Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse"

Transkript

1 Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Lisbeth Lunde Frederiksen Et godt samfund vil være et samfund, der også er i stand til at skabe sociale institutioner og sociale samværsformer, som giver alle medborgere mulighed for også at blive værdsæt socialt. Statsborgerskab og medborgerskab er to begreber, der med fordel kan tænkes sammen med Axel Honneths teori om anerkendelse. I nedenstående artikel vil jeg vha. Honneths teori belyse væsentlige betingelser for konsolidering af det enkelte individs følelse af at være anerkendt ikke kun som statsborger, men også som medborger og skitsere hvilke muligheder for krænkelser og kampe der i dag synes at være i dette regi. Axel Honneth er professor i socialfilosofi og tilhører den såkaldte 3. generation af Frankfurterskolen. Honneth er optaget af at udrede de konstituerende betingelser for, at det enkelte individ kan realisere sine behov og ønsker som et autonomt og individueret væsen og dermed udvikle en fornuftig selv- og omverdensforståelse samt handle og orientere sig frugtbart i forhold til andre. For Honneth ér og skal menneskelig frihed situeres og realiseres ikke kun individuelt men først og fremmest i intersubjektive sammenhænge. For Honneth er gensidig anerkendelse i denne sammenhæng et nøglebegreb. Ifølge Honneth møder mennesker hinanden med anerkendelsesforventninger, som er knyttet til deres psykiske integritet. Derfor er gensidig anerkendelse en forudsætning for KvaN 77/2007 7

2 såvel individuel som fælles udvikling. Anerkendelse anses som noget universelt, der er fælles for alle samfund. Blot vil det som opleves som krænkelse (ved udeblivelse af anerkendelse) skifte med person, socialt lag, samfund og historisk periode. Honneth skelner mellem erkendelse og anerkendelse. Erkendelse gælder den rent kognitive identifikation og anerkendelse den ekspressive handling, hvor en anden person gives anseelse. Ifølge Honneth kan man som person være synlig for et subjekt på to måder. Den ene synlighed handler om det rent visuelle, det kognitive. Her erfares personen af subjektet. Den anden synlighed drejer sig om mere end det, at genstanden kan erfares. Her er synliggørelsen forbundet med evnen til en elementær individuel identifikation. For at en person her bliver synlig, skal subjektet være i stand til at kunne identificere personen som en person med klart opridsede egenskaber. Det er den sidste synlighed Honneth koncentrerer sig om, eller rettere dennes negation: usynligheden. Honneth er nemlig optaget af den sociale synlighed og usynlighed, idet en social synlighed forbindes med anerkendelse og social usynlighed med krænkelse. At være socialt usynlig vil ifølge Honneth sige, at personen er blevet erfaret, altså individuelt identificeret, men hvor reaktionerne, hvorigennem den anden giver udtryk for, at han eller hun har erfaret personen, udebliver. Personen vedbliver med at være usynlig, fordi den anden persons reaktioner på, at han eller hun har erfaret personen, udebliver; personen bliver set igennem, negligeret eller ignoreret, bl.a. ved bortfald af ekspressive udtryksformer. Personen er altså ikke socialt synlig. At blive synlig i denne tolkning indeholder en form for anerkendelse og heri mener Honneth, at synliggørelsen går ud over den kognitive handling. Erkendelse opfattes således af Honneth som en ikke-offentlig kognitiv handling, mens anerkendelse indebærer offentlige ekspressive udtryk. For Honneth er anerkendelse altså ikke blot et udtryk for en erkendelse, fordi anerkendelse normativt indeholder mere end en bekræftelse af en individuerende identifikation. I anerkendelsen sker der også en ekspressiv bekendtgørelse af værdsættelsen. 8

3 For Honneth handler anerkendelse altså om at blive eller gøre en person socialt synlig, altså at den, der anerkender, offentligt giver til kende over for personen, at han anerkender vedkommende. Ved anerkendelse tilkendegives, at man ser sig forpligtet til at holde sig på en særlig velvillig måde over for en person eller gruppe af personer og dermed kommer det moralske perspektiv ind i begrebet. Anerkendelse opfattes som resultat af en kamp som ender i et intersubjektivt fællesskab, Kampen for anerkendelse er ifølge Honneth dét, der bevirker udvikling og fremskridt mod flere og flere frihedsrettigheder, som tegn på at være respekteret som et autonomt og individueret væsen. Således vil primitive samfund i langt mindre grad give plads for individualitet, for den enkeltes originalitet, skabende tænkning og adfærd end det civiliserede samfund (Honneth 92, s. 118). Anerkendelse og selvforhold For Honneth er vellykkede anerkendelsesrelationer en betingelse for at udvikle positive selvforhold og dermed også for optimal udvikling af samfundet. Selvforhold defineres som den selvbevidsthed eller selvfølelse, som en person har i forhold til de muligheder og rettigheder som forekommer ham. (Honneth (2003, s. 87)) og som dets måder at forholde sig positivt til sig selv på.(honneth (92, s. 185)) Positive selvforhold betyder, at individet kan handle og orientere sig succesfuldt og frugtbart i forhold til andre. Honneth opererer med tre lag af praktiske selvforhold: selvtillid, selvrespekt (bevidstheden om at være et moralsk tilregne- 9

4 ligt væsen) og selvværd (bevidstheden om at besidde gode eller værdifulde evner). Krænkelse og moralske forpligtelser En nægtelse af anerkendelse krænker ifølge Honneth individets intersubjektivt opnåede positive forståelse af sig selv og svækker således personens selvforhold. At mennesker kan krænkes handler om at de kun er i stand til at opbygge og opretholde et positivt selvforhold vha. andre subjekters billigende eller bekræftende reaktioner.( Honneth (2003 s.85)) Krænkelser kan således alt efter grad af krænkelse henholdsvis ødelægge en grundlæggende selvtillid, ødelægge selvagtelsen, skade det individuelle selvværd. Ud fra de moralske krænkelser udleder Honneth moralske forpligtelser. Anerkendelse, krænkelse og moral er således i Honneths univers tæt forbundet. En forestilling om en moralsk rigtig handling hænger sammen med, om og hvordan individerne gensidigt anerkender hinanden. Honneth betegner således moral som de indstillinger, man som menneske må have for at sikre hvert enkelt individs udvikling af sit selvforhold. Tanken knyttes til det, at mennesket jo netop pga. sin intersubjektivitet, i sin opbyggen af identitet vha. andre mennesker, er afhængig af forskellige former for anerkendelse i forskellige fællesskaber. Moralske holdninger skal således beskytte mod krænkelser i anerkendelsens tjeneste, med opbygning og udvikling af et praktisk selvforhold for øje. Honneth skriver: Moralen betegner indbegrebet af de indstillinger, som vi er forpligtet til gensidigt at indtage for i fællesskab at sikre betingelserne for vores personlige identitet (Honneth (2003 s. 90)) 10

5 De moralske forpligtelser skulle altså gerne tilsammen garantere betingelserne for vores personlige integritet, men de moralske ydelser kan kun have forpligtende karakter inden for konkrete fællesskaber. Ifølge Honneth varierer de moralske forpligtelser og indstillinger alt efter det konkrete intersubjektive forhold. I den forbindelse pointerer Honneth, at konsekvensen af hans moralteori afviger fra alle traditionelle opfattelser i og med, at der kan være tale om konkurrerende og konfliktende anerkendelsesmåder, konkurrerende og konfliktende moralske forpligtelser! Således vil det være op til den enkelte, når der opstår modstridende moralske krav eller forpligtelser at løse konflikten ud fra personlige individuelle overvejelser. Ifølge Honneth må man i et moderne samfund skelne mellem tre forskellige anerkendelsessfærer for gensidig anerkendelse. Tre sfærer, der er forskellige mht. anerkendelsesmedium, former for udvikling af selvforhold, krænkelser og moralske forpligtelser. De tre sfærer betegnes: Privatsfæren, familie- og vennesfæren med personlige og følelsesmæssige relationer, retssfæren med formale, retslige, politiske og sociale relationer som borger i et samfund og den kulturelle politiske sfære, med relationer, der bæres af værdsættelse, respekt for udtryk for en fælles livsform. I den kulturelle politiske sfære ligger også arbejdet og de relationer og anerkendelse, man etablerer igennem arbejdet. Honneths pointe er, at anerkendelsesmåderne i de tre sfærer i vores samfund er konkurrerende og konfliktende, og at de til stadighed vil være i et spændingsforhold. Privatsfæren I privatsfæren udvikles den grundlæggende selvtillid, der er forudsætning for, at individet overhovedet kan træde i andre intersubjektive forhold, altså kan indgå i de to andre sfærer. Kærligheden er det første stadium af gensidig anerkendelse, her bekræfter subjekterne gensidigt hinandens konkrete behovsnatur og anerkendes som behovsvæsener. Anerkendelsen har 11

6 karakter af følelsesmæssig billigelse og opmuntring. Såvel kærligheds- og venskabsforhold beror på den grundlæggende morbarn relation. En relation som gennem en positiv udvikling munder ud i en gensidig kærlig afhængighed og opmærksomhed, der samtidig anerkender den anden som selvstændig person. Individet oplever her, hvordan anerkendelsesbehovet dækkes igennem en konkret anden. I relationen har individet mulighed for at få fortrolighed med egne følelsesmæssige behov, følelser og indstillinger og se dem modtaget og anerkendt. Og dette er ifølge Honneth en forudsætning for at få etableret den grundlæggende selvtillid, der gør, at individet kan stå ved sig selv og sine følelser og realisere sig selv. Kærester, familie og venskab vil senere kunne vedligeholde individets fundamentale selvtillid. Den moralske forpligtelse i denne sfære er at give følelsesmæssig støtte og bekræftelse af selvstændighed, der er understøttet af opmærksomhed. Retsfæren I retsfæren gives retlig anerkendelse. Den retlige anerkendelses form for gensidighed adskiller sig fra kærlighedens ved udelukkende at være et resultat af en historisk udvikling. Den retlige anerkendelse hviler på, at alle i et fællesskab tilskriver hinanden rettigheder og pligter, baseret på fornuft og moralsk kompetence. Den moralske forpligtelse beskrives som en kognitiv respekt i retlige forhold, og her anerkendes man som en ligeværdig samfundsborger med samme rettigheder og pligter og med en moralsk tilregnelighed. Retlig anerkendelse betegner ifølge Honneth primært det forhold, hvor jeget og den anden respekterer hinanden som retssubjekter, fordi de begge kender de sociale normer, der ligger til grund for den legitime fordeling af rettigheder og pligter i deres samfund. (Honneth (92 s. 148)) 12

7 Honneth skriver, at et individ i denne sfære bliver anerkendt som en person der besidder den samme moralske tilregnelighed som alle andre mennesker og at denne type anerkendelse, har karakter af en universel ligebehandling. (Honneth (2003 s.92)) Det er den moralske tilregnelighed, der gør en person værdig til respekt. Hun anerkendes som en person med selvstændig dømmekraft og får via dette selvrespekt. Men for at kunne agere som en moralsk tilregnelig person, altså at kunne orientere sig ud fra moralske normer, må man ifølge Honneth ikke blot have retlig beskyttelse mod indgreb i sin frihed, men også en retligt sikret mulighed for at deltage i den offentlige beslutningsproces. Om dette skriver Honneth: gennem erfaringen af den retlige anerkendelse er et subjekt i stand til at betragte sig selv som en person, der sammen med de øvrige samfundsmedlemmer har den egenskab, som gør det muligt at deltage i en diskursiv beslutningsproces og muligheden for at forholde sig positivt til sig selv på denne måde kan vi kalde selvrespekt ". (Honneth 92 s.162) Hvis man skulle tænke begreberne statsborgerskab og medborgerskab ind i denne tænkning, vil begrebet statsborgerskab kunne henregnes til denne sfære. Gennem et statsborgerskab har den enkelte borger således mulighed for at udvikle selvrespekt, fordi hun via sit statsborgerskab retligt bliver anset som en moralsk tilregnelig person med selvstændig dømmekraft og retligt sikret mulighed for at deltage i den offentlige beslutningsproces. Statsborgeren bliver anerkendt og behandlet som et fornuftigt væsen; som en fri person. Statsborgerne respekterer hinanden som retssubjekter, og hver enkelt statsborger gør sig på sin side værdig til anerkendelse ved at adlyde noget alment: loven. Borgeren opfører sig på en almen gyldig måde, anerkender sine 13

8 medborgere som det, hun selv vil gælde som fri som person. At være statsborger betyder altså, at man er bærer af nogle almene grundværdier, at man anses som moralsk tilregnelig og som en person med selvstændig dømmekraft. Men hvad statsborgerskabet indbefatter af rettigheder og pligter konkret, siges der intet om. Kampen i retsfæren drejer sig om udvidelse af retspersonens og hermed også statsborgerskabets status både mht. konkret indhold og socialt omfang. Honneth mener, at ringeagten (og dermed krænkelse) i den retlige sfære beror dels på den magtmæssige begrænsning af den personlige autonomi dels på følelsen af ikke at have status som en fuldgyldig moralsk ligeberettiget interaktionspartner. Offentlige institutioner har de sidste årtier været udsat for moderniseringsprocesser præget af selvforvaltning, men med udprægede centraliseringsbestræbelser og tiltag som forudsætning og følge (Hjorth (01), Lunde Frederiksen (04) (05) (07)). Meget tyder på, at medarbejderne i de offentlige institutioner netop oplever den ringeagt og de krænkelser, som Honneth skriver er karakteristisk i den retlige sfære. Hvis man tager lærerne som eksempel på disse medarbejdere, så ser man tydeligt, hvordan hele den tiltagende eksterne styring af folkeskolens praksis indsnævrer lærerens særlige råderum i undervisningen, deres muligheder for at udføre professionelt fagligt ansvarligt arbejde, deres frihed til at træffe kvalificerede pædagogiske og faglige skøn i den konkrete undervisning. Lærernes faglige, moralske og professionelle arbejde bliver nu underlagt hensyn til staten, markedet og brugerne som et resultat af moderniseringen, selvforvaltningen og den medfølgende centralisering. Dét må tolkes, som at lærere af samfundet anses som mindre moralske tilregnelige. Man ser således her en misligholdelse af et anerkendelsesmønster, og dét må igen af lærerne opleves som en krænkelse, en krænkelse, som svækker lærernes praktiske selvforhold, deres positive forståelse af dem selv som lærerstand. Og dét må svække lærernes betingelser for realisering af gode lærerliv. Centraliseringsbestræbelserne i disse tider kan 14

9 således tolkes som en krænkelse af visse statsborgere (Lunde Frederiksen (04). Den kulturelle/politiske sfære I Honneths kulturelle politiske sfære er der tale om relationer, der bæres af værdsættelse og respekt for en fælles livsform. Til denne sfære hører bl.a. arbejdet. Hvordan arbejdet fordeles, organiseres og vurderes i en samfundsmæssig sammenhæng er én af de vigtigste kilder til anerkendelse i denne sfære. I den sociale sfære gives anerkendelse gennem individets deltagelse og positive engagement i et fællesskab bl.a. gennem social solidaritet. I denne sfære er der tale om værdsættelse af individuelle (eller en gruppes) præstationer og evner. Anerkendelsen kan have baggrund i individets særlige livsforløb, livsformer eller have med de særlige funktioner, evner eller handlinger, individet udfører, at gøre. Vel at mærke hvis handlingerne er ønskelige og i overensstemmelse med de værdier og normer, som fællesskabet ønsker. Der er altså tale om, at individet indhøster anerkendelse ved på den ene side at indgå i et fællesskab med fælles værdier og på den anden side ved det at være netop dette enestående individ, der kulturelt, religiøst, politisk eller økonomisk bidrager til fællesskabet. Inden for et etableret værdisystem bliver subjekternes sociale anseelse således målt ud fra, hvad deres specielle selvrealiseringsformer kan bidrage med til fællesskabet. Anerkendelsen af individets (eller en gruppes) selvudfoldelse sker altså ud fra de værdier et kulturelt og politisk fællesskab anser som ønskelige, f.eks. i form af solidaritet og accept af værdier, men også gennem økonomiske midler. Pga. moderniteten og dermed pluralisering af værdier og personalitetsidealer vil kampene for anerkendelse i denne sfære bl.a. handle om udbuddet af almene værdier og om fortolkning af disse værdier. Anerkendelsen i denne sfære bidrager til selvværd en væren sig selv i et fællesskab. Der er her tale om en symmetrisk værdsættelse mellem individualiserede subjekter, som er en 15

10 forudsætning for solidaritet. At værdsætte hinanden symmetrisk betyder ifølge Honneth at man betragter hinanden i lyset af værdier, der lader de andres egenskaber og muligheder fremtræde som betydningsfulde for den fælles praksis (s. Honneth ) Den moralske forpligtelse består i denne sfære i at give social agtelse i grupper med fælles værdiorienteringer. Ligesom statsborgerskab kan medtænkes i den retlige sfære kan medborgerskab tænkes ind i den kulturelle politiske sfære. Man får således anerkendelse som medborger når ens præstationer kan værdsættes af et fællesskab. Inden for et etableret værdisystem (kulturel selvforståelse) bliver medborgerens sociale anseelse målt ud fra, hvad hendes eller hendes gruppes specielle selvrealiseringsformer kan bidrage med til fællesskabet. Ifølge Honneth vil der først være tale om fuld frihed, et fuldt vellykket selv- og omverdensforhold, hvis der er tale om vellykkede anerkendelsesrelationer, som svarer til alle tre sfærer, altså kærlighed, agtelse og værdsættelse/solidaritet. Sfærerne eller fællesskaberne kan således siges at være konkrete anerkendelsesmedier. Et godt samfund vil ifølge Honneth være et samfund, der også er i stand til at skabe sociale institutioner og sociale samværsformer, som giver alle medborgere mulighed for også at blive værdsæt socialt. Ifølge Honneth synes mange dog i dag i vores samfund at kæmpe for at få anerkendelse i den kulturelle politiske sfære. Kampen kæmpes i dag i denne sfære specielt af minoritetsgrupper herunder de etniske; enten kollektivt eller som enkeltindivider. Mange minoritetsgrupper anses for uvæsentlige for samfundets reproduktion, og deres livsform og værdihorisont værdsættes ikke. Ifølge Honneth kan en sådan manglende anerkendelse i den sociale sfære og altså en manglende anerkendelse af medborgerskabet tænkes at føre til en form for flugt til religionen. Religionen kan i denne sammenhæng bruges som udtryksmiddel for dem, der føler en form for utilfredshed, som 16

11 middel til at beskytte sig mod krænkelse, som middel til at genetablere fællesskabsfølelsen og finde nye måder at opnå respekt på i et samfund, der ikke anerkender minoriteters livsformer og kan således blive en kulturform, hvori kampen for anerkendelse foregår. Ud fra ovenstående synes udfordringen i dag for statsborgere og medborgere at være det at have fokus på og have større følsomhed over for, hvor skrøbelig folks identitet er (i og med at menneskets selvrealisering er afhængig af anerkendelse i alle tre sfærer), og i den sammenhæng at udvikle en stærkere følsomhed over for behovet for anerkendelse. En følsomhed, der bl.a. kan differentiere minoritetskulturer mhp. at anerkende og integrere dem, der ikke overtræder majoritetskulturens overordnede principper og værdier som statsborgere og som medborgere. Litteratur: 1. Hjort, Katrin (2001), Tekster om moderniseringen af den offentlige sektor. Erhvervs-og voksenuddannelsesgruppen. Institut for uddannelsesforskning RUC. 2. Honneth, Axel (1992), Kamp om anerkendelse. Hans Reitzels Forlag (2006). 3. Honneth, Axel (2001), Om sociologiens rolle i anerkendelsesteorien. Tidsskrift for samfundsteori. Århus Honneth, Axel (2003), Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag. 5. Raffnsøe-Møller, Morten (1999), Anerkendelsens sociale grundformer: Kærlighed, agtelse og værdsættelse. Axel Honneths bud på en kritisk socialfilosofi. (1999) Philosophia-årg. 27, Lunde Frederiksen, Lisbeth (2004), Modernisering af den offentlige sektor i Danmark herunder folkeskolen, Silkeborg Seminarium Årsskrift Lunde Frederiksen, Lisbeth (2005), Modernisation of the public sector in Denmark hereunder the School. Eten 15 The proceeding of the 15th Annual Conference of the Euro- 17

12 pean Teacher Education Network. Neil Hall and Doug Springate (ed.). University of Greenwich. 8. Lunde Frederiksen, Lisbeth (2007), Lærerarbejde og vitalisering. Phd. afhandling RUC. Lisbeth Lunde Frederiksen (f.1955), cand. pæd. pæd, stud. ph.d RUC, lektor i pædagogik på Silkeborg Seminarium, ekstern lektor i universitetspædagogik på Syddansk Universitet. 18

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Professionelt frivillig?

Professionelt frivillig? Professionelt frivillig? Bachelormodul Arbejdslivsstudier FS11 Projektrapport Skrevet af: Signe Boye og Anne-Dorte Spaanhede Vejledt af: Sidsel Grosen Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Den frivillige

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Pædagogens etiske arbejde med anerkendelse i daginstitutionen

Pædagogens etiske arbejde med anerkendelse i daginstitutionen Pædagogens etiske arbejde med anerkendelse i daginstitutionen Via University College, Pædagoguddannelsen Jydsk. Bachelorprojekt. Vejleder: Anne Birthe Due Bendixen Udarbejdet af: Christina Bjerre Haunstrup.

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Axel Honneth og en teori om anerkendelse

Axel Honneth og en teori om anerkendelse Axel Honneth og en teori om anerkendelse Det er min opfattelse, at den grundholdning, som udtrykkes gennem anerkendelse, må være selve den kerne, som pædagogik er gjort af. I mødet med den anden må der

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Udfordringer i arbejdet med anbragte unge

Udfordringer i arbejdet med anbragte unge Et Bachelorprojekt om Udfordringer i arbejdet med anbragte unge Af Maria Andersen, Katrine Jørgensen & Daniel Goings 08s University College Sjælland Vejleder: Astrid Hestbech Januar 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

UFAGLÆRT & LANGTIDSLEDIG

UFAGLÆRT & LANGTIDSLEDIG Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Maj 2012 4. semester ROSKILDE UNIVERSITET Der er mange af de ting de siger derinde, politikkerne, der er noget af det der er sådan liiidt mærkeligt. (Henning, 02:38)

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening PB Pro fessi ons etik Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform

Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform Program Kl. 14.30: Velkomst ved Liselotte Lyngsø Kl. 14.45: Hvilke sundhedsudfordringer og chancer giver den nye reform skolerne? Af skoleleder

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Indhold I. RETNINGSLINJER FOR INTERVIEWS... 2 FORMÅL... 2 PRAKTISKE

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

STIGAMTISERING OG ANERKENDELSE BLANDT UNGE TIDLIGERE HJEMLØSE

STIGAMTISERING OG ANERKENDELSE BLANDT UNGE TIDLIGERE HJEMLØSE , Januar 2014 Bachelorprojekt STIGAMTISERING OG ANERKENDELSE BLANDT UNGE TIDLIGERE HJEMLØSE Abigail Sortberg & Anne Mette Elneff, 10IIint gruppe 18 Denne rapport er udarbejdet af studerende på som led

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere