Golfstrømmen. A Troels Banke A Pia Damsgaard A Lasse Dobritz Duusgaard
|
|
- Søren Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A Troels Banke A Pia Damsgaard A Lasse Dobritz Duusgaard
2 Område 2: Undersøgelse af vandets massefylde - forskel i saltindhold Vi har nu til hensigt at undersøge forskellen på vands massefylde i en saltholdig blanding og drikkevand. Vi starter med at fylde to bægerglas med 500 ml vand, det ene tilsættes 25 gram NaCl (husholdningssalt) og rød frugtfarve. Til det andet tilsættes kun gul frugtfarve. Således har vi nu gult drikkevand og rødt saltvand. Ved sammenblanding af disse to bægerglas vil vandet med den største massefylde lægge sig nederst. Vi vil så først starte med at fylde et andet bægerglas med 250 ml rødt saltvand, ovenpå hælder vi så forsigtigt 250 ml gult drikkevand. Fig. 1 Fig. 2 På figur 1 har vi hældt de to væsker sammen uden at være forsigtige, og det resulterede i at blandingen blev orange. På figur 2 har vi forsigtigt hældt det gule drikkevand oveni det røde saltvand, og der sker ikke en blanding, men den lagdeling. Således er det blevet visuelt at saltvand har en højere massefylde end drikkevand. Vi laver forsøget omvendt, hvor vi først hælder 250 ml gult drikkevand i et nyt bægerglas, ovenpå hælder vi (igen forsigtigt) det røde saltvand.
3 Fig. 3 På figur 3 ser vi at blanding atter bliver orange, dette skyldes ikke at vi ikke har været forsigtige, men simpelthen at vandet med den mindste massefylde (drikkevand) lå nederst først, og ovenpå hældte vi væsken med den højeste massefylde (saltvand) og disse to blander sig, da de skal skifte plads og farverne blander sig og bliver orange. For at drage en parallel til den virkelige verden, kan vi kaster et blik på vores ferske grundvand, som vi pumper op til drikkevand, finder vi nedenunder salt grundvand (se figur 4). Dette skyldes at det ferske grundvand har en lavere massefylde end det salte, som ligger dybest. Drikkevand har en massefylde på 0,998 g/cm 3 og saltvand 1,03 g/cm 3 ved stuetemperatur. 1 Fig. 4 (Kilde: 1 Databog Fysik kemi, side 147
4 Sammenhængen mellem vands saltindhold og temperatur. Vi har valgt følgende forsøg for at vise sammenhængen mellem vands saltindhold og temperatur. Forsøgsbeskrivelse: Vi har fyldt to reagensglas og sat dem i en holder. I det ene reagensglas er der 20 ml drikkevand og i det andet 20 ml saltvand. I hvert reagensglas nedsænkes et termometer. Først afkøles de to reagensglas fra stuetemperatur til ca. 5 o C. Vi har følger hvordan temperaturen udvikler sig med tiden, når vandportionerne stilles i en dybfryser, og temperaturen måles ca. hvert 10. minut. Når temperaturen er ca. 5 0 C tager vi opstillingen op af fryseren og stiller den ved stuetemperatur. Herefter måler vi temperaturen ca. hvert 10. minut indtil temperaturen når stuetemperatur. Målingerne er indføres i nedenstående skema.
5 Temp/C Nedkølings tid drikkevand saltvand Opvarmnings drikkevand Saltvand tid , , , Måleresultaterne er indtegnet i nedenstående koordinatsystemer. Nedkølingskurve drikkevand saltvand Tid/min Nedkølingskurven: Drikkevand og saltvand har den samme temperatur ved start, men saltvand tager lidt længere tid om at nå frysepunkt end drikkevand. Dog får saltvand en lavere frysetemperatur over samme tid. Dette har den simple forklaring at saltvand er et andet stof, end almindelig drikkevand. Reagensglasset med drikkevand har en jævn og lang overgangs fase. I vores forsøg varer overgangsfasen næsten en time.
6 Temp/C Opvarmningskurve drikkevand saltvand Op- -10 Tid/min varmningskurven: På opvarmningskurven kan man se en tydelig forskel på drikkevand og saltvandskurven. Drikkevandskurven har, ligesom på nedkølingskurvens, en lang overgangsfase. Imens har saltvandskurven en meget jævn opvarmning, så de to kurver starter næsten på samme sted, men overtid begynder de at nærme sig hinanden. Ved størkning går et stof fra flydende form til fast form, punktet i overgangen kaldes frysepunktet. I denne proces frigives energi for at få temperaturen til at falde 2. Ved smeltning og smeltepunktet går et stof fra fast til flydende form. Der skal tilføres energi, når et stof skal smeltes, grundet nedbrydningen af bindingerne mellem molekylerne. Den tilførte energi øger molekylernes fart, dermed stiger temperaturen. Jo større mængde salt vandet indeholder, jo lavere er frysepunktet. Havvand med et saltindhold på 35 promille er frysepunktet næsten -2 0 C 3. Saltholdigt vand gør det sværere for vandmolekylerne at finde sammen i en fast struktur og dermed sværere at danne is. Område 3 2 Hanses noter side 11 3 Geografi Natur Kultur Mennesker side 132
7 Salt udskilles under frysning I følgende forsøg viser vi, at salt udskilles ved frysning af saltvand med det formål at forklare hvordan dybhavspumpen fungerer. Vi starter med at lave en farvet saltblanding med KCr(SO 4 ) 2 i demineraliseret vand. Saltblandingen hældes op i et mælkekarton, der er isoleret med 6 cm flamingo på alle siderne og bunden. Herefter fryses den langsomt til ca. -20 C. Når saltblandingen er frossen, tages den op af fryseren og pakkes ud af kartonen. Herefter smeltes siderne med et strygejern indtil man kan se klart gennem isen. Da mælkekartonen er isoleret på alle sider undtagen toppen, vil saltblandingen fryse fra toppen og nedefter. Dette ses tydeligt på isen, hvor den i toppen er klar, mens saltet er presset ned mod bunden. Dette forklarer netop hvorledes dybhavspumpen fungerer. Varmt overfladevand fra syd, med højt saltindhold, nedkøles ved Østgrønlands kyst og fryser. Saltet presses ud under frysningen, som vist i forsøget, og blander sig med det resterende overfladevand. Saltkoncentrationen øges, overfladevan-
8 det bliver tungere, synker til bunds og strømmer tilbage mod syd. Det er altså saltkoncentrationen, der holder pumpen i gang. Område 4 Dette afsnit vil omhandle hvilke elementer, der er vigtige for en god naturfagsundervisning. Undervisning er det, der sker, når en lærer har en intention om at lære en anden noget, i dette tilfælde eleven. Læring er først sket, når læreren har ændret noget i eller tilføjer noget til elevens viden. Læring er en konstant proces, og den slutter aldrig. Men selvom en undervisning er tydelig og logisk tilrettelagt, er der ingen sikkerhed for en god læring. Dette er gældende, hvis eleven ikke tager undervisningens indhold til sig (altså ikke sætter det i forhold til de allerede tilegnede erfaringer) 4. Ifølge folkeskoleloven fra 1993 skal elever trods forskellige forudsætninger blandt andet lære af hinanden, men også forbedres til at være medborgere i et samfund baseret på medansvar, medbestemmelse og rettigheder. Den gode undervisning giver eleverne medansvar og medbestemmelse i dele af undervisningen. Til dette kan vi også knytte et link til fællesmål, hvor eleverne skal kunne være med til at udvikle selvstændige arbejdsformer og have ansvar 5. Kaster vi et blik på den naturfaglige undervisning, har Carl Jørgen Veje opstillet en model over et godt undervisningsforløb i bl.a. naturfag 6. Det er vigtigt kun at spore eleverne ind på emnet og ikke åbne alt for meget op for emnet. Dette bevirker, at eleverne får nogle erfaringer frem, som de har tilegnet sig uden for skolen. Dernæst er frie undersøgelser, hvor eleverne kan undersøge og eksperimentere, gode for at få et fælles udgangspunkt. En afrunding hjælper herefter eleverne til at udveksle erfaringer og finde ud af, hvad de ved og hvad de har fundet ud af, som de ikke vidste før undersøgelsen. Det er vigtigt at gøre eleverne bevidste om, at de lærer noget ved selv at undersøge hvordan bl.a. materialerne virker. Senere træder en mere målrettet og lærerstyret undervisning ind, hvor metoder og begreber indføres og bruges. Man kan bl.a. bygge videre på den frie undersøgelse til noget dybere undersøgende. Nye afrundinger med opsummeringer, diskussioner, erfaringer er behjælpelige for elevernes forståelse af og interesse for emnet. Alt efter hvad man ønsker eleverne skal have ud af forløbet, kan man forgrene et forløb til miniprojekter, store fælles projekter, mere teoretisk eller en blanding. Ved en afslutning af et emne er det fordelagtigt at trække linjer ud til hverdagen og andre fagområder. Der diskuteres, evalueres, reflekteres på klassen over det lærte Læring og personlige kvalifikationer link på opgaven 5 Udvikling i undervisningen 3 og 4 klasse trin. 6 Model opstillingen kan ses på side 92 i Carl Jørgen Veje. 7 Carl Jørgen Veje side 92-97
9 Naturfagsundervisningen er baseret på praktiske og undersøgende arbejdsformer og derfor vil en god naturfagsundervisning indeholde en blanding af teoretiske, praktiske og undersøgende arbejdsformer. En blanding af disse vil hjælpe til at fange elevernes interesse for faget. Derudover er det vigtigt, at eleverne får sanserne med ind i naturfagsundervisningen. Dette skyldes, at man lærer bedre ved at se og gør ting, altså udføre eksperimenterne selv, frem for at høre det rent teoretiske bag ét fænomen 8. I det følgende ønsker vi at behandle det udleverede undervisningsmateriale med henblik på opbygning, vurdering og forslag til mulige forbedringer. Det udleverede undervisningsmateriale er opbygget som et undervisningsforløb om vejr og hav, med 3 undertemaer, som alle kan lede til forståelse af golfstrømmen. De tre undertemaer er: vand, luft og Solen. Til hvert undertema findes flere arbejdskort. Disse arbejdskort er vejledninger til praktiske øvelser, som eleverne skal udføre og dokumentere. Til hvert arbejdskort er der en logbog, hvor eleverne inden arbejdets begyndelse skal gøre sig nogle overvejelser om emnet og til sidst efterbehandle og forklare resultaterne. Logbogen skal være en hjælp til eleverne i det forberedende og undersøgende arbejde, her skal eleverne nemlig reflektere over de efterfølgende eksperimenter. Det er vigtigt og godt for indlæringen, at eleverne først reflekterer over, hvad de skal lære af forsøgene, hvad de tror de ved om forsøget og dets formål, inden de går i gang. Dette er med til, at de får af- eller bekræftet deres forventninger og dermed får resultaterne som en Aha-oplevelse eller en ja det vidste jeg jo godt -oplevelse, som gerne skulle gøre. at stoffet sidder bedre fast. Det er dog utroligt vigtig med en grundig opsamling og afrunding, så eleverne får rettet eventuelle forkerte opfattelser i de indledende refleksioner. Opsamlinger og afrundinger vil være optimale, hvis eleverne selv fremlægger dem, da disse ville kunne indlede til diskussion mellem elevernes refleksioner og forsøgsresultater. Selve udførslen af eksperimentet er med til at fremme forståelsen og indlæringen hos den enkelte. Som tidligere nævnt er naturfagsundervisningen baseret på praktisk og undersøgende arbejdsformer, der er med til at gøre fagene sjovere og mere interessante. Eleverne lærer bedst ved selv at stå med tingene i hænderne, og jo flere sanseindtryk de får, des bedre. Udover de motiverende og indlæringsmæssige fordele ved at lade eleverne udføre eksperimenter, styrker det også samarbejdsevnen på et praktisk plan, som er nyttigt i videre akademisk eller håndværksmæssigt virke. 8
10 Når undervisningsmaterialet er opbygget på denne måde, er det inspirerende, godt opbygget, let forståeligt og ikke svært at komme i gang med. Der er dog visse ting, der kunne forbedres. Vi mener ikke, at man skal udlevere alt undervisningsmaterialet på én gang. Svarende på spørgsmålene ligger i de tilhørende tekster, og dermed kunne man forestille sig, at eleverne ville have en tendens til at lede efter svarene der, i stedet for at tænke over dem. Derudover skal undervisningsmaterialet redigeres og revurderes alt efter hvem, der skal undervise i det, og hvilke muligheder, der er på den enkelte skole for at udføre disse eksperimenter. Til teoridelen kunne man, med fordel, supplere powerppointshowet om golfstrømmen med et filmklip for at give et mere nuanceret billede, der kunne understøtte kort og tegninger i powerpointshowet. Til dette fandt vi flere egnede klip på. For at hjælpe med at illustrere dybhavspumpen kunne man vise eleverne et forsøg lignende det, vi har lavet i område 3. Dette vil give eleverne en bedre forståelse for, hvordan dybhavspumpen fungerer, da eleverne med egne øjne ser og eventuelt kan deltage i et forsøg, der støtter teorien. Følgende er en mulig tilrettelæggelse af emnet vejr og hav i fysik/kemi undervisningen i en 7. klasse. Læreren starter med at fortælle, at det overordnede emne er vejr og hav, og at der skal udfærdiges en rapport, som omhandler bl.a. golfstrømmens forløb, dybhavspumpen, drivhuseffekt og konsekvenser for den menneskeskabte drivhuseffekt. Før dette skal eleverne arbejde med 3 emner: Vand, luft og Solen. Dette består af dobbeltlektioner, hvor der bliver en kort lærerintroduktion til dagens emne, dernæst udleveres et ark, med spørgsmål, som skal få eleven til at tænke over emnet. Dernæst udleveres udstyr til den følgende opgave, dette studeres af eleverne, som derigennem kan gøre sig erfaringer med udstyret og blive fortrolige med det. Så udleverer læreren opgaven og fortæller hvad, den går ud på, og eleverne får lov at lave opgaven. Til sidst i timen samler læreren op. Se følgende eksempel: 1-2 lektioner Vandets kredsløb Læreren introducerer kort emnet for eleverne, forklarer hvad vands kredsløb er, og udleverer logbogs kort 1. Eleverne får nu 10 min. til to og to, at svare på spørgsmålene. Derefter udveksles erfaringerne enten på klassen eller med en anden tomandsgruppe. Dernæst udleveres materialerne til opgaven på arbejdskort 1, eleverne kan nu studere materialerne og blive fortrolige med udstyret. Så udleveres arbejdskort 1, og eleverne har nu mulighed for at stille spørgsmål, ellers skal de lave opgaven i firemandsgrupper.
11 Til sidst, når alle har løst opgaven, samler læreren op, ved at spørge eleverne, hvad de har fået ud af opgaven. Denne metode fortsættes indtil arbejdskortene er lavet. Hvis tiden bliver knap, så laves enkelte forsøg af læreren. Når alle arbejdskortene er lavet, skulle alle i klassen være fortrolige med emnet vand, og afslutningsvis får eleverne stillet den opgave, at samle de erfaringer de har fået med vand i en rapport, som laves gruppevis og fremlægges for klassen. Dette gøres igen med emnet luft og Solen. Når de 3 emner er udfærdiget, har alle grupperne 3 rapporter, som skal danne grundlag for deres rapport om golfstrømmen. Læreren laver så et oplæg om golfstrømmen og de emner, som eleverne skal arbejde med: golfstrømmens forløb, dybhavspumpen, drivhuseffekt og konsekvenser for den menneskeskabte drivhuseffekt, således at læreren får koblet emnerne vand, luft og Solen sammen med golfstrømmen. Eleverne får så en tidsfrist til opgaven og muligheder for at få vejledning og hjælp af læreren. Litteratur Andersen, Erik S. mfl., Databog fysik/kemi, F&K Forlaget, 10. udgave 2000 Jensen, Torben P. mfl., Geografi Natur Kultur Mennesker, Geografiforlaget, 1. udgave 1993 Veje, Carl Jørgen, natur/teknik i folkeskolen hvorfor og hvordan, Malling Beck, 1. udgave 2001 Noter udleveret af OT omhandlende vand, luft og Solen
Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.
Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereSpotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE
Spotkurser for lærere Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Bilag til Evaluering og test i fysik/ kemi Bilag 1 1 2 Bilag 2 3 Bilag 3 Bilag 4 Arbejdskort 3 Fordampning 1. En tallerken eller
Læs mere7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN
1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereOpgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge:
Opgave 1 Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Akvarium eller lignende Bakke med vat og karsefrø Lampe Bakke med vand Plastfolie En sten Lav opstillingen som vist på billedet, så karsen og
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Læs mereÅrsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse
Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereFYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.
FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereIndhold: Rammefaktorer
Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereBilag 2: Flyde eller synke?
Bilag 2: Flyde eller synke? Undervisningsaktiviteter til begynder- og mellemtrin samt udskoling, der udvikler elevernes forståelse af begrebet massefylde. Forfattere Martin K. Sillasen, VIA University
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereRelativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1
Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget
Indskoling (0.-3. klasse) Pilerensning 1) Overordnet formål At give børnene en opdragende erfaring, som sætter dem i stand til at argumentere for brugen af rensningsanlæg. At børnene bliver i stand til
Læs mereMadskoler 2012 Instruktørmøde
Madskoler 2012 Instruktørmøde Lørdag d. 14. april 2012 København Intro Præsentation Mål for oplæg Pædagogak i køkkenet Æg og sundhed materiale til madskoler 2012 At deltagerne: Mål for oplæg Får kendskab
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs mereSammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.
Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereVi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.
Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.
Læs mereELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereHenkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse
Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereJagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Disc Golf
Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Disc Golf Læringsmål Eleven skal deltage aktivt i aktiviteterne. Eleven skal reflektere over justeringer, som kan gøre aktiviteten bedre. Eleven skal få
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på
Læs mereTømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram
Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereDet store energikørekort
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereÅrsplan for Sciencefagene i udskolingen
For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereUndervisningsmateriale - Rapport
Kom/IT Undervisningsmateriale - Rapport Klasse 1.7 Mathias Saxe H. Jensen 10-05-2011 Side 1 af 10 Indhold Forside... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Målgruppe... 3 Problemformulering... 4 Kommunikationsplan...
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereIndledning. Målgruppe. Læringsmål. Pakkens indhold. Indledning
Indledning LEGO Education teamet er stolte af at præsentere LEGO MINDSTORMS Education EV3 fysikaktivitetspakken til folkeskolens ældste klasser samt gymnasiet. Disse innovative undervisnings- og læringsmaterialer
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereSTYRKET TVÆRFAGLIGHED OG BRUG AF VIDEOAFLEVERINGER I DEN NATURVIDENSKABELIGE FAGGRUPPE
STYRKET TVÆRFAGLIGHED OG BRUG AF VIDEOAFLEVERINGER I DEN NATURVIDENSKABELIGE FAGGRUPPE PROJEKTANSVARLIG LENE MADSEN DELTAGENDE LÆRERE MICHAEL WARRER GUNVOR LUNDBEK EGHOLM ANNE METTE BROGAARD HVAS JESPER
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08
ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være
Læs mereProduktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt.
Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf. 6325 5562 bma@orskovfoods.com Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft,
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereFysik/Kemi 7. klasse årsplan og information
Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Indhold FÆLLES MÅL... 2 DEN DAGLIGE UNDERVISNING... 2 BOGENS OPBYGNING... 3 LEKTIER... 3 EVALUERING... 3 EMNER OG MÅL I FYSIK/KEMI I 7. KLASSE:... 4 OPSTARTSUGE
Læs mereEt velovervejet projekt
Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: (angivelse af ugenumre) Uge: 8-9/37-38
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring
Læs mereÆndring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling
Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mere) ( 75,5 ( -75,5 ) ( 95,4 ( -1 ) (, 1 1. Vand, saltvand og negativt tryk. 60 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010. Matematik. Kemi
Vand, saltvand og negativt tryk Jens Skak-Nielsen, Marselisborg Gymnasium I bogen Viden om Vand, redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding, vil jeg kommentere 2 bemærkninger i henholdsvis kapitel
Læs mereINTROLEGE OG HOLDNINGSKORT. Her finder du to forskellige introlege samt holdningskort, som også bruges på stjerneløbet.
INTROLEGE OG HOLDNINGSKORT Her finder du to forskellige introlege samt holdningskort, som også bruges på stjerneløbet. ALLE DEM SOM FORMÅL: Alle dem som skaber refleksion om betydningen og brugen af vores
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereTØNDER 10. Afslut din grundskole OG forbered dig på ungdomsuddannelserne med vores 10. klasse på Campus Tønder 2016/17
TØNDER 10 Afslut din grundskole OG forbered dig på ungdomsuddannelserne med vores 10. klasse på Campus Tønder 2016/17 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og
Læs mereÅrsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016
Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereNIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereHVOR FORSVINDER RØGEN HEN?
KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen
Læs mereBLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE
GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mere