TA DET SØDE MED DET SUNDE. Et forsknings-, kommunikationsog involveringsprojekt for en sundere hyggekultur i danske børnefamilier

Transkript

1 TA DET SØDE MED DET SUNDE Et forsknings-, kommunikationsog involveringsprojekt for en sundere hyggekultur i danske børnefamilier Ansøgning til Nordea-fonden December

2 INDLEDNING Børn og unge i Danmark spiser op til 5 gange så mange søde sager og søde drikke, som der er plads til i en sund kost. Danskerne er verdensmestre i slik, som særligt spises i weekenden som en del af familiehyggen. Det høje indtag af søde sager og søde drikke fører til overvægt og dårlig tandsundhed og øger risikoen for livsstilsygdomme hos den generation, der vokser op nu. Forældrene mangler viden og virksomme metoder til sammen med børnene at forandre familiens søde vaner. Mange børnefamilier er ikke klar over hvor meget der er for meget, hvis kosten skal være sund. Viden, engagement og virksomme handlemuligheder er projektets løftestang til at skabe faktiske adfærdsændringer. TA DET SØDE MED DET SUNDE er arbejdstitlen på et 3-årigt partnerskabsprojekt, som er udviklet i et samarbejde mellem Ernæring og Sundhedsfremme ved DTU Fødevareinstituttet (DTU), kommunikationsbureauet FRIDAY, spiludviklerfirmaet Serious Games Interactive (SGI) og Sundheds- og tandplejen i Hvidovre Kommune. 2

3 VISION OG FORMÅL Det overordnede formål med projektet er at teste en kombination af redskaber, strategier og aktiviteter, der kan ændre de søde vaner, så det gavner børns sundhed, herunder deres tandsundhed, samt forebygger overvægt, samtidig med at hyggen bevares. Nærmere bestemt ønsker vi at reducere indtaget af søde sager og søde drikke i danske familier. Dette skal i første omgang ske i børnefamilier i Hvidovre Kommune gennem en afprøvning og senere, hvis yderligere finansiering opnås, i et opfølgende projekt i børnefamilier i hele Danmark igennem en stor national indsats. Projektet bygger på forskellige indsatskomponenter, der alle har fokus på at ramme bredt i befolkningen, fordi indtaget af søde sager er ens og for højt blandt børn i alle socialgrupper. DET ER MÅLET I PROJEKTET AT UDARBEJDE: Fagligt funderede retningslinjer og tommelfingerregler for det søde til familier med børn i klasse. Et katalog af virksomme handlemuligheder til at TA DET SØDE MED DET SUNDE ved at inddrage børnefamilier i idégenereringen. afprøvningen i Hvidovre Kommune viser sig effektfuld, og hvis yderligere finansiering opnås, er det målet i et efterfølgende projekt at: Skabe en bred, national mobilisering af børn og forældre gennem kommunikationskampagner, hvor det er målsætningen at få mindst børnefamilier til at deltage i en national challenge. Nye, engagerende og afprøvede materialer til børnefamilier samt sundheds- og tandplejen, der kan klæde familierne på til at lykkes med at ændre deres søde vaner. Derudover at sikre opbakning fra myndigheder og sundheds- og skoletandplejens nationale netværk. Såfremt Sikre national forankring af projektet hos de kommunale sundheds- og tandplejere. Starte en bevægelse og en holdningsændring, der er grundlaget for en sundere dansk hyggekultur. Projektet vil inspirere til nye vaner og påvirke tilgængeligheden i retning af mindre søde vaner ved at TA DET SØDE MED DET SUNDE. VISIONEN MED PROJEKT TA DET SØDE MED SUNDE ER AT SKABE EN SUNDERE HYGGEKULTUR I DANMARK 3

4 DEFINITIONER TA DET SØDE MED DET SUNDE refererer til, hvordan der kan være plads til det søde sammen med det sunde, samtidig med hyggen bevares. Aktiviteter refererer til de ting, vi kan gøre sammen (venner, familie m.fl.), som retter fokus mod samvær og i mindre grad mod de søde vaner. Handlemuligheder inkluderer i dette projekt de fire ovenstående begreber 1) Aktiviteter, 2) Selvreguleringsstrategier, 3) Retningslinjer og 4) Tommelfingerregler. Det søde og de søde vaner henviser til indtaget af søde sager og søde drikke. Selvreguleringsstrategier refererer til de strategiske handlinger, hvormed vi selv planlægger, monitorerer og evaluerer personlige fremskridt og foretager tilpasninger for at komme fra idé til målsætning til udførelse. Retningslinjer skal forstås som konkrete anbefalinger om, hvor meget plads der er til søde sager og søde drikke i en sund kost. Søde sager og søde drikke defineres i projektet som sukkerslik, chokolade, kager, desserter og is samt sukkersøde drikkevarer som sodavand, saftevand, iste, energidrikke m.m., der ikke bidrager positivt til en sund kost pga. et højt sukker- og energiindhold og et lavt indhold af vitaminer, mineraler og kostfiber dvs. såkaldte tomme kalorier. Tommelfingerregler skal forstås som forslag til måder, man kan opfylde anbefalingerne om søde sager og søde drikke på. 4

5 AMBITION Ambitionen er at skabe en varig, evidensbaseret indsats, der ændrer børn og unges søde vaner og fremmer deres sundhed. Dette skal ske gennem fagligt funderede retningslinjer og tommelfingerregler, formidlet på innovative måder, der engagerer og aktiverer børn og forældre, så de oplever selvkontrol og handlekraft i forhold til at skabe en ny hyggekultur i deres familie. Der er således tale om en holdningsændring, som bryder med forståelsen af at hygge og det søde nødvendigvis går hånd i hånd. Som resultat vil projektet TA DET SØDE MED DET SUNDE skabe en sundere hyggekultur i danske børnefamilier og øge kendskabet til hvor meget plads, der er til søde sager og søde drikke i en sund kost. Konkret er det ambitionen i dette projekt: At reducere indtaget af søde sager og søde drikke med mindst 25% i børnefamilier i Hvidovre Kommune. Derudover er det ambitionen, at sundhedsplejersker og skoletandlæger i Hvidovre Kommune får mulighed for at anvende mere tidssvarende og inspirerende undervisningsmaterialer til sundhedssamtaler og tandlægebesøg med børn og deres forældre. De langsigtede mål i 2025 er at reducere indtaget af søde sager og søde drikke med mindst 25% i børnefamilier i hele Danmark, samt at de nye materialer anvendes af sundhedsplejersker og skoletandlæger i mindst halvdelen af landets kommuner, hvis yderligere finansiering opnås. Projektet vil bidrage til at forebygge den aldersrelaterede stigning i overvægt og fremme tandsundheden blandt skolebørn i Danmark, hvilket vil være en stor folkesundhedsmæssig gevinst på længere sigt. At skabe målbare, positive ændringer i børnefamiliers vidensniveau, engagement og handlemuligheder til at skabe faktiske ændringer af de søde vaner. AMBITIONEN ER AT SKABE EN VARIG EVIDENSBASERET INDSATS, DER ÆNDRER BØRN OG UNGES SØDE VANER OG FREMMER DERES SUNDHED 5

6 MÅLGRUPPE I projekt TA DET SØDE MED DET SUNDE har vi valgt målgruppen af børn i indskolingen mellem 6 og 9 år og deres forældre. Forekomsten af overvægt og huller i tænderne stiger gennem skoletiden. Overvægt og især svær overvægt er vanskeligt at behandle, når det først er blevet et problem. Da en tidlig indsats er mest effektiv, målrettes en fokuseret indsats børn i klasse og deres forældre, som alle møder sundheds- og tandplejen. Det er også i den tidlige skolealder, at børn begynder at blive bevidste om madvaner og sundhed, samtidig med at de for en stor del er underlagt forældrenes vaner og livsstil. De spiser med andre ord det slik og drikker den sodavand, som forældrene og andre voksne serverer for dem, men får samtidig større indflydelse på familiens vaner og prioriteringer omkring maden. Vi forventer derfor, at øget viden og adfærdsændringer i den tidlige skolealder vil kunne få en mere varig effekt, hvilket vil forbedre deres sundhedstilstand gennem hele livet. AFGRÆNSNING I projekt TA DET SØDE MED DET SUNDE vælger vi at fokusere på at øge de yngste skolebørns og deres forældres viden og handlemuligheder. Fokus er på at ændre børnefamiliernes vaner i hjemmet både ved at ændre hverdagsvaner som søde drikke til aftensmaden og ved at reducere indtaget af fredags- og weekendslik. Hvis det skal lykkes, er der behov for en stor, koordineret indsats, hvor børnefamilierne møder enkle, tilgængelige retningslinjer og handlemuligheder og motiveres til at ændre vaner. Det forventes på længere sigt, at der med en større viden om og øget opmærksomhed på problemstillingen vil komme et øget pres på beslutningstagere og industri for at skabe rammer og produkter, der støtter op omkring en sundere hyggekultur. Der er mange skoler og institutioner, som allerede har skabt gode rammer om mad og måltider. Til gengæld understøtter de strukturelle og politiske rammer omkring prissætning generelt ikke en sundere hyggekultur, da der i Danmark er let adgang til billige, sukkerrige varer. Projektet vil gå i dialog med relevante aktører omkring dette, herunder det nye innovationspartnerskab, der arbejder for en reduktion af sukker, salt og mættet fedt i fødevarer som overordnede indsatsområder. 6

7 BAGGRUND FOR PROJEKTET DANSKE BØRN ER FOR SØDE Børn og unge i Danmark indtager op til 5 gange så mange søde sager og søde drikke, som der er plads til i en sund kost. Danskerne er verdensmestre i slik. Hver dansker køber årligt 6,2 kg slik, og når indkøb af chokolade lægges oveni, kommer hver dansker i gennemsnit op på 11,7 kilo slik og chokolade om året. Danskerne trodser de gode råd og drikker mere og mere sodavand. Siden 2012 er salget af sodavand steget med 20%, så vi nærmer os et årligt forbrug svarende til 100 liter for hver eneste dansker. Vi har en særlig hyggekultur i Danmark, og vi hygger med slik, kage og sodavand. Hyggekulturen og tradition er væsentlige årsager til, at forældrene serverer det søde for børnene. Særligt fredag og i weekenden spiser vi meget slik og kage og drikker store mængder sodavand, ikke mindst blandt børnene og de unge. Børn og unges indtag af slik, chokolade og kager i weekenden er steget med 10-25% i perioden 2005 til DET GÅR UD OVER SUNDHEDEN Et højt indtag af søde sager og søde drikke har betydning for niveauet af risikomarkører for diabetes og hjerte-karsygdomme. Således viser en undersøgelse blandt 8-11-årige børn, at disse risikomarkører er 28-35% højere om mandagen efter weekenden end om fredagen inden weekendens begyndelse. De ekstra kalorier, som de søde og energitætte fødevarer giver, øger risikoen for at udvikle overvægt. Der er overbevisende sammenhæng mellem de søde vaners omfang og risikoen for udvikling af overvægt, da der let kommer overskud i kalorieregnskabet. Der er store personlige og samfundsmæssige konsekvenser ved børneovervægt. Mere end 1 ud af 9 danske indskolingsbørn er overvægtige, mens det samme gælder for 1 ud af 5 udskolingsbørn. Beregninger viser, at ét ud af 10 for tidlige dødsfald (før 70 års-alderen) kan tilskrives overvægt i barndommen. Overvægten giver øget sygdomsrisiko gennem hele livet for en række overvægtsrelaterede sygdomme som hjerte-karsygdomme, diabetes og kræft. Ydermere tager de søde sager og søde drikke pladsen fra den sunde mad. Gruppen af børn med de sødeste vaner spiser færre fuldkornsprodukter, mindre fisk, frugt og grønt og drikker mindre mælk. Endelig øges risikoen for huller i tænderne og syreskader, hvis man ofte spiser meget sukker. Forekomsten af huller i tænderne stiger igennem skoletiden. Således viser landsdækkende tal fra skoletandplejen, at 78% af alle 6-årige er frie for huller i mælketænderne, og 99% er frie for huller i de blivende tænder. Blandt de 18-årige er det kun 50%, der er frie for huller i tænderne. 7

8 KAN DET SØDE BALANCERES MED DET SUNDE? Der er plads til det søde i en sund kost. Men ikke for meget og ikke for tit. Derfor handler det om at kombinere DET SØDE MED DET SUNDE fremfor at spise store mængder slik, chokolade og kager og drikke meget sodavand. Én af barriererne for det sunde alternativ formodes at være forældres og børns manglende viden om, hvor mange søde sager og søde drikke der er plads til i en sund kost. 75% af det sukker, vi spiser, kommer fra søde sager og søde drikke. Kort sagt er mange danske børnefamilier ikke klar over hvor meget der er for meget. Forældre og børn skal vide, at et højt indtag af søde sager og søde drikke er et generelt problem i børnefamilier for at kunne gøre noget ved det. Derfor er det vigtigt at udvikle og formidle konkrete retningslinjer og tommelfingerregler for indtag af søde sager og søde drikke målrettet forældre og børn i forskellige aldre. En anden barriere er, at børn og forældre er bekymrede for, at hyggen vil forsvinde, hvis slikket forsvinder. Derfor skal børn og forældre have noget at erstatte det søde med, samtidig med at hyggen og fællesskabet bevares. Der er de seneste år kommet et stigende politisk og forskningsmæssigt fokus på, hvordan sunde madvaner i familien er en afgørende mulighed for at sikre helbredet i barndommen og senere i livet. Eksperter peger i rapporten Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge på, at der er behov for forskning i, hvordan sundere mad- og måltidsvaner kan opnås blandt børn og unge i weekenderne. Desuden understreges det, at der mangler viden om effektive indsatser målrettet hjemmet. SUNDHEDS- OG TANDPLEJEN KOMMER I KONTAKT MED ALLE BØRN OG FORÆLDRE Vores mål er at bruge sundhedssamtalen hos sundplejersken og besøget hos skoletandlægen som anledning til at sætte familien i gang, bl.a. ved at udvikle et simpelt måleværktøj til at tracke børns søde vaner. Alle danske børn er automatisk ved fødslen tilknyttet den kommunale sundhedspleje, som lægger vægt på tidlig opsporing og tidlig forebyggende indsats. Sundhedsplejersken er den første, der besøger nybagte familier, og de følger dem gennem barndommen, også i skolen. En styrkelse af sundhedsplejerskernes kompetencer i forhold til mad og sundhed kan derfor gøre en stor forskel. Skoletandlægen har ligeledes hyppig og regelmæssig kontakt med alle børn og deres forældre fra første besøg på tandklinikken, når barnet er 2 år. Skoletandlægen er derfor en naturlig samarbejdspartner til at reducere indtaget af det søde med henblik på at forebygge huller i tænderne og syreskader. Alle børn og deres forældre bliver automatisk inviteret til en sundhedssamtale med sundhedsplejersken og til mindst ét besøg hos skoletandlægen, når de begynder i skole det er en oplagt mulighed for at sætte fokus på de søde vaner. 8

9 BØRN OG FORÆLDRE ER KLAR TIL AT ÆNDRE ADFÆRD I disse år er der stort fokus blandt børnefamilier på at leve sundt, og der er mange trends, som får familierne til at ændre madvaner. På ét område er der dog ikke sket en positiv udvikling, og det er i forhold til de søde vaner. Medierne er med til at forstærke billedet af en dansk hyggekultur med slik, kage og sodavand, og der er TV-programmer som Den store bagedyst, Rosa fra Rouladegade og Sukkerchok, ligesom det obligatoriske fredagsslik inden Disney Sjov fremhæver søde sager som et værdifuldt og hyggeligt element i en moderne livsstil. Men sundhedsidealet, især blandt forældre og i medierne, er stadig meget stærkt og er derfor projektets afsæt. Forældrene har oftest den fornødne motivation og vilje, men mangler viden og virksomme metoder til at forandre familiens søde vaner. Sådanne strategier og handlemuligheder er projektets løftestang til at skabe faktiske adfærdsændringer. HVAD MANGLER VI AT VIDE? Vi ved meget lidt om, hvordan vi kan ændre de søde vaner, herunder hvilke strategier der virker. Der er brug for at få viden om, hvor meget det betyder for den faktiske sundhedsadfærd og for udvalgte sundhedsmål at ændre vaner, og hvordan familierne kan lykkes med at sætte deres forbrug ned af søde sager og søde drikke og erstatte det med sundere alternativer. En sådan viden kan give målrettede initiativer mere vægt inden for folkesundhedsområdet og kan bruges til at formidle de gode eksempler til andre. Vi mangler evidens for sundhedseffekten af at reducere mængden af søde sager, mens der er fundet god evidens for, at søde drikke øger risikoen for overvægt og huller i tænderne. Forholdet mellem slikforbrug og sundhed, herunder overvægt, diabetes og huller i tænderne. Praktiske og realistiske strategier, der kan hjælpe børn og voksne med at begrænse deres indtag af slik. Nyere forskning peger på, at små, meningsfulde strategier kan være effektive til at få børn og voksne til at begrænse deres slikindtag. Set i lyset af den afgørende rolle sukker spiller i vores hyggekultur og forældres bekymringer for børns kost og sundhed, er der overraskende få studier, som har undersøgt effektive strategier til at begrænse det søde, samt hvilken betydning det har for sundheden. Samtidig er der gennemført flere interventioner internationalt, som viser, at det er muligt at nedsætte mængden af søde drikke blandt børn. En rundbordsdiskussion om slikvaner og sundhed blandt eksperter konkluderede, at der er behov for at undersøge: Resultaterne fra projekt TA DET SØDE MED DET SUN- DE vil derfor bidrage med væsentlig og nødvendig viden om effektive interventioner og handlemuligheder, der ændrer børnefamiliers søde vaner og fremmer børns sundhed. Hvornår børn og voksne spiser slik og hvorfor. Hvordan børn og voksne kan begrænse deres indtag af slik og erstatte det med andre fødevarer og andre aktiviteter. 9

10 HVILKE ERFARINGER BYGGER PROJEKTET PÅ I FORHOLD TIL ADFÆRDSÆNDRINGER? Projektet trækker på erfaringer fra tidligere kampagner og kampagnesamarbejder såsom Skrab brødet, Let sovsen Jensen, 6 om dagen, Fuldkorn først mv., hvor der er valgt at kommunikere enkle, handlingsrettede kostråd, og hvor bl.a. udbredelsen af viden om hvor meget der er nok har været et omdrejningspunkt. Herunder er der taget hensyn til de barrierer for kostomlægninger, der eksisterer i befolkningen. Det skal være nemt, billigt og realistisk inden for den danske madkultur at ændre vaner. Kampagnerne Skrab brødet og Let sovsen Jensen, handlede begge om at balancere indtaget, men ikke om at undvære og det lykkedes at skabe en markant positiv ændring i folks vaner. HVAD ER DEN TEORETISKE OG METODISKE BAGGRUND? Projektets teoretiske baggrund er overordnet forankret i den social-kognitive teori, der sætter fokus på selvreguleringsstrategier i form af viden om og færdigheder til at kunne gennemføre forandringer i sundhedsadfærd gennem et gensidigt samspil med de sociale omgivelser. Metoden er ofte anvendt og har vist sig effektive i kostinterventioner målrettet børn. Et centralt element udgør self-efficacy (tiltro på egne evner). I dette projekt er målet at styrke barnets og familiens forventning om at kunne mestre de ønskede kompetencer ved at opbygge såvel viden, motivation som handlemuligheder. Metodetilgangen i dette projekt er den samme som i tidligere kampagner som Skrab brødet med den forskel, at vi i højere grad udvikler et katalog af handlemuligheder, hvor den enkelte familie kan kombinere aktiviteter og strategier, som passer til præcis deres målsætninger. Alle projektets handlemuligheder er udvalgt ud fra en evidensdreven metode, f.eks. er der evidens for, at de mest effektfulde virkemidler for opnåelse af sunde spisevaner hos børn og unge er brugen af selvreguleringsstrategier. Børn, der ikke behersker disse strategier, har en større risiko for at blive overvægtige, og derfor er selvreguleringsstrategier en central del af handlemulighederne. Familier er forskellige, og når målet er at ændre hverdagsvaner, bruges der oftest helhedsorienterede tilgange. Det vil sige indsatser, der omfatter både individuelle, sociale og strukturelle niveauer, da det er et samspil af disse, der betinger den faktiske adfærd. Men den enkelte familie har specifikke barrierer for at ændre adfærd og vaner. Derfor udbygger vi den helhedsorienterede model med det innovative element, at familien motiveres til selv at udvikle og håndplukke de handlemuligheder, som vil være effektive for dem og dermed skræddersyr deres eget adfærdsdesign. Denne tilgang har den store fordel, at projektet tilbyder familierne en række muligheder, som tilsammen udgør en mere eller mindre radikal omlægning af familiens søde 10

11 vaner, men som i hvilken som helst kombination vil have effekt. Familien kan derfor tilpasse ændringerne til deres udgangspunkt og ambition eller lade sig inspirere og udvikle egne strategier fremfor at skulle følge et på forhånd fastlagt design, der opleves som formanende eller taler forbi familiens behov. Således opnås alignment og scalability direkte i handlemulighedernes organisering. Forskning har desuden vist, at forebyggelsesstrategier til at fremme børns sundhed, der bygger på flere forskellige indsatskomponenter, er mere effektive end strategier, der bygger på én komponent. Dette projekt bygger derfor på flere forskellige indsatskomponenter, der alle har fokus på at ramme bredt i befolkningen. Indsatskomponenterne er: Videnskomponenten der består af fagligt funderede retningslinjer og tommelfingerregler, der fungerer som redskaber for at begrænse indtaget af søde sager og søde drikke. Afdækningskomponenten beror på workshops og familieinterviews, der afdækker de søde vaner og motivation og barrierer for at ændre disse, som igen danner grundlag for udviklingen af handlemuligheder. Udviklingskomponenten beror på 2 dele: -- Involvering af børnefamilier i udviklingen af handlemuligheder og i udbredelsen af budskaberne for at skabe relevans og medejerskab. -- Involvering af sundheds- og tandplejen i udvikling af undervisningsmaterialerne for at sikre relevans og anvendelighed. Kommunikationskomponenten, der målrettes børn og forældre samt interessenter, herunder en familie challenge, der skal inspirere børnefamilierne til at ændre deres søde vaner. En strukturel indsats i form af en aktiv involvering af sundheds- og tandplejen i Hvidovre Kommune og forhåbentligt senere i alle landets kommuner, så bred forankring sikres. En social komponent målrettet adfærdsændringer i hjemmet, herunder hyggekurv med forandringsspil og forslag til familieaktiviteter. Indsats på det individuelle niveau i form af handlemuligheder tilpasset familien og den enkeltes præferencer. 11

12 PROJEKTIDÉ OG DESIGN Vi ønsker med projekt TA DET SØDE MED SUNDE at starte en bevægelse i retning af en sundere hyggekultur i danske børnefamilier. Det vil vi gøre ved: At udvikle retningslinjer og materialer, herunder undervisningsmaterialer og et hands-on virtuelt læringsunivers, som sundheds- og tandplejen kan anvende, når de møder børnefamilierne samt et måleværktøj af børnenes søde vaner, der skal udfyldes af forældrene inden mødet med sundhedsplejersken og skoletandlægen. Derudover udvikles et forandringsspil og et katalog over handlemuligheder, som familierne kan bruge derhjemme til at øge engagement og motivation for at følge rådene, samtidig med at hyggen bevares. Desuden udvikles en challenge, hvor familierne jævnligt vil modtage en udfordring og samtidigt kan udveksle gode ideer med andre om, hvordan man kan ændre sine søde vaner. Sundheds- og tandplejens behov vil blive afdækket for at sikre, at de nye undervisningsmaterialer er relevante og brugbare til sundhedssamtalerne og tandlægebesøgene, ligesom de vil blive inddraget i udviklingen af disse materialer. Vi ved, at det kræver en stor indsats at ændre vaner især i familier, hvor mange hensyn og behov skal tilgodeses. Det er derfor afgørende at involvere familierne i udviklingen af handlemuligheder til at ændre traditioner som fredagsslik og hyggeguf hen imod mindre søde vaner til fordel for flere fælles aktiviteter og sundere alternativer. Da målsætningen er at skabe en holdningsog adfærdsændring, skal der afdækkes muligheder i fællesskab med målgruppen fremfor at opstille formanende forbud. Projektidéen vil blive afprøvet på 100 børnefamilier samt sundheds- og tandplejen i Hvidovre Kommune for at afgøre, om det fører til en reduktion af børns indtag af det søde. Effekten vil blive sammenholdt med en kontrolgruppe, og det vil samtidigt skabe en bedre forståelse af børns indtag af søde sager og søde drikke og dets påvirkning af sundheden. Som tværgående aktiviteter indgår evaluering, samt projektkommunikation og forankring. Projektet er derfor bygget op, som figuren på næste side viser: 12

13 DEL 1 Retningslinjer og materialer DEL 2 Involvering og kommunale aktiviteter 1.1 Retningslinjer og tommelfingerregler 2.1 Sundheds- og tandplejens praksis og behov 1.2 Spil og materialer 1.3 Værktøj til at tracke søde vaner 2.2 Afdækning af vaner og indhentning af gode idéer til handlemuligheder 1.4 Familie challenge 2.3 Afprøvning på 100 familier i Hvidovre Kommune DEL 3 Evaluering DEL 4 Projektkommunikation og forankring 13

14 BEGREBER FOR DE PRODUKTER, DER UDVIKLES I PROJEKTET Undervisningsmaterialer refererer til materialer, der bliver udviklet til sundheds- og tandplejens samtaler med børn og forældre. Forandringsspil refererer til et fysisk kortspil, der kan spilles af børn og deres forældre derhjemme. Måleværktøj er et elektronisk spørgeskema, hvor forældre kan registrere deres børns indtag af søde sager og søde drikke inden mødet med sundheds- og tandplejen. Familie challenge er en challenge på Facebook, som 100 familier i Hvidovre Kommune afprøver. Augmented Reality refererer til et hands-on virtuelt læringsunivers, hvor børn og forældre med hjælp fra en mobiltelefon og 3D briller (google cardboards), f.eks. kan se de søde sagers effekt på kroppen. Film refererer til små film, som kan vises på de sociale medier, i sundheds- og tandplejens venteværelse og på projektets hjemmeside, med det formål at øge børn og forældres viden. Hyggekurv skal forstås som en betegnelse for fysiske materialer såsom slikposer med målestok, opskrifter på sundere alternativer samt andre idéer. 14

15 DEL 1: RETNINGSLINJER OG MATERIALER Formål: At udvikle letforståelige retningslinjer og tommelfingerregler for indtag af det søde, der skal øge børns og forældres viden om, hvor meget det søde må fylde i en sund kost. Ingen løftede pegefingre, kun tommelfingerregler. Der udvikles materialer som forandringsspil, undervisningsmaterialer, måleværktøj og en familie challenge, der kan formidle budskabet til familierne ved at engagere og klæde dem på til at ændre vaner. 1.1 RETNINGSLINJER OG TOMMELFINGERREGLER ANSVARLIG: DTU DELTAGERE: FRIDAY DTU vil indledningsvis gennemgå eksisterende internationale anbefalinger og fastlægge kriterier for beregningerne. Med udgangspunkt i data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet gennemføres beregninger og modelleringer af, hvor meget søde sager og søde drikke må fylde i en sund kost for forskellige aldersgrupper. Ud fra dette formuleres retningslinjer og tommelfingerregler. Der tænkes i letforståelige tommelfingerregler som f.eks. vælg maks. 4 portioner om ugen og visuelle angivelser af, hvor mange søde sager og søde drikke, der er plads til på en uge. Retningslinjer og tommelfingerregler drøftes med projektets rådgivende følgegruppe og testes i målgruppen. Drik det halve - eller del med en ven En god sukkerregel: spis eller drik det halve. INGEN LØFTEDE PEGEFINGRE, KUN TOMMELFINGERREGLER 15

16 1.2 SPIL OG MATERIALER Der udvikles et forandringsspil og en række materialer, hvis udformning og indhold tager udgangspunkt i afdækningen af sundheds- og tandplejens praksis og behov i 2.1 og familiernes egne forslag til handlemuligheder til at TA DET SØDE MED SUNDE indhentet fra workshops og de sociale medier (2.2) UNDERVISNINGSMATERIALER TIL SUNDHEDS- OG TANDPLEJEN ANSVARLIG: DTU DELTAGERE: SGI, FRIDAY OG HVIDOVRE KOMMUNE Der udvikles engagerende undervisningsmaterialer til henholdsvis sundheds- og tandplejen, så de let kan gennemgå de nye retningslinjer og tommelfingerregler for børn og forældre, når de mødes VIRTUELT LÆRINGSUNIVERS AUGMENTED REALITY ANSVARLIG: SGI DELTAGERE: DTU OG HVIDOVRE KOMMUNE Der udvikles et virtuelt univers i form af augmented reality, som sundheds- og tandplejen kan anvende i tilknytning til undervisningsmaterialerne, og som kan være tilgængeligt for nysgerrige børn og forældre i venteværelset og derhjemme. Augmented reality er en teknologi, der kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data ved brug af grafik og lyd. Man får så at sige et ekstra lag af information oven på virkeligheden, som mobiltelefonen kan vise, når den peger mod kroppen på et barn, der eksempelvis spiser slik. Effekten forstærkes af et par papbriller (google cardboards), som man placerer foran telefonen for at opnå 3D effekt. Det virtuelle læringsunivers Til sundhedssamtalerne og tandlægebesøgene kan børnene via augmented reality se ind i kroppen og på en sjov og illustrativ måde se, hvad der sker i kroppen, når man spiser slik. Børnene og deres forældre opfordres også til at vise det til resten af familien og på den måde sprede budskaberne om en sund livsstil. Det vil sige, børnene og deres forældre kommer til at fungere som sundhedsagenter i forhold til f.eks. søskende, bedsteforældre og venner. 16

17 1.2.3 FORANDRINGSSPIL ANSVARLIG: SGI DELTAGERE: DTU Der udvikles et fysisk spil, som på en underholdende måde får børn og deres forældre til at reflektere over, hvordan de søde vaner kan ændres, så deres sundhedsadfærd optimeres. Fysiske spil har større gennemslagskraft hos målgruppen, som ofte gerne vil reducere deres børns skærmtid til fordel for et spil, man spiller sammen med familien. Forandringsspillet er et fysisk spil, der udvikles til børn og deres familier. Spillet har fokus på at opnå sunde livsstilsvaner, herunder at ændre søde vaner. Spillet er tænkt som et kollaborativt spil, hvor det handler om at samarbejde i grupper, så hele gruppen får succes. Spillet lærer deltagerne om sammenhængen mellem de søde vaner, hvilke konsekvenser det har at spise for meget af det søde, samt hvad man kan gøre anderledes. Spillet er en form for kortspil (deck-building), hvor man former en person med de vaner og adfærdsmønstre, der styrer personen. Spillet har gode og dårlige kort, som man blander ind i en bunke, og som udgør personens liv. Kortene bliver i løbet af spillet lagt på bordet og bruges til at vurdere personens livsstil. Ud fra hvad der kommer op, skal spillerne arbejde sammen, hvor de med egne kort skal modstå bunkens hærgen af kroppen gennem et helt liv. Spillernes opgave er at få nok gode kort ind i bunken og dermed forme en sundere hverdag for alle. De gode kort inspireres af de handlemuligheder, der er indhentet i projektet. Personen, man bygger, kan via kortene efterfølgende tages med og tjene som reference for de specifikke handlinger, man gerne vil føre ud i livet HYGGEKURV MED EKSEMPELVIS SLIKPOSER MED MÅLESTOK ANSVARLIG: DTU DELTAGERE: FRIDAY OG HVIDOVRE KOMMUNE Forandringsspillet samles med andre fysiske virkemidler i en hyggekurv, der kan udleveres til familien, så de kan bruge det derhjemme. De andre virkemidler kan eksempelvis være poser med markering af portionsstørrelser til bland selv-slik og idéer til sammensætning af hyggeguf med mindre sukker, afhængig af børnefamiliernes gode idéer. 17

18 1.3 VÆRKTØJ TIL AT TRACKE SØDE VANER ANSVARLIG: SGI DELTAGERE: DTU OG HVIDOVRE KOMMUNE Der udvikles et enkelt måleværktøj til at måle børns søde vaner, så det er muligt at tracke ændringer over tid og sammenligne børnenes indtag af det søde med andre alderssvarende børns indtag samt med det anbefalede. Forældrene får også mulighed for at se vurderingen af barnets indtag af det søde, hvis de ønsker det. Konkret er det tanken, at måleværktøjet skal anvendes til at tracke børnenes søde vaner på en enkel måde, f.eks. hvad de indtager i hvilke situationer og om de bruger selvreguleringsstrategier - og i så fald hvilke - til at begrænse det søde i kosten. Måleværktøjet er først og fremmest tænkt til brug for sundhedsplejens sundhedssamtaler og skoletandplejens klinikbesøg med indskolingsbørn og deres forældre, så samtalerne og besøgene kan tage udgangspunkt i børnenes reelle vaner. Herudover indsamles data om barnets højde og vægt samt deres indtag af centrale fødevarer. På baggrund af besvarelsen har sundhedsplejersken mulighed for at kvalificere og målrette samtalerne mest muligt i forhold til, hvad der er relevant for barnet. 18

19 1.4 FAMILIE CHALLENGE ANSVARLIG: FRIDAY DELTAGERE: DTU OG SGI om, hvor meget sukker der er i f.eks. lakrids, chokolade og cola. Her kan de også beskrive, hvad hygge er for dem og indsende billeder af, hvordan det søde blandes Der udvikles en prototype på en challenge, der vil bli- med det sunde, så de kan dele denne viden med hinan- ve afprøvet og evalueret blandt de 100 børnefamilier i den. Her har de også mulighed for at tracke deres egne Hvidovre Kommune (2.3). For at sikre at budskaberne søde vaner uge for uge og sammenligne med andre, modtages rigtigt og ikke virker negativt på målgruppen som har målt deres søde vaner, og med det anbefalede. samt for at udvælge de mest effektive budskaber, idéer og aktiviteter til challengen, gennemføres to professio- Når familien har klaret udfordringen, kan de se, hvor de nelle fokusgrupper med forældre til børn i målgruppen. ligger placeret i hele challengen i forhold til de andre deltagende familier. Dagligt, ugentligt og som afslutning På fokusgruppen testes forskellige budskaber og aktivi- på de fire uger kåres en vinderfamilie, som får en præ- teter med henblik på efterfølgende udvælgelse og juste- mie. Som alternativ til online versionen laves der også ringer. Børnefamilier, der tilmelder sig denne challenge, en ugentlig familie challenge med udfordringer, der kan vil jævnligt modtage en udfordring på Facebook, som printes og hænges op på f.eks. køleskabet. Challengen f.eks. at erstatte halvdelen af fredagsslikket med frugt, skal være sjov og kunne gennemføres af både børn og at regne sammen hvor mange penge de har sparet på voksne. søde sager og søde drikke eller at gennemføre quizzer Hvad er ægte hygge? 78% af alle børn foretrækker at lave noget sammen med deres forældre 19

20 DEL 2: INVOLVERING OG KOMMUNALE AKTIVITETER Formål: At involvere børn og deres forældre dels via afdækkende interviews og workshops, dels ved at opfordre dem til at komme med forslag og ideer til aktiviteter og selvreguleringsstrategier på Facebook og Instagram, der kan samle familien omkring en sundere hyggekultur. Herudover vil vi afdække sundheds- og tandplejens indsatser inden for sukkerområdet samt indsamle data om børns søde vaner via sundhedsog tandplejen. Endelig er målet at evaluere effekt og brugbarhed af de kommunale indsatser og de nyudviklede undervisningsmaterialer samt kataloget over ideer til handlemuligheder. 20

21 2.1 SUNDHEDS- OG TANDPLEJENS PRAKSIS OG BEHOV ANSVARLIG: DTU DELTAGERE: HVIDOVRE KOMMUNE Her afdækkes de nuværende undervisnings- og kommunikationsmaterialer om anbefalinger for sukkerindtag, som sundheds- og tandplejen anvender samt hvilke nye innovative materialer de efterspørger. Dette afdækkes vha. kontakt til sundheds- og tandplejen i udvalgte kommuner via interviews og workshops. En mindre pilotundersøgelse foretaget af DTU blandt sundhedsplejersker viser, at der er stor efterspørgsel på nye undervisningsmaterialer om sukker. En sundhedsplejerske giver følgende tilbagemelding: Kunne godt tænke mig mere tidssvarende materialer i skolearbejdet, f.eks. app/små snap-klip/fakta-viden i børnehøjde 2.2 AFDÆKNING AF VANER OG INDHENTNING AF GODE IDEER TIL HANDLEMULIGHEDER ANSVARLIG: FRIDAY DELTAGERE: DTU Da projektets fokus er at ændre familiernes søde vaner, er det afgørende at afdække de søde sagers betydning i familiens hverdag, så kataloget over muligheder tilpasses bedst muligt gennem en designdreven proces. Derfor udføres der indledningsvis i projektet to åbne workshops og 10 afdækkende, kvalitative familieinterviews, så prototyperne af handlemuligheder kvalitetssikres og tilpasses den faktiske kontekst. Derefter etablerer vi et forum på Facebook og Instagram, hvor børnefamilierne inviteres til at komme med gode ideer til hyggestunder samt debattere foreslåede handlemuligheder til at TA DET SØDE MED DET SUNDE. De inviteres gennem influencers på Facebook, hvorved de mest engagerede og interesserede familier vil få et forum at udveksle viden med hinanden og med DTU. Vi bringer forskellige temaer på banen, f.eks. fredagshygge og forslag til indhold i hyggekurve. Derved får vi de mest engagerede familiers gode ideer til aktiviteter og handlemuligheder, som vi kan arbejde videre med. Influencers på Facebook skal nå forældrene og vælges ud fra såvel popularitet som engagement, dvs. de vælges også ud fra et oprigtigt ønske om at bidrage til at skabe en sundere hyggekultur i Danmark og bliver ambassadører for projektet. De bedste idéer i 2.2 vil blive udpeget af DTU og FRI- DAY i samarbejde med udvalgte mad- og sundhedsprofessionelle, som vil videreudvikle og kvalificere ideerne, der efterfølgende afprøves i praksis blandt de 100 børnefamilier i Hvidovre Kommune i 2.3. De udvalgte idéer vil også give input til udvikling af undervisningsmaterialer til sundheds- og tandplejen i

22 2.3 AFPRØVNING PÅ 100 FAMILIER I HVIDOVRE KOMMUNE ANSVARLIG: DTU DELTAGERE: HVIDOVRE KOMMUNE OG FRIDAY Vi vil gennemføre en afprøvning blandt børn i 0. klasse i Hvidovre Kommune, der kan karakteriseres som en dansk gennemsnitskommune, hvad angår social status (uddannelsesniveau og socioøkonomisk status). Hvidovre Kommune rekrutterer de 100 børn og deres familier, som skal deltage i afprøvningen. Disse børn sammenlignes med 100 andre børn fra Hvidovre Kommune, der får tilbudt de sædvanlige besøg hos sundheds- og tandplejen. Børnefamilierne i afprøvningsgruppen forpligtiger sig til at indgå i en familie challenge, et udvidet besøg hos skoletandlægen samt en udvidet sundhedssamtale hos sundhedsplejersken. Sundhedsplejersker og skoletandlæger vil formidle de nye retningslinjer, tommelfingerregler og handlemuligheder til at TA DET SØDE MED DET SUNDE gennem de udviklede undervisningsmaterialer. Sundhedsplejersken vil gennemføre samtaler på baggrund af målinger af det enkelte barns søde vaner. Fami lierne opfordres til at gennemføre en 30 dages familie challenge til at TA DET SØDE MED DET SUNDE på en lukket Facebook-gruppe. Familierne får desuden udleveret materialer med idéer til handlemuligheder samt en hyggekurv med bl.a. forandringsspil og slikposer med målestok til bland selv-slik, der kan motivere til etablering af sundere søde vaner. Afprøvningsperioden forløber over i alt 4 måneder, hvor familiernes motivation og barrierer følges, og effekt ift. faktorer som indtag, viden, motivation, forandringsparathed og sundhedsadfærd afdækkes ved målinger i starten og i slutningen af perioden. Afprøvningen vil give svar på: Hvilke handlemuligheder kan ændre børns søde vaner samtidig med at hyggen bevares? kan bidrage til øget viden, motivation og forandringsparathed af de søde vaner i børnefamilierne? Hvilke adfærdsdesign er de mest effektive til at stimulere disse ændringer? Hvordan sundheds- og tandplejen kan bidrage til at ændre børns søde vaner? Hvilke motivationsfaktorer og barrierer er der for at efterleve de nye retningslinjer for indtag af søde sager og søde drikke? Og hvor virksomme er de udviklede tommelfingerregler? Om projektets indsatser i forhold til de søde vaner har en målbar effekt på familiernes søde vaner og på børnenes kost og risiko for overvægt og dårlig tandsundhed? Hvorvidt projektets materialer og aktiviteter 22

23 PROJEKTPLAN I HOVEDPUNKTER Projektplanen er udspecificeret yderligere i budgettet AP1: Retningslinjer og materialer Udvikling og test af retningslinjer Udvikling af undervisningsmaterialer Udvikling af forandringsspil Udarbejdelse af Små filmklip Virtuelt univers Hyggekurv Udvikling af måleværktø Udvikling af familie-challenge AP2: Involvering og kommunale aktiviteter Undersøgelse Indhentning af familiers gode ideer Afdækning af søde sagers betydning Mad- og sundhedsprofessionelle involveres Workshop Afprøvning Forberedelse Aktiviteter og materialer Aktiviteter og familiechallenge Resultatopgørelser Publicering af resultater AP3: Evaluering Data indsamles Data opgøres AP4: Projektkommunikation og forankring Projektledelse, Kick-off Visuel identitet Kampagnewebsite Individuelle møder Afsluttende konference PR indsats om projektet Præsentation af projektet Mindst 3 videnskabelige artikler 23

24 DEL 3: EVALUERING Formål: At vurdere om TA DET SØDE MED DET SUNDE er effektfuld og velegnet til national udbredelse. Projektets effekt evalueres løbende, og efter afprøvningen i Hvidovre Kommune er afsluttet. ANSVARLIG: DTU Følgende evalueringer vil blive gennemført: 1. Familiernes og sundheds- og tandplejens vurdering af sundhedssamtalerne, herunder undervisningsmaterialerne, samt de udleverede materialer, vil blive afdækket via kvalitative (familie)interviews og fokusgrupper blandt 20 udvalgte børnefamilier og 15 udvalgte sundhedsplejersker og skoletandlæger/tandplejere ved slutningen af afprøvningsperioden. I den forbindelse vil det blive undersøgt, om familierne og sundheds- og tandplejen finder materialerne anvendelige, og om de giver mening i bestræbelserne på at få nedbragt børns indtag af det søde. Barrierer og motivationsfaktorer til at efterleve de nye retningslinjer, tommelfingerregler og handlemuligheder vil desuden sammen med de selvreguleringsstrategier, som familierne selv har udviklet, blive afdækket i den kvalitative evaluering. 2. Ændringer i barnets indtag af søde vaner og af centrale fødevarer vil blive målt vha. deres registreringer før og efter forløbet vha. det udviklede måleværktøj. 3. Ændringer i viden, motivation, sundhedsadfærd, self-efficacy samt anvendte selvreguleringsstrategier i forhold til de søde vaner afdækkes ved brug af spørgeskemaer blandt de 100 familier i afprøvningsgruppen og blandt de 100 familier i kontrolgruppen ved start og slutningen af afprøvningsperioden. Derudover spørges til forældrenes sociodemografiske forhold samt til barnets fysiske aktivitet, skærmtid og søvn og omfang af fælles familieaktiviteter. Undervejs samt ved slutningen af afprøvningsperioden registreres desuden brug af projektets materialer (compliance) blandt alle familierne i afprøvningsgruppen. 4. Endelig måles højde, vægt, og taljeomkreds hos børnene i afprøvnings- og kontrolgruppen i forbindelse med sundhedssamtalen hos sundhedsplejersken ved starten og slutningen af projektet. Opgørelser fra de sociale medier (Facebook og Instagram) vil afdække: 1. Hvor mange børn og familier, der er kommet med gode ideer til handlemuligheder til at TA DET SUN- DE MED DET SØDE? 2. Hvilke handlemuligheder har børn og deres familier anvendt til at begrænse det søde? 24

25 DEL 4: PROJEKTKOMMUNIKATION OG FORANKRING Formål: At bygge en stærk visuel identitet for projekt TA DET SØDE MED DET SUNDE samt et kampagne-website for at synliggøre og udbrede projektets målsætninger og resultater for målgruppen og interessenter. ANSVARLIG: DTU DELTAGERE: FRIDAY OG HVIDOVRE KOMMUNE Der skabes som udgangspunkt en fælles identitet for projektet, som bruges i alle materialer, der udgår fra projektet. Der udvikles desuden et projekt- og kampagne-website, hvor projektet og budskaberne præsenteres for målgruppe og øvrige interessenter. Websitet samler information om projektet, promoverer gode råd, viser de producerede film, linker til de sociale medier, beskriver partnerne bag, og giver mulighed for download af materialer. Der informeres desuden bredt om projektet gennem en målrettet PR-indsats. Resultater fra projektet formidles i relevante nyhedsbreve og fagblade, og desuden gennem mindst 3 videnskabelige artikler. Vi vil løbende præsentere projektet for relevante interessenter og i relevante fora som Forum for Mad, Måltider og Sundhed og det nydannede Innovationspartnersskab. Fra start af vil der blive tilknyttet en rådgivende følgegruppe af forankringsaktører såsom Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Komitéen for Sundhedsoplysning, Ansatte Tandlægers Organisation og Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Der vil i samarbejde med Hvidovre Kommune blive afholdt en afsluttende konference for kommuner, interessenter, myndigheder, pressen og tand- og sundhedsplejesker med henblik på at præsentere hovedresultaterne fra projektet, som led i forankringen af projekt TA DET SØDE MED DET SUN- DE. FORANKRING Der vil blive arbejdet for at videreføre projektets retningslinjer, tommelfingerregler og materialer hos centrale forankringsaktører. Det har vi i første omgang gjort ved at indhente interessetilkendegivelser fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Ansatte Tandlægers Organisation, Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen og ved at invitere dem til indgå i den rådgivende følgegruppe. Som det fremgår af interessetilkendegivelserne, ønsker aktørerne at bidrage til forankringen af projektet, da de giver udtryk for, at der er brug for en indsats af denne kaliber for at få nedbragt børn og unges indtag af søde sager og søde drikke. Der søges opbakning til formulering af anbefalinger og tommelfingerregler blandt myndigheder (Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen) og de store patientforeninger (bl.a. Diabetesforeningen), så de også indgår i formidlingen af dem. DTU vil i den forbindelse trække på erfaringer fra myndighedsrådgivning om faglig baggrund for kostanbefalinger og udformning af retningslinjer. Forankring drøftes desuden løbende på møder i pro- 25

26 jektets rådgivende følgegruppe og ved bilaterale møder mellem projektledelse og de enkelte medlemmer af følgegruppen. Hvis projektets resultater i Hvidovre Kommune er effektfulde, og yderligere finasiering opnås, vil vi arbejde på at få undervisningsmaterialer til sundheds- og tandplejen forankret gennem Komitéen for Sundhedsoplysning. Desuden har sundhedsplejersker og skoletandlæger nationale netværk (Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Ansatte Tandlægers Organisation og Tandlægeforeningen), hvor Hvidovre Kommune vil kunne præsentere det nye undervisningsmateriale og fortælle om deres erfaringer. Da sundhedsplejen følger anbefalingerne i forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen spiller de også en væsentlig rolle for udbredelsen af materialerne. De nationale rettigheder til spil og materialer samles hos DTU som projektejer. Dokumentation for indgåelsen af rettighedsaftalerne er vedhæftet ansøgningen. 26

27 RISIKOVURDERING I projektet kan opstå følgende risici: 1. At målgruppen oplever projektet som en løftet pegefinger og som ekstra stress i en i forvejen travl hverdag. For at imødegå dette anvender vi erfaringer og strategier fra tidligere kampagner. Det vil sige: Enkle budskaber og handleanvisninger, der let kan implementeres, er billige og passer ind i en dansk madkultur. Desuden testes budskaberne i målgruppen netop med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig kommunikation. 2. At projektet giver anledning til faglige og forskningsmæssige uenigheder og sukkers mere eller mindre skadelige virkning på sundheden. Denne risiko er minimal, da fokus i projektet ikke er at prædike afholdenhed eller påpege sukkers skadelige effekter, men er at formidle viden om et balanceret indtag af søde sager og søde drikke via fagligt funderede retningslinjer. Projektets omdrejningspunkt er således ikke sukker som sådan, men derimod søde sager og søde drikke og den måde, det optager pladsen for den sunde mad og bidrager med tomme kalorier. 3. Overload af sundhedsbudskaber til børnefamilier, det vil sige, at der er en risiko for, at nogle familier oplever, at de bombarderes med sundhedsbudskaber og derfor opgiver at forholde sig til dem. Mange forældre er optaget af deres børns sundhed, men er ikke klar over hvor meget der er for meget, hvis kosten skal være sund. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke tids- og alderssvarende retningslinjer for indtag af søde sager og søde drikke. Projektet giver således forældre redskaberne til at balancere det søde indtag. Der er derfor tale om at udfylde et videnshul i befolkningen fremfor at skabe informations-overload. 4. De udviklede forandringsspil fænger ikke hos børnefamilierne. For at imødegå manglende interesse især for forandringsspillet præ-testes spillet i målgruppen løbende under udviklingen. Desuden skal det have simple regler og være let at spille en runde, som i andre populære familiespil. 5. At undervisningsmaterialerne udviklet til sundheds- og tandplejen rammer ved siden af deres arbejdsbetingelser. Det imødegås ved at udvikle en vifte af forskellige typer af undervisningsmaterialer, hvor nogle vil være integreret i deres nuværende praksis (f.eks. forsøges måleværktøjet koblet sammen med børnungeliv.dk), mens andre vil være trykte pjecer og plakater, suppleret af mere innovative tiltag (f.eks. augmented reality redskabet). Desuden inddrages det sundhedsfaglige personale i udviklingen og præ-test af samtlige materialer, så det sikres, at de bliver nemme og meningsgivende at anvende. 27

28 PROJEKTETS ORGANISERING PARTNERNE BAG PROJEKTET Projektets partnere udgør et stærkt team, der kan løfte opgaven ved at byde ind med høj faglighed og få engageret og aktiveret de danske børnefamilier hen imod en sundere hyggekultur. DTU Fødevareinstituttet har solide kompetencer inden for ernærings-, sundheds- og adfærdsforskning med fokus på den anvendelsesorienterede forskning. Herudover har vi stor erfaring med at lede store projekter og arbejde tværfagligt. Vi ved, hvad der kræves af planlægning, udvikling og evaluering, når populationsbaserede afprøvninger til at fremme danskernes kost- og sundhedsadfærd skal gennemføres. Gruppen er den foretrukne videnspartner og rådgiver for myndigheder i ernærings- og sundhedsfaglige spørgsmål. Endvidere har DTU Fødevareinstituttet stor erfaring i at kommunikere og formidle faglig viden og forskning til borgere, journalister, fagfolk og erhvervsliv. FRIDAY er Danmarks hurtigst voksende kommunikationsbureau. Bureauet er etableret i 2014, og bureauets styrke ligger i at lægge vægt på seniorkompetencer, hvor man som kunde kommer i sikre og erfarne hænder. FRIDAY er specialister i synlighed, herunder PR i alle former for medier og SoMe-aktivering af budskaber i særligt livsstilsgenren, events og PR gennem livsstilsmagasiner og har et særskilt ben, der er specialiseret i forandringskommunikation. Af relevante projektreferencer kan nævnes: succesfuld national PR-kampagne for projektet Danmark Spiser Sammen de seneste tre år. Rådgivning om navngivning/ budskaber i en række børn- og unge relaterede projekter i regi af Madkulturen og en lang række andre PR- og SoMe-indsatser. FRIDAY har et team med særligt speciale i livvstils/magasinpresse og har derigennem mere end 15 års erfaring i at nå målgruppen kvinder ml år, hvilket er relevant ift. at nå mødrene til projektets målgruppe af børn. 28