Lærervejledning klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning. 0.-3. klasse"

Transkript

1 Lærervejledning klasse

2 Indhold VAND et hav af oplevelser Experimentarium 2012 Tekst og redaktion: Lene Hybel Kofod. Tema for klasse: Vi undersøger vand side 3 Om undervisningsforløbet side 4 Undervisningsforløbet skridt for skridt side 7 Forklaring til Vandhjulet side 14 Kopiark side 15 Webtekster om udstillingen: Henrik Helsgaun, Ida Toldbod og Lasse Foghsgaard. Faglige konsulenter: Kystlivredningschef Erik Bech, Trygfonden. Driftleder Anders Myrhøj, Trygfonden. Fagbogsforfatter i fysik og kemi, Søren Storm. Professor Peter Westh, Institut for Natur, Systemer og Modeller, RUC. Overlæge, MHM Leif Panduro Jensen, Rigshospitalet, Karkirurgisk Afd. Lærer Svend Hessing. Cand. Pæd. Peter Jepsen. Illustrationer: Jesper Kikkenborg. Fotos: Thomas Cato og Henrik Helsgaun. Billedserie: TrygFonden, Henrik Helsgaun og Lars Petersen. Grafisk design: Bysted. ISBN: Tak til: Githa Kvistbo og 1.b på Kildegårdskolen, som har testet undervisningsforløbet. Og til Lone Skafte Jespersen og Helle Houkjær for sparring og gode ideer. Download flere eksemplarer af denne lærervejledning samt masser af ekstramateriale på experimentarium.dk/vand Skoleservice VAND et hav af oplevelser er en del af Experimentariums faste udstilling. Åbningstider, priser og anden praktisk information findes på experimentarium.dk Besøg med skoleklasser skal bookes på forhånd. Book online på experimentarium.dk/forsiden/undervisning Det samlede skolemateriale til VAND et hav af oplevelser er udviklet i samarbejde med TrygFonden. Temaer for skolen VAND et hav af oplevelser er en udstilling for alle klassetrin i grundskolen. Der er tre lærervejledninger: Vi undersøger vand, for klasse Vi undersøger vand og badesikkerhed, for klasse Vi undersøger vand og havets kræfter, for klasse Støttet af Den Danske Maritime Fond. 2

3 Vi undersøger vand Tema for klasse De fleste børn i Danmark har erfaringer med både vand og hav. Alligevel byder stoffet vand konstant på nye overraskelser. I udstillingen VAND - et hav af oplevelser kan eleverne undersøge og lege med vand og nogle af de mange fænomener, der er på spil i havet. Eleverne kan lege med vandets tre tilstandsformer, og de kan undersøge, hvad der flyder, og hvad der synker. De kan være slusevagter og afprøve, hvordan man får skibe til at sejle op ad bakke. De kan undersøge fænomenet overfladespænding, der tillader små insekter at gå på vandet. Eleverne kan også være skibskonstruktører og arbejde med, hvordan størrelse, facon og sejl kan passe sammen. De kan stikke hovedet under vandet og opleve, hvordan lyd opfører sig anderledes i vand end i luft. Og meget mere! Elevernes arbejde i udstillingen og på skolen giver dem en masse oplevelser og viden om vand. Gennem hele forløbet arbejder eleverne ud fra egne forestillinger, og de lærer, hvordan en undersøgelse er bygget op fra start til slut Boldhavet for de små 7 Havet former kysten 13 Vibrerende vandkunst 19 Kinesisk bowle 25 Vippemusling og sprøjtefisk 31 Overfladespænding 2 Revlehuller 8 Vandets bevægelser og former 14 Skibe i blæsevejr 20 Springvand med kugler 26 Sandslottet 32 Gæt lyd i vand 3 De 5 baderåd 9 Kolde hænder 15 Byg din egen båd 21 Vandklokker 27 Sprøjtehval 33 Lav lyd i vand 4 Surf-bølgen 10 Kulden i vandet 16 Vandhvirvel 22 Byg selv springvand 28 Tryksøjle 34 Vandhvirvel 5 Fysikken i surfing 11 Skibet synker 17 Sluser 23 Laminare vandpølser 29 Vejr og havstrømme 35 Bobler i vand 6 Bølger 12 Opdrift og sikkerhedsudstyr 18 Vandorglet Nessie 24 Bølgetoppe 30 Vandets tilstandsformer 36 Vandets polaritet Kortet findes som kopiark på side 15. Download kortet og se beskrivelse af udstillingen på experimentarium.dk/vand 3

4 Om undervisningsforløbet Opbygning og varighed 1. Introduktion og forberedelse af tur til Experimentarium Du starter undervisningsforløbet med at lave et fælles forsøg i klassen og en kort forberedelse af turen til Experimentarium. Under forberedelsen hjælper du eleverne med at vælge hypoteser om vand, som de skal teste i udstillingen. 2 lektioner á 45 min 2. Undersøgelser på Experimentarium Turen til Experimentarium fungerer som informationsindsamling og som inspiration til at arbejde videre med vand hjemme på skolen. Under arbejdet i udstillingen støtter du eleverne i at teste hypoteser og prøve opstillinger. ½ - 1 dag 3. Undersøgelser på skolen Tilbage på skolen samler du op på turen, og eleverne færdiggør de undersøgelser, de arbejdede med i udstillingen. Derefter igangsætter du nye undersøgelser om vand, og eleverne øver sig i at sætte ord på, hvordan deres undersøgelser er bygget op. 6 lektioner 4. Elevformidling og evaluering Du afslutter forløbet ved at lade eleverne formidle, hvad de har fundet ud af om vand, og hvordan de har undersøgt det. Formidlingen vil give dig et indtryk af elevernes udbytte af undervisningsforløbet. 2 lektioner Læringsmål Undervisningsforløbet har fokus på to læringsmål: 1. Eleverne skal lære om vand 2. Eleverne skal lære, hvordan en undersøgelse er bygget op I alt 10 lektioner samt en tur til Experimentarium Fotos og fagtekster om udstillingen På experimentarium.dk/vand er der fotos og fagtekster om udstillingen. Fagteksterne er udformet, så de kan bruges af gode læsere fra 3. klasse i deres undersøgelser hjemme på skolen. Besøget i udstillingen ligger i starten af det foreslåede undervisningsforløb, og elevernes arbejde i udstillingen sker ud fra nogle forslag til hypoteser. Derfor bør eleverne vente med at bruge fagteksterne til efter, de har besøgt Experimentarium, da det jo er sjovest at teste hypoteser, hvis man ikke kender udfaldet på forhånd! 4

5 Udvalgte opstillinger Kortet på kopiark 1 giver et overblik over udstillingen. Der er udvalgt fire opstillinger, som eleverne skal fokusere særligt på under klassens besøg i udstillingen. Se kopiark 3-6. Derudover kan du selv udvælge flere opstillinger, som eleverne skal prøve, hvis de får tid til overs, eller hvis der er kø. Se kopiark 3-6 BILLEDSERIE Undervejs i undervisningsforløbet kan du vise kopiark og billeder på storskærm. Billederne kan give eleverne inspiration og ideer til egne undersøgelser. Det hele er samlet i billedserie 1 til dette undervisningsforløb. Billedserie 1 Billedserien kan downloades på experimentarium.dk/vand Vandhjulet Vandhjulet er det redskab, eleverne skal bruge i deres arbejde med at undersøge vand, både på Experimentarium og på skolen. Vandhjulet rummer fem faser i en undersøgelsesproces. I Vandhjulet er der plads til elevernes planlægning og notater til en hel undersøgelse fra start til slut. Vandhjulet kan downloades på experimentarium.dk/vand Se kopiark 2 Vandhjulet er enkelt opbygget, men kan ikke fungere som et arbejdsark, der blot udleveres til eleverne. Det kræver en del refleksion at arbejde struktureret med undersøgelser, og hver fase i Vandhjulet bør godkendes, før eleverne går videre. Se forklaring til Vandhjulet side Forsøg og indsamling af oplysninger 5. Dette fandt vi ud af 2. Hvad tror vi? Se forklaring til Vandhjulet side 14 Differentiering 3. Planlægning Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i, at det er nyt for eleverne at sætte ord på, hvad det vil sige at opstille hypoteser og lave undersøgelser. Derfor er de første undersøgelser i forløbet delvist planlagt på forhånd. På den måde kan eleverne gradvist blive fortrolige med Vandhjulet. Fx skal eleverne i de første undersøgelser arbejde ud fra et allerede defineret spørgsmål, og de skal vælge imellem nogle hypoteser i stedet for at formulere deres egne. Fagord som data, bekræftet og afkræftet er for de små klassers vedkommende erstattet af oplysninger og passede det, vi troede? I denne vejledning lægges der op til at introducere ordet hypotese allerede i de små klasser, men du kan eventuelt vælge at bruge gæt i stedet for. Afhængigt af elevernes alder og niveau kan de være med til at udfylde flere og flere faser af Vandhjulet og blive introduceret for flere og flere fagord. Lærervejledningen indeholder materiale på flere niveauer, så alle elever kan arbejde med Vandhjulet, uanset om de er øvede i at lave undersøgelser eller ej. Links På experimentarium.dk/vand finder du og eleverne links til viden om udstillingens temaer og om at arbejde med undersøgelser i naturfag. 5

6 Fælles mål Undervisningsforløbet berører trinmål for: Natur og naturfaglige fænomener i børnehaveklassen, hvor eleverne blandt andet skal blive i stand til at: lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, herunder tænke over, stille spørgsmål til og tale om deres iagttagelser få begyndende kendskab til dagligdagens ressourcer, herunder vand Natur/teknik i klasse, hvor eleverne blandt andet skal blive i stand til at (forkortet): undersøge hverdagsfænomener og ændringer af stoffer og materialer fra dagligdagen, herunder stoffet vand: Is der smelter, vand der fryser, vand der fordamper samt de tre tilstandsformer opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler ordne resultater og erfaringer på forskellige måder sammenligne resultater og data fra undersøgelser formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog Begreber og fagord Udvælg eventuelt en række af nedenstående begreber og fagord som dine elever skal stifte bekendtskab med i undervisningsforløbet. På side 13 er der ideer til, hvordan du kan bruge dem i evaluering af elevernes udbytte af forløbet. De udvalgte opstillinger berører følgende begreber og fagord: tilstandsform fast form is væskeform vand gasform damp fryse smelte koge fordampe frysepunkt kogepunkt temperatur grader flyde synke vandoverflade overfladespænding vandmolekyle bassin sluse Listen kan forlænges afhængigt af hvilke undersøgelser eleverne laver hjemme på skolen klasses arbejde med Vandhjulet berører følgende begreber og fagord: undersøgelse spørgsmål hypotese planlægning forsøg oplysninger materialer udstyr 6

7 Undervisningsforløbet skridt for skridt Introduktion og Forberedelse af tur til experimentarium Introduktion Fortæl klassen om: undervisningsforløbets opbygning læringsmålene hvad eleverne skal fortælle om som afslutning på forløbet Lav et fælles forsøg for at introducere hvad en hypotese er: Vis en rulle plastikposer og nogle elastikker. Fortæl at alle om lidt får en plastikpose på den ene hånd og en elastik om håndleddet. Posen skal sidde på hånden i 3 minutter. Spørg eleverne hvad de tror, der vil ske under forsøget. Skriv alle forslag på tavlen. Fortæl at man kalder disse forslag eller gæt for hypoteser. Gennemfør forsøget og snak med eleverne om deres hypoteser. Passede det, de troede? Giv en kort forklaring på forsøget: Kroppen afgiver vand - her sved - hele tiden. Vis et billede af Vandhjulet på storskærm og fortæl at det skal bruges, hver gang klassen laver undersøgelser, dvs. også på turen til Experimentarium. Fortæl kort om Vandhjulets fem faser men undlad at gå for meget i detaljer. Eleverne vil lære Vandhjulet at kende undervejs i undervisningsforløbet, imens de bruger det. Praktisk Lokalekrav: Computer og storskærm Tidsforbrug: 2 lektioner Elevinddeling: Hele klassen samlet, derefter grupper á max 4 elever Materialer: Billedserie 1, en plastpose og en elastik til hver elev, kopiark 3-6 til hver gruppe Billedserie 1 nr. 2 Se forklaring til Vandhjulet side 14 Forberedelse af tur til Experimentarium Fortæl eleverne hvad formålet med turen er: Klassen skal prøve opstillinger i vandudstillingen for at finde svar på fire spørgsmål om vand. Vis kortet over udstillingen på storskærm og fortæl lidt om, hvad man kan opleve og prøve. Fortæl at klassen skal have særligt fokus på fire opstillinger om vand : Vandets tilstandsformer, Opdrift og sikkerhedsudstyr, Overfladespænding og Sluser. Vis på kortet hvor de er. Udpeg også de opstillinger, du selv har udvalgt, og som eleverne skal prøve, hvis de får tid til overs, eller hvis der er kø. Vis billeder af de fire Vandhjul som skal bruges på Experimentarium (kopiark 3-6). Forklar kopiarkenes opbygning og fortæl om: hvad de fire opstillinger på Experimentarium handler om, og hvordan de skal bruges hvilket spørgsmål klassen skal undersøge ved hver opstilling hvilke hypoteser eleverne skal vælge imellem og teste ved hver opstilling Billedserie 1 nr. 1 Billedserie 1 nr. 3-6 Det er sjovest at lave forsøg, hvis man ikke kender udfaldet på forhånd. Derfor: Afslør endelig ikke svarene på spørgsmålene! Og vent med at lade eleverne kigge på udstillingens hjemmeside til klassen er tilbage på skolen igen efter besøget på Experimentarium. 7

8 Del kopiark 3-6 ud til hver gruppe. Hjælp grupperne med at gennemgå ét kopiark ad gangen og: Læse fase 1 (Spørgsmål). Læse og diskutere fase 2 (Hvad tror vi?) og vælge hvilken hypotese de tror mest på. Vigtigt: Eleverne behøver ikke at være enige med hinanden i grupperne. Det gælder faktisk ikke om at få ret! Fortæl hvorfor: Dels skal alle hypoteser i hvert Vandhjul testes på Experimentarium. Og dels får man ofte lige så meget viden ud af at tage fejl som at få ret. Læse fase 3 (Planlægning) og udfylde Hvem gør hvad? Praktisk Elevinddeling: Grupper á max 4 elever Kopiark 3-6 Fortæl at Vandhjulets fase 4 (Forsøg og indsamling af oplysninger) skal udfyldes på Experimentarium, og at fase 5 (Dette fandt vi ud af) skal udfyldes, når klassen er tilbage på skolen. Saml gruppernes Vandhjul ind og gem dem til turen på Experimentarium. Fortæl klassen om de praktiske ting i forhold til turen. Lav også gerne en fælles tidsplan for klassens aktiviteter under besøget (fx hvornår eleverne arbejder fagligt, hvornår klassen holder pause osv.) Tidsplan og Vandhjul vil tilsammen give eleverne et klart billede af formålet med turen, og hvad der skal foregå på Experimentarium. Tur til experimentarium Ankomst Få samling på klassen inden I går hen til udstillingen. Uddel Vandhjul og kort over udstillingen. Repetér tidsplanen og aftal hvor I mødes i løbet af dagen. Rids op hvordan grupperne skal arbejde: Eleverne finder opstillingerne ved hjælpe af kortet, og de prøver hver opstilling ved at følge Hvem gør hvad på Vandhjulet. Hvis der er kø ved de fire udvalgte opstillinger, skal eleverne bruge ventetiden til at prøve nogle af dem, du har valgt. Vis på kortet hvor disse er. Praktisk Tidsforbrug: ½ - 1 dag. Arbejde i udstillingen: Ca. 2 lektioner Elevinddeling: Samme grupper som sidst Materialer: Gruppernes Vandhjul fra sidste lektion samt kopiark 1 til hver gruppe Arbejde i udstillingen Fordel lærerkræfterne i de områder eleverne arbejder. Hjælp grupperne med at fordele roller, teste alle hypoteser i Vandhjulene og skrive notater. Tillad at grupperne holder små hvilepauser eller fænges af noget uventet, men relevant. Hjælp eventuelt med at formulere nye spørgsmål som kan være interessante for det videre arbejde på skolen. Prøv også selv opstillingerne uden at forstyrre elevernes undersøgelser. Det giver dig en fornemmelse af, hvad eleverne oplever. Når grupperne er færdige med at arbejde i udstillingen, skal de have godkendt deres noter i Vandhjulene. Måske skal de have hjælp til at gøre noterne færdige. Saml Vandhjulene ind. Klassen skal arbejde videre med dem hjemme på skolen. 8

9 Opsamling på turen Fælles snak om turen Lad eleverne fortælle om deres oplevelser på Experimentarium. Tag en kort snak om hvordan det var at arbejde med Vandhjulene. Grupperne færdiggør undersøgelserne Del Vandhjulene fra turen ud til grupperne. Bed eleverne se på deres indsamlede oplysninger og diskutere hvilke hypoteser der passede. Lad derefter grupperne udfylde fase 5 (Dette fandt vi ud af) i hvert Vandhjul. Fremlæggelser Hver gruppe skal nu fremlægge arbejdet med et af de fire Vandhjul. Det gør ikke noget, at flere grupper fortæller om den samme undersøgelse. Grupperne skal fortælle ud fra de fem faser i Vandhjulet: Fase 1: Hvilket spørgsmål skulle undersøges? Fase 2: Hvilken hypotese valgte gruppen inden turen? Fase 3: Hvilken opstilling skulle de prøve på Experimentarium, og hvem skulle gøre hvad? Fase 4: Hvordan gik det med at prøve opstillingen, og hvilke oplysninger skrev gruppen ned? Fase 5: Hvilken hypotese passede? Fik gruppen svar på spørgsmålet? Praktisk Lokalekrav: Hvis du vil bruge billedserie 1: Computer og storskærm Tidsforbrug: 2 lektioner Elevinddeling: Samme grupper som sidst Materialer: Gruppernes Vandhjul fra turen til Experimentarium og deres kort over udstillingen. Eventuelt billedserie 1 Kopiark 3-6 Billedserie 1 nr. 1 og 3-6 Bed ikke eleverne i de små klasser om at begrunde deres svar i fase 5. Faglig fortolkning og konklusion af en undersøgelse er ikke nødvendig på dette niveau. I stedet kan du selv fortælle om det faglige bag forsøgene og lade eleverne supplere med fortællinger om, hvor de har oplevet fænomenet før. Fortæl om den lille pil mellem fase 5 og fase 1. Pilen symboliserer, at der ofte opstår nye hypoteser i løbet af en undersøgelse. Derfor giver det tit mening at lade Vandhjulet køre rundt et antal gange for at få svar på et spørgsmål. Konkret ville dette ske ved, at eleverne udfylder et nyt Vandhjul, men med samme spørgsmål i fase 1. Opsamling Snak om klassens undersøgelser samlet set: Er alle 4 spørgsmål blevet besvaret? Har nogle grupper fx fået én hypotese til at passe, mens en anden grupper ikke har? Diskuter i givet fald hvad årsagen mon kan være. Har grupperne fx gjort nøjagtig det samme, eller har der været små eller store forskelle? Og hvilken betydning det kan have? Hvad ved klassen nu om tilstandsformer, flyde/synke, overfladespænding og sluser? Hvad ved klassen nu om at lave undersøgelser? Inden næste lektion I de næste lektioner skal klassen arbejde med nye undersøgelser om vand. Vurder om eleverne er i stand til selv at planlægge undersøgelser ud fra deres egne spørgsmål og hypoteser (gå til 4a), eller om de har behov for at lægge ud med nogle undersøgelser, som er planlagt på forhånd (gå til 4b). 9

10 undersøgelser som eleverne planlægger Lektion 1 Formulering af nye undersøgelsesspørgsmål Fortæl eleverne at de skal arbejde med deres egne undersøgelser om vand, og at første skridt er at finde et spørgsmål, de vil undersøge. Det kan være noget, de undrer sig over eller gerne vil vide mere om. Vis kortet over udstillingen og snak om hvilke nye spørgsmål om vand, udstillingen har givet ideer til. Lav en fælles brainstorm. Vis inspirationsbilleder og få flere spørgsmål på brainstormlisten. Praktisk Tidsforbrug: Ca. 6 lektioner, hvoraf den første bør afholdes separat Lektion 1 Lokalekrav: Computer og storskærm Elevinddeling: Hele klassen samlet Materialer: Billedserie 1 Billedserie 1 nr. 1 og Inden næste lektion Kig grundigt på elevernes forslag til spørgsmål og tjek om de er velegnede for eleverne: 1. Prøv om du selv kan formulere en hypotese ud fra spørgsmålet. 2. Overvej dernæst om din hypotese kan testes via praktiske forsøg på skolen eller i nærmiljøet. Hvis det virker svært for dig at formulere en brugbar hypotese til et spørgsmål, så er det helt sikkert også svært for eleverne. Fjern i givet fald det pågældende spørgsmål. Hvis elevernes liste over spørgsmål er blevet meget kort, kan du selv foreslå nogle egnede spørgsmål eller tilføje disse: Hvad fylder mest: Flydende vand eller is? Flyder ting bedst i saltvand eller i ferskvand? Hvor er der vand på vores skole? Smager vand forskelligt? Hvorfor kommer der dug på en kold flaske? 10

11 Lektion 2-6 Gruppearbejde med elevernes egne undersøgelser Om fase 1 - Spørgsmål: Vælg mellem to muligheder: 1. Giv grupperne lov til frit at vælge et spørgsmål de vil undersøge. På denne måde opnår klassen samlet set at arbejde med mange forskellige aspekter af vand. Eller: 2. Lad alle grupper arbejde med det samme spørgsmål (valgt af dig eller ved afstemning) men lad hver gruppe formulere deres egen hypotese. På denne måde opnår klassen samlet set at indsamle mange oplysninger om det samme spørgsmål. Vis eventuelt det tomme Vandhjul på storskærm og repetér de fem faser i en undersøgelse. Giv så hver gruppe kopiark 2 og hjælp dem med at arbejde med faserne én efter én. De kan skrive på bagsiden af Vandhjulet, hvis der ikke er plads nok på forsiden. Du skal godkende hver fase, så eleverne ikke bevæger sig ud af et sidespor. Om fase 2 - Hvad tror vi: Grupperne kan lave flere forslag til hypoteser, hvorefter de vælger den, de vil teste. Om fase 3 - Planlægning: Denne fase er omfattende, så her har de fleste grupper brug for hjælp. Hjælp med at beskrive hvad grupperne konkret vil gøre for at teste hypotesen: Kan de udtænke et forsøg? Kom eventuelt med forslag. Hvordan skal forsøget konkret foregå skridt for skridt? Hvilke materialer skal der bruges? De lidt større elever kan eventuelt supplere forsøget med at indhente oplysninger fra udstillingens hjemmeside, andre netsteder eller måske fra bøger eller eksperter. Praktisk Lektion 2-6, eventuelt fordelt over flere dage Lokalekrav: Gerne naturfagslokale, adgang til vand, eventuelt 2-4 computere med netforbindelse samt adgang til skolebibliotek. Hvis du vil bruge billedserie 1: Computer og storskærm Elevinddeling: 2-4-mands grupper Materialer: Kopiark 2 til hver gruppe. Derudover vil behovet for materialer afhænge af, hvilke undersøgelser eleverne laver. Eventuelt billedserie 1 Billedserie 1 nr. 2 Kopiark 2 Grupperne skal også beslutte, hvordan de bedst husker de oplysninger, de samler ind. Hjælp dem med at vælge metode, fx et skema, en liste, lyd- og billedoptagelse eller måske en kombination. Hjælp med at udforme et eventuelt skema og med at skaffe materialer. Afrunding af en undersøgelse og start på en ny Snak undersøgelsen igennem med hver gruppe når de har taget turen hele vejen rundt i Vandhjulet. Hvordan fungerede processen? Var der ting, som utilsigtet påvirkede undersøgelsens resultater? Hvilke oplysninger har undersøgelsen givet? Skal gruppen undersøge det samme spørgsmål ud fra en ny hypotese (symboliseret ved den lille pil mellem fase 5 og 1), eller er de klar til at undersøge et nyt spørgsmål fra listen? I begge tilfælde skal de bruge et nyt tomt Vandhjul (kopiark 2), og en ny undersøgelsesproces begynder. Gå nu til pkt. 5 11

12 undersøgelser som er planlagt på forhånd Gruppearbejde Repetér de fem faser i en undersøgelse. Vis eventuelt det tomme Vandhjul på storskærm imens. Vælg så mellem to muligheder: 1. Skriv spørgsmålene fra Vandhjulene i kopiark 7-9 op på tavlen. Lad grupperne diskutere hvilket spørgsmål de vil undersøge og giv dem det tilhørende kopiark. På denne måde opnår klassen samlet set at arbejde med flere forskellige aspekter af vand. Eller: 2. Giv alle grupper det samme kopiark og lad dermed klassen gennemføre den samme undersøgelse. På denne måde opnår klassen samlet set at indsamle mange oplysninger om det samme spørgsmål. Hjælp grupperne med at forstå og arbejde med faserne i Vandhjulet. Under fase 4 kan de lidt større elever eventuelt hjælpes med at finde ud af, om deres oplysninger er i tråd med andre gruppers oplysninger, og hvad der i øvrigt er af viden på området i fx bøger eller på nettet. Godkend hver fase inden de går videre til den næste. Praktisk Lokalekrav: Gerne naturfagslokale, adgang til vand, eventuelt elevcomputere med netforbindelse samt adgang til skolebiblioteket. Hvis du vil bruge billedserie 1: Computer og storskærm Tidsforbrug: Ca. 6 lektioner, eventuelt fordelt over flere dage Elevinddeling: 2-4-mands grupper Materialer: Kopiark 7-9 samt materialer til de enkelte undersøgelser (angivet på kopiarkene). Eventuelt billedserie 1 Afrunding af en undersøgelse og start på en ny Snak undersøgelsen igennem med hver gruppe når de har taget turen hele vejen rundt i Vandhjulet. Hvordan fungerede processen? Var der ting som utilsigtet påvirkede undersøgelsens resultater? Hvilke oplysninger har undersøgelsen givet? Billedserie 1 nr. 2 Skal gruppen undersøge det samme spørgsmål ud fra en ny hypotese (symboliseret ved den lille pil mellem fase 5 og 1), eller er de klar til at undersøge et nyt spørgsmål? I begge tilfælde skal gruppen bruge et nyt Vandhjul (kopiark 2), og en ny undersøgelsesproces begynder. Vurdér løbende om eleverne er klar til at arbejde med egne undersøgelser (gå i givet fald til 4a), eller om de fortsat skal holde sig til undersøgelser, der er planlagt på forhånd. 12

13 Formidling og evaluering Formidling Som afrunding på undervisningsforløbet skal grupperne formidle en af deres undersøgelser om vand. Grupperne skal bruge Vandhjulet som ramme og fortælle om indholdet af hver af de fem faser i undersøgelsen. Vælg en fælles formidlingsform eller lad hver gruppe vælge hvordan de vil formidle deres arbejde. Det kan være mundtligt og praktisk ved et lille foredrag, hvor forsøget også vises. Det kan også være via tekst og billeder, fx i form af en planche der viser Vandhjulets fem faser. Praktisk Lokalekrav: Gerne naturfagslokale, adgang til vand, eventuelt elevcomputere og storskærm Tidsforbrug: 2 lektioner. Elevinddeling: Grupper Materialer til hver gruppe: Materialer til de undersøgelser der skal formidles Evaluering Elevernes formidling vil give dig en fornemmelse af deres faglige udbytte af forløbet. Her kan du bruge listen over de begreber og fagord, dine elever skulle stifte bekendtskab med i forløbet. Du kan fx skrive begreberne og fagordene op efter fremlæggelserne og snakke med eleverne om, hvad de betyder. De lidt større elever kan eventuelt lave begrebskort og diskutere, hvordan begreberne er relateret til hinanden. Formidling for gæster Det er ofte motiverende for eleverne at have andet publikum end deres egen klasse, så hvis I har mulighed for det, kan I invitere gæster til at komme og se og høre om jeres arbejde. Hvis flere klasser på skolen har besøgt VAND et hav af oplevelser, kan de formidle for hinanden. I kan også invitere en mindre klasse eller forældrene. 13

14 3. Planlægning Forklaring til Vandhjulet Eleverne bruger Vandhjulet til at strukturere deres arbejde med at lave undersøgelser. Vandhjulets fem faser giver eleverne et indblik i, hvordan en undersøgelse er bygget op fra start til slut. Eleverne vil opleve, at de af og til er nødt til at springe lidt frem og tilbage mellem faserne, inden en undersøgelse kan afsluttes. Vandhjulet er enkelt opbygget, men kan ikke fungere som et arbejdsark, der blot udleveres til eleverne. Det kræver en del refleksion at arbejde struktureret med undersøgelser, og hver fase i Vandhjulet bør godkendes, før eleverne går videre. 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Her udfører eleverne forsøg og indsamler oplysninger på den planlagte måde. Det er vigtigt at skrive alle oplysninger ned, uanset om de be- eller afkræfter hypotesen! De lidt større elever kan desuden notere eventuelle bemærkninger til indsamlingen af oplysninger, fx om der var fejlkilder, dvs. ting som utilsigtet påvirkede undersøgelsens resultater. 4. Forsøg og indsamling af data 5. Dette fandt vi ud af Nu studerer eleverne oplysningerne og overvejer, om hypotesen blev be- eller afkræftet eller ingen af delene. De vurderer også, om det er muligt at give et svar på spørgsmålet. Bed ikke eleverne i de små klasser om at give dybere begrundelser herfor. Faglig fortolkning og konklusion af en undersøgelse er ikke nødvendig på dette niveau. I stedet kan du selv fortælle om det faglige bag forsøgene og lade eleverne supplere med hverdagsfortællinger. 4. Forsøg og indsamling af oplysninger 5. Fortolkning og konklusion 5. Dette fandt vi ud af 2. Hvad tror vi? Den lille pil symboliserer, at der ofte opstår nye hypoteser i løbet af en undersøgelse. Derfor giver det tit mening at lade Vandhjulet køre rundt et antal gange for at få svar på et spørgsmål. Konkret vil dette ske ved, at eleverne udfylder et nyt Vandhjul, men med samme spørgsmål i fase 1. Her skriver eleverne det spørgsmål, de skal undersøge. Spørgsmålet kan være valgt på forhånd, eller det kan vælges af eleverne. 3. Planlægning Planlægningen er en stor del af undersøgelsen. Her skal eleverne udtænke et forsøg, de vil lave for at teste hypotesen og indsamle oplysninger. Med lærerhjælp kan de eventuelt også finde oplysninger ved at læse noget eller spørge en ekspert. Eleverne skal beskrive, hvad de vil gøre: Hvilket forsøg vil gruppen lave? Hvordan skal det konkret foregå skridt for skridt? Hvilke materialer og hvilket udstyr vil de bruge? Hvem i gruppen skal gøre hvad? Grupperne skal også aftale, hvordan de bedst får styr på og husker de indsamlede oplysninger. Det kan gøres på mange måder, fx via et enkelt skema, en liste, lyd- og billedoptagelse eller måske en kombination. 2. Hvad tror vi? En hypotese er en formodning om, hvad svaret på spørgsmålet er. I klasse kan eleverne eventuelt bruge ordet gæt i stedet for hypotese. En hypotese kan være alt fra en svag fornemmelse - et gæt - til en fagligt velbegrundet antagelse. Eleverne behøver ikke være enige i en hypotese. Det gælder ikke om at få ret, for uanset hvad et forsøg viser, er man kommet nærmere et svar på spørgsmålet. 2. Hypotese 3. Planlægning 14

15 Kopiark Boldhavet for de små 2 Revlehuller 3 De 5 baderåd 4 Surf-bølgen 5 Fysikken i surfing 6 Bølger Havet former kysten 8 Vandets bevægelser og former 9 Kolde hænder 10 Kulden i vandet 11 Skibet synker 12 Opdrift og sikkerhedsudstyr Vibrerende vandkunst 14 Skibe i blæsevejr 15 Byg din egen båd 16 Vandhvirvel 17 Sluser 18 Vandorglet Nessie 5 19 Kinesisk bowle 20 Springvand med kugler 21 Vandklokker 22 Byg selv springvand 23 Laminare vandpølser 24 Bølgetoppe Vippemusling og sprøjtefisk 26 Sandslottet 27 Sprøjtehval 28 Tryksøjle 29 Vejr og havstrømme 30 Vandets tilstandsformer Overfladespænding 32 Gæt lyd i vand 33 Lav lyd i vand 34 Vandhvirvel 35 Bobler i vand 36 Vandets polaritet

16 Kopiark 2 Vandhjulet Oplysninger 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Sådan vil vi gøre 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? Materialer og udstyr Hvad vil vi gøre? Lave forsøg Læse noget Spørge nogen 2. Hvad tror vi? Sådan husker vi oplysningerne Skema Noter Foto Hvem gør hvad? 3. Planlægning 16

17 Kopiark 3 Vandets tilstandsformer Her kan I sprøjte vand på tre store plader: En is-kold plade (under nul grader), en brand-varm plade (over 100 grader) og en lunken plade (stuetemperatur). På denne måde kan I lege med vandets tre tilstands-former. Vandets tilstandsformer 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Sådan skal vi gøre 1. Tryk på knapperne så vandet sprøjter på pladerne 2. Hold øje med hvad der sker med vandet Oplysninger Over 100 grader Is Under 0 grader Flydende Stue-temperatur Damp 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? Hvad er temperaturen når vand er flydende, is og damp? Tegn streger mellem det I tror passer sammen Hvem gør hvad? sprøjter med vand på de tre plader holder øje med hvad der sker med vandet Over 100 grader Under 0 grader Stue-temperatur Is Flydende Damp 2. Hvad tror vi? tegner streger, under Oplysninger 3. Planlægning 17

18 Kopiark 4 Overflade-spænding Her skal I dryppe vand ned i et glas og se hvordan vand-overfladen ser ud, lige inden vandet flyder over. Man kan se, at vandet har overfladespænding. Det er på grund af overflade-spændingen, at en clips kan ligge på vandet. Overflade-spænding Sådan skal vi gøre 1. Tryk på knappen så der kommer vand ud af slangen 2. Dryp vand i et af glassene til glasset er lige ved at flyde over 3. Kig på vand-overfladen igennem luppen Oplysninger 4. Forsøg og indsamling af oplysninger 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? Hvordan ser vand-overfladen ud, lige inden glasset flyder over? Sæt ét kryds Vand-overfladen buer nedad Vand-overfladen buer opad Vand-overfladen buer ikke Sæt ét kryds Vand-overfladen buer nedad Vand-overfladen buer opad Hvem gør hvad? drypper vand i glasset holder øje med hvordan vand-overfladen ser ud Vand-overfladen buer ikke 2. Hvad tror vi? sætter kryds, under Oplysninger 3. Planlægning 18

19 Kopiark 5 Sluser Her skal I få et skib til at sejle opad, igennem en sluse. I er sluse-vagter, som lukker og åbner for vandet og portene i slusen. Sluser Sådan skal vi gøre 1. Byg et skib 2. Sejl skibet gennem slusen i den række-følge, I har gættet på 3. Hvis jeres gæt er forkert: Prøv at finde den rigtige række-følge 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Oplysninger 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? Hvordan virker en sluse, når man skal sejle opad? Skriv tal så række-følgen passer Fyld vand i slusen oppe-fra Luk den nederste port Sejl ind i slusen gennem den nederste port Hvem gør hvad? bygger et skib og styrer det fylder vand i slusen åbner og lukker sluse-portene skriver tal, under Oplysninger Skriv tal som I tror række-følgen er Fyld vand i slusen oppe-fra Luk den nederste port Sejl ind i slusen gennem den nederste port 2. Hvad tror vi? 3. Planlægning 19

20 Kopiark 6 Opdrift og sikkerheds-udstyr Her skal I undersøge hvilke ting der kan flyde. Opdrift og sikkerheds-udstyr Oplysninger Kan det flyde? Træ Metal Plastik Model-isbjerg Model-skib Rednings-vest Rednings-krans Bowling-kugle 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Sådan skal vi gøre Tag en ting ad gangen og se om den kan flyde 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? Hvilke ting kan flyde? Gæt: Kan det flyde? Træ Metal Hvem gør hvad? prøver om tingene kan flyde holder øje med at alle ting prøves af sætter krydser, under Oplysninger Plastik Model-isbjerg Model-skib Rednings-vest Rednings-krans Bowling-kugle 2. Hvad tror vi? 3. Planlægning 20

21 Kopiark 7 Undersøgelse om hvad der kan opløses i vand Oplysninger Blev det opløst? 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Hvad skal vi gøre? Lave et forsøg Sådan skal vi gøre 1. Hæld vand i glasset 2. Put noget fra skemaet i 3. Se om det bliver opløst og skriv i skemaet 4. Skyl glasset og start forfra Sukker Mel Salt Smør Kakao-pulver Jord Creme Vaskepulver Bagepulver Sådan husker vi oplysningerne Vi skriver i et skema Materialer og udstyr De ting som står i skemaet Glas Vand Teske 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? Hvad kan opløses i vand? Gæt: Kan det opløses? Sukker Mel Salt Smør Kakao-pulver Jord Creme Vaskepulver Bagepulver 2. Hvad tror vi? Hvem gør hvad? finder materialer stiller forsøget op udfører forsøget skriver i skemaet Find gerne selv på flere ting 3. Planlægning 21

22 Kopiark 8 Undersøgelse om hvad der er vand i Oplysninger 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Sådan skal vi gøre 1. Put alle ting i hver sin pose. Bind knuder på poserne 2. Sæt poserne et lunt sted og hold øje med dem et stykke tid 3. Skriv i skemaet Kommer der dug i posen? Æble Viskelæder Søm Elastik Brød Kød Mælk Gaffel Jord Hvad skal vi gøre? Lave et forsøg Sådan husker vi oplysningerne Vi skriver i et skema Materialer og udstyr Plastikposer De ting som står i skemaet Et lunt sted, fx en radiator 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? Hvilke ting er der vand i? Gæt: Er der vand i? Æble Viskelæder Søm Elastik Brød Kød Mælk Gaffel Jord 2. Hvad tror vi? Hvem gør hvad? finder materialer stiller forsøget op udfører forsøget skriver i skemaet Find gerne selv på flere ting 3. Planlægning 22

23 Kopiark 9 Undersøgelse om hvad der både kan flyde og synke Oplysninger 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Sådan skal vi gøre 1. Hæld vand i vasken eller baljen 2. Put ét materiale ad gangen i vandet 3. Se om det flyder eller synker. Sæt kryds i skemaet 4. Form en lille båd af de materialer, du kan. Put alle materialerne i vandet i lang tid, fx til næste dag 5. Sæt kryds i skemaet igen Kan det både flyde og synke? Ting 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? Hvilke materialer kan både flyde og synke? Papir Plastik Metal Bomuldsstof Modellervoks Glas Træ Hvad skal vi gøre? Lave et forsøg Sådan husker vi oplysningerne Vi skriver i et skema Materialer og udstyr De materialer som står i skemaet Vask eller balje Vand Hvem gør hvad? finder materialer putter materialer i vand skriver i skemaet Gæt: Kan det både synke og flyde? Papir Plastik (fx en flaske) Metal (fx sølvpapir) Bomuldsstof (fx en vaskeklud) Modellervoks Glas (fx et drikkeglas) Træ Find gerne selv på flere materialer 2. Hvad tror vi? 3. Planlægning 23

Lærervejledning. 4.-6. klasse

Lærervejledning. 4.-6. klasse Lærervejledning 4.-6. klasse Indhold VAND et hav af oplevelser Experimentarium 2012 Tekst og redaktion: Lene Hybel Kofod. Tema for 4.-6. klasse: Vi undersøger vand og badesikkerhed side 3 Om undervisningsforløbet

Læs mere

Lærervejledning. 7.-9. klasse. 7. 9. klasse

Lærervejledning. 7.-9. klasse. 7. 9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse 1 Indhold VAND et hav af oplevelser Experimentarium 2012 Tekst og redaktion: Lene Hybel Kofod. Tema for 7.-9. klasse: Vi undersøger vand og havets kræfter side 3 Om undervisningsforløbet

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Undervisningsforløb i Materialekendskab

Undervisningsforløb i Materialekendskab Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er

Læs mere

Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.

Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12 smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere

Læs mere

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE 2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til faget i klassen Formål: Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF VISKOSITET - DESIGN ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, at viskositet beskriver, hvor svært det er at flytte en væske. Nu skal

Læs mere

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV HAVET FAG: LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet 7. klasse. Øresund og saltvand Ss LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED HJERTE-LUNGE VÆRKSTED LÆRERVEJLEDNING 4.-6. klasse natur/teknologi eller 7.-9. klasse biologi Varighed: kl 9-12 eksklusiv frokost Emneord Stort og lille kredsløb, EKG, hvilepuls, arbejdspuls, maxpuls,

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Lav ure med sand og sol

Lav ure med sand og sol Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er

Læs mere

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives Afrika

Læs mere

Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens

Læs mere

Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse

Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse Hellige steder Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder

Læs mere

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Et æble i madkassen - event for 2. klasse

Et æble i madkassen - event for 2. klasse Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen

Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen Fra fælles mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at elevernegennem oplevelser

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration

Læs mere

Friluftsliv på havnen

Friluftsliv på havnen Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 1-2 timer 6.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET FRILUFTSLIV PÅ HAVNEN Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i tre typer mennesker, der færdes på havnen: A) Familien,

Læs mere

Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet

Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Sæbebobler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 22 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om sæbebobler Se punkt 1 i

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation 5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver

Læs mere

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser Lærervejledning Høreforeningens støjkasser Lærervejledning side 1 af 12 Indhold 03 Sådan bruger du Høreforeningens støjkasse i undervisningen 03 Oversigt over emner 04 Tak til Sponsorer 05 Gennemgang af

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om

Læs mere

Uger Indhold/emne Mål Metode Materialer 33-34 Featureuge:

Uger Indhold/emne Mål Metode Materialer 33-34 Featureuge: 201-14. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN Lærer: KC Forord til faget i klassen Vi vil i faget Natur/Teknik arbejde med udvalgte emner med udgangspunkt i materialet Natek. Der vil være fokus på at eleverne eksperimentere

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor meget vand forskellige bleer kan absorbere. I skal nu undersøge, om denne hypotese

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Natur/teknik delmål 2. klasse. Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Formål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter.

Formål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter. Science og vand Definition af science: Science er leg og eksperimenter der stimulerer børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen indenfor naturvidenskab. Science giver børnene erfaring og viden

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere

Sådan håndterer du et forumspil!

Sådan håndterer du et forumspil! Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent

Læs mere

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget.

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Intro til fysik/kemi Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Eleverne møder to store danske opfindelser,

Læs mere

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 26 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om materialers egenskaber

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer

Læs mere

Fuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Fuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Fuglefoderstationer et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Processen Eleverne Materialer Afdække elevernes viden om fugle Sæt scenen Udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3

Læs mere

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser

Læs mere

Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet

Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet Denne vejledning har til formål at inspirere dig som lærer til at få et lærerigt og spændende besøg på museet. Vi har samlet information om museumsbesøget, gode råd

Læs mere

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.

Læs mere

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

"Hvad sker der med isterningen i min sodavand?"

Hvad sker der med isterningen i min sodavand? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabs Undervisning for scientific

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation 5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Samfundsfag 8.-9. klasse) Samfundsfag, 8.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: computer, A3-papir,

Læs mere