Lærervejledning klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning. 4.-6. klasse"

Transkript

1 Lærervejledning klasse

2 Indhold VAND et hav af oplevelser Experimentarium 2012 Tekst og redaktion: Lene Hybel Kofod. Tema for klasse: Vi undersøger vand og badesikkerhed side 3 Om undervisningsforløbet side 4 Undervisningsforløbet skridt for skridt side 8 Forklaring til Vandhjulet side 16 Kopiark side 17 Webtekster om udstillingen: Henrik Helsgaun, Ida Toldbod og Lasse Foghsgaard. Faglige konsulenter: Kystlivredningschef Erik Bech, Trygfonden. Driftleder Anders Myrhøj, Trygfonden. Fagbogsforfatter i fysik og kemi, Søren Storm. Professor Peter Westh, Institut for Natur, Systemer og Modeller, RUC. Overlæge, MHM Leif Panduro Jensen, Rigshospitalet, Karkirurgisk Afd. Lærer Svend Hessing. Cand. Pæd. Peter Jepsen. Illustrationer: Jesper Kikkenborg. Fotos: Thomas Cato. Billedserie: TrygFonden, Henrik Helsgaun og Lars Petersen. Grafisk design: Bysted. ISBN: Tak til: Lone Skafte Jespersen og Helle Houkjær for sparring og gode ideer. Download flere eksemplarer af denne lærervejledning samt masser af ekstramateriale på experimentarium.dk/vand Skoleservice VAND et hav af oplevelser er en del af Experimentariums faste udstilling. Åbningstider, priser og anden praktisk information findes på experimentarium.dk Besøg med skoleklasser skal bookes på forhånd. Book online på experimentarium.dk/forsiden/undervisning Det samlede skolemateriale til VAND et hav af oplevelser er udviklet i samarbejde med TrygFonden. Temaer for skolen VAND et hav af oplevelser er en udstilling for alle klassetrin i grundskolen. Der er tre lærervejledninger: Vi undersøger vand, for klasse Vi undersøger vand og badesikkerhed, for klasse Vi undersøger vand og havets kræfter, for klasse 2 Støttet af Den Danske Maritime Fond.

3 Vi undersøger vand og badesikkerhed Tema for klasse I Danmark har vi omkring 7400 km kyst, og ingen har længere end 52 km til havet. Vi er vant til at tage til stranden for at nyde vandet. Men havet kan være lunefuldt, og hvert år sker der ulykker, som kunne være undgået, hvis alle vidste mere om vand og badesikkerhed. Netop dét tema berører flere af opstillingerne i VAND - et hav af oplevelser. Eleverne kan opleve på egen krop, hvordan man slipper ud af strømmen i et revlehul. De kan observere, hvorfor redningskransen kan flyde, mens andre ting går til bunds. Og de kan prøve at løse en opgave med fingrene i iskoldt vand og mærke, hvor farligt hurtigt kulden trænger ind i kroppen. Elevernes arbejde i udstillingen og på skolen giver dem en masse oplevelser og viden om vand. Og det kvalificerer dem til at tage bestik af forskellige situationer og til at handle mere sikkert, når de er ude at bade eller sejle. Gennem hele forløbet arbejder eleverne ud fra egne forestillinger, og de lærer, hvordan en undersøgelse er bygget op fra start til slut Boldhavet for de små 7 Havet former kysten 13 Vibrerende vandkunst 19 Kinesisk bowle 25 Vippemusling og sprøjtefisk 31 Overfladespænding 2 Revlehuller 8 Vandets bevægelser og former 14 Skibe i blæsevejr 20 Springvand med kugler 26 Sandslottet 32 Gæt lyd i vand 3 De 5 baderåd 9 Kolde hænder 15 Byg din egen båd 21 Vandklokker 27 Sprøjtehval 33 Lav lyd i vand 4 Surf-bølgen 10 Kulden i vandet 16 Vandhvirvel 22 Byg selv springvand 28 Tryksøjle 34 Vandhvirvel 5 Fysikken i surfing 11 Skibet synker 17 Sluser 23 Laminare vandpølser 29 Vejr og havstrømme 35 Bobler i vand 6 Bølger 12 Opdrift og sikkerhedsudstyr 18 Vandorglet Nessie 24 Bølgetoppe 30 Vandets tilstandsformer 36 Vandets polaritet Kortet findes som kopiark på side 17. Download kortet og se beskrivelse af udstillingen på experimentarium.dk/vand 3

4 Om undervisningsforløbet Opbygning og varighed 1. Introduktion og forberedelse af tur til Experimentarium Du starter undervisningsforløbet med at lave et fælles forsøg i klassen og en kort forberedelse af turen til Experimentarium. Under forberedelsen diskuterer eleverne hypoteser om vand og badesikkerhed, som de skal teste i udstillingen. 2 lektioner á 45 min 2. Undersøgelser på Experimentarium Turen til Experimentarium fungerer som informationsindsamling og som inspiration til at arbejde videre med temaet hjemme på skolen. Under arbejdet i udstillingen støtter du eleverne i at teste hypoteser og prøve opstillinger. ½ - 1 dag 3. Undersøgelser på skolen Tilbage på skolen samler du op på turen, og eleverne færdiggør de undersøgelser, de arbejdede med i udstillingen. Derefter igangsætter du nye undersøgelser om vand, og eleverne øver sig i at sætte ord på, hvordan deres undersøgelser er bygget op lektioner 4. Elevformidling og evaluering Du afslutter forløbet ved at lade eleverne formidle, hvad de har fundet ud af om vand, og hvordan de har undersøgt det. Formidlingen vil give dig et indtryk af elevernes udbytte af undervisningsforløbet. 2 lektioner Læringsmål Undervisningsforløbet har fokus på to læringsmål: 1. Eleverne skal lære om vand og badesikkerhed 2. Eleverne skal lære, hvordan en undersøgelse er bygget op I alt lektioner samt en tur til Experimentarium Fotos og fagtekster om udstillingen På experimentarium.dk/vand er der fotos og fagtekster om udstillingen. Fagteksterne er udformet, så de kan bruges af eleverne i deres undersøgelser hjemme på skolen. Besøget i udstillingen ligger i starten af det foreslåede undervisningsforløb, og elevernes arbejde i udstillingen sker ud fra nogle forslag til hypoteser. Derfor bør eleverne vente med at bruge fagteksterne til efter, de har besøgt Experimentarium, da det jo er sjovest at teste hypoteser, hvis man ikke kender udfaldet på forhånd! 4

5 Udvalgte opstillinger Kortet på kopiark 1 giver et overblik over udstillingen. Der er udvalgt fire opstillinger, som eleverne skal fokusere særligt på under klassens besøg i udstillingen. Se kopiark 3-6. Derudover kan du selv udvælge flere opstillinger, som eleverne skal prøve, hvis de får tid til overs, eller hvis der er kø. Se kopiark 3-6 Forestillinger om badesikkerhed Flere gange dagligt viser TrygFondens kystlivreddere små forestillinger om badesikkerhed for børn i klasse: Ålen Åge og Drukneulykken. Forestillingerne annonceres over højttaleren og foregår ved Revlehullet, som derfor er optaget i det pågældende tidsrum. BILLEDSERIE Undervejs i undervisningsforløbet kan du vise kopiark og billeder på storskærm. Billederne kan give eleverne inspiration og ideer til egne undersøgelser. Det hele er samlet i billedserie 2 til dette undervisningsforløb. Billedserie 2 Billedserie kan downloades på experimentarium.dk/vand 5

6 Vandhjulet Vandhjulet er det redskab, som eleverne skal bruge i deres arbejde med at undersøge vand, både på Experimentarium og på skolen. Vandhjulet rummer fem faser i en undersøgelsesproces. I Vandhjulet er der plads til elevernes planlægning og notater til en hel undersøgelse fra start til slut. 4. Forsøg og indsamling af oplysninger 5. Dette fandt vi ud af 1. Spørgsmål Vandhjulet kan downloades på experimentarium.dk/vand Se kopiark 2 Vandhjulet er enkelt opbygget, men kan ikke fungere som et arbejdsark, der blot udleveres til eleverne. Det kræver en del refleksion at arbejde struktureret med undersøgelser, og hver fase i Vandhjulet bør godkendes, før eleverne går videre. Se forklaring til Vandhjulet side Planlægning 2. Hypotese Se forklaring til Vandhjulet side 16 Differentiering Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i, at det er nyt for eleverne at sætte ord på, hvad det vil sige at opstille hypoteser og lave undersøgelser. Derfor er de første undersøgelser i forløbet delvist planlagt på forhånd. På den måde kan eleverne gradvist blive fortrolige med Vandhjulet. Fx skal eleverne i de første undersøgelser arbejde ud fra et allerede defineret spørgsmål, og de skal vælge imellem nogle hypoteser i stedet for at formulere deres egne. Fagord som data, bekræftet og afkræftet er for klasses vedkommende erstattet af oplysninger og passede det, vi troede? Afhængigt af elevernes alder og niveau kan de være med til at udfylde flere og flere faser af Vandhjulet og blive introduceret for flere og flere fagord. Lærervejledningen indeholder materiale på flere niveauer, så alle elever kan arbejde med Vandhjulet, uanset om de er øvede i at lave undersøgelser eller ej. Links På experimentarium.dk/vand finder du og eleverne links til viden om udstillingens temaer og om at arbejde med undersøgelser i naturfag. 6

7 Fælles mål Undervisningsforløbet berører fra natur/teknik (forkortet): undersøge, vurdere og beskrive stofegenskaber, hverdagsfænomener og menneskets kropsfunktioner kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen give eksempler på naturanvendelse formulere spørgsmål og hypoteser planlægge og gennemføre undersøgelser med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr kategorisere undersøgelsesresultater og formidle egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog Undervisningsforløbet berører fra idræt: kende metoder til at sikre sig selv i vand Begreber og fagord Udvælg eventuelt en række af nedenstående begreber og fagord som dine elever skal stifte bekendtskab med i undervisningsforløbet. På side 15 er der ideer til, hvordan du kan bruge dem i evaluering af elevernes udbytte af forløbet. De udvalgte opstillinger berører følgende begreber og fagord: revlehul bølgedannelse topbrydning styrtbrydning vindforhold strømforhold nedkøling hypotermi sikkerhedsudstyr flyde synke opdrift massefylde materialers densitet Arkimedes lov de 5 baderåd selv-redning Listen kan forlænges afhængigt af hvilke undersøgelser eleverne laver hjemme på skolen klasses arbejde med Vandhjulet berører følgende begreber og fagord: undersøgelse spørgsmål hypotese planlægning forsøg oplysninger materialer udstyr fremgangsmåde 7

8 Undervisningsforløbet skridt for skridt Introduktion og Forberedelse af tur til experimentarium Introduktion Fortæl klassen om: undervisningsforløbets opbygning læringsmålene hvad eleverne skal formidle som afslutning på forløbet Lav et fælles forsøg for at introducere hvad en hypotese er: Hæld vand i akvariet. Vis den skrællede og den ikke-skrællede appelsin til klassen. Spørg så eleverne: Hvad sker der med de to appelsiner, når de lægges i vandet? Skriv elevernes forslag på tavlen. Fortæl at man kalder disse forslag, gæt eller formodninger for hypoteser. Læg appelsinerne i vandet og snak med eleverne om deres hypoteser. Passede de? Praktisk Lokalekrav: Computer og storskærm samt adgang til vand Tidsforbrug: 2 lektioner Elevinddeling: Hele klassen samlet, derefter grupper á max 4 elever Materialer: Billedserie 2, plastakvarie, 2 appelsiner eller mandariner (skræl den ene i ét stykke), kopiark 3-6 til hver gruppe Snak om hvad der kan forklare, at den skrællede appelsin synker, mens den ikkeskrællede flyder. Sæt skrællen tilbage på den ene appelsin, læg den i vandet og snak om hvilke egenskaber appelsinskrællen har. Sammenlign med en redningskrans eller en redningsvest. Vis et billede af Vandhjulet på storskærm og fortæl at det skal bruges, hver gang klassen laver undersøgelser, dvs. også på turen til Experimentarium. Fortæl kort om Vandhjulets fem faser, men undlad at gå for meget i detaljer. Eleverne vil lære Vandhjulet at kende undervejs i undervisningsforløbet, imens de bruger det. Billedserie 2 nr. 2 Se forklaring til Vandhjulet side 16 Forberedelse af tur til Experimentarium Fortæl eleverne hvad formålet med turen er: De skal prøve en række opstillinger i udstillingen for at teste hypoteser og indsamle oplysninger, som skal bruges efter turen. Vis kortet over udstillingen på storskærm og fortæl lidt om hvad man kan opleve og prøve. Fortæl at klassen skal have særligt fokus på fire opstillinger om vand og badesikkerhed: Revlehuller, Opdrift og sikkerhedsudstyr, Bølger og Kolde hænder. Vis på kortet hvor de er. Billedserie 2 nr. 1 Udpeg også de opstillinger, du selv har udvalgt, og som eleverne skal prøve, hvis de får tid til overs, eller hvis der er kø. Fortæl desuden, at der ind imellem vises forestillinger om badesikkerhed ved Revlehullet. 8

