Projektforslag for varmepumpe på Bjergmarken Renseanlæg. Projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven FORS A/S

Transkript

1 Projektforslag for varmepumpe på Bjergmarken Renseanlæg rev. 2 Projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven FORS A/S 24. MAJ 2019

2 FORS A/S Indhold 1 Indledning 4 2 Opsummering 5 3 Ansvarlige for projektet 5 4 Forholdet til kommunal varmeplanlægning 5 5 Forhold til anden lovgivning mv. 6 6 Forsyningsområde og varmegrundlag 7 7 Produktionsform Reference Projekt Varmepumpe Fjernvarmeledning 12 8 Tidsplan for gennemførelse af projektet 15 9 Arealafståelser og servitutpålæg Investeringsoverslag Samfundsøkonomi Følsomhedsanalyser Selskabsøkonomi Brugerøkonomi Miljøeffekter Konklusion Liste over appendiks 24 2

3 FORS A/S

4 Projekt nr.: Dokument nr.: Version 1 Revision Udarbejdet af CREC, LSN Kontrolleret af NBA Godkendt af CRI 1 Indledning FORS A/S ansøger Roskilde Kommune om godkendelse af varmeforsyningsprojektet, som er beskrevet i dette projektforslag. Varmeforsyningsprojektet omhandler etablering af en 8 MW varmepumpe på Renseanlægget Bjergmarken i Roskilde, og en tilslutningsledning fra varmepumpen til fjernvarmenettet. Varmepumpen skal udnytte restvarmen i spildevandet til fjernvarmeproduktion, og vil derfor bidrage til Roskilde Kommunes målsætning om at reducere CO2 udledningen i varmeforsyningen ved at fortrænge varme leveret af VEKS. Projektforslaget er udarbejdet i henhold til: Lov om Varmeforsyning (Lovbekendtgørelse 64 af 21. januar 2019) Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse 1792 af 27. december 2018) Figur 1.1: Bjergmarken renseanlæg I Roskilde 4

5 2 Opsummering I projektforslaget sammenlignes to scenarier: Reference: Fortsat forsyning med varme fra VEKS Projekt: 8 MW Varmepumpe, der fortrænger varme fra VEKS. Alternativ: 8 MW naturgasmotor, der fortrænger varme fra VEKS. Beregninger i henhold til Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energi-området viser, at projektet er samfundsøkonomisk fordelagtigt i forhold til referencen. Den samfundsøkonomiske fordel er beregnet til 93,4 mio. kr., hvilket svarer til 28% af de samlede omkostninger ved projektet. Selskabsøkonomisk er beregnet en positiv nutidsværdi for projektet på 135,4 mio. kr. En beregning af brugerøkonomien viser, at projektet kan reducere varmeprisen for en gennemsnitlig forbruger med 385 kr. pr. år. Projektet medfører en CO 2 besparelse på ton fordelt over den 20-årige projektperiode. 3 Ansvarlige for projektet FORS Varme Roskilde A/S Betonvej Roskilde CVR: EAN: er forslagsstiller og ansvarlig for etablering af varmepumpen og efterfølgende drift heraf. Kontaktperson: Lærke Ærenlund, Projektleder, FORS A/S, Tåstrup Møllevej 5, 4300 Holbæk, Tlf Ansvarlig direktør: Henrik Correll, Produktionsdirektør, FORS A/S, Betonvej 15, 4000 Roskilde, Tlf NIRAS bistår FORS med udarbejdelse af nærværende projektforslag. Kontaktperson: Christian Risborg, Projektleder, NIRAS, Sortemosevej 19, 3450 Allerød, Tlf Roskilde Kommune er ansvarlig myndighed og ansvarlig for eventuel godkendelse af projektet. 4 Forholdet til kommunal varmeplanlægning Roskilde Kommunes varmeplan er beskrevet i Strategisk Energiplan, der blev vedtaget i I planen fokuseres der på indsatser, som reducerer CO 2 udledningen fra varme og elektricitet. Kommunens målsætning er at reducere CO 2 udledningen med 35% i perioden 2008 til En af de indsatser, som kommunen vil arbejde for, er at Etablere vedvarende energianlæg til fjernvarme produktion og el produktion (Side 5, Strategisk Energiplan). Endvidere 5

6 har det været et konkret projekt i 2016 at undersøge muligheden for at etablere stor varmepumper i fjernvarmesystemet i Roskilde By (Side 11, Strategisk Energiplan). Dette projekt bidrager til et varmesystem baseret på vedvarende energikilder og udnyttelse af overskudsvarme, og er derfor i god tråd med Roskilde Kommunes Energiplan og CO 2 målsætning. Projektet vil medføre en reduktion i CO 2 udledning på ton over den 20-årige projektperiode, hvilket er et bidrag til at kommunen kan opfylde CO 2 målsætningen på 35 % reduktion. Projektforslaget skal vurderes efter de fastsatte rammer i Projektbekendtgørelsen. Kravene til kommunens vurdering af projektforslaget findes i 26: Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af 1) planlægningen efter kapitel 2, 2) de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3, 3) de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i 23, stk. 1, nr. 10, og 4) de bemærkninger, der er modtaget efter 25. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog 10, stk. 2, og 17, stk Stk. 3. Forudsætter projektet anvendelse af de regler, der er nævnt i 6, stk. 3, og 7 i lov om varmeforsyning, skal kommunalbestyrelsen vurdere reglernes anvendelse i forhold til projektets økonomi og opfyldelsen af energipolitiske målsætninger m.v. Det er således en nødvendig forudsætning for godkendelsen, at der kan påvises en samfundsøkonomisk fordel. Da Roskilde er at centralt kraftvarmeområde er det ligeledes en forudsætning at der opnås dispensation fra kraftvarmekravet for nye produktionsenheder. Da varmepumper ses som en del af den grønne omstilling, er der praksis for at Energistyrelsen giver sådanne dispensationer, især når projektet godkendt af VEKS. Godkendelse af projektforslaget vil ikke medføre en ændring af fjernvarmens områdeafgrænsning, idet projektet ikke indeholder konvertering af kunder fra andre forsyningsformer til fjernvarme. 5 Forhold til anden lovgivning mv. Projektområdet er omfattet af følgende to lokalplaner: Lokalplan nr. 268, vedtaget i Roskilde Byråd september Lokalplan nr. 100, vedtaget i Roskilde Byråd februar Lokalplan 268 indeholder følgende krav for bebyggelse på renseanlæggets område, som er relevante for projektet: Støjkrav på maks. 50 db i dagtimerne i de omkringliggende støjfølsomme områder. Støjkrav på maks. 45 db i aftentimerne i de omkringliggende støjfølsomme områder. Støjkrav på maks. 40 db i nattetimerne i de omkringliggende støjfølsomme områder. Al bebyggelse skal holde en afstand på mindst 15 m til områdets afgrænsning. 6

7 Projektet indrettes så bygværker og maskineri overholder disse krav. Der ses ikke at være andre forhold i de to lokalplaner, som kan være til hindring for projektet. Der vil ikke være forhold relateret til Luftvejledningen, idet der ikke vil være emissioner eller lugt fra processen. 6 Forsyningsområde og varmegrundlag Varmepumpen skal producere varme til Roskildes fjernvarmenet, som i dag hovedsageligt forsynes af varme fra VEKS. Fjernvarmenettet er opdelt i seks hydraulisk uafhængige zoner, hvor Bjergmarken ligger i HC-net, som udgør den centrale del af nettet. HC-net havde i 2018 et varmebehov på MWh. Nettet forsyner primært etage- og parcelboliger, men også storforbrugere, blandt andet Skt. Hans Hospital og renseanlæggets bygninger. Temperaturen i nettet ligger på mellem 69 grader om sommeren og 89 grader om vinteren. Nærværende projektforslag omfatter ikke tilslutning af nye fjernvarmekunder, men udelukkende en ændring i produktionsformen for den nuværende forsyning. Tilslutningsledningen for varmepumpen har et varmetab, hvilket medfører et forøget varmebehov i projektet i forhold til den nuværende forsyning. Varmetabet er estimeret til 162 MWh/år vha. LOGSTORs varmetabsberegner 1 se Figur 6.1. Figur 6.1: Varmetabsberegning Projektet vil medføre, at temperaturen og derved også varmetabet, i hele nettet kan sænkes. Dette skyldes, at Bjergmarken selv og Skt. Hans Hospital begge ligger yderst i nettet og har behov for en høj fjernvarmetemperatur

8 Når hovedvarmeveksleren (HC) mellem VEKS og FORS ikke længere skal forsyne disse forbrugere, kan fremløbstemperaturen fra HC veksleren sænkes. Det er ikke kvantificeret hvor meget temperaturen kan sænkes, og hvor meget dette vil reducere ledningstabet, men det vil medføre en yderligere varmebesparelse i tillæg til projektet. Skønsmæssigt vil en reduktion gennemsnitstemperaturen i et fjernvarmesystem med 1 grad medføre en reduktion af varmetabet med 2 %, hvilket for Roskildes vedkommende vil sige en besparelser på 1,8 GWh/år per grad. Det samlede varmegrundlag i hhv. projekt og reference er vist i Tabel 6.1. Tabel 6.1: Varmegrundlag I projekt og reference. Varmebehovet er et gennemsnit af årene 2016, 2017 og Enhed Reference Projekt Nuværende varmebehov, netto [MWh/år] Varmetab tilslutningsledning [MWh/år] Varmebehov i alt [MWh/år] Varmeproduktion på varmepumpe [MWh/år] Varmelevering fra VEKS [MWh] Produktionsform Dette afsnit beskriver produktionsformen i henholdsvis referencen og projektet. I nærværende projektforslag regnes der ikke på et alternativ til varmepumpen, hvilket ifølge Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, skal tydeligt begrundes. En alternativ produktionsform kunne være en luft-vand varmepumpe, som benytter udeluft i stedet for spildevandet. FORS kunne i teorien etablere et sådant anlæg i stedet, men det vil dels kræve et stort areal til tørkølere (estimeret 300 m 2 2 ), hvilket de fysiske forhold på renseanlægget ikke tillader. Udeluften er gennemsnitligt koldere end spildevandet og derfor vil COP værdien for en luft-vand varmepumpe og dermed den samfundsøkonomiske fordel også være lavere. Manglende fysisk plads og lavere COP værdi gør, at en luft-vand varmepumpe ikke vurderes at være et alternativ, som er relevant i dette tilfælde. Principielt kunne der også etableres en lokalkraftvarmeenhed baseret på biomasse og ORC teknologi på en anden lokalitet i Roskilde. I et tidligere studie for Fors og HTF er det vurderet at varmeprisen for et sådan anlæg ville være af størrelsesordenen 70 kr/gj, hvilket er højere end den forventede varmepris 2 Thermofin Drycooler with Double Coil (V-System): 0,5 MW, 25 m 2 8

9 i projektet. Af denne grund er en alternativ kraftvarmeløsning ikke undersøgt nærmere. 7.1 Reference Reference scenariet repræsenterer fortsat drift som hidtil. Det vil sige, at HCnettet modtager samme mængde varme fra VEKS som i dag. Varmen leveret fra VEKS er produceret på en blanding af værker, og brændselssammensætningen er derfor en kombination af affald, biobrændsler, geotermi, gas, olie og kul. EA har i forbindelse med beregning af den samfundsøkonomiske varmepris i hovedstadsområdet lavet en fremskrivning af den forventede brændselssammensætning og produktionsform, se Figur 7.1. EA s rapport er vedlagt som Appendix 2. Figur 7.1: Brændselssammensætning i hovestadsområdets fjernvarmenet i udvalgte år, EA, Projekt I projekt scenariet suppleres varmen fra VEKS af varme fra en ny el-drevet varmepumpe. Varmepumpen benytter varmen i renseanlæggets spildevand inden spildevandet udledes til Roskilde fjord. Varmepumpen producerer en fjernvarmemængde på MWh pr. år og forbruger herved MWh elektricitet inkl. pumpeforbrug. Varmepumpen er beskrevet i detaljer i en særskilt rapport, som er vedlagt i Appendix 1. Dette afsnit beskriver de overordnede forhold for varmepumpen og tilslutningsledningen. Figur 7.2 viser den del af varmebehovet i HC-nettet, som varmepumpen skal dække. Det bemærkes at der er seks uger om sommeren hvor varmepumpen ikke leverer varme. Dette er en forudsætning, som er givet af VEKS og som skyldes, at varmebehovet i denne periode kan dækkes udelukkende af varme fra affaldsforbrændingerne. Varmepumpen kan stort set køre fuld last i resten af året, da varmeafsætningen i nettet sjældent falder under 8 MW. 9

10 Figur 7.2: Varmebehovet i HC net og varmeproduktionen i projektet Filtreringssystem Spildevandet føres igennem et filtreringsystem, hvor mængden af faststoffer reduceres med ca. 40% ned til en maximal størrelse på 100 micron. Filtreringsystemet reducerer desuden fosfor indholdet i spildevandet, hvilket samlet set vil give en reducering af fosfor indhold på udledt spildevand til Roskilde fjord med ca. 50%. Det filtrerede spildevand opsamles herefter i en tank (sump), der etableres på Bjergmarken, som en del af projektet. Spildevandet pumpes fra sumpen til 3 separate varmevekslere, som hver overfører varmen til mellemkredsen. Det nedkølede spildevand, ledes herefter tilbage til udløbsbygningen og mixes sammen med eksisterende spildevand, før det ledes ud til Roskilde fjord Varmepumpe Varmepumpeløsningen er samlet på 8 MW varme med et overordnet design som skitseret på Figur Mellemkredsene forsyner varmepumpernes fordampere med varme. På kondensator siden opvarmer varmepumperne fjernvarmevandet fra retur temperatur (43-62 C) til fremløbstemperatur (69-89 C). 10

11 Figur 7.3: Overordnet koncept for varmepumpe Der er indhentet et konkret tilbud på netop denne opstilling fra SVEDAN, som lover COP (Coefficient Of Performance) værdierne, der er vist i Tabel 7.1. Tilbuddet er vedlagt i bilag 3. Ud fra antal fuldlasttimer og EER (Energy Efficiency Ratio) værdierne (COP inkl. motortab), er beregnet en samlet SEER (Seasonal EER) på 3,5. Tabel 7.1: Beregning af SCOP ud fra garantiværdier for SVE- DAN varmepumpe. Forskellen på EER og COP er indregning af tab i el motor. Driftspunkt Fuldlasttimer Varme effekt T_frem /T_retur Varmemængde COP EER [kw] [MWh] [-] /62 7,1 7 3,0 2, /45 7, ,3 3, /43 8, ,5 3, /42 8, ,9 3, /43 9, ,2 3,9 TOTAL ,5 Varmepumpen installeres i den tidligere slamtørringsbygning, som ikke er i brug markeret på Figur

12 Figur 7.4: Bjergmarken renseanlæg og varmepumpens placering. I tillæg til varmepumpens el forbrug, vil de nye pumper (til spildevand, glycol og fjernvarme) medføre et øget elforbrug. Dette er beregnet til MWh pr. år. Vedligehold til varmepumpen er vurderet baseret på serviceaftalen for et lignende projekt til 12 kr./mwh produceret varme. Foruden indkøb af selve varmepumpen og renovering af bygningen, kræver projektet indkøb af varmevekslere, pumper, filtre, rør, mm., etablering af spildevandssump og ny transformerkapacitet. Dette er alt sammen beskrevet i Appendix 1 og inkluderet i investeringsoverslaget i afsnit Fjernvarmeledning Tilslutningsledningen er dimensioneret til at kunne levere 8 MW ved en (dårlig) afkøling på 20 grader. Dimensioneringskravet er baseret på afkølingsdata fra nærliggende storforbrugere. Den første del af traceen går primært gennem ubefæstede stier i kommunalt ejet jord i et kolonihaveområde. Der er ikke behov for at forstyrre de enkelte parceller i kolonihaven. Den anden del af traceet går langs med cykelsti på Låddenhøjvej. Figur 7.5 viser traceet og de berørte matrikler. Det samme kort er vedlagt i appendix 5 i større størrelse. Figur 7.6 viser billeder fra ruten. Der har været undersøgt flere alternative tracéføringer, både langs Boserup vej til et punkt ved Skt. Hans, og en løsning med afsætning til flere af de mindre ledninger i området. Alternativerne blev enten dyrere eller resulterede i mindre kapacitet. 12

13 Figur 7.5: Berørte matrikler 13

14 Figur 7.6: Stisystem til første del af fjernvarmetracé samt cykelsti på Låddenhøjvej 7.3 Alternativ Varmepumpen etableres i et decentralt kraftvarme område og derfor er alternativet til varmepumpen at der i stedet installeres en kraftvarme enhed. NIRAS har i forbindelse med en nylig analyse af omkostningsfordeling ved samproduktion af fjernvarme 3 konstateret at en naturgasmotor er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige alternativ til kraftvarmeproduktion i den aktuelle størrelse. Derfor er det

15 mest relevante alternativ, at der opstilles en naturgasmotor på Bjergmarken. Motorens varme effekt skal være 8,3 MW for at kunne levere samme mængde varme over året som varmepumpen. Tabel 7.2 viser beregningsforudsætningerne for alternativet. Tabel 7.2: Beregningsforudsætninger for alternativet naturgasmotor Varmeproduktion MWh/år Kilde Som varmepumpen El virkningsgrad 44% Varmevirkningsgrad 54% El kapacitet 6,7 MW Varme kapacitet 8,3 MJ/s Energistyrelsens Teknologikatalog Naturgasforbrug pr. år 10,8 mio. nm 3 Fuldlasttimer pr. år Fast D&V omkostninger Variable D&V omkostninger Investeringsomkostninger 7752 t Euro/MW(el)/år 5,4 Euro/MWh (el) 1,0 Mio. Euro pr. MW (el) Hele året undtagen 6 uger Energistyrelsens Teknologikatalog 8 Tidsplan for gennemførelse af projektet Projektforslaget indsendes til Roskilde kommune i april Herefter forventes projektforslaget sendt i høring i juni Projektet udbydes som en totalentreprise. Det endelige projekt bliver derfor først detaljeret af hovedentreprenøren efter kontrahering. Byggetilladelse og eventuelle efterfølgende godkendelser indhentes af totalentrepenøren. Varmepumpen forventes at være etableret og færdig indkørt september 2020 altså klar til varmeåret 2020/2021. Indtil da forventes følgende tidsplan: April 2019: Forundersøgelser, VVM-anmeldelse og projektforslag Maj-Juni 2019: Projektering og udbud Juli 2019: Prækvalifikation af totalentreprenører. August-November 2019: Udbud og kontrahering November 2019 Juni 2020: Bygge- og anlægsperiode Juli-August 2020: Indkøring og test September 2020: Færdigt og indkørt anlæg 15

16 9 Arealafståelser og servitutpålæg Der forventes ikke at være behov for arealafståelse eller servitutpålæg, idet varmepumpen etableres på FORS grund og de nye ledninger placeres i offentligt arealer. 10 Investeringsoverslag 10.1 Projekt Projektet har de investeringsomkostninger, som ses af Tabel Disse bygger på konkrete tilbud og priser, bygge overslag, og erfaringspriser. Prisen for fjernvarmeledningen er kalkuleret ud fra FORS erfaringspriser. Se appendix 1 for nærmere detaljer. Tabel 10.1: Investeringsoverslag for projektet. Post Omkostning [kr.] Kilde Arbejdspladsforhold Erfaringsværdi Bygningsarbejder Overslag Varmepumpeanlæg Tilbudspris Mellemkreds-veksler Tilbudspris Spildevandssump + tilslutning Overslag CIP anlæg Erfaringsværdi In-line filter system Erfaringsværdi Interne rørsystemer Overslag SRO Erfaringsværdi Transformer og øvrigt el-arbejde Tilbudspris Ventilationsanlæg Tilbudspris Øvrigt anlægsarbejde Overslag Pumper (interne + fjernvarme) Tilbudspris Fjernvarmeledning og tilslutninger FORS Erfaringsværdi Rådgiverydelser Overslag Uforudsete udgifter - 10 % Total Alternativ Alternativets omkostninger ses i Tabel 10.2 Tabel 10.2: Investeringsoverslag for alternativet 16

17 Post Omkostning [kr.] Kilde Naturgasmotor 8,3 MJ/S Energistyrelsens Teknologikatalog Fjernvarmeledning FORS erfaringsværdi Fjernvarmepumper Overslag Rådgiverydelser Overslag Uforudsete udgifter - 10 % Total Samfundsøkonomi Til de samfundsøkonomiske beregninger er der anvendt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen oktober 2018 (revideret 20. november 2018) 5, hvorfra der bl.a. indgår forudsætninger om: Inflationsantagelser Brændselspriser Elpriser Emissionskoefficienter Prissætning af emissioner I projektet producerer varmepumpen fra MWh varme om året. Derudover er der fra 2021 og frem et ledningstab på 162 MWh varme om året i ledningen fra varmepumpen på Bjergmarken Renseanlæg og ind til FORS hovedledningsnet. Dette varmetab dækkes i projektet af varme fra VEKS. I referencen leveres de MWh varme om året som hidtil alene af VEKS. Det antages endvidere i beregningerne, at varmepumpen installeres i år 2020, og at den producerer varme fra oktober det år, hvilket betyder at varmepumpen når at producere MWh varme i de tre sidste måneder af Det resterende varmebehov op til MWh varme om året dækkes i dette år af varme fra VEKS. Varmetabet i 2020 samt elforbruget for pumperne ud over varmepumpen er tilsvarende en forholdsmæssig andel i Til de forskellige investeringsomkostninger er der tilknyttet forskellige levetider. Dette er indregnet i de samfundsøkonomiske beregninger ved at beregne

18 årlige annuiteter for investeringerne. De tekniske levetider er opsummeret i Tabel Tabel 11.1: Anvendte tekniske levetider Anvendte tekniske levetider (år) Fjernvarmeledning og tilslutninger 40 Pumper, vekslere, CIP og ventilationsanlæg 10 Varmepumpe, øvrige dele 25 Fra investeringsoverslaget for projektet er fratrukket et tilskud på 350 kr./mwh sparet energi i Tilskuddet beløber sig samlet set til kr. Dette er i overensstemmelse med afsnit om energibesparelser i Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen oktober Tilskudsbeløbet er verificeret ved forespørgsler til mulige købere af indberetningsretten til energibesparelsen (tilskudsgivere). Projektets nutidsværdi beregnes for en 20-årig periode fra baseret på en diskonteringsrate på 4% i henhold til Finansministeriets vejledninger og der regnes i faste 2019-priser. Der er regnet i samfundsøkonomiske priser, hvilket betyder, at der er tillagt en nettoafgiftsfaktor på 32,5% til de opgjorte faste priser. De samfundsøkonomiske resultater for henholdsvis reference, projekt og alternativ er vist i Tabel 11.2: Tabel 11.2: Resultat af samfundsøkonomiske beregninger, opgjort i kr. Samfundsøkonomisk resultat, kr. Reference - Fortsat VEKS alene Projektforslag - Varmepumpe og VEKS Alternativ - naturgasmotor Kapitalomkostninger m. nettoafgiftsfaktor Miljøomkostninger u. nettoafgiftsfaktor Elsalg m. nettoafgiftsfaktor Brændselsomkostninger m. nettoafgiftsfaktor CO2-ækv-omostninger m. nettoafgiftsfaktor

19 Samfundsøkonomisk resultat, kr. Reference - Fortsat VEKS alene Projektforslag - Varmepumpe og VEKS Alternativ - naturgasmotor D&V m. nettoafgiftsfaktor Afgiftsforvridningseffekt I alt Forskel ifht. reference % % Det ses af tabellen, at projektscenariet er det samfundsøkonomisk mest rentable, med en samfundsøkonomisk fordel på 93,4 millioner kr. Dette svarer til en projektfordel på 28% sammenlignet med referencescenariet, altså er omkostningerne i projektet 28% lavere end i referencen. Alternativet har en samfundsøkonomisk ulempe i forhold til reference scenariet, der udgør 61,9 mio. kr. svarende til 18%. Detaljerede beregninger fremgår af appendix Følsomhedsanalyser Der er udarbejdet følsomhedsanalyser for følgende kritiske parametre i hhv. projektet og referencen: Diskonteringsrente +/- 1%-point Investering +/- 20% Brændselspriser +/-20% Drift og vedligehold +/- 20% COP +/- 20% Bortfald af energisparetilskud Resultatet af følsomhedsanalyserne vises i Tabel Det ses at projektet er det samfundsøkonomiske billigste projekt, for alle de undersøgte følsomheder, hvilket viser at projektets samfundsøkonomi er robust. 19

20 Tabel 11.3: Resultat af følsomhedsanalyser, opgjort I kr. (1.000 kr.) Reference - Fortsat VEKS alene Projektforslag - Varmepumpe og VEKS Alternativ - gasmotor Basis Diskonteringsrente 3% Diskonteringsrente 5% Investering +20% Investering -20% Brændselspriser +20% Brændselspriser -20% Drift og vedligehold +20% Drift og vedligehold - 20% COP +20% COP -20% Bortfald af energisparetilskud Selskabsøkonomi Den selskabsøkonomiske beregning er opgjort for en 20-årig periode fra 2020 til 2039 baseret på en real kalkulationsrente på 2%. Dette svarer til ca. 3,5% i markedsrente. Priserne er opgjort ekskl. moms. I den selskabsøkonomiske beregning indgår de omkostninger, som FORS har i forbindelse med projektet, herunder investering i varmepumpe mv., brændselskøb (el), drift og vedligeholdelsesomkostninger og afgifter. På indtægtssiden indgår de besparelser FORS opnår på såvel det faste bidrag til VEKS som puljeprisen, der uden varmepumpen skulle betales til VEKS. Tabel 12.1 viser de selskabsøkonomiske omkostninger og indtægter summeret op over en 20-årig periode. Beregningen viser at selskabsøkonomien er positiv, med en besparelse på næsten 140 millioner kroner set over den 20- årige periode. 20

21 Tabel 12.1: Selskabsøkonomiske omkostninger og besparelser ved projektet Besparelser Selskabsøkonomi for projektet Nutidsværdi i kr. Besparelse på fast bidrag til VEKS Besparelse på variable omkostninger ift. fortsat forsyning fra VEKS Omkostninger Forventede omkostninger til lån (annuitetslån, fast rente) El til varmepumpe og pumper Afgift, El, varmepumper Afgift, El, proces D&V, Varmepumpe, inkl. stigning fra Reinvestering efter 10 år Samlet selskabsøkonomi Tabel 12.2: Selskabsøkonomiske omkostninger og besparelser ved alternativet Selskabsøkonomi for alternativet Besparelser Nutidsværdi i kr. Besparelse på fast bidrag til VEKS Besparelse på variable omkostninger ift. fortsat forsyning fra VEKS Elsalg Omkostninger Forventede omkostninger til lån (annuitetslån, fast rente)

22 Selskabsøkonomi for alternativet Brændsels- og el omkostninger Samlede afgifter D&V, Naturgasmotor Samlet selskabsøkonomi Detaljerede beregninger kan ses i appendix Brugerøkonomi Brugerøkonomien er beregnet som de forventede årlige omkostninger for et standard parcelhus på 130m 2 i Roskilde med et varmebehov på 18,1 MWh/år. Brugerøkonomien er beregnet for såvel projektet som referencen. I projektscenariet er det antaget at den samlede selskabsøkonomiske nettobesparelse ved installation af varmepumpen overføres til alle FORS fjernvarmekunder i form af en reduktion af deres betalte variable bidrag/mwh. Et gennemsnit af FORS solgte varmemængder for de seneste tre år (2015, 2016, 2017) på MWh anvendes i beregningen. Priserne er opgjort inkl. moms. Resultatet af de brugerøkonomiske beregninger for år 2021 vises i Tabel År 2021 er det første år, hvor varmepumpen er i drift hele året, og FORS fjernvarmeforbrugere dermed opnår den fulde besparelse. Det ses at brugerøkonomien i 2021 er bedst i varmepumpescenariet. Tabel 13.1: Brugerøkonomi for projekt og reference, inkl. moms Kr./bolig/år (inkl. moms) Projekt (Fjernvarme) Reference (Individuelle varmepumper) Alternativ Projektfordel (reference - projekt) Parcelhuse (130 m2), ekskl. moms Parcelhuse (130 m2), inkl. moms

23 Detaljerede beregninger kan ses af appendix Miljøeffekter I Tabel 14.1 er miljøemissioner for projektscenariet (varmepumpe) og referencescenariet opgjort som en sum for den anskuede 20-årige periode. Projektet medfører en reduktion i CO 2 udledning på tons. I opgørelserne indgår miljøemissionerne forbundet med den forbrugte el, idet det bemærkes at CO 2 udledninger fra el ikke er direkte prissat i de samfundsøkonomiske beregninger jf. Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, men indregnet i den samfundsøkonomiske elpris. Emissioner for VEKS varme er baseret på VEKS udmeldte emissioner for marginal produktion i VEKS området, se appendix 2. Selvom disse er beregnet for en udvidelse af produktionen hos VEKS, anses de også som en brugbar indikator for en marginal reduktion af leveringen fra VEKS. Tabel 14.1: Miljøeffekter over en 20-årig periode ved projektet, referencen og alternativet. Miljøemissioner Reference Projekt Alternativ CO2+CO2-ækv.-emissioner Ton SO2-emissioner Kg NOX-emissioner Kg PM2,5-emissioner Kg Ovenstående emissioner er medtaget i den samfundsøkonomiske beregning. Det fremgår således deraf, at projektet uanset at det har de højeste emissioner af SO 2, er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. 15 Konklusion På baggrund af de i nærværende projektforslag udførte beregninger kan det konkluderes, at der er en samfundsøkonomisk fordel ved projektscenariet (varmepumpe) på 93,4 mio. kroner sammenlignet med fortsat forsyning af varme fra VEKS alene. Dette svarer til en projektfordel på 28% i forhold til referencen. Følsomhedsanalyser på eksempelvis investeringsomkostninger til varmepumper (-20%) og brændselspriserne (-20%) viser at projektfordelen er robust. Projektet er også robust overfor en eventuel forsinkelse, som medfører at der ikke kan opnås energisparetilskud, idet projektforden i dette tilfælde vil være 72,7 mio kr., eller 22% i forhold til referencen. Vedtagelse af projektforslaget vil således være i overensstemmelse med Varmeforsyningslovens formål om at fremme den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. 23

24 Begrundet i dette, anbefales Roskilde Kommune således at vedtage dette projektforslag, der indebærer, at FORS etablerer en varmepumpe på udløbet fra Bjergmarken Renseanlæg. Fors har haft flere dialoger med VEKS, som en vigtig interessent i dette, og som vil miste salg af varme ved gennemførsel af dette projekt. VEKS er fuldt orienteret omkring projektet og ser positivt på projektet og værdien for samfundet. 16 Liste over appendices Appendix 1: Skitseprojekt Appendix 2: Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet, EA, 2018 Appendix 3: Tilbud på 8 MW varmepumpe Appendix 4: Samfundsøkonomiske beregninger, Selskabsøkonomiske beregninger og Brugerøkonomiske beregninger Appendix 5: Matrikelkort over fjernvarmetracé 24