MILITÆRT TIDSSKRIFT. 97. årgang. Redaktor: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktor: Major K. V. N I E L S E N D E T K R I G S V ID E N S K A B E L IG E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T K R IG S V ID E N S K A B E LIG E SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Redegørelse for behandlingen af de indsendte prisopgaver for 1966/ Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FO RSVARSPO LITIK, STRATEG I Den militære magtbalance Major K. V. Nielsen... 3 En fransk generals synspunkter. Major G. K. Krie tensen... 8 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale. Major H. B. Konradsen Fransk forsvarspolitik Sovjet expanserer på havet. Konnnar_dørkaptajn Stig Strombak Danmarks sikkerhedsproblem og dets mulige løsninger. En anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Danmarks sikkerhedspolitiske muligheder. Oberstløjtnant E. Bassing Dansk sikkerhedspolitik anno Redaktør N. J. Haagerup Ufreds- og konfliktforskning. Advokat Sverre H irtmann T A K T I K, O R G A N IS A TIO N Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essemann Troppeinddeling. Major H. H. Jørgensen Canadas vej til enhedsværnet. Kaptajn B. Reese-Petersen Canadas enhedsvæm. Oberstløjtnant O. K. Lind Et britisk syn på forsvarsorganisation og enhedsvæm Erfaringer fra luftkrigen over Nord-Vietnam. Flyverløjtnant I J. C. M. Probst Norske synspunkter på artilleristøtte. Oberstløjtnant J. Nesgård K R IG SHISTO RIE Man har gjort ham til grin. Oberstløjtnant E. Bassing Kampene ved Montélimar i august Premierløjtnant H. Christiansen Maurice de Saxe militære testamente. Kadet K. E. Nielsen Junikrigen Kapten Ingvar Leion Grundelementer endnu en gang. Oberstløjtnant E. B assing P E R S O N E L F O R V A LT N IN G, D IS C IPLIN M.M. Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essem ann Betragtninger vedr. rådighedspligtige reserveofficerers tjeneste i fremtiden. Stud. jur., premierløjtnant (R) S. A. Jensen

3 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold. Major (R) P. Q. Nielsen 423 Værnepligtstjeneste og uddannelse. Slud. jur., premierløjtnant (R) H. baron Wedell-Wedellsborg U D D AN N ELS E Hærens stabskole i Norge. Major H. V. Jørgensen Den franske videregående militære uddannelse berunder de docerede taktiske og srategiske koncepter. Major P. K. Rorris V A D E N, U D RUSTN IN G M.M. Feltliv uden biler. Fabrikant, major (R) A. N. Hvidt FO R S K E L L IG T Dag Hammarskjolds 8 principper. Major E. S. Flemming Den kgl. militære Manege. Oberstløjtnant L. Sabroe Spaniens forsvar og dets baggrund. Major A. C. Petersen De retlige betingelse for De forenede Nationers krisestyrkers tilstedeværelse på en stats territorium. Stud. jur., premierløjtnant (R) Niels Schou Større anmeldelser: BØ G ER Danmark og Nato. Erling Bjøl m. fl. (Oberstløjtnant N ils llerg) Korte anmeldelser: Soviet Military Policy. A Historical Analysis. Raymond L. Garthorff. (K. V. Nielsen) 45 C ivil værnepligt. Betænkninger nr (N. B-g) Hitler s Last Gamble. Jacques Nobécourt. (V. K. Sørensen) The Battie of the Ardennes Ingenieurkorpset: Kort Beskrivelse af de nye befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn med 3 Planer Københavns nye befæstningsanlæg. H. Frobenius Interims Instruction for Felttienesten som den skal læres LTnderofficererne og de Gemene af Infanteriet U-Boottyp XXI. E. Rossier m. fl Peace and War. A Theorv of International Relations. Raymond Aron (V. K. Sørensen) Soldat i Arktis. Bertil Wedin Die deutschen Kriegsscliiffe , Bd. 2. Erich Groner Die fremden Flotten im 2. Weltkrieg und ihr Schicksal. Peter Klepsch Hemvårnet. Symbol for svensk forsvarsvilja. Peter Siegbahn Spain the vital Years. Luis Bolin (A. C. Petersen) Weyers Flottentaschenbuch 1968 (R) Der Bau von Unterseebooten and der Germaniawerft. H. Techel U-Boottyp X X III. E. Rossier

4 Die deutschen Panzerkampfwagen III und IV mit ihren Abarten W. J. Spielberger & F. W ie n e r Forsvar i vår tid. Lars Hansson & Arne Lundeli Danske Uniformer. Chr. V. Bruun Den danske armé s uniformer, I serie. Valdemar M øller Svenska Arméns Regementen. Regementstraditioner. Carl Herlitz (V. H.) The Strategy of Civilian Defence. Adam Roberts (red) (K. V. Nielsen) Strategy: The Indirect Approach. B. H. Liddell-Hart (K. V. Nielsen) N A T O and Europe. Andre Beaufre (K. V. Nielsen) Haandskydevaabnenes Historie fra Krudtets Oprindelse og indtil Udgangen af Aaret Budde-Lund (-V) Den kristne og krigen. Svend Balslev ( 'V) Bemandede rumskibe. Thomas H e ilm a n n Krigen Bjørke, Kiæ r og Norrie (K. V. Nielsen) The Last Ditch. David Lampe (V.) Machine Age Armies. John Wheldon (M. Clemmesen) Rommel s Last Victory. The Battle of Kasserine Pass. Martin Blumenson Die Entstehungsgeschichte der U-Boote. Hans-Joachim Lawrenz Ekonomisystem for forsvaret. Statens offentliga utredningar 1968:1 (-obmj) The Mediterranean Strategy in the Second World War. Mich. Howard Taschenbuch der Kriegsflotten Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv I-II. Johan Jørgen Holst (K. V. Nielsen) Sikkerhetspolitisk omprøving? Arne Olav Brundtland (K. V. Nielsen) N A T O efter Niels Jørgen Haagerup (K. V. Nielsen) Dansk Sikkerhedspolitik I II (V.) Anden Verdenskrig. Hvornår skete det? Ole Helmer Jensen (K. V. Nielsen) Den norske Brigade i Tyskland N. Borchgrevink (K. V. Nielsen) Jahre deutsche U-Boote Bodo Herzog (V.) Taschenbuch der Kriegsflotten Ørneborgen. Alistair MacLean Krigens Historie. Montgomery of Alamein (K. V. Nielsen) Undervisningsmetoder og arbejdsmønstre. Finn Rasborg (F. H.) Design and Development og Fighting Vehicles. R. M. Ogorkievvitz (M. Clemmesen) 488 Infantry im Vietnam. Albert N. Garland (red) (M. V. Jespersen)

5 Den kgrl. militære llanege Oberstløjtnant L. Sabroe, der har beskæftiget sig indgående med københavnske kaserners historie, beretter i denne artikel om Rideskolens stiftende kaserner i København, indtil skolen i 1923 flyttede til Grønnegades Kaserne i Næstved. Den ædle ridekunst lia r altid stået på et højt stade her i landet, hvilket først skyldtes kongernes og adelens store interesse for hestevæsenet, senere videreført af rytteriets og artilleriets befalingsmænd og nu udbredt i den store civile befolkning gennem rideskoler og sportsridekluhber. Allerede 1680 oprettede Kong Christian V på in itia tiv af staldmesteren Baron A. W. von Haxthausen en kongelig rideskole knyttet til de kongelige stalde. Indenfor rytteriet anså man det for nødvendigt, at cavalleristerne ikke alene kunne ride godt, men at der tillig e ved regimenterne fandtes o fficerer og underofficerer, der forstod sig på at behandle og tilrid e unge heste. Ifølge kahinetsordre af 13. ju li 1771 bestemtes det, at en vagtmester og to korporaler fra hvert rytterregiment årligt skulle beordres t il Den kgl. Staldetat i København for her at uddannes i ridning og hestedressur stiftede stadsfysikus P. C. Abildgaard»Den kgl. Veterinærskole«. Skolen lå på Christianshavn overfor Frelsers K irke i St. Annæ Gade (fig- I)-1) T il Veterinærskolen knyttedes»den kgl. m ilitæ re Manege«.2) Manegen bestyredes af en direktør (normalt general), der havde den øverste kommando, men det daglige tilsyn med eleverne var overdraget forstanderen for Veterinærskolen. Elever og heste var indkvarteret på skolen. R ideundervisningen foregik 3 gange om ugen i Det kgl. Ridehus på Christiansborg Slot - to tim er på hver hest. Eleverne overværede de offentlige forelæsninger på Veterinærskolen over hestens exterieur, i k lin ik og over beslag samt praktisk beslagtjeneste. I 1790 fik artilleriet 3 ridende batterier, heraf 1 i København, hvorfor

6 Den kgl. militære Manege 31 Fig. 1. Veterinærskolen artilleriofficererne, ligesom rytteriets officerer fik tilladelse t il at følge undervisningen i»omgang og behandling af hesten«på Den kgl. Veterinærskole. 12 artilleriheste blev opstaldet på skolen i ca. y2 år, in d til der blev opført en manegestald på Kasernen ved Østerport (senere Husarkasernen)»til besparelse for den kgl. kasse«. Ved krigsudbruddet i 1848 indstilledes undervisningen ved Veterinærskolen, men savnet af tilredne officersheste blev under krigen stærkt føleligt. Efter krigen opstod derfor ønsket om genoprettelse af Den kgl. militære Manege, men under en mere udvidet form. Allerede 30. december 1849 havde Krigsm inisteriet modtaget et forslag om uddannelse af beridere. Efter forslaget skulle Manegen stilles under tilsyn af Cavelleri-inspektøren, have en forstander, en 1 lærer (officer), en 2 lærer (vagtmester) samt 10 elever og 30 heste fra rytteri og artilleri, men der skete intet fra Krigsm inisteriets side før Ifølge Krigsm inisteriets forestilling af 8. oktober og kgl. resolution af 10. oktober genoprettes»den kgl. m ilitæ re Manege«med et planmæssigt antal af 8 elever. T il direktør udnævntes Hans kgl. H øjhed P rin s Christian (senere Kong Christian IX ). Den tidligere lærer i ridning, overberider Bruhn, overtog atter undervisningen, den tidligere sekretær for Manegen, etatsråd Seegers, påny økonomien. Indkvarteringen kunne ikke længere ske på Veterinærskolen.

7 32 Den kgl. militære Manege Manegen i Prinsens Palæ i Ny Vestergade Prinsens Palæ (nu Nationalmuseet), der på nævnte tidspunkt kun bestod af den lave forbygning mod Frederiksholm s K anal og selve Palæet samt have, stalde m. v. mellem Stormgade og N y Vestergade, benyttedes t il forskellige form ål, men staldene i Ny Vestergade var ledige. H er indrettedes mancgestald t il 12 heste, belægnings- og samlingsstuer t il»liestevartere«samt kvarterer t il 8 elever. Rideøvelserne foregik hveranden dag i husarernes ridehus ved Østerport. Forelæsninger daglig på Veterinærskolen. Såvel indkvarteringsforholdene som de lange afstande t il Østerport og Christianshavn gjorde selvsagt undervisningen utilfredsstillende. Den 9. maj 1852 var ritmester C arl Juliu s Bruhn (senere oberst), søn af ovennævnte overberider, blevet førstelærer ved skolen. Han arbejdede energisk for at give skolen bedre forhold, hvilket resulterede i, at Krigsm inisteriet den 28. oktober 1852 meddelte Ingeniørkorpset, at man påtænkte at indrette kvarterer for 16 underofficerselever og 8 hestevartere samt staldrum t il 20 heste i Den m ilitæ re Maneges bygninger i Prinsens Palæ, hvorfor man anmodede korpset om at fremsende forslag og overslag alt efter forhandling med direktøren for Manegen og palæforvalteren. Den 6. december 1852 fremsendte korpset overslag og tegninger, men anførte, at det ikke anså det for hensigtsmæssigt at anvende ca Rdr. på nogle mådelige bygninger, som ikke tilhørte Militæ retaten, for derved at tilvejebringe et resultat, som aldeles ikke v ille være tilfredsstillende, hvorfor man frarådede denne foranstaltning. Man pegede på Bådsmandsstrædes Kaserne, livis man ikke v ille foretrække, hvad der form entlig v ille være det rigtigste, at bygge et nyt særligt etablissement for Manegen på Christianshavn. Krigsm inisteriet opgav herefter planen om udvidelse af palæetablissementet og beordrede 1. maj 1853 Ingeniørkorpset til at undersøge, hvorvidt skolen kunne etableres i Det m ilitæ re Klædeoplags bygninger i Rysensteens Bastion. Palæstalden benyttedes dog fortsat som reservestald og afleveredes først 2. december 1868 til Kirke- og Undervisningsministeriet. Kasernen i Rysensteens Bastion Rysensteens Bastion lå for enden af nuværende Vestervoldgade udfor Bryghusstræde og lige op ad Langebro, se fig. 2, tillig e som nabo t il Fæstningens Materialgaard og B laa Taam (fængsel for hoffets og Det kgl. Teaters personale). I Rysensteens Bastion havde Københavns første kalkbrænderi ligget.

8 Den kgl. militære Manege 33 De m ilitæ re bygningers historie i Rysensteens Bastion v il herefter forme sig således: A. Blaataarnsjabriken i Rysensteens Bastion I august 1737 kom pottemagerne Johan Braun og Balthazar Kurm eyer til København fra W ien, og ved kongelig resolution af 23. ju li 1738 beordredes kgl. hofbygmester kaptajn N ikolaj Eigtved ( ) den 26. ju li Fig. 2. Rysensteens Bastion. 1. Fabrik. 2. Vagt. 3 og 4. Smedie. 5. Langebro. 6. Fæstningens Materialgaard. Fig. 3. Ovn (ra Blaataarnsfabriken. s. å. t il at opføre en ovnfabrik og pottemagerværksted i Rysensteens Bastion.3) Fabriken skulle lave kakkelovne, vægfliser, havevaser m. v. til Christiansborg og Hørsholm Slotte samt urtepotteskjulere t il alm indeligt salg. Dele af disse ovne findes endnu bevaret på Ledreborg Slot (fig. 3) og i B y museet. De to ovennævnte pottemagere kunne dog ikke tilfredsstille kravene, og fabriken flyttedes til det»fursmannske Hus«bag Charlottenborg Slot oprettedes fabriken igen, nu under ledelse af N icolay Ferdinand fra Sverige og billedhuggeren Joseph Hacke, senere af Pfau (til 1754).

9 34 Den kgl. militære Manege Ved kgl. resolution af 27. ju li 1754 fik Johan Gottlieb Methorn fra Dresden 1000 Rdr. t il at indrette det ved Blaa Taarn liggende hus til porcelænsfabrik. Fra lededes fabriken af den kendte franskmand Louis Fournier. Ved kgl. resolution af 7. december 1765 bestemtes det, at Kongen ikke ville fortsætte porcelænsfabrikationen længere end til årets udgang. Fournier skulle»åbenbare«alt, hvad han vidste om porcelænsfabrikationen for møntguardein F. H. M ü ller og porcelænsmaler Richter, og forme, redskaber m. v. overgives til Kastrupfabriken. Ovnene ved Blaa Taarn var indrettet til en særlig art blød porcelæn, meget lig Sevres porcelæn, så de kunne ikke tåle den stærke varme, der krævedes t il brænding af ægte porcelæn. Det bar ikke været m uligt at opspore en tegning af fabriksbygningen, men på omstående overleverede kort af Gedde fra 1760 (Bymuseet) fig. 2 ses bygningen i Bastionen betegnet med nr. 1. De to nordligste bygninger er smedeværksted (nr. 3) og boliger (nr. 4) til brug for hofsmed Ørsløf. Kortet skal nok tages med noget forbehold, idet det ikke belt svarer til den tilsvarende grundplan i Geddes kvarterkort fra B. Artilleriets Sygehus i Rysensteens Bastion Ved kgl. resolution af 1764 havde de københavnske regimenter fået bemyndigelse til at oprette selvstændige sygehuse til afløsning af de tid ligere sygestuer, og straks efter Blaataarns-fabrikens ophør, overtog a rtilleriet fabriksbygningen for lier at etablere sygehus for artilleriet i København. Bygningen har form entlig ikke været særlig egnet t il sygehus. Allerede 16. februar 1767 bevilgedes ved kgl. resolution 1547 Rdr. til reparation af den»til nytte og brug for Artillerikorpset overladte bygning, som tidligere har været en porcelænsfabrik«. I december 1774 klagedes der over, at de gibsede lofter i stuerne faldt ned, og at vinduesrammerne sprang. I maj 1775 klagedes der over, at vandpumpen i gården var fordærvet, så man måtte hente vand andetsteds o.s.v. I 1778 skrev chefen for artilleriet, general von Huth, at den t il sygehus skænkede bygning nu var så forfalden, at en reparation ville være nytteløs. En ny bygning v ille koste Rdr. 20 Sk. Det hjalp åbenbart, th i ved kgl. resolution af 27. november s. å. bevilgedes beløbet, men sagen løstes ikke så let.

10 Den kgl. militære Manege februar 1779 skrev A rtillerikorpset t il General Commissariats Collegiet (G CC), at general H uth havde ladet grunden i Rysensteens Bastion undersøge, hvorved man havde erfaret, at grunden overalt skulle piloteres, og da mellemvæggene skulle opføres i mur i stedet for i bindingsværk, var udgiften steget til Rdr. Fig. 4. Artilleriets Sygehus i Rysensteens Bastion. Da general H uth var en meget indflydelsesrig mand, godkendte Kongen merudgiften, og man kan vel sige, at artilleriet efter datidens forhold fik et udmærket sygehus med inspektørbolig i stueetagen. Fig. 4 viser sygehusets facade og grundplan. Bygningen var 61 alen lang,

11 36 Den kgl. militære Manege 20 alen bred. Kælderen var opført i 3 sten, 1. etage i 2 og mellcmvæggene i 1 sten. I 1795 ønskede man at forlægge en husareskadron til København. Den skulle indkvarteres i Kasernen ved Østerport.4) Denne kaserne, der var opført 1790, tilhørte det ridende artilleribatteri. Ved kgl. resolution af 24. april 1795 bestemtes det, at det ridende batteris chef, 2 underofficerer og 44 mand skulle indkvarteres i det nedbrændte Christiansborg Slots remisebygning (nu Thorvaldsens Museum), 80 heste i de kongelige stalde samt resten af batteriet i artilleriets sygehus A rtille rie t protesterede voldsomt, men bestemmelsen fastholdtes, og først i 1814 bestemtes det, at»alle værelserne«i sygehuset atter skulle indrettes t il deres egentlige brug for de syge, men det skulle kun blive af kort varighed. Den 24. maj 1816 befalede Kongen, at Guldhusbygningerne i Rigensgade (nu Rigensgade 7 og 9) efter klæ defabrikens nedlæggelse, skulle indrettes t il garnisonshospital for alle garnisonens regimenter, hvorefter de hidtidige m ilitæ re sygehuse kunne bortsælges. Den 4. november 1818 overførtes den sidste patient til Rigensgade. C. Det militære Klædeoplag i Rysensteens Bastion Sygehuset i Rysensteens Bastion blev ikke solgt. Ved kgl. resolution af 24. maj 1818 bestemtes det, at artilleriets sygehus in d til videre kunne anvendes t il klæde- og vareoplag for Det m ilitæ re Uldmanufaktur fra det tidspunkt, hvor garnisonshospitalet i Rigensgade var etableret og patienterne overført hertil. I resolutionen bestemtes endvidere, at det ved in d retningen af klædedepotet skulle iagttages,»at sådanne indretninger gøres, at ikke ild kan opkomme i huset, følgelig må intet ildsted eller kakkelovn i dette hus bruges, sålænge oplaget er der«. Uldmanufakturet delegerede derefter kammerraad K opp t il at overtage bygningen. Han fik som forvalter tjenestebolig i stueetagen og boede her in d til Kun et ringe beløb blev anvendt til bygningsændringer. Københavns Magistrat påstod nu, at bygningerne havde været ansat i grundtakst 1763, hvilket var approberet ved kgl. resolution af 4. ju li 1764, hvorfor man forlangte, at der skulle betales skat af bygningerne, der efter Magistratens mening lå på Stadens grund. Ingeniørkorpset anførte hertil, at bygningerne i 1763 ikke var m ilitæ rbygninger, men porcelænsfabrik, samt at der h id til ikke var betalt skat, da bygningerne lå på m ilitæ rt område.

12 Den kgl. militære Manege 37 Flere gange havde man forsøgt at få smedebygningerne (fig. 2, nr. 3 og 4) nedbrudt, idet man anførte, at de ikke anvendtes t il deres form ål, samt at smeden og hans nærmeste efterkommere var døde, men det lykkedes først i 1854, se side ap ril 1831 approberede Kongen, at vagthuset i Ryscnsteens Bastion, se fig. 2, nr. 2, frem tidig kunne anvendes af klædeoplaget t il opbevaring af ca. 400 skipund uld (1 skipund lig med 160 kg). Ingeniørkorpset fik ordre t il at fremsende forslag t il husets ombygning, idet der desuden skulle være plads til 4 heste og vognremise. Bygningen blev forhøjet med en etage og gjort 4 alen og 8 tommer bredere, ia lt for Rdr. Ombygningen var tilendebragt 5. november I maj 1842 meddelte GCC Ingeniørkorpset, at man påtænkte at opføre et nyt ting- og arresthus for Københavns Amts søndre og nordre B irk samt Amager B irk i Rysensteens Bastion, hvorfor korpset anmodedes om at indsende et grundrids samt en taxation af grunden. Efter sammenligning med andre grundværdier i nabolaget foreslog korpset en pris af 1 Rdr. 24 Sk. pr. kvadrat-alen eller ia lt Rdr. Planen blev dog ikke realiseret. D. Den kgl. militære Maneges Kaserne i Rysensteens Bastion Som tidligere omtalt havde krigen vist savnet af tilredne heste for officerer, hvorfor Den kgl. Manege ved kgl. resolution af 10. oktober 1851 var blevet genoprettet og indkvarteret i Prinsens Palæ s staldbygninger i Ny Vestergade. Da pladsforholdene i palæstaldcn ikke tillo d indkvartering af den påtænkte udvidelse af Manegens personel og hestebestand, skrev Krigsm inisteriet 1. marts 1853 t il Ingeniørkorpset og bad dette undersøge, hvorvidt den bygning i Rysensteens Bastion, som nu anvendtes af Det m ilitæ re Klædeoplag, kunne bruges t il Den m ilitæ re Manege under forudsætning af, at der heri skulle indkvarteres 1 ritmester som forstander og lærer, 1 overvagtmester, 6 kavalleriofficerer, 6 kavalleriunderofficerer, 3 a rtilleriofficerer, 2 artilleriunderofficerer og 9 liestevartere samt skaffes staldum t il 36 heste og sygestald t il 4. Korpset skulle konferere med direktøren for Manegen, Hans Højhed Prins Christian t il Slesvig-Holsten-Sønderborg- Gliicksborg. Den 10. ju n i 1853 fremsendte Ingeniørkorpset forslag udarbejdet af

13 38 Den kgl. militære Manege Københavns Fortifikation. Ifølge forslaget kunne personellet indkvarteres i hovedbygningen (fig. 4), en sygestald t il 4 heste og en stald t il 8 heste kunne indrettes i pakhuset, hvorimod der t il de øvrige 28 heste måtte opføres en særskilt stald, ia lt t il en udgift af Rdr. Korpset anbefalede forslaget, idet det dog gik ud fra, at der ikke skulle opføres en ny bygning t il klædeoplaget. (Klædeoplaget blev flyttet t il Kvæsthusgadens Kaserne). Allerede 25. ju n i 1853 fik Ingeniørkorpset ordre til at indrette værelser t il 8 officerer i klædeoplagets hovedbygning, men denne indkvartering blev dog udskudt, idet der, på grund af den hærgende koleraepidem i, fra 9. ju li til oktober 1853 blev oprettet kasernelazaret i bygningen. Den 7. oktober 1853 approberede Krigsm inisteriet forslaget til Manegens overtagelse af komplekset, idet man dog ikke kunne anbefale, at der indrømmedes forstanderen et særskilt kontor. Om staldbygningen bemærkede m inisteriet, at den måtte tilvejebringes ved forlængelse af pakbusbygningen og parallelt med hovedbygningen, idet man forventede at få smedebygningerne t il disposition og nedrivning fra a p ril flyttedag Forandringerne i hovedbygning og udbygning af stald i pakhuset skulle straks sættes i gang, hvorim od forlængelsen af pakhuset skulle udsættes til næste år. Den 3. februar 1854 indberettede Ingeniørkorpset, at arbejderne i hovedsagen var fuldførte, og samtidig vedlagde korpset forslag t il den nye staldbygning. Korpset anbefalede tillige, at den kone, der skulle yde assistance ved»skindødes genoplivelse«, måtte beholde sin bolig i kælderen t il sin død, da indgangen t il hendes lejlighed lå udenfor gårdspladsen. Under 15. februar 1854 godkendte m inisteriet forslaget om opførelse af staldbygningen, hvorimod projektet om opførelse af en sygestald stilledes i hero in d til videre, idet man mente, at stalden i Ny Vestergade evt. kunne anvendes som sygestald i tilfæ lde af en epidemi blandt hestene. Smede- hygningerne, hvor stalden skulle opføres, blev rømmet og nedbrudt i oktober Den 26. oktober 1853 var karakteriseret ritmester (senere oberst) C. J. B rulin, søn af den gamle overberider ved Manegen, blevet forstander med tjenestebolig i hovedbygningens stueetage. E n gang om ugen aflagde lian i Det gule Palæ rapport til direktøren, Prins Christian. I»Historiske Meddelelser om København«1 ) giver ritmesterens søn en meget levende beskrivelse af et københavnsk officershjem i 1850erne. Husførelsen var spartansk, men gæster kom der mange af både til søndags-

14 Den kgl. militære Manege 39 middagen og til kortspil med toddy. En gang havde ritmesteren fået gigtfeber og var ret syg. Da der kom mange for at se t il ham, havde man slået en seddel op på døren om ikke at ringe for ikke at forstyrre patienten. E n gang blev der banket meget hårdt på. Den nye pige - Karen - åbnede døren og sagde med høj røst:»ved han ikke, at her er syge folk, siden han banker på som en anden tørvebonde«. Hvad ville der være sket, fortsætter sønnen, hvis mor, der havde hørt Karens ublide stemme, ikke var kommet? H un nejede og bad Prins Christian træde ind. Karen blev mindst to gange så rød, som hun plejede at være, men Prinsen sagde et venligt ord t il hende og bad om at måtte lægge cigaren i køkkenet. Da Prinsen havde erkyndiget sig om ritmesterens sygdom, trådte han ind t il Karen, had om ild til cigaren og bemærkede, at hun ikke skulle tænke på sin hårde tiltale, der jo var sagt i den bedste hensigt for at værge sit herskab.»som man dog skulle komme af sted, frue«, sagde Karen, da hun blev formanet om at være høflig mod alle. I»Tidsskrift for Krigsvæsen«1859 og 60 giver ritmester Bruhn selv et rids af Manegens historie fra oprettelsen i december 1854 meddelte Krigsm inisteriet direktionen, at undervisningen fra 1. januar 1855 skulle foregå i manegebygningen i stedet for på Veterinærskolen. En læsesal forsynet med fornødne rekvisitter v ille blive indrettet, ligesom der v ille blive opført en beslagsmedie. Ridningen var forlagt t il Hestgardens Ridehus i H olcks Bastion (udfor Ny Vestergade). Navngivne professorer blev ansat som lærere. Manegen kunne rekvirere en»slave«til gade- og gårdfejning m. v. 19. januar 1855 meddelte m inisteriet Ingeniørkorpset, at man v ille oprette en beslagskole under Den militære Manege, hvor ikke alene mane-

15 40 Den kgl militære Manege gens elever, men også 12 å 16»andre individer«fra artilleriet og cavalleriet skulle uddannes og ansættes som beslagsmede. P å budgettet for næste finansår havde man afsat en sum af Rdr. t il opførelse og indretning af beslagsmedien. I november 1855 fremsendte korpset forslag til den på fig. 5 viste beslagsmediebygning i 2 etager, 25 alen lang og 18 alen i dybden, grundmuret og med skifertag. På 2. etage bolig for beslagmester og belægningslokaler for 10 evt. 15 lærlinge. Udgift Rdr., hvortil 761 Rdr. til værktøj. Først i oktober 1856 approberede m inisteriet forslaget om, at smedebygningen skulle opføres på en del af området, hvor den Rentekammeret tilhørende smedebygning tidligere havde ligget (fig. 2, nr. 4). Bygningen skulle stå færdig i efteråret Bag Manegens stald fandtes en have, der var tild elt chefen for Ingeniørkorpset, generalløjtnant Schlegel. Da han døde i august 1864 måtte korpset afgive haven og foranledige pladsen indrettet til ridebane. Ved hærplanen af oktober 1867 ændredes betegnelsen»den kgl. militæ re Manege«til»Ride- og Beslagskolen«. I ju li 1866 havde Kirke- og Undervisningsm inisteriet anmodet om at få palæstalden tilbageleveret, idet bygningerne ønskedes anvendt t il brug for Det kgl. Museum for de nordiske Oldsager. A f hensyn til den forestående hærorganisation stilledes sagen i bero, men i august 1868 beordrede m inisteriet Ingeniørkorpset t il at indrette erstatningsstald for Ride- og Beslag-skolen i Frederiksholm s Kanals Kaserne, idet der ønskedes afdelt et rum t il 12 å 16 heste og plads t il 8 liestevartere. I november 1868 var arbejdet gennemført, og den 2. december blev palæstalden afleveret. I marts 1881 fremsendte generalinspektøren for rytteriet forslag om en forøgelse af Ride- og Beslag-skolens personel og hestebestand, hvorfor ministeriet bad Ingeniørkorpset udtale sig om, hvorledes skolens indkvartering ville kunne ordnes, såfremt forøgelse skulle finde sted. Korpset svarede den 14. juni, at man ikke kunne anvise en tilfredsstillende løsning, før man vidste, om kasernen kunne påregnes bevaret - evt. ved leje - udover 30. ju n i 1890, t il hvilket tidspunkt såvel kaserne som ridehuset i Holcks Bastion ifølge 2 i kontrakt af 29. a p ril 1869 om fæstningsterrainets aflevering skulle overdrages Københavns kommune. Krigsm inisteriet tilskrev Magistraten, der svarede, at den projekterede udvidelse af Vestervoldgade samt af den gade, der skulle anlægges i forlængelse af Ny Vestergade i væsentlig grad ville komme til at berøre såvel

16 Den kgl. militære Manege 41 ridehus som skolekaserne. Da Magistraten ikke for nærværende havde truffet nogen bestemmelse om tidspunktet for arbejdernes udførelse, måtte man beklage ikke at kunne imødekomme ministeriets ønske om et tilsagn i den af ministeriet ønskede retning. M inisteriet var nu k lar over, at man ikke kunne påregne at beholde kasernen udover 30. ju n i 1890, hvorfor man 10. ju n i 1886 beordrede Ingeniørkorpset t il at forberede tilvejebringelse af en ny kaserne for Ride- og Beslag-skolen og 2. Artilleriregim ent samt til at fremsende forslag om valg af beliggenhed for disse kaserner, der ønskedes taget i brug i slutningen af finansåret Endvidere ønskedes oplyst, hvilke pengemidler, der ville være fornødne i de forskellige finansår. Den 9. august 1886 bad Ingeniørkorpset om nærmere oplysning om styrke, hesteantal m. v. samt om, hvorvidt Ride- og Beslag-skolen fremdeles skulle forblive i eet etablissement. Ride- og Beslag-skolen på Kong Georgs Vej Den 5. maj 1887 meddelte ministeriet Ingeniørkorpset, at der på finansloven for under 26 var bevilget ,- kr. t il erhvervelse af en byggegrund på ca kvadrat alen til den nye skole. Efter avertering indkom der 58 tilbud, og Ingeniørkorpset anbefalede køb af en grund på hjørnet af Nordre Fasanvej og Nylandsvej for ,- kr. eller 1,70 kr. pr. kvadrat alen. M inisteriet bestemte sig for nævnte grund og anførte, at Ride- og Beslag-skolen skulle rumme plads til 44 befalingsmænd, 10 menige, 38 hestepassere, 110 heste, ridehus, ridebane og springbane. Udgiften v ille ifølge et summarisk overslag blive ,- kr. Den 14. oktober tilbød direktør N. Joseplisen im idlertid en grund på M ariendals jorder for 1,50 kr. pr. kvadrat alen. K o rt tid efter nedsatte direktøren prisen t il 1,25 kr. pr. kvadratalen, idet han samtidig tilbød at afkøbe Krigsm inisteriet den samme tilhørende dæmning ved Ladegaardsåen for samme enhedspris. Den 29. oktober 1887 bemyndigede Krigsm inisteriet Ingeniørkorpset t il at erhverve Mariendals jorder, ia lt kvadrat alen, dels ved direkte køb, dels ved magelæg (skifte) af den hr. Josephsen attråede del af Krigsministeriets dæmning ved Ladegaardsåen. Handelen blev godkendt af Indenrigsm inisteriet i marts Inden lovforslagets godkendelse ønskede Rigsdagen forskellige oplysninger, men 4. a p ril 1889 meddelte ministeriet, at lovforslaget var godkendt, samt at der var bevilget kr. til nyt

17 42 Den kgl. militære Manegi J ) r o n n i n c t O l a a s V c i. V MSV */ etablissement for Ride- og Beslag-skolen på grunden mellem Nordre Fasanvej Kong Georgs Vej og Dronning Olgas Vej. Beløbet var ,- kr. m indre end det påregnede, men Ingeniørkorpset anførte, at der kunne spares ,- kr. ved at udelade den østlige stald (stald II) in d til den påtænkte udvidelse af skolen samt opførelse af sygestald til ,- kr., ialt ,- kr. Dette godkendte ministeriet. Korpset foreslog herefter, at indtægten ved salg af den gamle kaserne, form entlig 6.000,- kr., anvendtes til varmeanlæg i det nye ridehus. Den 29. maj 1890 meddelte Ingeniørkorpset, at indflytningen i den nye kaserne kunne ske den 8. ju li 1890, idet dog m indre arbejder ikke v ille være færdige grundet på»den nuværende alm indelige murerstrejke«. Rideskolen havde nu fået en stor moderne statskaserne med en pompøs hovedbygning (fig. 7) samt de nødvendige faciliteter. I september 1890 sendte Ingeniørkorpset et overslag på ,- kr. til

18 Den kgl. militære Manege 43 opførelse af en ny m indre sygestald, idet udgiften kunne afholdes af bygningsbesparelser. Dette approberede ministeriet. Nedbrydningen af den gamle kaserne havde kun indbragt 3.982,- kr. i stedet for de oprindelig anslåede 6.000,- kr. I februar 1891 foreslog kommandantskabet, at der blev etableret telefon t il kasernen, men m inisteriet svarede, at det ikke skønnedes, at tjenstlige hensyn nødvendiggjorde anbringelse af telefon på skolen, idet telefonens benyttelse ikke fandtes at stå i et rim eligt forhold t il de med etableringen forbundne udgifter. Først 30. april 1894 fik skolen sin telefon. Udgiften var 175,- kr. I ju li 1894 meddelte ministeriet Ingeniørkorpset, at Foreningen til Hesteavlens Fremme på Bornholm havde ansøgt om, at en indkøbt 3-årig hingst måtte blive opstaldet på skolen for at blive underkastet en efter dens alder passende dressur. M inisteriet ønskede at efterkomme dette, fordi det måtte være af væsentlig betydning, at de hingste, der skulle frembringe et godt afkom til bæren, underkastedes en passende dressur. M inisteriet ønskede derfor på finanslovforslaget for at søge et beløb på ,- kr. til opførelse af en stald for hingste. Folketinget godkendte forslaget, men nedsatte beløbet t il ,- kr. Stalden placeredes lige øst for midten af ridebanen. Den 2. ju n i 1913 inspicerede H. M. Kongen og den svenske konge skolen. Under krigen var Rideskolen ophævet, og bygningerne udnyttedes til anden indkvartering, ligesom vedligeholdelsen blev forsømt. Den 1. marts 1918 skulle skolen genoprettes, og der bevilgedes 8.850,- kr. til en hovedistandsættelse, men m inisteriet fandt ikke tilstræ kkelig anledning til at installere elektrisk lys på skolen.

19 44 Den kgl. militære Manege Den 14. maj 1918 tilstillede Krigsm inisteriet Ingeniørkorpset en skrivelse fra generalinspektøren for rytteriet bilagt et tilbud fra sagfører R. M. Rasmussen om køb af skolens grund for ,- kr. M inisteriet beordrede korpset t il at undersøge, om det for den nævnte sum var m uligt at opføre et nyt etablissement på Militæ retatens grund ved Søndersø eller Sjælsø. Korpset opgjorde omkostningerne t il ,- kr., hvorefter spørgsmålet in d til videre stilledes i bero. Tre år efter (24. oktober 1921) rejste generalinspektøren atter spørgsmålet om skolens flytning, idet der henvistes til, at skolen i 1890 lå omgivet af marker, men at den nu lå indeklemt i byen med meget vanskelig adgang t il at afholde terrainridning, idet marcherne t il og fra brugbart terrain var urim eligt langvarige og også anstrengte skolens heste. Det må i nævnte forbindelse erindres, at såvel V alby Fælled (Vester Fælled) som Nørre- og Øster Fælleder var rømmet i benbold til hærloven af Generalinspektøren anførte endvidere, at grunden til, at han rejste sagen på nævnte tidspunkt var, at man havde bragt i erfaring, at den gamle statsejendom»hillerødsholm «påtænktes udstykket, idet dog bygninger og nærmeste jord, passende afrundet op t il Frederiksborg Slotspark samt areal t il ride-, galop- og forhindrings-bane og eng til græsning, af ejeren, konsul Liitken, var tilbudt for en sum af ,- kr. På H illerødsholm fandtes de gamle stutteristalde og et meget stort ridehus. Sagen overgaves Ingeniørkorpset, der den 3. februar 1922 udtalte, at salget af hærens Ride- og Bcslagskole antagelig ville kunne dække udgifterne til køb af Hillerødsholm, medens gårdens ombygning ville koste ,- kr., h vortil kom en årlig udgift på ,- kr. t il vedligeholdelse. I forslaget var cn flytning af beslagskolen ikke medtaget. Krigsm inisteriet meddelte herefter generalinspektøren, at man ikke anså det for m uligt at gennemføre forslaget. Ingeniørkorpset fik herefter ordre t il at undersøge, om Gymnastikskolen, evt. Materielintendanturen med Munderings- og Inventariedepot kunne flyttes til Kong Georgs Vej. Der blev ikke bygget noget nyt etablissement t il Ride- og Beslagskolen. En kundgørelse af 15. september 1923 bestemte, at Rideskolen skulle forlægges t il Grønnegadens Kaserne i Næstved fra 1. november. Denne kaserne var blevet ledig ved nedlæggelse af 4. Dragonregiment i henhold t il hærloven af Grønnegadens Kaserne skal ikke behandles i denne afhandling.

20 Den kgl. militære Manege 45 Beslagskolen blev oprettet som en særlig skole under Dyrlægekorpset og med fortsat kvarter på Kong Georgs Vej, men denne skole kunne selvsagt ikke fylde den store kaserne, så man begyndte at udleje staldene og ridehuset til beridere og andre. I oktober 1924 fremkom naboen, bryggeriet Stjernen, med anmodning om at måtte leje dels staldrum, dels plads t il oplægning af tomme flasker. Resultatet blev, at bryggeriet fik et areal på m2 i den østlige side af kasernearealet for 2.200,- kr. i årlig leje samt det herpå liggende værksted for 400,- kr. og hingstestalden for 1.500,- kr., alt pr. 1. januar Fra april 1927 blev chefen for Remontekommissionen kasernekommandant. I november 1930 indsendte bryggeriet et tilbud om køb af hele kasernen for ,- kr., idet man dog var indforstået med, at Krigsm inisteriet in d til videre beholdt et areal på 1580 m2 t il brug for Beslagskolen og røntgenklinikken i sygestalden. Købesummen skulle i så tilfæ lde være , - kr. med forkøbsret til nævnte areal. I en redegøreles af 2. februar 1931 resumerede Ingeniørkorpset: 1. at grunden i grundværdi var ansat t il 25,- kr. pr. m2 2. at arealet ialt var m2 3. at ejendomsskylden var ansat t il ,- kr., heraf jordskyld ,- kr. 4. at hovedbygningen anvendtes t il kontorer for Remontekommissionen, bolig og nødkvarterer for gifte og ugifte befalingsmænd samt kvarter for 15 beslagsmedeelever 5. at smediebygningen husede skolens smedie samt bolig for en overdyrlæge 6. at sygestalden var indrettet til røntgenklinik, samt 7. at ridehus og en del af den store stald var udlejet t il berider Løw for 4.400,- kr. årligt. Da hærens motorisering efterhånden var taget til, blev Beslagskolen overflødig, og ved kundgørelse for hæren B 12/1931 blev det bestemt, at skolen skulle nedlægges fra udgangen af marts Den sidste hindring for salg af etablissementet på Kong Georgs Vej var herefter bortfaldet. Salget blev forelagt Finansm inisteriet, der foreslog en salgssum på , - kr. M inisteriet gav herefter Ingeniørkorpset ordre t il at indlede bindende forhandlinger med A/S Bryggeriet Stjernen, og korpset indberettede 4.

21 46 Den kgl. militære Manege maj 1931, at disse forhandlinger havde fundet sted, samt at man var enedes om følgende: 1. Beslagskolen overtages til april flyttedag Hovedbygningen overtages t il oktober flyttedag 1931, 3. etage dog først april flyttedag Den samlede leje fra købets afslutning til a p ril flyttedag 1932 for de Krigsm inisteriet benyttede lokaliteter fastsættes til 4.000,- kr. 4. De for afståelsen tilbudte ,- kr. t il frigørelse af tidligere 10- årige lejemål udbetales 1. marts 1932 af A/S Stjernen, medens købesummen ,- kr. udbetales ved handelens afslutning. Den 3. ju n i 1931 indberettede Ingeniørkorpset t il Krigsm inisteriet, at skøde og lejekontrakt var underskrevet 1. jun i 1931, samt at købesummen var udbetalt kontant. 10. juni 1931 blev skødet indført i dagbogen for retskreds nr. 1, Frederiksberg Birks III afdeling og lyst i tingbogen bind I F, blad 120. Hermed var epoken om Rideskolens kaserner i København afsluttet. Efter bryggeriet Stjernens ophør skal bygningerne form entlig nedrives for at give plads til et boligkompleks. L. Sabroe Notater. 1. Efter Landbohøjskolens fuldendelse 1858 nedlagdes skolen på Christianshavn og N. S. Nebelon opførte på grunden en særlig straffeanstalt for kvinder (Christianshavns Kvindefængsel), der nu er nedrevet. 2.»Manege«er fransk og nedstammer fra det latinske»manuagere«, der betyder at»føre ved hånden«eller»at dressere«, og følgelig er hestens dressur uadskillelig fra begrebet om manege. 3. Rigsarkivet: Slotsbygningskommissionens arkiv. 3a. Matrikelkontoret: Anno 1763 er i anledning af det kgl. allemådigste reskript af 10 april 1762 følgende grunde opmålte og beregnede, nemlig: Rysensteens Bastion 1763: A. Porcelains Fabriqueur Foumier Matr. nr. 347 ( ) B. Hofkleinsmed Ørsløf Matr. nr. 348 ( ). 4. Kasernen ved Østerport, se Militært tidsskrift februar række, III bind, side 475, Stald II og sygestald blev ikke opført, se teksten. NB. Alle skrivelser m.v. findes samlet i afskrift i Hærens Arkiv.