FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING Repræsentantskabsmøde i Odense Congress Center 24. marts 2010

Transkript

1 SKOLELEDERNE FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING Repræsentantskabsmøde i Odense Congress Center 24. marts 2010 Skolelederne Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K Tlf Mail skolelederne@skolelederne.org

2 SKOLELEDERNE FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING Repræsentantskabsmøde i Odense Congress Center 24. marts 2010 Et år er gået Ja et helt årti, hvor vi har oplevet en stigende anerkendelse af skoleledelsens betydning. Og hvor det er klart, at skolelederforeningen er en helt uundværlig spiller på banen, når det besluttes, hvordan skolen udvikles, hvilke vilkår ledelsen skal udøves under, og hvor stort ledelsesrummet bør være etc. Det er derfor meget tilfredsstillende, at vi har fået skabt en stærk forening for alle ledere i folkeskolen i Danmark. Skolelederne har med vores egen lederoverenskomst og stærke lokale organisering fast grund under fødderne, når det gælder sikringen af vores løn- og ansættelsesvilkår. På alle fronter varetager vi vores egne interesser, og med det store indsatsområde Det Gode Skolelederliv sætter vi selv lederdagsordenen. I det forløbne år er der stillet krav til vores organisation i kommunerne om at indrette sig efter lederoverenskomsten med leder-tr og nye lokale opgaver. Vi har godt greb om forhandlingerne af TR-vilkår, grundlønsindplaceringer og lokal løn, ligesom som vi søger indflydelse på den lokale skolepolitik. Også selv om den kommunale dagsorden står på besparelser. Når det lykkes at hævde skoleledernes særlige vilkår og rettigheder, skyldes det, at der er skoleledere, som påtager sig opgaven og stiller deres arbejdskraft til rådighed. Jeg vil derfor takke foreningens lokalt aktive for indsatsen! Det store engagement er kernen i vores forening og betyder, at der er god grund til at se positivt på fremtiden. Vel mødt på repræsentantskabsmødet! Anders Balle Formand Hovedbestyrelsen Anders Balle (formand) Claus Hjortdal (næstformand) Axel Bay-Petersen Claus Heiredal Allan Lundby-Hansen Torben Mørup Sinne Pedersen Michael Rasmussen Lis Spang-Thomsen Per Ungfelt Indhold Skolelederforeningen 3 Det gode skolelederliv 5 Folkeskolen år Den nye lederoverenskomst 9 Organisatoriske relationer 12 Interessevaretagelse, synlighed 15 Beretningens behandling 16 2

3 Skolelederforeningen Et godt lederliv og en velorganiseret ledergruppe er forudsætninger for den gode skole og for samarbejdet om udviklingen af det kommunale skolevæsen. En god dialog, den rette vægtning mellem foreningens centrale og decentrale led sammenhængskraften er afgørende for Skoleledernes succes. Og med det år, der gået, er vi nået langt med at finde balancen og en fornuftig arbejdsfordeling via bl.a.: Et årligt repræsentantskabsmøde med ca. 100 lokalt valgte repræsentanter To formandsmøder om året (i 2009 koblet sammen med organisationsuddannelsen) 12 Lokale formandsnetværk med hver et HB-medlem tilknyttet Formand/næstformand og HB s deltagelse i regionale/lokale møder HB indkalder forskellige medlemsgrupper til debat eller rådgivning i konkrete sager Via foreningens medier, kommunikationsplatforme, herunder nu Lederspace.dk Foreningens slagkraft og sammenhængen mellem foreningens centrale politiske ledelse, sekretariatet og vores lokalafdelinger sikres bl.a. via disse fora. Forbindelsen lokalt/centralt Sammenhængskraften mellem hovedforeningen og de lokale afdelinger af Skolelederne bygger på et højt informationsniveau, hvor dialogen og løbende udveksling af information understøtter samarbejdet. Centralt tager foreningen sig af opgaver, der ikke bliver løst / kan løses lokalt, fx når lederkollegaer kommer i alvorlig knibe eller ved vanskelige lokale forhandlinger. I personsager baserer sagsbehandlingen på det enkelte medlems ønsker og behov. Foreningen har søgt at lette administrationen af lokalafdelingernes økonomi ved at etablere en central regnskabsfunktion. Formålet er at forenkle procedurerne og aflaste lokalafdelingerne med arbejdet med indberetning til skat og revision. Foreningens overordnede opgave Vedtægterne opregner en række opgaver, som skal løses for at varetage medlemmernes faglige, økonomiske og tjenstlige interesser, her i stikord: Interessevaretagelse og politikdannelse Løn, pension, ansættelse, vilkår, OK-aftaler Rådgivning, vejledning, bistand til medlemmer Møder, kurser, konferencer Udsendelse af orientering og informationer Servicering og information til lokalafdelinger Samarbejde med andre organisationer mv, Udviklingsarbejde fagligt og administrativt HB s organisations- og arbejdsform Skoleledernes virksomhed udøves i et samspil mellem hovedbestyrelse/formandskab og de ansatte i sekretariatet. I den overordnede arbejdsfordeling skelnes der mellem politisk arbejde/beslutninger og sekretariatsmæssigt arbejde/beslutninger. 3

4 Under ansvar overfor repræsentantskabet er hovedbestyrelsen den øverste politiske ledelse af Skolelederne og fastlægger foreningens politik, Der tilstræbes en organisationsform, som sikrer en hurtig og effektiv politikudvikling samt en tæt kontakt mellem det centrale og lokale politiske og administrative niveau i foreningen. Der afholdes på dette års repræsentantskabsmøde valg til hovedbestyrelsen, herunder til formands- og næstformandsposten. Procedure for opstilling og offentliggørelse af kandidater mv. sker efter vedtægterne og er beskrevet i de seneste numre af bladet. Der har i årets løb været afholdt HB-møde ca. en gang om måneden, heraf fire todages temamøder. Udvalg og arbejdsgrupper HB har pt. nedsat tre faste udvalg (kommissorier ses på hjemmesiden), der beskæftiger sig med politikforberedende arbejde på hvert sit hovedområde: Ledelsespolitisk udvalg (Sinne Pedersen (fm), Anders Balle og Axel Bay-Petersen): Har fokus på nytænkning i forbindelse med ledelsesopgaverne, ledelsesudøvelsen og pædagogisk udvikling ifm skolens virksomhed. Kursustilbud, årsmøde mv. Fagpolitisk udvalg (Per Ungfelt (fm), Claus Hjortdal, Allan Lundby-Hansen og Claus Heiredal): Følger skoleledernes løn- og ansættelsesforhold, OK-forhandlinger. Foreningsstruktur, opbygning, organisationsudvikling og uddannelse mv. Kommunikationspolitisk udvalg (Michael Rasmussen (fm), Lis Spang-Thomsen og Torben Mørup): Al kommunikation internt, eksternt, trykt og elektronisk. Opfølgning på foreningens kommunikationspolitiske mål, nye teknologiske muligheder mv. Der nedsættes ad hoc arbejdsgrupper, fx i indeværende periode vedr. koordinationen af indsatsområdet Det gode skolelederliv. HB-medlemmerne repræsenterer herudover foreningen i diverse udvalg og arbejdsgrupper på skole- og ledelsesområdet nedsat af UVM, KL, DLF og andre parter. Den lokale organisation Foreningen består pt. af 93 lokale skolelederafdelinger. I princippet én for hver kommune, men hvor nogle mindre lokalafdelinger har sluttet sig sammen. Med koblingen mellem Skoleleder-TR funktionen og lokalformandsposten er sket en tydeliggørelse overfor vores samarbejdspartnere af, hvem der har kompetencen og ansvaret i lokalafdelingen. De lokale afdelinger kan udarbejde lokale retningslinjer for sin egen sagsbehandling, men varetager overordnet følgende opgaver: Det lokale forenings- og bestyrelsesarbejde Forhandling af løn for ledere og mellemledere i kommunerne Forhandling af lokalt ledelsesgrundlag i kommunerne Forhandling af vilkårene for leder-tr funktionen Lokal medlemspleje, lokal interessevaretagelse Der er udarbejdet en vejledning vedrørende den lokale sagsbehandling, herunder rollen som bisidder samt samspillet mellem det centrale og det decentrale led. Læs mere på de lokale afdelingers portal på De regionale formandsnetværk samler op på tværkommunale aktiviteter, kurser samt sparring og inspiration. Netværket fastsætter selv sin forretningsorden og aktiviteter i henhold til lokale ønsker. Aktiviteter finansieres af midler fra de tilsluttede afdelinger. 4

5 Foreningens ledergrupper Skolelederne har ca medlemmer, hvoraf de fleste er skoleledere, viceskoleledere og afdelingsledere i folkeskolen. Heriblandt er en række mindre ledergrupper med: Læreruddannede ledende psykologer: 74 medlemmer Grundskoleledere på private gymnasier: 19 medlemmer Ledere, specialundervisning af voksne: 106 medlemmer Ledere, Husholdnings- og Håndarbejdsskoler: 25 medlemmer Ledere, Sydslesvig: 58 medlemmer Alle medlemsgruppers løn- og ansættelsesmæssige interesser varetages på lige fod, ligesom foreningen understøtter etableringen af særlige fora for de mindre ledergrupper. Københavnere kommer med Ved urafstemning sidste år stemte 75 % af de københavnske skoleledere ja til en fusion mellem Skolelederne, Københavns Skolelederforening og lederne i Københavns lærerforening. Fusionen sker efter en aftalt overgangsplan med sekretariatsfællesskab pr. juli 2010, mens der holdes valg til en fælles hovedbestyrelse i Alt i alt en naturlig udvikling. Københavns kommune er i dag med i KL. Kommunalreformen har betydet, at forskellen til de store kommuner er mindsket, skolelederne arbejder under samme kommunale lederoverenskomst, de københavnske leder-tr har deltaget på vores organisationsuddannelse mv. Formanden for de københavnske skoleledere Axel Bech deltager pt. som observatør på hovedbestyrelsens møder og på repræsentantskabsmødet. Med hovedstadens ca. 300 skoleledere kommer den fælles forening op på ca medlemmer. Nyudnævnte skoleledere Foreningen afholder et Kursus for nye skoleledere på 2 dage og 1 dags opfølgning med vægt på indføring i jobbet som skoleleder med fokus på ledelsesfaglig viden, vidensdeling og (også efterfølgende) kollegial networking med bl.a. følgende elementer: Drøftelse af lederrollen Indføring i skolens lovkompleks Prioriteringens kunst i dagligdagen Indføring i budget og regnskab Skolens organisation og styrelse Kodeks for god skoleledelse Evalueringen af kurset har været meget positiv og fortsætter i denne form. Det gode skolelederliv Efter en debat om skoleledernes arbejdsmiljø på sidste års repræsentantskabsmøde blev der givet grønt lys for, at foreningen skulle igangsætte en vifte af projekter for at kaste lys på Det gode skolelederliv, som foreløbigt fortsætter ind i

6 Dette efterhånden meget store indsatsområde bygger på Kodeks for god skoleledelse og på visionen om at styrke udviklingen af et godt lederskab i skolen og forbedre vilkårene for skoleledelse. Projekterne søger at afdække viden om forventninger, muligheder, forudsætninger og vilkår for at udøve god skoleledelse, men også jordnær praksis og erfaringsudveksling om skoleledelse, når det er bedst... I samarbejde med forskningsinstitutioner, organisationer, firmaer m.fl. søger Skolelederne således at få indkredset de faktorer (som bl.a. relaterer sig til begreber som ledelsesrum, ledelsesmagt og ledelseskraft), der gør det spændende og meningsfuldt at være skoleleder, og som fører skolen frem til større succes, højere faglighed og et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Målene med projekterne er mange: At blive klogere på, hvad der kendetegner god ledelse i folkeskolen Det skal være mere attraktivt at være skoleleder Lederne selv og deres omgivelser skal opleve, at de trives og har overskud Lederjobbet skal være overkommeligt, belastningsniveauet skal nedsættes At opmuntre til også lokale drøftelser af grundlaget for et godt skolelederliv At sikre, at skolelederne holder længere i jobbet fastholdelse Få flere til at søge et lederjob rekruttering At bruge denne proces til politikskabende virksomhed Få sat en positiv dagsorden for skolelederes forhold og arbejdsvilkår Udvikle foreningens ledelsesfaglige rådgivning og vejledning At arbejdet bredes ud og medfører ændringer i praksis I sidste ende at bidrage til den fortsatte udvikling af den gode skole Resultaterne fra projekterne formidles til medlemmer, medier, offentlighed, politikere og beslutningstagere. Erfaringerne og anbefalingerne bliver tillige lagt frem og debatteret på kurser, møder, konferencer samt er hovedtema på Skoleledernes årsmøde Skolelederes arbejdsvilkår Bag indsatsområdet Det gode Skolelederliv ligger en undren over den dobbelthed, der kendetegner skolelederjobbet, nemlig at skoleledelse udøves under vilkår, der på én gang er tilfredsstillende og utilfredsstillende. Således viste en FTF-LederPejling i 2008, at 88 % af skolelederne finder deres lederjob attraktivt, og at 68 % ønsker ikke at søge væk fra den offentlige sektor (17 % gør dog), ligesom 73 % af skoleledere ikke har planer om at holde op som leder. Medaljens bagside er, at kun 5 % af skolelederne arbejder 37 t/ugtl., mens 61 % arbejder op til 50 t/ugtl. To tredjedele oplever, at de ofte eller meget ofte har for meget at lave på arbejdet og bekymrer sig over, om de kan holde til det i længden. En undersøgelse blandt københavnske skoleledere samme år viste et endnu værre billede: En leder på næsten hver fjerde skole har på et år været sygemeldt i over to uger, 7 ud af 10 skoleledere er i perioder bekymrede for deres psykiske helbred, og der er mangel på tid til dialog med medarbejdere, forældre og foresatte. Indsatsområdet Følgende større projekter i Det gode skolelederliv er i gang: Kommunerne Frederiksberg, Greve, Randers og Ikast-Brande her følges, hvordan den gode skoleledelse udfolder sig konkret 6

7 Konsulentfirmaerne Cubion A/S og Jøker Analyse at beskrive ledelsesmagt, ledelseskraft og ledelsesrum Copenhagen Business School og Professionshøjskolen UCC at afklare strategiske sider af lederjobbet Professionshøjskolen Metropol at undersøge/evaluere to kommuners ledelsesstrukturs betydning for udøvelse af god skoleledelse Huset Mandag Morgen tænketank om professionsledelse, undersøgelse af særlige forhold ved ledelse af lærere Børne- og Kulturchefforeningen konference om Ledelse af ledere Danmarks Evalueringsinstitut udvikling af nyt selv-evalueringsværktøj, spørgeguide mv. målrettet skolernes ledelsesteams Fra arbejdet med 4-kommune projektet ved vi fx nu, at der i hvert fald er tre faktorer, der fremmer et godt skolelederliv: Et velfungerende ledelsesteam Engagerede og kompetente medarbejdere Tydelig ansvars- og opgavefordeling i ledelsen Flere projekter er i søen: Film om skoleledelse og demokratisk dannelse, videns/erfaringsdatabase om lederlivsvurdering, kursus om lederes psykiske arbejdsmiljø, artikelserie i bladet, hvor skoleledere skriver om deres ståsted i lederjobbet, og opstart af medlemmernes elektroniske netværk Lederspace. Desuden udarbejdes en bog om indsatsområdet. Folkeskolen på vej Det sidste kommunalvalg varslede starten på strukturreformens 2. fase, nemlig et fornyet stærkt fokus på, hvordan kommunerne kan kapitalisere stordriftsfordelene. En rundspørge af DLF viste allerede sidste år, at 44 ud af 98 kommuner ville skære på skolebudgetterne. Hertil kom øget pres på specialundervisningen, skolernes rummelighed og inklusion. Var den kommunale økonomien før ikke god, er den de fleste steder ikke blevet bedre, og det vanskeliggør i øget grad finansieringen af de offentlige servicetilbud. Dette rammer ikke mindst skolevæsenet, hvor nye besparelser og omstruktureringer får konsekvenser for skolerne og vilkårene for at udøve for god skoleledelse. Det sætter Skolelederne i vanskelige dilemmaer, fx ved nedlæggelse af nogle skoler over for alternativt udsultning af alle skoler, eller hvordan man sikrer den nødvendige ledelseskraft til udviklingen af skolerne, samtidig med at den udhules. Flere skoler på minimumstimetal En UVM-undersøgelse fra efteråret viste, at et stigende antal folkeskoler må nøjes med at udbyde undervisning på minimumtimetallet og endnu værre er det, at 22 % af eleverne i et eller flere fag eller fagblokke ligger under det krævede minimum. Det er klart, at dette koster på folkeskolens kvalitet, udvikling og præstationer, og det ikke er vejen til flottere PISA-placeringer og flere på ungdomsuddannelse. Skolenedlæggelser og sammenlægninger Hvilket skolevæsen kommunen vil have er et lokalt valg, herunder hvor mange skoler, der skal være eller ikke være. Tendensen er imidlertid klar: Der sker nedlæggelse af især min- 7

8 dre skoler og sammenlægninger af skoler/sfo er, men også af skoler, børnehaver, biblioteker mv. (og dermed etableres fælles ledelse). Skolelederne kan ikke afvise omlægninger, men pege på, at de bør handle om andet og mere end rene rationaliseringer kvaliteten må der ikke gives køb på. Den har betydning for, hvordan befolkningen oplever de kommunale folkeskoletilbud. Og med de fyringer af lærere, der nogle steder er sket i stor stil, går det ud over kvaliteten. Vi vil medvirke til at sikre, at der bliver talt åbent om, hvad der skal ske med de lokale skoler. Skal skoler sammenlægges og/eller nedlægges, skal tingene på bordet, og foreningen var op til kommunalvalget fremme med et gæt om, at et par hundrede af landets godt 1500 folkeskoler kan blive berørt i de kommende fire år. Vurderingen støttes af diverse forskere, men også af vores egne lokale formænd, hvor 12 % i en undersøgelse, som foreningen stod for i efteråret, svarede, at skolelukninger var på dagsordenen i deres kommune. 40 % svarede i øvrigt, at de venter ændringer af skolestrukturen og 3 ud af 4 nedskæringer på skolerne. Indførelse af nye ledelsesstrukturer Skolelederne mener, at den samlede ledelsesresurse ved sammenlægning mv. af skoler bør styrkes, og som minimum bevares ikke mindst med henvisning til, at alle parter anerkender ledelsens store betydning for skolens kvalitet. En velfungerende folkeskole skal være en samlet organisatorisk helhed, og en evt. afdelingsopdeling skal være præget af overskuelighed og nærhed samt understøtte den fælles organisation og det ledelsesmæssige råderum. Antallet af afdelinger bør begrænses, ligesom der bør være korte geografiske afstande mellem afdelingerne. Der skal være en ledelsesperson knyttet til hver afdeling, og organiseringen skal i øvrigt respektere lokale hensyn og geografiske forhold. Fortsatte styringsbestræbelser Folkeskoleloven er her medio februar lavet om 30 gange under VK-regeringen. Det er en fordobling af SR-regeringens tidligere rekord! Alligevel kan der med indførelsen af nationale test og statsministerens bebudelse af et (nyt) 360 graders eftersyn af folkeskolen være grund til at vente flere styringstiltag og krav om dokumentation fra centralt hold. Skolelederne mener som 34 borgmestre, der i dec skrev en kronik i Politiken at der er brug for en friere folkeskole med plads til at eksperimentere. En skole, der tager udgangspunkt i lokale forhold, og som sikrer hver elev den bedste udvikling fagligt, personligt og socialt. Vi mener ikke, at folkeskolen som fx gymnasieskolen skal omdannes til selvejende institutioner drevet efter taxameterprincipper. Vi vil som ledergruppe sætte fokus på skolens kvalitet og dermed på vores egne forhold. Vi må pege på, at hvis folkeskolen (skal ledes til at) score i top og skal 95 % have en ungdomsuddannelse, vil det kræve en anderledes positiv satsning på skolen uden yderligere indgriben, kontrol og konkurrence! Skoleledere uden lærerbaggrund Udgangspunktet for uddannelseskravet ved ansættelse af ledere og mellemledere i skolen er, at ansøgere skal have undervisningskompetence inden for området og ret til at undervise, jf. lederoverenskomsten. Retten til at undervise fremgår af Folkeskolelovens 28. Det betyder, at ansøgerne til skolelederstillinger alt andet lige skal have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller en anden godkendt læreruddannelse. Det fremgår også af vores egen lederoverenskomst, som naturligvis skal overholdes. 8

9 Skolelederne mener, at ledere i folkeskolen skal have grundig indsigt i skolens læreprocesser og undervisningskompetence i henhold til. folkeskoleloven. Desuden er en supplerende lederuddannelse naturligvis en forudsætning. Men særlige omstændigheder kan begrunde ansættelse af skoleledere uden læreruddannelse, og ansøgere kan i den forbindelse have erhvervet sig pædagogiske kompetencer fra fx gymnasieskolen. Vi oplever pt. at professionstilgangen udfordres, og foreløbigt vurderes hver sag for sig grundigt af Skolelederne/LC-LederForum, ligesom vi selv tager sager op, hvor der kan være tvivl om uddannelseskravet, og om overenskomsten overholdes. Den nye lærerarbejdstidsaftale Skolelederne skal fokusere på ledelse og mindre på bureaukrati lede på indhold og relationer og ikke på tid. Det er den ledelsesmæssige tanke bag den ny lærerarbejdstidsaftale A08, som nu er på plads i 75 % af landets kommuner og på den led en succes, hvilket understreges af mange positive meldinger fra skolelederne. Aftalen skulle give øget ledelsesrum, og vi ta r det alvorligt, når der bl.a. står, at ledelsen har ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og retning for at muliggøre en enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning på skolerne og at foretage omprioriteringer, så arbejdsopgaverne tilpasses til de aktuelle behov. Det er vigtigt at fastslå, at der er mulighed for ledelse på alle arbejdsopgaver. Dette giver anledning til lokale drøftelser. Foreningen har i egne medier, på møder mv. kommunikeret sine holdninger i forbindelse med arbejdstidsaftalen. Se vores hjemmeside, hvor oplæg og politik mv. ligger. Desuden har vi bistået KL/COK med at udbyde lederkursusdage med overskriften A08 ny platform for skoleledelse. Overenskomst, løn og ansættelse Foreningen har brugt energi på implementeringen af den nye lederoverenskomst. I foråret skulle vi finde og anmelde de nyvalgte TR-Ledere og senere forhandle tilfredsstillende vilkår for vores leder-tr på plads. Der er barrierer og fortolkningsforskelle i forhold til enkelte kommuner, men alt i alt går det den vej, overenskomsten anviser. En meget vigtig del af sekretariatets arbejde består i at yde rådgivning, vejledning og bistand til skoleledere, der er havnet i vanskeligheder. Det er sager med ofte store menneskelige konsekvenser. De opstår gerne i forbindelse med afskedigelser, omstruktureringer, samarbejdsvanskeligheder eller stress og er sager, der kræver hurtig handling fra konsulenternes side. Ikke at forglemme er der løbende forhandlinger af medlemmernes løn- og arbejdsvilkår, der som udgangspunkt søges løst lokalt, men hvor hovedforeningen træder til i vanskelige situationer. Og den nye lederoverenskomst medfører ud over pæne lønstigninger et arbejde med nye grundlønsindplaceringer og en fortsættelse af lokallønnen. Konsulentbistand, sagsbehandling mv. Sagsarbejde og sagsbehandling beslaglægger en væsentlig del af foreningens resurser og tid. Således får foreningens konsulenter dagligt et stort antal henvendelser fra medlemmer med henblik på sparring om ledelsesmæssige udfordringer, rådgivning om løn og ansættelsesvilkår, bistand i forbindelse med ansættelsesretlige problemstillinger m.m. Mange henvendelser kommer naturligvis fra foreningens lokalformænd/leder- TR, men en del medlemmer henvender sig også direkte til konsulenterne, eventuelt på 9

10 anbefaling af lokalformanden. Emnerne er ofte lønindplacering og lønforhandlinger i kølvandet på lederoverenskomstens implementering. Der er desuden mange henvendelser om tjenestemandspension, om optimalt fratrædelsestidspunkt, om muligheder for fastholdelses- eller fratrædelsesaftaler i henhold til Rammeaftale om seniorpolitik mm. Pensionsrådgivningen fylder ikke uventet, når man ser på medlemmernes gennemsnitsalder mere end rådgivning om barselsorlov og ansættelse af unge ledere uden forudgående ledererfaring, selvom der til alt held en gang imellem også er lejlighed til at arbejde med de emner! Bistand i forbindelse med ansættelsesretlige problemstillinger ydes i en lang række, meget forskelligartede tilfælde: Der er desværre til stadighed en del sager i forbindelse med sygdomsforløb forårsaget af stress og overbelastning mv., ligesom strukturændringer i de lokale skolevæsner og problemer i samarbejdet på skolen afspejles i antallet af henvendelser. Hovedforeningen varetager bisidderrollen, når medlemmets tjenstlige stilling er eller vil komme i spil, eller når medlemmet af personlige grunde ønsker det. Er der brug for psykologfaglig støtte henvises til det tilbud, der findes gennem DLF, og hvor der er opmærksomhed på, at støtten gives ud fra ledersynsvinklen. OK 08 åbnede mulighed for, at skoleledere kunne ansættes på nye vilkår, men kontraktansættelser og åremålsansættelser som alternativ til tjenestemandsansættelsen er der endnu ikke mange eksempler på - det kommer dog antageligvis. Kontrakt- og åremålsansættelse kan først ske efter forudgående aftale med sekretariatets konsulenter, men ellers drøftes sagsbehandlingens fordeling mellem sekretariatets konsulenter og lokalformændene til stadighed for at opnå den optimale medlemsservice, og der er etableret et godt og konstruktivt samarbejde herom. Foreningen indførte i august 2009 et nyt edb-baseret sagsstyringssystem. Her journaliseres sekretariatets behandling af medlemssager bl.a. for at der med tiden kan udarbejdes statistikker, som kan afspejle evt. udviklingstendenser. Det er endnu for tidligt at lave en statistik, og det er heller ikke nogen enkel opgave, idet sagerne som oftest rummer flere problemstillinger på én gang, men det er målet, at sagsstyringsystemet skal bidrage til at give et overblik over sagstyper og faglige problemstillinger. Henvendelser lokalt Den ny lederoverenskomst for ledere er et skridt hen imod, at flere løn- og ansættelsesvilkår lægges ud til lokal forhandling. Således sker al medlemshenvendelse vedr. personlige ansættelsesforhold som hovedregel til foreningens skoleleder-tr, fx når medlemmet: Får ansættelse i en skolelederstilling Har behov for tjenstlig bistand? Bliver længerevarende sygemeldt Sådanne centrale, decentrale overenskomster og rammeaftaler stiller store krav til både den faglige organisation og den enkelte kommune. For Skoleledernes vedkommende er der således i 2009 afholdt organisationsuddannelse for TR og TR-suppleanter, hvor OK 08 og den nye lederoverenskomst har spillet en væsentlig rolle. Foreningens konsulenter deltager løbende i lokale arrangementer som medlemsmøder og opfølgning på den lokale proces. Sideløbende hermed har der været en del medlemshenvendelser af løn- og ansættelsesmæssig karakter idet medlemmerne som nævnt kan henvende sig direkte til sekretariatet og anmode om bistand. Foreningens konsulenter har derudover varetaget lønforhandlinger for medlemmer på specialundervisningsinstitutioner primært med tilknytning til regionerne. 10

11 I de fleste kommuner er der udført et stort stykke arbejde for at få lederoverenskomsten på plads, og langt de fleste steder er det også lykkedes at indgå acceptable aftaler. Nogle steder er forhandlingerne imidlertid i hårdknude, og der er stadig kommuner, hvor det er lønsammensætningen fra den gamle overenskomst, der står på lønsedlen. Det er selvfølgelig utilfredsstillende, og foreningen indsamler p.t. materiale fra de lokale afdelinger for at få et overblik over, hvordan det står til. Vilkår for leder-tr Der skal aftales tid såvel som honorar for skoleleder-tr s opgaver, og det er derfor ikke godt nok, at der nu er indgået aftaler i 2/3 af kommunerne. Alligevel er det en begyndelse, der giver anledning til optimisme. Som den første gruppe af kommunalt ansatte ledere med eget TR-system er vi med til at skabe vejen ved at betræde den. Vi er omfattet af KTO-aftalen om TR, samarbejde og samarbejdsudvalg, de aftalte protokollater om Vilkår for TR s tidsanvendelse samt om Aflønning af TR. Det betyder, at de lokale leder-tr aftaler skal omfatte både en tidskompensation og et funktionslønstillæg. Og det må præciseres, at varetagelse af TR-funktionen ikke kan regnes henhørende under, at ledere er ansat uden højeste arbejdstid! Det er svært at forestille sig, at der er kommuner, som ikke vil overholde de overenskomstaftaler, der er indgået. Derfor anmoder Skoleledernes sekretariat i samarbejde med de lokale afdelinger den sidste tredjedel af kommunerne, som endnu ikke har forhandlet vilkår for leder-tr, om en (gen)optagelse af forhandlingerne. Vi skønner imidlertid, at det i måske lokalafdelinger kan ende med at blive særdeles vanskeligt at opnå et forhandlingsresultat. Uenighederne drejer sig især om en anerkendelse af tid til TR-arbejdet. Kommer der ikke en løsning, vil foreningen sammen med LC inddrage KL med henblik på at få afklaret, hvordan lederoverenskomstens TRaftale kan udmøntes og i sidste ende få interessetvisten afgjort på højere niveau. Information og vejledning Sagsbehandlingens fordeling mellem sekretariatets konsulenter og lokalformændene drøftes til stadighed for at opnå den optimale medlemsservice, og der er etableret et godt og konstruktivt samarbejde herom. Hovedforeningen søger at støtte det lokale arbejde med kurser, møder, materialer mv., herunder give anbefalinger af, hvad der er en rimelig timeramme/frikøbsordning og en acceptabel funktionsløn i forbindelse med TR-hvervet. Sekretariatet bestræber sig desuden på at opretholde et højt informationsniveau dels i form af SL-udsendelser, dels ved at lægge information på hjemmesiden om fx: Vejledning i anvendelse og fortolkning af den nye lederoverenskomst Valg af skoleleder-tr, ny leder-tr-rolle, TR-vilkår m.m. Retningslinjer og procedure for lokale lønforhandlinger TR-håndbog med regler og rettigheder på området mv., der løbende opdateres Organisationsuddannelse Skolelederne s organisationsuddannelse for skoleleder-tr og TR-suppleant (henholdvis lokalformænd og næstformænd) havde sin debut sidste år. Her er gennemført to moduler af hver 2½ dag, hvor ca. 200 skoleleder-tr og TR-suppleanter er blevet klædt bedre på til arbejdet. Indholdet på uddannelsen har været: 11

12 Det organisatoriske landskab, overenskomster mv. Rollen som skoleleder og tillidsrepræsentant, bisidder mm. Etiske dilemmaer i TR-rollen og det lokale samspil Konflikthåndtering i forbindelse med TR-arbejdet Tillidsmandssystemet, leder-tr s opgaver og TR-håndbog Den gode forhandling teori og praktiske eksempler Lokal lønpolitik og forhåndsaftaler Lederrollen i den nye lærerarbejdstidsaftale Undervisningen har været gennemført af foreningens egne konsulenter. Der har desuden været oplæg ved HB-medlemmer samt eksterne konsulenter og endelig dramatisering ved DaCapo-teatret. Evalueringen har vist stor tilfredshed med forløbene. Planen er fremover, at alle nyvalgte TR- og TR-suppleanter forventes at deltage i et nyt uddannelsesforløb, som endnu ikke er planlagt færdigt. Det forventes at blive regionale kurser på mindre hold. OK 11-forhandlingerne Processen frem til Skoleledernes kravindsamling og opstilling er i gang, og primo februar er udsendt et debatoplæg samt baggrundsmateriale til drøftelse af temaer i forbindelse med OK 11 på de lokale generalforsamlinger og til medlemsdebat. Overordnet lægger hovedbestyrelsen ud over en debat om generelle KTO-krav op til diskussion af: Løn (stigninger) Rekruttering og fastholdelse Kompetenceudvikling Målet er at sikre en kvalificeret debat om få temaer på bekostning af den mere traditionelle metode, hvor mange emner til krav fra et meget bredt spekter af områder blot bliver oplistet ud fra mere eller mindre kendte motiver. Ellers kan erfaringerne fra nugældende overenskomst give anledning til ønsker om justeringer i form af måske færre, men større løntrin, ønske om udmøntningsgaranti for lokalløn, klarere vilkår ved videreuddannelse, fleksibel pensionsordning eller andre særlige former for fleksibilitet i løn- og ansættelsen? Det er HB s opfattelse, at forventningerne til OK 11 må nedtones i lyset af den aktuelle økonomiske krise. Tidsplan for OK 11-forløbet fremgår af hjemmesiden. Forhandlingerne starter oktober, og inden har Skolelederne/ LC-LederForum koordineret sine krav. De generelle krav fremsættes af de kommunale lønmodtagerorganisationer i KTO-regi, og i FTF-K koordineres særligt FTF-gruppernes OK-krav. LC samler op på specielt underviserorganisationernes krav, og her når vi så også frem til de specielle krav, som LC-LederForum/Skolelederne ønsker prioriteret. Skoleledernes formand er som formand for LC-LederForum medlem af LC's forretningsudvalg repræsenteret hele vejen i OK 11-forhandlingsforløbet. Organisatoriske relationer Med egen forening, bestyrelse, sekretariat, lederoverenskomst etc. er Skolelederne en selvstændig ledelsesfaglig organisation, der varetager skoleledergruppens interesser i forhandlinger af løn- og ansættelsesforhold og i alle andre spørgsmål. 12

13 Skolelederne er en del af det aftaleberettigede system. Vi indgår herudover i diverse former for interessevaretagelse på skoleledernes vegne og deltager i de skole- og ledelsespolitiske alliancer, hvor vi mener, vi kan få størst indflydelse og opnå de bedste resultater for skolelederne. Lederoverenskomsten har ud over de løn- og ansættelsesmæssige vilkår og arbejdet med at følge op herpå nogle afledte organisatoriske konsekvenser. Den lægger således op til, at opgaver, der før blev varetaget i LC eller DLF, nu overgår til behandling i LC-Lederforum/Skolelederne. Samarbejde med andre interessenter Skolelederne indgår i samarbejde med mange interessenter, hvor folkeskole og ledelse står på programmet. Det gør vi for at skabe fælles skolepolitisk mål og retning samt for at sikre skoleledernes interesser. Fx kan (ikke i prioriteret rækkefølge) nævnes: Vores Skole / DI, KL, DLF, Skole & Samfund, Danske Skoleelever Fra viden til handling / KL, DLF, Skole & Samfund, Danske Skoleelever Partnerskab om skoleledelse / UVM, KL m.fl. Partnerskab om folkeskolen / KL, BFK, DLF m.fl. Skolerådet indsatsområde skoleledelse, kompetence- og talentudvikling Skolestyrelsen evaluering, evalueringskultur, nationale test / UVM m.fl. Skolestyrelsen turbodansk, IT, skoleudvikling / UVM, BKF, KL m.fl. Center for Grundskoleforskning / DPU, Århus Universitet Institut for Skoleledelse / CBS, KLEO forskning Væksthus for ledelse / KL, KTO, kommunale chefforeninger, fagforeninger FTF s ledelsespolitiske udvalg / FTF s medlemsorganisationer Center for Offentlig Kompetenceudvikling COK KTO s gruppe om ledelsesudvikling Branchemiljøarbejdsrådet for Undervisning og Forskning / BAR-U&F Videnscenter for arbejdsmiljø BUPL- og DSR-ledernes lederfora Partnerskab om konference om nye lærere i folkeskolen Erhvervspolitisk topmøde DI Kræftens Bekæmpelse, fødevareorganisationer m.fl. ernæring/skolefrugt Implementering af IT i folkeskolen UVM m.fl. Kompetencegivende efter/videre-lederuddannelse FTF, Personalestyrelsen m.fl. Sammen mod mobning / UVM, KL, DLF, Børns Vilkår, Mary Fonden m.fl. KL s Børnetopmøde, FTF s LederCamp og flere arrangementer MED-udvalg kurser med DLF for TR, SIK og skoleledere fra samme skole Multikulturelle skoler / Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet m.fl. Forældresamarbejde / Integrationsministeriet m.fl Skolestyrelsens 2-sprogstask-force, UCC m.fl. skoler med mange tosprogede Vold og trusler i skolen / samarbejde med DLF Ja, listen er længere. Skolelederne er desuden høringsberettiget ved lovændringer, cirkulærer og bekendtgørelser. Høringssvar kan læses på hjemmesiden. Danmarks Lærerforening Som medlem af Skolelederne er man også medlem af DLF og betaler grundkontingent. Skoleledernes formand er medlem i DLF s hovedstyrelse, og foreningen har pt. 10 pladser 13

14 i DLF s kongres. Desuden mødes formandskab og lejlighedsvis hele foreningens HB med DLF s forretningsudvalg. Medlemskabet af DLF sikrer adgangen til LC og KTO. Det er afgørende for, at Skolelederne kan være aktive deltagere i de forhandlingsfællesskaber, hvor løn- og ansættelsesvilkår for vore ansatte i kommuner, regioner og stat afgøres. Desuden samarbejder vi med DLF om skolepolitiske temaer og fx om fusionen DLF/KLF og parallelt hermed de københavnske skolelederes indtræden i skolelederforeningen. Organisationsbilledet ændrer sig, og Skolelederne følger nøje de ændringer, der sker, ligesom vi til stadighed udfordrer de etablerede strukturer for at få maksimal indflydelse og for stærkest muligt at sikre skoleledergruppens interesser. Den proces er hele tiden i gang. I år er følgende væsentlige organisatoriske ændringer gennemført: LC-LederForum/Skolelederne fik 1. april egen overenskomst med ret og pligt til at varetage overenskomsten ud i yderste led. Etablering af et lokalt forhandlingssystem for skoleledergruppen via vores egne skoleleder-tillidsrepræsentanter. Selvstændig sagsbehandling af medlemssager af indgribende karakter, herunder i forbindelse med opsigelse og afsked. Tildeling af AKUT-midler til uddannelse mv. af tillidsrepræsentanterne Nedsættelse af grundkontingentet til DLF. Den sidste tilknytning til DLF s lokalkredse blev fjernet. LC-LederForum LC-LederForum repræsenterer ledere fra forskellige skoleformer og er ledernes paraplyorganisation i LC, der koordinerer ledergruppernes overenskomstforhandlinger og varetager alle aftaleretslige forhold inden for lederoverenskomsterne på undervisningsområdet. LC-LederForum består pt. af: Skolelederne Københavns Skolelederforening Ledergruppen i Uddannelsesforbundet Frie Grundskolers Ledere Ud over at være et forhandlingsfællesskab søger LC-LF at øge det sekretariatsmæssige samarbejde. Således har alle lederforeningernes konsulenter ved årsskiftet gennemført en konsulentuddannelse med henblik på at udvikle sagsbehandlingen sammen. Inden for ledergrupperne i LC-LF er der meget forskellige arbejds-, ansættelses- og overenskomstforhold. Alligevel synes perspektivet at styrke samarbejdet mellem alle underviserledere centralt og lokalt at være rigtigt. Der er mange fælles udfordringer om udvikling af lederrollen, lederrekruttering, skole- og ledelsesstrukturer mv. Konkrete lønaftaler for skoleledere, forstandere m.fl. indgås mellem ansættelsesmyndigheden og den lokale afdeling af LC-LF. Forhandlings- og aftaleretten udøves således af den lokale afdeling af LC-LF med mulighed med central bistand. Uden for LC-LederForum står Erhvervsskolelederne og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, som foreningen har kontakt til ud fra en vurdering af, at undervisningslederne har fælles interesser om vilkårene for at lede en uddannelsesinstitution. Internationalt samarbejde Vi har i år fulgt op på politikdannelsen, som den sker på europæisk/internationalt niveau med henblik på udmøntning af lovgivning mv. på undervisnings- og børne/unge-området, herunder ledelsesaspekterne. 14

15 Særligt har PISA- og TALIS-undersøgelserne samt det store projekt Improving School Leadership betydning for vilkårene for skoleledelsen i Danmark og Europa. Bl.a. derfor har hovedbestyrelsen november været på studietur til OECD i Paris og EU s institutioner i Bruxelles. Foreningen har pr. 1. januar meldt sig ind i European School Headmasters Association, der over en bred front og specielt over for EU-kommissionen/parlamentet arbejder på at fremme skoleledernes synspunkter. Skolelederne er tilknyttet verdenslærerorganisationernes fælles organisation, Education International samt Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), som har fast repræsentation i Bruxelles. Foreningen deltager desuden i det nordiske NLS-Lederforum samarbejde. Interessevaretagelse og synlighed Foreningen søger via sin kommunikation og dialog at fremme skoleledernes synspunkter og præge de politiske beslutningsprocesser. Det sker gennem direkte kontakt til undervisningsministeren, KL, folketingets skolepolitikere samt til embedsmænd og medierne. Året har budt på mange personlige kontakter og stor medieprofilering. Dette drøftes løbende i hovedbestyrelsen, der også tænker proaktivt ved i forbindelse med alle dagsordenspunkter at overveje, hvem der videreformidler og hvordan? HB formulerer politikpapirer på vigtige skolepolitiske områder og har haft en temadrøftelse af foreningens kommunikationsindsats. Vores profil over for samarbejdspartnere og i medierne er offensiv og synlig. Desuden søger vi via vores blad, nyhedsbrev m.m. at sikre et højt ledelsesfagligt og organisatorisk informationsniveau over for egne medlemmer og omgivelserne. Endelig har vi med Lederspace.dk i år lanceret et nyt elektronisk netværk for skoleledere. Central synlighed En undersøgelse, foreningen fik foretaget sidste sommer af det eksterne analyse- og medieovervågningsbureau Infomedia A/S, viste, at Skolelederne fylder pænt i mediebilledet, når man sammenligner med de mest betydningsfulde aktører og interesseorganisationer i og omkring folkeskolen. Det er vigtigt, da synlighed giver styrke. I en søgning over eksponering i Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands- Posten samt TV2 og DR's nyhedsudsendelser lå Skolelederne højt, kun lige overgået af DLF og KL, men med undervisningsministeren som topscorer sidstnævnte udtaler sig også om meget mere end folkeskolen. Undersøgelsen er omtalt i Skoleledelse 7/09. Lokal synlighed I lokalafdelingerne udtaler den lokale formand/leder-tr sig til pressen på ledergruppens vegne. Her kan kan TR-beskyttelsesreglerne være betydningsfulde. I TR-håndbogen (se hjemmesiden) findes et kapitel om pressekontakt, som også henvender sig til skoleledermedlemmer generelt. Det overvejes om et kommende modul på TR-uddannelsen kan understøtte den lokale kommunikationsstrategi. Indtrykket af interessevaretagelsen lokalt er, at man langt de fleste steder har skabt gode relationer til forvaltning, politikere og andre interessenter og at Skoleledernes lokalafdeling er kendt og anerkendt som lokal aftalepart og repræsentant for ledergruppen i alle sager om skoleudvikling mv. 15

16 Foreningens medier Målet med Skoleledernes medier er at formidle viden, erfaringer om skoleledelse og udvikling af folkeskolen og ledelsen af den samt foreningens politikker, aktiviteter og det arbejde, foreningen er engageret i. Hertil kommer orientering om nye regler, afgørelser etc. Der er pt. følgende medier: Bladet Skoleledelse, der udkommer 10 gange/årligt Nyhedsbrevet Skoleleder-Nyt, udsendes ca. 20 gange/årligt Hjemmesiden Skoleleder.org, der løbende opdateres Netværket Lederspace, der lever af medlemmernes aktivitet SL-udsendelser, faktuel information, ca gange/årligt Formandsbreve og medlemsudsendelser efter behov Foreningen har i år søgt at udvikle vores medier ved at stramme op på indhold og form. Informationsmængden er dog næppe faldet samlet set. Det skyldes bl.a., at der til den nye lederoverenskomst og Det gode skolelederliv er en større kommunikationsopgave. Ved årsskiftet fik foreningen ved et analysefirma lavet en medlemsundersøgelse, der viste, at der er tilfredshed med Skoleledernes elektroniske og trykte medier. Vi vil alligevel overveje justeringer, fx om kadencen mellem de traditionelle medier og de elektroniske skal ændres. Undersøgelsen er omtalt i Skoleledelse 2/10. Beretningens behandling Denne skriftlige beretning udgør sammen med formandens mundtlige beretning et hele og vil komme til samlet behandling og afstemning. Ønsker man yderligere information er der viden, vedtægter, fakta, statistikker etc. at hente i vores blad, nyhedsbrev og på hjemmesiden her ligger stort set ALT til gennemsyn. Vel mødt på repræsentantskabsmødet i Odense den 24. marts, hvor vi kan se frem til nogle indholdsrige drøftelser og ikke mindst til dagene efter med vores årsmøde, der er spækket med spændende ledelsesfaglige indslag og underholdning! 16