9 Vis billeder af de fire Vandhjul som skal bruges på Experimentarium (kopiark 3-6). Forklar kopiarkenes opbygning og fortæl om: hvad de fire opstillinger på Experimentarium handler om, og hvordan de skal bruges hvilket spørgsmål klassen skal undersøge ved hver opstilling hvilke hypoteser eleverne skal vælge imellem og teste ved hver opstilling Kopiark 3-6 Billedserie 2 nr. 3-6 Det er sjovest at lave forsøg, hvis man ikke kender udfaldet på forhånd. Derfor: Afslør endelig ikke svarene på spørgsmålene! Og vent med at lade eleverne kigge på udstillingens hjemmeside til klassen er tilbage på skolen igen efter besøget på Experimentarium. Del kopiark 3-6 ud til hver gruppe. Bed grupperne gennemgå ét kopiark ad gangen. De skal nu: Læse fase 1 (Spørgsmål). Diskutere fase 2 (Hypotese) og begrunde valget af hypotese skriftligt. Hjælp eventuelt med at formulere begrundelserne. Vigtigt: Eleverne behøver ikke at være enige med hinanden i grupperne. Det gælder faktisk ikke om at få ret! Fortæl hvorfor: Dels skal alle hypoteser i hvert Vandhjul testes på Experimentarium. Og dels får man ofte lige så meget viden ud af at få afkræftet en hypotese som at få den bekræftet. Læse fase 3 (Planlægning) og udfylde Hvem gør hvad? Praktisk Elevinddeling: Grupper á max 4 elever Fortæl at Vandhjulets fase 4 (Forsøg og indsamling af oplysninger) skal udfyldes på Experimentarium, og at fase 5 (Dette fandt vi ud af) skal udfyldes, når klassen er tilbage på skolen. Saml gruppernes Vandhjul ind og gem dem til turen på Experimentarium. Fortæl klassen om de praktiske ting i forhold til turen. Lad også gerne grupperne selv lave en tidsplan for deres aktiviteter under besøget (fx hvornår de arbejder fagligt, hvornår de holder pause osv.) Tidsplan og Vandhjul vil tilsammen give eleverne et klart billede af formålet med turen, og hvad der skal foregå på Experimentarium. 9

10 Tur til experimentarium Ankomst Få samling på klassen inden I går hen til udstillingen. Uddel Vandhjul og kort over udstillingen. Repetér hvor og hvornår I mødes i løbet af dagen. Rids op hvordan grupperne skal arbejde: Eleverne finder opstillingerne ved hjælpe af kortet, og de prøver hver opstilling ved at følge Hvem gør hvad på Vandhjulet. Hvis der er kø ved de fire udvalgte opstillinger, skal eleverne bruge ventetiden til at prøve nogle af dem, du har valgt. Vis på kortet hvor disse er. Mind også om, at der ind imellem vises forestillinger om badesikkerhed ved Revlehullet. Praktisk Tidsforbrug: ½ - 1 dag. Arbejde i udstillingen: Ca. 2 lektioner Elevinddeling: Samme grupper som sidst Materialer: Gruppernes Vandhjul fra sidste lektion samt kopiark 1 til hver gruppe Arbejde i udstillingen Fordel lærerkræfterne i de områder eleverne arbejder. Hjælp grupperne med at komme i gang og med at holde fast i deres planer. Hjælp eventuelt med at teste hypoteser og skrive oplysninger i Vandhjulene. Tillad at grupperne holder små hvilepauser eller fænges af noget uventet, men relevant. Hjælp eventuelt med at formulere nye spørgsmål som kan være interessante for det videre arbejde på skolen. Prøv også selv opstillingerne uden at forstyrre elevernes undersøgelser. Det giver dig en fornemmelse af, hvad eleverne oplever. Når grupperne har testet hypoteser ved alle fire opstillinger, skal de have godkendt deres noter i Vandhjulene. Saml Vandhjulene ind. Klassen skal arbejde videre med dem hjemme på skolen. Opsamling på turen Fælles snak om turen Lad eleverne fortælle om deres oplevelser på Experimentarium. Tag en kort snak om hvordan det var at arbejde med Vandhjulene. Grupperne færdiggør undersøgelserne Del Vandhjulene fra turen ud til grupperne. Bed eleverne se på deres indsamlede oplysninger og diskutere om deres hypoteser passede, og om de har fået svar på spørgsmålet. Bed dem eventuelt også om at overveje om de indsamlede oplysninger er i tråd med, hvad der i øvrigt er af viden på området i fx bøger eller på nettet. Grupperne kan indhente supplerende oplysninger fra udstillingens hjemmeside, andre netsteder eller måske fra bøger eller eksperter. Oplysninger herfra skal skrives i fase 4. Lad dem derefter udfylde fase 5 (Dette fandt vi ud af) i hvert Vandhjul. Praktisk Lokalekrav: Hvis du vil bruge billedserie 2: Computer og storskærm Tidsforbrug: 2 lektioner Elevinddeling: Samme grupper som sidst Materialer: Gruppernes Vandhjul fra turen til Experimentarium og deres kort over udstillingen. Eventuelt billedserie 2 Kopiark 3-6 Billedserie 2 nr. 1 og

11 Fremlæggelser Hver gruppe skal nu fremlægge arbejdet med et af de fire Vandhjul. Det gør ikke noget, at flere grupper fortæller om den samme undersøgelse. Grupperne skal fortælle ud fra de fem faser i Vandhjulet: Fase 1: Hvilket spørgsmål skulle undersøges? Fase 2: Hvilken hypotese valgte gruppen inden turen, og hvordan begrundede de det? Fase 3: Hvilken opstilling skulle de prøve på Experimentarium, og hvem skulle gøre hvad? Fase 4: Hvordan gik det med at prøve opstillingen, og hvilke oplysninger skrev gruppen ned? Fase 5: Hvilken hypotese passede? Hvad viste de indsamlede oplysninger? Fik gruppen svar på spørgsmålet? Fortæl om den lille pil mellem fase 5 og fase 1. Pilen symboliserer, at der ofte opstår nye hypoteser i løbet af en undersøgelse. Derfor giver det tit mening at lade Vandhjulet køre rundt et antal gange for at få svar på et spørgsmål. Konkret ville dette ske ved, at eleverne udfylder et nyt Vandhjul, men med samme spørgsmål i fase 1. Opsamling Snak om klassens undersøgelser samlet set: Er alle 4 spørgsmål blevet besvaret? Har nogle grupper fx fået bekræftet en bestemt hypotese, mens andre grupper ikke har? Diskuter i givet fald hvad årsagen mon kan være. Har grupperne fx gjort nøjagtig det samme, eller har der været små eller store forskelle? Og hvilken betydning kan det have? Hvad ved klassen nu om revlehuller, afkøling af kroppen, bølger, sikkerhedsudstyr og opdrift? Hvad ved klassen nu om at lave undersøgelser? Fortæl og vis også gerne selv mere om de begreber eleverne har undersøgt på Experimentarium. Inden næste lektion I de næste lektioner skal klassen arbejde med nye undersøgelser om vand og badesikkerhed. Vurder om eleverne er i stand til selv at planlægge undersøgelser ud fra deres egne spørgsmål og hypoteser (gå til 4a), eller om de har behov for at lægge ud med nogle undersøgelser, som er planlagt på forhånd (gå til 4b). 11

12 undersøgelser som eleverne planlægger Lektion 1 Formulering af nye undersøgelsesspørgsmål Fortæl eleverne at de skal arbejde med deres egne undersøgelser om vand og badesikkerhed, og at første skridt er at finde et spørgsmål, de vil undersøge. Det kan være noget, de undrer sig over eller gerne vil vide mere om. Vis kortet over udstillingen og snak om hvilke nye spørgsmål om vand og badesikkerhed, udstillingen har givet ideer til. Lav en fælles brainstorm. Vis inspirationsbilleder og få flere spørgsmål på brainstormlisten. Lad eventuelt også eleverne gå på biblioteket og på experimentarium.dk/vand hvor de kan bruge udstillingens tekster og links til at finde flere ideer til spørgsmål. PraktisK Tidsforbrug: 6-10 lektioner, hvoraf den første bør afholdes separat Lektion 1 Lokalekrav: Computer og storskærm. Eventuelt elevcomputere med netforbindelse samt adgang til skolebiblioteket Elevinddeling: Hele klassen samlet Materialer: Billedserie 2 Billedserie 2 nr. 1 og Inden næste lektion Kig grundigt på elevernes forslag til spørgsmål og tjek om de er velegnede for eleverne: 1. Prøv om du selv kan formulere en hypotese ud fra spørgsmålet. 2. Overvej dernæst om din hypotese kan testes via praktiske forsøg på skolen eller i nærmiljøet. Hvis det virker svært for dig at formulere en brugbar hypotese til et spørgsmål, så er det helt sikkert også svært for eleverne. Fjern i givet fald det pågældende spørgsmål. Hvis elevernes liste over spørgsmål er blevet meget kort, kan du selv foreslå nogle egnede spørgsmål eller tilføje disse: Hvordan opstår bølger? Hvorfor holder en våddragt på kropsvarmen? Hvor badevenlig er vores nærmeste strand? Hvorfor gør det ondt i ørerne at dykke? Hvorfor skal man være forsigtig med at bade, når det er fralandsvind? 12

13 Lektion 2 6/10 Gruppearbejde med elevernes egne undersøgelser Om fase 1 - Spørgsmål: Vælg mellem to muligheder: 1. Giv grupperne lov til frit at vælge et spørgsmål de vil undersøge. På denne måde opnår klassen samlet set at arbejde med mange forskellige aspekter af vand og badesikkerhed. Eller: 2. Lad alle grupper arbejde med det samme spørgsmål (valgt af dig eller ved afstemning) men lad hver gruppe formulere deres egen hypotese. På denne måde opnår klassen samlet set at indsamle mange oplysninger om det samme spørgsmål. Vis eventuelt det tomme Vandhjul på storskærm og repetér de fem faser i en undersøgelse. Giv så hver gruppe kopiark 2 og hjælp dem med at arbejde med faserne én efter én. De kan skrive på bagsiden af Vandhjulet, hvis der ikke er plads nok på forsiden. Du skal godkende hver fase, så eleverne ikke bevæger sig ud af et sidespor. Praktisk Lektion 2-6/10, eventuelt fordelt over flere dage Lokalekrav: Gerne naturfagslokale, adgang til vand, eventuelt elevcomputere med netforbindelse samt adgang til skolebiblioteket. Hvis du vil bruge billedserie 2: Computer og storskærm Elevinddeling: 2-4-mands grupper Materialer: Kopiark 2 til hver gruppe. Derudover vil behovet for materialer afhænge af hvilke undersøgelser eleverne laver. Eventuelt billedserie 2 Om fase 2 - Hypotese: Grupperne kan lave flere forslag til hypoteser, hvorefter de vælger den, de vil teste. Om fase 3 - Planlægning: Denne fase er omfattende, så her har de fleste grupper brug for hjælp. Hjælp med at beskrive hvad grupperne konkret vil gøre for at teste hypotesen: Kan de udtænke et forsøg? Kom eventuelt med forslag. Hvordan skal forsøget konkret foregå skridt for skridt? Hvilke materialer skal der bruges? Grupperne kan vælge at supplere forsøget med at indhente oplysninger fra udstillingens hjemmeside, andre netsteder eller måske fra bøger eller eksperter. Billedserie 2 nr. 2 Kopiark 2 Grupperne skal også beslutte, hvordan de bedst husker de oplysninger, de samler ind. Det kan gøres på mange måder, fx via et enkelt skema, en liste, lyd- og billedoptagelse eller måske en kombination. Hvis de vælger at bruge et skema, kan du give ideer til at udforme det. Du kan også hjælpe med at skaffe materialer. Afrunding af en undersøgelse og start på en ny Snak undersøgelsen igennem med hver gruppe når de har taget turen hele vejen rundt i Vandhjulet. Hvordan fungerede processen? Var der oplagte fejlkilder, dvs. ting som utilsigtet påvirkede undersøgelsens resultater? Hvilke oplysninger har undersøgelsen givet? Hvad mener gruppen, de indsamlede oplysninger viser? Skal gruppen undersøge det samme spørgsmål ud fra en ny hypotese (symboliseret ved den lille pil mellem fase 5 og 1), eller er de klar til at undersøge et nyt spørgsmål fra listen? I begge tilfælde skal de bruge et nyt tomt Vandhjul (kopiark 2), og en ny undersøgelsesproces begynder. Gå nu til pkt. 5 13

14 undersøgelser som er planlagt på forhånd Gruppearbejde Repetér de fem faser i en undersøgelse. Vis eventuelt det tomme Vandhjul på storskærm imens. Vælg så mellem to muligheder: 1. Skriv spørgsmålene fra Vandhjulene i kopiark 7-9 op på tavlen. Lad grupperne diskutere hvilket spørgsmål de vil undersøge og giv dem det tilhørende kopiark. På denne måde opnår klassen samlet set at arbejde med flere forskellige aspekter af vand og badesikkerhed. Eller: 2. Giv alle grupper det samme kopiark og lad dermed klassen gennemføre den samme undersøgelse. På denne måde opnår klassen samlet set at indsamle mange oplysninger om det samme spørgsmål. Hjælp grupperne med at forstå og arbejde med faserne i Vandhjulet. Under fase 4 kan eleverne eventuelt prøve at finde ud af, om deres oplysninger er i tråd med andre gruppers oplysninger, og hvad der i øvrigt er af viden på området i fx bøger eller på nettet. Godkend hver fase inden de går videre til den næste. Praktisk Lokalekrav: Gerne naturfagslokale, adgang til vand, eventuelt elevcomputere med netforbindelse samt adgang til skolebiblioteket. Hvis du vil bruge billedserie 2: Computer og storskærm Tidsforbrug: 6-10 lektioner, eventuelt fordelt over flere dage Elevinddeling: 2-4-mands grupper Materialer: Kopiark 7-9 samt materialer til de enkelte undersøgelser (angivet på kopiarkene). Eventuelt billedserie 2 Billedserie 2 nr. 2 Afrunding af en undersøgelse og start på en ny Snak undersøgelsen igennem med hver gruppe når de har taget turen hele vejen rundt i Vandhjulet. Hvordan fungerede processen? Var der oplagte fejlkilder, dvs. ting som utilsigtet påvirkede undersøgelsens resultater? Hvilke oplysninger har undersøgelsen givet? Hvad mener gruppen, de indsamlede oplysninger viser? Skal gruppen undersøge det samme spørgsmål ud fra en ny hypotese (symboliseret ved den lille pil mellem fase 5 og 1), eller er de klar til at undersøge et nyt spørgsmål? I begge tilfælde skal gruppen bruge et nyt Vandhjul (kopiark 2), og en ny undersøgelsesproces begynder. Vurdér løbende om eleverne er klar til at arbejde med egne undersøgelser (gå i givet fald til 4a), eller om de fortsat skal holde sig til undersøgelser, der er planlagt på forhånd. 14

15 Formidling og evaluering Formidling Som afrunding på undervisningsforløbet skal grupperne formidle en eller flere af deres undersøgelser om vand og badesikkerhed. Grupperne skal bruge Vandhjulet som ramme og fortælle om indholdet af hver af de fem faser i undersøgelsen. Vælg en fælles formidlingsform eller lad hver gruppe vælge hvordan de vil formidle deres arbejde. Det kan være mundtligt og praktisk ved et lille foredrag, hvor forsøget også vises. Det kan også være via tekst og billeder, fx i form af plancher eller en rapport ud fra Vandhjulets fem faser. Evaluering Elevernes formidling vil give dig en fornemmelse af deres faglige udbytte af forløbet. Her kan du bruge listen over de begreber og fagord, dine elever skulle stifte bekendtskab med i forløbet. Du kan fx skrive begreberne og fagordene op og efter fremlæggelserne og snakke med eleverne om, hvad de betyder. Eller du kan lade eleverne lave begrebskort efter formidlingen og diskutere, hvordan begreberne er relateret til hinanden. Du kan også vælge at inddrage eleverne i vurderingen af hinandens arbejde efter formidlingen. Praktisk Lokalekrav: Gerne naturfagslokale, adgang til vand, eventuelt elevcomputere og storskærm Tidsforbrug: 2 lektioner Elevinddeling: Grupper Materialer til hver gruppe: Materialer til de undersøgelser der skal formidles Formidling for gæster Det er ofte motiverende for eleverne at have andet publikum end deres egen klasse, så hvis I har mulighed for det, kan I invitere gæster til at komme og se og høre om jeres arbejde. Hvis flere klasser på skolen har besøgt VAND - et hav af oplevelser, kan de formidle for hinanden. I kan også invitere en mindre klasse eller forældrene. 15

16 Forklaring til Vandhjulet Eleverne bruger Vandhjulet til at strukturere deres arbejde med at lave undersøgelser. Vandhjulets fem faser giver eleverne et indblik i, hvordan en undersøgelse er bygget op fra start til slut. Eleverne vil opleve, at de af og til er nødt til at springe lidt frem og tilbage mellem faserne, inden en undersøgelse kan afsluttes. Vandhjulet er enkelt opbygget, men kan ikke fungere som et arbejdsark, der blot udleveres til eleverne. Det kræver en del refleksion at arbejde struktureret med undersøgelser, og hver fase i Vandhjulet bør godkendes, før eleverne går videre. 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Her udfører eleverne forsøg og indsamler oplysninger på den planlagte måde. Det er vigtigt at skrive alle oplysninger ned, uanset om de be- eller afkræfter hypotesen! De skal også notere eventuelle bemærkninger til indsamlingen af oplysninger, fx om der var fejlkilder, dvs. ting som utilsigtet påvirkede undersøgelsens resultater. 4. Forsøg og indsamling af data 5. Dette fandt vi ud af Nu studerer eleverne deres oplysninger og overvejer, om hypotesen blev be- eller afkræftet eller ingen af delene. De vurderer også, hvad de indsamlede oplysninger viser, og om det er muligt at give et svar på spørgsmålet. 4. Forsøg og indsamling af oplysninger 5. Fortolkning og konklusion 5. Dette fandt vi ud af 1. Spørgsmål Den lille pil symboliserer, at der ofte opstår nye hypoteser i løbet af en undersøgelse. Derfor giver det tit mening at lade Vandhjulet køre rundt et antal gange for at få svar på et spørgsmål. Konkret vil dette ske ved, at eleverne udfylder et nyt Vandhjul, men med samme spørgsmål i fase Spørgsmål 1. Spørgsmål Her skriver eleverne det spørgsmål, de skal undersøge. Spørgsmålet kan være valgt på forhånd, eller det kan vælges af eleverne. 2. Hypotese 3. Planlægning 3. Planlægning Planlægningen er en stor del af undersøgelsen. Her skal eleverne udtænke et forsøg, de vil lave for at teste hypotesen og indsamle oplysninger. De kan eventuelt også finde oplysninger ved at læse noget eller spørge en ekspert. Eleverne skal beskrive, hvad de vil gøre: Hvilket forsøg vil gruppen lave? Hvordan skal det konkret foregå skridt for skridt? Hvilke materialer og hvilket udstyr vil de bruge? Hvem i gruppen skal gøre hvad? Grupperne skal også aftale, hvordan de bedst får styr på og husker de indsamlede oplysninger. Det kan gøres på mange måder, fx via et enkelt skema, en liste, lydog billedoptagelse eller måske en kombination. 3. Planlægning Hypotese 2. Hypotese En hypotese er en formodning om, hvad svaret på spørgsmålet er. En hypotese kan være alt fra en svag fornemmelse - et gæt - til en fagligt velbegrundet antagelse. Eleverne behøver ikke at være enige i en hypotese. Det gælder ikke om at få ret, for uanset hvad et forsøg eller en søgning på nettet viser, er man kommet nærmere et svar på spørgsmålet.

17 Havet former kysten 8 Vandets bevægelser og former 9 Kolde hænder 10 Kulden i vandet 11 Skibet synker 12 Opdrift og sikkerhedsudstyr Vibrerende vandkunst 14 Skibe i blæsevejr 15 Byg din egen båd 16 Vandhvirvel 17 Sluser 18 Vandorglet Nessie 5 19 Kinesisk bowle 20 Springvand med kugler 21 Vandklokker 22 Byg selv springvand 23 Laminare vandpølser 24 Bølgetoppe Vippemusling og sprøjtefisk 26 Sandslottet 27 Sprøjtehval 28 Tryksøjle 29 Vejr og havstrømme 30 Vandets tilstandsformer Overfladespænding 32 Gæt lyd i vand 33 Lav lyd i vand 34 Vandhvirvel 35 Bobler i vand 36 Vandets polaritet Kopiark Boldhavet for de små 2 Revlehuller 3 De 5 baderåd 4 Surf-bølgen 5 Fysikken i surfing 6 Bølger

18 Kopiark 2 Vandhjulet Oplysninger 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Fremgangsmåde 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? 1. Spørgsmål Fejlkilder Brug bagsiden Materialer og udstyr Hvad vil vi gøre? Lave forsøg Læse noget Spørge nogen 2. Hypotese Sådan husker vi oplysningerne Skema Noter Foto Hvem gør hvad? 3. Planlægning 18

19 Kopiark 3 Revlehuller I denne model af et revlehul er en bold drevet til havs. I skal forsøge at hente bolden og svømme sikkert tilbage på land igen. I revlehullet mærker I en kraftig udadgående strøm. I kan godt slippe ud af strømmen. Men kun, hvis I holder hovedet koldt og tænker jer om. Revlehuller Oplysninger 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Fremgangsmåde 1. Skyd en bold ud i havet med bold-kanonen 2. Hop i vandet og få fat i bolden 3. Test hypotese 1 4. Gentag med hypotese 2 og 3 Når man gør som i hypotese 1, så Når man gør som i hypotese 2, så 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? Hvad skal man gøre, hvis man er havnet i et revlehul? 1. Spørgsmål Når man gør som i hypotese 3, så Fejlkilder Brug bagsiden Hvem gør hvad? sender bolden af sted hopper i vandet og prøver hypoteserne af holder øje med at alle hypoteser testes korrekt skriver noter Vælg hypotese Man skal svømme mod strømmen, direkte ind mod land Man skal lade sig føre ud med strømmen, derefter svømme til siden og så ind mod land Man skal svømme langt ud, væk fra revlehullet og råbe om hjælp 2. Hypotese 3. Planlægning 19

20 Kopiark 4 Bølger Her skal I forestille Jer, at I er vinden, der sætter gang i en bølge. Det gør I ved at skubbe til en stor plade i den ene ende af et langt bassin. I skal selv bestemme, om stranden skal være stejl eller flad. For det er strandens hældning og vinden, der bestemmer, hvordan en bølge ender med at se ud. Bølger Oplysninger 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Fremgangsmåde Test hypoteserne en ad gangen på denne måde: 1. Juster strandbunden 2. Lav bølger 3. Se hvordan bølgerne brydes ved strandbunden 1. Kraftig vind og flad strandbund 2. Let vind og en flad strandbund 3. Kraftig vind og stejl strandbund 4. Let vind og en stejl strandbund Giver styrtende bølger? 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? Hvordan dannes der styrtende bølger, dvs. bølger som knækker over? 1. Spørgsmål Fejlkilder Brug bagsiden Hvem gør hvad? laver bølger holder øje med hvordan bølgerne bryder holder øje med at alle hypoteser testes korrekt skriver i skemaet Vælg hypotese Kraftig vind og flad strandbund giver styrtende bølger Let vind og en flad strandbund giver styrtende bølger Kraftig vind og stejl strandbund giver styrtende bølger Let vind og en stejl strandbund giver styrtende bølger 2. Hypotese 3. Planlægning 20

21 Kopiark 5 Kolde hænder I denne opstilling befinder I jer ombord på et skib. Pludselig oplever I, at vandet sprøjter ind i skibets maskinrum. Nu går det løs. Uret tikker, og det er op til jer at forhindre skibet i at synke. Med hænderne i 5 grader koldt vand skal I prøve at få pumpen i gang. Men hvor længe kan I klare at arbejde i det kolde vand? Kolde hænder Navne 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Fremgangsmåde Test jeres hypoteser en ad gangen på denne måde: 1. Tryk på start-knappen 2. Put hænderne i vandet og prøv at få pumpen i gang 3. Tag tid: Hvor lang tid kan personen arbejde med hænderne i det kolde vand? Oplysninger Kunne klare at arbejde max. 30 sekunder i det kolde vand... max. 1 minut i det kolde vand... max. 2 minutter i det kolde vand... over 2 minutter i det kolde vand 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? Hvor længe kan du klare at arbejde i det kolde vand? 1. Spørgsmål Vælg hypotese (alle i gruppen skal vælge sin egen hypotese) Fejlkilder Brug bagsiden Hvem gør hvad? ALLE prøver at få pumpen i gang på skift Jeg kan klare at arbejde max. 30 sekunder i det kolde vand... max. 1 minut i det kolde vand... max. 2 minutter i det kolde vand... over 2 minutter i det kolde vand 2. Hypotese tager tid skriver noter 3. Planlægning 21

22 Kopiark 6 Opdrift og sikkerhedsudstyr Den græske matematiker og fysiker, Arkimedes, fandt ud af hvorfor noget flyder eller synker. Her kan I selv undersøge forskellige tings opdrift. Opdrift og sikkerhedsudstyr 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Fejlkilder Brug bagsiden Oplysninger Flyder? Fremgangsmåde Tag en ting ad gangen og se om den flyder eller synker, og om den kan presses under vandet Synker? Kan presses under vand? Træ Metal Plastik Redningsvest Redningskrans Bowlingkugle 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? Flyder? 1. Spørgsmål Hvilke ting kan flyde, hvilke kan synke, og hvilke ting kan presses ned under vandet? Lav hypoteser ved at sætte krydser: Synker? Kan presses under vand? Hvem gør hvad? prøver om tingene flyder eller synker prøver om tingene kan presses under vandet Træ Metal Plastik Redningsvest Redningskrans Bowlingkugle 2. Hypotese holder øje med at alle hypoteser testes korrekt krydser af i skemaet 3. Planlægning 22

23 Kopiark 7 Undersøgelse om badning og kulde Alle ved, at det føles koldt at komme op af vandet efter badning. I kan få en forklaring ved at blæse med en føntørrer på noget vådt vat. 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Fremgangsmåde 1. Sæt en tot vat omkring spidsen af termometeret med elastikken 2. Dyp spidsen i vand og aflæs starttemperaturen 3. Blæs på vattet med en føntørrer. Aflæs temperaturen efter 1, 2 og 3 minutter Oplysninger Start-temperatur Temperatur efter 1 minut med føntørrer Temperatur efter 2 minutter med føntørrer Temperatur efter 3 minutter med føntørrer C 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? 1. Spørgsmål Hvad sker der med det våde vats temperatur, når man blæser på det med en føntørrer? Fejlkilder Brug bagsiden Vælg hypotese Når man blæser med en føntørrer på noget vådt vat på, så... Hvad skal vi gøre? Lave et forsøg Materialer og udstyr Vand Termometer Vat Elastik Føntørrer Ur... stiger temperaturen... falder temperaturen... vil temperaturen være uændret 2. Hypotese Sådan husker vi oplysningerne Vi skriver noter Hvem gør hvad? finder materialer stiller forsøget op udfører forsøget skriver noter 3. Planlægning 23

24 Kopiark 8 Undersøgelse om koldt vand og kroppen Det er farligt at bade længe i koldt vand. I kan få en forklaring ved at dyppe en hånd i et koldt glas vand et stykke tid og måle temperaturen. 4. Forsøg og indsamling af oplysninger Fremgangsmåde 1. Fyld begge glas med koldt vand 2. Stil et termometer i hvert glas. Aflæs starttemperaturen 3. Stik en hånd i det ene glas. Bevæg fingrene roligt så vandet bliver blandet 4. Aflæs temperaturen i begge glas hvert minut Oplysninger Temperatur Glas 1 Glas 2 Start-temperatur C C Temperatur efter 1 min. C C Temperatur efter 2 min. C C Temperatur efter 3 min. C C Temperatur efter 4 min. C C Temperatur efter 5 min. C C 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? Hvad sker med vandets temperatur i løbet af 5 minutter? 1. Spørgsmål Fejlkilder Brug bagsiden Hvad skal vi gøre? Lave et forsøg Materialer og udstyr Koldt vand To ens, store glas To termometre Ur Vælg hypotese Vandets temperatur vil være uændret stige falde 2. Hypotese Sådan husker vi oplysningerne Vi skriver i et skema Hvem gør hvad? finder materialer stiller forsøget op udfører forsøget skriver noter 3. Planlægning 24

25 Kopiark 9 Undersøgelse om hvorfor ting flyder Fremgangsmåde 1. Stil kande på vægt. Nulstil vægt 2. Hæld 1/2 liter vand i. Aflæs vandstand 3. Aflæs vandets vægt 4. Put tingen i vandet. Aflæs vægt 5. Aflæs vandstand 6. Regn vandstandens stigning ud 7. Hæld vand og ting ud Gentag det hele med en sten. Lav et nyt skema på bagsiden Oplysninger Vandstand ved 1/2 liter vand 4. Forsøg og indsamling af oplysninger 1/2 liter vand vejer gram cl 5. Dette fandt vi ud af Passede det, vi troede? Fik vi svar på spørgsmålet? Hvorfor kan nogle ting flyde? 1. Spørgsmål 1/2 liter vand + ting vejer gram Vandstand ved 1/2 liter vand + ting cl Vandstanden er steget med cl Det fortrængte vand vejer gram Fejlkilder Brug bagsiden Tingen vejer Hvad skal vi gøre? Lave et forsøg gram Materialer og udstyr Vand Vægt (op til 1000 g) 1-liters kande med cl-mål En ting der kan flyde En sten Vælg hypotese Vi tror, at ting som flyder... vejer mere end det vand, de fortrænger vejer det samme som det vand, de fortrænger vejer mindre end det vand, de fortrænger 2. Hypotese Sådan husker vi oplysningerne Vi skriver i et skema Hvem gør hvad? finder materialer stiller forsøget op udfører forsøget skriver noter 3. Planlægning 25

Lærervejledning. 0.-3. klasse

Lærervejledning. 0.-3. klasse Lærervejledning 0.-3. klasse Indhold VAND et hav af oplevelser Experimentarium 2012 Tekst og redaktion: Lene Hybel Kofod. Tema for 0.-3. klasse: Vi undersøger vand side 3 Om undervisningsforløbet side

Læs mere

Lærervejledning. 7.-9. klasse. 7. 9. klasse

Lærervejledning. 7.-9. klasse. 7. 9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse 1 Indhold VAND et hav af oplevelser Experimentarium 2012 Tekst og redaktion: Lene Hybel Kofod. Tema for 7.-9. klasse: Vi undersøger vand og havets kræfter side 3 Om undervisningsforløbet

Læs mere

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.

Læs mere

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af

Læs mere

Undervisningsforløb i Materialekendskab

Undervisningsforløb i Materialekendskab Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

God sommer! Respekt for vand!

God sommer! Respekt for vand! Sikker strandtur God sommer! Danmark er omgivet af vand, og hver sommer lokker mere end 7.000 km kyst små og store vandhunde ud under åben himmel. Livet på stranden er sjovt, men vand kan være vildt, og

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Friluftsliv på havnen

Friluftsliv på havnen Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 1-2 timer 6.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET FRILUFTSLIV PÅ HAVNEN Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i tre typer mennesker, der færdes på havnen: A) Familien,

Læs mere

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV HAVET FAG: LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet 7. klasse. Øresund og saltvand Ss LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde

Læs mere

VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF VISKOSITET - DESIGN ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, at viskositet beskriver, hvor svært det er at flytte en væske. Nu skal

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 26 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om materialers egenskaber

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Spring og svøm. Rådet for Større Badesikkerhed

Spring og svøm. Rådet for Større Badesikkerhed Spring og svøm Rådet for Større Badesikkerhed Bad sikkert 1. Lær at svømme og springe rigtigt. 2. Bad aldrig alene. 3. Bad kun hvor det er tilladt. 4. Gå kun ud til navlen. 5. Spring kun på hovedet, hvor

Læs mere

Batteri i naturen kommentarer til opgaver

Batteri i naturen kommentarer til opgaver Batteri i naturen kommentarer til opgaver Det kan ske, at vi efterlader et batteri i naturen. fx en tabt cykellygte. Der vil det langsomt gå i stykker og sprede sit indhold. Hvad kan det betyde for naturen?

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse

Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse Hellige steder Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder

Læs mere

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION INGENIØRENS ARBEJDSMETODE ELEVVEJLEDNING INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives Afrika

Læs mere

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,

Læs mere

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

På mission med Turbine NAVN:

På mission med Turbine NAVN: dlaboratoriumforsammenhængendeu ELEVBOG På mission med Turbine NAVN: ring dannelseoglæ Turbines missioner Turbines missioner på Harteværket Her er Turbine. Hun er på tur med klassen til Harteværket. Hun

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12 smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere

Læs mere

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet Husk de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med fornuft og respekt. Derfor har TrygFonden og Dansk Svømmeunion udviklet 5 baderåd, der samler og forenkler de mange badeslogans

Læs mere

Affald på havnen OM UNDERVISNINGSFORLØBET AFFALD PÅ HAVNEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse

Affald på havnen OM UNDERVISNINGSFORLØBET AFFALD PÅ HAVNEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse Lærervejledning Tidsforbrug (samlet for de fire aktiviteter) 1-2 timer Klassetrin 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET AFFALD PÅ HAVNEN Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i, at eleverne er affaldskonsulenter,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget.

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Intro til fysik/kemi Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Eleverne møder to store danske opfindelser,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

På mission med Turbine NAVN:

På mission med Turbine NAVN: dlaboratoriumforsammenhængendeu ELEVBOG På mission med Turbine NAVN: ring dannelseoglæ Turbines missioner Turbines missioner på Harteværket Her er Turbine. Hun er på tur med klassen til Harteværket. Hun

Læs mere

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Kom i gang med at bruge Designlogen

Kom i gang med at bruge Designlogen Kom i gang med at bruge Designlogen Designlogen I Lærerens forberedelse inden klasseforløbet, Designlogen 1. Gennemgå lærervejledningen og se to film, logerum og skatkamre på forhånd. 2. Opbygning af hjemmesiden

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere

Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet

Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet Denne vejledning har til formål at inspirere dig som lærer til at få et lærerigt og spændende besøg på museet. Vi har samlet information om museumsbesøget, gode råd

Læs mere

Isolering Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet Varm kakao

Isolering Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet Varm kakao Lærerark til elevark 6A/6B/6C - side 1/2 Isolering Aktivitetsvejledning til 6A 1. Eleverne skal bruge 4 plastkopper. 2. Eleverne isolerer de 3 af kopperne hhv. uld, skumklude og bomuldsstof. Den fjerde

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

6. klasse. Børnearbejde

6. klasse. Børnearbejde 6. klasse Børnearbejde Børnearbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Introduktion til børnearbejde Skole og arbejde Baggårdens børnearbejdere Børnearbejde Børnearbejde før og nu Modul 1

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation 5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver

Læs mere

3. klasse. Arbejdsmarkedet

3. klasse. Arbejdsmarkedet 3. klasse Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

På mission med Turbine Forløb for indskolingen lærervejledning

På mission med Turbine Forløb for indskolingen lærervejledning dlaboratoriumforsammenhængendeu På mission med Turbine Forløb for indskolingen lærervejledning ring dannelseoglæ Velkommen til Turbines missioner Dette undervisningsmateriale er bygget op om Turbine og

Læs mere

Den testansvarliges vejledning til kompetencetest

Den testansvarliges vejledning til kompetencetest Den testansvarliges vejledning til kompetencetest Testen er computerbaseret og kan gennemføres på både computer og tablet (herefter under et kaldet computere). Der er dog ved tidligere gennemførsler oplevet

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Fuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Fuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Fuglefoderstationer et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Processen Eleverne Materialer Afdække elevernes viden om fugle Sæt scenen Udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese

Læs mere

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE 2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til faget i klassen Formål: Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på

Læs mere

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on

Læs mere

Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens

Læs mere

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver

Læs mere

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - DESIGN PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt

Læs mere

BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor meget vand forskellige bleer kan absorbere. I skal nu undersøge, om denne hypotese

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere