Lærervejledning klasse klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning. 7.-9. klasse. 7. 9. klasse"

Transkript

1 Lærervejledning klasse 1

2 Indhold VAND et hav af oplevelser Experimentarium 2012 Tekst og redaktion: Lene Hybel Kofod. Tema for klasse: Vi undersøger vand og havets kræfter side 3 Om undervisningsforløbet side 4 Undervisningsforløbet skridt for skridt side 7 Forklaring til Vandhjulet side 15 Kopiark side 16 Webtekster om udstillingen: Henrik Helsgaun, Ida Toldbod og Lasse Foghsgaard. Faglige konsulenter: Kystlivredningschef Erik Bech, Trygfonden. Driftleder Anders Myrhøj, Trygfonden. Fagbogsforfatter i fysik og kemi, Søren Storm. Professor Peter Westh, Institut for Natur, Systemer og Modeller, RUC. Overlæge, MHM Leif Panduro Jensen, Rigshospitalet, Karkirurgisk Afd. Lærer Svend Hessing. Cand. Pæd. Peter Jepsen. Illustrationer: Jesper Kikkenborg. Fotos: Thomas Cato og Henrik Helsgaun. Billedserie: TrygFonden, Henrik Helsgaun og Lars Petersen. Grafisk design: Bysted. ISBN: Tak til: 8.a og 9.b på Krogårdskolen, som har testet undervisningsforløbet. Og til Lone Skafte Jespersen, Helle Houkjær og Vibeke Vangsgaard for sparring og gode ideer. Download flere eksemplarer af denne lærervejledning samt masser af ekstramateriale på experimentarium.dk/vand Skoleservice VAND et hav af oplevelser er en del af Experimentariums faste udstilling. Åbningstider, priser og anden praktisk information findes på experimentarium.dk Besøg med skoleklasser skal bookes på forhånd. Book online på experimentarium.dk/forsiden/undervisning Det samlede skolemateriale til VAND et hav af oplevelser er udviklet i samarbejde med TrygFonden. Temaer for skolen VAND et hav af oplevelser er en udstilling for alle klassetrin i grundskolen. Der er tre lærervejledninger: Vi undersøger vand, for klasse Vi undersøger vand og badesikkerhed, for klasse Vi undersøger vand og havets kræfter, for klasse Støttet af Den Danske Maritime Fond. 2

3 Vi undersøger vand og havets kræfter Tema for klasse Havet er omskifteligt. Den ene dag kan det være spejlblankt og roligt. Den næste dag kan det være fuld af frådende bølger, der kaster rundt med tonstunge skibe, som var de pindebrænde. I udstillingen VAND et hav af oplevelser kan eleverne komme helt tæt på fænomenerne bag havets enorme kræfter. Eleverne kan selv sætte en bølge i gang og undersøge, hvordan og hvorfor den brydes, når den nærmer sig kysten. De kan springe på surfbrættet på en kunstig surfbølge og mærke, hvad der skal til for at holde balancen. I et bølgebassin med vand og sand kan de lave forsøg med diger og høfder og undersøge, hvordan havet flytter rundt på kystens materiale. Og de kan dykke under havets overflade og lave forsøg med vandsøjletryk og luftboblers opdrift. Elevernes arbejde i udstillingen og på skolen giver dem både en umiddelbar oplevelse af de fascinerende fænomener og en indsigt i, hvorfor de finder sted. Gennem hele forløbet arbejder eleverne ud fra egne forestillinger, og de lærer, hvordan en undersøgelse er bygget op fra start til slut Boldhavet for de små 7 Havet former kysten 13 Vibrerende vandkunst 19 Kinesisk bowle 25 Vippemusling og sprøjtefisk 31 Overfladespænding 2 Revlehuller 8 Vandets bevægelser og former 14 Skibe i blæsevejr 20 Springvand med kugler 26 Sandslottet 32 Gæt lyd i vand 3 De 5 baderåd 9 Kolde hænder 15 Byg din egen båd 21 Vandklokker 27 Sprøjtehval 33 Lav lyd i vand 4 Surf-bølgen 10 Kulden i vandet 16 Vandhvirvel 22 Byg selv springvand 28 Tryksøjle 34 Vandhvirvel 5 Fysikken i surfing 11 Skibet synker 17 Sluser 23 Laminare vandpølser 29 Vejr og havstrømme 35 Bobler i vand 6 Bølger 12 Opdrift og sikkerhedsudstyr 18 Vandorglet Nessie 24 Bølgetoppe 30 Vandets tilstandsformer 36 Vandets polaritet Kortet findes som kopiark på side 16 Download kortet og se beskrivelse af udstillingen på experimentarium.dk/vand 3

4 Om undervisningsforløbet Opbygning og varighed 1. Introduktion og forberedelse af tur til Experimentarium Du starter undervisningsforløbet med at lave et fælles forsøg i klassen og en kort forberedelse af turen til Experimentarium. Under forberedelsen diskuterer eleverne hypoteser om vand og havets kræfter, som de skal teste i udstillingen. 2 lektioner á 45 min 2. Undersøgelser på Experimentarium Turen til Experimentarium fungerer som informationsindsamling og som inspiration til at arbejde videre med temaet hjemme på skolen. Under arbejdet i udstillingen støtter du eleverne i at teste hypoteser og prøve opstillinger. ½ - 1 dag 3. Undersøgelser på skolen Tilbage på skolen samler du op på turen, og eleverne færdiggør de undersøgelser, de arbejdede med i udstillingen. Derefter igangsætter du nye undersøgelser om vand, og eleverne øver sig i at sætte ord på, hvordan deres undersøgelser er bygget op lektioner 4. Elevformidling og evaluering Du afslutter forløbet ved at lade eleverne formidle, hvad de har fundet ud af om vand, og hvordan de har undersøgt det. Formidlingen vil give dig et indtryk af elevernes udbytte af undervisningsforløbet. 2 lektioner Læringsmål Undervisningsforløbet har fokus på to læringsmål: 1. Eleverne skal lære om vand og havets kræfter 2. Eleverne skal lære, hvordan en undersøgelse er bygget op I alt lektioner samt en tur til Experimentarium Fotos og fagtekster om udstillingen På experimentarium.dk/vand er der fotos og fagtekster om udstillingen. Fagteksterne er udformet, så de kan bruges af eleverne i deres undersøgelser hjemme på skolen. Besøget i udstillingen ligger i starten af det foreslåede undervisningsforløb, og elevernes arbejde i udstillingen sker ud fra nogle forslag til hypoteser. Derfor bør eleverne vente med at bruge fagteksterne til efter, de har besøgt Experimentarium, da det jo er sjovest at teste hypoteser, hvis man ikke kender udfaldet på forhånd! 4

5 Udvalgte opstillinger Kortet på kopiark 1 giver et overblik over udstillingen. Der er udvalgt fire opstillinger, som eleverne skal fokusere særligt på under klassens besøg i udstillingen. Se kopiark 3-6. Derudover kan du selv udvælge flere opstillinger, som eleverne skal prøve, hvis de får tid til overs, eller hvis der er kø. Se kopiark 3-6 BILLEDSERIE Undervejs i undervisningsforløbet kan du vise kopiark og billeder på storskærm. Billederne kan give eleverne inspiration og ideer til egne undersøgelser. Det hele er samlet i billedserie 3 til dette undervisningsforløb. Billedserie 3 Billedserien kan downloades på experimentarium.dk/vand Vandhjulet Vandhjulet er det redskab, som eleverne skal bruge i deres arbejde med at undersøge vand, både på Experimentarium og på skolen. Vandhjulet rummer fem faser i en undersøgelsesproces. I Vandhjulet er der plads til elevernes planlægning og notater til en hel undersøgelse fra start til slut. Vandhjulet kan downloades på experimentarium.dk/vand 5. Fortolkning og konklusion Vandhjulet er enkelt opbygget, men kan ikke fungere som et arbejdsark, der blot udleveres til eleverne. Det kræver en del refleksion at arbejde struktureret med undersøgelser, og hver fase i Vandhjulet bør godkendes, før eleverne går videre. Se forklaring til Vandhjulet side Forsøg og indsamling af data 1. Spørgsmål 2. Hypotese Se kopiark 2 Se forklaring til Vandhjulet side 15 Differentiering 3. Planlægning Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i, at det er nyt for eleverne at sætte ord på, hvad det vil sige at opstille hypoteser og lave undersøgelser. Derfor er de første undersøgelser i forløbet delvist planlagt på forhånd. På den måde kan eleverne gradvist blive fortrolige med Vandhjulet. Fx skal eleverne i de første undersøgelser arbejde ud fra et allerede defineret spørgsmål, og de skal vælge imellem nogle hypoteser i stedet for at formulere deres egne. Afhængigt af elevernes niveau kan de være med til at udfylde flere og flere faser af Vandhjulet. Lærervejledningen indeholder materiale på flere niveauer, så alle elever kan arbejde med Vandhjulet, uanset om de er øvede i at lave undersøgelser eller ej. Links På experimentarium.dk/vand finder du og eleverne links til viden om udstillingens temaer og om at arbejde med undersøgelser i naturfag. 5

6 Fælles mål Fælles Mål Lærervejledningen lægger op til et tværfagligt forløb mellem fysik/kemi og geografi, men det kan godt gennemføres i fagene hver for sig. Forløbet berører trinmål for: Fysik/kemi i hvor eleverne blandt andet skal blive i stand til at (forkortet): anvende enkle fysiske eller kemiske begreber og sammenhænge til at beskrive hverdagens fænomener kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer formulere spørgsmål og indsamle relevante data planlægge, gennemføre og evaluere praktiske og teoretiske undersøgelser formulere enkle problemstillinger, opstille og efterprøve hypoteser samt vurdere resultater vælge og benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler der passer til opgaven læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger Geografi i hvor eleverne blandt andet skal blive i stand til at (forkortet): anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge til at beskrive hverdagens fænomener give eksempler på vands erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning sammenligne geografiske forhold anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne oplevelser, iagttagelser og undersøgelser læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster Begreber og fagord Udvælg eventuelt en række af nedenstående begreber og fagord, som dine elever skal stifte bekendtskab med i undervisningsforløbet. På side 14 er der ideer til, hvordan du kan bruge dem i evaluering af elevernes udbytte af forløbet. De udvalgte opstillinger berører følgende begreber og fagord: Hydrodynamiske kræfter Surfing Bølgedannelse Bølgebrydning Topbrydning Styrtbrydning Kyst Kystbeskyttelse Høfde Dige Tryk Vandsøjletryk Atmosfære Havstrømme Varme-/kulde-udveksling Opdrift Arkimedes lov Listen kan forlænges afhængigt af hvilke undersøgelser eleverne laver hjemme på skolen klasses arbejde med Vandhjulet berører følgende begreber og fagord: undersøgelse spørgsmål hypotese planlægning forsøg data materialer udstyr fremgangsmåde bekræftet afkræftet fejlkilde fortolkning af data konklusion 6

7 Undervisningsforløbet skridt for skridt Introduktion til forløbet og forberedelse af tur til Experimentarium Introduktion Fortæl klassen om: undervisningsforløbets opbygning læringsmålene hvad eleverne skal formidle som afslutning på forløbet Lav et fælles forsøg for at introducere hvad en hypotese er: Hæld vand i plastakvariet. Sæt to elastikker om stenen på tværs af hinanden. Fastgør den tredje elastik i disse og løft stenen så den hænger i elastikken. Spørg eleverne hvad de tror, der vil ske med elastikken, når stenen sænkes ned i vandet uden at røre bunden. Skriv elevernes forslag på tavlen og fortæl, at disse gæt eller formodninger kaldes hypoteser. Praktisk Lokalekrav: Computer og storskærm samt adgang til vand Tidsforbrug: 2 lektioner Elevinddeling: Hele klassen samlet, derefter grupper á max 4 elever Materialer: Billedserie 3, vand, plastakvarie eller lignende, en sten på størrelse med et æble, 3 elastikker, kopiark 3-6 til hver gruppe Vis forsøget og snak med eleverne om deres hypoteser. Blev de bekræftet, afkræftet eller ingen af delene? Giv en kort forklaring på, at opdriften virker på selv en sten. Vis et billede af Vandhjulet på storskærm og fortæl at det skal bruges, hver gang klassen laver undersøgelser, dvs. også på turen til Experimentarium. Fortæl kort om Vandhjulets fem faser men undlad at gå for meget i detaljer. Eleverne vil lære Vandhjulet at kende undervejs i undervisningsforløbet, imens de bruger det. Billedserie 3 nr. 2 Se forklaring til Vandhjulet side 15 Forberedelse af tur til Experimentarium Fortæl eleverne hvad formålet med turen er: De skal prøve en række opstillinger i udstillingen for at teste hypoteser og indsamle data, som skal bruges efter turen. Vis kortet over udstillingen på storskærm og fortæl lidt om hvad man kan opleve og prøve. Fortæl at klassen skal have særligt fokus på fire opstillinger om vand og havets kræfter: Tryksøjle, Bølger, Fysikken i surfing og Havet former kysten. Vis på kortet hvor de er. Billedserie 3 nr. 1 Udpeg også de opstillinger, du selv har udvalgt, og som eleverne skal prøve, hvis de får tid til overs, eller hvis der er kø. 7

8 Vis billeder af de fire Vandhjul som skal bruges på Experimentarium (kopiark 3-6). Forklar kopiarkenes opbygning og fortæl om: hvad de fire opstillinger på Experimentarium handler om, og hvordan de skal bruges hvilket spørgsmål klassen skal undersøge ved hver opstilling hvilke hypoteser eleverne skal vælge imellem og teste ved hver opstilling Kopiark 3-6 Billedserie 3 nr. 3-6 Det er sjovest at lave forsøg, hvis man ikke kender udfaldet på forhånd. Derfor: Afslør endelig ikke svarene på spørgsmålene! Og vent med at lade eleverne kigge på udstillingens hjemmeside til klassen er tilbage på skolen igen efter besøget på Experimentarium. Del kopiark 3-6 ud til hver gruppe. Bed grupperne gennemgå ét kopiark ad gangen. De skal nu: Læse fase 1 (Spørgsmål). Diskutere fase 2 (Hypotese) og begrunde valget af hypotese skriftligt. Hjælp eventuelt med at formulere begrundelserne. Vigtigt: Eleverne behøver ikke at være enige med hinanden i grupperne. Det gælder faktisk ikke om at få ret! Fortæl hvorfor: Dels skal alle hypoteser i hvert Vandhjul testes på Experimentarium. Og dels får man ofte lige så meget viden ud af at få afkræftet en hypotese som at få den bekræftet. Læse fase 3 (Planlægning) og udfylde Hvem gør hvad? Praktisk Elevinddeling: Grupper á max 4 elever Fortæl at Vandhjulets fase 4 (Forsøg og indsamling af data) skal udfyldes på Experimentarium, og at fase 5 (Fortolkning og konklusion) skal udfyldes, når klassen er tilbage på skolen. Saml gruppernes Vandhjul ind og gem dem til turen på Experimentarium. Fortæl klassen om de praktiske ting i forhold til turen. Lad også gerne grupperne selv lave en tidsplan for deres aktiviteter under besøget (fx hvornår de arbejder fagligt, hvornår de holder pause osv.) Tidsplan og Vandhjul vil tilsammen give eleverne et klart billede af formålet med turen, og hvad der skal foregå på Experimentarium. 8

9 Tur til experimentarium Ankomst Få samling på klassen inden I går hen til udstillingen. Uddel Vandhjul og kort over udstillingen. Repetér hvor og hvornår I mødes i løbet af dagen. Rids op hvordan grupperne skal arbejde: Eleverne finder opstillingerne ved hjælp af kortet, og de prøver hver opstilling ved at følge Hvem gør hvad på Vandhjulet. Hvis der er kø ved de fire udvalgte opstillinger, skal eleverne bruge ventetiden til at prøve nogle af dem, du har valgt. Vis på kortet hvor disse er. Praktisk Tidsforbrug: ½ - 1 dag. Arbejde i udstillingen: Ca. 2 lektioner Elevinddeling: Samme grupper som sidst Materialer: Gruppernes Vandhjul fra sidste lektion samt kopiark 1 til hver gruppe Arbejde i udstillingen Fordel lærerkræfterne i de områder eleverne arbejder. Hjælp grupperne med at komme i gang og i at holde fast i deres planer. Tillad at grupperne holder små hvilepauser eller fænges af noget uventet, men relevant. Bed dem om at formulere eventuelle nye spørgsmål, som kan være interessante for det videre arbejde på skolen. Prøv også selv opstillingerne uden at forstyrre elevernes undersøgelser. Det giver dig en fornemmelse af, hvad eleverne oplever. Når grupperne har testet hypoteser ved alle fire opstillinger, skal de have godkendt deres noter i Vandhjulene. Saml Vandhjulene ind. Klassen skal arbejde videre med dem hjemme på skolen. Opsamling På turen Fælles snak om turen Lad eleverne fortælle om deres oplevelser på Experimentarium. Tag en kort snak om hvordan det var at arbejde med Vandhjulene. Grupperne færdiggør undersøgelserne Del Vandhjulene fra turen ud til grupperne. Bed eleverne se på deres indsamlede data og diskutere, om deres hypoteser blev bekræftet, afkræftet eller ingen af delene. Bed dem eventuelt også om at overveje, om de indsamlede oplysninger er i tråd med, hvad der i øvrigt er af viden på området i fx bøger eller på nettet. Grupperne kan indhente supplerende oplysninger fra udstillingens hjemmeside, andre netsteder eller måske fra bøger eller eksperter. Data herfra skal skrives i fase 4. Lad dem derefter udfylde fase 5 (Fortolkning og konklusion) i hvert Vandhjul. Praktisk Lokalekrav: Hvis du vil bruge billedserie 3: Computer og storskærm Tidsforbrug: 2 lektioner Elevinddeling: Samme grupper som sidst Materialer: Gruppernes Vandhjul fra turen til Experimentarium og deres kort over udstillingen. Eventuelt billedserie 3 Kopiark 3-6 Billedserie 3 nr. 1 og 3-6 9

10 Fremlæggelser Hver gruppe skal nu fremlægge arbejdet med et af de fire Vandhjul. Det gør ikke noget, at flere grupper fortæller om den samme undersøgelse. Grupperne skal fortælle ud fra de fem faser i Vandhjulet: Fase 1: Hvilket spørgsmål skulle undersøges? Fase 2: Hvilken hypotese valgte gruppen inden turen, og hvordan begrundede de det? Fase 3: Hvilken opstilling skulle de prøve på Experimentarium, og hvem skulle gøre hvad? Fase 4: Hvordan gik det med at prøve opstillingen, og hvilke data skrev gruppen ned? Fase 5: Blev de valgte hypoteser bekræftet, afkræftet eller ingen af delene? Hvad viste de indsamlede data? Fik gruppen svar på spørgsmålet? Fortæl om den lille pil mellem fase 5 og fase 1. Pilen symboliserer, at der ofte opstår nye hypoteser i løbet af en undersøgelse. Derfor giver det tit mening at lade Vandhjulet køre rundt et antal gange for at få svar på et spørgsmål. Konkret ville dette ske, ved at eleverne udfylder et nyt Vandhjul, men med samme spørgsmål i fase 1. Opsamling Snak om klassens undersøgelser samlet set: Er alle 4 spørgsmål blevet besvaret? Har nogle grupper fx fået bekræftet en bestemt hypotese, mens andre grupper ikke har? Diskuter i givet fald hvad årsagen mon kan være. Har grupperne fx gjort nøjagtig det samme eller har der været små eller store forskelle? Og hvilken betydning kan det have? Hvad ved klassen nu om fysikken i surfing, kystbeskyttelse, bølger, og tryk? Hvad ved klassen nu om at lave undersøgelser? Fortæl og vis også gerne selv mere om de begreber, eleverne har undersøgt på Experimentarium. Inden næste lektion I de næste lektioner skal klassen arbejde med nye undersøgelser om vand og havets kræfter. Vurder om eleverne er i stand til selv at planlægge undersøgelser ud fra deres egne spørgsmål og hypoteser (gå til 4a), eller om de har behov for at lægge ud med nogle undersøgelser, som er planlagt på forhånd (gå til 4b). 10

11 undersøgelser som eleverne planlægger Lektion 1 Formulering af nye undersøgelsesspørgsmål Fortæl eleverne at de skal arbejde med deres egne undersøgelser om vand og havets kræfter, og at første skridt er at finde et spørgsmål, de vil undersøge. Det kan være noget, de undrer sig over eller gerne vil vide mere om. Vis kortet over udstillingen og snak om hvilke nye spørgsmål om vand og havets kræfter, udstillingen har givet ideer til. Lav en fælles brainstorm. Vis inspirationsbilleder og få flere spørgsmål på brainstormlisten. Lad eventuelt også eleverne gå på biblioteket og på experimentarium.dk/vand hvor de kan bruge udstillingens tekster og links til at finde flere ideer til spørgsmål. Praktisk Tidsforbrug: 6-10 lektioner hvoraf den første bør afholdes separat Lektion 1 Lokalekrav: Computer og storskærm. Eventuelt elevcomputere med netforbindelse samt adgang til skolebiblioteket Elevinddeling: Hele klassen samlet Materialer: Billedserie 3 Billedserie 3 nr. 1 og Inden næste lektion Kig grundigt på elevernes forslag til spørgsmål og tjek om de er velegnede for eleverne: 1. Prøv om du selv kan formulere en hypotese ud fra spørgsmålet. 2. Overvej dernæst om din hypotese kan testes via praktiske forsøg på skolen eller i nærmiljøet. Hvis det virker svært for dig at formulere en brugbar hypotese til et spørgsmål, så er det helt sikkert også svært for eleverne. Fjern i givet fald det pågældende spørgsmål. Hvis elevernes liste over spørgsmål er blevet meget kort, kan du selv foreslå nogle egnede spørgsmål eller tilføje disse: Hvordan opstår bølger? Hvordan bliver sandsten runde? Hvor meget flytter vandet i en bølge sig? Hvordan er vores nærmeste kystlinje opbygget? Hvorfor kan nogle ting flyde, mens andre synker? 11

12 Lektion 2 6/10 Gruppearbejde med elevernes egne undersøgelser Om fase 1 Spørgsmål: Vælg mellem to muligheder: 1. Giv grupperne lov til frit at vælge et spørgsmål de vil undersøge. På denne måde opnår klassen samlet set at arbejde med mange forskellige aspekter af vand og havets kræfter. Eller: 2. Lad alle grupper arbejde med det samme spørgsmål (valgt af dig eller ved afstemning) men lad hver gruppe formulere deres egen hypotese. På denne måde opnår klassen samlet set at indsamle mange data om det samme spørgsmål. Vis eventuelt det tomme Vandhjul på storskærm og repetér de fem faser i en undersøgelse. Giv så hver gruppe kopiark 2 og hjælp dem med at arbejde med faserne én efter én. De kan skrive på bagsiden af Vandhjulet, hvis der ikke er plads nok på forsiden. Du skal godkende hver fase, så eleverne ikke bevæger sig ud af et sidespor. Om fase 2 Hypotese: Grupperne kan lave flere forslag til hypoteser, hvorefter de vælger den, de vil teste. Om fase 3 Planlægning: Denne fase er omfattende, så her har de fleste grupper brug for hjælp. Hjælp med at beskrive hvad grupperne konkret vil gøre for at teste hypotesen: Kan de udtænke et forsøg? Kom eventuelt med forslag. Hvordan skal forsøget konkret foregå skridt for skridt? Hvilke materialer skal der bruges? Grupperne kan vælge at supplere forsøget med at indhente oplysninger fra udstillingens hjemmeside, andre netsteder eller måske fra bøger eller eksperter. Praktisk Lektion 2-6/10, eventuelt fordelt over flere dage Lokalekrav: Gerne naturfagslokale, adgang til vand, eventuelt elevcomputere med netforbindelse samt adgang til skolebiblioteket. Hvis du vil bruge billedserie 3: Computer og storskærm Elevinddeling: 2-4-mands grupper Materialer: Kopiark 2 til hver gruppe. Derudover vil behovet for materialer afhænge af hvilke undersøgelser eleverne laver. Eventuelt billedserie 3 Billedserie 3 nr. 2 Kopiark 2 Grupperne skal også beslutte, hvordan de bedst husker de data, de samler ind. Det kan gøres på mange måder fx via et skema, en liste, lyd- og billedoptagelse eller måske en kombination. Hvis de vælger at bruge et skema, kan du give ideer til at udforme det. Du kan også hjælpe med at skaffe materialer. Afrunding af en undersøgelse og start på en ny Snak undersøgelsen igennem med hver gruppe, når de har taget turen hele vejen rundt i Vandhjulet. Hvordan fungerede processen? Var der oplagte fejlkilder, dvs. ting som utilsigtet påvirkede undersøgelsens resultater? Hvilke data har undersøgelsen givet? Hvad mener gruppen, de indsamlede data viser? Skal gruppen undersøge det samme spørgsmål ud fra en ny hypotese (symboliseret ved den lille pil mellem fase 5 og 1), eller er de klar til at undersøge et nyt spørgsmål fra listen? I begge tilfælde skal de bruge et nyt tomt Vandhjul (kopiark 2), og en ny undersøgelsesproces begynder. Gå nu til pkt. 5 12

13 undersøgelser som er planlagt på forhånd Gruppearbejde Repetér de fem faser i en undersøgelse. Vis eventuelt det tomme Vandhjul på storskærm imens. Vælg så mellem to muligheder: 1. Skriv spørgsmålene fra Vandhjulene i kopiark 7-9 på tavlen. Lad grupperne diskutere hvilket spørgsmål de vil undersøge og giv dem det tilhørende kopiark. På denne måde opnår klassen samlet set at arbejde med flere forskellige aspekter af vand og havets kræfter. Eller: 2. Giv alle grupper det samme kopiark og lad dermed klassen gennemføre den samme undersøgelse. På denne måde opnår klassen samlet set at indsamle mange data om det samme spørgsmål. Hjælp grupperne med at forstå og arbejde med faserne i Vandhjulet. Under fase 4 kan eleverne eventuelt prøve at finde ud af, om deres oplysninger er i tråd med andre gruppers oplysninger, og hvad der i øvrigt er af viden på området i fx bøger eller på nettet. Godkend hver fase inden de går videre til den næste. Praktisk Lokalekrav: Gerne naturfagslokale, adgang til vand, eventuelt elevcomputere med netforbindelse samt adgang til skolebiblioteket. Hvis du vil bruge billedserie 3: Computer og storskærm Tidsforbrug: 6-10 lektioner, eventuelt fordelt over flere dage Elevinddeling: 2-4-mands grupper Materialer: Kopiark 7-9 samt materialer til de enkelte undersøgelser (angivet på kopiarkene). Eventuelt billedserie 3 Billedserie 3 nr. 2 13

14 Afrunding af en undersøgelse og start på en ny Snak undersøgelsen igennem med hver gruppe når de har taget turen hele vejen rundt i Vandhjulet. Hvordan fungerede processen? Var der oplagte fejlkilder, dvs. ting som utilsigtet påvirkede undersøgelsens resultater? Hvilke data har undersøgelsen givet? Hvad mener gruppen, de indsamlede data viser? Skal gruppen undersøge det samme spørgsmål ud fra en ny hypotese (symboliseret ved den lille pil mellem fase 5 og 1), eller er de klar til at undersøge et nyt spørgsmål? I begge tilfælde skal gruppen bruge et nyt Vandhjul (kopiark 2), og en ny undersøgelsesproces begynder. Vurdér løbende om eleverne er klar til at arbejde med egne undersøgelser (gå i givet fald til 4a), eller om de fortsat skal holde sig til undersøgelser, der er planlagt på forhånd. Formidling og evaluering Formidling Som afrunding på undervisningsforløbet skal grupperne formidle en eller flere af deres undersøgelser om vand og havets kræfter. Grupperne skal bruge Vandhjulet som ramme og fortælle om indholdet af hver af de fem faser i undersøgelsen. Vælg en fælles formidlingsform eller lad hver gruppe vælge hvordan de vil formidle deres arbejde. Det kan være mundtligt og praktisk ved et lille foredrag, hvor forsøget også vises. Det kan også være via tekst og billeder, fx i form af plancher eller en rapport ud fra Vandhjulets fem faser. Praktisk Lokalekrav: Gerne naturfagslokale, adgang til vand, eventuelt elevcomputere og storskærm Tidsforbrug: 2 lektioner Elevinddeling: Grupper Materialer til hver gruppe: Materialer til de undersøgelser der skal formidles Evaluering Elevernes formidling vil give dig en fornemmelse af deres faglige udbytte af forløbet. Her kan du bruge listen over de begreber og fagord, dine elever skulle stifte bekendtskab med i forløbet. Du kan fx skrive begreberne og fagordene op efter fremlæggelserne og snakke med eleverne om, hvad de betyder. Eller du kan lade eleverne lave begrebskort efter formidlingen og diskutere, hvordan begreberne er relateret til hinanden. Du kan også vælge at inddrage eleverne i vurderingen af hinandens arbejde efter formidlingen. Formidling for gæster Det er ofte motiverende for eleverne at have andet publikum end deres egen klasse, så hvis I har mulighed for det, kan I invitere gæster til at komme og se og høre om jeres arbejde. Hvis flere klasser på skolen har besøgt VAND et hav af oplevelser, kan de formidle for hinanden. I kan også invitere en mindre klasse eller forældrene. 14

15 Forklaring til Vandhjulet Eleverne bruger Vandhjulet til at strukturere deres arbejde med at lave undersøgelser. Vandhjulets fem faser giver eleverne et indblik i, hvordan en undersøgelse er bygget op fra start til slut. Eleverne vil opleve, at de af og til er nødt til at springe lidt frem og tilbage mellem faserne, inden en undersøgelse kan afsluttes. Vandhjulet er enkelt opbygget, men kan ikke fungere som et arbejdsark, der blot udleveres til eleverne. Det kræver en del refleksion at arbejde struktureret med undersøgelser, og hver fase i Vandhjulet bør godkendes, før eleverne går videre. 4. Forsøg og indsamling af data Her udfører eleverne forsøg og indsamler data på den planlagte måde. Det er vigtigt at skrive alle data ned, uanset om de be- eller afkræfter hypotesen! De skal også notere eventuelle bemærkninger til indsamlingen af data, fx om der var fejlkilder, dvs. ting som utilsigtet påvirkede undersøgelsens resultater. 4. Forsøg og indsamling af data 4. Forsøg og indsamling af data 5. Fortolkning og konklusion Nu fortolker eleverne deres data og overvejer, om hypotesen blev be- eller afkræftet eller ingen af delene. De vurderer også, hvad de indsamlede data viser, og om det er muligt at give et svar på spørgsmålet. 5. Fortolkning og konklusion 5. Fortolkning og konklusion 1. Spørgsmål Den lille pil symboliserer, at der ofte opstår nye hypoteser i løbet af en undersøgelse. Derfor giver det tit mening at lade Vandhjulet køre rundt et antal gange for at få svar på et spørgsmål. Konkret vil dette ske ved, at eleverne udfylder et nyt Vandhjul, men med samme spørgsmål i fase Spørgsmål 1. Spørgsmål Her skriver eleverne det spørgsmål, de skal undersøge. Spørgsmålet kan være valgt på forhånd, eller det kan vælges af eleverne. 2. Hypotese 3. Planlægning 3. Planlægning Planlægningen er en stor del af undersøgelsen. Her skal eleverne udtænke et forsøg, de vil lave for at teste hypotesen og indsamle data. De kan eventuelt også finde oplysninger ved at læse noget eller spørge en ekspert. Eleverne skal beskrive, hvad de vil gøre: Hvilket forsøg vil gruppen lave? Hvordan skal det konkret foregå skridt for skridt? Hvilke materialer og hvilket udstyr vil de bruge? Hvem i gruppen skal gøre hvad? Grupperne skal også aftale, hvordan de bedst får styr på og husker de indsamlede data. Det kan gøres på mange måder, fx via et enkelt skema, en liste, lyd- og billedoptagelse eller måske en kombination. 3. Planlægning 2. Hypotese 2. Hypotese En hypotese er en formodning om, hvad svaret på spørgsmålet er. En hypotese kan være alt fra en svag fornemmelse - et gæt - til en fagligt velbegrundet antagelse. Eleverne behøver ikke være enige i en hypotese. Det gælder ikke om at få ret, for uanset hvad et forsøg eller en søgning på nettet viser, er man kommet nærmere et svar på spørgsmålet. 15

16 Kopiark Boldhavet for de små 2 Revlehuller 3 De 5 baderåd 4 Surf-bølgen 5 Fysikken i surfing 6 Bølger Havet former kysten 8 Vandets bevægelser og former 9 Kolde hænder 10 Kulden i vandet 11 Skibet synker 12 Opdrift og sikkerhedsudstyr Vibrerende vandkunst 14 Skibe i blæsevejr 15 Byg din egen båd 16 Vandhvirvel 17 Sluser 18 Vandorglet Nessie 5 19 Kinesisk bowle 20 Springvand med kugler 21 Vandklokker 22 Byg selv springvand 23 Laminare vandpølser 24 Bølgetoppe Vippemusling og sprøjtefisk 26 Sandslottet 27 Sprøjtehval 28 Tryksøjle 29 Vejr og havstrømme 30 Vandets tilstandsformer Overfladespænding 32 Gæt lyd i vand 33 Lav lyd i vand 34 Vandhvirvel 35 Bobler i vand 36 Vandets polaritet

17 Kopiark 2 Vandhjulet Data 4. Forsøg og indsamling af data Fremgangsmåde 5. Fortolkning og konklusion Hypotesen blev Bekræftet Afkræftet Hverken/eller Fik vi svar på spørgsmålet? 1. Spørgsmål Fejlkilder Brug bagsiden Materialer og udstyr Hvad vil vi gøre? Lave forsøg Læse noget 2. Hypotese Spørge nogen Hvordan indsamler vi data? Hvem gør hvad? Skema Noter Foto 3. Planlægning 17

18 Kopiark 3 Tryksøjle Her finder I et højt rør med huller fra top til bund. I skal pumpe vand i røret. Jo mere vand I pumper i, desto højere bliver vandsøjlen inde i røret, og desto højere bliver trykket ved rørets bund. Vandet fosser ud af hullerne i røret. Trykket afgør hvor kraftige vandstrålerne er. Tryksøjle 5. Fortolkning og konklusion Data 4. Forsøg og indsamling af data Fremgangsmåde 1. Pump vand i røret, helt til toppen 2. Hold øje med vandstrålerne Vandstrålerne er kraftigst i af tryksøjlen Hypotesen blev Bekræftet Afkræftet Hverken/eller Fik vi svar på spørgsmålet? Hvor på tryksøjlen er vandstrålerne kraftigst? 1. Spørgsmål Fejlkilder Brug bagsiden Vælg hypotese Vandstrålerne er kraftigst Hvem gør hvad? i bunden af tryksøjlen i midten af tryksøjlen i toppen af tryksøjlen 2. Hypotese pumper vand i røret holder øje med vandstrålerne skriver noter 3. Planlægning 18

19 Kopiark 4 Bølger Her skal I forestille Jer, at I er vinden, der sætter gang i en bølge. Det gør I ved at skubbe til en stor plade i den ene ende af et langt bassin. I skal selv bestemme, om stranden skal være stejl eller flad. For det er strandens hældning og vinden, der bestemmer, hvordan en bølge ender med at se ud. Bølger Data 4. Forsøg og indsamling af data Fremgangsmåde Test hypoteserne en ad gangen på denne måde: 1. Juster strandbunden 2. Lav bølger 3. Se hvordan bølgerne brydes ved strandbunden 1. Kraftig vind og flad strandbund 2. Let vind og en flad strandbund 3. Kraftig vind og stejl strandbund 4. Let vind og en stejl strandbund Giver styrtende bølger? 5. Fortolkning og konklusion Hypotesen blev Bekræftet Afkræftet Hverken/eller Fik vi svar på spørgsmålet? Hvordan dannes der styrtende bølger, dvs. bølger som knækker over? 1. Spørgsmål Fejlkilder Brug bagsiden Hvem gør hvad? laver bølger holder øje med hvordan bølgerne bryder holder øje med at alle hypoteser testes korrekt skriver noter Vælg hypotese Kraftig vind og flad strandbund giver styrtende bølger Let vind og en flad strandbund giver styrtende bølger Kraftig vind og stejl strandbund giver styrtende bølger Let vind og en stejl strandbund giver styrtende bølger 2. Hypotese 3. Planlægning 19

20 Kopiark 5 Havet former kysten På denne mini-strand kan I skrive jeres navn eller tegne figurer i sandet. Indenfor få sekunder kommer der en meget kraftig bølge og sletter sporene efter jer med mindre I beskytter dem med de lange klodser. Havet former kysten 5. Fortolkning og konklusion Data 4. Forsøg og indsamling af data Fremgangsmåde Test hypoteserne en ad gangen på denne måde: 1. Skriv eller tegn i sandet 2. Stil klodserne op som beskrevet i en af hypoteserne 3. Se om bølgen skyller sporene i sandet væk Når klodserne står på tværs af bølgens retning, så Hypotesen blev Bekræftet Afkræftet Hverken/eller Fik vi svar på spørgsmålet? Hvordan kan klodserne bedst beskytte sporene på stranden? 1. Spørgsmål Når klodserne står på langs af bølgens retning, så Når klodserne står skråt i forhold til bølgens retning, så Fejlkilder Brug bagsiden Hvem gør hvad? skriver eller tegner i sandet stiller klodserne op inden bølgen kommer Vælg hypotese Klodserne beskytter bedst sporene på stranden ved at... Stå på tværs af bølgens retning Stå på langs af bølgens retning Stå skråt i forhold til bølgens retning 2. Hypotese holder øje med om sporene i sandet skylles væk skriver noter 3. Planlægning 20

21 Kopiark 6 Fysikken i surfing Her kan I fornemme nogle af de kræfter, der er på spil, når man surfer. Stik en strakt hånd ned i det strømmende vand og forestil jer, hånden er et surfbræt. Surfbrættets position i forhold til vandets bevægelser er afgørende for, om det er muligt at surfe. Fysikken i surfing Data 4. Forsøg og indsamling af data Fremgangsmåde 1. Stik en strakt hånd ned i det strømmende vand. Fingerspidserne skal pege mod strømmens retning. Saml fingrene 2. Test alle tre hypoteser ved holde hånden: 1) vandret, 2) skråt nedad og 3) skråt opad Når surfbrættet (hånden) holdes vandret, så Når surfbrættet (hånden) holdes skråt nedad, så 5. Fortolkning og konklusion Hypotesen blev Bekræftet Afkræftet Hverken/eller Fik vi svar på spørgsmålet? 1. Spørgsmål Hvilken position skal et surfbræt være i, hvis det strømmende vand skal løfte surfbrættet bedst? Når surfbrættet (hånden) holdes skråt opad, så Fejlkilder Brug bagsiden Hvem gør hvad? ALLE prøver at agere surfbræt med en hånd holder øje med at alle hypoteser testes korrekt skriver noter Vælg hypotese Surfbrættet løftes bedst af det strømmende vand, når brættet holdes... Vandret Skråt nedad Skråt opad 2. Hypotese 3. Planlægning 21

22 Kopiark 7 Undersøgelse om vandtemperatur og havstrømme Der er mange ting, som bestemmer, hvordan en havstrøm bliver, fx dybden, vinden og saltmængden. Også vandets temperatur har stor betydning. Hvis der pludselig smelter meget is fra fx Grønland, så kommer der meget koldt vand ned i havet, og det kan forstyrre havstrømmene. Data 4. Forsøg og indsamling af data Fremgangsmåde 1. Bind snoren om flaskehalsen 2. Fyld det store glas med koldt vand 3. Fyld flasken med varmt, farvet vand 4. Sænk flasken ned i det kolde vand uden at tippe den 5. Observer hvad der sker Observation Lige når flasken er sænket ned 30 sekunder efter... 1 minut efter... 2 minutter efter 3 minutter efter 4 minutter efter 5 minutter efter 5. Fortolkning og konklusion Hypotesen blev Bekræftet Afkræftet Hverken/eller Fik vi svar på spørgsmålet? Hvad sker der, når koldt og varmt vand møder hinanden? 1. Spørgsmål Fejlkilder Brug bagsiden Hvad skal vi gøre? Lave et forsøg Sådan husker vi data Vi skriver noter Materialer og udstyr 30 cm snor lille, lav flaske stort glas varmt og koldt vand frugtfarve ur eventuelt kamera Vælg hypotese Når koldt og varmt vand møder hinanden, så vil det kolde vand lægge sig øverst... det varme vand lægge sig øverst alt vandet hurtigt blive lunkent 2. Hypotese Hvem gør hvad? finder materialer stiller forsøget op udfører forsøget skriver noter 3. Planlægning 22

23 Kopiark 8 Undersøgelse om U-både 4. Forsøg og indsamling af data Fremgangsmåde 1. Fyld vand i flasken til et par cm fra kanten 2. Bid svovlet af tændstikkerne og lav 3 små sølvpapirkugler. Svovlet og kuglerne har luftfyldte rum i sig ligesom U-både 3. Put svovl og kugler i flasken. Luk flasken og tryk på den. Observér hvad der sker Data Når vi trykker forsigtigt på flasken Når vi trykker kraftigt på flasken Observation 5. Fortolkning og konklusion Hypotesen blev Bekræftet Afkræftet Hverken/eller Fik vi svar på spørgsmålet? 1. Spørgsmål Hvordan dykker og stiger en U-båd? Når vi trykker og slipper hurtigt efter hinanden Fejlkilder Brug bagsiden Hvad skal vi gøre? Lave et forsøg Materialer og udstyr vand gennemsigtig plastikflaske med låg sølvpapir 3 tændstikker bidtang Vælg hypotese En U-båd kan dykke og stige, fordi: Den pumper luft ud og ind Den pumper vand ud og ind 2. Hypotese Sådan husker vi data Vi skriver noter Hvem gør hvad? finder materialer stiller forsøget op udfører forsøget skriver noter 3. Planlægning 23

24 Kopiark 9 Undersøgelse om vandtryk 4. Forsøg og indsamling af data Fremgangsmåde 1. Skær toppen af begge kartoner. Lav helt ens huller i dem med strikkepinden 3 cm fra bunden. Dæk hullerne med tape 2. Fyld vand i kartonerne til nøjagtig samme dybde, fx 15 cm. Mængden af vand er nu forskellig i kartonerne 3. Stil kartonerne på linje i vasken 4. Hiv tapen af begge kartoner samtidig og mål vandstrålernes længde 5. Gentag forsøget ved at dække de gamle huller med tape og lave nye huller på den anden side af kartonerne Data Forsøg 1 Stor karton Strålen når cm ud Lille karton Strålen når cm ud 5. Fortolkning og konklusion Hypotesen blev Bekræftet Afkræftet Spørge nogen Fik vi svar på spørgsmålet? Er mængden af vand afgørende for vandtrykkets størrelse? 1. Spørgsmål Forsøg 2 Stor karton Strålen når cm ud Lille karton Strålen når cm ud Vælg hypotese Fejlkilder Brug bagsiden Hvad skal vi gøre? Lave et forsøg Sådan husker vi data Vi skriver noter Materialer og udstyr vand vask tom 1-liters karton tom 1,75-liters karton hobbykniv strikkepind tape lineal 1. Vandmængden har ingen betydning for vandtrykkets størrelse 2. Jo større mængde vand, desto større vandtryk 3. Jo større mængde vand, desto mindre vandtryk 2. Hypotese Hvem gør hvad? finder materialer stiller forsøget op udfører forsøget skriver noter 3. Planlægning 24

Lærervejledning. 4.-6. klasse

Lærervejledning. 4.-6. klasse Lærervejledning 4.-6. klasse Indhold VAND et hav af oplevelser Experimentarium 2012 Tekst og redaktion: Lene Hybel Kofod. Tema for 4.-6. klasse: Vi undersøger vand og badesikkerhed side 3 Om undervisningsforløbet

Læs mere

Lærervejledning. 0.-3. klasse

Lærervejledning. 0.-3. klasse Lærervejledning 0.-3. klasse Indhold VAND et hav af oplevelser Experimentarium 2012 Tekst og redaktion: Lene Hybel Kofod. Tema for 0.-3. klasse: Vi undersøger vand side 3 Om undervisningsforløbet side

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12 smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere

Læs mere

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

Brydningsindeks af vand

Brydningsindeks af vand Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål

Læs mere

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.

Læs mere

6. klasse. Børnearbejde

6. klasse. Børnearbejde 6. klasse Børnearbejde Børnearbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Introduktion til børnearbejde Skole og arbejde Baggårdens børnearbejdere Børnearbejde Børnearbejde før og nu Modul 1

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Indhold: Rammefaktorer

Indhold: Rammefaktorer Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Lærervejledningen til Pumpefabrikken

Lærervejledningen til Pumpefabrikken Formål: At styrke elevernes evne til at foretage et kvalificeret karrierevalg og give dem indblik i industrivirksomhedernes muligheder. Materialet tager udgangspunkt i det timeløse fag Uddannelse og Job

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT

Læs mere

Aktiviteter 0.-2. klasse

Aktiviteter 0.-2. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir, forbrænding

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

Sådan bruger du Spor. Schultz

Sådan bruger du Spor. Schultz Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der

Læs mere

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013 Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?

Læs mere

Øvelser til større børn

Øvelser til større børn som bedrer bevægelse, styrke, balance og stabilitet i fødderne. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Tlf. 97 66 42 10 SÅDAN GØR DU ØVELSE

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?

Læs mere

In a dark, dark Town

In a dark, dark Town In a dark, dark Town Niveau 1.-3. Klasse Varighed ca. 8-10 lektioner Om forløbet Historien In a dark, dark Town, er en lille fortælling med små overraskelsesmomenter i. Det er en historie skabt af et ordforråd,

Læs mere

Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster

Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Det er tirsdag sidst i november. Klokken er 10.45. Klassen skal have dansk. Klasselokalet er småt, og de 21 elever sidder tæt. Denne dag er én elev

Læs mere

Du skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her.

Du skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her. Du skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her. Gå på opdagelse med et kamera. Du skal finde skilte Det kan være

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort

Læs mere

horer du? / R D O MK A E T I

horer du? / R D O MK A E T I horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard

Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A070012 07-7

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

flyt fødderne og løb let!

flyt fødderne og løb let! Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som

Læs mere

Hurtig, hurtigere, hurtigst

Hurtig, hurtigere, hurtigst Hurtig, hurtigere, hurtigst Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min., og som udgangspunkt vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er. Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Drejebog LO - overenskomstmøder

Drejebog LO - overenskomstmøder Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller

Læs mere

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,

Læs mere

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7.

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7. NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING 6. november 2004-9. januar 2005 Sansernes Sansernes Labyrint Labyrint Margrete Sørensen og Torben Ebbesen M å lgruppe: 1.-7. klasse S K O L E T J E N E S T E N / N I K O L A

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er. Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort

Læs mere

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16 Tips og Tricks Program til eksamen Nanna Berglund d. 19.05.16 Præsentation Inden eksamen Struktur Læsning Mundtlig eksamen Under eksamen Dit oplæg Rollefordeling Skriftlig eksamen Nervøs? Efter eksamen

Læs mere

Sjov med pizza-stykker

Sjov med pizza-stykker Sjov med pizza-stykker Første gang eleverne får materialet i hånden, bør de have tid til selv at undersøge det, så de bliver fortrolige med de forskellige dele. Det kan også være en god idé at lade eleverne

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder 2 3 1. Hvad kommer du til at tænke på, når du ser bygningerne? 2. Er det bygninger, som du har lyst til at komme

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

http://192.168.1.217/www.nelostuote.fi/tanska/discoveryregler.html

http://192.168.1.217/www.nelostuote.fi/tanska/discoveryregler.html 1 / 10 25.6.2008 9:03 2 / 10 25.6.2008 9:03 Indhold 2 kort (spilleplader), 2 plastikfolier (benyttes til at lægge over kortet), 1 tjekometer, 28 tjekometer kort, 18 udrustningskort, 210 terræn brikker,

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Vi ldus emi n l æs eopl evel s e? AfMe t t ebj e r gogti nare de mann Mål gr uppe: 2. 3. k l as s e Undervisningsforløb til 2.-3. klasse Vil du se min læseoplevelse? Et læseforståelsesforløb til 2.-3.

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Fysisk aktivitet i den boglige undervisning

Fysisk aktivitet i den boglige undervisning Fysisk aktivitet i den boglige undervisning 1 Battle Øve begreber, teorier og beregninger i de naturvidenskabelige fag Besvare redegørende eller analyserende spørgsmål af tekster i fx historie, samfundsfag

Læs mere

Linket viser jer frem til billedet nedenfor, her skal du blot skrive jeres brugernavn og adgangskode. Indtast din adgangskode her:

Linket viser jer frem til billedet nedenfor, her skal du blot skrive jeres brugernavn og adgangskode. Indtast din adgangskode her: Brugervejledning til håndtering af respondenter til MUS i SurveyXact Indledning Denne manual beskriver, hvordan SurveyXact kan anvendes til forberedelse af MUS. Der tages udgangspunkt i handlinger, den

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

SJOVE GAVER TIL ENHVER ANLEDNING Gaver for børn der er lette at lave

SJOVE GAVER TIL ENHVER ANLEDNING Gaver for børn der er lette at lave Gratis download Agnes Ingersen SJOVE GAVER TIL ENHVER ANLEDNING Gaver for børn der er lette at lave Foto Claus Eliasen Jeg tilegner denne bog til min lillesøster, Karen, som desværre døde uventet i 2008.

Læs mere

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere