2 Ikke symmetriske forudsætninger om oliekonvertering

Transkript

1 13. september 2018 Notat Dansk Gas Distribution Fyn Fjernvarmeforsyning i af Bygmestervej i Ringe Kommentarer til notat fra DFP dateret den 28. august Projekt nr.: Dokument nr.: Version 4 Revision 0 Udarbejdet af CREC Kontrolleret af CAC Godkendt af NBa 1 Indledning Dette notat omhandler projektforslag for konvertering af Bygmestervej (rev. 9. november 2017), og er et svar på et notat udarbejdet af Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) som er dateret d. 28. august DFPs notat svarer på et notat udarbejdet af NIRAS og fremsendt af Dansk Gas Distribution (DGD) den 17. august Notatet fra 17. august omhandler fire antagelser anvendt i de økonomiske beregninger i projektforslaget, som blev kommenteret af NIRAS den 17. august DFP s notat svarer på disse antagelser, og viser en resultattabel over de opdaterede beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved projektet, referencen og alternativet. Projektfordelen er ifølge denne tabel 0,118 mio. kr. i forhold til det alternative scenarie (individuelle varmepumper) og 0,160 mio. kr. i forhold til referencen med fortsat naturgasforsyning. Den samlede nuværdi af samfundsøkonomiske omkostninger i referencen er 10,033 mio. kr. I nærværende notat fremsætter NIRAS og DGD en ny observation vedrørende en afgørende forudsætningsfejl i beregningen af alternativ scenariet samt afsluttende kommentarer til de emner som er beskrevet i notatet fra 28. august Den nye observation betyder, at alternativet med varmepumper er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end projektet med fjernvarme. Uanset stillingtagen til de øvrige udestående spørgsmål er der således, med anvendelse af DFP s forudsætninger og samme konverteringstakt for oliekunder i projekt og alternativ, ikke grundlag for at ændre områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme for Bygmestervej. 2 Ikke symmetriske forudsætninger om oliekonvertering i alternativ scenarie Siden afleveringen af det seneste komplette projektforslag har DFP ændret konverteringstakten for oliekunder, sådan at denne ikke er det samme i projekt - scenariet og alternativ scenariet. I projektscenariet (fjernvarme) antages det NIRAS A/S Sortemosevej Allerød T: D: E: CVR-nr Tilsluttet FRI 1

2 således alle olie kunder konverterer til fjernvarme i år nul 1. Mens det i alternativ - scenariet (varmepumper), antages at olie kunderne først konverterer til varmepumper i år Dette betyder altså at man antager, at de samme oliekunder vil have en forskellig konverteringstakt i projekt (fjernvarme) og alternativ (varmepumper), mens gaskunderne vil have samme konverteringstakt. Denne antagelse er ikke omtalt de fremsendte dokumenter, og kan ikke anses for retvisende. I det oprindelige projektforslag fra maj 2017 antog DFP at udskiftningstakten var den samme for både gas- og oliekunder i fjernvarme og varmepumpescenarierne. Forskellen i uddybes vedlagte Bilag 1. Figur 2.1 viser at konverteringstakten ikke er ens i det nuværende projektforslag. Figur 2.1: Udklip fra Bilag A - Nye opdaterede samfundsøkonomiske brændselsomk. m.fl._.pdf NIRAS har foretaget en genberegning af samfundsøkonomien for alternativ scenariet hvor konverteringstakten i alternativ scenariet er den samme som konverteringstakten i projekt scenariet. Beregningen er vedlagt som en Excel fil i Bilag 2. Resultatet er at de samlede brændselsomkostninger i alternativ scenariet reduceres fra 6,6 mio. kr. til 5,5 mio. kr. Derved reduceres projektfordelen fra 0,1 mio. kr. til -1,0 mio. kr. og fjernvarmeprojektet er altså ikke det samfundsøkonomisk mest rentable projekt. Dermed er der ikke grundlag for at ændre områdeafgrænsning af projektområdet. 1 I projektforslaget fra 9. november var der ikke forskel på konverteringstakten i de to scenarier ( projekt og alternativ ). Forskellen opstod først i DFP s genberegning af samfundsøkonomien dateret 12. juni Se Bilag 1 for uddybning. 2

3 2.1 Ad Samfundsøkonomi Ingen yderligere kommentarer 2.2 Reference-scenariet DFP fastholder at anvende årsvirkningsgrader for gaskedler på 97 % gennem hele den tyve årige projektperiode. NIRAS fastholder, som fremhævet i de seneste høringssvar, at gennemsnitsvirkningsgraden for gaskedler på 97% er en rimelig antagelse for startåret, men at der bør indregnes en svag forbedring frem mod 2030 i overensstemmelse med Teknologikataloget for individuelle opvarmningsanlæg. 2.3 Alternativ-scenariet DFP fastholder en gennemsnitlig års COP (eller Seasonal Performance Faktor - forkortet SPF) for varmepumperne i alternativ scenariet er 280%. DFP henviser til en udgivelse af Teknologisk Institut (TI) fra 2013, som bygger på driftsresultater fra 12 luft/vand varmepumper (og et større antal væske/vand varmepumper, som dog ikke er væsentlige for denne sammenhæng). I 2017 udgav Energistyrelsen og TI en opfølger til denne rapport, som tager udgangspunkt i samme data materiale 2. Rapporten beskriver hvordan TI i samarbejde med Insero har udvalgt nogle af installationerne til gennemgang, for at undersøge årsagerne til den store spredning i SPF, som den tidligere undersøgelse viste. De udtager 8 af luft/vand varmepumperne. I sammenfatningen skriver TI at gode og rigtig gode installationer af luft/vand varmepumper har en SPF på 3-3,5. Om årsagen til de lave SPF værdier skriver TI på side. 25: At en varmepumpeinstallation ikke har den forventede SPF, skyldes fejl og mangler ved installationen og normalt ikke, at der er anvendt en dårlig varmepumpe, da varmepumper i dag typisk er effektive. De fejl og mangler, der findes ved inspektion af varmepumpeanlæg, kan principielt opdeles i følgende tre grupper: Fejl og mangler i den fysiske udformning af installationen Manglende eller forkert indstilling af varmeanlægget Manglende eller forkert indstilling af varmepumpen Det er væsentligt og også tidligere erkendt, at varmepumpernes SPF afhænger af kvaliteten på installationen. Med denne dokumentation for, at de udtagne varmepumper generelt ikke har været indstillet korrekt og/eller at installationerne har været udført forkert, bør historiske SPF data ikke ukritisk lægges til grund for en fremskrivning. Energistyrelsen er opmærksom på, at der sker en udvikling også i installationernes kvalitet og skriver i Teknologikataloget for individuel opvarmning på s. 89 om varmepumper: For the installation and operation there is a potential for improvement although this will probably not result in lower price, but rather in better installation implying better performance of the heat pumps

4 Det bør derfor afspejles i COP værdien i alternativet med varmepumper, at der sker udvikling i kvaliteten af varmepumpe installationerne. DFP skriver at værdierne i Teknologikataloget ikke kan anvendes, fordi de bygger på teoretiske forhold. I teknologi katalogerne introduceres værdierne som guidelines based on experience from existing applications of heat pumps. Og de i Teknologikataloget anførte 325% er netop et årligt gennemsnit ( Total efficiency, annual average, net ) baseret på varierende vejrforhold hen over et år. Der er altså tale om en konkret vurdering af SPF, som i øvrigt ligger mellem god og rigtig god. Det er således ikke korrekt at COP værdierne i teknologi katalogerne er baseret på teoretiske forhold ; derimod bygger værdierne på en sammenstilling af måledata, faktiske datablade og observationer fra konkrete installationer. Baseret på ovenstående fastholder NIRAS at den gennemsnitlige årlige COP bør ligge på 3,25, hvilket er realistisk for varmepumpe installationer der er udført og indreguleret korrekt. 2.4 Brugerøkonomi I DFPs notat er brugerøkonomien for de 22 potentielle brugere vist, for hhv. referencen (uændret varmeforsyning), fjernvarme og ved varmeforsyning fra en individuel varmepumpe. DFP skriver at (afskrivning på) etableringsomkostninger ikke er indregnet i opgørelsen af de årlige udgifter. Imidlertid er der i det seneste komplette projektforslag (November 2017) i afsnittet om brugerøkonomi og i forbindelse med en tabel med umiddelbart genkendelige tal anført: Det er således ikke tydeligt, hvilke omkostninger der er indregnet i den nyeste tabel, og hvorledes den indskrevne bemærkning om manglende etableringsomkostninger skal fortolkes. Tabellen fra notat af 28. august 2018 er gengivet herunder. De grønne markeringer viser den billigste brugerøkonomiske omkostning. De gule markeringer viser de adresser hvor den eksisterende varmeforsyning er billigere end fjernvarme. 4

5 Adresse Eksisterende opvarmning Eksisterende årlig udgifter Udgift fjernvarme Udgift varmepumpe Bygmestervej 7 Olie/El Bygmestervej 14 Naturgas Bygmestervej 16A Naturgas Bygmestervej 16B Naturgas Bygmestervej 18 Naturgas Bygmestervej 21 Naturgas Bygmestervej 23A Naturgas Bygmestervej 23B Naturgas Bygmestervej 25 Naturgas Bygmestervej 27 Naturgas Bygmestervej 29 Naturgas Bygmestervej 30 Naturgas Bygmestervej 32 Naturgas Bødkervej 1 El Bødkervej 3 Olie/El Bødkervej 4 Fastbrændsel Bødkervej 5 Naturgas Bødkervej 7 Naturgas Bødkervej 8 Naturgas Bødkervej 10 Naturgas Bødkervej 12 Naturgas Bødkervej 14 Naturgas Umiddelbart viser DFPs egne beregninger, at varmepumper er billigst for 16 ud af 22 potentielle kunder, mens fjernvarme er billigst for 6 ud af 22 kunder. Herudover er fjernvarme dyrere end den eksisterende varmeforsyning for 8 ud af 22 kunder. På den baggrund kan det undre at DFP konkluderer at de brugerøkonomiske beregninger viser en fin økonomi. Ud fra ovenstående markeringer må den forudsatte tilslutning til fjernvarmeprojektet anses for usikker, og bør belyses i en risikovurdering. 3 Konklusion I dette høringssvar vises det at projektforslaget om konvertering af Bygmestervej til fjernvarme ikke er det samfundsøkonomisk mest rentable, hvis der bruges samme grundlæggende antagelser i beregningerne af projektets samfundsøkonomi og alternativets samfundsøkonomi. Som illustreret i bilag 2 vil projektfordelen reduceres med 1,1 mio. kr., og projektfordelen vil da være negativ med 1 mio. kr., svarende til -9,8 %, ved symmetriske forudsætninger for fjernvarmeprojektet og alternativet med varmepumper. I opgørelsen er der anvendt samme forudsætninger om virkningsgrader af gaskedler og varmepumper som i projektforslaget, på trods af at især virkningsgraden for varmepumper fortsat vurderes at være meget konservativ til fordel for fjernvarmeprojektet. Såfremt disse forudsætninger korrigeres, vil projektets samfundsøkonomiske fordel blive yderligere reduceret. Det fremlagte fjernvarme projekt er ikke det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, hvormed det i henhold til Projektbekendtgørelsens 6 ikke bør godkendes. 5

6 Bilag 1: Historik for konverteringstakter I det oprindelige projektforslag blev det forudsat, at oliekunderne i referencen aldrig konverteres, mens de i projektet og i alternativ scenariet blev konverteret løbende. Dette påtalte NIRAS, hvorefter DFP ændrede konverteringstakten for referencen, så alle oliekunder i stedet konverteredes til naturgas i år I det oprindelige projektforslag var konverteringstakten i projekt scenariet og i alternativ scenariet ens. Da DFP ændrede konverteringstakten i reference scenariet, ændrede konverteringstakten i de to andre scenarier sig også, men i to forskellige retninger. I projekt scenariet konverteres alle oliekunder i år 0 (2018), men i alternativ scenariet konverteres de først i år 7 (2025). Tabel 3.1: Konverteringstakter i seneste DFP beregning og genberegning af 12. juni 2018 Projektforslag Genberegning 12. juni Reference Oliekunder konverterer aldrig Oliekunder konverteres i år 2025 Projekt Oliekunder konverteres løbende Oliekunder konverteres i år 2018 Alternativ Oliekunder konverteres løbende Oliekunder konverteres i år 2025 Herunder findes to udklip fra hhv. projektforslaget og genberegningen, som viser dokumentere forskellen i forudsætningerne og ændringen af praksis i genberegningen. Udklip fra projektforslaget (7/ ), Bilag 4 Konverteringstakter er ens: 6

7 Udklip fra genberegning (12/6 2018), Bilag A Konverteringstakter er forskellige: 7