Golfstrømmen. A Troels Banke A Pia Damsgaard A Lasse Dobritz Duusgaard

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard"

Transkript

1 Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A Troels Banke A Pia Damsgaard A Lasse Dobritz Duusgaard

2 Område 2: Undersøgelse af vandets massefylde - forskel i saltindhold Vi har nu til hensigt at undersøge forskellen på vands massefylde i en saltholdig blanding og drikkevand. Vi starter med at fylde to bægerglas med 500 ml vand, det ene tilsættes 25 gram NaCl (husholdningssalt) og rød frugtfarve. Til det andet tilsættes kun gul frugtfarve. Således har vi nu gult drikkevand og rødt saltvand. Ved sammenblanding af disse to bægerglas vil vandet med den største massefylde lægge sig nederst. Vi vil så først starte med at fylde et andet bægerglas med 250 ml rødt saltvand, ovenpå hælder vi så forsigtigt 250 ml gult drikkevand. Fig. 1 Fig. 2 På figur 1 har vi hældt de to væsker sammen uden at være forsigtige, og det resulterede i at blandingen blev orange. På figur 2 har vi forsigtigt hældt det gule drikkevand oveni det røde saltvand, og der sker ikke en blanding, men den lagdeling. Således er det blevet visuelt at saltvand har en højere massefylde end drikkevand. Vi laver forsøget omvendt, hvor vi først hælder 250 ml gult drikkevand i et nyt bægerglas, ovenpå hælder vi (igen forsigtigt) det røde saltvand.

3 Fig. 3 På figur 3 ser vi at blanding atter bliver orange, dette skyldes ikke at vi ikke har været forsigtige, men simpelthen at vandet med den mindste massefylde (drikkevand) lå nederst først, og ovenpå hældte vi væsken med den højeste massefylde (saltvand) og disse to blander sig, da de skal skifte plads og farverne blander sig og bliver orange. For at drage en parallel til den virkelige verden, kan vi kaster et blik på vores ferske grundvand, som vi pumper op til drikkevand, finder vi nedenunder salt grundvand (se figur 4). Dette skyldes at det ferske grundvand har en lavere massefylde end det salte, som ligger dybest. Drikkevand har en massefylde på 0,998 g/cm 3 og saltvand 1,03 g/cm 3 ved stuetemperatur. 1 Fig. 4 (Kilde: 1 Databog Fysik kemi, side 147

4 Sammenhængen mellem vands saltindhold og temperatur. Vi har valgt følgende forsøg for at vise sammenhængen mellem vands saltindhold og temperatur. Forsøgsbeskrivelse: Vi har fyldt to reagensglas og sat dem i en holder. I det ene reagensglas er der 20 ml drikkevand og i det andet 20 ml saltvand. I hvert reagensglas nedsænkes et termometer. Først afkøles de to reagensglas fra stuetemperatur til ca. 5 o C. Vi har følger hvordan temperaturen udvikler sig med tiden, når vandportionerne stilles i en dybfryser, og temperaturen måles ca. hvert 10. minut. Når temperaturen er ca. 5 0 C tager vi opstillingen op af fryseren og stiller den ved stuetemperatur. Herefter måler vi temperaturen ca. hvert 10. minut indtil temperaturen når stuetemperatur. Målingerne er indføres i nedenstående skema.

5 Temp/C Nedkølings tid drikkevand saltvand Opvarmnings drikkevand Saltvand tid , , , Måleresultaterne er indtegnet i nedenstående koordinatsystemer. Nedkølingskurve drikkevand saltvand Tid/min Nedkølingskurven: Drikkevand og saltvand har den samme temperatur ved start, men saltvand tager lidt længere tid om at nå frysepunkt end drikkevand. Dog får saltvand en lavere frysetemperatur over samme tid. Dette har den simple forklaring at saltvand er et andet stof, end almindelig drikkevand. Reagensglasset med drikkevand har en jævn og lang overgangs fase. I vores forsøg varer overgangsfasen næsten en time.

6 Temp/C Opvarmningskurve drikkevand saltvand Op- -10 Tid/min varmningskurven: På opvarmningskurven kan man se en tydelig forskel på drikkevand og saltvandskurven. Drikkevandskurven har, ligesom på nedkølingskurvens, en lang overgangsfase. Imens har saltvandskurven en meget jævn opvarmning, så de to kurver starter næsten på samme sted, men overtid begynder de at nærme sig hinanden. Ved størkning går et stof fra flydende form til fast form, punktet i overgangen kaldes frysepunktet. I denne proces frigives energi for at få temperaturen til at falde 2. Ved smeltning og smeltepunktet går et stof fra fast til flydende form. Der skal tilføres energi, når et stof skal smeltes, grundet nedbrydningen af bindingerne mellem molekylerne. Den tilførte energi øger molekylernes fart, dermed stiger temperaturen. Jo større mængde salt vandet indeholder, jo lavere er frysepunktet. Havvand med et saltindhold på 35 promille er frysepunktet næsten -2 0 C 3. Saltholdigt vand gør det sværere for vandmolekylerne at finde sammen i en fast struktur og dermed sværere at danne is. Område 3 2 Hanses noter side 11 3 Geografi Natur Kultur Mennesker side 132

7 Salt udskilles under frysning I følgende forsøg viser vi, at salt udskilles ved frysning af saltvand med det formål at forklare hvordan dybhavspumpen fungerer. Vi starter med at lave en farvet saltblanding med KCr(SO 4 ) 2 i demineraliseret vand. Saltblandingen hældes op i et mælkekarton, der er isoleret med 6 cm flamingo på alle siderne og bunden. Herefter fryses den langsomt til ca. -20 C. Når saltblandingen er frossen, tages den op af fryseren og pakkes ud af kartonen. Herefter smeltes siderne med et strygejern indtil man kan se klart gennem isen. Da mælkekartonen er isoleret på alle sider undtagen toppen, vil saltblandingen fryse fra toppen og nedefter. Dette ses tydeligt på isen, hvor den i toppen er klar, mens saltet er presset ned mod bunden. Dette forklarer netop hvorledes dybhavspumpen fungerer. Varmt overfladevand fra syd, med højt saltindhold, nedkøles ved Østgrønlands kyst og fryser. Saltet presses ud under frysningen, som vist i forsøget, og blander sig med det resterende overfladevand. Saltkoncentrationen øges, overfladevan-

8 det bliver tungere, synker til bunds og strømmer tilbage mod syd. Det er altså saltkoncentrationen, der holder pumpen i gang. Område 4 Dette afsnit vil omhandle hvilke elementer, der er vigtige for en god naturfagsundervisning. Undervisning er det, der sker, når en lærer har en intention om at lære en anden noget, i dette tilfælde eleven. Læring er først sket, når læreren har ændret noget i eller tilføjer noget til elevens viden. Læring er en konstant proces, og den slutter aldrig. Men selvom en undervisning er tydelig og logisk tilrettelagt, er der ingen sikkerhed for en god læring. Dette er gældende, hvis eleven ikke tager undervisningens indhold til sig (altså ikke sætter det i forhold til de allerede tilegnede erfaringer) 4. Ifølge folkeskoleloven fra 1993 skal elever trods forskellige forudsætninger blandt andet lære af hinanden, men også forbedres til at være medborgere i et samfund baseret på medansvar, medbestemmelse og rettigheder. Den gode undervisning giver eleverne medansvar og medbestemmelse i dele af undervisningen. Til dette kan vi også knytte et link til fællesmål, hvor eleverne skal kunne være med til at udvikle selvstændige arbejdsformer og have ansvar 5. Kaster vi et blik på den naturfaglige undervisning, har Carl Jørgen Veje opstillet en model over et godt undervisningsforløb i bl.a. naturfag 6. Det er vigtigt kun at spore eleverne ind på emnet og ikke åbne alt for meget op for emnet. Dette bevirker, at eleverne får nogle erfaringer frem, som de har tilegnet sig uden for skolen. Dernæst er frie undersøgelser, hvor eleverne kan undersøge og eksperimentere, gode for at få et fælles udgangspunkt. En afrunding hjælper herefter eleverne til at udveksle erfaringer og finde ud af, hvad de ved og hvad de har fundet ud af, som de ikke vidste før undersøgelsen. Det er vigtigt at gøre eleverne bevidste om, at de lærer noget ved selv at undersøge hvordan bl.a. materialerne virker. Senere træder en mere målrettet og lærerstyret undervisning ind, hvor metoder og begreber indføres og bruges. Man kan bl.a. bygge videre på den frie undersøgelse til noget dybere undersøgende. Nye afrundinger med opsummeringer, diskussioner, erfaringer er behjælpelige for elevernes forståelse af og interesse for emnet. Alt efter hvad man ønsker eleverne skal have ud af forløbet, kan man forgrene et forløb til miniprojekter, store fælles projekter, mere teoretisk eller en blanding. Ved en afslutning af et emne er det fordelagtigt at trække linjer ud til hverdagen og andre fagområder. Der diskuteres, evalueres, reflekteres på klassen over det lærte Læring og personlige kvalifikationer link på opgaven 5 Udvikling i undervisningen 3 og 4 klasse trin. 6 Model opstillingen kan ses på side 92 i Carl Jørgen Veje. 7 Carl Jørgen Veje side 92-97

9 Naturfagsundervisningen er baseret på praktiske og undersøgende arbejdsformer og derfor vil en god naturfagsundervisning indeholde en blanding af teoretiske, praktiske og undersøgende arbejdsformer. En blanding af disse vil hjælpe til at fange elevernes interesse for faget. Derudover er det vigtigt, at eleverne får sanserne med ind i naturfagsundervisningen. Dette skyldes, at man lærer bedre ved at se og gør ting, altså udføre eksperimenterne selv, frem for at høre det rent teoretiske bag ét fænomen 8. I det følgende ønsker vi at behandle det udleverede undervisningsmateriale med henblik på opbygning, vurdering og forslag til mulige forbedringer. Det udleverede undervisningsmateriale er opbygget som et undervisningsforløb om vejr og hav, med 3 undertemaer, som alle kan lede til forståelse af golfstrømmen. De tre undertemaer er: vand, luft og Solen. Til hvert undertema findes flere arbejdskort. Disse arbejdskort er vejledninger til praktiske øvelser, som eleverne skal udføre og dokumentere. Til hvert arbejdskort er der en logbog, hvor eleverne inden arbejdets begyndelse skal gøre sig nogle overvejelser om emnet og til sidst efterbehandle og forklare resultaterne. Logbogen skal være en hjælp til eleverne i det forberedende og undersøgende arbejde, her skal eleverne nemlig reflektere over de efterfølgende eksperimenter. Det er vigtigt og godt for indlæringen, at eleverne først reflekterer over, hvad de skal lære af forsøgene, hvad de tror de ved om forsøget og dets formål, inden de går i gang. Dette er med til, at de får af- eller bekræftet deres forventninger og dermed får resultaterne som en Aha-oplevelse eller en ja det vidste jeg jo godt -oplevelse, som gerne skulle gøre. at stoffet sidder bedre fast. Det er dog utroligt vigtig med en grundig opsamling og afrunding, så eleverne får rettet eventuelle forkerte opfattelser i de indledende refleksioner. Opsamlinger og afrundinger vil være optimale, hvis eleverne selv fremlægger dem, da disse ville kunne indlede til diskussion mellem elevernes refleksioner og forsøgsresultater. Selve udførslen af eksperimentet er med til at fremme forståelsen og indlæringen hos den enkelte. Som tidligere nævnt er naturfagsundervisningen baseret på praktisk og undersøgende arbejdsformer, der er med til at gøre fagene sjovere og mere interessante. Eleverne lærer bedst ved selv at stå med tingene i hænderne, og jo flere sanseindtryk de får, des bedre. Udover de motiverende og indlæringsmæssige fordele ved at lade eleverne udføre eksperimenter, styrker det også samarbejdsevnen på et praktisk plan, som er nyttigt i videre akademisk eller håndværksmæssigt virke. 8

10 Når undervisningsmaterialet er opbygget på denne måde, er det inspirerende, godt opbygget, let forståeligt og ikke svært at komme i gang med. Der er dog visse ting, der kunne forbedres. Vi mener ikke, at man skal udlevere alt undervisningsmaterialet på én gang. Svarende på spørgsmålene ligger i de tilhørende tekster, og dermed kunne man forestille sig, at eleverne ville have en tendens til at lede efter svarene der, i stedet for at tænke over dem. Derudover skal undervisningsmaterialet redigeres og revurderes alt efter hvem, der skal undervise i det, og hvilke muligheder, der er på den enkelte skole for at udføre disse eksperimenter. Til teoridelen kunne man, med fordel, supplere powerppointshowet om golfstrømmen med et filmklip for at give et mere nuanceret billede, der kunne understøtte kort og tegninger i powerpointshowet. Til dette fandt vi flere egnede klip på. For at hjælpe med at illustrere dybhavspumpen kunne man vise eleverne et forsøg lignende det, vi har lavet i område 3. Dette vil give eleverne en bedre forståelse for, hvordan dybhavspumpen fungerer, da eleverne med egne øjne ser og eventuelt kan deltage i et forsøg, der støtter teorien. Følgende er en mulig tilrettelæggelse af emnet vejr og hav i fysik/kemi undervisningen i en 7. klasse. Læreren starter med at fortælle, at det overordnede emne er vejr og hav, og at der skal udfærdiges en rapport, som omhandler bl.a. golfstrømmens forløb, dybhavspumpen, drivhuseffekt og konsekvenser for den menneskeskabte drivhuseffekt. Før dette skal eleverne arbejde med 3 emner: Vand, luft og Solen. Dette består af dobbeltlektioner, hvor der bliver en kort lærerintroduktion til dagens emne, dernæst udleveres et ark, med spørgsmål, som skal få eleven til at tænke over emnet. Dernæst udleveres udstyr til den følgende opgave, dette studeres af eleverne, som derigennem kan gøre sig erfaringer med udstyret og blive fortrolige med det. Så udleverer læreren opgaven og fortæller hvad, den går ud på, og eleverne får lov at lave opgaven. Til sidst i timen samler læreren op. Se følgende eksempel: 1-2 lektioner Vandets kredsløb Læreren introducerer kort emnet for eleverne, forklarer hvad vands kredsløb er, og udleverer logbogs kort 1. Eleverne får nu 10 min. til to og to, at svare på spørgsmålene. Derefter udveksles erfaringerne enten på klassen eller med en anden tomandsgruppe. Dernæst udleveres materialerne til opgaven på arbejdskort 1, eleverne kan nu studere materialerne og blive fortrolige med udstyret. Så udleveres arbejdskort 1, og eleverne har nu mulighed for at stille spørgsmål, ellers skal de lave opgaven i firemandsgrupper.

11 Til sidst, når alle har løst opgaven, samler læreren op, ved at spørge eleverne, hvad de har fået ud af opgaven. Denne metode fortsættes indtil arbejdskortene er lavet. Hvis tiden bliver knap, så laves enkelte forsøg af læreren. Når alle arbejdskortene er lavet, skulle alle i klassen være fortrolige med emnet vand, og afslutningsvis får eleverne stillet den opgave, at samle de erfaringer de har fået med vand i en rapport, som laves gruppevis og fremlægges for klassen. Dette gøres igen med emnet luft og Solen. Når de 3 emner er udfærdiget, har alle grupperne 3 rapporter, som skal danne grundlag for deres rapport om golfstrømmen. Læreren laver så et oplæg om golfstrømmen og de emner, som eleverne skal arbejde med: golfstrømmens forløb, dybhavspumpen, drivhuseffekt og konsekvenser for den menneskeskabte drivhuseffekt, således at læreren får koblet emnerne vand, luft og Solen sammen med golfstrømmen. Eleverne får så en tidsfrist til opgaven og muligheder for at få vejledning og hjælp af læreren. Litteratur Andersen, Erik S. mfl., Databog fysik/kemi, F&K Forlaget, 10. udgave 2000 Jensen, Torben P. mfl., Geografi Natur Kultur Mennesker, Geografiforlaget, 1. udgave 1993 Veje, Carl Jørgen, natur/teknik i folkeskolen hvorfor og hvordan, Malling Beck, 1. udgave 2001 Noter udleveret af OT omhandlende vand, luft og Solen

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Spotkurser for lærere Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Bilag til Evaluering og test i fysik/ kemi Bilag 1 1 2 Bilag 2 3 Bilag 3 Bilag 4 Arbejdskort 3 Fordampning 1. En tallerken eller

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt. Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge:

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Opgave 1 Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Akvarium eller lignende Bakke med vat og karsefrø Lampe Bakke med vand Plastfolie En sten Lav opstillingen som vist på billedet, så karsen og

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Disc Golf

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Disc Golf Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Disc Golf Læringsmål Eleven skal deltage aktivt i aktiviteterne. Eleven skal reflektere over justeringer, som kan gøre aktiviteten bedre. Eleven skal få

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Bilag 2: Flyde eller synke?

Bilag 2: Flyde eller synke? Bilag 2: Flyde eller synke? Undervisningsaktiviteter til begynder- og mellemtrin samt udskoling, der udvikler elevernes forståelse af begrebet massefylde. Forfattere Martin K. Sillasen, VIA University

Læs mere

Madskoler 2012 Instruktørmøde

Madskoler 2012 Instruktørmøde Madskoler 2012 Instruktørmøde Lørdag d. 14. april 2012 København Intro Præsentation Mål for oplæg Pædagogak i køkkenet Æg og sundhed materiale til madskoler 2012 At deltagerne: Mål for oplæg Får kendskab

Læs mere

Indhold: Rammefaktorer

Indhold: Rammefaktorer Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Forsøg til "Tropiske Havgræsser "

Forsøg til Tropiske Havgræsser Forsøg til "Tropiske Havgræsser " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Tropiske Havgræsser". Alle forsøgsvejledningerne indledes

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand

Læs mere

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Indhold FÆLLES MÅL... 2 DEN DAGLIGE UNDERVISNING... 2 BOGENS OPBYGNING... 3 LEKTIER... 3 EVALUERING... 3 EMNER OG MÅL I FYSIK/KEMI I 7. KLASSE:... 4 OPSTARTSUGE

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig! Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget Indskoling (0.-3. klasse) Pilerensning 1) Overordnet formål At give børnene en opdragende erfaring, som sætter dem i stand til at argumentere for brugen af rensningsanlæg. At børnene bliver i stand til

Læs mere

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler.

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. Molekyler af alkohol Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. 3.1 7.1 - Molekylbyggesæt Byg alkohol-molekyler med 1, 2 og 3 C-atomer og 1 OH-gruppe. Tegn deres stregformler her,

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Faglig fordybelse fra sansning til tænkning

Faglig fordybelse fra sansning til tænkning Faglig fordybelse fra sansning til tænkning AV HENRIK THAULOW Henrik Thaulow, klasselærer og kunst- og håndverkslærer, Steinerskolen på Ringerike siden 1991. De siste 4 årene i perioder på RSIO, billedkunståret.

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

) ( 75,5 ( -75,5 ) ( 95,4 ( -1 ) (, 1 1. Vand, saltvand og negativt tryk. 60 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010. Matematik. Kemi

) ( 75,5 ( -75,5 ) ( 95,4 ( -1 ) (, 1 1. Vand, saltvand og negativt tryk. 60 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010. Matematik. Kemi Vand, saltvand og negativt tryk Jens Skak-Nielsen, Marselisborg Gymnasium I bogen Viden om Vand, redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding, vil jeg kommentere 2 bemærkninger i henholdsvis kapitel

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1 Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

Et velovervejet projekt

Et velovervejet projekt Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: (angivelse af ugenumre) Uge: 8-9/37-38

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Forløb: At sanse naturen langsomt Målgruppe: Indskoling Fag: Dansk, billedkunst Christen Dalsgaard: Solplettet bøgestamme, 1852 Indledning: I materialet her kan

Læs mere

Indledning. Målgruppe. Læringsmål. Pakkens indhold. Indledning

Indledning. Målgruppe. Læringsmål. Pakkens indhold. Indledning Indledning LEGO Education teamet er stolte af at præsentere LEGO MINDSTORMS Education EV3 fysikaktivitetspakken til folkeskolens ældste klasser samt gymnasiet. Disse innovative undervisnings- og læringsmaterialer

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg

U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg Tlf: 96287700 www.vildbjerg-skole.dk Kvalitetsrapport for Vildbjerg Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 5 U. Pædagogiske processer -

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt.

Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt. Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf. 6325 5562 bma@orskovfoods.com Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft,

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre

Læs mere

INTROLEGE OG HOLDNINGSKORT. Her finder du to forskellige introlege samt holdningskort, som også bruges på stjerneløbet.

INTROLEGE OG HOLDNINGSKORT. Her finder du to forskellige introlege samt holdningskort, som også bruges på stjerneløbet. INTROLEGE OG HOLDNINGSKORT Her finder du to forskellige introlege samt holdningskort, som også bruges på stjerneløbet. ALLE DEM SOM FORMÅL: Alle dem som skaber refleksion om betydningen og brugen af vores

Læs mere

NIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

NIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Lærervejledning til plantebiologi

Lærervejledning til plantebiologi Lærervejledning til plantebiologi Plantebiologi er en grundbog, der tager udgangspunkt i de fleste af emnerne fra Undervisningsministeriets bekendtgørelse for faget biologi, niveau F, på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

FREMTIDENS SKOLE. linjer i 7. - 9. klasse

FREMTIDENS SKOLE. linjer i 7. - 9. klasse FREMTIDENS SKOLE linjer i 7. - 9. klasse»eggeslevmagle Skole tilbyder tre linjer for elever i 7. klasse. Linjerne fortsætter i 8. og 9. klasse. Du skal vælge mellem Sportslinjen, Science-/IT-linjen og

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

STYRKET TVÆRFAGLIGHED OG BRUG AF VIDEOAFLEVERINGER I DEN NATURVIDENSKABELIGE FAGGRUPPE

STYRKET TVÆRFAGLIGHED OG BRUG AF VIDEOAFLEVERINGER I DEN NATURVIDENSKABELIGE FAGGRUPPE STYRKET TVÆRFAGLIGHED OG BRUG AF VIDEOAFLEVERINGER I DEN NATURVIDENSKABELIGE FAGGRUPPE PROJEKTANSVARLIG LENE MADSEN DELTAGENDE LÆRERE MICHAEL WARRER GUNVOR LUNDBEK EGHOLM ANNE METTE BROGAARD HVAS JESPER

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

TØNDER 10. Afslut din grundskole OG forbered dig på ungdomsuddannelserne med vores 10. klasse på Campus Tønder 2016/17

TØNDER 10. Afslut din grundskole OG forbered dig på ungdomsuddannelserne med vores 10. klasse på Campus Tønder 2016/17 TØNDER 10 Afslut din grundskole OG forbered dig på ungdomsuddannelserne med vores 10. klasse på Campus Tønder 2016/17 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Forsøg 1. Kroppen i kemi. Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á

Forsøg 1. Kroppen i kemi. Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á Forsøg 1 Kroppen i kemi Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á Indhold Forsøg 1... 0 Formål... 2 Materialer... 2 Metode... 2 Udførsel... 2 Data og Databehandling... 3 Fejkilder... 3 Konklusion...

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være

Læs mere

Projektbeskrivelse Informations Teknologi

Projektbeskrivelse Informations Teknologi Projektbeskrivelse Informations Teknologi Upload og indeksering af elev og -projektopgaver i skolemiljøet Indledning: Som nystartet på et gymnasium kan omvæltningen fra elev til påbegyndende studerende

Læs mere