ÅRSRAPPORT Unges Psykologiske Center Nordvestsjælland

Transkript

1 ÅRSRAPPORT Unges Psykologiske Center Nordvestsjælland December 2017

2 Indhold Forord Beskrivelse af UPCN Psykologernes arbejdsopgaver Planlagte aktiviteter i skoleåret Styregruppen for UPCN Netværk for Psykologer ved Ungdomsuddannelserne Psykologernes uddannelse og erfaring Statistik og bemærkninger hertil Henvisninger fordelt på skoler i de seneste 6 år Antal henvisninger fordelt på uddannelsessteder i skoleåret Henvisninger fordelt på køn i skoleåret Henvisninger fordelt på køn i de seneste 5 år Samtaler Gennemsnitlig ventetid Aktivitet Problemfelter Yderligere foranstaltninger Overblik over de forskellige problemfelter Eksterne samarbejdspartnere Børne- og ungdomspsykiatrisk Klinik, Region Sjælland Egen læge Psykiatrien, Region Sjælland Socialforvaltning Privatpraktiserende psykologer Andre relevante samarbejdspartnere UPCNs fremtid Bilag Bilag A Historisk overblik over UPCN Bilag B Regnskab Bilag C - Henvisningsskema Bilag D Procedure ved vold/trussel om vold Bilag E - Oversigt over skoler og årselevtal

3 Forord Der er sket meget i UPCN i det forgangne år, og det har på mange måder været et meget specielt år, for den helt særlige konstruktion som UPCN nu engang er. Men selvom der har været mange forandringer, så er kernen i UPCN den samme som den var førhen: samtaler med unge på ungdomsuddannelser for at hjælpe dem til at gennemføre uddannelsen. Allerede inden skoleåret startede var kendt, at det ville blive et anderledes år. Ejerkredsen havde besluttet at ændre betalingen, så man gik fra at betale per årselev til at betale per henvisning. Og det var blevet ønsket, at der ikke var flere projekter som inddragede skolerne. Dette betød at for første gang i UPCN s historie, kom man ind i et skoleår uden projekter til at støtte driften, og på bagkant kan vi se, at der har været noget færre henvisninger i år, end der tidligere har været. Dette medførte at meget af efteråret blev brugt til at skyde sig ind på, hvor mange elever der nu ville blive henvist, hvilke elever der skulle viderehenvises, og hvordan man kunne etablere et tættere samarbejde med studievejlederne. Denne proces viste sig at være noget udfordrende, men det er i løbet af året lykkedes at udvikle en model, der fungerer på alle skoler. Den næste forandring kom, da UU-centret i Jyderup blev nedlagt, og UPCN derfor blev flyttet ind under Folkesundhed i Holbæk Kommune. Netop denne afdeling har tidligere huset tre-kommunale projekter, og blev derfor valgt, da man netop her havde de fornødne erfaringer og relationer, og fordi psykologerne rent formelt er administreret af Holbæk kommune. Det har betydet en stor forandring fra hver at have sit eget kontor i Jyderup til nu at skulle arbejde fra hotelarbejdspladser på forvaltningen i Folkesundhed i Holbæk. Da vort tidligere administrative personale var forankret i den 3 kommunale UU, har vi også fået nyt administrativt personale fra Folkesundhed i Holbæk. Vi er blevet modtaget rigtig godt i Folkesundhed, og i forbindelse med flytningen er der blevet ryddet op i journalerne, og alle papirnotater yngre end 5 år er nu journaliseret elektronisk, så vi har sluttet året af med at være godt kørende på det administrative. I forbindelse med disse omrokeringer valgte nogle af vore kolleger at søge nye udfordringer, og selvom vi begræder tabet af gode kolleger, glæder vi os også over at have fået nye, kompetente psykologer ind i gruppen og at UPCN er en attraktiv arbejdsplads. I Holbæk kommune ville Folkesundhed i samarbejde med Uddannelse til Alle Unge udvikle en særlig indsats for at få flere unge uden ungdomsuddannelse parat til uddannelse. Vi blev indkøbt til opgaven og udgør derfor nu 5 fastansatte psykologer. Det er vi i UPCN meget glade for, og ser det som en fremragende mulighed for at bruge vores helt særlige opbyggede erfaringer og viden til at hjælpe flere unge i uddannelse. Sådanne projekter vil vi altid være interesserede i at bidrage til. Der er ydermere sket det, at Holbæk Kommune har ønsket at trække på vores helt særlige kompetencer til udviklingen af den elevtjeneste, der skal samle indsatserne omkring de unge på ungdomsuddannelserne. I dette bidrag styrker vi vores mulighed for at blive endnu bedre til vores kerneydelse: fastholdelsessamtaler med unge på ungdomsuddannelser. For selvom meget er ændret, så er det stadig det, som er vores helt centrale opgave, som vi sigter mod at blive stadigt bedre til, og som vi glæder os rigtig meget til i det kommende år. 3

4 Tak for i år vi glæder os til samarbejdet i det nye skoleår! Med venlig hilsen Morten Bundgaard Leder af Folkesundhed, Holbæk Kommune og UPCN Tanne Hundahl og Solvejg Grøn Faglige koordinatorer for UPCN 4

5 1. Beskrivelse af UPCN UPCN har eksisteret siden årsskiftet 2007/2008 og er i dag et permanent tilbud til alle unge mellem 15 og 25 år, der er i gang med en ungdomsuddannelse/deltager i et forløb på en produktionsskole på en af de 10 ungdomsuddannelser/produktionsskoler der er i Nordvestsjælland. Der er indgået aftale med Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune og de 10 ungdomsuddannelser/produktionsskoler omkring finansiering af ordningen. Regnskab 2016 for ordningen kan ses i bilag B. Følgende 10 skoler (fordelt på 13 adresser) har andel i Psykologordningen: Stenhus Gymnasium & HF; EUC-skolerne i Holbæk og Kalundborg, herunder Slotshavens Gymnasium og Allikelund Gymnasium; Produktionsskolen i Holbæk (PH); Nordvestsjællands Produktionsskole (NVPro); Kalundborgegnens Produktionsskole (KPS); Kalundborg Gymnasium og HF; Nordvestsjællands HF og VUC beliggende i Holbæk og Kalundborg; Odsherred Gymnasium samt Høng Gymnasium og HF. Tilsammen har de 10 skoler jf. tælledagen i august 2017 i alt 5652 årselever. Årselevtallet giver ikke et retvisende tal for hvor mange elever (unikke cpr.nr.) ud af en ungdomsårgang der potentielt kan blive henvist til UPCN, idet nogle elever eksempelvis tager flere grundforløb/starter flere uddannelser på et år. Det er derfor ikke muligt at fastslå, hvor stor en andel af de elever, der søger og optages på ungdomsuddannelserne/produktionsskolerne i Nordvestsjælland, der henvises til UPCN. Psykologordningen hviler i dag på 3 notater. Det første notat blev udfærdiget i 2007 efter den organisatoriske forankring hos UU-Nordvestsjælland. I forbindelse med UPCNs permanentgørelse blev det andet notat udfærdiget. I forbindelse med Psykologordningens omorganisering i efteråret 2013 er disse imidlertid på styregruppens foranledning blevet revideret og fremskrevet. 1. Projekt Fastholdelse i ungdomsuddannelserne fra september Opsporing og screening af unge på erhvervsuddannelserne fra november Oplæg til ændringer i UPCN psykologindsatsen fra 11. november 2013 UPCN beskæftigede i 2016/17 5 psykologer, hvor 4 har 35 timer/ugen og en har 25 timer/ugen (165 timer/uge). Psykologordningens opgaver var og er fortsat primært at mindske elevers frafald. Opgaven i forhold til de unge løses via korte problemfokuserede samtaleforløb, som enten har til formål at hjælpe den unge til selv at kunne håndtere sine problemer, hvilket er med til at forebygge, at begyndende eller lettere psykiske vanskeligheder udvikler sig til egentlige behandlingskrævende lidelser, som ville øge den unges frafaldsrisiko eller hjælpe unge med behandlingskrævende lidelser med at blive henvist til behandling i offentlig regi. I den forbindelse udredes og beskrives de unges 5

6 symptomer og deraf følgende vanskeligheder med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette henvisningsarbejde foregår i samarbejde med den unge, dennes privatpraktiserende læge og evt. forældre (også selv om den unge er over 18 år). Med den nye betalingsmodel, hvor skolerne betaler pr. henvisning, vil psykologerne være tilstede, der hvor henvisningerne er. Det er dermed større fleksibilitet omkring, hvornår psykologerne er tilstede på skolerne, og som hovedregel vil de altid være mest tilstede på de skoler, der sender flest henvisninger. UPCN tilbyder ikke længerevarende samtaleforløb, idet der som tommelfingerregel tilbydes max. 5 samtaler pr. elev. Ganske få elever får dog flere samtaler hvis det vurderes relevant og uden mulighed for behandling i anden regi, mens andre straks håndteres via indirekte kontakt med vejleder eller kun har brug for en enkelt eller to samtaler. Skønnes det, at der er brug for et egentlig længerevarende behandlingsforløb, søges eleven hurtigst muligt viderehenvist til relevant behandling, så eleven ikke skal bruge sine ofte begrænsede ressourcer på at indgå i flere på hinanden følgende professionelle relationer. UPCN fungerer som en psykologisk rådgivning, hvilket betyder, at den er tilgængelig for alle elever. Psykologerne har pligt til at føre journaler jævnfør forvaltningsloven og Psykologloven, hvilket betyder, at der skal føres digitale journaler, så eleven eventuelt senere kan få aktindsigt. Journalerne opbevares i ACADRE. Samtalerne er underlagt tavshedspligt jvf. Psykologloven fra 1. januar 1994, som gælder for alle offentligt autoriserede psykologer og administreres af Psykolognævnet under Socialministeriet. Hvis psykologen anser evt. drøftelse af elevens situation med eksempel vejleder, uddannelsesleder, skoleleder, forældre, egen læge eller andre til gavn for eleven, indhenter psykologen elevens samtykke. Der kan i sjældne tilfælde ske det, at psykologen får kendskab til forhold af en sådan karakter, at psykologens skærpede underretningspligt eller afværgepligt som offentlig ansat træder i kraft og dermed tilsidesætter tavshedspligten. Dette sker fx, hvis psykologen i mødet med en elev får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år mistrives i en sådan grad, at deres fysiske og/eller psykiske velfærd er truet, eller hvis psykologen vurderer, at en elev er til fare for sig selv eller andre. For at sikre netværket omkring den hjælpsøgende elev ses det helst, at eleverne henvises af vejlederne via et formaliseret henvisningsskema (se bilag C), som er udsendt til alle skoler. Psykologpraktikanter I efteråret 2016 havde UPCN en praktikant fra KU, og dette har været en stor succes. Det er således håbet, at vi også fremover kan få psykologpraktikanter i UPCN. Både Århus og Københavns Universitet er kontaktet og har UPCN på listen over praktiksteder. 6

7 Retningslinjer for Pressekontakt UPCN bliver ind i mellem kontaktet af pressen, som ønsker at vide mere om arbejdet med de unge og deres problemer, og retningslinjerne herfor er, at al kontakt med pressen skal gå via leder for UPCN Morten Bundgaard Psykologernes arbejdsopgaver Tættere samarbejde med studievejlederne på skolerne Inden sommerferien blev det aftalt, at der skulle søges et tættere samarbejde mellem psykologer og studievejledere, således at man i højere grad kunne styrke henvisningsprocessen, opkvalificere studievejlederne til hurtigere at opfange, om der var nogle af de unge, som i stedet skulle henvises direkte til andre tilbud. Denne aftale blev til på baggrund af tidligere nævnte afslutning af projekter og nedgang i antallet af psykologer. Der blev derfor afsat ressourcer til at finde løsninger på de forskellige skoler, så vi fik det optimale samarbejde. En af de erfaringer vi har gjort os er, at det vigtigste er en løbende uformel kontakt, som bedst foregår når vejledere og psykologer er placeret sammen rent fysisk, og i hvor høj grad studievejlederne er tilgængelige. Dette skyldes, at der er mange korte og indirekte kontakter omkring de unge, som er af stor betydning for at hjælpe dem bedst. Ellers har det været en brugbar løsning med korte, formaliserede møder, hvor der er tid til at drøfte, hvordan man i fællesskab bedst kan hjælpe de unge. Her kan der dog nogle gange komme til at gå længere tid førend en nødvendig drøftelse kan finde sted, og den unge kan hjælpes. Der er selvfølgelig nogle rammer på skolerne, der er med til at afgøre, hvad der er muligt, herunder lokalesituationen på den enkelte skole. Kortere individuelle samtaleforløb med elever med rådgivende og terapeutisk sigte Den primære arbejdsopgave er selvfølgelig stadig samtaleforløbene med unge på ungdomsuddannelserne. Der er i blevet henvist 385 unge, og 329 har modtaget et samtaleforløb. At alle elever ikke har modtaget et samtaleforløb kan skyldes forskellige ting. Nogle er stoppet på uddannelsen inden første samtale har fundet sted, mens andre har igangværende forløb for eksempel i psykiatrien og andre igen er blevet viderehenvist på baggrund af henvisningen, da de er bedre hjulpet et andet sted. Samtalerne med eleverne finder sted på elevens skole, som stiller lokale til rådighed. Mange elever har haft det svært i en længere periode, før de søger hjælp, og de fleste elever udtrykker også stor lettelse over den hjælp de får, idet de her kan tale om de tanker og følelser, som belaster dem Planlagte aktiviteter i skoleåret UPCN i Elevtjenesten Det har i Holbæk kommune været ønsket, at der kom en tættere koordinering mellem de kommunale indsatser, som arbejder mod at understøtte de unge i kommunen, som har brug for 7

8 hjælp til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne nye koordinering går under navnet elevtjenesten og skal komme op at køre i det kommende skoleår. Holbæk Kommune har valgt at bruge nogle midler på, at UPCN kan bidrage til etableringen med vores unikke kendskab til de unge, og til de udfordringer som de har. Vi hilser en øget grad af koordinering og samarbejde velkommen, og ser det også som et naturligt skridt. Det er de mest udfordrende problemstillinger, der kræver den største grad af koordinering indsatserne imellem. Og det er også et tiltag, som går i fint i tråd med de anbefalinger, som kom fra regeringens ekspertkommission tidligere på året. UPCN i sundhedsindsatserne i Holbæk Kommune I forlængelse heraf har det også været ønsket fra Holbæk Kommune at tilkøbe de kompetencer, der er i UPCN, i et projekt som retter sig mod at flere unge skal starte på en ungdomsuddannelse. Det er en meget spændende og udfordrende problemstilling, som vi med glæde vil tage os af de næste 3 år. Projektet er stadig i sin udformning, og pt er vi i gang med at køre et pilotprojekt for at afdække de unges problemstillinger. Øvrige indsatser Såfremt der er kapacitet til det i UPCN, ønsker vi også at kunne bidrage til relevante tiltag, som hjælper unge i Nordvestsjælland. Det vil sige, at vi gerne vil kunne tilkøbes til forskellige ting, så længe opgaverne ligger uden for vores højsæson, sådan at det ikke medfører forlængede ventetider. Det kunne eksempelvis være afholdelse af workshops, klasserumstrivsel, supervision samt oplæg Styregruppen for UPCN Lige siden UPCNs start har en styregruppe bestående af repræsentanter fra både kommuner, to skoleledere og UPCN fulgt ordningen. Styregruppen mødes to til fire gange årligt og skal følge med i både UPCNs økonomi (se bilag B) og udvikling generelt. Aktuelt består styregruppen af: Mette Heidemann, Kalundborg Kommune Julie Becher, Holbæk Kommune Gitte Løvgren, Odsherred Kommune Lars Halberg, EUC Nordvestsjælland Peter Abildgaard, Kalundborg Gymnasium og HF På styregruppemøderne deltager også Morten Bundgaard, leder af UPCN og UPCNs faglige koordinator Netværk for Psykologer ved Ungdomsuddannelserne Netværket for Ungdomsuddannelses Psykologer (NUP) har eksisteret siden den 22. maj 2000, hvor 17 psykologer fra hele Danmark mødtes til det første møde i gruppen. Siden er Netværket vokset 8

9 støt og har nu næsten et halvt hundrede medlemmer, som 2 gange årligt mødes rundt omkring i landet til erfaringsudveksling og drøftelse af relevante emner som fx klasserumsintervention, eksamensangst, unge og stress samt fremtidige udfordringer for arbejdsfeltet. UPCN deltager i dette Netværk. 2. Psykologernes uddannelse og erfaring UPCNs psykologer er alle cand. psych. eller cand. Pæd. Psych.. Tre af psykologerne er på vej til autorisation, én er næsten færdig med sin autorisation og én er lektor og specialist i børnepsykologi. Psykologerne har således mellem et 1 og 25 års erfaring som kliniske psykologer. Som forholdsvis nyuddannet psykolog besidder man den nyeste evidensbaserede viden, som via supervision bringes til udfoldelse i samtalerne med eleverne. Ved at kombinere den nyeste viden med et solidt erfaringsgrundlag sikrer UPCN høj kvalitet i arbejdet. Psykologerne sørger løbende for at vedligeholde og opkvalificere deres faglige niveau og viden ved at deltage i relevante kurser og konferencer, ligesom de også løbende tilstræber at modtage supervision på både elevsamtaler og faglig udvikling. Supervisionen betragtes som en kvalitetssikring af de psykologfaglige opgaver og en sikring mod udbrændthed hos psykologerne. 9

10 Case Eleven henvises til UPCN idet han har vanskeligt ved at koncentrere sig og bevare overblikket i timerne, og det gør skolegangen svær. Han har selv mistanke om at han har ADHD. På baggrund af test og klinisk indtryk vurderes der at være tale om ADHD i moderat grad. Det observeres i øvrigt at eleven har svært ved at formidle sin oplevelse af symptomer og vanskeligheder til andre. Det giver anledning til en del konflikter, særligt i hjemmet, i forholdet til forældrene. Når der har været konflikter med forældrene, har eleven særligt svært ved at samle sig igen og koncentrere sig om skolearbejdet. Vi aftaler derfor at invitere elevens forældre med til en samtale. Ved samtalen informeres forældrene om hvordan ADHD kommer til udtryk hos eleven, hvordan forældrene kan støtte eleven i hjemmet, samt hvad der rimeligvis kan stilles af krav til eleven trods symptomerne. Herunder hvordan eleven og forældrene kan arbejde sammen om opgaver i hjemmet, med bedst mulig succesrate. Ved den opfølgende samtale oplever eleven ikke at måden at arbejde sammen på i hjemmet har ændret sig nævneværdigt, men han oplever færre konflikter med forældrene. Han oplever at det går bedre i skolen, han har opnået gode faglige resultater og har mod på at fortsætte på uddannelsen. 10

11 3. Statistik og bemærkninger hertil Årselevtallet var i skoleåret 2016/17: 5652 Antallet af henvisninger til UPCN var 385 Henvisninger fordelt på skoler i de seneste 6 år Henvisninger de sidste 6 år EUC NVS Gymnasier SOSU-skolerne VUC Produktionssko lerne 2011/ / / / / / I alt Den procentvise fordeling af henvisningerne i de seneste 6 år kan her ses fordelt på skoleform. EUC NVS Gymnasier SOSU-skolerne VUC Produktionsskolerne I alt 2011/12 28% 46% 11% 5% 11% 100% 2012/13 28% 48% 8% 3% 12% 100% 2013/14 27% 52% 5% 5% 12% 100% 2014/15 27% 47% 6% 7% 12% 100% 2015/16 24% 42% 6% 8% 19% 100% 2016/17 25% 55% 2% 5% 12% 100% 11

12 Ud af de 385 henviste elever til UPCN har 56 valgt ikke at tage imod tilbuddet. Frafaldet af tilbuddet kan bl.a. skyldes at den unge er stoppet på uddannelsen, inden samtalerne er begyndt, alligevel ikke har behov for samtaler eller er tilknyttet anden behandling. Ud af henvisningsantallet har 88,9 % haft samtaler med UPCN-psykologer. Antal henvisninger fordelt på uddannelsessteder i skoleåret /17 Henvisning uden Henvisninger med Henvisninger i samtale samtale alt Allikelund EUD/ EUC Kalundborg Allikelund Gymnasium HHX og HTX EUC Holbæk Høng Gymnasium og HF Kalundborg Gymnasium og HF KPS - Kalundborgegnens produktionsskole NVPRO - Svinninge produktionsskole Odsherred Gymnasium PH - Tølløse produktionsskole Slotshaven Gymnasium SOSU Holbæk Stenhus Gymnasium og HF VUC Holbæk VUC Kalundborg I alt Fordelingen af køn i forhold til henvisningsmængden er 73% kvinder og 27 % mænd. Det er en stigning af kvinder på 7 procentpoint og fald af mænd på 7 procentpoint i forhold til skoleåret Henvisninger fordelt på køn i skoleåret Køn Henvisning, Procent Ikke Procent Samtaler Procent I alt Procent ingen samtale angivet Kvinde 34 9% 4 1% % % Mand 17 4% 1 0% 87 23% % I alt 51 13% 5 1% % % 12

13 I forhold til den samlede henvisningsgruppe er andelen af mænd i skoleåret 16/17 faldet. Her ses kønsfordelingen i henvisninger i de sidste 5 år: Henvisninger fordelt på køn i de seneste 5 år 2011/ / / / / /17 Antal Kvinde Mand I alt Procent Kvinde 72% 73% 69% 63% 66% 73% Mand 28% 27% 31% 37% 34% 27% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Samtaler Antal unge der har haft samtaler med psykologerne kan her ses fordelt på skoleform. UPCN har haft 1398 samtaler fordelt på 329 elever. Gennemsnitligt giver det 4,25 samtaler pr. elev, som holder sig under de 5 samtaler pr. elev, som er aftalt som grundlæggende skæringsantal i UPCN. Det totale gennemsnit af samtaler er steget fra 4,11 i 15/16 til 4,25 i 16/17. Skoleåret 16/17 Antal elever Antal samtaler Samtaler pr. elev EUC NVS ,32 Gymnasier ,90 SOSU-skolerne ,00 VUC ,50 Produktionsskolerne ,48 I alt ,25 Fordelingen af køn i forhold til gruppen af unge som har haft samtaler, viser procentfordelingen 74 % kvinder og 26% mænd. I alt Procent Kvinde % Mand 87 26% I alt % Gennemsnittet af antal samtaler ligger fortsat rimelig stabilt med en lille stigning ift. 15/16, men lavere end perioden fra 2011 til / / / / / /17 Gennemsnitlig antal samtaler 4,32 4,48 4,41 4,37 4,11 4,19 13

14 Case S er en 19-årig pige, der henvises til UPCN, fordi hun har for meget fravær. Gennem de første par samtaler tegner der sig et billede af, at S problemstillinger er todelte: Dels har S svært ved at strukturere sin tid ift. lektier og afleveringer og oplever faglig usikkerhed, og dels har S store relationelle udfordringer med sin familie. I samarbejde med studievejlederen tilrettelægges S forløb således, at hun får udarbejdet et ugentligt skema af studievejlederen, hvor der er tid afsat til lektier og afleveringer, samt at studievejlederen (som også er dansklærer) vil være faglig mentor for S. Sideløbende arbejder S med sine relationelle udfordringer med UPCN-psykologen. S fravær falder løbende og hun gennemfører sin uddannelse. Antallet af samtaler i 16/17 ligger på 1398 samtaler, hvilket er lavere end sidste skoleår 15/16. Dette skyldes en nedgang i psykologressourcer grundet udløb af projekter EUC NVS Gymnasier Antal samtaler SOSOskolerne VUC Produktionss kolerne 2011/ / / / / / I alt Gennemsnitlig ventetid Den gennemsnitlige ventetid er faldet i skoleåret 16/17 til 9,57 dage. Det niveau er lavere end sidste år, hvor den gennemsnitlige ventetid lå på 9,86 dage. Gennemsnittet ligger stadig under målsætningen om max 14 dages ventetid. 14

15 Gennemsnitlig ventetid 2011/ / / / / /17 EUC NVS 9,62 6,03 6,01 11,72 11,51 8,67 Gymnasier 7,47 6,68 6,11 12,55 8,98 12,13 SOSU-skolerne 8,42 5,51 7,61 9,79 11,68 8,89 VUC 10,66 6,07 7,78 12,83 12,98 10,05 Produktionsskolerne 8,96 8,84 5,56 11,95 7,91 8,13 UPCN har en målsætning om, at der max må gå 14 dage fra den unge skrives på ventelisten, til psykologerne har tilbudt en samtaletid. I skoleåret 16/17 havde 77 % af eleverne en ventetid på under 14 dage og 23 % af eleverne havde en ventetid på over 14 dage. Antallet og procenten er regnet ud fra det samlede antal henvisninger. Antal henviste elever Procent 14 dage eller mindre % Mere end 14 dage 87 23% I alt % Aktivitet I forhold til de frafaldstruede elever, som har haft samtaler med psykologerne, er det væsentligt at se elevernes aktuelle status. Hele 88% af elevener har gennemført eller er forsat i gang med deres ungdomsuddannelse eller produktionsskoleforløb. Der er her tale om en stor stigning fra 77,9% i 15/16 og 75,7% i 14/15. 88% af eleverne i fortsat eller gennemført uddannelse tegner et billede af, at UPCN er et effektivt tilbud, der i høj grad sikrer trivsel og fastholdelse. For de 12%, der har afbrudt deres uddannelse, skal det også medtages, at UPCN i visse tilfælde først får kontakt til eleven, når denne allerede er på vej ud af døren. Dette taler for tidlig opsporing og indsats, så eleverne kan hjælpes, inden det er for sent. Der er indsamlet data på ca. 83% af de elever, der har fået samtaler. Selvom dette ikke er hele gruppen, vurderes tallene at være repræsentative med forbehold for en lille skævvridning, hvis de resterende 17% alle har afbrudt deres uddannelse, hvilket synes usandsynligt. Aktivitet Total Procent Afsluttet uddannelse 59 22% I gang med uddannelse % Afbrudt uddannelse 33 12% I alt % Case En pige henvises til psykolog grundet forskellige problemstillinger, som også tidligere har gjort at hun 15 har modtaget behandling flere forskellige steder, dog uden den ønskede effekt. Pigen går på en produktionsskole og står over for at skal prøve at komme i praktik. Der er traumer fra tidligere, alkohol

16 Problemfelter Psykologerne opdeler de unges problemer i forskellige problemfelter. Unge der har mere end et problemfelt er kun registreret en gang på det mest fremtrædende problem. Herunder ses inddelingen i antal og efterfølgende i procent af problemfelter i forhold uddannelsesinstitutionerne. Samlet set har psykologerne flest samtaler med unge med psykiatrinære problemer (37%) og forældre/familieproblematikker (19%). I forhold til 15/16 er der sket en stigning på ca. 5 procentpoint for psykiatrinære problemer og et fald på ca. 3 procentpoint for forældre/familieproblematikker, som også var de to dominerende problemstillinger dette år. Problemfelter i procent af hovedtal EUC NVS Gymnasie SOSUskolernskolerne VUC Produktions- I alt r Faglige vanskeligheder Familiære problemer Forældre/familieproblem atikker Identitetsproblemer Misbrug Psykiatrinære problematikker Skolerelaterede problematikker Sociale problemer Sorg, krise og traumer Tomme I alt EUC NVS Gymnasie SOSUskolernskolerne VUC Produktions- I alt r Faglige vanskeligheder 3% 1% 0% 0% 3% 1% Familiære problemer 0% 3% 0% 0% 3% 2% Forældre/familieproblem atikker 30% 19% 13% 6% 8% 19% Identitetsproblemer 9% 12% 0% 6% 5% 10% Misbrug 0% 2% 0% 0% 5% 1% Psykiatrinære problematikker 30% 33% 25% 83% 55% 37% Skolerelaterede problematikker 5% 5% 0% 0% 0% 4% Sociale problemer 8% 8% 25% 6% 3% 7% Sorg, krise og traumer 14% 16% 13% 0% 18% 15% Tomme 1% 1% 25% 0% 3% 2% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Det er vigtigt at holde sig for øje, at der kun er anført den mest fremtrædende problemstilling. For mange af de unge gør det sig gældende, at der er flere komplekse problemstillinger, som gensidigt påvirker hinanden. 16

17 Det kan derfor være svært at vurdere hvilken problemstilling, der er mest fremtrædende eller hvilken der må vurderes som værende primær. Dette gør sig især gældende ved en kategori som misbrug, idet der for en vis procentdel af de unge er et misbrug, men at dette ikke er vurderet som værende det mest fremtrædende. På samme måde vil mange af de andre problemstillinger påvirke den unges sociale relationer, men at disse sociale problemer måske kommer til udtryk som sorg, krise og traumer eller psykiatrinære problemer 17

18

19 Case M henvises til psykolog pga. en angst, som fylder så meget, at studievejlederen er bekymret for om M vil falde fra uddannelsen. Ms angst kommer til udtryk som en specifik edderkoppefobi og en mere generel katastrofetænkning og utryghed. M har en baggrund med utrygge relationer, og er også på vagt overfor psykologen. Psykologen bruger nogle samtaler på at få etableret en tillidsfuld relation, og efter ca. 5 samtaler fortæller M at hun i samtalerummet oplever en ro, hun ikke har prøvet før. M opdager i samme samtale, at hun ikke har nogle nævneværdige bekymringer længere. M har stadigvæk sin edderkoppefobi, og M og psykologen bruger nogle gange på, at M øver at eksponere sig for sin angst. Her erfarer M, at hun kan håndtere sin angst, når hun holder en edderkop. M fortæller efterfølgende, at hun har opdaget, at hun har kunne bruge erfaringen til at klare en lang række andre ting i livet, som hun ellers har haft svært ved, bl.a. matematik.

20 Yderligere foranstaltninger Antallet af viderehenvisninger er faldet markant fra 175 i 15/16 til 93 i 16/17. Dette fald skyldes ikke, at eleverne ikke har brug for yderligere foranstaltninger, men er et udtryk for, at der har været færre henvisninger i 16/17. Til sammenligning i procent ses det, at der blev foretaget viderehenvisning i ca. 35% af forløbene i 15/16 mod 28% i 16/17. Statistikken viser, at 67 af de 95 foranstaltninger er til studievejlederen, hvilket netop indikerer, at der er kommet et tættere samarbejde mellem studievejledere og psykologer. En del af de unge bliver visiteret videre til andre instanser eller der bliver iværksat yderligere foranstaltninger samtidig med psykologsamtalerne. Nedenunder ses hvor de unge bliver visiteret til, og hvor mange der bliver viderehenvist. Der har for hver ung kun været registreret én viderevisitering, men i flere tilfælde har der været tale om flere henvisninger. Antal Børne- og ungeforvaltningen 1 Distriktspsykiatrien 1 Egen læge 3 Gruppeforløb 2 Henvist til B&U psyk. Holbæk via TOP. 1 Henvist til B&U psyk.holbæk via TOP. 1 Hospitalspsykiatrien 7 Psykolog (eksternt) 4 Samtaleforløb (internt) 1 Socialforvaltningen 2 Sofiehuset 1 Studievejleder 67 Studievejleder og TUBA 1 Støttekontaktperson 1 I alt 93 Der viser sig som sagt et fald i viderehenvisninger ift. tidligere, hvilket i høj grad skyldes færre henvisninger end tidligere, hvorfor den procentuelle nedgang ikke er markant. Skoleår Antal 2016/ / / / / /

21 5. Overblik over de forskellige problemfelter Der kan være mange tegn på, at en elev har det dårligt og kunne have gavn af en henvisning til UPCN eller andre regi er ud over vejledningen på skolen. Nogle unge oplever presset i forbindelse med studierne generelt, eksaminerne i særdeleshed, kravene fra den unges sociale relationer og samfundets krav i det hele taget som både stort og uoverstigeligt. For disse unge kan det meget nemt føre til en oplevelse af ikke at kunne leve op til alle de mange krav, ikke at være god nok og ikke at være noget værd. Derudover kan der være oplevelser eller hændelser i den unges liv, der med ungdomslivets stigende krav bliver tiltagende problematiske for vedkommende at håndtere. Det kan fx være vanskelige familieforhold præget af alkoholmisbrug, skilsmisse eller andre psykosociale belastninger, kritiske oplevelser som fx mobning, overgreb af seksuel eller voldelig karakter, livstruende sygdom, ulykker og dødsfald. Det kan også dreje sig om lavt selvværd, angst- eller depressive symptomer, spiseforstyrrelser, misbrugsproblemer, selvmordstanker eller andre mere alvorlige psykiatriske problemstillinger. Desværre er det ikke alle elever, der selv er i stand til at bede om hjælp hos enten forældre, lærer, vejleder eller UPCN. I stedet begynder de måske at føle sig ensomme eller trække sig, være fysisk fraværende fra undervisningen eller får problemer med at koncentrere sig, følge med og deltage i undervisning og aflevere opgaver. Nogle får også fysiske symptomer i form af fx hovedpine, mavesmerter og søvnforstyrrelse og/eller psykiske symptomer i form af tristhed, ængstelse og vanskeligheder med at få hold på tanker eller adfærd. Det kan være tilfældet både for de vanskelige unge, der er åbenlyst forstyrrende for eller fraværende fra undervisningen, men også for de stille unge, som ikke siger noget, men blot langsomt falder ud af undervisningen. Eksempler på reaktioner/udtryksformer hos de unge, som man bør være opmærksom på er fx: Fysiske symptomer som hovedpine, mavesmerter m.m. Nervøsitet Tristhed Manglende overblik Mentalt fravær Begyndende isolation Fravær fra skolen (både skriftligt og fysisk) Kammeraters bekymring Hvis eleven selv henvender sig til en lærer eller vejleder pga. manglende trivsel kan en henvendelse til UPCN-psykologerne være relevant at overveje, men bør aldrig ske pr. automatik. Den voksne, som den unge selv vælger at henvende sig til, vil nemlig ofte have gode muligheder for at hjælpe den unge blot i kraft af deres relation og automatiseret viderehenvisning kan derfor meget let opleves som svigt. De mange forskellige problemstillinger eleverne kommer med kan opdeles i en række adskilte problemfelter, som UPCN har registreret siden opstarten i Alt sammen for kontinuerligt at 21

22 kunne indsamle et statistisk materiale, der i årene fremover vil kunne dokumentere, hvilke problemstillinger vi møder hos de unge samt evt. udviklinger heri. Case L er en 17-årig pige, der henvises til UPCN, fordi hun pludseligt har mistet sin mor. Gennem samtalerne viser det sig, at der bag sorgen over morens død gemmer sig en stor frygt for fortsat at bo hjemme, fordi faren er meget aggressiv og har haft et hashmisbrug så langt tilbage, L kan huske. L frygter især for sin lillebrors trivsel og udvikling, fordi faren ikke er i stand til at varetage forældreopgaven, hvorfor L bliver den, der sørger for at lillebroren kommer i bad, får børstet tænder, får madpakke med osv. På baggrund af dette sender UPCN en underretning til kommunen for at sikre Ls og lillebrorens trivsel gennem inddragelse af de sociale myndigheder. Børnene bliver umiddelbart efter tvangsfjernet og pigen fortsætter sin uddannelse i en anden landsdel. 22

23 Nedenfor forefindes et overblik over de forskellige problemkategorier. Problemkategorier 1. Faglige problemer 2. Forældre/familieproblematikker Socialt belastede familier Børn af alkoholikere Børn af psykisk syge forældre Skilsmisse 3. Psykiatrinære problemer Angst Depression/tristhed Kontaktproblemer Søvnforstyrrelser Tvangstanker/-handlinger Spiseforstyrrelser Selvskadende adfærd Selvmordstanker/-forsøg Personlighedsforstyrrelser Psykosenære symptomer 4. Sociale problemer 5. Sorg, krise og traumer Abort Dødsfald Livstruende sygdom Incest Seksuelle overgreb Voldtægt/-sforsøg Voldsepisoder Kærestesorger Trafikuheld 6. Skolerelaterede problemer Eksamensangst Fravær Mobning Stress Studiemæssige problemer Trivsel i skolen 7. Identitetsproblemer Ensomhed Selvværdsproblemer Usikkerhed om kønsidentitet Kulturelle vanskeligheder 8. Misbrugsproblemer (eleven) Misbrug af alkohol/narko/medicin Anden afhængighed (fx ludomani, PC) 23

24 6. Eksterne samarbejdspartnere Børne- og ungdomspsykiatrisk Klinik, Region Sjælland Samtaler med elever under 18 år kræver forældres samtykke. Et samtykke som skolerne sørger for inden henvisningen til UPCN. Elever under 18 år med alvorlige angstlidelser, depressioner, selvmordstanker og -adfærd, alvorlige spiseforstyrrelser, psykosenære symptomer, obsessive compulsive forstyrrelser (tvangstanker, tvangshandlinger) eller andre psykiatriske lidelser, henvises via egen læge til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Region Sjælland. I forbindelse med lægens henvisning udreder og beskriver UPCN-psykologerne den unges symptomer og vanskeligheder således at henvisningsforløbet forkortes mest muligt så den unges sygefravær reduceres til et minimum. Henvisningen drøftes med forældre og den unge, som begge skal acceptere at henvisningen sendes til den privatpraktiserende læge. Årsagen til, at det er UPCN-psykologerne, der foretager udredning og beskrivelse af den unges symptomer og vanskeligheder, er, at forudsætningen for at kunne det, kræver et indgående kendskab til psykiske lidelser opstået i børne- og ungdomsårene og til den enkelte unge, hvilket ikke altid er muligt for den praktiserende læge at opnå. UPCN-psykologerne har ofte haft flere samtaler af min. varighed med den unge, har talt med den unges forældre, lærere og andre relevante, der kan supplere og kvalificere den unges vanskeligheder med at gennemføre en ungdomsuddannelse. I beskrivelserne understreges tillige vigtigheden af at behandlingen foregår SAMTIDIG med at den unge fortsætter sin uddannelse (recovery) og at ventetiden på både diagnosticering og behandling reduceres til et absolut minimum, således at den unge har mulighed for at blive i sin ungdomsuddannelse sideløbende med behandling i psykiatrien. Enkelte unge kan dog være så syge (selvmordstruede) at indlæggelse er den bedste løsning, hvorfor den unge må afbryde sin uddannelse. Egen læge I mange tilfælde kan det være relevant at etablere kontakt til elevens egen læge. Særligt, når elevens problemstilling drejer sig om fx depression, psykoser eller spiseforstyrrelser, er det dog vigtigt at få etableret et egentlig samarbejde med egen læge mhp. udredning af somatiske symptomer samt viderehenvisning til behandling i offentlig regi, da Sundhedsstyrelsen anbefaler at unge med evt. behov for medicinsk behandling mod angst og/eller depression skal behandles af en psykiater. I hvert enkelt tilfælde må det vurderes om samarbejdet skal etableres ved, at eleven selv tager kontakt egen læge, ved at psykologen og eleven sammen kontakter elevens læge eller for elever under 18 år ved, at forældre inddrages og anbefales kontakt til egen læge. Egen læge spiller en vigtig rolle for alle elever, der i forbindelse med forskellige psykologiske problemstillinger har behov for henvisning til fx privat praktiserende psykolog med tilskud fra sygesikringen eller ambulant psykiatrisk behandling, idet henvisningsretten ligger hos de privatpraktiserende læger. I denne forbindelse er det særligt vigtigt at notere sig, at det kun er elever over 18 år, der har mulighed for at få henvisning til privat praktiserende psykolog med tilskud fra sygesikringen pga. let til moderat depression og forskellige angsttilstande. 24

25 I forbindelse med deltagelse i kommunalt arrangerede Dialogmøder med privatpraktiserende læger har disse givet udtryk for ønske om at blive orienteret om elevernes henvisning til UPCN samt en beskrivelse af problemfelter ved afslutning af samtaleforløb (en slags epikrise), som ved modtagelse kan integreres i elevens journal således at egen læge evt. kan følge op på problemstillingen. Denne praksis er ikke indført, men bør overvejes. Psykiatrien, Region Sjælland Tilsvarende henvises elever over 18 år med ovennævnte problematikker til en række forskellige tilbud i Psykiatrien, Region Sjælland. Henvisninger af denne art sker, med mindre der er tale om en helt akut situation, oftest i samarbejde med forældre og/eller egen læge. Socialforvaltning I takt med at flere unge vejledes ind i uddannelsessystemet har der været en mærkbar stigning i antallet af elever med svære sociale problemstillinger. Det kan f.eks. dreje sig om alkohol og vold i familien, unge der er smidt ud hjemmefra, eller unge, der har et meget spinkelt netværk. I disse tilfælde kan det være relevant at etablere et samarbejde med socialforvaltningerne i kommunerne, og særligt i tilfælde, hvor det drejer sig om problemer i familier med børn og unge under 18 år, kan etablering af et samarbejde være nødvendigt. I flere kommuner findes der ungdomsrådgivninger, familierådgivninger og misbrugscentre, hvor man kan få hjælp. Det er dog meget forskelligt fra kommune til kommune, hvorledes de unges vanskeligheder prioriteres. For et overblik over hvilke aktuelle tilbud der findes i de tre kommuner henvises der til Ungekompasset.dk Privatpraktiserende psykologer Efter en konkret vurdering hos egen læge er det muligt for elever at få sygesikringstilskud til behandling hos en privatpraktiserende psykolog, hvis de, inden for det sidste år, har været ramt af fx traumer, dødsfald, voldtægt, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, ulykker, overfald eller selvmordsforsøg. Derudover vil elever over 18 år også efter en konkret vurdering hos egen læge kunne få sygesikringstilskud til behandling hos en privatpraktiserende psykolog, hvis de lider af depression eller alvorlige angsttilstande. Henvisning til privatpraktiserende psykolog med tilskud fra sygesikringen kan kun ske gennem egen læge, men i nogle tilfælde vil UPCN-psykologen alligevel foretage en visiterende samtale med pågældende elev og om nødvendigt at formidle kontakten til egen læge. Det er imidlertid ganske få elever, der har mulighed for at benytte dette tilbud, da der er en egenbetaling. Unge på SU har ofte svært ved at finansiere dette. Enkelte forældre har mulighed for at yde tilskud til den unges behandling, men det er lagt fra alle forældre der har det. De unge, der har brug for psykologbehandling, kommer ofte fra hjem, hvor enten far eller mor kæmper med psykiske vanskeligheder, er uden arbejde eller er eneforsørgere. Andre relevante samarbejdspartnere I visse tilfælde kan det som supplerende støtte eller netværksfremmende foranstaltning være hensigtsmæssigt at opfordre en elev til at tage kontakt med andre relevante tilbud i offentlig, semioffentlig eller privat regi, som fx: 25

26 o Børn, Unge og sorg, Kejsergade 2 i København K - yder telefonrådgivning, o TOP tidlig opsporing af psykose o Kræftens Bekæmpelse o Patientorganisationer, fx SIND o CSM-Øst, Frivillig- og Behandlersektion o TUBA Terapi til unge, der er børn af alkoholikere telefonrådgivning samt gruppebehandling o Div. selvhjælpsgrupper o Livslinjen o Psykinfo o Headspace - Tilbud til børn og unge mellem 12 og 25 år o LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) 26

27 7. UPCNs fremtid Det er svært at spå især om fremtiden. Og der rører sig mange ting i disse år på området for ungdomsuddannelser. Dels politiske tiltag om at få flere unge i uddannelse, men også øgede krav til karaktererne, for at komme ind på de forskellige ungdomsuddannelser. Endvidere bliver de forskellige ungdomsuddannelser også løbende forandret. For slet ikke at tale om rapporten bedre veje til en ungdomsuddannelse som kom med nye forslag til, hvordan man bedst får hjulpet de unge. På længere sigt implementeres den Forberedende Grunduddannelse i 2019, som samler de eksisterende forberedende tilbud til unge under 25 år. Dette kommer også til at påvirke UPCN, idet bl.a. både produktionsskolerne og VUCs AVU-tilbud skal indgå i dette. Derfor er det store spørgsmål om UPCN s fremtid: Hvordan organiseres UPCN, således at man bedst tilgodeser skolernes ønske om en kort ventetid, samtidig med at der er tilstrækkelig fleksibilitet til at hjælpe den enkelte elev med dennes unikke problemer uden at blive et paralleltilbud? Samtidig med at UPCN indgår i tæt og relevant koordination med andre støttende tjenester omkring de unge på ungdomsuddannelserne. En af de muligheder der foreligger, er at søge en optimal udnyttelse af psykologkapaciteten over hele året, ved at søge ekstra opgaver, hvor arbejdsopgaverne ligger uden for højsæsonen for henvisninger, for således at øge finansieringen. Ser man nemlig på antallet af henvisninger fordelt på måneder, så er det meget stabilt fra år til år. Fra midten af september og frem til nytår, er der klart flest henvisninger. Og det ville i denne periode, være ønskeligt om man kunne trække på ekstra ressourcer for at holde ventetiderne nede. På den anden side, er der en uudnyttet kapacitet både før og efter sommerferien, og hvis man i denne periode kunne afvikle andre ydelser, ville det give en finansieringsmulighed for at øge kapacitet i UPCN i hele perioden. Noget som ville komme alle i ejerkredsen til gavn. Hvis man samtidig kombinerer dette med en stadig nysgerrighed og vilje til at udvikle den bedst mulige psykologordning, er der gode muligheder for, at UPCN bliver det fyrtårn inden for støtte til psykisk sårbare elever, som andre kan pejle efter. 27

28 Bilag Bilag A Historisk overblik over UPCN Inspireret af erfaringerne fra Holbæk Kommune, hvor HR i en periode havde tilbudt unge i Holbæk psykologbistand i forbindelse med gennemførelse af en ungdomsuddannelse, blev der i 2007 søgt og givet støtte fra Socialstyrelsens SATS-puljemidler til gennemførelse af et projekt med det formål at tilbyde støtte til eleverne på ungdomsuddannelserne. Holbæk Kalundborg og Odsherred Kommune indgik i projektet. Projekt havde 6 hovedformål: 1. Udrykningstjeneste psykologisk udredning for unge, der rammes af en social begivenhed, der akut truer fastholdelse i ungdomsuddannelse 2. Forebyggelse psykologiske behandlingsforløb individuelt så vel som i gruppe for unge, der generelt mistrives pga. psykologiske og eksistentielle problemer 3. Opkvalificering supervision og kompetenceudvikling af kontaktlærere og vejledere, så frafaldstruede unge identificeres hurtigere end det sker i dag (før 2007) 4. Den unge i centrum at identificere snitflader og gråzone-områder mhp. at udvikle sagsoverleveringspraksis imellem uddannelsesinstitutionerne horisontalt og vertikalt, øvrige tilbud og støttesystemer herunder det offentlige psykologiske behandlingssystem 5. Dele viden dokumentere årsager, indsats og effekt ift. at få frafaldstruede unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse 6. Den fælles interesse gennem udstrakt netværksdannelse og partnerskab, at skabe regional sammenhængskraft og lokalt engagement i mellem alle interessenter Det første projekts formål var, gennem skabelse af et psykologisk center (UPCN) og et deraf tæt og forpligtende samarbejde mellem UU-Nordvestsjælland, ungdomsuddannelserne, De Lokale Beskæftigelses Råd og Jobcentrene, at give unge, der af personlige og/eller psykisk betonede årsager var i risiko for at frafalde deres ungdomsuddannelse, den psykologiske og praktiske støtte og vejledning, der vurderedes nødvendig, for at de blev fastholdt i og gennemførte en ungdomsuddannelse. Efter endt evaluering besluttede de tre kommuner og 11 uddannelsesinstitutioner med virkning fra d. 1. januar 2012 at permanentgøre psykologordningen. UPCN blev således et permanent psykologtilbud til frafaldstruede unge mellem 15 og 25 år, der er i gang med en ungdomsuddannelse i enten Holbæk, Kalundborg eller Odsherred Kommune. Ordningen finansieres af ungdomsuddannelserne og kommunerne i fællesskab med henholdsvis 40 % og 60 %. 28

29 Projekt 2P I 2011 ansøgtes Socialstyrelsens SATS-pulje: Puljen til opsporing og screening af unge på erhvervsuddannelserne om midler til tidlig opsporing af unge, der var i fare for at falde fra deres ungdomsuddannelse på grund af personlige, sociale og eksistentielle problemer. Bevillingen blev givet d. 14. juli 2011 med start november 2011, men pga. lederskifte i UU-Nordvestsjælland blev projekt 2P først påbegyndt i august Projektet blev afsluttet d. 31. oktober Projekt 2P havde 8 hovedformål: 1. Udarbejdelse af et screeningsredskab til opsporing af elever i ungdomsuddannelserne i Nordvestsjælland, som er frafaldstruede. Screeningsredskabet skal anvendes af studievejleder og undervisere 2. Undervise og supervisere studievejledere og undervisere i brugen af screeningsredskabet 3. Tilrettelægge og gennemføre temadage mhp. at opkvalificere studievejledere og undervisere i kontakten med frafaldstruede elever 4. I samarbejde med UPCN-psykologerne at tilbyde samtaleforløb med det formål at forebygge frafald fra ungdomsuddannelsen 5. Særlig fokus på mandlige elever 6. Åben rådgivning 7. Hotline (telefonisk og per mail) 8. Udvikle og afprøve henvisningsprocedurer til unge, der vurderes at have brug for behandling andet steds. I forbindelse med dette gennemføres visitations-og udredningsforløb Evaluering af projekt 2P Screeningsredskab Der er udviklet en opmærksomhedsguide til brug for lærere og vejledere. Den kan anvendes i forbindelse med gennemførelse af bekymringssamtaler med elever der er frafaldstruede mhp at afdække om der er behov for støtte og vejledning og i givet fald hvilken form. Opmærksomhedsguiden er udviklet i samarbejde med lærere, vejledere og repræsentanter fra Ung&Rus. På baggrund af dette samarbejde har opmærksomhedsguiden sit akutelle indhold. Undervisning og supervision Alle projektskoler er blevet tilbudt og har modtaget undervisning i anvendelse af screeningsredskabet (Opmærksomhedsguiden). Ligesom alle projektskoler har fået tilbudt formaliseret supervisionsforløb i gennemførelse af bekymringssamtaler, men behovet har ikke været til stede. Der har i stedet været behov for og givet ad hoc. konsultation i forhold til henvisning af elever til UPCN eller til andre og mere relevante behandlingstilbud. 29

30 Alle projektskolers vejledere er blevet tilbudt faste møder. I skoleåret har psykologerne haft regelmæssig kontakt med alle 11 skoler og langt de fleste vejledere. Flere skoler har også haft ad hoc konsultation enten individuelt eller i mindre grupper omkring helt særlige problemstillinger. Temadage Alle lærere, værkstedsledere og vejledere blev inviteret til deltagelse i UPCNs temadage mhp at optimere deres viden om unge og de udfordringer de kan have. Den 5. november 2014 var Pil Berner Strandgaard, Cevea og Niels Ulrik Sørensen, CeFU inviteret til at tale om Unge i landdistrikter og yderområder unges tanker om at gennemføre en ungdomsuddannelse. På mødet deltog 15 undervisere/vejledere fra 4 ungdomsuddannelser. Den 16. januar 2015 var medarbejder fra TUBA inviteret til at tale om konsekvenser af at vokse op i en alkoholfamilie. Mødet blev desværre udskudt pga. medarbejderens sygdom. Den 3. februar 2015 var Annette Hagenbo, psykolog inviteret til at tale om Læringsrum for unge med psykiske udfordringer. På mødet deltog 18 undervisere/vejledere fra 7 ungdomsuddannelser. Den 26. marts 2015 var Gitte Engelhardt, psykolog inviteret til at tale om Kærestevold, men også om Holbæk Sygehus nye tilbud til unge der har oplevet seksuelle krænkelser og/eller voldtægt. Mødet blev desværre aflyst pga. oplægsholderens sygdom. Den 23. april 2015 var Jenny Jensen, sygeplejerske fra Center for Spiseforstyrrelse Mie Bonde, børne- og ungdomspsykiater, Mica Salis inviteret til at tale om unge der rammes af psykiske lidelse og særligt om hvordan disse på trods af dette kan fastholdes og integreres i undervisningen. På mødet deltog 11 undervisere/vejledere fra 6 skoler. Jenny Jensen var desværre forhindret pga. sygdom. D. 22. september 2015 blev der samlet op på de to aflyste temaer: Spiseforstyrrelser og udfordringer med at vokse op i en alkoholfamilie. Samtaleforløb Målet med 2P var at øge antallet af unge der gennemførte en ungdomsuddannelse gennem psykologsamtaler. Gennem øget synlighed af psykologordningen (ved hjælp af poster, postkort, tilstedeværelse i frokostpauser, præsentation af ordningen i forbindelse med forældremøder og velkomst af nye elever) og øget fokus på de mandlige elever/deltagere (ved hjælp af dialog i klasserne). Antallet af unge der søgte ordningen blev øget med ca. 125 elever per skoleår, hvilket var projektets mål. Særligt fokus på mandlige elever Målet med 2P var endvidere at øge antallet af unge mænd der gennemførte en ungdomsuddannelse gennem psykologsamtaler. Gennem øget synlighed ved at deltage i frokostordning og skolernes øvrige aktiviteter steg procentandelen af unge mænd der søgte psykologordningen fra 25 % til 37 % i løbet af projektperioden. Projektets målsætning var at øge procentandelen til 40 %. 30