ÅRSRAPPORT Psykologordningen ved Ungdomsuddannelserne i Nordvestsjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSRAPPORT 2014-15. Psykologordningen ved Ungdomsuddannelserne i Nordvestsjælland"

Transkript

1 ÅRSRAPPORT Psykologordningen ved Ungdomsuddannelserne i Nordvestsjælland September

2 Indhold Forord Historisk overblik over UPCN Beskrivelse af UPCN Psykologernes arbejdsopgaver Planlagte aktiviteter i skoleåret Styregruppen for UPCN Netværk for Psykologer ved Ungdomsuddannelserne Samarbejde med CBS Psykologernes uddannelse og erfaring Statistik og bemærkninger hertil Henvisninger fordelt på skoler i de sidste 5 år Antal henvisninger fordelt på uddannelsessteder i skoleåret Henvisninger fordelt på køn i skoleåret Henvisninger fordelt på køn i de sidste 5 år Samtaler Gennemsnitlig ventetid Aktivitet Yderligere foranstaltninger Overblik over de forskellige problemfelter Eksterne samarbejdspartnere Børne- og ungdomspsykiatrisk Klinik, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland Socialforvaltning Privatpraktiserende psykologer Andre relevante samarbejdspartnere UPCNs 2016-strategi : Status og fremtid Psykologordningens 2016-strategi: status og fremtid Bilag Bilag A - Regnskab Bilag B Procedure ved vold/trussel om vold Bilag C Procedure for gymnasiernes deltagelse i SUS (Sunde unge Sind) Bilag D - Henvisningsskema Bilag E - Oversigt over skoler og årselevtal

3 Forord Søgningen til Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland (UPCN) har i skoleåret været den samme som året før, dvs. ca. 600 elever. Antallet af årselever har i samme periode været Årselevtallet svarer imidlertid ikke til antallet af elever (unikke cpr.nr.) der har været indskrevet på en af Nordvestsjællands ungdomsuddannelser/ produktionsskoler. Det giver derfor ikke giver mening at angive i procent, hvor mange elever, der henvises til UPCN i forhold til antal årselever. Selvom ansøgerskaren ikke er øget det seneste skoleår er andelen af de henviste unge belastet af komplekse psykosociale problemstillinger øget fra 21 % i skoleåret 13/14 til 28 % i skoleåret 14/15. Stigningen i antal unge med komplekse psykosociale problemstillinger vurderes på baggrund af det øgede antal unge, der henvises til UPCN med psykiatrinære lidelser og deraf følgende behov for særlig støtte undervejs i deres ungdomsuddannelse tilsvarende øget. Sammen med regeringens 95 % -målsætning stiller det ungdomsuddannelserne og især produktionsskolerne over for en krævende faglig, men også psykosocial udfordring. Siden opstarten af UPCN i december 2007 har der været en stigning i antallet af henvisninger til UPCN. Det første år (2008) var henvisningsmængden på ca. 250, men allerede året efter var antallet næsten fordoblet og i årene herefter er det samlede antal henvisninger steget til omkring 600 pr. skoleår, hvilket i lange perioder har belastet UPCNs ressourcer maksimalt. I perioder har det været nødvendigt at gøre brug af ekstern psykolog med henblik på at sikre de unge en hurtig indsats. Psykologerne i UPCN bruger mange ressourcer på at viderehenvise elever, som er bedre hjulpet andet steds. Kontakt med de sårbare elever er krævende og fordrer skærpet professionel evne til at observere, vurdere, håndtere og prioritere de unges problemstillinger effektivt. Ligesom der bruges flere ressourcer end tidligere på samarbejde med forældre, lærere og de unges privatpraktiserende læger. I forbindelse med henvisning til behandling i offentlig regi udredes og beskrives de unge, så henvisningsprocessen bliver så hurtig som muligt til gavn for den unge, men også for den pågældende ungdomsuddannelse og kommune så frafald og belastning af jobcentrene minimeres. Den 31. oktober 2015 ophører SATS-puljeprojektet (2P). Det vil derfor være relevant at evaluere resultaterne af projektet, og drøfte om der er elementer fra projektet, der skal videreføres, og i givet fald med hvilken fremtidig finansiering. Tak for i år. Vi glæder os til samarbejdet i det nye skoleår! Med venlig hilsen Jørgen Dan Pedersen Leder af UU Nordvestsjælland og UPCN Pia Pipenbring Hedegaard Faglig koordinator for UPCN 3

4 1. Historisk overblik over UPCN Inspireret af erfaringerne fra Holbæk Kommune, hvor HR i en periode havde tilbudt unge i Holbæk psykologbistand i forbindelse med gennemførelse af en ungdomsuddannelse, blev der i 2007 søgt Socialstyrelsens SATS-puljemidler til at gennemføre et projekt til varetagelse af den psykologiske indsats og støtte til eleverne på ungdomsuddannelserne ikke blot i Holbæk Kommune, men også i Kalundborg Kommune og i Odsherred Kommune. Projektmidlerne blev bevilget og den psykolog, der allerede var involveret i en del opgaver i Holbæk kommune, blev tilbudt den første fuldtidsstilling UPCN, og det blev samtidig aftalt, at lederen af UU Nordvestsjælland også skulle varetage ledelsen af UPCN. Psykologen startede d. 1. december 2007 og blev meget hurtigt løbet over ende med mere end 100 henviste unge fra de tre kommuner. Ordningen blev derfor opnormeret med en psykolog på 18 timer/uge. Hun blev ansat i marts 2008, hvor der var 250 henviste unge og endnu en opnormering fandt sted i 2009, hvor der blev ansat en psykolog på 25 timer/uge. På daværende tidspunkt var antallet af henviste 400 elever. I 2010 blev der ansat endnu en psykolog på 24 timer/uge og en på 37 timer/uge. Samlet set svarede disse deltidsansættelser til næsten fire fuldtidsstillinger (dvs. 3,8 fuldtidsstilling). Med et stigende antal henviste elever voksede det administrative arbejde er der blev tilknyttet en sekretær til ordningen. Til støtte for udformningen og udviklingen af UPCN blev der nedsat en styregruppe bestående af tre kommunale repræsentanter og to skoleledere. Styregruppens opgave var og er at fungere som sparringspartner for UPCNs leder og dermed at bidrage til ordningens fortsatte udvikling i overensstemmelse med intentionerne. UPCNs primære formål var og er fortsat at hindre egnede elever i at droppe ud af deres ungdomsuddannelse. Det første projekt havde 6 hovedformål: 1. Udrykningstjeneste psykologisk udredning for unge, der rammes af en social begivenhed, der akut truer fastholdelse i ungdomsuddannelse 2. Forebyggelse psykologiske behandlingsforløb individuelt så vel som i gruppe for unge, der generelt mistrives pga. psykologiske og eksistentielle problemer 3. Opkvalificering supervision og kompetenceudvikling af kontaktlærere og vejledere, så frafaldstruede unge identificeres hurtigere end det sker i dag (før 2007) 4. Den unge i centrum at identificere snitflader og gråzone-områder m.h.p. at udvikle sagsoverleveringspraksis imellem uddannelsesinstitutionerne horisontalt og vertikalt, øvrige tilbud og støttesystemer herunder det offentlige psykologiske behandlingssystem 5. Dele viden dokumentere årsager, indsats og effekt ift. at få frafaldstruede unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse 6. Den fælles interesse gennem udstrakt netværksdannelse og partnerskab, at skabe regional sammenhængskraft og lokalt engagement i mellem alle interessenter Det første projektets formål var, gennem skabelse af et psykologisk center (UPCN) og et deraf tæt og forpligtende samarbejde mellem UU-Nordvestsjælland, ungdomsuddannelserne, De Lokale Beskæftigelses Råd og Jobcentrene, at give unge, der af personlige, psykisk betonede årsager var i 4

5 risiko for at frafalde deres ungdomsuddannelse, den psykologiske og praktiske støtte og vejledning, der vurderedes nødvendig, for at de blev fastholdt i og gennemførte den påbegyndte ungdomsuddannelse. Efter endt evaluering besluttede de tre kommuner og 11 uddannelsesinstitutioner med virkning fra d. 1. januar 2012 at permanentgøre psykologordningen og UPCN ændrede status fra projekt til et permanent tilbud til frafaldstruede unge mellem 15 og 25 år, der er i gang med en ungdomsuddannelse i enten Holbæk, Kalundborg eller Odsherred Kommune. Ordningen finansieres af ungdomsuddannelserne og kommunerne i fællesskab med henholdsvis 40 % og 60 %. I samarbejde med den tidligere leder for UU-Nordvestsjælland ansøgte psykologgruppen Socialstyrelsens SATS-pulje: Puljen til opsporing og screening af unge på erhvervsuddannelserne. Bevillingen blev givet d. 14. juli 2011 med start november Den nuværende leder tiltrådte sin stilling d. 1. december 2011 og indledte sit arbejde med bl.a. at tilpasse UPCN til det nye budget og de nye opgaver. Pga. lederskifte i UU-Nordvestsjælland og stillingsopslag/ansættelsesprocedure blev det nye SATS-puljeprojekt kaldet 2P først påbegyndt i august 2012, hvor projektets koordinator tiltrådte sin stilling. I september tiltrådte projektets anden psykolog og den samlede psykolognormering var således på 5,8 psykologstilling fordelt på 7 psykologer. Med projektmidler fra Socialstyrelsens pulje til opsporing og screening af unge på erhvervsuddannelserne fulgte en række opgaver: 1. Udarbejdelse af et screeningsredskab til opsporing af elever i ungdomsuddannelserne i Nordvestsjælland, som er frafaldstruede. Screeningsredskabet skal anvendes af studievejleder og undervisere 2. Undervise og supervisere studievejledere og undervisere i brugen af screeningsredskabet 3. Tilrettelægge og gennemføre temadage m.h.p. at opkvalificere studievejledere og undervisere i kontakten med frafaldstruede elever 4. I samarbejde med UPCN-psykologerne at tilbyde samtaleforløb med det formål at forebygge frafald fra ungdomsuddannelsen 5. Særlig fokus på mandlige elever 6. Åben rådgivning 7. Hotline (telefonisk og per mail) 8. Udvikle og afprøve henvisningsprocedurer til unge, der vurderes at have brug for behandling andet steds. I forbindelse med dette gennemføres visitations-og udredningsforløb Odsherred kommune indgik i 2013 en samarbejdsaftale med UPCN vedr. psykologsamtaler til elever i deres 10 kl. m.h.p. at understøtte gennemførelse af 10 kl. Der er gennemført 7 samtaleforløb i 14/15. I april 2015 overtog UPCN projektlederopgaven for projekt SUS i Nordvestsjælland et projekt om Sunde Unge Sind på produktions- og erhvervsskoler i Nordvestsjælland under puljen Fremme af unges mentale sundhed (Sundhedsstyrelsen) fra Holbæk Kommune. 5

6 Projektets overordnede mål er at få sundheden frem hos unge på erhvervs- og produktionsskoler, så flere unge oplever, at de trives og har det godt, samt har handlekompetencer til at mestre livet, uddannelse og sociale relationer. De øvrige overordnede mål er at fremme lighed i sundhed hos unge og ikke mindst kapacitetsopbygge skolerne i forhold til at de selv skal give eleverne de bedste forudsætninger for sundhed og trivsel, med henblik på at reducere frafald grundet mentale og/eller sociale problematikker (fx mistrivsel, angst, depression). Disse overordnede mål søges nået gennem implementering af projektets 7 elementer: 1. undervisning af unge i mistrivsel, angst og depression 2. opsporing (gennem undervisningen) af unge der mistrives, lider af angst og/eller depression 3. opkvalificering af uddannelsesinstitutternes ansatte (udvalgte nøglepersoner) til at undervise i mistrivsel, angst og depression (undervisningsmaterialet er udarbejdet af Psykiatrifonden). Alle nøglepersoner tilbydes i projektperioden jævnlige møder (sparring) med koordinatorer samt deltagelse i 4 netværksmøder arrangeret af projektledelsen 4. afdækning af uddannelsesinstitutionernes ønsker og behov i forhold til at kunne påtage sig ovennævnte opgave 5. udarbejdelse af beredskabsplan hver skole udarbejder sin egen. Beredskabsplanen anvendes af lærerne (nøglepersonerne) til at handle (viderehenvise til relevant anden) i forhold til elever der mistrivsel, lider af angst og/eller depression 6. kortlægning af kommunernes tilbud til unge, der mistrives, lider af angst og/eller depression, således at lærerne hurtigt kan henvise unge til kommunale tilbud 7. oprettelse af online forum til dialog blandt lærere og udveksling af erfaringer blandt de unge, der modtager undervisningen UPCN tilbyder endvidere gruppebehandling til unge, der, via undervisningen, viser sig at have lettere, men alligevel behandlingskrævende angst- og/eller depressionslidelse. Den unges psykiske tilstand skal være generende i en grad der vanskeliggør den unges gennemførelse af et forløb på en produktionsskole eller en ungdomsuddannelse og må ikke være så alvorlig, at indlæggelse er nødvendig. Ved behov for behandling andet sted tages kontakt til den unges læge (med accept fra den unge/dennes forældre) og viderehenvisningsprocessen påbegyndes/gennemføres. Ved årsskiftet 2014/15 indgik UPCN/2P en aftale med Centre for Economic and Business Research (CEBR) om at de skulle undersøge, hvorvidt de unge profiterede af psykologsamtalerne ikke blot i forbindelse med gennemførelsen af en ungdomsuddannelse, men også om erhvervelse af et uddannelsesbevis/en afgangseksamen førte til optagelse på en videregående (kort, mellemlang eller lang) uddannelse eller i job. Det var endvidere CEBRs opgave at gennemføre en cost-benefitundersøgelse, og dermed besvare spørgsmålet, om psykologordningen kan betale sig sammenlignet med ungdomsuddannelser og kommuner, hvor der ikke findes en tilsvarende ordning? Undersøgelsen blev gennemført anonymt og efter indhentet godkendelse fra datatilsynet, og med en forskeradgang til Danmarks Statistik og andre databaser med oplysninger af relevans for undersøgelsen. 6

7 Undersøgelsen er i skrivende stund endnu ikke helt afsluttet, men der er flere delresultater til rådighed. Desværre har det ikke været muligt at finde en valid kontrolgruppe til at sammenligne med. Derfor har undersøgelsen vanskeligt ved at drage meget tydelige konklusioner på, hvor stor en effekt de unge har af UPCN indsatsen. Analysen ser på de unge, der har været henvist til UPCN, men som ikke har ønsket at tage imod tilbuddet, og sammenligner dem med de unge der har valgt at tage imod tilbuddet. Dermed er der er nogenlunde valid kontrolgruppe. Her viser undersøgelsen at der for de 91 der har fravalgt samtaletilbuddet er væsentlige flere, der ikke lykkes med at gennemføre en ungdomsuddannelse, og væsentligt flere der modtager kontanthjælp. Der er altså en væsentlig effekt at spore. Undersøgelsen har også sammenlignet unge fra UPCN der har mistet en forældre inden for de seneste 3 år, med tilsvarende unge fra andre steder i landet. Her viser undersøgelsen også, at der er flere unge fra UPCN der fastholdes og gennemfører deres ungdomsuddannelse, end unge i kontrolgruppen. Dette endda selvom kontrolgruppen på andre parametre viser sig som udgangspunkt at være bedre stillet end de unge fra UPCN. Undersøgelsen peger altså på en effekt, men har svært ved at give en valid beregning af hvor stor effekten er, da det ikke har været muligt at finde en kontrolgruppe med tilsvarende forudgående udfordringer som de unge i UPCN samtaleforløbene. Af samme årsag er den anden del af undersøgelsen, en cost-benefit analyse af effekten, ikke gennemført, da grundlaget ikke var solidt nok. Rapporten fra undersøgelsen forventes færdig omkring den 18. september. I april 2015 blev der ansat en psykolog til varetagelse undervisningsopgaver på EUC i Kalundborg. Det samlede antal psykologtimer er aktuelt på 247 timer/uge svarer til 6,68 psykologstilling fordelt på 7 psykologer. 2. Beskrivelse af UPCN UPCN har eksisteret siden 2008 og er i dag et permanent tilbud til alle unge mellem 15 og 25 år, der er i gang med en ungdomsuddannelse/deltager i et forløb på en produktionsskole på en af de 11 ungdomsuddannelser/produktionsskoler der er i Nordvestsjælland. Der er indgået aftale med Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune og de 11 ungdomsuddannelser/produktionsskoler omkring finansiering af ordningen. Regnskab 2014 for ordningen kan ses i bilag A. Følgende 11 skoler (fordelt på 14 adresser) har andel i Psykologordningen: Stenhus Gymnasium & HF; EUC Holbæk, herunder Slotshavens Gymnasium og EUC Kalundborg; SOSU Sjælland (Holbæk); Produktionsskolen i Holbæk (PH); Nordvestsjællands Produktionsskole (NVPro); Kalundborg Gymnasium og HF; Nordvestsjællands HF og VUC beliggende i Holbæk og Kalundborg; Kalundborgegnens Produktionsskole (KPS) samt Høng Gymnasium og HF. 7

8 Tilsammen har de 11 skoler jf. tælledagen i august 2015 i alt ÅE. ÅE-tallet giver ikke er retvisende tal for hvor mange elever (unikke cpr.nr.) ud af en ungdomsårgang der potentielt kan blive henvist til UPCN. Så det er ikke muligt at fastslå hvor stor en andel af de elever der søger og optages på ungdomsuddannelserne/produktionsskolerne i Nordvestsjælland der henvises til UPCN. Psykologordningen hviler i dag på 3 notater. Det første notat blev udfærdiget i 2007 efter den organisatoriske forankring hos UU-Nordvestsjælland. I forbindelse med UPCNs permanentgørelse blev det andet notat udfærdiget. I forbindelse med Psykologordningens omorganisering i efteråret 2013 er disse imidlertid på styregruppens foranledning blevet revideret og fremskrevet. 1. Projekt Fastholdelse i ungdomsuddannelserne fra september Opsporing og screening af unge på erhvervsuddannelserne fra november Oplæg til ændringer i UPCN psykologindsatsen fra 11. november 2013 UPCN beskæftiger aktuelt fire psykologer 140 timer/uge svarende til 3,78 psykologstilling, projekt 2P (Puljen til opsporing og screening af unge på erhvervsuddannelserne) beskæftiger aktuelt og indtil 31. oktober 2015 to psykologer 72 timer/uge svarende til 2 fuldtidsstillinger og projekt SUS (Sunde Unge Sind) beskæftiger 1 psykolog 23 timer/uge mens undervisning på EUC Kalundborg beskæftiger 1 psykolog 18,5 time/uge, svarende til 1,1 psykologstilling. Det samlede antal psykologtimer/uge er 259,5 psykologtimer/uge svarende til 7 fuldtidsstillinger á 37 timer/uge. Timerne er fordelt på 7 psykologer samt en sekretær, der bruger gennemsnitlig 5-6 timer om ugen på det administrative arbejde vedr. elevhenvisninger, oprettelse af henviste elever i ACADRE, tilbagemelding til vejledere, osv. Psykologordningens opgaver er fortsat primært at hjælpe unge med begyndende psykiske problemer, og dermed i sidste ende mindske elevers frafald. Opgaven i forhold til de unge søges løst via korte problemfokuserede samtaleforløb, som enten har til formål at hjælpe den unge til selv at kunne håndtere sine problemer, hvilket er med til at forebygge, at begyndende eller lettere psykiske vanskeligheder udvikler sig til egentlige behandlingskrævende lidelser, som ville øge den unges frafaldsrisiko eller hjælpe unge med behandlingskrævende lidelser blive henvist til behandling i offentlig regi. I den forbindelse udredes og beskrives de unges symptomer og deraf følgende vanskeligheder med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette henvisningsarbejde foregår i samarbejde med den unge privatpraktiserende læge og evt. forældre (også selv om den unge er over 18 år). Psykologerne er tilgængelige på skolerne fra 1 til 4 dage om ugen alt efter antallet af elever på skolerne. På store skoler som fx Stenhus Gymnasium med flere end elever vil der være en psykolog tilstede 4 dage om ugen, men derudover opfordres vejlederne også til løbende at kontakte psykologerne pr tlf. eller mail, hvis de har brug for sparring eller råd omkring elever. Der er i 2014/15 planlagt 5 temadag med henblik på at opkvalificere vejledere og lærere til at håndtere elever med særlige udfordringer. Temadagen er beskrevet andet sted i årsrapporten. Henvendelser/henvisninger til UPCN kan enten ende med en direkte eller indirekte kontakt eller en kombination heraf. Direkte kontakt betyder i denne sammenhæng, at en af psykologerne har (planlagt) samtale med eleven ansigt til ansigt. Indirekte kontakt refererer til kontakt med andre (fx vejledere, uddannelsesledere, skoleledere, lærere, forældre, egen læge eller sagsbehandler) omkring eleven i form af rådgivning, konsulentbistand eller supervision live, pr. tlf. eller mail. Tidsforbruget er typisk størst i forbindelse med direkte kontakter, der ud over samtaler med 8

9 eleven også ofte dækker over en til flere kontakter om og/eller med eleven, men også udelukkende indirekte kontakter kan være omfattende og tidskrævende. Især for de elever, som har så massive psykologiske og sociale problemstillinger, at de fordrer langt mere hjælp for at klare deres skolegang end vejlederne og UPCN til sammen kan mønstre, idet der her ofte skal lægges en betydelig indsats i at få aktiveret andre relevante aktører, som fx forældre, kommune og psykiatri. UPCN er derfor begyndt at synliggøre de indirekte kontakter som en del af arbejdsopgaverne. Alle kontakter om og/eller med elever én face, pr tlf., sms eller mail registreres i elevens journal. UPCN tilbyder ikke længerevarende samtaleforløb, idet der som tommelfingerregel tilbydes max. 6 samtaler pr. elev. Nogle elever (22 %) får dog flere samtaler, mens andre straks håndteres via indirekte kontakt med vejleder eller kun får tilbudt en enkelt eller to samtaler. Skønnes det, at der er brug for et egentlig længerevarende behandlingsforløb, søges eleven hurtigst muligt viderehenvist til relevant behandling, så eleven ikke skal bruge sine ofte begrænsede ressourcer på at indgå i flere på hinanden følgende professionelle relationer. UPCN fungerer som en åben psykologisk rådgivning, hvilket betyder, at den er tilgængelig for alle elever. Psykologerne har journalpligt. Journalerne opbevares i et aflåst skab/acadre. Samtalerne er underlagt tavshedspligt jvf. Psykologloven fra 1. januar 1994, som gælder for alle offentligt autoriserede psykologer og administreres af Psykolognævnet under Socialministeriet. Hvis psykologen anser evt. drøftelse af elevens situation med eksempel vejleder, uddannelsesleder, skoleleder, forældre, egen læge eller andre til gavn for eleven, indhenter psykologen elevens samtykke. Der kan i sjældne tilfælde ske det, at psykologen får kendskab til forhold af en sådan karakter, at psykologens skærpede underretningspligt eller afværgepligt som offentlig ansat træder i kraft og dermed tilsidesætter tavshedspligten. Dette sker fx, hvis psykologen i mødet med en elev får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år mistrives i en sådan grad, at deres fysiske og/eller psykiske velfærd er truet, eller hvis psykologen vurderer, at en elev er til fare for sig selv eller andre. Elever under 18 år skal have informeret samtykke fra forældre, hvis de ønsker at benytte psykologordningen. For at sikre netværket omkring den hjælpsøgende elev ses det helst, at eleverne henvises af vejlederne via et formaliseret henvisningsskema (se bilag B), som er udsendt til alle skoler. Henvisningsskemaet kan også benyttes af lærere, uddannelsesledere og skoleledere, der har mulighed for at rekvirere skemaet hos UPCNs sekretær. Elever kan dog også selv henvende sig. 9

10 Retningslinjer for Pressekontakt UPCN bliver ind i mellem kontaktet af pressen, som ønsker at vide mere om arbejdet med de unge og deres problemer, og retningslinjerne herfor er, at al kontakt med pressen skal gå via leder for UU-Nordvestsjælland og UPCN, Jørgen Dan Pedersen Psykologernes arbejdsopgaver Kortere individuelle samtaleforløb med elever med rådgivende og terapeutisk sigte Vejledere, lærere, uddannelsesledere og skoleledere m.fl. har i perioden august 2014 til juli 2015 henvist i alt 585 elever til UPCN. Heraf har 505 modtaget samtaler med i gennemsnit 4,37 samtaler pr. elev. I tillæg til de direkte kontakter med eleven har der også ofte været en eller flere indirekte kontakter med vejleder eller andre aktører omkring eleven. Enkelte af de henviste elever er i år blevet afvist, før der er blevet etableret kontakt, primært fordi beskrivelse af deres problemer viste en klart behov for helt særlig behandling (alvorligt syge forældre), en problemstilling som kræver speciallist viden, andre af de afviste elever var allerede i behandling i psykiatrien eller andet sted, hvorfor samtaler med UPCN-psykologen ikke ville gavne eleven. Som hovedregel finder samtaler sted på elevens skole, som stiller lokale til rådighed. Mange elever har haft det svært i en længere periode, før de søger hjælp, og de fleste elever udtrykker da også stor lettelse over den hjælp de får, idet de her kan tale om de tanker og følelser, som belaster dem. Supervision af vejledere Samtlige skolers vejledere tilbydes faste møder og i skoleåret har psykologerne haft regelmæssig kontakt med alle 11 skoler og langt de fleste vejledere. Flere skoler også haft ad hoc supervision enten individuelt eller i mindre grupper omkring helt særlige problemstillinger. Det har stor betydning både for opkvalificeringen af vejlederne og for kontakten med den enkelte skole, at vi på den måde kommer ud og møder vejledergruppen på deres hjemmebane. Temadage Alle undervisere, værkstedsledere og vejledere inviteres til deltagelse i UPCNs temadage m.h.p. at optimere deres viden om unge og de udfordringer de kan have. Den 5. november 2014 var Pil Berner Strandgaard, Cevea og Niels Ulrik Sørensen, CeFU inviteret til at tale om Unge i landdistrikter og yderområder unges tanker om at gennemføre en ungdomsuddannelse. På mødet deltog 15 undervisere/vejledere fra 4 ungdomsuddannelser. Den 16. januar 2015 var medarbejder fra TUBA inviteret til at tale om konsekvenser af at vokse op i en alkoholfamilie. Mødet blev desværre udskudt pga. medarbejderens sygdom. Den 3. februar 2015 var Annette Hagenbo, psykolog inviteret til at tale om Læringsrum for unge med psykiske udfordringer. På mødet deltog 18 undervisere/vejledere fra 7 ungdomsuddannelser. Den 26. marts 2015 var Gitte Engelhardt, psykolog inviteret til at tale om Kærestevold, men også om Holbæk Sygehus nye tilbud til unge der har oplevet seksuelle krænkelser og/eller voldtægt. Mødet blev desværre aflyst pga. oplægsholderens sygdom. Den 23. april 2015 var Jenny Jensen, sygeplejerske fra Center for Spiseforstyrrelse Mie Bonde, børne- og ungdomspsykiater, Mica Salis inviteret til at tale om unge der rammes af psykiske lidelse og særligt om hvordan disse på trods af dette kan fastholdes og integreres i undervisningen. På mødet deltog 11 undervisere/vejledere fra 6 skoler. Jenny Jensen var desværre forhindret pga. sygdom. 10

11 2.2. Planlagte aktiviteter i skoleåret For skoleåret er følgende aktiviteter ind til videre planlagt: Netværksmøder for nøglepersoner i forbindelse med undervisning i Mistrivsel, angst og depression (deltagelse i projekt SUS). Møderne finder sted d. 24. august og 1. oktober 2015 samt 23. februar og 30. maj 2016 Temadag: D. 22. september 2015 samles der op på to af de aflyste temaer: Spiseforstyrrelser og udfordringer med at vokse op i en alkoholfamilie Styregruppen for UPCN Lige siden UPCNs start har en styregruppe bestående af repræsentanter fra både kommuner, to skoleledere, UU Nordvestsjælland og UPCN fulgt ordningen. Styregruppen mødes to til fire gange årligt hos UU Nordvestsjælland og skal følge med i både UPCNs økonomi (se bilag A) og udvikling generelt. Aktuelt består styregruppen af: Hanne Dollerup, Kalundborg Kommune Julie Becher, Holbæk Kommune Gitte Løvgren, Odsherred Kommune Lars Halberg, EUC Nordvestsjælland Peter Abildgaard, Kalundborg Gymnasium og HF På styregruppemøderne deltager også Jørgen Dan Pedersen, leder af UU Nordvestsjælland og Pia Pipenbring Hedegaard, UPCN og 2P koordinator Netværk for Psykologer ved Ungdomsuddannelserne Netværket for Psykologer ved Ungdomsuddannelserne (FUUP) har eksisteret siden den 22. maj 2000, hvor 17 psykologer fra store dele af Danmark mødtes til det første møde i gruppen. Siden er Netværket vokset støt og har nu næsten et halvt hundrede medlemmer, som 1-2 gange årligt mødes rundt omkring i landet til erfaringsudveksling og drøftelse af relevante emner som fx klasserumsintervention, eksamensangst, unge og stress samt fremtidige udfordringer for arbejdsfeltet. UPCN deltager aktivt i dette Netværk så ofte, som det er muligt. I skoleåret har der været afholdt et enkelt Netværksmøde for psykologer ved ungdomsuddannelserne, hvor UPCN deltog Samarbejde med CBS Ved årsskiftet 2014/15 indgik UPCN en aftale med Centre for Economic and Business Research (CEBR) om at de skulle undersøge, hvorvidt de unge profiterede af psykologsamtalerne ikke blot i forbindelse med gennemførelsen af en ungdomsuddannelse, men også om erhvervelse af et uddannelsesbevis/en afgangseksamen førte til optagelse på en videregående (kort, mellemlang eller lang) uddannelse eller i job. Det var endvidere CEBRs opgave at gennemføre en cost-benefitundersøgelse, og dermed besvare spørgsmålet kan psykologordningen betale sig sammenlignet med ungdomsuddannelser og kommuner, hvor der ikke findes en tilsvarende ordning? 11

12 3. Psykologernes uddannelse og erfaring UPCNs psykologer er alle cand. psych., fire er autoriserede af Psykolognævnet under Socialministeriet og to er på-vej-til-specialist og har således mange års erfaring som kliniske psykologer. De sørger løbende for at vedligeholde og opkvalificere deres faglige niveau og viden ved at deltage i relevante kurser og konferencer, ligesom de også løbende tilstræber at modtage supervision på både elevsamtaler og supervisionsopgaver. Supervisionen betragtes som en kvalitetssikring af de psykologfaglige opgaver. Case 17 årig pige henvises til UPCN af vejleder, da hun efter et par måneder totalt udebliver fra sin netop påbegyndte ungdomsuddannelse. Til første samtale forklarer pigen, at hun ikke kan falde i søvn om aftenen og først falder i søvn sent om natten, hvorfor hun ikke kan komme op om morgenen og i skole. Pigen giver ellers udtryk for at trives og kan ikke pege på andre klager, som forhindrer hende i at komme i skole. UPCN tilbyder samtaler med det formål, at pigen skal genoprette døgnrytmen og genoptage skolegangen. I løbet af samtalerne bliver det tydeligt, at pigen siden 7. klasse har haft massivt fravær fra skolen, hvorfor kommunen også er inddraget i sagen. Der er endnu ikke fundet nogen forklaring på dette, udover pigens egen forklaring. Pigen møder op til de første 3 samtaler hos UPCN-psykologen, men udebliver herefter til de 2 efterfølgende samtaler. Samtidig med udmeldes pigen fra ungdomsuddannelsen pga. det massive fravær. Pigen indskrives herefter direkte på en ny ungdomsuddannelse, hvor samme mønster gør sig gældende, hvorfor hun her igen udmeldes kort efter opstart. Ved indskrivningen til den nye ungdomsuddannelse inddrager UPCN forældrene i samarbejde med den unge og der afholdes 2 møder. Ved første møde giver moren udtryk for, at hun er bekymret for, at pigen har en psykisk diagnose og hun har forsøgt at få egen læge i tale i forhold udredning af pigen, men forgæves. Det aftales, at UPCN undersøger psykologiske forklaringer på, hvorfor pigen ikke kommer i skole. Formålet med dette er ligeledes, at pigen kan bevilges pædagogisk støtte via kommunen til at komme i skole. UPCN-psykologen har efterfølgende 3 aftaler med pigen, hvoraf 2 afholdes. Efterfølgende afholdes det andet møde med forældrene, hvor der gives en tilbagemelding på testningen. På baggrund af de anvendte tests viser der sig ikke belæg for at pege på en diagnose, der kan bidrage med en forklaring på, hvorfor pigen ikke kommer i skole. Anbefalingen bliver således, at der via egen læge, må udredes nærmere for somatiske forhold, der kan være gældende for pigens klager over søvnproblemer, træthed og manglende initiering. Egen læge handler på anbefalingen, men finder ingen somatiske forklaringer på pigens klager. Sideløbende samarbejdes der med kommunen i forhold til, hvordan pigen kan komme i skole. På baggrund af testningen og forløbet hos UPCN udarbejdes der en statusrapport med den anbefaling, at kommunen bevilger pigen pædagogisk støtte for at sikre pigens skolegang, samt at pigen via kommunen henvises til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik for nærmere udredning af psykologiske forklaringer. Sagen afsluttes herefter i UPCN. I dette tilfælde har det været vanskeligt at finde en forklaring på, hvorfor pigen udebliver fra skolen. Det har derfor været nødvendigt med en påbegyndende udredning hos UPCN i form af samtaler, forældreinddragelse, samt testning. Dette har desværre ikke været tilstrækkeligt, men nødvendigt for viderehenvisningen til hhv. egen læge og kommunen. Det har ligeledes været nødvendigt for at tilvejebringe den rette hjælp fra kommunen, samt reducere sagsbehandlingstiden, så pigen tilbydes hjælp inden hun fylder 18 år. 12

13 Antal henvisninger 4. Statistik og bemærkninger hertil Årselevtallet var i skoleåret 2014/15: Antallet af henvisninger til UPCN har været stigende med 19,9 % i de sidste 5 skoleår, dog ligger skoleåret 14/15 jævnt med sidste skoleår med 585 henvisninger (inklusiv 91 elever som er overført fra sidste skoleår). Der tegner sig et billede af at antallet af henvisninger ligger imellem 550 og 590 pr. år Henvisninger fordelt på skoler i de sidste 5 år Henvisninger i de sidste 5 skoleår EUC NVS Gymnasier SOSU- Skolerne VUC Produktions skolerne 2010/ / / / / I alt Den procentvise fordeling af henvisningerne i de sidste 5 år kan her ses fordelt på skoleform. 2010/ / / / /15 EUC NVS 28,3 28,5 28,4 26,9 27,0 Gymnasier 40,8 45,6 47,9 51,6 47,2 SOSU-Skolerne 14,1 10,7 8,4 5,3 6,2 VUC 7,4 4,5 3,5 4,6 7,2 Produktionsskolerne 9,4 10,7 11,8 11,6 12,5 I alt

14 Ud af de 585 henviste elever til UPCN har 80 valgt ikke at tage imod tilbuddet. Frafaldet af tilbuddet kan bl.a. skyldes at den unge er stoppet på uddannelsen, inden samtalerne er begyndt, alligevel ikke har behov for samtaler eller har fundet en anden løsning. Antal henvisninger fordelt på uddannelsessteder i skoleåret Uddannelsessted Henvisning men ingen Samtaler Hovedtotal samtaler EUC Holbæk EUC Kalundborg EUC Kalundborg HHX og HTX Høng Gymnasium og HF Kalundborg Gymnasium og HF KPS - Kalundborgegnens produktionsskole NVPRO - Svinninge produktionsskole Odsherred Gymnasium PH Produktionsskolen Holbæk Slotshaven Gymnasium SOSU Holbæk Stenhus Gymnasium og HF VUC Holbæk VUC Kalundborg Hovedtotal Fordelingen af køn i forhold til henvisningsmængden er 63,4 % kvinder og 36,6 % mænd. Ud af henvisningsantallet har 86,3 % haft samtaler med UPCN-psykologer. Henvisninger fordelt på køn i skoleåret Køn Henvisning men ingen samtaler Fordeling af henvisninger uden samtaler i procent Samtaler Fordeling af samtaler i procent i forhold til henvisningsgr uppen Hovedtotal Fordeling af henvisninger i procent Kvinde 45 7,7% ,7% ,4% Mand 35 6,0% ,6% ,6% Hovedtotal 80 13,7% ,3% ,0% Obs. beregner procent af samlet henvisningsgruppe 14

15 I forhold til den samlede henvisningsgruppe er andelen af mænd fortsat stigende. Her ses kønsfordelingen i henvisninger i de sidste 5 år. Henvisninger fordelt på køn i de sidste 5 år I antal 2010/ / / / /15 Kvinde Mand Hovedtotal I procent 2010/ / / / /15 Kvinde 74,6 71,9 72,7 68,7 63,4 Mand 25,4 28,1 27,3 31,3 36,6 Hovedtotal ,0 100,0 100,0 100,0 Samtaler Antal unge der har haft samtaler med psykologerne kan her ses fordelt på skoleform. UPCN har haft 2142 samtaler fordelt på 505 elever. Gennemsnitligt giver det 4,37 samtaler pr. elev, som holder sig under de 6 samtaler pr. elev, som er aftalt som grundlæggende skærringsantal i UPCN. Skoleform Antal elever Antal samtaler Gennemsnit EUC NVS ,07 Gymnasier ,63 Produktionsskolerne ,56 SOSU-Skolerne ,20 VUC ,31 Hovedtotal ,37 Fordelingen af køn i forhold til gruppen af unge som har haft samtaler, viser procentfordelingen 64,6 % kvinder og 35,4 % mænd. Tallene viser en stigning i antallet af mænd i forhold til foregående år. Vi kender ikke den præcise forklaring på hvorfor andelen af mænd er steget. Men vi formoder at det kan være en kombination af, at der er mandlige psykologer samtidig med et øget fokus på gruppen af mandlige elever. Dette er blevet adresseret i forbindelse med præsentation af psykologordningen for eleverne. En yderligere årsag kan være en øget synlighed på skolerne. Køn Antal Procent Kvinde ,6% Mand ,4% Hovedtotal ,0% Gennemsnittet af antal samtaler har ligget på samme niveau igennem de sidste 5 år. Gennemsnitligt antal samtaler 2010/ / / / /15 4,75 4,32 4,48 4,41 4,37 15

16 Antal samtaler i alt Antallet af samtaler i 14/15 ligger på 2142 samtaler, hvilket er lavere end sidste skoleår 13/14. Antallet er dog næsthøjest set i forhold til de sidste 5 år Antal samtaler de sidste 5 år EUC NVS Gymnasier SOSU- Skolerne VUC Produktions skolerne Hovedtotal 2010/ / / / / Case En 18-årig gymnasieelev henvises til skolens psykolog, da hun har svært ved at magte dagligdagen efter en voldsom og pludseligt opstået krise mellem forældrene pga. den enes utroskab. Der er uvished om det meste mht. familiens fremtid, og forældrene er så meget ude af balance, at de en del af tiden ikke formår at tage vare på børnenes behov. Hun har en del fravær fra skolen, oplever somatiske symptomer, bl.a. kvalme, og er følelsesmæssigt ustabil, hvor hun bl.a. pludselig bryder sammen og græder. Samtidig med reaktionerne på den aktuelle situation oplever kvinden, at erindringer fra tidligere vanskelige perioder fra såvel familiens historie som fra hendes skoletid trænger sig på, og i en periode oplever hun sig lukket ude af fællesskabet i klassen. Hun har generelt en tendens til at fokusere på andres behov fremfor sine egne i den aktuelle situation fx de mindre søskendes og samtalerne bruges som et frirum for hende, hvor hun kan udtrykke sig uden at skulle tage hensyn til andre. Gradvis som der falder mere ro på familiens fremtidsplaner, begynder hun at føle sig mere stabil, og det planlægges at afslutte samtaleforløbet efter 6. samtale. På det tidspunkt har der imidlertid igen været følelsesmæssigt voldsomme begivenheder i familien, og forholdet til især den ene forælder er uafklaret. Det viser sig at hendes fravær stadig er for højt, ligesom koncentrationsproblemerne langt fra er overstået. På denne baggrund besluttes det at tilbyde den unge kvinde samtaler ud over det normale forløb. Der bliver tale om yderligere 3 samtaler fordelt over et par måneder, ind til der for alvor er kommet ro i familien og klarhed over fremtidsplanerne. Efter 9. samtale mærker hun således klart, at hun ikke længere har brug for denne hjælp. 16

17 Antal dage Gennemsnitlig ventetid Den gennemsnitlige ventetid er steget i skoleåret 14/15 til 11,96 dage. Det niveau ligger lidt højere end 10/11 niveauet. Gennemsnittet er en markant forøgelse i forhold til skoleåret 13/14. Noget kan skyldes tidsregistrering på ventelisten, men i øvrigt at der har været udskiftning i psykologgruppen i skoleåret 14/15. Gennemsnittet ligger stadig under målsætningen om 14 dages ventetid. 14,00 Gennemsnitlig ventetid 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 EUC NVS Gymnasier SOSU- Skolerne VUC Produktionssk olerne Hovedtotal 2010/11 11,64 10,10 8,00 12,74 12,67 10, /12 9,62 7,47 8,42 10,66 8,96 8, /13 6,03 6,68 5,51 6,07 8,84 6, /14 6,01 6,11 7,61 7,78 5,56 6, /15 11,72 12,55 9,79 12,83 11,95 11,96 UPCN har en målsætning om at der max må gå 14 dage fra den unge skrives på ventelisten til psykologerne har tilbudt en samtaletid. I skoleåret 14/15 havde 66,8 % af eleverne en ventetid på under 14 dage og 33,2 % af eleverne har en ventetid på over 14 dage. Antallet og procenten er regnet ud fra det samlede antal henvisninger. Ventetid Antal henviste elever Gennemsnit af dage på ventelisten Procent Over 14 dage ,86 33,2% Under 14 dage 391 6,05 66,8% Hovedtotal ,96 100,0% 17

18 Aktivitet I forhold til de elever, som har haft samtaler med psykologerne er det væsentligt at se elevernes aktuelle status. 75,7 % af eleverne har gennemført eller fortsat i gang med en ungdomsuddannelse. En mulig årsag til at procentandelen af elever der gennemfører/fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse er faldet i forhold til året før kan være en øget tilgang af unge med mere komplekse psykiske og sociale udfordringer herunder psykiatrinære problemstillinger som konsekvens af kontanthjælpsreformen. 16 % er udenfor uddannelse dvs. midlertidige eller forberedende aktiviteter, hvor UU følger op i forhold til uddannelsespligten. 8,3 % af eleverne er fra fraflyttet siden afslutningen af skoleåret 14/15 og der kan derfor ikke trækkes aktuel status på elevernes aktivitet. Hovedparten af denne gruppe unge flytter til større byer fx København og påbegynder videregående uddannelser. Aktivitet Total Andel i procent Gennemført ungdomsuddannelse 95 18,8 I gang produktionsskole, VUC eller anden uddannelse 24 4,8 I gang ungdomsuddannelse ,1 Udenfor uddannelse 81 16,0 Ukendt status - mangler data pga. flytning 42 8,3 Hovedtotal ,0 Tallene er i år opgjort anderledes end tidligere, pga. skift af administrationssystem i UU Nordvestsjælland og det derfor ikke har været muligt at opgøre på samme måde som tidligere. Derudover er det 8,3 % af eleverne, hvor vi mangler en nuværende status pga. fraflytning fra Nordvestsjælland. Størstedelen af de fraflyttede vil normalt være placeret i status gennemført ungdomsuddannelse. Bl.a. derfor falder procenten af unge i uddannelse/i gang fra 89 % i 13/14 til 75,7 % i 14/15. Case En 22-årig erhvervsskoleelev henvises til UPCN, da han ifølge vejlederen oplever faglige og sociale begrænsninger i forbindelse med sin ordblindhed. I første samtale med psykologen forklarer han, at han har svært ved at deltage i gruppearbejde og er nervøs for at skulle skrive eller læse i løbet af skoledagen. Dette gør sig også gældende i den praktik, han deltager i, og gør ham nervøs i samværet med andre. De første fire samtaler omhandler ordblindheden og de begrænsninger, han oplever, og samtalerne har fokus på at håndtere usikkerheden og mestre de faglige situationer. Til femte samtale fortæller han om to angstfyldte situationer, den ene en skolerelateret situation, hvor han oplever hvad der kan forstås som et angstanfald. Han får desuden søvnproblemer og koncentrationsbesvær som følge deraf. I den følgende periode bliver det tiltagende svært for ham at fokusere og følge med i skolen, og han overvejer derfor at afbryde sin uddannelse. Da der skal tages hånd om disse oplevelser, besluttes det at tilbyde ham samtaler ud over det vanlige antal. Samtalerne fokuserer derefter både på at håndtere angsten, bearbejde de to episoder og fastholde ham på uddannelsen. Foreløbigt, efter ti samtaler, har eleven valgt at fortsætte uddannelsen og har stadig brug for hjælp til at arbejde med angsten. 18

19 Problemfelter Psykologerne opdeler de unges problemer i forskellige problemfelter. Unge der har mere end et problemfelt er kun registreret en gang på det mest fremtrædende problem. Herunder ses inddelingen i antal og efterfølgende i procent af problemfelter i forhold uddannelsesinstitutionerne. Samlet set har psykologerne flest samtaler med unge med psykiatrinære problemer (27,7 %) og forældre/familieproblematikker (24,4 %). Problemfelt EUC NVS Gymnasier Produktionsskolerne SOSU- VUC Total Skolerne Faglige vanskeligheder Forældre/ familieproblematikker Identitetsproblemer Misbrug Psykiatrinære problemer Skolerelaterede problematikker Sociale problemer Sorg, Krise og traumer Ej registreret - eleven har takket nej til videre samtaler Hovedtotal Problemfelter i procent af hovedtotal Problemfelt EUC NVS Gymnasier Produktionsskolerne SOSU- VUC Total Skolerne Faglige vanskeligheder 0,2% 1,0% 0,0% 0,0% 0,2% 1,4% Forældre/ 5,9% 15,6% 1,2% 0,6% 1,0% 24,4% familieproblematikker Identitetsproblemer 3,2% 4,8% 1,6% 0,0% 0,4% 9,9% Misbrug 0,8% 0,6% 0,4% 0,0% 0,2% 2,0% Psykiatrinære 7,5% 10,9% 5,3% 1,0% 3,0% 27,7% problemer Skolerelaterede 3,4% 4,2% 0,4% 1,4% 0,4% 9,7% problematikker Sociale problemer 2,0% 3,4% 0,8% 0,2% 0,2% 6,5% Sorg, Krise og traumer 3,6% 7,3% 1,8% 1,6% 1,4% 15,6% Ej registreret - eleven 0,8% 1,0% 0,4% 0,4% 0,2% 2,8% har takket nej til videre samtaler Hovedtotal 27,3% 48,7% 11,9% 5,1% 6,9% 100,0% Det er vigtigt at holde sig for øje, at der kun er anført den mest fremtrædende problemstilling. For mange af de unge gør det sig gældende, at der er flere komplekse problemstillinger, som gensidigt påvirker hinanden. Det kan derfor være svært at vurdere hvilken problemstilling, der er mest fremtrædende eller hvilken der må vurderes som værende primær. Dette gør sig især gældende ved en kategori som misbrug, idet der for en vis procentdel af de unge er et misbrug, men at dette ikke er vurderet som værende det mest fremtrædende. På samme måde vil mange af de andre problemstillinger påvirke den unges sociale relationer, men at disse sociale problemer måske kommer til udtryk som sorg, krise og traumer eller psykiatrinære problemer. 19

20 Registrerede problemfelter fordelt på skoler for 2014/2015 for elever der har haft samtaler med psykologerne: Uddannelsessted Forældre/ Familie problematikker Identitetsproblemer Skolerelaterede problematikker Sorg, Krise og traumer Psykiatrinære problemer Misbrug Sociale problemer Faglige vanskeligheder Ej registreret - eleven har takket nej til videre samtaler EUC Holbæk EUC Kalundborg EUC Kalundborg HHX og HTX Høng Gymnasium og HF Kalundborg Gymnasium og HF KPS - Kalundborgegnens produktionsskole NVPRO - Svinninge produktionsskole Odsherred Gymnasium PH Produktionsskolen Holbæk Slotshaven Gymnasium SOSU Holbæk Stenhus Gymnasium og HF VUC Holbæk VUC Kalundborg Hovedtotal Total 20

21 Case Vedr.: NJ. Mand og 22 år. Uddannelse: EUC Holbæk Henvisningsårsag: NJ henvises til UPCN d , da NJ oplever problemer med sit temperament og ønsker hjælp hertil. Forløb: D igangsættes et forløb med NJ. D har NJ og undertegnede psykolog haft 3 samtaler. Egne klager: NJ klager over ensomhed og tanker om, at der ikke er nogen mening med livet. Han fortæller desuden at han til tider oplever at have spildt store dele af sit liv. Han fortæller om tidligere misbrug, men at han er motiveret for at få en uddannelse, efterfølgende et arbejde og en familie. Han kæmper dog fortsat med at trappe yderligere ned i sit forbrug af rusmidler, men det er vanskeligt. NJ fortæller yderligere, at han oplever megen uro i kroppen og at rusmidler har været en form for selvmedicinering af diagnosen ADHD, som han er diagnosticeret med. Adspurgt: NJ har foretaget markante livstilsændringer og nedsat sit forbrug af rusmidler væsentligt. NJ hævder, at det bl.a. er årsagen til, at NJ har formået at fastholde en uddannelse. I forbindelse med livstilsændringerne beretter NJ dog om stigende ubehagelige tanker og følelser, såsom ensomhed, kedsomhed og tristhed, samt uro og utålmodighed. Adspurgt giver NJ udtryk for, at den effekt rusmidler har på hans humør, tanker og adfærd opleves som en del af hans personlighed. Desuden er rusmidler tæt forbundet med NJ s sociale netværk. Objektivt psykisk: Ved første samtale fremtræder NJ trist og opgivende, uden at fremstå selvmordstruet. Ved de følgende samtaler fremstår NJ urolig, utålmodig og impulsiv i sin tale og adfærd. NJ fremtræder påvirket af rusmidler, men bekræfter ikke dette. Han fortæller dog at have taget rusmidler siden forrige samtale. På baggrund af NJ s massive misbrugshistorie, fortsatte misbrug trods ønske og motivation for at ændre sit forbrug af rusmidler, vurderes NJ s psykiske tilstand behandlingskrævende med tæt supervision og støtte. Viderehenvisning: I et samarbejde med NJ kontaktes en misbrugskonsulent fra Sofiehuset. D deltager misbrugskonsulenten ved 3. samtale. Her aftales det, at NJ starter i et behandlingsforløb den forgangne uge. Formålet med behandlingen er at give NJ tæt støtte og supervision i nedtrapningen og udtrapningen af rusmidler. Ved samtaleforløbets afslutning hos undertegnede psykolog er NJ fortsat i uddannelse. 21

22 Yderligere foranstaltninger En del af de unge bliver visiteret videre til andre instanser eller der bliver iværksat yderligere foranstaltninger samtidig med psykologsamtalerne. Nedenunder ses hvor de unge bliver visiteret til, og hvor mange der bliver viderehenvist. Der har for hver ung kun været registreret én viderevisitering, men i tilfælde være der været tale om flere henvisninger. Videre henvisning i 2014/2015 Antal Børne- og ungeforvaltningen 4 Distrikspsykiatrien 19 Egen læge 21 Gruppeforløb 1 Hospitalspsykiatrien 25 Mentor 5 Psykolog (eksternt) 4 Samtaleforløb (internt) 20 Socialforvaltningen 4 Studievejleder 18 Videre føres til næste år 1 Viderehenvist til pårørendesamtaler hos Kalundborg 1 Misbrugscenter Total 123 Der viser sig en øgning i viderehenvisningerne i de sidste par år, som ses i forhold til tallene for de tidligere år: Skoleår Antal Case En ung mand bliver henvist til UPCN fordi han føler sig meget trist, har svært ved at komme op om morgenen og har svært ved at komme i skole. Han beskriver over for UPCN psykologen, at han derudover har svært ved at finde ud af, hvordan man er sammen med andre. Ligesom han har problemer relateret til økonomi og bolig. Via UPCN kommer han i kontakt med Ungeprojekt 2011 som hjælper ham med økonomi og bolig. Mens der i samtalerne med psykologen er sat fokus på, hvad han selv kan gøre, for at komme i skole, og der bliver snakket om de problemer han har i samværet med andre. Han bliver også indstillet til ekstra støtte på skolen. Den unge mand har endvidere tidligere været meget aktiv i en forening, som dog har valgt at ekskludere ham på grund af problemer i samværet med andre. Psykologen deltager i et møde med foreningen og den unge, og der bliver lavet en aftale for hans genindtrædelse. Noget som indgyder håb og som hjælper på humøret. Endelig hjælper psykologen med at få ham henvist til psykiatrien via egen læge. Og psykologen tilbyder støttende samtaler indtil et forløb her opstartes. Dette bliver dog noget forsinket på grund af personaleudskiftning i den pågældende psykiatriske afdeling. Efter 28 samtaler er den unge mand stadig i gang med sin uddannelse, som han er optimistisk med at færdiggøre, og han er nu tilknyttet psykiatrien. 22

Statistik for skoleåret 2012-13

Statistik for skoleåret 2012-13 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2012-13 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2012/13 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...

Læs mere

Statistik for skoleåret 2009-10

Statistik for skoleåret 2009-10 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2009-10 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2009/10 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med sidste års statistik... 3 Skoleåret

Læs mere

Statistik for skoleåret 2010-11

Statistik for skoleåret 2010-11 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2010-11 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2010/11 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste to års statistik...

Læs mere

ÅRSRAPPORT Unges Psykologiske Center Nordvestsjælland

ÅRSRAPPORT Unges Psykologiske Center Nordvestsjælland ÅRSRAPPORT 2015-16 Unges Psykologiske Center Nordvestsjælland September 2016 Indhold Forord... 3 1. Historisk overblik over UPCN... 4 2. Beskrivelse af UPCN... 9 2.1. Psykologernes arbejdsopgaver 2015-16...

Læs mere

Statistik for skoleåret

Statistik for skoleåret Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2011-12 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2011/12 statistik kort fortalt... 3 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...4

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland

Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Ungdomsuddannelsernes Psykoliske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2008-2009 Indholdsfortegnelse Skoleårets statistik kort fortalt 3 Henvisninger 4 Samlede antal henvisninger 4 Fordeling

Læs mere

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH FORMÅL OG MÅL FOR SUS - PROJEKTET Formål At fremme mental sundhed hos unge og dermed mindske risikoen

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Psykiatrifondens Ungdomsprojekt

Psykiatrifondens Ungdomsprojekt Statusrapport 2013 Psykiatrifondens Ungdomsprojekt Psykiatrifondens Ungdomsprojekt blev i gangsat i 2007 og har til formål at forebygge psykisk sygdom og mistrivsel blandt unge på ungdomsuddannelser og

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Denne kvalitetsplan er udarbejdet i foråret 2010 og træder i kraft pr. 1. august 2010. Indsatsområder: At udvikle kvaliteten af skolens arbejde er selvfølgelig vigtigt

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE

OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE VI HOLDER OPLÆG OG KURSER OM PSYKISK SYGDOM OG SUNDHED I HELE LANDET Vi skræddersyr oplæg og kurser Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling opkvalificerer fagpersoner,

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Maj 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning... 2 Baggrund... 2 Hvorfor en samarbejdsmodel?...

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Oplæg v. Marianne Eriksen Søren 28 år Flere år på kontanthjælp Arbejdsmarkedscenter peger på førtidspension Bostøtte via VH (ADHD) hver 14 dag. Tidligere hjemløseproblematik

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

Indsatsen tager udgangspunkt i det relationelle arbejde med den unge og i et lokalt perspektiv.

Indsatsen tager udgangspunkt i det relationelle arbejde med den unge og i et lokalt perspektiv. Indsats: Unge og Misbrug Dato 21. maj 2013 I foråret 2013 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der har til opdrag at beskrive en indsats omkring unge og misbrug. Indsatsen er initieret fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Joan Staun Tale- læsepædagog, koordinator i projektet, Region Nordjylland Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Den 1. april 2006 blev samarbejdet

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Sagsnr. 2013083548 4488 9344

Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Dato 22. august 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 3 2. Krav...

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Årsberetning 2015 fra SSP

Årsberetning 2015 fra SSP Årsberetning 2015 fra SSP Indledning 2015 har været præget af, at flere centrale unge fra den tidligere problematiske ungegruppe fra 2013 er vendt tilbage til Struer fra deres opholdssteder. De er på forskellige

Læs mere

Katalog over tiltag ift. fastholdelse af unge under uddannelse

Katalog over tiltag ift. fastholdelse af unge under uddannelse Katalog over tiltag ift. fastholdelse af unge under uddannelse Følgende Uddannelsesinstitutioner er repræsenteret: Side 1: STX/HF Kalundborg Side 3: SOSU Sjælland Side 4: EUC Nordvestsjælland, Holbæk Side

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen 2014 Årsrapport Forældrerådgivningen Indhold Kort resume af Årsrapport 2014... 2 Om Forældrerådgivningen... 2 Forældrerådgivningens rådgivere... 3 Antal henvendelser... 4 Hvilke problemstillinger henvender

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2012 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere

Læs mere

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012 Skole og Forældre 24. juni 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 4 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen?... 5 Hvilke børn henvender forældrene

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd Den 12. maj 2011, kl. 12.00 i mødelokale M 260 på Stenløse Rådhus Referat 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Driftssituationen i Jobcentret...2 3. Konference psykisk arbejdsmiljø...3 4. Evaluering af Unge-projekt...4

Læs mere

Notat. Status - ungeindsatsen 2. kvartal 2013

Notat. Status - ungeindsatsen 2. kvartal 2013 Notat Status - ungeindsatsen 2. kvartal 213 I budget 213-16 blev der afsat en innovationsblok på 1,5 mio. kr. årligt til en styrket indsats over for unge. Dette forventes, at medføre en besparelse på 1

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Notat. Status på ungeindsatsen 3. kvartal 2013

Notat. Status på ungeindsatsen 3. kvartal 2013 Notat Status på ungeindsatsen 3. kvartal 203 I budget 203-6 blev der afsat en innovationsblok på kr.,5 mio. årligt til en styrket indsats overfor unge ledige. Dette forventes at medføre en besparelse på

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed, Svendborg Kommune, A.P. Møllersvej 37, stue-etagen, 5700 Svendborg

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Fremme af unges mentale sundhed i gang med erhvervsuddannelse. Sammen kan vi mere

Fremme af unges mentale sundhed i gang med erhvervsuddannelse. Sammen kan vi mere Fremme af unges mentale sundhed i gang med erhvervsuddannelse Sammen kan vi mere Viborg kommune, Mercantec og SOSU Thisted/Skive/Viborg August 2014 Juni 2016 i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Psykiatrifonden,

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere