses det, at fædrenes andel af den samlede barselsorlov er svagt stigende. I 26 er faderens andel således 7,4 pct. og moderens 92,6 pct., jf. tabel 9. Tabel 9. Orlovsdage pr. barn Antal dage pr. barn af det samlede antal dage Faderens orlov Moderens orlov Faderens andel af orloven Moderens andel af orloven ,4 93, ,21 93, ,51 92, ,4 92,59 Anm.: Den samlede orlov pr. barn er opgjort i fødselsåret og i året efter. Hermed dækkes hovedparten af orloven, selv om lovgivningen giver mulighed for at udskyde en del helt til barnet fylder 9 år. Pga. manglende oplysninger har et mindre antal orlovssager måttet udelades. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Orlov efter stilling Fædre, som har job, der kræver kvalifikationer på højere niveau, eksempelvis ingeniører, arkitekter, læger m.m., holdt i gennemsnit 42 dages barselsorlov. Det er 75 pct. flere dage end fædre med job på grundniveau, som i gennemsnit holdt 24 dages barselsorlov. Fædre med job på mellemniveau, eksempelvis laboranter, programmører, politibetjente m.m. holdt i gennemsnit 29 dages barselsorlov. I gennemsnit holdt fædre 3 dages barselsorlov. Dermed ligger lønmodtagere på grund- og mellemniveau samt andre lønmodtagere under gennemsnittet. Sammenhængen mellem socioøkonomisk status og længden på barselsorloven er ikke lige så kraftig hos mødrene, som den er hos fædrene. Samtidig trækker tendensen for mødre i den modsatte retning. Således har mødre med topstillinger i gennemsnit 288 orlovsdage, hvilket er 5 pct. færre dage end mødre med job på grundniveau, der gennemsnitligt har 33 orlovsdage. 28

29 I gennemsnit holdt mødre 3 dages barselsorlov. Dermed ligger lønmodtagere op mellem- og højeste niveau under gennemsnittet. Figur 21. Antal orlovsdag, efter stilling, børn født i Dage Dage Selvstændig, medarbejdende ægtefæller Topledere, lønmodtagere på højeste niveau Løndmodtagere på mellemniveau Løndmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere Mænd Kvinder Gennemsnit for mænd Gennemsnit for kvinder Anm.: I tabellerne er ikke-beskæftigede (herunder arbejdsløse) udeladt sammen med personer med uoplyst socioøkonomisk status. Kilde: Danmarks Statistik. 29

30 4. Ledighed Sammenfatning Generelt er ledigheden højere blandt kvinder end mænd, selvom ledighedsgabet er blevet mindre over de seneste par år. Kvinderne udgør den største andel af langtidsledige, især de 3-39-årige kvinder. Blandt forsørgere er det enlige kvindelige forsørgere har den højeste ledig, både når der sammenlignes med enlige mandlige forsørgere og især med enlige kvinder uden børn. Mændene er generelt kortere tid i kontanthjælpssystemet end kvinderne, mens mænd og kvinder forlader dagpengesystemet med omtrent samme hastighed. Andelen af kvinder som er meget langvarige modtagere af offentlig forsørgelse (marginal- og socialgruppen) er højere end mændenes. Kvinder har den højeste ledighed Kvinder har generelt en højere ledighed end mænd. Udviklingen i mænd og kvinders ledighed følger samme mønstre, men forskellen er indsnævret i slutningen af 27 og starten af 28, jf. figur 22. Ledigheden for både mænd og kvinder har været faldende siden december 23. I september 28 var den sæsonkorrigerede ledighedsprocent blandt kvinder på 1,7 pct., mens 1,6 pct. af mændene i arbejdsstyrken var ledige. Figur 22. Ledighed i pct. af arbejdsstyrken fordelt på køn, sæsonkorrigeret, apr. 2 september 28 7 Kvinder apr- okt- Mænd apr-1 okt-1 apr-2 okt-2 apr-3 okt-3 apr-4 okt-4 apr-5 okt-5 apr-6 okt-6 apr-7 okt-7 apr-8 Anm.: Ledighedsprocenten er opgjort efter Danmark Statistisk nye metode. Kilde: Danmarks Statistik - I september 28 udgjorde de a-kasse forsikrede ledige knap 8 pct. af den samlede ledighed, dvs. at knap 8 pct. af de ledige fik dagpenge mens godt 2 pct. fik kontanthjælp. I hovedparten af a-kasserne er ledighedsprocenten for kvinder højere end mænds, jf. figur 23. Blandt kvinderne har el-fagets a-kasse den laveste faktiske ledighed, hvorimod Teknikernes a-kasse har de højeste ledighedsprocenter for kvinder. For mændene er det sygeplejerskerne samt el-fagets a-kasse, som har den laveste ledighed. Blandt mændene har a-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog i september 28 den højeste ledighed

31 Figur 23. Den faktiske ledighedsprocent fordelt på køn og a-kasser, pct., september 28. 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Mænd Kvinder Gennemsnit, mænd Gennemsnit, kvinder El-faget Sygeplejesker Ledere FOA IT-faget og Merkonomer Lærere Stats- og Teleansatte Byggefagenes a-kasse Funktionærer og Servicefag Selvstændige Selvstændige Erhvervsdrivende Socialpædagoger Børne- og Ungdomspædagoger Frie Funktionærer Danske Lønmodtagere HK Akademikere Funktionærer og Servicefag Kilde: Danmarks Statistik - Ingeniører Økonomer Business Kristlig a-kasse Metalarbejdere Journalistik, Kommunikation og Sprog NNF Træ-Industri-Byg Magistre Den største procentvise forskel mellem mænd og kvinder er hos Metalarbejdere, hvor ledighedsprocenten er 1 pct. for mænd og 2,5 pct. for kvinder. Det giver et ledighedsgab på 15 pct. Indenfor a-kassen for Akademikere findes der ikke et ledighedsgab, dvs. her har kvinder og mænd den samme ledighed. Det er kun i a-kasserne for El-faget, Sygeplejersker, Byggefagene, FOA, IT-faget og Merkonomer, HK, Funktionærer og servicefag samt Børne- og Ungdomspædagoger, at kvinder har en lavere ledighed end mænd, jf. figur 24. Figur 24. Ledighedsgabet mellem mænd og kvinder fordelt på a-kasser, pct., september 28 3F Teknikere 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1, Gennemsnit El-faget Sygeplejesker Byggefagenes a-kasse FOA IT-faget og Merkonomer HK Funktionærer og Servicefag Børne- og Ungdomspædagoger Akademikere Journalistik, Kommunikation og Sprog Selvstændige Socialpædagoger Lærere Økonomer NNF Kristlig a-kasse Magistre Danske Lønmodtagere Funktionærer og Servicefag Frie Funktionærer 3F Ledere Selvstændige Erhvervsdrivende Stats- og Teleansatte Business Træ-Industri-Byg Ingeniører Teknikere Metalarbejdere Anm.: Ledighedsgabet er defineret som forskellen i mænd og kvinders faktiske ledighed i forhold til mænds faktiske ledighed, udregnet i procent. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

32 Ledighedsgraden blandt dagpengeforsikrede er størst for enlige kvindelige forsørgere I det følgende vil ledigheden i dagpengesystemet blive beskrevet, hvor der vil blive set på gennemsnitlige årlige ledighedsgrader for dagpengeforsikrede. Ledighedsgraderne er udtryk for ledighedsrisikoen for de dagpengeforsikrede. Ledighedsgraden for enlige kvinder med børn er for de fleste aldersgrupper højere end ledighedsgraden for enlige mænd med børn. Enlige kvinder med børn har således ofte en højere ledighed end enlige mænd med børn. For nogle aldersgrupper er forskellen dog ikke særlig stor, jf. figur 25. Figur 25. Ledighedsgrad for enlige kvinder med børn og enlige mænd med børn i alderen 18-4 år, 26 i dagpenge systemet 4 Kvinder Mænd Alder Anm.: Ledighedsgraden er defineret som antallet af ledige timer i ugen divideret med antallet af forsikrede timer i samme uge, hvilket laves for hver uge. Tallene er beregnet på baggrund af en stikprøve og er derfor behæftet med usikkerhed. Kilde: Lovmodellen. Sammenlignes ledighedsgraden for enlige kvinder med børn med tilsvarende for enlige kvinder uden børn, har enlige kvinder med børn generelt en højere ledighedsgrad end enlige kvinder uden børn. I aldersgruppen år er ledighedsgraden for enlige kvinder med børn højest, mens ledighedsgraden for 4- årige er højest for kvinder uden børn, jf. figur 26. Generelt er ledighedsgraden for kvinder med børn, i gruppen 18-4-årige, faldende med alderen. 32

33 Figur 26. Ledighedsgrad for enlige kvinder med børn og enlige kvinder uden børn i alderen 18-4 år, 26 4 Enlige kvinder med børn Enlige kvinder uden børn Alder Kilde: Lovmodellen. Figur 27 viser ledighedsgraden for enlige kvinder med børn samt for kvinder i parforhold hhv. med og uden børn sat i forhold til ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn. Det ses, at årige kvinder i parforhold med børn er mere ledige end enlige kvinder uden børn i samme aldersgruppe, mens kvinder i parforhold med børn i de resterende aldersgrupper har en lavere ledighedsgrad end enlige kvinder uden børn. For stort set samtlige aldersgrupper, udtagen 22-årige, har kvinder i et parforhold uden børn en mindre ledighedsgrad end enlige kvinder uden børn, jf. figur 27. Figur 27. De relative ledighedsgrader for enlige kvinder uden børn og par med og uden børn i forhold til ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn i alderen 18-4 år, Enlige kvinder med børn Kvinder i par uden børn Kvinder i par med børn Forskel i procentpoint Forskel i procentpoint Alder Anm.: Ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn og par med og uden børn er sat i forhold til ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn. Kilde: Lovmodellen

34 Relativt flest kvinder er langtidsledige i dagpengesystemet Ledighedsancienniteten angiver, hvor længe en person har modtaget dagpenge, dvs. hvor meget der på opgørelsestidspunktet var forbrugt af den samlede periode med ret til dagpenge. Ancienniteten er dermed ikke nødvendigvis ikke en sammenhængende ledighedsperiode. Godt 34 pct. af de dagpengeforsikrede bruttoledige havde en ledighedsanciennitet på under et halvt år. Knap 18 pct. af de forsikrede bruttoledige, havde en ledighedsanciennitet på mellem ½ - 1 år. Halvdelen af de forsikrede bruttoledige er langtidsledige, dvs. har en ledighedsanciennitet på over et år. Af de forsikrede bruttoledige har lidt over hver femte forsikrede bruttoledige en ledighedsanciennitet mellem 1-2 år. Der er knap 15 pct. af de forsikrede bruttoledige med en ledighedsanciennitet mellem 2-3 år, mens ca. 14 pct. af de forsikrede bruttoledige har modtaget dagpenge over tre år, jf. figur 28. Figur 28. Andel af forsikrede bruttoledige fordelt på ledighedsanciennitet og køn, Kvinder Mænd uger uger 1-2 år 2-3 år 3-4 år Over 4 år 1-26 uger uger 1-2 år 2-3 år 3-4 år Over 4 år Anciennitet i dagpengesystemet Ancienittet i dagpengesystemet Kilde: Beskæftigelsesministeriet forløbsdatabase, DREAM. Kvinder udgør knap 56 pct. af de kortvarige ledige personer med en ledighedsanciennitet på under et halvt år. Af de forsikrede bruttoledige med en ledighedsanciennitet mellem ½-1 år er knap 6 pct. kvinder. Fordelt på anciennitetsgrupper over 1 år er andelen af kvinder på omkring 6 pct., jf. figur 29. Dvs. at kvinder fylder relativ mest blandt de langtidsledige i dagpengesystemet. 34

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 27 NOTAT og mænd på arbejdsmarkedet 4. oktober 27 I notatet præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til

Læs mere

Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I notatet præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4

1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4 1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4 2. Befolknings- og beskæftigelsesudviklingen... 6 2.1 Den seneste udvikling i befolkningen... 6 2.2 Befolkningen frem

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 29 December 29 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING...4 1.1. Indledning...4 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 1.3. Rapportens struktur...7 2. BEFOLKNING...8

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Analyser af langtidsledigheden

Analyser af langtidsledigheden Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.

Læs mere

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Pkt. 9 - Ledighedstal for januar 2012

Pkt. 9 - Ledighedstal for januar 2012 Pkt. 9 - Ledighedstal for januar 212 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, A-dagpenge Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005 Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 784-10,3 5,2 4,7 Kontanthjælpsmodtagere 395 30,4

Dagpengemodtagere 3) 784-10,3 5,2 4,7 Kontanthjælpsmodtagere 395 30,4 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 819-8,5 4,0 3,7 Kontanthjælpsmodtagere 464-20,7

Dagpengemodtagere 3) 819-8,5 4,0 3,7 Kontanthjælpsmodtagere 464-20,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 852-8,0 4,2 3,8 Kontanthjælpsmodtagere 454-21,9

Dagpengemodtagere 3) 852-8,0 4,2 3,8 Kontanthjælpsmodtagere 454-21,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, oktober 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige

Læs mere

Zoom. på arbejdsmarkedet

Zoom. på arbejdsmarkedet Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Landsorganisationen i Danmark Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Tryk: Specialtrykkeriet Viborg a/s Layout:

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Hillerød, fordelt

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 500-6,0 5,5 5,1 Kontanthjælpsmodtagere 378-21,6

Dagpengemodtagere 3) 500-6,0 5,5 5,1 Kontanthjælpsmodtagere 378-21,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Albertslund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Albertslund

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Beregninger på baggrund af a-kassernes regnskaber for 2009 viser bl.a.:

Beregninger på baggrund af a-kassernes regnskaber for 2009 viser bl.a.: NOTAT 1. november 2010 A-kassernes administrationsudgifter i 2009 J.nr. 10-440-0005 Det er medlemmerne, der betaler udgifterne til drift af a-kasserne via et administrationsbidrag 1. Den enkelte a-kasse

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Frederikssund,

Læs mere

Analysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen

Analysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 6 Effekter af aktiveringsindsatsen Beskæftigelsesministeriet: Arbejdsmarkedsstyrelsen Departementet Styring af regional statslig niveau og beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 846-4,0 7,6 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 292-2,3

Dagpengemodtagere 3) 846-4,0 7,6 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 292-2,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

SFI s undersøgelse af lønforskelle

SFI s undersøgelse af lønforskelle Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

LO-fædre holder halvt så meget barsel som Akademiker-fædre - men vil gerne holde mere

LO-fædre holder halvt så meget barsel som Akademiker-fædre - men vil gerne holde mere Fakta om fædrebarsel 1 Marts 216 LO-fædre holder halvt så meget barsel som Akademiker-fædre - men vil gerne holde mere En ny særkørsel fra Danmarks Statistik for LO viser, at Akademiker-fædre holder dobbelt

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Svagt Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 UIndhold:U HUgens temauhu Svagt fald i ledigheden i februar 213 HUgens analyseu Ugens tendens I Ugens tendens II HUTal om konjunktur og arbejdsmarkeduh Ingen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med.99 personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Allerød Kommune Bruttoledige

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5 JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Sygedagpengefraværet i Østdanmark

Sygedagpengefraværet i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sygedagpengefraværet i Østdanmark - en analyse af den aktuelle udvikling på sygedagpengeområdet i Østdanmark - November 27 Indholdsfortegnelse Forord...2 1.

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003. Indbetalinger

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

/ Analyse og ledelsesinformation. Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014

/ Analyse og ledelsesinformation. Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014 / Analyse og ledelsesinformation Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014 Rapporten indeholder seneste arbejdsmarkedsstatistik fra Danmarks Statistik samt Jobindsats.dk. Der fokuseres på følgende områder: Ledighed,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth

Læs mere

Ledighedstal for juli 2012

Ledighedstal for juli 2012 Ledighedstal for juli 212 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, a-dagpenge Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de

Læs mere

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser Procent NOTAT Dato Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat Ledighed fordelt på a-kasser De første år efter finanskrisen satte ind steg ledigheden betydeligt for ledige og toppede i 2011 med en gennemsnitlig

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden er faldet med 550 fra maj 2014-15. Det svarer til et fald på 7,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland er dog ikke steget nævneværdigt fra marts

Læs mere

Nøgletal for 2. kvartal 2012

Nøgletal for 2. kvartal 2012 1. 2. Nøgletal for 2. kvartal Nøgletal KOMMENTARER TIL NØGLETAL. 3 1. ARBEJDSMARKEDET 4 1.1. LEDIGHED 4 1.1.1. LEDIGE I ODENSE KOMMUNE.... 4 1.1.2. LEDIGE PÅ FYN.... 4 1.1.3. ANTAL NETTOLEDIGE I 6-BYERNE..

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012

Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 NOTAT Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 19. marts 2013 2012-958 8. kontor/mad Statistik Der er normalt ført statistik over indbetalte efterlønsbidrag pr.

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra 1975-2005 og 2006-2010 Indledning

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

A-kassernes afregning af medlemsbidrag

A-kassernes afregning af medlemsbidrag A-kassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse Indhold MÅNEDLIG OPGØRELSE AF ARBEJDSLØSHEDSKASSERNES AFREGNING AF MEDLEMSBIDRAG... 3 STATUS PR. 1. MARTS... 3 TABELLER... 4 1. ANTAL AFREGNEDE

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Aarhus Kommune, juni 1 Det gennemsnitlige antal bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken ligger for Aarhus Kommune på 5,7 %. Hele

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Ledighedstal for februar 2012

Ledighedstal for februar 2012 Ledighedstal for februar 212 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, a-dagpenge Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere