ÅRSRAPPORT Psykologordningen ved Ungdomsuddannelserne i Nordvestsjælland

Transkript

1 ÅRSRAPPORT Psykologordningen ved Ungdomsuddannelserne i Nordvestsjælland September

2 Indhold Forord Historisk overblik over UPCN Beskrivelse af UPCN Psykologernes arbejdsopgaver Planlagte aktiviteter i skoleåret Styregruppen for UPCN Netværk for Psykologer ved Ungdomsuddannelserne Samarbejde med CBS Psykologernes uddannelse og erfaring Statistik og bemærkninger hertil Henvisninger fordelt på skoler i de sidste 5 år Antal henvisninger fordelt på uddannelsessteder i skoleåret Henvisninger fordelt på køn i skoleåret Henvisninger fordelt på køn i de sidste 5 år Samtaler Gennemsnitlig ventetid Aktivitet Yderligere foranstaltninger Overblik over de forskellige problemfelter Eksterne samarbejdspartnere Børne- og ungdomspsykiatrisk Klinik, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland Socialforvaltning Privatpraktiserende psykologer Andre relevante samarbejdspartnere UPCNs 2016-strategi : Status og fremtid Psykologordningens 2016-strategi: status og fremtid Bilag Bilag A - Regnskab Bilag B Procedure ved vold/trussel om vold Bilag C Procedure for gymnasiernes deltagelse i SUS (Sunde unge Sind) Bilag D - Henvisningsskema Bilag E - Oversigt over skoler og årselevtal

3 Forord Søgningen til Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland (UPCN) har i skoleåret været den samme som året før, dvs. ca. 600 elever. Antallet af årselever har i samme periode været Årselevtallet svarer imidlertid ikke til antallet af elever (unikke cpr.nr.) der har været indskrevet på en af Nordvestsjællands ungdomsuddannelser/ produktionsskoler. Det giver derfor ikke giver mening at angive i procent, hvor mange elever, der henvises til UPCN i forhold til antal årselever. Selvom ansøgerskaren ikke er øget det seneste skoleår er andelen af de henviste unge belastet af komplekse psykosociale problemstillinger øget fra 21 % i skoleåret 13/14 til 28 % i skoleåret 14/15. Stigningen i antal unge med komplekse psykosociale problemstillinger vurderes på baggrund af det øgede antal unge, der henvises til UPCN med psykiatrinære lidelser og deraf følgende behov for særlig støtte undervejs i deres ungdomsuddannelse tilsvarende øget. Sammen med regeringens 95 % -målsætning stiller det ungdomsuddannelserne og især produktionsskolerne over for en krævende faglig, men også psykosocial udfordring. Siden opstarten af UPCN i december 2007 har der været en stigning i antallet af henvisninger til UPCN. Det første år (2008) var henvisningsmængden på ca. 250, men allerede året efter var antallet næsten fordoblet og i årene herefter er det samlede antal henvisninger steget til omkring 600 pr. skoleår, hvilket i lange perioder har belastet UPCNs ressourcer maksimalt. I perioder har det været nødvendigt at gøre brug af ekstern psykolog med henblik på at sikre de unge en hurtig indsats. Psykologerne i UPCN bruger mange ressourcer på at viderehenvise elever, som er bedre hjulpet andet steds. Kontakt med de sårbare elever er krævende og fordrer skærpet professionel evne til at observere, vurdere, håndtere og prioritere de unges problemstillinger effektivt. Ligesom der bruges flere ressourcer end tidligere på samarbejde med forældre, lærere og de unges privatpraktiserende læger. I forbindelse med henvisning til behandling i offentlig regi udredes og beskrives de unge, så henvisningsprocessen bliver så hurtig som muligt til gavn for den unge, men også for den pågældende ungdomsuddannelse og kommune så frafald og belastning af jobcentrene minimeres. Den 31. oktober 2015 ophører SATS-puljeprojektet (2P). Det vil derfor være relevant at evaluere resultaterne af projektet, og drøfte om der er elementer fra projektet, der skal videreføres, og i givet fald med hvilken fremtidig finansiering. Tak for i år. Vi glæder os til samarbejdet i det nye skoleår! Med venlig hilsen Jørgen Dan Pedersen Leder af UU Nordvestsjælland og UPCN Pia Pipenbring Hedegaard Faglig koordinator for UPCN 3

4 1. Historisk overblik over UPCN Inspireret af erfaringerne fra Holbæk Kommune, hvor HR i en periode havde tilbudt unge i Holbæk psykologbistand i forbindelse med gennemførelse af en ungdomsuddannelse, blev der i 2007 søgt Socialstyrelsens SATS-puljemidler til at gennemføre et projekt til varetagelse af den psykologiske indsats og støtte til eleverne på ungdomsuddannelserne ikke blot i Holbæk Kommune, men også i Kalundborg Kommune og i Odsherred Kommune. Projektmidlerne blev bevilget og den psykolog, der allerede var involveret i en del opgaver i Holbæk kommune, blev tilbudt den første fuldtidsstilling UPCN, og det blev samtidig aftalt, at lederen af UU Nordvestsjælland også skulle varetage ledelsen af UPCN. Psykologen startede d. 1. december 2007 og blev meget hurtigt løbet over ende med mere end 100 henviste unge fra de tre kommuner. Ordningen blev derfor opnormeret med en psykolog på 18 timer/uge. Hun blev ansat i marts 2008, hvor der var 250 henviste unge og endnu en opnormering fandt sted i 2009, hvor der blev ansat en psykolog på 25 timer/uge. På daværende tidspunkt var antallet af henviste 400 elever. I 2010 blev der ansat endnu en psykolog på 24 timer/uge og en på 37 timer/uge. Samlet set svarede disse deltidsansættelser til næsten fire fuldtidsstillinger (dvs. 3,8 fuldtidsstilling). Med et stigende antal henviste elever voksede det administrative arbejde er der blev tilknyttet en sekretær til ordningen. Til støtte for udformningen og udviklingen af UPCN blev der nedsat en styregruppe bestående af tre kommunale repræsentanter og to skoleledere. Styregruppens opgave var og er at fungere som sparringspartner for UPCNs leder og dermed at bidrage til ordningens fortsatte udvikling i overensstemmelse med intentionerne. UPCNs primære formål var og er fortsat at hindre egnede elever i at droppe ud af deres ungdomsuddannelse. Det første projekt havde 6 hovedformål: 1. Udrykningstjeneste psykologisk udredning for unge, der rammes af en social begivenhed, der akut truer fastholdelse i ungdomsuddannelse 2. Forebyggelse psykologiske behandlingsforløb individuelt så vel som i gruppe for unge, der generelt mistrives pga. psykologiske og eksistentielle problemer 3. Opkvalificering supervision og kompetenceudvikling af kontaktlærere og vejledere, så frafaldstruede unge identificeres hurtigere end det sker i dag (før 2007) 4. Den unge i centrum at identificere snitflader og gråzone-områder m.h.p. at udvikle sagsoverleveringspraksis imellem uddannelsesinstitutionerne horisontalt og vertikalt, øvrige tilbud og støttesystemer herunder det offentlige psykologiske behandlingssystem 5. Dele viden dokumentere årsager, indsats og effekt ift. at få frafaldstruede unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse 6. Den fælles interesse gennem udstrakt netværksdannelse og partnerskab, at skabe regional sammenhængskraft og lokalt engagement i mellem alle interessenter Det første projektets formål var, gennem skabelse af et psykologisk center (UPCN) og et deraf tæt og forpligtende samarbejde mellem UU-Nordvestsjælland, ungdomsuddannelserne, De Lokale Beskæftigelses Råd og Jobcentrene, at give unge, der af personlige, psykisk betonede årsager var i 4

5 risiko for at frafalde deres ungdomsuddannelse, den psykologiske og praktiske støtte og vejledning, der vurderedes nødvendig, for at de blev fastholdt i og gennemførte den påbegyndte ungdomsuddannelse. Efter endt evaluering besluttede de tre kommuner og 11 uddannelsesinstitutioner med virkning fra d. 1. januar 2012 at permanentgøre psykologordningen og UPCN ændrede status fra projekt til et permanent tilbud til frafaldstruede unge mellem 15 og 25 år, der er i gang med en ungdomsuddannelse i enten Holbæk, Kalundborg eller Odsherred Kommune. Ordningen finansieres af ungdomsuddannelserne og kommunerne i fællesskab med henholdsvis 40 % og 60 %. I samarbejde med den tidligere leder for UU-Nordvestsjælland ansøgte psykologgruppen Socialstyrelsens SATS-pulje: Puljen til opsporing og screening af unge på erhvervsuddannelserne. Bevillingen blev givet d. 14. juli 2011 med start november Den nuværende leder tiltrådte sin stilling d. 1. december 2011 og indledte sit arbejde med bl.a. at tilpasse UPCN til det nye budget og de nye opgaver. Pga. lederskifte i UU-Nordvestsjælland og stillingsopslag/ansættelsesprocedure blev det nye SATS-puljeprojekt kaldet 2P først påbegyndt i august 2012, hvor projektets koordinator tiltrådte sin stilling. I september tiltrådte projektets anden psykolog og den samlede psykolognormering var således på 5,8 psykologstilling fordelt på 7 psykologer. Med projektmidler fra Socialstyrelsens pulje til opsporing og screening af unge på erhvervsuddannelserne fulgte en række opgaver: 1. Udarbejdelse af et screeningsredskab til opsporing af elever i ungdomsuddannelserne i Nordvestsjælland, som er frafaldstruede. Screeningsredskabet skal anvendes af studievejleder og undervisere 2. Undervise og supervisere studievejledere og undervisere i brugen af screeningsredskabet 3. Tilrettelægge og gennemføre temadage m.h.p. at opkvalificere studievejledere og undervisere i kontakten med frafaldstruede elever 4. I samarbejde med UPCN-psykologerne at tilbyde samtaleforløb med det formål at forebygge frafald fra ungdomsuddannelsen 5. Særlig fokus på mandlige elever 6. Åben rådgivning 7. Hotline (telefonisk og per mail) 8. Udvikle og afprøve henvisningsprocedurer til unge, der vurderes at have brug for behandling andet steds. I forbindelse med dette gennemføres visitations-og udredningsforløb Odsherred kommune indgik i 2013 en samarbejdsaftale med UPCN vedr. psykologsamtaler til elever i deres 10 kl. m.h.p. at understøtte gennemførelse af 10 kl. Der er gennemført 7 samtaleforløb i 14/15. I april 2015 overtog UPCN projektlederopgaven for projekt SUS i Nordvestsjælland et projekt om Sunde Unge Sind på produktions- og erhvervsskoler i Nordvestsjælland under puljen Fremme af unges mentale sundhed (Sundhedsstyrelsen) fra Holbæk Kommune. 5

6 Projektets overordnede mål er at få sundheden frem hos unge på erhvervs- og produktionsskoler, så flere unge oplever, at de trives og har det godt, samt har handlekompetencer til at mestre livet, uddannelse og sociale relationer. De øvrige overordnede mål er at fremme lighed i sundhed hos unge og ikke mindst kapacitetsopbygge skolerne i forhold til at de selv skal give eleverne de bedste forudsætninger for sundhed og trivsel, med henblik på at reducere frafald grundet mentale og/eller sociale problematikker (fx mistrivsel, angst, depression). Disse overordnede mål søges nået gennem implementering af projektets 7 elementer: 1. undervisning af unge i mistrivsel, angst og depression 2. opsporing (gennem undervisningen) af unge der mistrives, lider af angst og/eller depression 3. opkvalificering af uddannelsesinstitutternes ansatte (udvalgte nøglepersoner) til at undervise i mistrivsel, angst og depression (undervisningsmaterialet er udarbejdet af Psykiatrifonden). Alle nøglepersoner tilbydes i projektperioden jævnlige møder (sparring) med koordinatorer samt deltagelse i 4 netværksmøder arrangeret af projektledelsen 4. afdækning af uddannelsesinstitutionernes ønsker og behov i forhold til at kunne påtage sig ovennævnte opgave 5. udarbejdelse af beredskabsplan hver skole udarbejder sin egen. Beredskabsplanen anvendes af lærerne (nøglepersonerne) til at handle (viderehenvise til relevant anden) i forhold til elever der mistrivsel, lider af angst og/eller depression 6. kortlægning af kommunernes tilbud til unge, der mistrives, lider af angst og/eller depression, således at lærerne hurtigt kan henvise unge til kommunale tilbud 7. oprettelse af online forum til dialog blandt lærere og udveksling af erfaringer blandt de unge, der modtager undervisningen UPCN tilbyder endvidere gruppebehandling til unge, der, via undervisningen, viser sig at have lettere, men alligevel behandlingskrævende angst- og/eller depressionslidelse. Den unges psykiske tilstand skal være generende i en grad der vanskeliggør den unges gennemførelse af et forløb på en produktionsskole eller en ungdomsuddannelse og må ikke være så alvorlig, at indlæggelse er nødvendig. Ved behov for behandling andet sted tages kontakt til den unges læge (med accept fra den unge/dennes forældre) og viderehenvisningsprocessen påbegyndes/gennemføres. Ved årsskiftet 2014/15 indgik UPCN/2P en aftale med Centre for Economic and Business Research (CEBR) om at de skulle undersøge, hvorvidt de unge profiterede af psykologsamtalerne ikke blot i forbindelse med gennemførelsen af en ungdomsuddannelse, men også om erhvervelse af et uddannelsesbevis/en afgangseksamen førte til optagelse på en videregående (kort, mellemlang eller lang) uddannelse eller i job. Det var endvidere CEBRs opgave at gennemføre en cost-benefitundersøgelse, og dermed besvare spørgsmålet, om psykologordningen kan betale sig sammenlignet med ungdomsuddannelser og kommuner, hvor der ikke findes en tilsvarende ordning? Undersøgelsen blev gennemført anonymt og efter indhentet godkendelse fra datatilsynet, og med en forskeradgang til Danmarks Statistik og andre databaser med oplysninger af relevans for undersøgelsen. 6

7 Undersøgelsen er i skrivende stund endnu ikke helt afsluttet, men der er flere delresultater til rådighed. Desværre har det ikke været muligt at finde en valid kontrolgruppe til at sammenligne med. Derfor har undersøgelsen vanskeligt ved at drage meget tydelige konklusioner på, hvor stor en effekt de unge har af UPCN indsatsen. Analysen ser på de unge, der har været henvist til UPCN, men som ikke har ønsket at tage imod tilbuddet, og sammenligner dem med de unge der har valgt at tage imod tilbuddet. Dermed er der er nogenlunde valid kontrolgruppe. Her viser undersøgelsen at der for de 91 der har fravalgt samtaletilbuddet er væsentlige flere, der ikke lykkes med at gennemføre en ungdomsuddannelse, og væsentligt flere der modtager kontanthjælp. Der er altså en væsentlig effekt at spore. Undersøgelsen har også sammenlignet unge fra UPCN der har mistet en forældre inden for de seneste 3 år, med tilsvarende unge fra andre steder i landet. Her viser undersøgelsen også, at der er flere unge fra UPCN der fastholdes og gennemfører deres ungdomsuddannelse, end unge i kontrolgruppen. Dette endda selvom kontrolgruppen på andre parametre viser sig som udgangspunkt at være bedre stillet end de unge fra UPCN. Undersøgelsen peger altså på en effekt, men har svært ved at give en valid beregning af hvor stor effekten er, da det ikke har været muligt at finde en kontrolgruppe med tilsvarende forudgående udfordringer som de unge i UPCN samtaleforløbene. Af samme årsag er den anden del af undersøgelsen, en cost-benefit analyse af effekten, ikke gennemført, da grundlaget ikke var solidt nok. Rapporten fra undersøgelsen forventes færdig omkring den 18. september. I april 2015 blev der ansat en psykolog til varetagelse undervisningsopgaver på EUC i Kalundborg. Det samlede antal psykologtimer er aktuelt på 247 timer/uge svarer til 6,68 psykologstilling fordelt på 7 psykologer. 2. Beskrivelse af UPCN UPCN har eksisteret siden 2008 og er i dag et permanent tilbud til alle unge mellem 15 og 25 år, der er i gang med en ungdomsuddannelse/deltager i et forløb på en produktionsskole på en af de 11 ungdomsuddannelser/produktionsskoler der er i Nordvestsjælland. Der er indgået aftale med Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune og de 11 ungdomsuddannelser/produktionsskoler omkring finansiering af ordningen. Regnskab 2014 for ordningen kan ses i bilag A. Følgende 11 skoler (fordelt på 14 adresser) har andel i Psykologordningen: Stenhus Gymnasium & HF; EUC Holbæk, herunder Slotshavens Gymnasium og EUC Kalundborg; SOSU Sjælland (Holbæk); Produktionsskolen i Holbæk (PH); Nordvestsjællands Produktionsskole (NVPro); Kalundborg Gymnasium og HF; Nordvestsjællands HF og VUC beliggende i Holbæk og Kalundborg; Kalundborgegnens Produktionsskole (KPS) samt Høng Gymnasium og HF. 7

8 Tilsammen har de 11 skoler jf. tælledagen i august 2015 i alt ÅE. ÅE-tallet giver ikke er retvisende tal for hvor mange elever (unikke cpr.nr.) ud af en ungdomsårgang der potentielt kan blive henvist til UPCN. Så det er ikke muligt at fastslå hvor stor en andel af de elever der søger og optages på ungdomsuddannelserne/produktionsskolerne i Nordvestsjælland der henvises til UPCN. Psykologordningen hviler i dag på 3 notater. Det første notat blev udfærdiget i 2007 efter den organisatoriske forankring hos UU-Nordvestsjælland. I forbindelse med UPCNs permanentgørelse blev det andet notat udfærdiget. I forbindelse med Psykologordningens omorganisering i efteråret 2013 er disse imidlertid på styregruppens foranledning blevet revideret og fremskrevet. 1. Projekt Fastholdelse i ungdomsuddannelserne fra september Opsporing og screening af unge på erhvervsuddannelserne fra november Oplæg til ændringer i UPCN psykologindsatsen fra 11. november 2013 UPCN beskæftiger aktuelt fire psykologer 140 timer/uge svarende til 3,78 psykologstilling, projekt 2P (Puljen til opsporing og screening af unge på erhvervsuddannelserne) beskæftiger aktuelt og indtil 31. oktober 2015 to psykologer 72 timer/uge svarende til 2 fuldtidsstillinger og projekt SUS (Sunde Unge Sind) beskæftiger 1 psykolog 23 timer/uge mens undervisning på EUC Kalundborg beskæftiger 1 psykolog 18,5 time/uge, svarende til 1,1 psykologstilling. Det samlede antal psykologtimer/uge er 259,5 psykologtimer/uge svarende til 7 fuldtidsstillinger á 37 timer/uge. Timerne er fordelt på 7 psykologer samt en sekretær, der bruger gennemsnitlig 5-6 timer om ugen på det administrative arbejde vedr. elevhenvisninger, oprettelse af henviste elever i ACADRE, tilbagemelding til vejledere, osv. Psykologordningens opgaver er fortsat primært at hjælpe unge med begyndende psykiske problemer, og dermed i sidste ende mindske elevers frafald. Opgaven i forhold til de unge søges løst via korte problemfokuserede samtaleforløb, som enten har til formål at hjælpe den unge til selv at kunne håndtere sine problemer, hvilket er med til at forebygge, at begyndende eller lettere psykiske vanskeligheder udvikler sig til egentlige behandlingskrævende lidelser, som ville øge den unges frafaldsrisiko eller hjælpe unge med behandlingskrævende lidelser blive henvist til behandling i offentlig regi. I den forbindelse udredes og beskrives de unges symptomer og deraf følgende vanskeligheder med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette henvisningsarbejde foregår i samarbejde med den unge privatpraktiserende læge og evt. forældre (også selv om den unge er over 18 år). Psykologerne er tilgængelige på skolerne fra 1 til 4 dage om ugen alt efter antallet af elever på skolerne. På store skoler som fx Stenhus Gymnasium med flere end elever vil der være en psykolog tilstede 4 dage om ugen, men derudover opfordres vejlederne også til løbende at kontakte psykologerne pr tlf. eller mail, hvis de har brug for sparring eller råd omkring elever. Der er i 2014/15 planlagt 5 temadag med henblik på at opkvalificere vejledere og lærere til at håndtere elever med særlige udfordringer. Temadagen er beskrevet andet sted i årsrapporten. Henvendelser/henvisninger til UPCN kan enten ende med en direkte eller indirekte kontakt eller en kombination heraf. Direkte kontakt betyder i denne sammenhæng, at en af psykologerne har (planlagt) samtale med eleven ansigt til ansigt. Indirekte kontakt refererer til kontakt med andre (fx vejledere, uddannelsesledere, skoleledere, lærere, forældre, egen læge eller sagsbehandler) omkring eleven i form af rådgivning, konsulentbistand eller supervision live, pr. tlf. eller mail. Tidsforbruget er typisk størst i forbindelse med direkte kontakter, der ud over samtaler med 8

9 eleven også ofte dækker over en til flere kontakter om og/eller med eleven, men også udelukkende indirekte kontakter kan være omfattende og tidskrævende. Især for de elever, som har så massive psykologiske og sociale problemstillinger, at de fordrer langt mere hjælp for at klare deres skolegang end vejlederne og UPCN til sammen kan mønstre, idet der her ofte skal lægges en betydelig indsats i at få aktiveret andre relevante aktører, som fx forældre, kommune og psykiatri. UPCN er derfor begyndt at synliggøre de indirekte kontakter som en del af arbejdsopgaverne. Alle kontakter om og/eller med elever én face, pr tlf., sms eller mail registreres i elevens journal. UPCN tilbyder ikke længerevarende samtaleforløb, idet der som tommelfingerregel tilbydes max. 6 samtaler pr. elev. Nogle elever (22 %) får dog flere samtaler, mens andre straks håndteres via indirekte kontakt med vejleder eller kun får tilbudt en enkelt eller to samtaler. Skønnes det, at der er brug for et egentlig længerevarende behandlingsforløb, søges eleven hurtigst muligt viderehenvist til relevant behandling, så eleven ikke skal bruge sine ofte begrænsede ressourcer på at indgå i flere på hinanden følgende professionelle relationer. UPCN fungerer som en åben psykologisk rådgivning, hvilket betyder, at den er tilgængelig for alle elever. Psykologerne har journalpligt. Journalerne opbevares i et aflåst skab/acadre. Samtalerne er underlagt tavshedspligt jvf. Psykologloven fra 1. januar 1994, som gælder for alle offentligt autoriserede psykologer og administreres af Psykolognævnet under Socialministeriet. Hvis psykologen anser evt. drøftelse af elevens situation med eksempel vejleder, uddannelsesleder, skoleleder, forældre, egen læge eller andre til gavn for eleven, indhenter psykologen elevens samtykke. Der kan i sjældne tilfælde ske det, at psykologen får kendskab til forhold af en sådan karakter, at psykologens skærpede underretningspligt eller afværgepligt som offentlig ansat træder i kraft og dermed tilsidesætter tavshedspligten. Dette sker fx, hvis psykologen i mødet med en elev får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år mistrives i en sådan grad, at deres fysiske og/eller psykiske velfærd er truet, eller hvis psykologen vurderer, at en elev er til fare for sig selv eller andre. Elever under 18 år skal have informeret samtykke fra forældre, hvis de ønsker at benytte psykologordningen. For at sikre netværket omkring den hjælpsøgende elev ses det helst, at eleverne henvises af vejlederne via et formaliseret henvisningsskema (se bilag B), som er udsendt til alle skoler. Henvisningsskemaet kan også benyttes af lærere, uddannelsesledere og skoleledere, der har mulighed for at rekvirere skemaet hos UPCNs sekretær. Elever kan dog også selv henvende sig. 9

10 Retningslinjer for Pressekontakt UPCN bliver ind i mellem kontaktet af pressen, som ønsker at vide mere om arbejdet med de unge og deres problemer, og retningslinjerne herfor er, at al kontakt med pressen skal gå via leder for UU-Nordvestsjælland og UPCN, Jørgen Dan Pedersen Psykologernes arbejdsopgaver Kortere individuelle samtaleforløb med elever med rådgivende og terapeutisk sigte Vejledere, lærere, uddannelsesledere og skoleledere m.fl. har i perioden august 2014 til juli 2015 henvist i alt 585 elever til UPCN. Heraf har 505 modtaget samtaler med i gennemsnit 4,37 samtaler pr. elev. I tillæg til de direkte kontakter med eleven har der også ofte været en eller flere indirekte kontakter med vejleder eller andre aktører omkring eleven. Enkelte af de henviste elever er i år blevet afvist, før der er blevet etableret kontakt, primært fordi beskrivelse af deres problemer viste en klart behov for helt særlig behandling (alvorligt syge forældre), en problemstilling som kræver speciallist viden, andre af de afviste elever var allerede i behandling i psykiatrien eller andet sted, hvorfor samtaler med UPCN-psykologen ikke ville gavne eleven. Som hovedregel finder samtaler sted på elevens skole, som stiller lokale til rådighed. Mange elever har haft det svært i en længere periode, før de søger hjælp, og de fleste elever udtrykker da også stor lettelse over den hjælp de får, idet de her kan tale om de tanker og følelser, som belaster dem. Supervision af vejledere Samtlige skolers vejledere tilbydes faste møder og i skoleåret har psykologerne haft regelmæssig kontakt med alle 11 skoler og langt de fleste vejledere. Flere skoler også haft ad hoc supervision enten individuelt eller i mindre grupper omkring helt særlige problemstillinger. Det har stor betydning både for opkvalificeringen af vejlederne og for kontakten med den enkelte skole, at vi på den måde kommer ud og møder vejledergruppen på deres hjemmebane. Temadage Alle undervisere, værkstedsledere og vejledere inviteres til deltagelse i UPCNs temadage m.h.p. at optimere deres viden om unge og de udfordringer de kan have. Den 5. november 2014 var Pil Berner Strandgaard, Cevea og Niels Ulrik Sørensen, CeFU inviteret til at tale om Unge i landdistrikter og yderområder unges tanker om at gennemføre en ungdomsuddannelse. På mødet deltog 15 undervisere/vejledere fra 4 ungdomsuddannelser. Den 16. januar 2015 var medarbejder fra TUBA inviteret til at tale om konsekvenser af at vokse op i en alkoholfamilie. Mødet blev desværre udskudt pga. medarbejderens sygdom. Den 3. februar 2015 var Annette Hagenbo, psykolog inviteret til at tale om Læringsrum for unge med psykiske udfordringer. På mødet deltog 18 undervisere/vejledere fra 7 ungdomsuddannelser. Den 26. marts 2015 var Gitte Engelhardt, psykolog inviteret til at tale om Kærestevold, men også om Holbæk Sygehus nye tilbud til unge der har oplevet seksuelle krænkelser og/eller voldtægt. Mødet blev desværre aflyst pga. oplægsholderens sygdom. Den 23. april 2015 var Jenny Jensen, sygeplejerske fra Center for Spiseforstyrrelse Mie Bonde, børne- og ungdomspsykiater, Mica Salis inviteret til at tale om unge der rammes af psykiske lidelse og særligt om hvordan disse på trods af dette kan fastholdes og integreres i undervisningen. På mødet deltog 11 undervisere/vejledere fra 6 skoler. Jenny Jensen var desværre forhindret pga. sygdom. 10

11 2.2. Planlagte aktiviteter i skoleåret For skoleåret er følgende aktiviteter ind til videre planlagt: Netværksmøder for nøglepersoner i forbindelse med undervisning i Mistrivsel, angst og depression (deltagelse i projekt SUS). Møderne finder sted d. 24. august og 1. oktober 2015 samt 23. februar og 30. maj 2016 Temadag: D. 22. september 2015 samles der op på to af de aflyste temaer: Spiseforstyrrelser og udfordringer med at vokse op i en alkoholfamilie Styregruppen for UPCN Lige siden UPCNs start har en styregruppe bestående af repræsentanter fra både kommuner, to skoleledere, UU Nordvestsjælland og UPCN fulgt ordningen. Styregruppen mødes to til fire gange årligt hos UU Nordvestsjælland og skal følge med i både UPCNs økonomi (se bilag A) og udvikling generelt. Aktuelt består styregruppen af: Hanne Dollerup, Kalundborg Kommune Julie Becher, Holbæk Kommune Gitte Løvgren, Odsherred Kommune Lars Halberg, EUC Nordvestsjælland Peter Abildgaard, Kalundborg Gymnasium og HF På styregruppemøderne deltager også Jørgen Dan Pedersen, leder af UU Nordvestsjælland og Pia Pipenbring Hedegaard, UPCN og 2P koordinator Netværk for Psykologer ved Ungdomsuddannelserne Netværket for Psykologer ved Ungdomsuddannelserne (FUUP) har eksisteret siden den 22. maj 2000, hvor 17 psykologer fra store dele af Danmark mødtes til det første møde i gruppen. Siden er Netværket vokset støt og har nu næsten et halvt hundrede medlemmer, som 1-2 gange årligt mødes rundt omkring i landet til erfaringsudveksling og drøftelse af relevante emner som fx klasserumsintervention, eksamensangst, unge og stress samt fremtidige udfordringer for arbejdsfeltet. UPCN deltager aktivt i dette Netværk så ofte, som det er muligt. I skoleåret har der været afholdt et enkelt Netværksmøde for psykologer ved ungdomsuddannelserne, hvor UPCN deltog Samarbejde med CBS Ved årsskiftet 2014/15 indgik UPCN en aftale med Centre for Economic and Business Research (CEBR) om at de skulle undersøge, hvorvidt de unge profiterede af psykologsamtalerne ikke blot i forbindelse med gennemførelsen af en ungdomsuddannelse, men også om erhvervelse af et uddannelsesbevis/en afgangseksamen førte til optagelse på en videregående (kort, mellemlang eller lang) uddannelse eller i job. Det var endvidere CEBRs opgave at gennemføre en cost-benefitundersøgelse, og dermed besvare spørgsmålet kan psykologordningen betale sig sammenlignet med ungdomsuddannelser og kommuner, hvor der ikke findes en tilsvarende ordning? 11

12 3. Psykologernes uddannelse og erfaring UPCNs psykologer er alle cand. psych., fire er autoriserede af Psykolognævnet under Socialministeriet og to er på-vej-til-specialist og har således mange års erfaring som kliniske psykologer. De sørger løbende for at vedligeholde og opkvalificere deres faglige niveau og viden ved at deltage i relevante kurser og konferencer, ligesom de også løbende tilstræber at modtage supervision på både elevsamtaler og supervisionsopgaver. Supervisionen betragtes som en kvalitetssikring af de psykologfaglige opgaver. Case 17 årig pige henvises til UPCN af vejleder, da hun efter et par måneder totalt udebliver fra sin netop påbegyndte ungdomsuddannelse. Til første samtale forklarer pigen, at hun ikke kan falde i søvn om aftenen og først falder i søvn sent om natten, hvorfor hun ikke kan komme op om morgenen og i skole. Pigen giver ellers udtryk for at trives og kan ikke pege på andre klager, som forhindrer hende i at komme i skole. UPCN tilbyder samtaler med det formål, at pigen skal genoprette døgnrytmen og genoptage skolegangen. I løbet af samtalerne bliver det tydeligt, at pigen siden 7. klasse har haft massivt fravær fra skolen, hvorfor kommunen også er inddraget i sagen. Der er endnu ikke fundet nogen forklaring på dette, udover pigens egen forklaring. Pigen møder op til de første 3 samtaler hos UPCN-psykologen, men udebliver herefter til de 2 efterfølgende samtaler. Samtidig med udmeldes pigen fra ungdomsuddannelsen pga. det massive fravær. Pigen indskrives herefter direkte på en ny ungdomsuddannelse, hvor samme mønster gør sig gældende, hvorfor hun her igen udmeldes kort efter opstart. Ved indskrivningen til den nye ungdomsuddannelse inddrager UPCN forældrene i samarbejde med den unge og der afholdes 2 møder. Ved første møde giver moren udtryk for, at hun er bekymret for, at pigen har en psykisk diagnose og hun har forsøgt at få egen læge i tale i forhold udredning af pigen, men forgæves. Det aftales, at UPCN undersøger psykologiske forklaringer på, hvorfor pigen ikke kommer i skole. Formålet med dette er ligeledes, at pigen kan bevilges pædagogisk støtte via kommunen til at komme i skole. UPCN-psykologen har efterfølgende 3 aftaler med pigen, hvoraf 2 afholdes. Efterfølgende afholdes det andet møde med forældrene, hvor der gives en tilbagemelding på testningen. På baggrund af de anvendte tests viser der sig ikke belæg for at pege på en diagnose, der kan bidrage med en forklaring på, hvorfor pigen ikke kommer i skole. Anbefalingen bliver således, at der via egen læge, må udredes nærmere for somatiske forhold, der kan være gældende for pigens klager over søvnproblemer, træthed og manglende initiering. Egen læge handler på anbefalingen, men finder ingen somatiske forklaringer på pigens klager. Sideløbende samarbejdes der med kommunen i forhold til, hvordan pigen kan komme i skole. På baggrund af testningen og forløbet hos UPCN udarbejdes der en statusrapport med den anbefaling, at kommunen bevilger pigen pædagogisk støtte for at sikre pigens skolegang, samt at pigen via kommunen henvises til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik for nærmere udredning af psykologiske forklaringer. Sagen afsluttes herefter i UPCN. I dette tilfælde har det været vanskeligt at finde en forklaring på, hvorfor pigen udebliver fra skolen. Det har derfor været nødvendigt med en påbegyndende udredning hos UPCN i form af samtaler, forældreinddragelse, samt testning. Dette har desværre ikke været tilstrækkeligt, men nødvendigt for viderehenvisningen til hhv. egen læge og kommunen. Det har ligeledes været nødvendigt for at tilvejebringe den rette hjælp fra kommunen, samt reducere sagsbehandlingstiden, så pigen tilbydes hjælp inden hun fylder 18 år. 12

13 Antal henvisninger 4. Statistik og bemærkninger hertil Årselevtallet var i skoleåret 2014/15: Antallet af henvisninger til UPCN har været stigende med 19,9 % i de sidste 5 skoleår, dog ligger skoleåret 14/15 jævnt med sidste skoleår med 585 henvisninger (inklusiv 91 elever som er overført fra sidste skoleår). Der tegner sig et billede af at antallet af henvisninger ligger imellem 550 og 590 pr. år Henvisninger fordelt på skoler i de sidste 5 år Henvisninger i de sidste 5 skoleår EUC NVS Gymnasier SOSU- Skolerne VUC Produktions skolerne 2010/ / / / / I alt Den procentvise fordeling af henvisningerne i de sidste 5 år kan her ses fordelt på skoleform. 2010/ / / / /15 EUC NVS 28,3 28,5 28,4 26,9 27,0 Gymnasier 40,8 45,6 47,9 51,6 47,2 SOSU-Skolerne 14,1 10,7 8,4 5,3 6,2 VUC 7,4 4,5 3,5 4,6 7,2 Produktionsskolerne 9,4 10,7 11,8 11,6 12,5 I alt

14 Ud af de 585 henviste elever til UPCN har 80 valgt ikke at tage imod tilbuddet. Frafaldet af tilbuddet kan bl.a. skyldes at den unge er stoppet på uddannelsen, inden samtalerne er begyndt, alligevel ikke har behov for samtaler eller har fundet en anden løsning. Antal henvisninger fordelt på uddannelsessteder i skoleåret Uddannelsessted Henvisning men ingen Samtaler Hovedtotal samtaler EUC Holbæk EUC Kalundborg EUC Kalundborg HHX og HTX Høng Gymnasium og HF Kalundborg Gymnasium og HF KPS - Kalundborgegnens produktionsskole NVPRO - Svinninge produktionsskole Odsherred Gymnasium PH Produktionsskolen Holbæk Slotshaven Gymnasium SOSU Holbæk Stenhus Gymnasium og HF VUC Holbæk VUC Kalundborg Hovedtotal Fordelingen af køn i forhold til henvisningsmængden er 63,4 % kvinder og 36,6 % mænd. Ud af henvisningsantallet har 86,3 % haft samtaler med UPCN-psykologer. Henvisninger fordelt på køn i skoleåret Køn Henvisning men ingen samtaler Fordeling af henvisninger uden samtaler i procent Samtaler Fordeling af samtaler i procent i forhold til henvisningsgr uppen Hovedtotal Fordeling af henvisninger i procent Kvinde 45 7,7% ,7% ,4% Mand 35 6,0% ,6% ,6% Hovedtotal 80 13,7% ,3% ,0% Obs. beregner procent af samlet henvisningsgruppe 14

15 I forhold til den samlede henvisningsgruppe er andelen af mænd fortsat stigende. Her ses kønsfordelingen i henvisninger i de sidste 5 år. Henvisninger fordelt på køn i de sidste 5 år I antal 2010/ / / / /15 Kvinde Mand Hovedtotal I procent 2010/ / / / /15 Kvinde 74,6 71,9 72,7 68,7 63,4 Mand 25,4 28,1 27,3 31,3 36,6 Hovedtotal ,0 100,0 100,0 100,0 Samtaler Antal unge der har haft samtaler med psykologerne kan her ses fordelt på skoleform. UPCN har haft 2142 samtaler fordelt på 505 elever. Gennemsnitligt giver det 4,37 samtaler pr. elev, som holder sig under de 6 samtaler pr. elev, som er aftalt som grundlæggende skærringsantal i UPCN. Skoleform Antal elever Antal samtaler Gennemsnit EUC NVS ,07 Gymnasier ,63 Produktionsskolerne ,56 SOSU-Skolerne ,20 VUC ,31 Hovedtotal ,37 Fordelingen af køn i forhold til gruppen af unge som har haft samtaler, viser procentfordelingen 64,6 % kvinder og 35,4 % mænd. Tallene viser en stigning i antallet af mænd i forhold til foregående år. Vi kender ikke den præcise forklaring på hvorfor andelen af mænd er steget. Men vi formoder at det kan være en kombination af, at der er mandlige psykologer samtidig med et øget fokus på gruppen af mandlige elever. Dette er blevet adresseret i forbindelse med præsentation af psykologordningen for eleverne. En yderligere årsag kan være en øget synlighed på skolerne. Køn Antal Procent Kvinde ,6% Mand ,4% Hovedtotal ,0% Gennemsnittet af antal samtaler har ligget på samme niveau igennem de sidste 5 år. Gennemsnitligt antal samtaler 2010/ / / / /15 4,75 4,32 4,48 4,41 4,37 15

16 Antal samtaler i alt Antallet af samtaler i 14/15 ligger på 2142 samtaler, hvilket er lavere end sidste skoleår 13/14. Antallet er dog næsthøjest set i forhold til de sidste 5 år Antal samtaler de sidste 5 år EUC NVS Gymnasier SOSU- Skolerne VUC Produktions skolerne Hovedtotal 2010/ / / / / Case En 18-årig gymnasieelev henvises til skolens psykolog, da hun har svært ved at magte dagligdagen efter en voldsom og pludseligt opstået krise mellem forældrene pga. den enes utroskab. Der er uvished om det meste mht. familiens fremtid, og forældrene er så meget ude af balance, at de en del af tiden ikke formår at tage vare på børnenes behov. Hun har en del fravær fra skolen, oplever somatiske symptomer, bl.a. kvalme, og er følelsesmæssigt ustabil, hvor hun bl.a. pludselig bryder sammen og græder. Samtidig med reaktionerne på den aktuelle situation oplever kvinden, at erindringer fra tidligere vanskelige perioder fra såvel familiens historie som fra hendes skoletid trænger sig på, og i en periode oplever hun sig lukket ude af fællesskabet i klassen. Hun har generelt en tendens til at fokusere på andres behov fremfor sine egne i den aktuelle situation fx de mindre søskendes og samtalerne bruges som et frirum for hende, hvor hun kan udtrykke sig uden at skulle tage hensyn til andre. Gradvis som der falder mere ro på familiens fremtidsplaner, begynder hun at føle sig mere stabil, og det planlægges at afslutte samtaleforløbet efter 6. samtale. På det tidspunkt har der imidlertid igen været følelsesmæssigt voldsomme begivenheder i familien, og forholdet til især den ene forælder er uafklaret. Det viser sig at hendes fravær stadig er for højt, ligesom koncentrationsproblemerne langt fra er overstået. På denne baggrund besluttes det at tilbyde den unge kvinde samtaler ud over det normale forløb. Der bliver tale om yderligere 3 samtaler fordelt over et par måneder, ind til der for alvor er kommet ro i familien og klarhed over fremtidsplanerne. Efter 9. samtale mærker hun således klart, at hun ikke længere har brug for denne hjælp. 16

17 Antal dage Gennemsnitlig ventetid Den gennemsnitlige ventetid er steget i skoleåret 14/15 til 11,96 dage. Det niveau ligger lidt højere end 10/11 niveauet. Gennemsnittet er en markant forøgelse i forhold til skoleåret 13/14. Noget kan skyldes tidsregistrering på ventelisten, men i øvrigt at der har været udskiftning i psykologgruppen i skoleåret 14/15. Gennemsnittet ligger stadig under målsætningen om 14 dages ventetid. 14,00 Gennemsnitlig ventetid 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 EUC NVS Gymnasier SOSU- Skolerne VUC Produktionssk olerne Hovedtotal 2010/11 11,64 10,10 8,00 12,74 12,67 10, /12 9,62 7,47 8,42 10,66 8,96 8, /13 6,03 6,68 5,51 6,07 8,84 6, /14 6,01 6,11 7,61 7,78 5,56 6, /15 11,72 12,55 9,79 12,83 11,95 11,96 UPCN har en målsætning om at der max må gå 14 dage fra den unge skrives på ventelisten til psykologerne har tilbudt en samtaletid. I skoleåret 14/15 havde 66,8 % af eleverne en ventetid på under 14 dage og 33,2 % af eleverne har en ventetid på over 14 dage. Antallet og procenten er regnet ud fra det samlede antal henvisninger. Ventetid Antal henviste elever Gennemsnit af dage på ventelisten Procent Over 14 dage ,86 33,2% Under 14 dage 391 6,05 66,8% Hovedtotal ,96 100,0% 17

18 Aktivitet I forhold til de elever, som har haft samtaler med psykologerne er det væsentligt at se elevernes aktuelle status. 75,7 % af eleverne har gennemført eller fortsat i gang med en ungdomsuddannelse. En mulig årsag til at procentandelen af elever der gennemfører/fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse er faldet i forhold til året før kan være en øget tilgang af unge med mere komplekse psykiske og sociale udfordringer herunder psykiatrinære problemstillinger som konsekvens af kontanthjælpsreformen. 16 % er udenfor uddannelse dvs. midlertidige eller forberedende aktiviteter, hvor UU følger op i forhold til uddannelsespligten. 8,3 % af eleverne er fra fraflyttet siden afslutningen af skoleåret 14/15 og der kan derfor ikke trækkes aktuel status på elevernes aktivitet. Hovedparten af denne gruppe unge flytter til større byer fx København og påbegynder videregående uddannelser. Aktivitet Total Andel i procent Gennemført ungdomsuddannelse 95 18,8 I gang produktionsskole, VUC eller anden uddannelse 24 4,8 I gang ungdomsuddannelse ,1 Udenfor uddannelse 81 16,0 Ukendt status - mangler data pga. flytning 42 8,3 Hovedtotal ,0 Tallene er i år opgjort anderledes end tidligere, pga. skift af administrationssystem i UU Nordvestsjælland og det derfor ikke har været muligt at opgøre på samme måde som tidligere. Derudover er det 8,3 % af eleverne, hvor vi mangler en nuværende status pga. fraflytning fra Nordvestsjælland. Størstedelen af de fraflyttede vil normalt være placeret i status gennemført ungdomsuddannelse. Bl.a. derfor falder procenten af unge i uddannelse/i gang fra 89 % i 13/14 til 75,7 % i 14/15. Case En 22-årig erhvervsskoleelev henvises til UPCN, da han ifølge vejlederen oplever faglige og sociale begrænsninger i forbindelse med sin ordblindhed. I første samtale med psykologen forklarer han, at han har svært ved at deltage i gruppearbejde og er nervøs for at skulle skrive eller læse i løbet af skoledagen. Dette gør sig også gældende i den praktik, han deltager i, og gør ham nervøs i samværet med andre. De første fire samtaler omhandler ordblindheden og de begrænsninger, han oplever, og samtalerne har fokus på at håndtere usikkerheden og mestre de faglige situationer. Til femte samtale fortæller han om to angstfyldte situationer, den ene en skolerelateret situation, hvor han oplever hvad der kan forstås som et angstanfald. Han får desuden søvnproblemer og koncentrationsbesvær som følge deraf. I den følgende periode bliver det tiltagende svært for ham at fokusere og følge med i skolen, og han overvejer derfor at afbryde sin uddannelse. Da der skal tages hånd om disse oplevelser, besluttes det at tilbyde ham samtaler ud over det vanlige antal. Samtalerne fokuserer derefter både på at håndtere angsten, bearbejde de to episoder og fastholde ham på uddannelsen. Foreløbigt, efter ti samtaler, har eleven valgt at fortsætte uddannelsen og har stadig brug for hjælp til at arbejde med angsten. 18

19 Problemfelter Psykologerne opdeler de unges problemer i forskellige problemfelter. Unge der har mere end et problemfelt er kun registreret en gang på det mest fremtrædende problem. Herunder ses inddelingen i antal og efterfølgende i procent af problemfelter i forhold uddannelsesinstitutionerne. Samlet set har psykologerne flest samtaler med unge med psykiatrinære problemer (27,7 %) og forældre/familieproblematikker (24,4 %). Problemfelt EUC NVS Gymnasier Produktionsskolerne SOSU- VUC Total Skolerne Faglige vanskeligheder Forældre/ familieproblematikker Identitetsproblemer Misbrug Psykiatrinære problemer Skolerelaterede problematikker Sociale problemer Sorg, Krise og traumer Ej registreret - eleven har takket nej til videre samtaler Hovedtotal Problemfelter i procent af hovedtotal Problemfelt EUC NVS Gymnasier Produktionsskolerne SOSU- VUC Total Skolerne Faglige vanskeligheder 0,2% 1,0% 0,0% 0,0% 0,2% 1,4% Forældre/ 5,9% 15,6% 1,2% 0,6% 1,0% 24,4% familieproblematikker Identitetsproblemer 3,2% 4,8% 1,6% 0,0% 0,4% 9,9% Misbrug 0,8% 0,6% 0,4% 0,0% 0,2% 2,0% Psykiatrinære 7,5% 10,9% 5,3% 1,0% 3,0% 27,7% problemer Skolerelaterede 3,4% 4,2% 0,4% 1,4% 0,4% 9,7% problematikker Sociale problemer 2,0% 3,4% 0,8% 0,2% 0,2% 6,5% Sorg, Krise og traumer 3,6% 7,3% 1,8% 1,6% 1,4% 15,6% Ej registreret - eleven 0,8% 1,0% 0,4% 0,4% 0,2% 2,8% har takket nej til videre samtaler Hovedtotal 27,3% 48,7% 11,9% 5,1% 6,9% 100,0% Det er vigtigt at holde sig for øje, at der kun er anført den mest fremtrædende problemstilling. For mange af de unge gør det sig gældende, at der er flere komplekse problemstillinger, som gensidigt påvirker hinanden. Det kan derfor være svært at vurdere hvilken problemstilling, der er mest fremtrædende eller hvilken der må vurderes som værende primær. Dette gør sig især gældende ved en kategori som misbrug, idet der for en vis procentdel af de unge er et misbrug, men at dette ikke er vurderet som værende det mest fremtrædende. På samme måde vil mange af de andre problemstillinger påvirke den unges sociale relationer, men at disse sociale problemer måske kommer til udtryk som sorg, krise og traumer eller psykiatrinære problemer. 19

20 Registrerede problemfelter fordelt på skoler for 2014/2015 for elever der har haft samtaler med psykologerne: Uddannelsessted Forældre/ Familie problematikker Identitetsproblemer Skolerelaterede problematikker Sorg, Krise og traumer Psykiatrinære problemer Misbrug Sociale problemer Faglige vanskeligheder Ej registreret - eleven har takket nej til videre samtaler EUC Holbæk EUC Kalundborg EUC Kalundborg HHX og HTX Høng Gymnasium og HF Kalundborg Gymnasium og HF KPS - Kalundborgegnens produktionsskole NVPRO - Svinninge produktionsskole Odsherred Gymnasium PH Produktionsskolen Holbæk Slotshaven Gymnasium SOSU Holbæk Stenhus Gymnasium og HF VUC Holbæk VUC Kalundborg Hovedtotal Total 20

21 Case Vedr.: NJ. Mand og 22 år. Uddannelse: EUC Holbæk Henvisningsårsag: NJ henvises til UPCN d , da NJ oplever problemer med sit temperament og ønsker hjælp hertil. Forløb: D igangsættes et forløb med NJ. D har NJ og undertegnede psykolog haft 3 samtaler. Egne klager: NJ klager over ensomhed og tanker om, at der ikke er nogen mening med livet. Han fortæller desuden at han til tider oplever at have spildt store dele af sit liv. Han fortæller om tidligere misbrug, men at han er motiveret for at få en uddannelse, efterfølgende et arbejde og en familie. Han kæmper dog fortsat med at trappe yderligere ned i sit forbrug af rusmidler, men det er vanskeligt. NJ fortæller yderligere, at han oplever megen uro i kroppen og at rusmidler har været en form for selvmedicinering af diagnosen ADHD, som han er diagnosticeret med. Adspurgt: NJ har foretaget markante livstilsændringer og nedsat sit forbrug af rusmidler væsentligt. NJ hævder, at det bl.a. er årsagen til, at NJ har formået at fastholde en uddannelse. I forbindelse med livstilsændringerne beretter NJ dog om stigende ubehagelige tanker og følelser, såsom ensomhed, kedsomhed og tristhed, samt uro og utålmodighed. Adspurgt giver NJ udtryk for, at den effekt rusmidler har på hans humør, tanker og adfærd opleves som en del af hans personlighed. Desuden er rusmidler tæt forbundet med NJ s sociale netværk. Objektivt psykisk: Ved første samtale fremtræder NJ trist og opgivende, uden at fremstå selvmordstruet. Ved de følgende samtaler fremstår NJ urolig, utålmodig og impulsiv i sin tale og adfærd. NJ fremtræder påvirket af rusmidler, men bekræfter ikke dette. Han fortæller dog at have taget rusmidler siden forrige samtale. På baggrund af NJ s massive misbrugshistorie, fortsatte misbrug trods ønske og motivation for at ændre sit forbrug af rusmidler, vurderes NJ s psykiske tilstand behandlingskrævende med tæt supervision og støtte. Viderehenvisning: I et samarbejde med NJ kontaktes en misbrugskonsulent fra Sofiehuset. D deltager misbrugskonsulenten ved 3. samtale. Her aftales det, at NJ starter i et behandlingsforløb den forgangne uge. Formålet med behandlingen er at give NJ tæt støtte og supervision i nedtrapningen og udtrapningen af rusmidler. Ved samtaleforløbets afslutning hos undertegnede psykolog er NJ fortsat i uddannelse. 21

22 Yderligere foranstaltninger En del af de unge bliver visiteret videre til andre instanser eller der bliver iværksat yderligere foranstaltninger samtidig med psykologsamtalerne. Nedenunder ses hvor de unge bliver visiteret til, og hvor mange der bliver viderehenvist. Der har for hver ung kun været registreret én viderevisitering, men i tilfælde være der været tale om flere henvisninger. Videre henvisning i 2014/2015 Antal Børne- og ungeforvaltningen 4 Distrikspsykiatrien 19 Egen læge 21 Gruppeforløb 1 Hospitalspsykiatrien 25 Mentor 5 Psykolog (eksternt) 4 Samtaleforløb (internt) 20 Socialforvaltningen 4 Studievejleder 18 Videre føres til næste år 1 Viderehenvist til pårørendesamtaler hos Kalundborg 1 Misbrugscenter Total 123 Der viser sig en øgning i viderehenvisningerne i de sidste par år, som ses i forhold til tallene for de tidligere år: Skoleår Antal Case En ung mand bliver henvist til UPCN fordi han føler sig meget trist, har svært ved at komme op om morgenen og har svært ved at komme i skole. Han beskriver over for UPCN psykologen, at han derudover har svært ved at finde ud af, hvordan man er sammen med andre. Ligesom han har problemer relateret til økonomi og bolig. Via UPCN kommer han i kontakt med Ungeprojekt 2011 som hjælper ham med økonomi og bolig. Mens der i samtalerne med psykologen er sat fokus på, hvad han selv kan gøre, for at komme i skole, og der bliver snakket om de problemer han har i samværet med andre. Han bliver også indstillet til ekstra støtte på skolen. Den unge mand har endvidere tidligere været meget aktiv i en forening, som dog har valgt at ekskludere ham på grund af problemer i samværet med andre. Psykologen deltager i et møde med foreningen og den unge, og der bliver lavet en aftale for hans genindtrædelse. Noget som indgyder håb og som hjælper på humøret. Endelig hjælper psykologen med at få ham henvist til psykiatrien via egen læge. Og psykologen tilbyder støttende samtaler indtil et forløb her opstartes. Dette bliver dog noget forsinket på grund af personaleudskiftning i den pågældende psykiatriske afdeling. Efter 28 samtaler er den unge mand stadig i gang med sin uddannelse, som han er optimistisk med at færdiggøre, og han er nu tilknyttet psykiatrien. 22