Regnskabsanalyse 2010

Transkript

1 ver. 2 Regnskabsanalyse 2010 for Dansk Friskoleforenings medlemsskoler januar 2012, Friskolernes Kontor

2 Regnskabsanalyse 2010 for Dansk Friskoleforenings medlemsskoler Hermed udsendes Dansk Friskoleforenings regnskabsanalyse Analy sen blev første gang udsendt i september 1989 for regnskabsåret 1988, og siden er den udkommet hvert år. Den er udarbejdet efter samme grundprin cipper som tidligere år, men man skal dog bemærke, at kontoplanen blev væ sentligt ændret med virkning fra regnskabsåret 1992 og igen fra 2002 samt 2007, hvorfor sammenligninger med ældre tal skal foretages med en vis var somhed. Regnskabsanalysen udsendes i et eksemplar pr. skole, idet vi forudsætter, at skolerne selv sørger for at kopiere i det antal, der er brug for til ansatte, besty relsesmedlemmer og revisorer. Analysen lægges også på foreningens hjem meside. Vi anbefaler, at regnskabsanalysen optages som et særligt punkt på et bestyrelsesmøde. Analysen omfatter 226 af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler pr , idet kombinerede fri- og efterskoler, skoler uden statstilskud og markant atypiske skoler samt skoler med kostafdeling ikke indgår i materialet, da disse skolers tal er helt uanvendelige til sammenligninger. Alle øvrige medlemsskoler, der har afleveret brugelige regnskabsoplysninger for 2010, er medtaget i materialet. Tabel 1 viser en 5 års oversigt med centrale nøgletal for alle skoler. Tabel 2a og 2b viser basistal for grupper af skoler, summen af samtlige 222 skolers tal konto for konto i de enkelte grupper og endvidere gennemsnitstallene pr. årselev konto for konto inden for de enkelte grupper af skoler. Tabel 3a og 3b viser den procentuelle vægt af de enkelte konti. Endelig viser tabellerne i linie 50 og 51 skolernes samlede driftskapital og deres likviditets grad. Graferne 1-8 viser henholdsvis soliditet sammenholdt med likviditetsgrad, driftsudgifter i alt, driftsomkostninger pr. årselev, indtægter ekskl. renter, indtægter i alt, egendækning sammenholdt med skolepenge pr. årselev, driftstilskud ( generelt statstilskud ) og statstilskud i alt pr. årselev for samtlige 226 skoler. Graferne 10.1 til 14.6 er opdelt i geografiske områder, og inden for områderne har hver skole et områdenummer. Den enkelte skole kan identificere sig selv i disse tabeller ved at sammenholde tabellernes identifikationsnummer med det område og områdenummer, der fremgår af den påklæbede adressemærkat på forsiden. Som noget nyt har vi udarbejdet graf 15 og 16. Disse grafer viser indtægter og udgifter samt driftsresultater pr. børnehave i skolernes egne ordninger, hvor driften indgår i skolernes årsrapport. Områdeinddeling: Her er anvendt en opdeling svarende til foreningens 6 regioner. Disse svarer til de offentlige regioner, idet Region Syddanmark dog er delt ved Lillebælt. TABELFORKLARINGER: Tabellerne 1 samt 2a til 2b: Økonomistatistik vedr. regnskabsåret 2010 Tabellerne er opdelt efter den standardkontoplan, som fremgår af Under visningsministeriets regnskabsbekendtgørelse nr af 12. decem ber Denne var gældende i kalenderåret

3 Tabellerne viser både totaltal og tal pr. årselev i kolonner, der vedrører definerede grupper af skoler. Grupperne er opdelt efter skolestørrelse og efter skolernes geografiske placering. Ved sammenligning med tabeller fra tidligere år kan følgende nøgletal opstilles: Tabel 1: Nøgletallene viser, at der i løbet af 5-års perioden er betydelige ud sving mellem de enkelte konti. I sammenligningsperioden er den direkte lønstigning på 11,65%, når den måles på de enkelte løntrin uden hensyntagen til andre løn stigninger mv. i perioden. Dette bør man erindre sig, når man analyserer in dextallene, der viser en stigning i lærerlønsudgifterne på kun 6% (index 106). Udviklingen i indextallene kan forklares med dels ændrede konteringskrav med modreg ning af lønrefusioner samt dels et stigende antal elever pr. lærer. Driftstilskuddet pr. elev er i 5-års perioden steget med 11% (indextal 111), men de ændrede konteringskrav gør ikke en direkte sammenligning med udgiftsudviklingen relevant. En sammenligning med nettoprisindekset viser imidlertid, at statstilskud ikke følger pris- og lønudviklingen. Den ekstraordinære regulering af statstilskud i 2009, der er den væsentligste årsag til stigningen, skyldtes primært centralt aftalte lønstigninger i overenskomsten fra 2008, men forsinkelsen i koblingen til folkeskolen og nedsættelsen af koblingsprocenten fra 2011 medfører, at skolerne kommer til at dække det meste af lønstigningen fra 2008 via skolepenge m.v. Allerede i 2010 er det samlede statstilskud faldende. Totalt udgør lærerlønnen 62% af de samlede udgifter, hvilket er uændret i forhold til de nærmest forudgående år (tabel 3a.) Ud over tilskud til pensionsudgiften skal man erindre, at statstilskuddet fra 1994 også indeholder tilskud til skolefritidsordninger. Udgifterne til disse ordninger indgår i hovedkontoen Undervisningsudgifter, og denne konto har haft en udgiftsstigning på 6% i perioden. Også her betyder den ændrede kontering med modregnede lønrefusioner, at udviklingen målt i indextal bliver misvisende, idet ændringen først er gennemført i Skolepenge, inkl. sfo-betaling, er steget markant i 5-års perioden. Denne udvikling har vist sig siden Fra 2006 til 2010 er skolepengene steget med 28% og statstilskud med 11%, mens de samlede udgifter som følge af konteringsændringen kun er steget med 5%. I tabel 2 og 3 har vi i øvrigt specificeret forældrebetalingen i skolepenge og sfo-betaling. Sfo-betalingen udgør ca. 23% af de samlede skolepenge. 3

4 Øvrige indtægter har over en årrække haft svingende betydning. Det markante fald i 2007 skyldtes, at lønrefusionerne ikke længere blev ind tægtsført un der denne konto, men modregnet på den relevante lønkonto. Skolernes ejendomsudgifter udgjorde i % af de samlede udgif ter, men udgør nu kun 13,7% (Graf 3 a). Omlægningen af kontoplanen gør imid lertid en direkte sammenligning med tidligere år problematisk, idet prioritets renterne i dag opgøres under finansielle poster, mens afskrivning på bygnin ger er ført direkte på denne konto. I 5-års oversigten er prioritets renterne til lagt den regnskabsopgjorte ejendomsudgift og lønrefusioner er også på denne konto modregnet. Herved fremkommer en beskeden stigning fra på 3%. Skolernes administrationsudgifter udgør 8% af de samlede udgifter (tabel 3a). Målt på udgiftsudviklingen er der tale om et svagt fald siden 2006 på ca. 3%, der skyldes den ændrede kontering af lønrefusioner. Ca. 51% af skolerne havde driftsoverskud i 2010 (mod 61% i 2009, 63% i 2008 og 65% i 2007). Likviditeten for skolerne som helhed er forringet med 10% i for hold til En likviditetsgrad på 0,58 er absolut ikke tilfredsstillende (skoler nes omsætnings formue udgør kun 58% af den kortfristede gæld driftskapi talen er altså ne gativ/består af løs gæld og lån). Graf 1 m.fl. viser, at et stort antal skoler har en meget svag likviditet. Den gennemsnitlige skolestørrelse er uændret ca. 124 i I 5-års perioden har skolerne udvidet arealkapaciteten pr. elev fra 12,9 til 14,6 kvm. Tabel 3a og 3b viser den procentuelle fordeling af henholdsvis indtægter og udgifter på de enkelte konti. Tabellerne viser, at der konto for konto er væ sentlige forskelle mellem skoler af forskellig størrelse og mellem landsdelene. I linie 45 (tabel 3a) er egenkapitalens procentuelle andel af skolens aktiver bereg net. Denne svarer til den såkaldte soliditetsgrad, der er et af skolernes væ sentlige nøgletal. Dette tal belyser skolernes kreditværdighed, idet soliditeten belyser egenkapitalens andel af den totalt investerede kapital (som typisk er delvis lånefinansieret). For skoler mellem 50 og 99 elever er den gennemsnit lige soliditetsgrad 17,7%, mens den er 33,3% for de største skoler. Både for store og små skoler er der dog tale om store variationer fra skole til skole, og mellem regionerne er der også markante forskelle. De fynske friskoler har en gennemsnitlig soliditetsgrad på 39,4%; de sydjyske skoler tilsvarende 20% (tabel 3b). Ideelt set bør den enkelte skole stile efter en soliditetsgrad på mindst 20%. En lavere soliditetsgrad vil ofte være et udtryk for, at skolen er lukningstruet, men natur ligvis skal alle nøgletal vurderes i en helhed. Graf 1: Soliditetsgrad og likviditetsgrad for 226 friskoler Egenkapitalens procentuelle andel af skolens aktiver benævnes soliditetsgra den. Skolens egenkapital bør som minimum udgøre mindst 20% af den totalt investerede kapital, og skolens driftskapital bør udgøre mindst 80% af den kortfristede gæld. Man siger, at soliditetsgraden bør være mindst 20 og likvi ditetsgraden mindst 80. I Graf 1 er skolerne indtegnet efter de to nøgletal, og ca. 82 skoler har såvel utilfredsstillende likviditet som soliditet og må formelt set betragtes som lukningstruede, da de principielt hverken kan stille sikkerhed for lån eller har den nødvendige driftskapital. Disse skoler har typisk en høj kortfristet gæld. 4

5 Tabel 2a Tabel 2 Økonomianalyse Skolestørrelse eller landsdel 0-49 elever elever elever over 150 elever alle DF-skoler alle frie grundskoler Antal skoler [antal børnehaver] 21 [5] 89 [25] 46 [10] 70 [8] 226 [48] 428 [70] Antal årselever [børnehavebørn] 799,9 [84] 6.514,7 [546,8] 5.898,5 [251,7] ,0 [223,23] ,1 [1105,73] ,1 Årselever pr. skole 38,1 73,2 128,2 210,5 123,7 197,1 Bruttoetageareal , , , , ,6 Lin Totaltal kr. pr. elev Totaltal kr. pr. elev Totaltal kr. pr. elev Totaltal kr. pr. elev Totaltal kr. pr. elev Totaltal kr. pr. elev 1 Driftstilskud Øvrige statstilskud Skolepenge (ex Bh) Forældrebetaling, sfo Andre indtægter (ex Bh) INDTÆGTER I ALT (ex Bh): Løn, undervisning (ex Bh) Løn, skolefritidsordning Undervisningsudgifter sfo-udgifter (ex Bh) UNDERVISNING I ALT (ex Bh): Løn Lokaleleje (ex Bh) Skatter, afgifter og forsikring Vedligeholdelse Varme, el og rengøring Øvr. ejend.udg. herunder afskrivn. (ex Bh) EJENDOMSDRIFT I ALT (ex Bh): KANTINEDRIFT Løn administrativt personale Administrationsudgifter (ex Bh) ADMINISTRATION M.V. I ALT (ex Bh): DRIFTSOMKOSTNINGER (ex Bh) RESULTAT (ex Bh) før FIN. POSTER: Renteindtægter Prioritetsrenter Renteudgifter excl. prioritetsrenter FINANSIELLE POSTER I ALT: RESULTAT før EKSTRAORD. POST Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger ÅRETS RESULTAT (ex Bh) Ejendomme Inventar og udstyr, undervisning Inventar og udstyr, administration Bus Finansielle anlægsaktiver ANLÆGSAKTIVER I ALT: Tilgodehavender Forudbetalte udgifter Værdipapirer Likvide beholdninger OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT: AKTIVER I ALT: EGENKAPITAL 31/ Langfristet gæld Kortfristet gæld GÆLD I ALT: PASSIVER I ALT: LIKVIDITET: 50 Driftskapital [lin 43 lin 47] Likviditetsgrad [lin 43/lin 47] 0,41 0,45 0,56 0,67 0,58 0,68 52 Børnehave-indtægter [64.944] [70.610] [65.036] [70.484] [68.885] Børnehave-udgifter [58.287] [62.511] [63.552] [60.917] [62.105] Resultat af børnehave-drift [6.657] [8.099] [1.484] [9.566] [6.780]

6 Tabel 2b Tabel 2 Økonomianalyse Region Sjælland Region Fyn Region Sydjylland Region Midtjylland Region Nordjylland Region Hovedstaden 34 [3] 29 [1] 35 [5] 33 [5] 56 [21] 39 [13] 6.383,7 [94,83] 3.933,3 [28] 5.055,0 [108,4] 3.469,0 [124,7] 5.848,0 [490,95] 3.260,1 [258,85] 187,8 135,6 144,4 105,1 104,4 83, , , , , , ,6 Totaltal kr. pr. elev Totaltal kr. pr. elev Totaltal kr. pr. elev Totaltal kr. pr. elev Totaltal kr. pr. elev Totaltal kr. pr. elev Skolestørrelse eller landsdel Antal skoler [antal børnehaver] Antal årselever [børnehavebørn] Årselever pr. skole Bruttoetageareal ,65 0,61 0,68 0,52 0,51 0, [67.165] [72.026] [77.293] [64.526] [68.027] [69.383] [60.440] [70.336] [65.039] [59.842] [61.228] [63.349] [6.724] [1.691] [12.254] [4.685] [6.798] [6.034] Lin 1 Driftstilskud 2 Øvrige statstilskud 3 Skolepenge (ex Bh) 4 Forældrebetaling, sfo 5 Andre indtægter (ex Bh) 6 INDTÆGTER I ALT (ex Bh): 7 Løn, undervisning (ex Bh) 8 Løn, skolefritidsordning 9 Undervisningsudgifter 10 sfo-udgifter (ex Bh) 11 UNDERVISNING I ALT (ex Bh): 12 Løn 13 Lokaleleje (ex Bh) 14 Skatter, afgifter og forsikring 15 Vedligeholdelse 16 Varme, el og rengøring 17 Øvr. ejend.udg. herunder afskrivn. (ex Bh) 18 EJENDOMSDRIFT I ALT (ex Bh): 19 KANTINEDRIFT 20 Løn administrativt personale 21 Administrationsudgifter (ex Bh) 22 ADMINISTRATION M.V. I ALT (ex Bh): 23 DRIFTSOMKOSTNINGER (ex Bh) 24 RESULTAT (ex Bh) før FIN. POSTER: 25 Renteindtægter 26 Prioritetsrenter 27 Renteudgifter excl. prioritetsrenter 28 FINANSIELLE POSTER I ALT: 29 RESULTAT før EKSTRAORD. POST. 30 Ekstraordinære indtægter 31 Ekstraordinære omkostninger 32 ÅRETS RESULTAT (ex Bh) 33 Ejendomme 34 Inventar og udstyr, undervisning 35 Inventar og udstyr, administration 36 Bus 37 Finansielle anlægsaktiver 38 ANLÆGSAKTIVER I ALT: 39 Tilgodehavender 40 Forudbetalte udgifter 41 Værdipapirer 42 Likvide beholdninger 43 OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT: 44 AKTIVER I ALT: 45 EGENKAPITAL 31/12 46 Langfristet gæld 47 Kortfristet gæld 48 GÆLD I ALT: 49 PASSIVER I ALT: LIKVIDITET: 50 Driftskapital [lin 43 lin 47] 51 Likviditetsgrad [lin 43/lin 47] 52 Børnehave-indtægter 53 Børnehave-udgifter 54 Resultat af børnehave-drift

7 Tabel 3a Tabel 3 Økonomianalyse 2009 Skolestørrelse eller landsdel 0-49 elever elever elever over 150 elever alle DF-skoler alle frie grundskoler Antal skoler [antal børnehaver] 21 [5] 89 [25] 46 [10] 70 [8] 226 [48] 428 [70] Antal årselever [børnehavebørn] 799,9 [84] 6.514,7 [546,8] 5.898,5 [251,7] ,0 [223,23] ,1[1105,73] ,1 0 Årselever pr. skole 38,1 0,0 73,2 0,0 128,2 0,0 210,5 0,0 123,7 0,0 197,1 0,0 Bruttoetageareal , , , , ,6 0 0,0 Lin 0 Totaltal % Totaltal % Totaltal % Totaltal % Totaltal % Totaltal % 1 Driftstilskud ,0% ,5% ,5% ,2% ,4% ,3% 2 Øvrige statstilskud ,7% ,2% ,0% ,6% ,4% ,3% 3 Skolepenge (ex Bh) ,1% ,6% ,6% ,1% ,7% ,4% 4 Forældrebetaling, sfo ,5% ,8% ,2% ,7% ,3% ,9% 5 Andre indtægter (ex Bh) ,6% ,9% ,8% ,4% ,2% ,1% 6 INDTÆGTER I ALT (ex Bh): ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% 7 Løn, undervisning (ex Bh) ,1% ,0% ,3% ,2% ,0% ,1% 8 Løn, skolefritidsordning ,7% ,1% ,0% ,5% ,4% ,6% 9 Undervisningsudgifter ,7% ,0% ,3% ,9% ,9% ,4% 10 sfo-udgifter (ex Bh) ,5% ,6% ,6% ,5% ,5% ,4% 11 UNDERVISNING I ALT (ex Bh): ,0% ,7% ,2% ,0% ,9% ,6% 12 Løn ,5% ,0% ,5% ,6% ,9% ,5% 13 Lokaleleje (ex Bh) ,6% ,1% ,4% ,8% ,8% ,5% 14 Skatter, afgifter og forsikring ,0% ,7% ,6% ,8% ,7% ,7% 15 Vedligeholdelse ,3% ,4% ,3% ,0% ,7% ,0% 16 Varme, el og rengøring ,9% ,1% ,2% ,6% ,7% ,8% 17 Øvr. ejend.udg. herunder afskrivn. (ex Bh) ,6% ,5% ,6% ,3% ,9% ,0% 18 EJENDOMSDRIFT I ALT (ex Bh): ,8% ,8% ,7% ,1% ,7% ,4% 19 KANTINEDRIFT ,2% ,6% ,3% ,1% ,3% ,3% 20 Løn administrativt personale ,9% ,3% ,2% ,2% ,2% ,3% 21 Administrationsudgifter (ex Bh) ,1% ,7% ,6% ,7% ,0% ,4% 22 ADMINISTRATION M.V. I ALT (ex Bh): ,0% ,0% ,8% ,8% ,2% ,7% 23 DRIFTSOMKOSTNINGER (ex Bh) ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% 24 RESULTAT (ex Bh) før FIN. POSTER: ,9% ,7% ,6% ,3% ,3% ,4% 25 Renteindtægter ,1% ,1% ,1% ,2% ,2% ,2% 26 Prioritetsrenter ,6% ,4% ,7% ,8% ,2% ,3% 27 Renteudgifter excl. prioritetsrenter ,9% ,7% ,4% ,3% ,4% ,5% 28 FINANSIELLE POSTER I ALT: ,3% ,1% ,1% ,8% ,4% ,5% 29 RESULTAT før EKSTRAORD. POST ,3% ,8% ,4% ,5% ,2% ,9% 30 Ekstraordinære indtægter 0 0,0% ,8% 0 0,0% 0 0,0% ,2% ,1% 31 Ekstraordinære omkostninger 0 0,0% ,1% ,2% ,0% ,1% ,0% 32 ÅRETS RESULTAT (ex Bh) ,3% ,0% ,6% ,5% ,0% ,0% 33 Ejendomme ,9% ,1% ,6% ,4% ,2% ,0% 34 Inventar og udstyr, undervisning ,4% ,9% ,3% ,8% ,9% ,3% 35 Inventar og udstyr, administration ,1% ,1% ,1% ,2% ,2% ,2% 36 Bus ,3% ,5% ,1% ,1% ,2% ,1% 37 Finansielle anlægsaktiver ,4% ,4% ,3% ,4% ,4% ,4% 38 ANLÆGSAKTIVER I ALT: ,1% ,0% ,5% ,9% ,9% ,0% 39 Tilgodehavender ,1% ,9% ,7% ,9% ,9% ,3% 40 Forudbetalte udgifter ,5% ,6% ,6% ,2% ,3% ,6% 41 Værdipapirer ,2% ,2% ,2% ,7% ,9% ,2% 42 Likvide beholdninger ,1% ,3% ,1% ,4% ,0% ,9% 43 OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT: ,9% ,0% ,5% ,1% ,1% ,0% 44 AKTIVER I ALT: ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% 45 EGENKAPITAL 31/ ,5% ,7% ,2% ,3% ,7% ,6% 46 Langfristet gæld ,3% ,1% ,3% ,6% ,1% ,9% 47 Kortfristet gæld ,2% ,2% ,5% ,1% ,2% ,5% 48 GÆLD I ALT: ,5% ,3% ,8% ,7% ,3% ,4% 49 PASSIVER I ALT: ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% LIKVIDITET: 50 Driftskapital [lin 43 lin 47] Likviditetsgrad [lin 43/lin 47] 0,41 0,45 0,56 0,67 0,58 0,68 7