INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning og erkendelsesinteresse Problemfelt Problemformulering...3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning og erkendelsesinteresse...1. 2. Problemfelt...2. 3. Problemformulering...3"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og erkendelsesinteresse Problemfelt Problemformulering Metodedesign Begrebsafklaring UAE som ramme Menneskene i UAE Permanent impermanence kafalasystemet Introduktion til Syed Ali Anvendelse af Ali Anvendelse af Bhikhu Parekhs multikulturalismebegreb samt Axel Honneths tre anerkendelsessfærer Videnskabsteori Hermaneutik Kulturrelativisme Introduktion til Honneth og hans videnskabsteoretiske placering Indledende teori Kulturforståelse Parekhs kulturforståelse Det beskrivende kulturbegreb (Iben Jensen) Det komplekse kulturbegreb (Iben Jensen) Multikulturalismebegrebet Det multikulturelle samfunds store udfordring Forholdet mellem statsborgere og det politiske fællesskab Axel Honneths tre anerkendelsesbegreber Privatssfæren...21

2 Den retslige sfære Den solidariske sfære Kombination af Parekh og Honneth Indledning til diskussion Social opdeling Multikulturalismen i kontekst UAE i multikulturalismens termer Kulturel diversitet i UAE Refleksion over anvendte arbejdsredskaber Reflektion over multikulturalisme Reflektion over anerkendelsesteorien Diskussion Homogenitet som begrænsende Emiratiernes holdning til arbejde Det homogene samfunds bagside Diskrimination og stabilitet Ytringsfrihed og censur Arbejdere Anerkendelse eller frygt? Den demokratiske tanke Staten som forbillede Emiratierne isolerer sig Sammenfatning af diskussionens hovedpointer Perspektivering Refleksion over arbejdsproces...55 Litteraturliste...57

3 1. INDLEDNING OG ERKENDELSESINTERESSE Nærværende projekt er inspireret af mit eget arbejdsophold som stewardesse med base i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater (UAE), og de erfaringer jeg gjorde mig i landet gennem 13 måneder. Projektet udspringer af en undren over, hvad der sker med et land som UAE når det i løbet af et halvt århundrede bevæger sig fra ringe kår til at være et af de rigeste og, på nogle punkter, hurtigst udviklende lande i verden. Jeg oplevede under mit ophold på den ene side en enorm stolthed hos emiratierne (det oprindelige folk i UAE) og en materiel overflod i form af luksus. Den anden side jeg med tiden blev bekendt med, er den ekstreme diskrimination af specifikke etniske grupper og forskellige forhold inden for UAEs grænser der er i strid med menneskerettighederne. Eftersom landet siden selvstændigheden i 1971 (Ali, 2010:4) har været og stadig er i så stor økonomisk vækst, og hvad der dertil er fulgt, har der været en enorm efterspørgsel på `low-skilled` arbejdskraft til at udføre alt det hårde arbejde såsom konstruktion. Denne arbejdskraft er blevet importeret, primært fra Asien (Ali, 2010:8), men også fra Afrika. Ordet importeret benytter jeg bevidst da det er min forforståelse at der generelt er en tendens til diskrimination mod immigranterne. Specielt går det, efter min erfaring, ud over inderne og pakistanerne. Der bliver åbenlyst bandet af dem i det offentlige rum, også for små ting såsom at krydse en trafikeret gade, hvilket alle gør da der ikke er fodgængerovergange som man f.eks. kender det fra Danmark. Udtrykket pakistani er, som jeg har erfaret det, nærmest blevet til et skældsord i UAE. For disse immigranter handler deres tilstedeværelse i UAE ofte om skaffe midler til et bedre liv for dem selv og deres familier i deres hjemlande. Immigranterne arbejder ofte under dårlige forhold, hvor demonstrationer og oprettelse af fagforeninger samtidig er i strid med lovgivningen i landet (Ali, 2010:83). Kommer immigranterne i strid med loven, dømmes de efter sharialovgivningen (dog skal det nævnes at hvert af de syv emirater har forskellige lovgivninger). Virkeligheden er ofte at immigranterne udnyttes af deres rekrutteringsbureau i hjemlandet og deres arbejdsgiver i UAE, hvorfor mange bliver dybt forgældede og ikke har råd til at rejse hjem til deres familier (Ali, 2010:86). Dette samt bl.a. arbejds- og leveforhold har resulteret i en høj selvmordsrate blandt fattige immigranter i landet (Ali, 2010:203). 1

4 Omkring 80% af landets befolkning er immigranter (her er også expatriates medregnet og tallet er fra 2008) (Utrikespolitiska Institutet 2010, Sverige). Dette giver nogle åbenlyse implikationer. For det første handler det om en enorm befolkningsgruppe, fordelt på forskellige etniciteter og faggrupper. For det andet er det min forforståelse at emiratiernes nationale identitet er truet af den multikulturelle virkelighed i landet. Opretholdelsen og udøvelsen af denne nationale identitet er et politisk mål der står beskrevet på UAEs kulturministeries hjemmeside (KULT). I deres normative definition af national identitet er der indlejret et menneskesyn, hvor andre mennesker skal behandles pænt. Dette menneskesyn oplevede jeg ikke udøvet i praksis bl.a. med henvisning til immigranternes forhold. Det er min forforståelse at det i UAE i stedet handler om penge, prestige, stolthed og show-off. I så fald er det ikke svært at regne den politisk juridiske tøven over for immigranterne ud. Dette ser jeg dog som et udtryk for et menneskesyn, hvor ikke alle mennesker er lige meget værd uanset etnicitet og faggruppe, hvilket kan opfattes som et problem i og med at UAE på mange områder er et veludviklet og moderne land som omverdenen har mange interesser i. Omverdenen lader dog i høj grad til at ignorere og fortie ovennævnte eksempler og andre kritiske forhold i UAE, hvad jeg har en forforståelse om er af politiske og økonomiske grunde. F.eks. rejsebranchen ignorerer at deres varer, der sælges til uoplyste eller ignorante turister, er med til at reproducere forholdene i UAE. Selv i den akademiske verden har jeg erfaret at der gåes stille med dørene da jeg har haft svært ved at finde akademiske afhandlinger, bøger, artikler og så videre med en kritisk tilgang til UAE. Det er forståeligt at der kan være dilemmaer i forskning på området eftersom der er en ekstrem overvågning i UAE og det i landet ikke er tilladt at ytre sig kritisk om regeringen og de royale. Jeg mener dog alligevel at det er en nødvendighed at ruske op i den almene opfattelse af Dubai (som ofte er det eneste folk kender til fra UAE) som et fantastisk sted, så der kan tages stilling og ansvar. Da dette projekt kun er en bachelor, er det ikke muligt at have fokus på og behandle alle disse interessante og vigtige emner. Dette projekt vil derfor være det første af en række projekter der vil belyse UAE fra et kritisk perspektiv. Altså vil det udgøre et grundlag for mine kommende projekter, hvor jeg bl.a. vil gå i dybden med ovenstående emner. 2

5 2. PROBLEMFELT Projektet er rodfæstet i UAEs senere historie fra selvstændigheden i 1971 og frem til i dag. Jeg erkender først og fremmest at UAE er et multikulturelt land. Dernæst at samfundet er en kompleks størrelse både i form af landets interne dynastiske karakter og i form af befolkningssammensætningen. Af samme grund, samt mangel på pålidelige, opdaterede og tilgængelige statistiske og historiske kilder om UAE, er det svært at skrive generelt om landet som en helhed, hvorfor jeg primært vil læne mig op ad Dubai. Dette vælger jeg dels fordi Dubai er det mest multikulturelle emirat og dels fordi at der i kraft af emiratets popularitet er flere tilgængelige kilder. En af de få tilgængelige akademiske kilder er Syed Ali, sociolog med primær interesse for migration, entnicitet og religion, ansat ved Long Island University i New york. Jeg læner mig primært op ad Alis bog Dubai: Gilded Cage (2010) når jeg henviser til forhold i UAE, specielt lovgivning eftersom lovgivningen kun er tilgængelig på engelsk mod betaling af et større beløb (UAEL). Da projektet, som tidligere nævnt, er grundlaget for en række af projekter, har jeg fravalgt at skabe data gennem interviews for at undgå at brænde mine broer for tidligt. Dette har jeg valgt da jeg vurderer den ekstreme overvågning i UAE som risikabel for muligheden for fremtidige interviews i UAE senere i processen. Da det i multikulturalismen handler om at tolerere, respektere og værdsætte kulturel diversitet, er anerkendelse inddirekte indlejret deri. Jeg inddrager derfor Axel Honneths tre anerkendelsessfærer som redskaber i nærværende projekt. Men fordi at Bhikhu Parekh giver nogle mere konkrete eksempler end Honneth, på hvordan anerkendelse kan komme til udtryk gennem de rammer som Parekh opsætter for en optimal udfoldelse af multikulturalismen, vælger jeg at kombinere de to tilgange. Gennem ovennævnte erkendelser vil jeg med udgangspunkt i Parekhs beskrivelse af multikulturalismen og nogle af de forslag der heri gives til håndtering af multikulturelle samfund, besvare min problemformulering i dialog med Honneths tre anerkendelsessfærer, dele af Alis analyse samt refleksion. 3

6 3. PROBLEMFORMULERING Hvordan udfordres UAE som multikulturelt samfund, set i multikulturalismens perspektiv? 4. METODEDESIGN Efter en kort begrebsafklaring, introduktion til UAE som ramme og en introduktion til Ali og min anvendelse af ham, beskrives anvendelsen af multikulturalisme og de tre anerkendelsessfærer i nærværende projekt. Efterfølgende forklares projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt og mine forforståelser. Dernæst gennemgås den Indledende teori som omfatter kulturforståelse, multikulturalisme og de tre anerkendelsessfærer.med udgangspunkt i Dubai: Gilded Cage, mit begrebsapparat og mine forforståelser, vil jeg gennem en diskussion forsøge at udfordre mine forforståelser i processen mod en besvarelse af problemformuleringen. Før diskussionen finder jeg det nødvendigt at kortlægge den sociale opdeling i UAE, sætte multikulturalismen i kontekst og belyse UAEs kulturelle diversitet med multikulturalismens termer. Dette gøres i afsnittet Indledning til diskussion. Dette afsnit fungerer som en overgang mellem teori og diskussionen fordi jeg i afsnittet dels benytter teorien, Ali samt min egen refleksion til at fastlægge nogle udgangspunkter for diskussionen. Jeg har valgt at benævne det diskussion, da jeg undervejs inddrager flere af Parekhs udsagn som ikke indgår i teoriafsnittet, artikler og min egen refleksion. Dette vælger jeg for at påpege, eksemplificere og diskutere, hvordan og hvorfor UAE udfordres af multikulturalismen. Med en reflekteret forståelse af disse udfordringer gennem diskussion vil jeg have et grundlag for, i senere projekter, at undersøge de enkelte udfordringer, gennem mere dybdegående analyser end der forekommer i nærværende projekt Begrebsafklaring Jeg forstår immigranter som nogen der søger mulighed for fast bosættelse et andet sted end det land, hvor de oprindeligt er statsborgere og som nogen der primært kan vælge at flytte tilbage ad 4

7 fri vilje til det land, hvori de er statsborgere. Da det stort set ikke er muligt at blive statsborger og dermed inkluderet i det lokale samfund i UAE, medmindre man stammer fra en af landets oprindelige klaner, (Ali, 2010 Preface:3) så vælger jeg i resten af projektet at betegne de mennesker der flytter til UAE som gæstearbejdere. Dette vælger jeg fordi jeg mener at det betegner situationen bedre i og med at det kun er muligt at få ophold i UAE tre år ad gangen, og såfremt man bliver arbejdsløs skal man forlade landet. (Ali, 2010:3). Når jeg taler om alle de mennesker der bor i UAE som samfund, skelner jeg mellem statsborgere (emiratier) og borgere (alle mennesker der bor i UAE). Jeg vil i projektet skrive arbejdere når jeg henviser til de mennesker der i UAE udfører low-skilled arbejde, dette vil typisk være indere, indonesere, pakistanere, bangladeshere, afghanere, filippinere, nepalesere, etiopere, kinesere og sri lankanere m.fl. Når jeg taler om middelklassearbejde og højere stillinger bruger jeg ordet expatriates. Det dækker over gæstearbejdere fra vesten, andre arabiske lande, Japan, Singapore m.fl. Generelt henviser min brug af ordet expatriate til veluddannet arbejdskraft, hvorfor det selvfølgelig kan gælde alle nationaliteter. Min opremsning af forskellige nationaliteter er for at give et billede af, hvordan arbejdet typisk er fordelt i UAE og skal derfor ikke forstås firkantet, da jeg er klar over at der altid vil være undtagelser. Det samme gælder når jeg skriver om emiratierne i forskellige sammenhænge. Det skal derfor ikke forstås som generaliseringer af hvad en emirati er, men i stedet som illustration af tendenser. Det understreges hermed at projektet ikke er rodfæstet i det beskrivende kulturbegreb (som beskrives i teoriafsnittet) UAE som ramme Tidligere i historien kendtes det vi i dag kalder de Forenede Arabiske Emirater som Fredspagtsstaterne. Disse stater havde et traktatforhold til Storbritanien og var altså hverken protektorater, kolonier eller mandater under Storbritanien. Dette vanskeliggø en beskrivelse af UAEs nuværende politiske system, da de er en gruppe stater der hverken er diktaturer eller 5

8 monarkier, men blot har underlagt sig en struktur af indbyrdes forhold der tilnærmelsesvis minder om EU s. (MØI 21) UAE består i dag af syv emirater som henholdsvis er: Dubai, Sharjah, Umm al-qawain, Fujairah, Ajman, Ras al-khaimah og hovedstaden Abu Dhabi. Den officielle religion i landet er islam og det officielle sprog er arabisk. I efteråret 2004 overtog sheikh Khalifah bin Zayid al-nahyan rollen som UAEs præsident efter sin fars død. Det nye pust siden UAEs selvstændighed har styrket Abu Dhabis position i den føderale regering. Abu Dhabi besidder i dag 7 ud af 20 ministerposter i den føderale regering efter at sheik Zayid kort inden sin død overdragede tre ministerposter til nære familiemedlemmer. (MØI 23) Regenten har en rådgivende forsamling på 40 medlemmer som alle er emiratier, typisk familiemedlemmer, og nøje valgt fra de forskellige emirater. (Gardell, 2010:5) UAE kan altså fortås som en form for oligarki, med regenten i den afgørende rolle. Utroligt nok er der ingen der til dags dato kender det præcise befolkningstal for UAE. Der bliver af forskellige kilder gættet på alt mellem fem til ni millioner baseret på den seneste folketælling i Ifølge Verdensbanken var befolkningstallet på 4,6 millioner i 2009 og er i gennemsnit fra år 2000 til 2009 generelt steget 4,1 % per år. (WB, 2011:250). Dog er jeg usikker på, hvorvidt dette befolkningstal er korrekt da jeg ikke har kunnet finde det samme tal på samtlige af UAEs officielle hjemmesider Menneskene i UAE Ifølge Verdensbankens Migration and Remittances Factbook 2011 var UAE i 2010 på 14. pladsen over top immigrationslande i verden med 3,3 mio gæstearbejdere. (WB, 2011:1) Gæstearbejdere udgjorde i % af UAEs befolkning. Dette er den tredje højeste placering næst efter Qatar og Monaco (WB, 2011:2). Antallet af kvindelige gæstearbejdere lå på 27,4 %. (WB, 2011:250) Gæstearbejderne kommer primært fra Indien og i 2010 udgjorde inderne i UAE 2,2 mio af indbyggerne. Denne strømningstørrelse sætter UAE på 9. pladsen af immigrationsstrømninger mellem to lande. (WB, 2011:5) Hvis man undlader det tidigere Sovjetunionen indtager UAE 5. pladsen. (WB, 2011:6) 6

9 I den private sektor i Dubai er 99 % gæstearbejdere, og i den offentlige sektor udgør de 90 %. Før recessionen boede der omkring 2 millioner mennesker i Dubai hvoraf 90 % var gæstearbejdere, heraf 40 % indere. En af grundene til denne enorme mængde af gæstearbejdere er at expatriates hurtigt kan komme frem i deres karrierer i UAE. Trækplasteret for arbejderne er at de kan tjene nok til at sende penge hjem til familien i det land hvor de kommer fra. (Ali, 2010:7) Fælles for alle kan være interessen i at arbejde skattefrit. (Ali, 2010:30) Permanent impermanence kafalasystemet Selvom gæstearbejderne udgør over 90 procent af populationen i Dubai (over 80 % i hele UAE), reguleres deres sociale liv og arbejdsliv af kafalasystemet som er en sponsoraftale der giver udlændinge mulighed for et 3-årigt arbejdsophold i UAE. (Ali, 2010:3) For at bo og arbejde i UAE skal man altså have en sponsor der enten er den virksomhed gæstearbejderen er ansat hos, eller en emirati. (Ali, 2010:27) Gæstearbejderne er bevidste om at deres tid i UAE kan være en kort fornøjelse i den forstand at de ikke kan blive statsborgere. (Ali, 2010:10) Derimod kan enhver arbejdsgiver og regeringen til enhver tid annullere en gæstearbejders arbejdsvisum, hvorefter gæstearbejderen deporteres og ikke må vende tilbage før der minimum er gået seks måneder. Det samme gør sig gældende, hvis gæstearbejderen siger op eller skifter arbejde uden om kafalasystemet inden for det 3-årige ophold (Ali, 2010:11), da man kun må arbejde for én sponsor ad gangen. (Ali, 2010:27) Ali skriver at der i kafalasystemet for gæstearbejderne ligger en status af permanent impermanence. Dette udtryk dækker over den uvished der er ved at bo i UAE. Gæstearbejderne vil altid kun være midlertidige borgere der til enhver tid kan deporteres og udskiftes. (Ali, preface:3) Dette gør sig gældende selv når det er 2. generations expatriates, altså mennesker der er født og opvokset i UAE, men som ikke er statsborgere. (Ibid) 7

10 4.1.3 Introduktion til Syed Ali Ali tog i 2006 til Dubai for at udføre en etnografisk undersøgelse om 2. generations expatriates liv som arbejdende borgere, og netop ikke som statsborgere i UAE. (Ali, 2010 preface:5) Selvom de er født i UAE og deres forældre har arbejdet der hele livet og medvirket til fremgangen i landet, så er de stadig ikke statsborgere. Hvis faren er emirati er det muligt at blive statsborger ikke hvis det kun er moren. Dvs. at når en dreng, med en emiratisk mor og udenlandsk far, fylder 18 år må drengen enten forlade UAE, eller få et arbejde i landet på en 3-årig kontrakt ligesom forældrene. Kvinder kan bo i UAE hele livet gennem familiens eller mandens visum. (Ali, 2010:136) 2. generations expatriates har altså ikke hjemme i Dubai og har heller ikke nødvendigvis kulturelle og sociale bånd til det land hvis navn der står i deres pas. (Ali, 2010:137) Det er denne problematik Alis research var fokuseret omkring. Ali forklarer ophavet til problematikken med udtrykket market society som han beskriver er udsprunget af kafalasystemet. Ali argumenterer for at der i UAE stort set ikke eksisterer noget civilsamfund på grund af den konstante udskiftning af gæstearbejdere som udgør størstedelen af landets borgere. (Ali, 2010:9) Ali har ligesom jeg haft svært ved at finde akademisk materiale om UAE (Ali, 2010 preface :4), hvorfor hans bog er baseret på interviews, medier og blogs skrevet af folk der bor i Dubai. (Ali, preface:5) I bogen analyserer han, hvordan Dubai er blevet en global by og hvordan leve- og arbejdsforholdene ser ud for de der har knoklet for denne udvikling. (Ali, 2010 preface:4) Han foretog mere end 50 interviews med en gruppe mennesker inden for denne kategori samt en del samtaler med taxichaufførere under hele hans ophold i Dubai. Derudover brugte han meget tid sammen med sine informanter for at få indblik i den sociale sfære i Dubai. (Ali, 2010 preface:5-6) Anvendelse af Ali Ali er altså en genvej til information omkring forhold i UAE, og især en medierende kilde til forskellige love gennem de artikler han refererer til. Jeg er bevidst om at han har en overvejende kritisk tilgang til UAE, men i og med at jeg primært benytter bogen til at underbygge faktiske forhold i UAE (i mangel på adgang til informanter, den officielle lovgivning, statistik og akademiske 8

11 kilder) og kun gør brug af hans analytiske observationer i min analyse når min egen viden ikke er tilstrækkelig, opfatter jeg det ikke som problematisk så længe jeg forholder mig reflekerende til det. Alis brug af medierne i forbindelse med sine analyser kan retfærdiggøres gennem en forståelse af medier som repræsentation for nogle af de diskurser de er med til at forme. Dette kan der argumenteres for idet medierne i dag udgør en primær adgang til oplysning og information, og fordi det som nævnt nærmest ikke er til at opdrive sociologiske og humanistiske akademiske kilder omkring UAE på dette område Anvendelse af Bhikhu Parekhs multikulturalismebegreb samt Axel Honneths anerkendelsessfærer Jeg benytter mig af Parekhs multikulturalismebegreb som analyseredskab for at forstå og diskutere de multikulturelle forhold i UAE ud fra et multikulturalistisk perspektiv. I projektet er fokus på alle borgerne i UAE. Jeg kan altså ikke direkte benytte mig af Parekhs begreber i alle dele af projektet da Parekh taler om statsborgere. Derfor diskuteres Parekhs udsagn i forhold til mit problemfelt undervejs som det bliver relevant. Yderligere er multikulturalimebegrebet udviklet med en demokratisk verden for øje, hvilket jeg er opmærksom på i min læsning og fortolkning. På baggrund af UAEs udemokratiske og alligevel vestlige karakter, antager jeg at de udfordringer og fordele Parekh beskriver, de potentielt vil kunne forekomme i UAE i forskellig grad i kraft af landets multikulturelle karakter - uagtet om borgerne er statsborgere eller ej, og uagtet at det ikke er et demokratisk land. Parekh taler overfladisk om anerkendelse som et vigtigt element inden for multikulturalismen. Da jeg finder anerkendelsesbegrebet specielt interessant i UAEs tilfælde, i kraft af mine forforståelser, vælger jeg at inddrage Honneths tre anerkendelsessfærer som diskussionsredskaber for at uddybe anerkendelseselementet og sætte diskussionen i perspektiv. Da det i multikulturalismen handler om at tolerere, respektere og værdsætte kulturel diversitet, er anerkendelse inddirekte indlejret deri. Parekh giver nogle mere konkrete eksempler end Honneth, på hvordan anerkendelse kan komme til udtryk gennem de rammer Parekh opsætter for en optimal udfoldelse af multikulturalismen. På denne måde finder jeg at Parekh og Honneth supplerer hinanden til projektets fordel. 9

12 4.1.5 Videnskabsteori Hermaneutik I arbejdet med forskning er det vigtigt at forholde sig til sine forforståelser, for at kunne træffe kvalificerede valg. (Hartmann-Petersen 2009:27) Jeg er bevidst om at det faktum at jeg har boet og arbejdet i UAE i en længere periode har en indflydelse på min tilgang til projektet. Jeg har på den baggrund skabt nogle, overvejende kritiske, forforståelser om UAE som et land der har et ambivalent og etnocentrisk forhold til sin egen befolkningssammensætning, og at dette kommer til udtryk på mange forskellige måder, både direkte gennem brud på menneskerettighederne og inddirekte gennem eksklusion og diskrimination af forskellige befolkningsgrupper. For at udfordre og udvikle disse forforståelser ønsker jeg med min problemstilling at nå til erkendelse om, hvordan multikulturalismen udfordrer UAEs håndtering af det multikulturelle samfund og, hvilken rolle anerkendelse spiller heri. For at kunne nå til denne erkendelse må jeg nødvendigvis forsøge at belyse sagen fra forskellige vinkler. Ved at tilgå det således, åbner jeg op for flere forståelser fordi jeg ikke udelukkende tager et kritisk perspektiv som min forforståelse lægger op til, men netop også gennem diskussion forsøger at forstå, hvorfor UAE agerer som de gør. Da jeg har en forforståelse om at der før, efter og i interaktion skabes mening, må jeg være bevidst om dialogen mellem multikulturalisme, UAE, anerkendelsens tre sfærer og mig selv, for at kunne nå til en erkendelse af de virkelighedsopfattelser der ligger i deres respektive tilgange til samfundet i denne forbindelse, og hvordan UAEs virkelighedsopfattelse bl.a. bliver skabt gennem de multikulturelle forhold i landet. Jeg vil så vidt muligt forsøge at nå disse erkendelser gennem henholdsvis multikulturalismens (herunder anerkendelse) og UAEs optik. På baggrund af disse antagelser indskriver jeg mig i den hermeneutiske tradition, inspireret af Hans-Georg Gadamer( ), der netop fremhæver, at individet gennem en vekselvirkning mellem sine forforståelser og forståelser erkender verden ved at: [...] forstå meningen med dele ved at se dem i en sammenhæng med deres helhed og kun kan forstå helheden ud fra de enkelte dele, der skaber helheden. (Nygaard, 2005:75) 10

13 Ontologisk set er fokus på UAE som et multikulturelt og komplekst samfund. UAEs brogede borgerskares betydning er vigtig (Hartmann-Petersen 2009:27) i denne sammenhæng fordi det er de enkelte samfundsgrupper, som både internt og i samspil med deres omverden, skaber mening i livet og dermed også i landet generelt. Ligeledes er det i interaktionen, grupperne imellem i UAE, at der forhandles hvilken viden og sandheder der gør sig gældende i specifikke kontekster. (Hartmann-Petersen 2009:28) Det er her anerkendelsens tre sfærer bliver interessant. Når man som forsker interagerer med et materiale skabes der en form for dialog. Denne dialog er med til at udvikle og italesætte feltet således, at man bliver opmærksom på nye erkendelser, hvorfor man yderligere må forholde sig til sig selv som medskaber af viden gennem hele processen (Hartmann-Petersen 2009:28). I samme proces er det vigtigt at være åben og imødekommende over for eventuelle ændringer da viden og erkendelse, som er det jeg forsøger at opnå i dialogen, er en dynamisk størrelse. (Hartmann-Petersen 2009:29) Det overordnede samfund og de enkelte samfundsgrupper må ligeledes forstås som dynamiske størrelser. Det er for den sags skyld også gældende for mig som forsker. Jeg kan ikke sætte tiden i stå og undersøge et samfund eller en samfundsgruppe som værende et objekt i et givent øjeblik, for i næste øjeblik når tiden igen sættes igang, er de sandsynligvis ikke de samme som de var for lidt siden (Skjervheim 2001:86). Jeg får altså kun et øjebliksbillede som jeg ikke kan drage generel viden fra, uden i det mindste at tage højde for den dynamiske faktor. Det er relevant at holde sig for øje at når der tales om udvikling i forhold til et samfund eller grupper deri, er det i virkeligheden ikke kun udvikling der foregår det er samfundet og dets grupper som konstant foretager valg (Skjervheim 2001:87). Opfattes det dynamiske element som udvikling er det udtryk for en deterministisk tilgang. Opfattes det derimod som valg, er det et udtryk for at samfundet og dets grupper er med til at skabe hvad der videre skal ske. (Skjervheim 2001:80) Det er altså afgørende for den viden og erkendelse jeg kommer frem til, at jeg så vidt muligt ikke objektgør det subjekt (UAEs samfund og dets grupper) som jeg undersøger Kulturrelativisme Da jeg benytter mig af multikulturalisme som begreb må jeg nødvendigvis også forholde mig til at det er ud af en kulturrelativistisk skole der kan føres tilbage til Johann Gotfried von Herder (

14 1803) for omkring 200 år siden. (UVM) Kulturrelativismen har været grundlaget for antropologisk metode og kan i dag forstås som et modspil til eurocentrismen, men i 1950 erne satte Melville Jean Herkovits ( ) spørgsmålstegn ved denne opfattelse af kultur. Kulturrelativismen er en kulturopfattelse, hvori kulturelle fænomener ikke kan tolkes og vurderes med afsæt i en udenforståendes kulturelle baggrund, men derimod kun gennem den enkelte kulturs egne forudsætninger eftersom kultur betragtes som en integreret helhed. Af samme grund ses kulturer som ligeværdige, hvorfor der bl.a. ud fra denne optik kan stilles spørgsmålstegn ved mennerettighedskonventionen da den netop udstikker universelle retningslinjer. (DSD) I den radikale udgave af kulturrelativismen vil man i princippet kunne tale om sandhed. Ikke at man kan nå den fulde sandhed, men at man kan nærme sig den. Denne forståelse fraskriver jeg mig til en vis grad eftersom jeg opfatter verden som socialt konstrueret og reproduceret, og at det der er sandt for ét individ ikke nødvendigvis er sandt for et andet inden for samme kultur. Yderligere vil den dynamiske egenskab som jeg tilskriver kultur, medvirke til at det det ikke giver mening at tale om sandhed, medmindre man opfatter verden i øjebliksbilleder. Der kan yderligere sættes spørgsmåltegn ved, hvorvidt kulturrelativisme bør sætte dagsordenen inden for politik og etik eftersom det kan skabe et parallelsamfund, hvor der ikke er plads til en fælles national identitet fordi det opfattes som assimilation, men i stedet flere forskellige gruppeidentiter der eksisterer på lige vilkår (UVM). Yderligere har kulturrelativismen svært ved at tage stilling til moralske valg i kraft af at alle kulturer og lige. Dermed er deres individuelle værdier og moral altså ikke noget der kan hierarkiseres. Parekh kommer dog med et forslag til, hvordan man kan holde et multikulturalistisk land sammen uden at det nødvendigvis bliver et parallelsamfund. Det skal ske gennem en kombination af liberalisme og demokrati, hvor alle er underlagt det samme retslige og politiske system. (UVM) Herved stikker Parekh ud fra kulturrelativismen og forsøger at tilpasse multikulturalismen primært til en vestlig, demokratisk verden. I forhold til dette projekt ser jeg mig derfor nødsaget til løbende at diskutere Parekhs udsagn i forhold til UAEs kontekst, netop fordi UAE ikke er et demokratisk land Introduktion til Axel Honneth og hans videnskabsteoretiske placering Jeg vil for at belyse UAEs samfundsform nærmere, benytte mig af Axel Honneths anerkendelsesteori. Honneth er professor ved University of Frankurt samt direktør på Institut für 12

15 Sozialforschung (Willig i Honneth, 2003:8). Han har udforsket kampen for anerkendelse som en ny kritisk teori (Willig i Honneth, 2003:9) og placerer sig inden for socialfilosofien. (Willig i Honneth, 2003:11) Honneth undersøger, hvordan tabet af etisk orientering, som tidsdiagnose, i overgangen til det moderne samfund skaber forhindringer for menneskets selvrealisering. (Ibid.) Tanken er at refærdiggøre og begrunde de normativt ladede tidsdiagnoser ved at definere de formelle forudsætninger for menneskets mulighed for at realisere sig selv. (Willig i Honneth, 2003:12) Disse definitioner forankres i en antropologisk argumentation, da individet i Honneths anerkendelsesteori kun kan udvikle en personlig identitet såfremt individet anerkendes. Anerkendes individet ikke, opnår det ikke fuld individuitet og har svært ved at definere sig selv. Honneths anerkendelsesteori er altså en metodologisk begrundelse for kritiske samtidsdiagnoser. (Ibid.) Disse sociale patologier har dog kun relevans i en diskussion såfremt forudsætningerne for menneskets selvrealisering kendes. (Willig i Honneth, 2003:13) Når Honneth taler om formelle betingelser for mennekets selvrealisering, taler han inddirekte om det gode liv. Han beskriver, hvordan det er nødvendigt kun at sætte få fundamentale forudsætninger for det gode liv for samtidig at tage hensyn til pluralistiske livsstile. (Ibid.) Honneth opererer altså ud fra et normativt socialfilosofisk etisk kriterium om, at forudsætningerne og betingelserne for det gode liv må sættes som minimumsbetingelser. (Ibid.) 5. INDLEDENDE TEORI I det følgende præsenteres kulturbegrebet, multikulturalisme og de tre anerkendelsessfærer som redskaber i nærværende projekt Kulturforståelse Jeg vil i dette afsnit først forklare, hvordan Parekh definerer kultur. Dernæst udbygger jeg Parekhs kulturforståelse gennem Iben Jensens, lektor hos Insitut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet (Roskilde Universitet, 2012), definition på det beskrivende og det komplekse kulturbegreb. Efterfølgende gennemgås multikulturalismebegrebet og Honneths tre anerkendelsessfærer. Slutteligt sættes multikulturalismens og anerkendelsesteorien i forbindelse med hinanden. 13

16 Parekhs kulturforståelse Parekh definerer kultur som en made, hvorpå mennesker organiserer deres individuelle og kollektive liv og forstår sig selv: [...] a body of beliefs and practices in terms of which a group of people understand themselves and the world and organize their individual and collective lives. (Parekh, 2006:2-3). Han beskriver derfor også kultur som en integreret del af individets identitet. (Ali, 2010:211) Der gives et billede af mennesket som værende kulturelt indlejret helt fra fødslen: [...] human beings are culturally embedded in the sense that they grow up and live within a culturally structured world, organize their lives and social relations in terms of its system of meaning and significance, and place considerable value on their cultural identity. (Parekh, 2006:336) Kultur er altså også et system af signifikans og mening og noget som individet værner om. (Parekh, 2006:336) Kultur skal her ikke forstås som determinerende, men som formende, hvorfor det er muligt at være kritisk over for egen kultur. (Parekh, 2006:336) En kulturel identitet, forklarer Parekh, er oftest mangfoldig og flydende og definerer sig selv ud fra andre som den er forskellig fra. En kultur kan, ifølge ham, påvirkes af eksterne årsåger og kan sagtens forsøge at ligne andre kulturer i sin egen alterede udgave. Derudover forklarer Parekh at en kultur først er i stand til at værdsætte andre kulturer, når den værdsætter sin egen mangfoldighed. (Parekh, 2006:337) Ifølge ham findes der ikke en entydig måde at forstå menneskets eksistens på, ej heller en entydig definition af det gode liv. (Ali, 2010:211) Parekh beskriver en kulturel praksis som værende tredimensionel: It carries a normative authority inherent in a cultural practice, is part of and helps maintain the relevant way of life, and has a specific content which enjoins a particular mode of behavior. (Parekh, 2006:293) Moralsk liv er ligeledes indlejret i den bredere kultur, hvorfor man ikke kan dømme en levevis og dennes efterlevere uden forbehold for deres traditioner, meningssystemer og moral. (Parekh, 2006:47) Man kan altså, ifølge Parekh, ikke give et bud på den bedste levevis fordi at et sådant bud ville være normativt og ikke baseret på, hvordan mennesket faktisk er. (Parekh, 2006:47) Parekh 14

17 forklarer, hvordan mennesket i den pluralistiske tanke er formet af de kulturelle fællesskaber det er født ind i. Kulturerne rekonstituerer i denne tanke den menneskelige natur således at mennesket både er ens og forskellige på én gang. Kultur er, ifølge Parekh, ikke politisk neutral og vil altid indgå i magtsammenhænge som en af magterne. (Parekh, 2006:79) Kultur er altså i Parekhs forstand en dynamisk størrelse der handler om normer, meningssystemer, traditioner, levevis og adfærd, samt at mennesket er kulturelt indlejret og kultur er en del af dets identitet. Dertil karakteriserer han kultur som magt og politisk kategori. Dog mener jeg at der mangler nogle vigtige elementer i Parekhs beskrivelse af kultur, hvorfor jeg i det følgende vil inddrage Jensens definition på henholdsvis det beskrivende og det komplekse kulturbegreb for at uddybe den kulturforståelse der anvendes i nærværende projekt Det beskrivende kulturbegreb I denne forstand er kulturens respektive medlemmer alle bærere af en ens kultur, der her skal forstås som idéer, regler, værdier og normer i den verden man er født ind i. Disse forhold er noget de enkelte medlemmer fører videre til næste generation, men i deres egen altererede udgave. (Jensen, 2000:11) Dog er denne måde at forstå kultur på homogen, hvorfor man i denne tradition også bruger kulturer til at forklare, hvorfor mennesker agerer på en bestemt måde, der ses som kulturelt determineret. (Jensen, 2000:12) Det komplekse kulturbegreb Denne kulturforståelse er baseret på at kultur skabes i interaktion og kan dermed forstås som et modsvar til det beskrivende kulturbegreb. (Jensen, 2000:12) Kultur defineres altså her som de betydninger, værdier og den viden som man deler med andre. Dog kan man ikke på forhånd være vidende om, hvilke værdier der anses som vigtige inden for en given kultur, især fordi at de forskellige medlemmer af den respektive kultur ikke nødvendigvis deler de samme værdier. (Ibid.) Herved må kultur også forstås som noget der kan være mangfoldige udgaver af inden for en enkelt kultur, hvorved kultur ikke forstås som en homogen størrelse, som det er tilfældet i det 15

18 beskrivende kulturbegreb, men som en dynamisk størrelse der hele tiden er i udvikling. Denne dynamik skabes bl.a. gennem de små delkulturer der er inden for en given kultur. Disse delkulturer kan være modstridende, og i denne modstrid er de automatisk med til at udvikle den overordnede kultur, ligesom medlemmernes færden i forskellige delkulturer også er med til at skabe dynamik. De modsigelser og den kompleksitet der er inden for en kultur er med til at definere denne kultur og gør det muligt at se mennesker i forhold til forskellige kategorier, netop fordi at det komplekse kulturbegreb ikke er homogent. (Jensen, 2000:13) Jeg vil i dette projekt tage udgangspunkt i Parekhs kulturdefinition i kombination med Jensens komplekse kulturbegreb, som begge er i tråd med min videnskabsteoretiske tilgang. Jeg tager altså afstand fra tanken om kultur som en beskrivende og essentialistisk størrelse, der determinerer individers handlinger, samt kultur som værende en gruppes universelle system af værdier og normer. Jeg vil dog benytte mig af det beskrivende kulturbegreb i analysen når jeg vurderer at det kan være med til at forklare givne fænomener Multikulturalismebgrebet Parekh skelner mellem to slags forskelle, henholdsvis kulturelt afledte forskelle og multikulturalisme. (Parekh, 2006:2-3) Diversitet benytter Parekh som et udtryk for kulturelt afledte forskelle, hvori der er indlejret en form for autoritet og som noget der er struktureret og sammensat gennem et ønske om at være en del af et fælles og nedarvet historisk system af mening og signifikans. (Parekh, 2006:3) Multikulturalisme handler om dem der er indhyldet i og næret af kultur (Parekh, 2006:2), om forskellighed baseret på individuelle valg, samt om kulturel forskellighed og kulturelt indlejrede forskelle. (Parekh, 2006:3) Multikulturalisme skal grundlæggende forstås som et perspektiv på livet ikke som politisk doktrin eller filosfisk teori. (Parekh, 2006:336) Multikulturalisme er altså ikke i sig selv politisk, men kan forstås som en normativ reaktion til kulturel diversitet. Parekh udtrykker det således: The term multicultural refers to the fact of cultural diversity, the term multiculturalism to a normative response to that fact. (Parekh, 2006:6) 16

19 Parekh forklarer, hvordan kulturel diversitet kommer forskelligt til udtryk i moderne samfund. Han giver tre bud på de mest forekommende diverstiteter. Den første er subcultural diversity der indbefatter forskellige overbevisninger og livsstile i visse aspekter af livet. (Parekh, 2006:3) Dette dækker over alt fra homoseksualitet til familiestrukterer, og livsstile som fiskeri og kunst. Disse former er med til at pluralisere den eksisterende kultur, samtidig med at de fælles værdier bibeholdes. En pluralisering anses her som ønskelig. (Parekh, 2006:3) Den anden form for diversitet er det Parekh betegner perspectival diversity. Her udfordres grundlaget for den eksisterende kultur ofte. Dette sker blandt anden gennem intellektuelle perspektiver på, hvordan den dominerende kultur burde revurderes, feminister kunne være et eksempel. (Ibid.) Denne form for diversitet kan være svær at akkomodere da den repræsenterer nogle værdier som den dominerende gruppe afviser eller ignorerer i praksis. (Parekh, 2006:4) Den tredje form for diversitet er communal diversity der eksisterer i de fleste moderne samfund. Det kan være immigranter, religiøse grupper, sigøjnere osv. De er selvbevidste i deres anderledes måde at leve på, og lever gennem deres egne systemer af værdier. (Parekh, 2006:3-4) Communal diversity udspringer og vedligeholdes, ifølge Parekh, af langvarige flerkulturelle samfund der har hver deres historie og værdier som de ønsker at bibeholde. Denne form for kultur er robust og vedholdende i kraft af sine velorganiserede sociale bærere. Parekh bekriver at akkommodationen både kan være svær og ligetil alt efter krav og dybden. (Parekh, 2006:4) Disse diversitetstyper kan dog ikke skelnes så skarpt da de ofte overlapper hinanden i virkeligheden. (Parekh, 2006:4) Ifølge Parekh kan et multikulturelt samfund vælge at håndtere de forskellige kulturelle fællesskaber på monokulturalistisk eller multikulturalistisk vis. Om et multikulturalistisk samfund udtrykker Parekh at der skal gives plads til og værnes om de forskellige kulturer med respekt, samt at der skal gives mulighed for at etniske minoriteter som fællesskaber kan stille krav: [...] its traditional culture should not be given pride of place, that the minority cultures are equally central to its identity, that they should be respected and even cherished and not encouraged to disappear over time, and that the ethnic minorities consist not of individuals but of organized communities entitled to make collective claims. (Parekh, 2006:6) 17

20 Forsøger et land derimod at assimilere minoritetsgrupper vil det blive defineret som monokulturalistisk. (Parekh, 2006:6) Et multikulturelt samfund er altså et samfund der inkluderer flere kulturelle fællesskaber, hvorfor dette gælder for både multikulturalistiske og monokulturalistiske samfund. (Ibid.) Det multikulturelle samfunds store udfordring Et multikulturelt samfund står, ifølge Parekh, over for to konfliktende behov, hvilket kræver en politisk struktur der kan sammenkoble dem på retfærdig vis, og på en måde så alle kan acceptere det. Den bør lægge an til et stærkt fællesskab og samhørighed blandt befolkningen for at de kan agere fælles og følge de samme retningslinjer samt håndtere og løse konflikter, men samtidig skal det også tage kravet om forskellighed seriøst. (Ali, 2010:196) For at det kan lykkedes skal der ikke bare gives plads til diversitet, men diversitet skal værdsættes, hvorfor ethvert multikulturelt samfund må udvikle sin egen politiske struktur passende dertil. (Parekh, 2006:206) Detekræver essentielle politiske værdier som: [ ] mutual respect and concern, tolerance, self-restraint, willingness to enter into unfamiliar worlds of thought, love of diversity, a mind open to new ideas and a heart open to others needs, and the ability to persuade and live with unresolved differences. (Parekh, 2006:340) Parekh argumenterer hertil at et multikulturelt samfund bør benytte sig af dialog for at tilgodese alle samfundsgrupper. Han definerer det at være i dialog som: To be in a conversation... means to be beyond oneself, to think with the other and come back to oneself as if to another. (Parekh, 2006:337) Dette er kun muligt såfremt de involverede parter opfatter hinanden som ligeværdige til inspiration af nye ideer (Ibid.). Dette opnår man, ifølge Parekh, kun når alle parter er ligestillede i forhold til sevtillid, politisk og økonomisk magt og adgang til den offentlige sfære. (Ibid.7) Det dialogbaserede multikulturelle samfund beskriver Parekh som baseret på multikulturalisme og liberalisme, som begge giver plads til hinanden og modererer hinanden. (Parekh, 2006:340) Denne form for samfund har, ifølge Parekh, en stærk idé omkring det almennyttige for at et 18

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Lisbeth Lunde Frederiksen Et godt samfund vil være et samfund, der også er i stand til at skabe sociale institutioner og sociale samværsformer,

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa Hvem taler? Immigranters indflydelse på voksenundervisning (Who speaks. The voices of immigrants on adult education) Co-ordinator: FACEPA Sammenslutning

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Professionelt frivillig?

Professionelt frivillig? Professionelt frivillig? Bachelormodul Arbejdslivsstudier FS11 Projektrapport Skrevet af: Signe Boye og Anne-Dorte Spaanhede Vejledt af: Sidsel Grosen Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Den frivillige

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Markedsudvikling & potentiale UAE Dubai, 21. November 2013

Markedsudvikling & potentiale UAE Dubai, 21. November 2013 Markedsudvikling & potentiale UAE Dubai, 21. November 2013 agenda 1. Introduktion til UAE 2. Den Arabiske Halvø et rigmandskvarter? 3. Politisk stabilitet i et ustabilt nabolag 4. Markedspotentialet i

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere