Opgavekommissionen. Overblik: Opgavekommissionen

Transkript

1 Opgavekommissionen Opgavekommissionen har haft til opgave for hele landet at vurdere den nuværende opgavefordeling mellem stat, amtskommuner og kommuner samt overveje eventuelle ændringer heri. Kommissionen har i sit arbejde valgt dels at foretage overvejelser af mere generel karakter om opgavefordeling, dels tanker om opgavefordelingen på en række konkrete opgaveområder. Johannes Due, direktør, Sygeforsikring Danmark I det følgende vil jeg gengive kommissionens generelle overvejelser om opgavefordelingen mellem stat, amtskommuner og kommuner, herunder pege på de udviklingstendenser, som efter kommissionens opfattelse vil komme til at præge udviklingen i opgavefordelingen i de kommende år. Udviklingen siden kommunalreformen i 1970 Med kommunalreformen i 1970 blev rammerne lagt for en omfattende decentralisering af den offentlige sektor. En decentralisering der har medført, at kommunerne i dag har ansvaret for stort set alle almindelige borgerrettede opgaver, mens amtskommunerne varetager de opgaver, der er forbundet med et større befolkningsunderlag og en mere specialiseret viden. Decentraliseringen siden kommunalreformen har dermed betydet, at kommunerne og amtskommunerne i dag står for over halvdelen af de samlede offentlige udgifter og mere end to tredjedele af de offentlige serviceydelser. Decentraliseringen har dels bestået i en udlægning af opgaver fra staten til først og fremmest amtskommunerne eksempelvis statshospitalerne, sygesikringen, den statslige særforsorg og gymnasierne dels i placeringen af nye opgaver eksempelvis inden for miljøområdet på kommunalt eller amtskommunalt niveau. Hertil kommer, at en række traditionelle kommunale opgaver f.eks. inden for børnepasning og ældreomsorg i takt med samfundets udvikling har ændret omfang og karakter. Decentraliseringen blev ikke gennemført på en gang i forbindelse med kommunalreformen i 1970, men har været en løbende proces, der stadig pågår. Senest er det i sommeren 1998 blevet besluttet at udlægge ansvaret for integration og dansk-undervisning af flygtninge og indvandrere til kommunerne. Perioden siden 1970 har dermed været præget af mange opgaveflytninger og af en række justeringer i opgavefordelingen som følge af den samfundsmæssige udvikling. Det er således væsentligt at konstatere, at opgavefordelingen ikke har være statisk siden kommunalreformen, men tværtimod har været præget af justeringer og tilpasninger på de enkelte sektorområder. Omdrejningspunktet i disse vurderinger af opgavefordelingen har typisk været en afvejning af princippet om nærhed set i forhold til princippet om økonomisk og faglig bæredygtighed. En vurdering, der i sagen natur har været afhængig af den pågældende opgaves karakter og de krav, der stilles til dens løsning. Mit personlige synspunkt har været, at den automatiske opbakning bag et vidtgående decentraliseringsudgangspunkt, som man kunne regne med stort set uafbrudt siden 1970 igennem de seneste 5 år blevet mødt med en modgående tendens, hvor bæredygtighed og centralt styrede løsninger har fået en stadig større rolle. Det er vanskeligt helt præcist 9

2 at afgøre, om det tidsånden, der er slået igennem, eller det regeringskiftet i 1993, der har været den afgørende faktor. Det er vel ikke forkert at anføre, at selv om danske regeringer som regel arbejder ud fra det samme flertal henover midten i forbindelse med vedtagelsen af langt den største del af lovgivningen, så er netop holdningen til decentralisering/ centralisering et af de områder, hvor det i den daglige administration tydeligt kan mærkes forskel på en socialliberal og en socialdemokratisk ledet regering. Det må være op til de politologiske kommentatorer at vurdere de radikales adfærd i den anledning. Udviklingen i opgavefordelingen har som følge heraf i de senere år ikke været helt så entydig, som tilfældet var i 1970 erne og 1980 erne. Der er både eksempler på, at opgaver er blevet udlagt til amtskommunerne eller kommunerne, og eksempler på, at kommunale opgaver er blevet overført til amtskommunerne eller staten. Uanset de seneste års kursskifte har hovedtendensen i udviklingen siden kommunalreformen i 1970 imidlertid været klar. Der er sket en betydelig decentralisering af den offentlige sektor i Danmark. Resultatet heraf er da også, at Danmark målt i forhold til alle andre lande har en meget decentral offentlig sektor baseret på princippet om nærhed i opgaveløsningen. Udviklingen i de kommende år Der er ikke siden kommunalreformen blevet foretaget en samlet vurdering af opgavefordelingen mellem staten, amtskommunerne og kommunerne. Justeringer og tilpasninger i opgavefordelingen er således typisk sket med udgangspunkt i en enkelt opgave eller et enkelt opgaveområde, hvilket ikke har gjort det muligt at anlægge en helhedsvurdering på den samlede opgavefordeling. Kommissionen har derfor i forbindelse med sin gennemgang af opgavefordelingen mellem stat, amtskommuner og kommuner set det som en væsentlig del af sin opgave at gennemføre en helhedsvurdering af den samlede opgavefordeling. Til brug for denne helhedsvurdering har kommissionen drøftet, hvilke samfundsmæssige udviklingstendenser, der i de kommende år kan forventes at få betydning for opgavefordelingen. Kommissionen har i denne forbindelse særligt fundet anledning til at pege på følgende udviklingstendenser: Øgede krav om borgerindflydelse og information. Øget fokus på borgernes friere valg mellem udbydere af offentlige serviceydelser. Øgede krav til kvaliteten i den offentlige service. Øget internationalisering, herunder EU s betydning for opgaveløsningen. Fremkomsten af nye måder at løse de offentlige opgaver på. Behovet for en stram styring af den offentlige økonomi. Øget opmærksomhed om kommunernes størrelse og bæredygtighed. Disse områder vil blive kort berørt i det følgende: Øgede krav om borgerindflydelse og information Inden for de seneste 10 år er der på flere områder indført brugerbestyrelser. Det gælder på folkeskoleområdet og børnepasningsområdet, hvor der er levet indført egentlige brugerbestyrelser, og på ældreområdet, hvor der i mange kommuner findes forskellige former for beboerråd og lignende, der varetager brugernes interesse overfor ledelsen på f.eks. plejecentre. I amtskommunerne har udviklingen med brugerbestyrelser ligeledes især fundet sted på uddannelsesområdet og på det sociale område. Mens decentraliseringen i 1970 erne indebar en udlægning af såvel udgifts- som indtægtsbeslutninger til kommunalbestyrelser og amtsråd, har decentraliseringen i 1980 erne haft en anden karakter. Brugerbestyrelser har således i forskelligt omfang fået indflydelse på fordelingen inden for budgetrammerne, mens fastsættelsen af budgetrammerne og taksterne er fastholdt i kommunalbestyrelser og amtsråd. Udviklingen inden for brugerindflydelse og i øvrigt også serviceinformation til borgerne er gået stærkt inden for de seneste år, og det er kommissionens forventning, at det er en udvikling, der vil fortsætte i de kommende år. Det skyldes bl.a. det forhold, at den offentlige sektor og herunder i særlig grad kommunerne og amtskommunerne i dag i højere grad end tidligere er blevet serviceudbydere. Serviceopgaver udgør således i dag en langt større andel af kommunernes og amtskommunernes samlede opgavevaretagelse end de traditionelle myndighedsopgaver omkring regulering, tilsyn og godkendelse m.v. Dette gør det naturligt, at brugerne af de 10

3 kommunale og amtskommunale servicetilbud ønsker og søger en direkte indflydelse på de enkelte tilbuds indhold og omfang dels i form af formaliseret brugerindflydelse dels i form af information om kommunens målsætning og niveau for kommunens serviceproduktion. Øget fokus på borgernes friere valg mellem udbydere af offentlige serviceydelser I forlængelse af tendensen i retning af et øget ønske om indflydelse på de offentlige serviceydelser er der sket en øget fokusering på mulighederne for at vælge mellem forskellige udbydere af en given serviceydelse. Der er i dag adgang til at vælge mellem forskellige udbydere af serviceydelser på en række forskellige områder. Det gælder bl.a. i forbindelse med sygehusbehandling, valg af praktiserende læge og valg af gymnasium. Herudover er der på nogle områder som f.eks. folkeskoleområdet og daginstitutionsområdet i en række kommuner lokalt skabt mulighed for at vælge mellem forskellige skoler eller institutioner. Ligesom der mellem nogle kommuner er indgået aftaler om valg af institutioner m.v. på tværs af kommunegrænser. Det må forventes, at ønsket om friere valg mellem forskellige udbydere af de offentlige serviceydelser repræsenterer en udviklingstendens, der vil blive mere udtalt i de kommende år. En sådan udvikling vil først og fremmest sætte et øget fokus på kvaliteten m.v. af de servicetilbud, som de enkelte kommuner og amtskommuner producerer. Borgerne vil således mere direkte kunne sammenligne deres kommunes eller amtskommunes service med servicen i andre kommuner. Dermed opstår der imidlertid også en mulighed for at fravælge bopælskommunens tilbud til fordel for et for den enkelte borger bedre tilbud i en anden kommune. De foreløbige erfaringer med anvendelsen af de eksisterende frit-valgsordninger tyder dog ikke på, at det frie valg på tværs af kommune- og amtsgrænser vil få et sådant omfang, at det umiddelbart vil få betydning for opgavefordelingen. Øgede krav til kvaliteten i den offentlige service I de seneste år er der blevet sat ekstra fokus på kvaliteten i den offentlige opgaveløsning. Denne udviklingstendens skal ses i sammenhæng med den ovennævnte udvikling i retning af større brugerindflydelse på den offentlige serviceproduktion. I forlængelse heraf peger udviklingen efter kommissionens opfattelse også i retning af en stadig mere udtalt individualisering af de offentlige serviceydelser. Herudover må man i øvrigt regne med, at kompleksiteten i den offentlige regulering generelt er stigende, hvilket ligeledes må forventes at medføre et øget behov for viden og ekspertise for at sikre den ønskede kvalitet i opgaveløsningen. Øget internationalisering, herunder EU s betydning for opgaveløsningen En væsentlig udviklingstendens i tiden er den øgede internationalisering. Særligt Danmarks medlemskab af EU har betydet, at nationale regler på en række områder erstattes af fælles EU-regler. Den internationale regulering kan således få den konsekvens, at det nationale og herunder også det lokale råderum i forbindelse med opgavevaretagelsen bliver reduceret på nogle opgaveområder. Det vil sige, at internationaliseringen påvirker opgavernes karakter, hvilket naturligvis kan have indflydelse på beslutningen om, på hvilket administrativt niveau en given opgave skal løses. Men internationaliseringen påvirker normalt ikke direkte fordelingen af opgaver mellem de tre administrative niveauer i Danmark. Også hvis internationaliseringen anskues i et bredere perspektiv, har den betydning for den offentlige opgaveløsning. Borgernes stigende mobilitet på tværs af landegrænser og den stadig større udveksling af varer og tjenesteydelser mellem landene påvirker tilrettelæggelsen af den offentlige opgavevaretagelse. For eksempel medfører den stigende mobilitet blandt unge under uddannelse samt blandt færdigtuddannede et behov for sammenlignelighed mellem eksaminer ved danske uddannelsesinstitutioner og uddannelsesinstitutioner i andre lande. En meget betydelig del af de offentlige opgaver og herunder navnlig de opgaver, som kommunerne varetager, knytter sig imidlertid til borgernes bopæl, og bliver dermed ikke så direkte påvirket af internationaliseringen. Det gælder eksempelvis børnepasning, folkeskoleundervisning, ældreomsorg, byggesagsbehandling osv. 11

4 Fremkomsten af nye måder at løse de offentlige opgver på Nye måder at løse de offentlige opgaver på skaber også nye vilkår for opgavefordelingen. Den øgede interesse for udlicitering, privat-offentligt samarbejde og samarbejde mellem kommuner betyder, at selve den driftsmæssige side af den offentlige opgavevaretagelse bliver mindre afgørende for placeringen af opgaver mellem de tre administrative niveauer. Det afgørende i forhold til fordelingen af opgaver mellem de tre niveauer må derfor efter kommissionens opfattelse fremover forventes at blive spørgsmålet om, hvilket administrativt niveau der ledelsesmæssigt og finansielt bedst kan varetage den pågældende opgave. Hvis den fornødne ledelsesmæssige og finansielle kapacitet er til stede, vil den enkelte myndighed således selv kunne vælge, om den driftsmæssige løsning af en given opgave skal varetages af egne ansatte eller af en ekstern leverandør. Dermed vil den enkelte myndighed have forskellige muligheder for at sikre, at en opgave rent driftsmæssigt løses fagligt og økonomisk tilfredsstillende. Også de nye elektroniske kommunikationsformer, som der med internettet er blevet åbnet op for, må efter kommissionens opfattelse forventes at påvirke opgavefordelingen fremover. Behovet for fysisk nærhed vil blive mindre i forbindelse med en række offentlige opgaver. En udbredt brug af internet m.v. vil således gøre det muligt f.eks. at hente oplysninger, ansøge om tilladelser og ordne sin selvangivelse fra sit eget hjem. Dette vil, selv der naturligvis fortsat skal ske en sagsbehandling hos den offentlige myndighed, kunne spare sagsgange og dermed ressourcer for det offentlige. Samtidig med at tilgængeligheden for borgerne øges, når de via internettet kan komme i kontakt med f.eks. kommunen hele døgnet og dermed ikke længere er afhængige af rådhusets åbningstider el.lign. Endvidere vil de muligheder som internettet giver for en lettere kommunikation mellem det offentlige og borgerne først for alvor kunne udnyttes, når en væsentlig del af befolkningen får erhvervet sig det fornødne elektroniske udstyr og bliver fortrolig med anvendelsen af det. Internettets betydning for opgavefordelingsspørgsmål vil derfor efter kommissionens opfattelse først for alvor vise sig om en årrække. Behovet for en stram styring af den offentlige økonomi For at bidrage til realiseringen af disse mål indgår det i de kommunaløkonomiske aftaler mellem regeringen og de kommunale parter i sommeren 1998, at der skal ske en begrænsning i den kommunale udgiftsvækst i de kommende år. I sammenhæng hermed vil der i de kommende år være behov for et skattepolitisk råderum af hensyn til internationaliseringen af økonomien, der sætter snævre grænser for, hvor meget skattestrukturen kan afvige i de enkelte lande. Det må på denne baggrund forventes, at den offentlige opgaveløsning samlet set må ske inden for nogle økonomiske rammer, der giver meget beskedne muligheder for vækst i de offentlige udgifter. Det betyder, at kapacitetsudvidelser, øget kvalitet i opgaveudførelsen og løsningen af nye opgaver i vidt omfang skal realiseres inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det må i et opgavefordelingsperspektiv forventes at øge behovet for gennem opgavefordelingen at bidrage til så effektiv en løsning af de offentlige opgaver som muligt. Øget opmærksomhed om kommunernes størrelse og bæredygtighed Kommissionen har noteret sig, at der under kommissionsarbejdet har været en offentlig debat om især kommunernes størrelse og bæredygtighed. I debatten har der været peget på, at de små kommuner vil få stadigt mere vanskeligt ved at løse de opgaver, der er udlagt til det kommunale niveau, og at der derfor bør gennemføres kommunesammenlægninger med henblik på at skabe nogle større og mere bæredygtige kommuner. Som begrundelse for denne vurdering er bl.a. blevet peget på, at små kommuner har vanskeligt ved at etablere og fastholde faglige miljøer, der kan sikre den nødvendige kvalitet i deres opgaveløsning, at det ikke er muligt at løse en række opgaver økonomisk effektivt i små kommuner, der ikke har mulighed for at drage fordel af stordrift, og at de mindre kommuner har et meget begrænset økonomisk råderum, hvilket gør dem sårbare i forbindelse med varetagelsen af opgaver, der kan medføre betydelige offentlige udgifter. 12

5 Disse synspunkter har i debatten stået overfor en argumentation for at fastholde den nuværende kommunale struktur med mange relativt små kommuner. Som begrundelse herfor er bl.a. blevet peget på, at små kommuner sikrer den største nærhed i opgaveløsningen og dermed den største indflydelse for borgerne på de kommunale serviceydelser m.v., hvilket bl.a. afspejler sig i en høj stemmeprocent ved kommunalvalg, at de små kommuner kan løse deres opgaver lige så økonomisk og fagligt tilfredsstillende som større kommuner f.eks. gennem kommunale samarbejder, udlicitering af opgaver og andre former for inddragelse af ekstern ekspertise, og at borgerne i de små kommuner ifølge flere undersøgelser generelt er mere tilfredse med den kommunale service end borgerne i de større kommuner. Kommissionen er som nævnt ikke gået ind i denne debat. Kommissionen finder dog anledning til at pege på, at de administrative enheders størrelse har betydning for opgavefordelingen. Dette har kommissionen forsøgt at belyse med at beskrive opgavefordelingen seks udvalgte lande og regioner. Denne beskrivelse er udgivet i en selvstændig publikation fra kommissionen. Det er kommissionens vurdering, at der generelt må antages at være en sammenhæng mellem graden af decentralisering og de lokale og regionale enheders geografiske udstrækning og befolkningsmæssige størrelse. En anderledes kommunal inddeling vil således sandsynligvis føre til et behov for ændringer i den nuværende opgavefordeling mellem stat, amtskommuner og kommuner. Grundelementer i vurderingen af den fremtidige opgavefordeling De ovennævnte udviklingstendenser vil efter kommissionens opfattelse hver på deres måde stille krav til fordelingen af de offentlige opgaver mellem stat, amtskommuner og kommuner i de kommende år. Kommissionen har på den baggrund drøftet, hvilke generelle retningslinier, der kunne lægges til grund for overvejelser om behovet for konkrete ændringer i opgavefordelingen inden for de enkelte sektorområder. Til brug herfor har kommissionen opstillet nogle generelle målsætninger og principper for placeringen af de offentlige opgaver. Målsætninger for opgavefordelingen En grundlæggende målsætning for opgavefordelingen bør efter kommissionens opfattelse for det første være, at den skal sikre borgerne indflydelse på og tilgængelighed til det offentlige system. Dette taler i sig selv for at samle så mange borgerrettede opgaver som muligt hos den offentlige myndighed, der i forvejen er tættest på borgerne nemlig kommunerne. Kommunerne varetager allerede i dag de fleste almindelige borgerrettede opgaver. Det vil derfor være naturligt at undersøge, om der inden for den eksisterende opgavefordeling er borgerrettede opgaver, der vil kunne flyttes til kommunerne. Det skyldes, at en sådan samling af de borgerrettede opgaver hos kommunerne vil sikre borgerne den bedst mulige indflydelse på opgaveløsningen og dermed også muligheden for at tilpasse serviceniveauet på de enkelte serviceområder til de lokale ønsker og behov. Endvidere vil en sådan samling af de borgerrettede opgaver kunne medføre en forbedring af den offentlige service over for borgerne, idet kommunerne hermed i højere grad end i dag vil kunne fungere som borgernes indgang til den offentlige sektor. I forlængelse heraf har kommissionen for det andet peget på, at sammenhængende opgaver som udgangspunkt bør være placeret hos den samme myndighed. Herved vil det blive lettere for borgerne at få et overblik over de relevante alternative servicetilbud. Samtidig med at det i højere grad end i dag vil kunne undgås, at borgerne skal rette henvendelse til flere forskellige myndigheder om noget, der for borgeren fremstår som én sag. En tredje central målsætning for opgavefordelingen er efter kommissionens opfattelse, at opgavefordelingen skal medvirke til sikring af den bedst mulige kvalitet i opgaveløsningen og dermed til et højt fagligt niveau. Kvalitetskrav til opgaveløsningen vil således efter kommissionens opfattelse få stadig større betydning, og vil dermed også indgå med betydelig vægt i overvejelserne om opgavefordelingen. Kommissionen finder det for det fjerde vigtigt, at opgavefordelingen mellem de tre administrative niveauer er baseret på, at hvert administrativt niveau har sin egen veldefinerede opgaveportefølje, så der ikke opstår uklarhed om, hvilket administrativt niveau der løser hvilke opgaver. Det bør således være 13

6 en central målsætning, at opgavefordelingen skal være enkel og klar, så det derigennem sikres, at fordelingen af de offentlige opgaver er overskuelig for borgerne. Endelig bør det efter kommissionens opfattelse for det femte tilstræbes, at opgavefordelingen bidrager til, at placeringen af det politiske ansvar i forbindelse med den offentlige opgaveløsning bliver så klar som mulig. Ligesom det ved opgavefordelingen bør sikres, at ansvaret for de offentlige opgaver som hovedregel placeres hos organer, der er direkte valgt. Principper for opgavefordeling I forlængelse af de ovenfor beskrevne målsætninger for opgavefordelingen har kommissionen endelig drøftet, i hvilket omfang de principper, der hidtil er blevet anvendt i forbindelse med fordelingen af opgaver mellem de tre administrative niveauer, fortsat bør lægges til grund for vurderingen af de offentlige opgavers placering. Resultatet af disse drøftelser af principper for opgavefordeling er blevet, at overvejelser om placeringen af de offentlige opgaver efter kommissionens opfattelse fortsat bør tage udgangspunkt i nærhedsprincippet og dermed i hensynet til, at de offentlige opgaver løses på et politisk niveau, der er så tæt på de berørte borgere som muligt. Kommissionen finder dog samtidig, at nærhedsprincippet i de konkrete situationer bør afvejes i forhold til princippet om bæredygtighed, således at det sikres, at opgaveløsningen sker på økonomisk og faglig forsvarlig vis. Sammenfattende om målsætninger og principper Det ses af ovenstående, at der er en tæt sammenhæng mellem målsætningerne og de valgte principper, således at principperne kan understøtte en realisering af de målsætninger, som kommissionen har stillet op. Fælles for de grundelementer i opgaveløsningen, som kommissionen har peget på er, at demokrati og borgerindflydelse indtager en central placering i overvejelserne. I forhold til nærhedsprincippet må det forventes, at behovet for fysisk nærhed på en række områder vil blive mindre i takt med, at den elektroniske kommunikation via internettet mellem borgerne og de offentlige myndigheder bliver mere udbredt. Uanset dette er det imidlertid kommissionens opfattelse, at politisk nærhed forstået som muligheden for at træffe lokale beslutninger om serviceniveau og om prioriteringen mellem serviceområder fortsat vil være af afgørende betydning for at kunne tilpasse den offentlige opgaveløsning til de lokale ønsker og behov. Det er denne politiske nærhed, der efter kommissionens opfattelse bør stå i centrum i forhold til nærhedsprincippet. Ligeledes er det, når det gælder princippet om bæredygtighed, ansvar og finansiering, der efter kommissionens opfattelse bør fokuseres på. Det skyldes, at selve driften, i det omfang den kan udskilles, enten kan udliciteres eller varetages i samarbejde med private virksomheder eller andre offentlige myndigheder. En udvikling i retning af øget anvendelse af udlicitering og forskellige samarbejdsmodeller har således efter kommissionens opfattelse alene betydning for en vurdering af den driftsmæssige bæredygtighed i forhold til en given opgave. Derimod har denne udviklingen ingen betydning for vurderingen af bæredygtighed i forhold til håndtering af det politiske og finansielle ansvar for opgaveløsningen. Netop fastholdelsen af en entydig placering af det politiske ansvar for løsningen af de offentlige opgaver indebærer også, at ansvaret for opgaveløsningen efter kommissionens opfattelse ikke generelt bør kunne gøres til genstand for fleksibel opgaveløsning eller udlægges til selskaber eller samarbejder med indirekte valgte bestyrelser. Kommissionen finder på denne baggrund, at den fremtidige opgavefordeling bør bygge på følgende målsætninger: Målsætninger Opgavefordelingen bør sikre borgerne indflydelse på og tilgængelig til det offentlige system. Borgerrettede opgaver bør så vidt muligt samles hos den offentlige myndighed, der i forvejen er tættest på borgerne nemlig kommunerne. Sammenhængende opgaver bør som udgangspunkt være placeret hos den samme myndighed. Opgaverne skal placeres, så der sikres effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen. Opgavefordelingen mellem de tre administrative niveauer bør baseres på, at hvert administrative niveau har sin egen veldefinerede opgaveportefølje, så der sikres enkelthed og overskuelighed i det samlede offentlige system. 14

7 Opgaverne bør fordeles, så der sikres den klarest mulige ansvarsplacering. Kommissionens konklusioner vedrørende de konkrete opgaver Kommissionen har som forudsat i sit kommissorium gennemgået samtlige offentlige opgaver. Kommissionen har i sit arbejde lagt vægt på at vurdere opgavefordelingen ud fra et borgervendt perspektiv frem for at anlægge et mere traditionelt sektorstyret perspektiv. Det er dermed først og fremmest hensynet til, at opgavefordelingen skal fremtræde overskueligt og hensigtsmæssigt for den enkelte borger eller virksomhed, der har været styrende for kommissionens overvejelser. Derfor har kommissionen særligt beskæftiget sig med opgaveområder, hvor opgaverne er delt mellem forskellige administrative niveauer, idet der inden for sådanne opgaveområder kan være en særlig risiko for, at opgavefordelingen ikke fremtræder som en homogen og velkoordineret enhed for borgerne. Endvidere har kommissionen i sine vurderinger også lagt vægt på, om opgavefordelingen er hensigtsmæssig rent administrativt set eller om der ville kunne opnås forenklinger og besparelser ved en ændring af opgavefordelingen. Med dette udgangspunkt har kommissionen gennemgået den nuværende opgavefordeling. Denne gennemgang har efter kommissionens vurdering resulteret i, at den eksisterende opgavefordeling mellem de tre administrative niveauer grundlæggende må siges at være hensigtsmæssig. Dette må i høj grad ses som en naturlig følge af, at opgavefordelingen løbende er blevet justeret med henblik på at sikre overensstemmelse mellem opgavefordelingen og de aktuelle krav til opgaveudførelsen. Endvidere er det kommissionens forventning, at opgavefordelingen i sin grundstruktur også i de kommende år vil vise sig robust over for udviklingen i kravene til den offentlige sektor. Kommissionen har i denne sammenhæng lagt særlig vægt på, at den eksisterende opgavefordeling er baseret på, at kommunerne varetager de almindelige borgerrettede opgaver inden for f.eks. børnepasning, folkeskoleundervisning og ældreomsorg, mens amtskommunerne og staten varetager de mere specialiserede opgaver, at opgavefordelingen er baseret på, at hovedparten af de offentlige opgaver varetages af direkte valgte kommunalbestyrelser og amtsråd, at der er en klar sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar, idet størstedelen af den kommunale og amtskommunale finansiering stammer fra egne skatter og ikke-øremærkede statslige bloktilskud, og at opgavefordelingen bygger på en afvejning mellem principperne om nærhed og bæredygtighed, således at opgaverne generelt løses fagligt og økonomisk tilfredsstillende. Som konsekvens heraf er der i kommissionen enighed om placeringen af grundlæggende opgaver som f.eks. sygehusbehandling, folkeskoleundervisning, børnepasning og ældreomsorg. På disse områder er der efter kommissionens opfattelse ikke grundlag for at overveje ændringer i den nuværende opgavefordeling. Kommissionens har fokuseret på de opgaveområder, hvor der efter kommissionens opfattelse er behov for nærmere at vurdering den nuværende opgaveplacering. Det drejer sig om opgaver inden for følgende 15 sektorområder: Administration af EU s strukturfonde Arbejdsmarkedsforhold og beskæftigelse Beredskab Boligområdet Det civilretlige område Erhvervsområdet Inddrivelse af restancer Kultur Miljø og planlægning Politi m.v. Skatteområdet Det sociale område Sundhed Uddannelse Veje og kollektiv trafik For en nærmere gennemgang af disse forslag henvises til kommissionens slutbetænkning, bind II. Forslagene kan i lighed med kommissionens publikationer i øvrigt findes på Indenrigsministeriets hjemmesider. ( 15