Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. 5. Intern organisering og samarbejde/eksterne samarbejdspartnere

Transkript

1 Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Målgrupper i projektet 3. Status og statistik 4. Metodeafsnit 5. Intern organisering og samarbejde/eksterne samarbejdspartnere 6. Perspektivering 1

2 1. Indledning. Husets værksteder, som i knap 40 år har været et åbent tilbud for en mangfoldighed af brugere (kunstnere, studerende, børn, unge, iværksættere og pensionister) i de forskellige værkstedsfunktioner træ, metal, grafisk værksted, kopi og storformatprint, serigrafi, tekstil, syning, keramik og formgivning, har også været rammen om dette 2-årige vejledningsprojekt med tilskud fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aarhus. Projektet har tiltrukket 30 deltagere, som fordeler sig indenfor de overordnede målgrupper: unge uden uddannelse med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Voksne med behov for videreuddannelse og kompetenceafklaring. Sygedagpengemodtagere. Unge med behov for efterværn/mentorordning og netværk. For alle deltagere gælder det, at det rummelige og socialt inkluderende arbejdsmiljø på HUSET s værksteder, har været en løftestang for den enkeltes udviklingsmuligheder i fht. uddannelse og arbejde. Kombinationen af sparring med de tilknyttede værkstedsledere omkring faglighed, service og struktur og med vejlederne om job-og uddannelsesmuligheder, har fungeret godt og er en naturlig forlængelse af den måde hverdagen fungerer på værkstederne, hvor brugerne lærer efter hjælp til selvhjælp princippet. Huset s værksteder der for nylig er blevet virksomhedsoverdraget til driftsorganisationen for Godsbanen, Aarhus Kommune - et nyt kulturproduktionscenter, der åbner dørene for offentligheden den 30. marts i år i Skovgårdsgade, 8000 C, vil der fortsat være muligheder for projekter af lignende karakter. (mere herom i perspektiveringen sidst i evalueringen). Denne evaluering er et appendix til midtvejsevalueringen som beskrev baggrunden for projektet, de ressourcer der var til rådighed, de konkrete aktiviteter samt udvikling, faktorer og resultater beskrevet i en række case-stories. I denne evaluering lægges vægt på metoder, den interne organisering, roller og status samt perspektivering dvs. erfaringer fra projektet, der kan bruges i et fremtidigt projekt på Godsbanen. 2

3 2. Målgrupper: I Århus Kommunes beskæftigelsesplan for 2012, står der, at Jobcenteret står overfor en udfordring med at understøtte en udvikling, hvor arbejdsstyrken skal øges, hvor arbejdskraften skal opkvalificeres og hvor uddannelsesniveauet skal højnes yderligere i de kommende år. Strategien for at imødekomme udfordringerne vil derfor også i 2012 omfatte fire overordnede fokusområder: - ledige skal hurtigere tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes. - styrke hjælpen til ledige på kanten af arbejdsmarkedet dvs. færre borgere på permanent offentlig forsørgelse. - unge skal i uddannelse eller job. - flere indvandrere og efterkommere skal i job. Samtidig er der iværksat nye initiativer for at 95 % skal have en ungdomsuddannelse, og i Aarhus Kommune er der en hensigt om at opfylde målsætningen i I den forbindelse har vi deltaget i en arbejdsgruppe i sommeren 2011, der omhandlede hvordan man kan styrke vejledningsindsatsen gennem et tættere samarbejde og en styrket indsats for de unge, der har behov for mere støtte, mentor og kontaktperson for at træffe de rigtige valg via et forslag om et vejledningshus, som måske mere er et netværk end et fysisk hus. Projektet Huset s værksteder har haft 30 deltagere tilknyttet i kortere eller længere forløb: Unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år har udgjort ca. 55 %. Flere af dem har afbrudte uddannelsesforløb og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet bag sig grundet fysiske, psykiske og familiemæssige problematikker. Nogle af forløbene har generelt været af længere varighed, idet afklaring af psykiske problemer og ventetid på behandling hos ex. psykolog og psykiater, har fyldt meget. Valg og fravalg af uddannelse har været en løbende proces og været et match i fht. adgangskrav, ressourcer og begrænsninger. Ligesom RKV(realkompetencevurdering) spiller en væsentlig rolle for voksne med delvise uddannelser og arbejdserfaring i fht. Videre -og efteruddannelse, burde en lignende ordning etableres for unge. OCN Open College Network er et nyere arbejdsredskab til synliggørelse af unges uformelle kompetencer, som vil kunne bruges i forbindelse med optagelse på en ungdomsuddannelse og på arbejdsmarkedet. En metode der bruges i eks. England og giver unge papir på det de lærer udenfor skolen, og måske især er nyttige for unge, der ikke går gymnasievejen og er mere indstillet på håndværksfag og servicefag. Gruppen af dagpengemodtagere i projektet udgjorde ca. 40 %, hvor job -og uddannelsesafklaring var målsætningen for en vejledningsindsats. Arbejdsløshed og ønsket om at få en kompetencegivende uddannelse/efteruddannelse er de væsentligste faktorer for at bruge RKV i afklarings- 3

4 processen. Flere har fået merit og dispensation i optagelse på ex. uddannelser som mediegrafiker og pædagog, fordi de havde relevant arbejdserfaring og grundlæggende kurser/enkeltfag. Ligeledes har rådgivning om iværksætteri, gjort det muligt for flere at få en levevej med en kombination af selvstændig virksomhed, undervisning eller salg af produkter. Den tredje gruppe i projektet er sygdagpengemodtagere ca., 5 % med forskellige behov, men først og fremmest muligheden for nedsat arbejdstid i perioder, og god tid til at afprøve sig selv efter oftest langvarig sygdom med stress og depression. Arbejdsmiljøet på Husets værksteder har kunnet give disse muligheder, idet arbejdstiden har kunnet deles mellem dage/aftener med både lukkede og åbne værksteder. Det kan godt være stressende at skulle være servicefunktion for mange brugere i åbningstiden, og det har været muligt at tilbyde mere stille stunder udenfor åbningstiden, hvor der samtidig også har været tilbud om vejledning og de gode snakke om hvordan det går. Den sidste gruppe som er unge, der har behov for mentor/efterværn rummes i de tre andre grupper, og har fordelt sig fra 1-6 måneder efter det egentlige forløb er afsluttet. 8 deltagere fortsætter i en forlængelse gennem anden aktør, hvor Huset s værksteder er underleverandør til FO s daghøjskole Gimle. Behov for et øget netværk opfyldes herigennem samt via det mere uformelle netværk, de selv har dannet på kryds og tværs med hinanden og med brugere af værkstederne. 4

5 3. Status og statistik. NAVN Forsørgelse Mål med afklaring Resultat A Sygedagpenge/ forrevalidering VP i 52 uger B Løntilskud i 13 uger C Løntilskud i 13 uger D Løntilskud i 12 mdr. E VP i 26 uger F VP i 26 uger. G VP i 13 uger. H Løntilskud i 5 mdr. på deltid Sygedagpenge Uddannelse og kreative kompetencer. Helbred: depression og stofskiftesygdom Jobsøgning samt afklaring om selvstændig virksomhed Har en uddannelse som grafisk trykker. Jobsøgning og uddannelsesafklaring. Har en uddannelse som smed. Omskoling til IT-support området, har en grunduddannelse, men mangler praktikplads Arbejdsevneafklaring, fleksjobafklaring. Afklaring om uddannelse. Komme sig efter depression. Uddannelsesafklaring. Har en udd. som webintegrator. Uddannelse som mediegrafiker. Jobsøgning. Studiestart på designteknologudd. Ålborg Universitet. SU. Ordinær ansættelse i butik samt selvstændig indenfor salg. Fået uddannelsesplads på SOSU-uddannelsen som sosu-assistent. Certificeringskurser der kan erstatte dele af ITsupportuddannelsen. Søger stadig praktikplads Ansat i fleksjob. Overgået til mentorordning. Søgt flg. uddannelser: Filmskolen - instruktør Medieskolen fotograf Teknisk Skole: tv-og medie-tilrettelægger. Optaget på Medieskolen som fotograf. Søger ind på Erhvervsakademiet på uddannelse som serviceøkonom. Optagelse efter 30 t. kursus i virksomhedsøkonomi. PT barsel. 2x 4 ugers VP i Arkitektfirma og web-firma. 6 ugers kursus i webdesign. Jobsøgende samt freelanceopgaver. 5

6 I Løntilskud i 10 mdr. J Løntilskud 13 uger K VP i 6 uger L Løntilskud i 4 mdr. M VP i 52 uger N VP i 13 uger R Søger lære-praktikplads som kontorassistent. Har HF og HGV. Jobsøgende. Opstart af selvstændig virksomhed Jobsøgende og udannelsesafklaring/rkv og efteruddannelse. Uddannelsesafklaring samt afklaring vedr. helbred henvisning til psykiater, hvor der var 6 mdr. ventetid. Uddannelsesafklaring samt afklaring vedr. helbred Fik en læreplads efter intensiv søgning i 1 år på et kontor i en Folkeskole. Ordinær ansættelse på selvejende institution samt kunstproduktion. Ophør pga. manglende fremmøde. Ordinær ansættelse i privat virksomhed. Afprøvning af jobmuligheder som teaterteknisk asssistent mhb. at søge uddannelsen i Bevilget revalidering til udd. Eksterne praktikforløb i Den Gamle By s værksteder samt et teater. Optaget på Aarhus Businessschool mhp færdiggørelse af butiksudd. VP i 52 uger O VP i 13 uger Uddannelsesafklaring Behandling P VP i 13 uger uddannelsesafklaring Startet på HF Q kontanthjælp Uddannelsesafklaring ordblindeafklaring Løntilskud 6 mdr. S VP i 8 uger T VP i 2 uger U VP i 2 uger Uddannelsesafklaring. Realkompetencevurdering ifht. mediegrafikerudd. Optaget på Peter Sabroes seminarium pr. 2/1-12. Praktik indtil da. Bevilget GVU 14 uger på mediegrafiker udd på Aarhus Tech. Vurderet til at tage uddannelsen på 14 uger. Samtidig etablering som selvstændig grafiker. Afprøvning på Opgang 2 s kontanthjælp Uddannelsesafklaring. Arbejdsprøvning. kreative værksteder. Uddannelsesafklaring I behandling for depression. Langtidssygemeldt. Arbejdsevneafklaring, uddannesesafklaring. Ophørt pga. sygdom. 6

7 V VP 36 uger W Løntilskud i 6 mdr. X VP i 13 uger Y 3 uger Z VP i 13 uger Æ VP i 13 uger Ø VP i 13 uger Å 5 uger AA VP i 13 uger AAA VP i 3 uger Uddannelsesafklaring herunder adgang til LVU. Helbred: depression. Behandling hos psykolog. Jobsøgning og uddannelsesafklaring. Starter i praktik som miljø- og landskabsingeniør mhp optagelse på udd. Overvejer realkompetencevurdering med henblik på uddannelse som receptionist. Uddannelsesafklaring Revalideringsberettiget visiteret til yderligere uddannelsesafklaring via FO- Gimle. Genganger, uddannelsesafklaring Sygemeldt. I behandling for depression. Uddannelsesafklaring Søger optagelse på Aarhus Tech som sceneteknikker med start 1/8-12. Hørehæmmet og med personlighedsforstyrrelse. Uddannelsesafklaring. Uddannelsesafklaring, motivation, fremmøde og stabilitet styrkes Praktik som SOSUhjælper mhb. på udd. Undersøger udd. indefor gartneri. Dygtig kunsthåndværker. Barsel Ledighedsydelse Fleksjobsøgning/mentor Ansat i fleksjob pr. ¼-12. Uddannelsesafklaring Dispensation og merit til pædagoguddannelsen på revalidering 2/1-12. Uddannelsesafklaring. Depression. Behandling for depression. Aftalen om fordeling af deltagere i projektet var efter aftale med Jobcenter Århus var 50/50. Fordelingen af deltagere på hhv. dagpenge (herunder sygedagpenge) og kontanthjælp har fordelt sig med ca. 45 % på dagpenge og 55 % på kontanthjælp. 30 personer deltog i et kortere eller længevarende forløb, hvor 1 person er repræsenteret i 2 forløb, det ene forløb med afklaring på sygedagpenge og det næste med tilknyttet mentor i fleksjobafklaring og jobsøgning. Resultaterne som kan læses i statistikken er: 4 deltagere er i ordinært job/selvstændig. 9 deltagere er påbegyndt almene uddannelsesforløb. 7

8 8 deltagere er på vej i uddannelse i løbet af forår og sommer (2012), og er stadig tilknyttet de to anker-kvinder i projektet gennem FO-Århus s forløb En indgang. 4 deltagere er enten jobsøgende eller på barsel. 5 deltagere er sygemeldte eller ophørte efter kort tid i projektet. (Resultaterne ligger tæt op af de forventede resultater i ansøgningen) 4. Metodeafsnit. Projektets metoder: I projektet har der været forskel på vejledning og afklaring af de deltagere, der har brug for faglig og individuel sparring ifht. kompetencer og uddannelsesmuligheder og den gruppe, der har brug for vejledning med fokus på helheden herunder helbred og netværk. Projektets overordnede metode ift. arbejdet med deltagerne tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang - Appreciative Inquiry anerkendende og værdsættende udforskning. En teori og metode udviklet af David Cooperrider og Suresh Srivasta i 1980 erne. I projektsammenhæng betyder det bl.a., at deltagerne mødes af medarbejderne med respekt for, at de gør det bedste de er i stand til i en given situation med de udfordringer, de hver især har. Men det betyder også, at medarbejderne med deres tilgang ser sig i stand til at inspirere og påvirke deltagernes afklaring og valg i retning af uddannelse og arbejde. Vejlederne har således fokus på samtaler om muligheder, at tale om, hvad der virker, skabe nye udsigter i et helhedsperspektiv, finde ressourcer, støtte og påvirke gennem spørgsmål og samtale og tale om drømme, ambitioner og lyster. Tilgangen er præget af ressourcesprog. Deltagerens problematikker kan være mangfoldige og dække over et stort spekter af det hele menneske. Det kan være helbredsproblemer somatiske såvel som psykiske. Det kan være bolig, netværk, økonomi, job, uddannelse, socialt, læsevanskeligheder, praktiske dagligdags problemer og meget andet. Relationsopbygning: For at arbejde med de deltagere, der har psykiske vanskeligheder er det afgørende, at der først og fremmest opbygges en tillidsfuld relation. Psykiske vanskeligheder overskygger oftest deltagerens øvrige problematikker som arbejdsløshed og uafklarethed. Nøgleordene i relationsopbygningen er: Klare rammer for de forskellige typer af vejledning. I relationsopbygningen lægges først og fremmest vægt på at skitsere rammerne for vejledningen meget tydeligt. Der sættes f.eks. ord på, at vejlederen har tavshedspligt, hvilke oplysninger, der vil fremgå og ikke fremgå af pågældendes journal - at oplysningerne skal være relevante for beskæftigelsessagen og ellers ikke må journaliseres. Det er først og fremmest vigtigt, for at deltageren kan føle sig tryg ved præcis hvem og hvad, der deles oplysninger med og om. Alle fortrolige samtaler afholdes i samtalerummet, så der er en tydelig forskel imellem at tale sammen i afdelingen om feks. praktiske oplysninger eller lignende og samtaler hvor deltageren har 8

9 behov for fortrolighed. Det er vejlederen, der sørger for at skelne imellem de 2 typer samtaler, så deltageren ikke oplever selv at skulle sætte grænsen. Dette for at vise deltageren respekt og omsorg for, at det kan være svært for deltageren selv at sætte grænsen. Gentagelser: Rammerne for vejledningen og de aftaler der er indgået gentages ofte med forskellige formuleringer. Dels for at vise deltageren, at vejlederen ikke har glemt, at der er oplysninger der er private og fortrolige, og dels fordi mange deltagere har haft depression og/eller stress hvilket påvirker hukommelsen. At blive mindet om rammerne kan derfor være tryghedsskabende. Synlighed og tilgængelighed: Vejlederen gør sig synlig i den afdeling, hvor deltageren er tilknyttet og viser derigennem tilgængelighed i forhold til spontane behov for samtaler. Samtidig stimulerer det relationen at se vejlederen ofte, og det giver vejlederen mulighed for at se forandringer i relationen. Eksempel: En yngre mand med ubehandlet depression. Han oplever sin situation som skamfuld, og har ikke fortalt andre end sagsbehandler, egen læge og vejleder om depressionen. Pågældende oplever den åbne tone på Huset omkring psykiske problemer som skræmmende og tryg på samme tid. Deltageren har svært ved at se vejlederen i øjnene pga. skamfølelsen: hun ved hvad jeg fejler!. Vejlederen oplever i løbet af de første 2-3 uger, at deltageren med sit kropssprog begynder at vise sig mere afslappet når hun dukker op i afdelingen, og hun kan efterhånden samtale med ham, uden at han kigger ned i gulvet. Det at vejleder og deltager konkret befinder sig på samme arbejdsplads giver vejlederen mulighed for at opleve deltageren I relation og samarbejde med kolleger og brugere hvilket giver et tydeligt og nuanceret billede af deltagerens I vejledningen sortereres deltagerens problematikker: - først efter art - siden inddeles problematikkerne efter i hvor høj grad de haster - hvilke der kræver overvejelse og research - og hvilke der er til at gå til. Vejlederens afsæt er deltagerens oplevelse af egne problematikker. Disse kortlægges systematisk under overskrifter som f. eks: Bolig Økonomi Helbred Uddannelse/erhverv Netværk Osv. 9

10 Deltageren beskriver sine problematikker indenfor overskrifterne, hvor meget det fylder, hvor meget det haster at arbejde med den pågældende problematik, deltagerens egen mulighed for at påvirke problematikken, andres mulighed for at påvirke problematikken osv. Der laves en handlerækkefølge. Rækkefølgen tager højde for, hvad der haster, og hvilke problematikker der er lige til at gå til - så de hurtigt kan fjernes fra den (lange) liste. Nogle af problematikkerne har en given deadline (typisk ventetid på behandling). Rækkefølgen danner grundlag for handleplanen: - Her og nu (til at gå til). - kræver research/overvejelse. - Det, der kan eller skal vente (der sættes tidsperspektiv på). Der kan sorteres fra og sættes nye på løbende. Nogle får et flueben, når de er løst. Problematikkerne og handleplanen skrives op enten på en liste eller på kort, 1 kort til hver problematik. Denne metode giver deltageren og vejlederen et overblik, og deltageren oplever sig taget alvorligt. Samtidig skabes der en eksternalisering af deltagerens problematikker, som er vigtig for at kunne agere - i modsætning til oplevelsen af, at problematikkerne fylder i en grad der gør deltageren handlingslammet. Idéen i eksternalisering er, at der sker en adskillelse af problemet fra personen: Problemet er problemet og personen er personen. Denne eksternaliseringsteknik kan i sig selv være utroligt frigørende, fordi problematikkerne ikke længere er identitetsskabende (jeg er (f.eks.) angst»), men i det eksternaliserende sprogbrug forstås angsten som noget magtfuldt udefrakommende, der angriber personen, og som det derfor er muligt at foretage handlinger imod. Personen er mere end problemet. Personen kommer derigennem til at opleve sig som agent i sit eget liv, som en aktør, der kan foretage anti-angsthandlinger (Narrativ metode bl.a. Michael White, Kort over narrative landskaber, 2008). Problematikkerne kan således virke mindre skræmmende eller uoverskuelige i det øjeblik, de tages ud af hovedet og kommer på papir. Nogle deltagere oplever på den måde, at de er i stand til at slippe bekymringen over en problematik, de ikke selv er herre over, i det øjeblik den er skrevet ned og klart defineret - praktisk og følelsesmæssigt. Det kan f. eks. være ventetid på behandling som kan ligge flere måneder fremme, og som kan overskygge alt, hvad deltageren ellers har af problematikker og ressourcer. Metoden er således velegnet, når der skal arbejdes med deltagerens ressourcer og kompetencer i et fremadrettet sigte. I vejledningssamtalerne benyttes (med inspiration fra Karl Tomm): Cirkulære spørgsmål, der stilles ud fra en sammenhæng. Simple spørgsmål lineære og strategiske. Komplekse spørgsmål cirkulærer og refleksive. Der er mulighed for at fordybe sig uden samtidig at skulle handle. Tid til at komme sig. 10

11 Vejlederne har ikke patent på sandheden. Samtidig forstyrres deltagerne med spørgsmål eller betragtninger fra nye vinkler eller undren og snakke om drømmescenarier (Udvikling er at blive forstyrret i sin dagligdag). Vejlederne tager hånd om den proces deltageren går igennem i forløbet. Andre kodeord i vejledningen: Læring: Voksnes behov for læring udspringer ofte af et opstået behov, en opgave eller en livssituation, hvor der er sket en begivenhed enten på grund af sygdom eller andre personlige problematikker. Der kan også være tale om generhvervelse af færdigheder efter sygdom. Selvrealisering er en mere målrettet motivationsfaktor for voksne i en lærings-og afklaringsproces, end det er for unge og børn. De sociale faktorer og behovet for anerkendelse er et væsentligt element i processen. Det at vi kan noget, ved noget og lærer noget nyt og dermed får mulighed for at realisere nogle af de drømme vi har hver især, kan være den motivationsfaktor der skal til for forandringer i livet. Voksne er ligeledes orienteret mod udviklingen af kompetencer, både sociale kompetencer og faglige færdigheder. Noget der kan omsættes til handling umiddelbart og bane vej til uddannelse, omskoling og arbejde. Læringsmiljøet er trygt og rummeligt. Den medlæring (Voksnes læreprocesser s. 144) der sker, er en læring der ligger udover den faglige og den planlagte. Det er den emotionelle læring der foregår i et positivt miljø, vor respekt og anerkendelse for den enkeltes indsats er den væsentligste faktor og en del af den uformelle kontrakt mellem den enkelte deltager og arbejdspladsen. Deltageren støttes i nyorientering, generhvervelse af færdigheder og erkendelse feks efter længere tids sygdom (i tråd med Recovery). Arbejdsfællesskaber og sociale netværk: Der pejles i vejledningen på: Refleksioner på opførsel, evne til at samarbejde, servicere, komme til tiden, tage ansvar, undersøge muligheder, ressourcer og begrænsninger. Enhver får lov at tænke, prøve af og handle ud fra egne præmisser og ressourcer. Udvikling og ændringer i arbejdsperspektivet sker i samarbejde med værkstedslederen og vejlederen. Værkstedslederne er gode til at inkludere deltagerne i planlægningen af arbejdet, oplæring i faglighed og god service til brugerne. Desuden mulighed for selv at dygtiggøre sig indenfor et eller flere fagområder. Deltagerne er en del af teamet, og føler sig respekteret som mennesker. Værkstedslederne har mange års erfaring med, at læring etableres ud fra den enkeltes ønsker, ressourcer og relevans i fht. hvor de står og hvad de skal bruge det til. Realkompetencevurdering: 11

12 Målgruppen af dagpengemodtagere der har brug for en afklaring af job-og især uddannelsesmuligheder grundet længerevarende ledighed, begrænset periode med dagpenge og manglende overblik over muligheder for uddannelse og efteruddannelse. Her spiller muligheden for at få lavet en RKV (realkompetencevurdering) en væsentlig rolle. Eks. en unge kvinde i starten af 30érne og mor til 3 børn, som har arbejdet som grafisk designer og underviser i fag som anvendelse af de digitale medier, udtrykte ved optagelsessamtalen bekymring for, at det var svært at få et arbejde som ufaglært. Derfor bestod hendes forløb i vejledningsprojektet af en kortlægning af de mange kompetencer hun havde fra arbejdsmarkedet og en masse grafiske kurser. Via vejledningssamtaler og afklaring i de planlagte gruppeforløb om uddannelsesvejledning, ansøgte hun om optagelse på mediegrafikeruddannelsen på Århus Tech. 3 ugers prøver og testning mundede ud i en RKV og en ansøgning til Jobcenter Århus om bevilling af en GVU, da det var muligt at tage uddannelsen på 14 uger i stedet for de normerede 4 år, da hun fik merit for resten. Ved afslutning af vejledningsforløbet besluttede hun desuden at starte op som selvstændig grafiker, da hun har et godt fagligt netværk og har deltaget i kurser på Start og Vækst i fht. forretningsplan, regnskaber og jura. 5. Intern organisering og samarbejde. Interviewguide med værkstedslederne: Bjørn, Karen, Eivind 1. Hvordan oplever du vejledningen i forhold til din dagligdag på værkstedet? 2. Ser du en forskel for de korttidsansatte? Hvilke? 3. Fordele og ulemper ved at have en vejleder tilknyttet? 4. Har vejledningsindsatsen levet op til dine forventninger; hvorfor/hvorfor ikke? Samarbejde mellem værkstedsleder og vejleder: 1. Hvordan synes du samarbejdet overordnet har fungeret? 2. Har samarbejdet levet op til forventningerne? 3. Har samarbejdet levet op til behovet? 4. Har du forslag til hvordan samarbejdet fremadrettet kunne foregå? Karen: Karen er ansat i 14 timer om ugen som leder af Husets information. Hun synes overordnet det har været godt og positivt med projektet. Deltagerne har ikke bare flanderet rundt, men har haft faste personer at gå til. Det har været trygt at kunne sende 12

13 deltagerne videre til vejlederen med spørgsmål og vide, at vejlederen har forudsætningerne for at hjælpe. Projektet har været helt nødvendigt for at deltagerne har kunnet gennemføre at møde op og komme videre i deres liv. Sparring med vejlederne har været godt. Karen har kunnet stille spørgsmål eller bekymringer om deltagerne, og så har vejlederne kunnet hjælpe. Det har været fint at være fysik placeret tæt på vejledernes kontor (dør om dør). Nogen gange har vejlederne ikke tid, men så er det nemt at komme igen. For de korttidsansatte har projektet betydet meget mindre panik og en lettelse, at vejlederne har taget sig f.eks. af sagsbehandlere og breve, der er svære at forstå og regler og det er så svært at komme igennem på telefonen. Det brugte de masser af tid på før i de enkelte værksteder. Meget beroligende. Meget personlig vejledning. Karen håber projektet kommer med på Godsbanen hurtigt. Det er jo en fordel som arbejdsplads. Deltagerne kan jo yde en stor indsats, fordi vejlederen tager sig af alt det svære. Og det giver også plads til forskellighed og rummelighed som også er rigtig vigtigt også for brugerne Karen havde ingen forventninger til projektet. Ruth var jo i gang med at vejlede, så hun havde ikke tænkt over hvilken forskel det betød, men blev positiv overrasket. Det har været godt med flydende rammer, for der har været nem tilgængelighed til vejlederne. Vejlederne er også selv meget opsøgende i forhold til deltagerne, og det er rigtig godt. Det er vigtigt, at vejlederne er mennesker, og ikke superduper totalt overskudsagtige heltinder med evigt overskud der altid har tid og svar på rede hånd. Det er godt for deltagerne at de også kan spejle sig i vejlederne. At se de kan have travlt. Eller være forkølede. Eller sige det ved jeg ikke, det skal jeg lige undersøge. Fremadrettet vil det være godt hvis det ikke er et projekt, men noget som er fast. Det vil give tryghed både for hende og for de korttidsansatte. Bjørn: Værkstedsleder på atelieret. 15 timer pr. uge. Det har været rart og trygt at Gitte og Ruth har været der. Det har gjort, at de korttidsansatte har kunnet møde op og yde en god indsats på værkstedet. Fordi de har følt sig trygge og har haft nogen at gå til. Jeg har jo ikke så mange timer, så de kan godt føle sig lidt alene ellers. Eller at det er et stort ansvar. Jeg synes det har været en aflastning for mig som værkstedsleder, for der er nok at se til bare med det. Og vejledning og afklaring tager jo tid. Og så alt det der med det offentlige. Det har Ruth og Gitte jo klaret. Jeg kunne godt tænke mig, at der havde været faste møder med os der har deltagere på værkstederne. Ligesom medarbejdermøderne. Jeg har været meget tilfreds med indsatsen fra Ruth og Gitte og samarbejdet. Jeg synes det er vigtigt at projektet flytter med på Godsbanen. Vigtigt for de korttidsansatte, så de kan klare sig. Ejvind: leder af træværkstedet igennem 32 år. 30 timer om ugen. 3 af deltagerne har været tilknyttet træværkstedet og Ejvind, og 2 af dem i en længere periode. 13

14 Formålet har været at oplære dem i brugen af maskiner og værktøj, hjælpe dem med at tegne og lave eks. et møbel/et projekt, oplæring i servicering af de mange brugere der benytter værkstedet samt naturligvis tage del i udviklingssnakkene vedr. deltagernes muligheder indenfor faget og de personlige/psykiske barrierer der også har været. Ejvind synes der har været en god sparring i fht. den kontrakt og plan der var lagt for forløbet, og også i samtaler både med deltagere og vejledere. Ejvind er vant til at have praktikanter og korttidsansatte på værkstedet. Han er også vant til at stå til rådighed med råd og vejledning, og har god sans for at opmuntre og bakke op, så der både er plads til personlig som faglig udvikling. Han er god til at give plads og også fastholde de unge i de aftaler de laver mht. opgaver, ansvar og mødetider. I starten af et forløb har der både været mulighed for nedsat tid på værkstedet i åbningstiden, og for at lave egne projekter sammen med Ejvind på andre tidspunkter end i åbningstiden, og selv de vildeste og mest kreative projekter er blevet omsat fra idé til produkt. Ejvind har også sørget for at der ikke har været for mange idéer og projekter i gang ad gangen, samt hjulpet dem med engang imellem at sige fra overfor andres projekter. For der har ikke manglet henvendelser fra både kollegaer og venner, om ting de gerne vil have lavet eller repareret. Ejvind har været glad for sparring med vejlederne og kunne godt have ønsket sig bedre muligheder for 3-partssamtaler (deltager, vejleder og værkstedsleder) end der har været plads og tid til. Det gør virkelig en forskel i samarbejdet med den unge, når barrierer og udviklingsmuligheder bliver drøftet, og er med til at løse op for evt. konflikter. Træværkstedet er et sted med mange brugere, for lidt plads og et vist støjniveau. Det kan godt opleves som vældig hektisk især hen under aftenstid og når der er projektuger for Arkitektskolens elever, og det har derfor været vigtigt at sørge for både tid med og uden brugere. Ejvind kunne i situationer godt ønske, at der var mere tid til at gå ind i konkrete situationer, i det øjeblik et problem eller en situation opstod, hvor der var brug for en god snak, men i perioder har der været meget travlt og for få medarbejderressourcer til rådighed. Det er vigtigt at tage snakken med det samme og ikke vente til næste dag, og i det hele taget have lidt mere tid til udviklingssnakke og møder om den enkeltes muligheder for projekter og uddannelse slutter Ejvind af. I fremtiden vil Ejvind rigtig gerne være med til at løfte opgaven med flere unge tilknyttet værkstedet i form af virksomheds- og uddannelsespraktikker. Både unge der har sociale og psykiske problemer samt de kreative unge der ikke vælger en ordinær uddannelse, ville være oplagte målgrupper for det nye værksted på Godsbanen. Eksterne samarbejdspartnere: Projektets følgegruppe og det gode samarbejde med denne er beskrevet i midtvejsevalueringen. Der har ikke været væsentlige ændringer siden. Samarbejdet mellem vejlederne og deltagernes sagsbehandlere har været positivt og udbytterigt. Sagsbehandlerne har ydet god sparring i forhold til deltagernes muligheder og begrænsninger. Flere deltagere har haft mulighed for at få lovgrundlaget for feks revalidering eller førtidspension 14

15 gennemgået af deres sagsbehandler her på Huset i trygge rammer sammen med vejlederen. Dette har sikret optimal forståelse af egen situation og muligheder og mulighed for at diskutere oplysningerne igennem med vejlederen efterfølgende. Sagsbehandlerne er blevet inviteret til møder med deltagerne og vejlederen her på stedet, og har på den måde fået god indsigt i deltagerens hverdag og udvikling. Deltageren har oplevet møderne som tryggere end på forvaltningens kontorer og har bedre kunnet formidle sin situation og planer fordi de har følt sig på hjemmebane. Projektet har benyttet en række eksterne praktiksteder, og har haft et godt samarbejde med kontaktpersoner derfra. Praktikstederne har ydet en god og stabil indsats for deltagerne, og har med interesse og energi indgået i det overordnede mål: at hjælpe deltagerne videre i deres liv mod selvforsørgelse. Praktikstederne har udvist stor ansvarlighed i forhold til deltagerne og deltagerne har haft stort udbytte af ordningen både fagligt og personligt. 6. Perspektivering. Nu hvor projekt Husets værksteder er afsluttet - med tak for et godt samarbejde til kollegaer, deltagere, sparringspartnere, Århus Jobcenter og til Det Lokale Beskæftigelsesråd, ønsker vi at videreudvikle den indsats og de muligheder projektet har givet for en række deltagere. I den nærmeste fremtid hvor værkstederne flytter sammen med en del af det øvrige kulturliv på Godsbanen i Skovgårdsgade 8000 C, er vi i færd med at planlægge og indgå en partnerskabsaftale med Jobcenter Århus om at etablere et virksomhedscenter for et antal unge, der i kortere eller længere perioder kan blive tilknyttet et værksted, caféen, bookingen, bygningstilsynet eller en åben scene, og sideløbende hermed blive afklaret om mulighederne for job eller uddannelse. Kulturelle kompetencer. Visionen med produktionscentret Godsbanen er at skabe et sted, hvor produktionen af kunst står øverst på dagsordenen. Det skal være et sted, hvor alle aktører inden for og i spændingsfeltet mellem kunstarterne scenekunst, billedkunst og litteratur får de bedst tænkelige vilkår for at skabe og videreudvikle deres kunst. Produktionscentret skal med andre ord være med til at stimulere og udvikle de kunstneriske arbejdsprocesser og tværkunstneriske produktioner, ligesom det også skal styrke den kulturelle grundforskning. Derudover er det også et vigtigt mål, at produktionscentret skal underbygge de kulturelle fødekæder og danne ramme for læringsmiljøer og talentudvikling, så både etablerede kunstnere og vækstlaget kan drage nytte af det nye center. (fra visioner for Godsbanen Der er lagt op til samarbejde på tværs af fag, professionel/vækstlag og i fht. erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne. Muligheder for praktikpladser, arbejdsprøvning, virksomhedspraktik og forsøg med nye uddannelsesinitiativer. Projektet har i sin helhed fungeret rigtig godt både for deltagere og medarbejdere, og vil ligeledes være et oplagt projekt som en del og et appendix til Godsbanen s mange arbejdsområder og udviklingsmuligheder. 15

16 Vi oplever at mange unge, der enten har afbrudte uddannelsesforløb eller ikke er kommet i gang med en uddannelse, har behov for at blive afklaret i et anderledes og mere rummeligt miljø, hvor der er bedre muligheder for at udvikle sig kreativt, indenfor håndværk, digitale medier, iværksætteri eller service, før de kan beslutte sig for job og uddannelse. Samtidig kan det også være unge med sprogproblemer, med sociale, psykiske og fysiske problematikker, der har brug for en længere periode, hvor anerkendelse og respekt fra en fast kontaktperson/vejleder spiller en rolle i et mere fleksibelt forløb med afsæt i ønsker, ressourcer og faglighed. Vi følger nøje med i tankerne fra både Undervisningsminister Christine Antorini om en flexuddannelse for unge i tråd med nogle af erfaringerne fra den for længst nedlagte Fri Ungdomsudannelse, og i mere lokalt forankrede initiativer med Århus Kommunes handlingsplan om 95 %-målsætningen (95 % skal have en ungdomsuddannelse i 2013). I flexuddannelsen er der måske mere fokus på de unge, der har svært ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse, end de unge der enten er kreative eller er iværksættere. For alle tre grupper gælder det, at der mangler muligheder for udvikling af kompetencer og færdigheder, for at kunne tilfredsstille deres behov og ønske om at tage del i arbejds-og uddannelseslivet, på lige fod med andre unge. Man kan ikke kun tale om ressourcestærke eller ressourcesvage unge, men om unge der har brug for noget andet: Anerkendelse, noget der kan erstatte dårlige skoleoplevelser, noget der kan stimulere lysten til eksperimenter, mulighed for iværksætteri og for at træffe valg og fravalg vedr. uddannelse gennem sparring med en fagperson, en vejleder og prøve sit eget projekt af. Det vi ikke har nået i projektet. Fyraftensmøde om læringsstile, men vi anvender det i praksis og har valgt at prioritere, så tid og økonomi er blevet brugt til den mere interne udvikling medarbejderne imellem til møder, udvikling af metoder. 16

17 Tak til: HUSET s medarbejdere Deltagerne Helle Keblovszki, afdelingsleder for virksomhedskonsulenterne Ellen Pedersen, sekretariatsleder 17