Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse"

Transkript

1 Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Lisbeth Lunde Frederiksen Et godt samfund vil være et samfund, der også er i stand til at skabe sociale institutioner og sociale samværsformer, som giver alle medborgere mulighed for også at blive værdsæt socialt. Statsborgerskab og medborgerskab er to begreber, der med fordel kan tænkes sammen med Axel Honneths teori om anerkendelse. I nedenstående artikel vil jeg vha. Honneths teori belyse væsentlige betingelser for konsolidering af det enkelte individs følelse af at være anerkendt ikke kun som statsborger, men også som medborger og skitsere hvilke muligheder for krænkelser og kampe der i dag synes at være i dette regi. Axel Honneth er professor i socialfilosofi og tilhører den såkaldte 3. generation af Frankfurterskolen. Honneth er optaget af at udrede de konstituerende betingelser for, at det enkelte individ kan realisere sine behov og ønsker som et autonomt og individueret væsen og dermed udvikle en fornuftig selv- og omverdensforståelse samt handle og orientere sig frugtbart i forhold til andre. For Honneth ér og skal menneskelig frihed situeres og realiseres ikke kun individuelt men først og fremmest i intersubjektive sammenhænge. For Honneth er gensidig anerkendelse i denne sammenhæng et nøglebegreb. Ifølge Honneth møder mennesker hinanden med anerkendelsesforventninger, som er knyttet til deres psykiske integritet. Derfor er gensidig anerkendelse en forudsætning for KvaN 77/2007 7

2 såvel individuel som fælles udvikling. Anerkendelse anses som noget universelt, der er fælles for alle samfund. Blot vil det som opleves som krænkelse (ved udeblivelse af anerkendelse) skifte med person, socialt lag, samfund og historisk periode. Honneth skelner mellem erkendelse og anerkendelse. Erkendelse gælder den rent kognitive identifikation og anerkendelse den ekspressive handling, hvor en anden person gives anseelse. Ifølge Honneth kan man som person være synlig for et subjekt på to måder. Den ene synlighed handler om det rent visuelle, det kognitive. Her erfares personen af subjektet. Den anden synlighed drejer sig om mere end det, at genstanden kan erfares. Her er synliggørelsen forbundet med evnen til en elementær individuel identifikation. For at en person her bliver synlig, skal subjektet være i stand til at kunne identificere personen som en person med klart opridsede egenskaber. Det er den sidste synlighed Honneth koncentrerer sig om, eller rettere dennes negation: usynligheden. Honneth er nemlig optaget af den sociale synlighed og usynlighed, idet en social synlighed forbindes med anerkendelse og social usynlighed med krænkelse. At være socialt usynlig vil ifølge Honneth sige, at personen er blevet erfaret, altså individuelt identificeret, men hvor reaktionerne, hvorigennem den anden giver udtryk for, at han eller hun har erfaret personen, udebliver. Personen vedbliver med at være usynlig, fordi den anden persons reaktioner på, at han eller hun har erfaret personen, udebliver; personen bliver set igennem, negligeret eller ignoreret, bl.a. ved bortfald af ekspressive udtryksformer. Personen er altså ikke socialt synlig. At blive synlig i denne tolkning indeholder en form for anerkendelse og heri mener Honneth, at synliggørelsen går ud over den kognitive handling. Erkendelse opfattes således af Honneth som en ikke-offentlig kognitiv handling, mens anerkendelse indebærer offentlige ekspressive udtryk. For Honneth er anerkendelse altså ikke blot et udtryk for en erkendelse, fordi anerkendelse normativt indeholder mere end en bekræftelse af en individuerende identifikation. I anerkendelsen sker der også en ekspressiv bekendtgørelse af værdsættelsen. 8

3 For Honneth handler anerkendelse altså om at blive eller gøre en person socialt synlig, altså at den, der anerkender, offentligt giver til kende over for personen, at han anerkender vedkommende. Ved anerkendelse tilkendegives, at man ser sig forpligtet til at holde sig på en særlig velvillig måde over for en person eller gruppe af personer og dermed kommer det moralske perspektiv ind i begrebet. Anerkendelse opfattes som resultat af en kamp som ender i et intersubjektivt fællesskab, Kampen for anerkendelse er ifølge Honneth dét, der bevirker udvikling og fremskridt mod flere og flere frihedsrettigheder, som tegn på at være respekteret som et autonomt og individueret væsen. Således vil primitive samfund i langt mindre grad give plads for individualitet, for den enkeltes originalitet, skabende tænkning og adfærd end det civiliserede samfund (Honneth 92, s. 118). Anerkendelse og selvforhold For Honneth er vellykkede anerkendelsesrelationer en betingelse for at udvikle positive selvforhold og dermed også for optimal udvikling af samfundet. Selvforhold defineres som den selvbevidsthed eller selvfølelse, som en person har i forhold til de muligheder og rettigheder som forekommer ham. (Honneth (2003, s. 87)) og som dets måder at forholde sig positivt til sig selv på.(honneth (92, s. 185)) Positive selvforhold betyder, at individet kan handle og orientere sig succesfuldt og frugtbart i forhold til andre. Honneth opererer med tre lag af praktiske selvforhold: selvtillid, selvrespekt (bevidstheden om at være et moralsk tilregne- 9

4 ligt væsen) og selvværd (bevidstheden om at besidde gode eller værdifulde evner). Krænkelse og moralske forpligtelser En nægtelse af anerkendelse krænker ifølge Honneth individets intersubjektivt opnåede positive forståelse af sig selv og svækker således personens selvforhold. At mennesker kan krænkes handler om at de kun er i stand til at opbygge og opretholde et positivt selvforhold vha. andre subjekters billigende eller bekræftende reaktioner.( Honneth (2003 s.85)) Krænkelser kan således alt efter grad af krænkelse henholdsvis ødelægge en grundlæggende selvtillid, ødelægge selvagtelsen, skade det individuelle selvværd. Ud fra de moralske krænkelser udleder Honneth moralske forpligtelser. Anerkendelse, krænkelse og moral er således i Honneths univers tæt forbundet. En forestilling om en moralsk rigtig handling hænger sammen med, om og hvordan individerne gensidigt anerkender hinanden. Honneth betegner således moral som de indstillinger, man som menneske må have for at sikre hvert enkelt individs udvikling af sit selvforhold. Tanken knyttes til det, at mennesket jo netop pga. sin intersubjektivitet, i sin opbyggen af identitet vha. andre mennesker, er afhængig af forskellige former for anerkendelse i forskellige fællesskaber. Moralske holdninger skal således beskytte mod krænkelser i anerkendelsens tjeneste, med opbygning og udvikling af et praktisk selvforhold for øje. Honneth skriver: Moralen betegner indbegrebet af de indstillinger, som vi er forpligtet til gensidigt at indtage for i fællesskab at sikre betingelserne for vores personlige identitet (Honneth (2003 s. 90)) 10

5 De moralske forpligtelser skulle altså gerne tilsammen garantere betingelserne for vores personlige integritet, men de moralske ydelser kan kun have forpligtende karakter inden for konkrete fællesskaber. Ifølge Honneth varierer de moralske forpligtelser og indstillinger alt efter det konkrete intersubjektive forhold. I den forbindelse pointerer Honneth, at konsekvensen af hans moralteori afviger fra alle traditionelle opfattelser i og med, at der kan være tale om konkurrerende og konfliktende anerkendelsesmåder, konkurrerende og konfliktende moralske forpligtelser! Således vil det være op til den enkelte, når der opstår modstridende moralske krav eller forpligtelser at løse konflikten ud fra personlige individuelle overvejelser. Ifølge Honneth må man i et moderne samfund skelne mellem tre forskellige anerkendelsessfærer for gensidig anerkendelse. Tre sfærer, der er forskellige mht. anerkendelsesmedium, former for udvikling af selvforhold, krænkelser og moralske forpligtelser. De tre sfærer betegnes: Privatsfæren, familie- og vennesfæren med personlige og følelsesmæssige relationer, retssfæren med formale, retslige, politiske og sociale relationer som borger i et samfund og den kulturelle politiske sfære, med relationer, der bæres af værdsættelse, respekt for udtryk for en fælles livsform. I den kulturelle politiske sfære ligger også arbejdet og de relationer og anerkendelse, man etablerer igennem arbejdet. Honneths pointe er, at anerkendelsesmåderne i de tre sfærer i vores samfund er konkurrerende og konfliktende, og at de til stadighed vil være i et spændingsforhold. Privatsfæren I privatsfæren udvikles den grundlæggende selvtillid, der er forudsætning for, at individet overhovedet kan træde i andre intersubjektive forhold, altså kan indgå i de to andre sfærer. Kærligheden er det første stadium af gensidig anerkendelse, her bekræfter subjekterne gensidigt hinandens konkrete behovsnatur og anerkendes som behovsvæsener. Anerkendelsen har 11

6 karakter af følelsesmæssig billigelse og opmuntring. Såvel kærligheds- og venskabsforhold beror på den grundlæggende morbarn relation. En relation som gennem en positiv udvikling munder ud i en gensidig kærlig afhængighed og opmærksomhed, der samtidig anerkender den anden som selvstændig person. Individet oplever her, hvordan anerkendelsesbehovet dækkes igennem en konkret anden. I relationen har individet mulighed for at få fortrolighed med egne følelsesmæssige behov, følelser og indstillinger og se dem modtaget og anerkendt. Og dette er ifølge Honneth en forudsætning for at få etableret den grundlæggende selvtillid, der gør, at individet kan stå ved sig selv og sine følelser og realisere sig selv. Kærester, familie og venskab vil senere kunne vedligeholde individets fundamentale selvtillid. Den moralske forpligtelse i denne sfære er at give følelsesmæssig støtte og bekræftelse af selvstændighed, der er understøttet af opmærksomhed. Retsfæren I retsfæren gives retlig anerkendelse. Den retlige anerkendelses form for gensidighed adskiller sig fra kærlighedens ved udelukkende at være et resultat af en historisk udvikling. Den retlige anerkendelse hviler på, at alle i et fællesskab tilskriver hinanden rettigheder og pligter, baseret på fornuft og moralsk kompetence. Den moralske forpligtelse beskrives som en kognitiv respekt i retlige forhold, og her anerkendes man som en ligeværdig samfundsborger med samme rettigheder og pligter og med en moralsk tilregnelighed. Retlig anerkendelse betegner ifølge Honneth primært det forhold, hvor jeget og den anden respekterer hinanden som retssubjekter, fordi de begge kender de sociale normer, der ligger til grund for den legitime fordeling af rettigheder og pligter i deres samfund. (Honneth (92 s. 148)) 12

7 Honneth skriver, at et individ i denne sfære bliver anerkendt som en person der besidder den samme moralske tilregnelighed som alle andre mennesker og at denne type anerkendelse, har karakter af en universel ligebehandling. (Honneth (2003 s.92)) Det er den moralske tilregnelighed, der gør en person værdig til respekt. Hun anerkendes som en person med selvstændig dømmekraft og får via dette selvrespekt. Men for at kunne agere som en moralsk tilregnelig person, altså at kunne orientere sig ud fra moralske normer, må man ifølge Honneth ikke blot have retlig beskyttelse mod indgreb i sin frihed, men også en retligt sikret mulighed for at deltage i den offentlige beslutningsproces. Om dette skriver Honneth: gennem erfaringen af den retlige anerkendelse er et subjekt i stand til at betragte sig selv som en person, der sammen med de øvrige samfundsmedlemmer har den egenskab, som gør det muligt at deltage i en diskursiv beslutningsproces og muligheden for at forholde sig positivt til sig selv på denne måde kan vi kalde selvrespekt ". (Honneth 92 s.162) Hvis man skulle tænke begreberne statsborgerskab og medborgerskab ind i denne tænkning, vil begrebet statsborgerskab kunne henregnes til denne sfære. Gennem et statsborgerskab har den enkelte borger således mulighed for at udvikle selvrespekt, fordi hun via sit statsborgerskab retligt bliver anset som en moralsk tilregnelig person med selvstændig dømmekraft og retligt sikret mulighed for at deltage i den offentlige beslutningsproces. Statsborgeren bliver anerkendt og behandlet som et fornuftigt væsen; som en fri person. Statsborgerne respekterer hinanden som retssubjekter, og hver enkelt statsborger gør sig på sin side værdig til anerkendelse ved at adlyde noget alment: loven. Borgeren opfører sig på en almen gyldig måde, anerkender sine 13

8 medborgere som det, hun selv vil gælde som fri som person. At være statsborger betyder altså, at man er bærer af nogle almene grundværdier, at man anses som moralsk tilregnelig og som en person med selvstændig dømmekraft. Men hvad statsborgerskabet indbefatter af rettigheder og pligter konkret, siges der intet om. Kampen i retsfæren drejer sig om udvidelse af retspersonens og hermed også statsborgerskabets status både mht. konkret indhold og socialt omfang. Honneth mener, at ringeagten (og dermed krænkelse) i den retlige sfære beror dels på den magtmæssige begrænsning af den personlige autonomi dels på følelsen af ikke at have status som en fuldgyldig moralsk ligeberettiget interaktionspartner. Offentlige institutioner har de sidste årtier været udsat for moderniseringsprocesser præget af selvforvaltning, men med udprægede centraliseringsbestræbelser og tiltag som forudsætning og følge (Hjorth (01), Lunde Frederiksen (04) (05) (07)). Meget tyder på, at medarbejderne i de offentlige institutioner netop oplever den ringeagt og de krænkelser, som Honneth skriver er karakteristisk i den retlige sfære. Hvis man tager lærerne som eksempel på disse medarbejdere, så ser man tydeligt, hvordan hele den tiltagende eksterne styring af folkeskolens praksis indsnævrer lærerens særlige råderum i undervisningen, deres muligheder for at udføre professionelt fagligt ansvarligt arbejde, deres frihed til at træffe kvalificerede pædagogiske og faglige skøn i den konkrete undervisning. Lærernes faglige, moralske og professionelle arbejde bliver nu underlagt hensyn til staten, markedet og brugerne som et resultat af moderniseringen, selvforvaltningen og den medfølgende centralisering. Dét må tolkes, som at lærere af samfundet anses som mindre moralske tilregnelige. Man ser således her en misligholdelse af et anerkendelsesmønster, og dét må igen af lærerne opleves som en krænkelse, en krænkelse, som svækker lærernes praktiske selvforhold, deres positive forståelse af dem selv som lærerstand. Og dét må svække lærernes betingelser for realisering af gode lærerliv. Centraliseringsbestræbelserne i disse tider kan 14

9 således tolkes som en krænkelse af visse statsborgere (Lunde Frederiksen (04). Den kulturelle/politiske sfære I Honneths kulturelle politiske sfære er der tale om relationer, der bæres af værdsættelse og respekt for en fælles livsform. Til denne sfære hører bl.a. arbejdet. Hvordan arbejdet fordeles, organiseres og vurderes i en samfundsmæssig sammenhæng er én af de vigtigste kilder til anerkendelse i denne sfære. I den sociale sfære gives anerkendelse gennem individets deltagelse og positive engagement i et fællesskab bl.a. gennem social solidaritet. I denne sfære er der tale om værdsættelse af individuelle (eller en gruppes) præstationer og evner. Anerkendelsen kan have baggrund i individets særlige livsforløb, livsformer eller have med de særlige funktioner, evner eller handlinger, individet udfører, at gøre. Vel at mærke hvis handlingerne er ønskelige og i overensstemmelse med de værdier og normer, som fællesskabet ønsker. Der er altså tale om, at individet indhøster anerkendelse ved på den ene side at indgå i et fællesskab med fælles værdier og på den anden side ved det at være netop dette enestående individ, der kulturelt, religiøst, politisk eller økonomisk bidrager til fællesskabet. Inden for et etableret værdisystem bliver subjekternes sociale anseelse således målt ud fra, hvad deres specielle selvrealiseringsformer kan bidrage med til fællesskabet. Anerkendelsen af individets (eller en gruppes) selvudfoldelse sker altså ud fra de værdier et kulturelt og politisk fællesskab anser som ønskelige, f.eks. i form af solidaritet og accept af værdier, men også gennem økonomiske midler. Pga. moderniteten og dermed pluralisering af værdier og personalitetsidealer vil kampene for anerkendelse i denne sfære bl.a. handle om udbuddet af almene værdier og om fortolkning af disse værdier. Anerkendelsen i denne sfære bidrager til selvværd en væren sig selv i et fællesskab. Der er her tale om en symmetrisk værdsættelse mellem individualiserede subjekter, som er en 15

10 forudsætning for solidaritet. At værdsætte hinanden symmetrisk betyder ifølge Honneth at man betragter hinanden i lyset af værdier, der lader de andres egenskaber og muligheder fremtræde som betydningsfulde for den fælles praksis (s. Honneth ) Den moralske forpligtelse består i denne sfære i at give social agtelse i grupper med fælles værdiorienteringer. Ligesom statsborgerskab kan medtænkes i den retlige sfære kan medborgerskab tænkes ind i den kulturelle politiske sfære. Man får således anerkendelse som medborger når ens præstationer kan værdsættes af et fællesskab. Inden for et etableret værdisystem (kulturel selvforståelse) bliver medborgerens sociale anseelse målt ud fra, hvad hendes eller hendes gruppes specielle selvrealiseringsformer kan bidrage med til fællesskabet. Ifølge Honneth vil der først være tale om fuld frihed, et fuldt vellykket selv- og omverdensforhold, hvis der er tale om vellykkede anerkendelsesrelationer, som svarer til alle tre sfærer, altså kærlighed, agtelse og værdsættelse/solidaritet. Sfærerne eller fællesskaberne kan således siges at være konkrete anerkendelsesmedier. Et godt samfund vil ifølge Honneth være et samfund, der også er i stand til at skabe sociale institutioner og sociale samværsformer, som giver alle medborgere mulighed for også at blive værdsæt socialt. Ifølge Honneth synes mange dog i dag i vores samfund at kæmpe for at få anerkendelse i den kulturelle politiske sfære. Kampen kæmpes i dag i denne sfære specielt af minoritetsgrupper herunder de etniske; enten kollektivt eller som enkeltindivider. Mange minoritetsgrupper anses for uvæsentlige for samfundets reproduktion, og deres livsform og værdihorisont værdsættes ikke. Ifølge Honneth kan en sådan manglende anerkendelse i den sociale sfære og altså en manglende anerkendelse af medborgerskabet tænkes at føre til en form for flugt til religionen. Religionen kan i denne sammenhæng bruges som udtryksmiddel for dem, der føler en form for utilfredshed, som 16

11 middel til at beskytte sig mod krænkelse, som middel til at genetablere fællesskabsfølelsen og finde nye måder at opnå respekt på i et samfund, der ikke anerkender minoriteters livsformer og kan således blive en kulturform, hvori kampen for anerkendelse foregår. Ud fra ovenstående synes udfordringen i dag for statsborgere og medborgere at være det at have fokus på og have større følsomhed over for, hvor skrøbelig folks identitet er (i og med at menneskets selvrealisering er afhængig af anerkendelse i alle tre sfærer), og i den sammenhæng at udvikle en stærkere følsomhed over for behovet for anerkendelse. En følsomhed, der bl.a. kan differentiere minoritetskulturer mhp. at anerkende og integrere dem, der ikke overtræder majoritetskulturens overordnede principper og værdier som statsborgere og som medborgere. Litteratur: 1. Hjort, Katrin (2001), Tekster om moderniseringen af den offentlige sektor. Erhvervs-og voksenuddannelsesgruppen. Institut for uddannelsesforskning RUC. 2. Honneth, Axel (1992), Kamp om anerkendelse. Hans Reitzels Forlag (2006). 3. Honneth, Axel (2001), Om sociologiens rolle i anerkendelsesteorien. Tidsskrift for samfundsteori. Århus Honneth, Axel (2003), Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag. 5. Raffnsøe-Møller, Morten (1999), Anerkendelsens sociale grundformer: Kærlighed, agtelse og værdsættelse. Axel Honneths bud på en kritisk socialfilosofi. (1999) Philosophia-årg. 27, Lunde Frederiksen, Lisbeth (2004), Modernisering af den offentlige sektor i Danmark herunder folkeskolen, Silkeborg Seminarium Årsskrift Lunde Frederiksen, Lisbeth (2005), Modernisation of the public sector in Denmark hereunder the School. Eten 15 The proceeding of the 15th Annual Conference of the Euro- 17

12 pean Teacher Education Network. Neil Hall and Doug Springate (ed.). University of Greenwich. 8. Lunde Frederiksen, Lisbeth (2007), Lærerarbejde og vitalisering. Phd. afhandling RUC. Lisbeth Lunde Frederiksen (f.1955), cand. pæd. pæd, stud. ph.d RUC, lektor i pædagogik på Silkeborg Seminarium, ekstern lektor i universitetspædagogik på Syddansk Universitet. 18

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Hvordan vurderer man uddannelsesparathed?

Hvordan vurderer man uddannelsesparathed? Hvordan vurderer man uddannelsesparathed? Af Marianne Tolstrup, lektor, UCL, Projektmedarbejder i Nationalt Videncenter for Realkompetencer (NVR), mato1@ucl.dk Udfordringer At vurdere et ungt menneskes

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Anerkendende. 26. Oktober 2009 v. Helle Schimmell. Lektor cand. teol ph.d. UCN

Anerkendende. 26. Oktober 2009 v. Helle Schimmell. Lektor cand. teol ph.d. UCN Anerkendende kommunikation 26. Oktober 2009 v. Helle Schimmell Lektor cand. teol ph.d. UCN Anerkendelse er ilt i menneskers liv Ilt er først noget man tænker over, når det er en mangelvare Ligesom vi behøver

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Pædagoguddannelsen København UCC Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Bachelorprojektet er udarbejdet af: Cecilie

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven er et udviklingssted for unge i alderen 13 til 23 Storskoven

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold 2 HJV, 13. juli 2009, 2. udgave Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3... 4 1.1 /autenticitet... 4 1.2 /autonomi...

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

5. Pædagogens handlemuligheder... 42 5.1 Inkluderende fællesskaber... 42 5.2 Anerkendende relationer... 43

5. Pædagogens handlemuligheder... 42 5.1 Inkluderende fællesskaber... 42 5.2 Anerkendende relationer... 43 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1. 1 Problemformulering... 4 2. Metode... 4 2.1 Læsevejledning... 4 2.2 Begrebsafklaring... 6 2.3 Empiri... 6 2.4 Videnskabsteori - Hermeneutik... 8 2. 5 Valg af

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind. Den praktiserende læge som medborger Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind til den praktiserende læge. Velfærd mellem profession og nye medborgerroller Problemstillinger Velfærdsstaten nye paradigmer

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Faglighed og kvalitet

Faglighed og kvalitet Faglighed og kvalitet i undervisningen Af Lisbeth Lunde Frederiksen, lektor Faglighed og kvalitet er absolut centrale begreber i forbindelse med såvel politisk som pædagogisk debat om bl.a. uddannelse

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv STU Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse: Unge 16 25 år, med særlige behov Tre års uddannelses ret - Individuelt tilrettelagt Udvikle personlige sociale

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Anerkendelse i mødet med det narrative

Anerkendelse i mødet med det narrative Bacheloropgave Anerkendelse i mødet med det narrative kps12651 froe11-144 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metodiske overvejelser... 4 Teoretisk redegørelse del 1... 7 Voksne som vejledende deltager...

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere