rent ud BORGERVASK TEXMATIC Ny, certificeret kerneydelse på vores vaskeri i Roskilde Sygehusene stiller store krav til hygiejnen

Transkript

1 rent ud BORGERVASK Ny, certificeret kerneydelse på vores vaskeri i Roskilde TEXMATIC Sygehusene stiller store krav til hygiejnen

2 BORGERVASK ER BLEVET EN KERNEYDELSE Ved at outsource ydelsen sparer man udgifter til driftsanlæg, mens medarbejderens tid kan bruges på det vigtigste: Pleje og omsorg af beboerne. Flere og flere plejehjem har fået øjnene op for de mange fordele ved at lade DFD s nu hygiejnecertificerede vaskeri i Roskilde varetage vask af borgernes tøj. Tekst: Christina Wex Foto: Nils Holm Christensen I løbet af blot et par år er vask af private borgeres tøj blevet en så stor succes, at man har valgt at flytte opgaven fra Gilleleje til vaskeriet i Roskilde, hvor der er bedre plads. Morten Schou Andersen er fulgt med som afdelingschef: Det er en stor tilfredsstillelse, at det er lykkedes os at løfte et område, som DFD ikke har beskæftiget sig med i en længere årrække. Vi har store forventninger til, at det vil komme til at udvikle sig rigtig meget i de kommende år, og vi er klar til at servicere hele Sjælland fra vaskeriet i Roskilde, som ligger meget centralt placeret. De borgere, der kan benytte sig af borgervask, er blandt andre mennesker, der bor på plejehjem og i handicapboliger, ligesom hjemmeboende ældre, der er visiteret til servicen, kan få afhentet, vasket og leveret deres private tøj af DFD efter nærmere aftale. Resurserne kan bruges bedre Ordningen er helt i tråd med samfundsudviklingen. Hidtil er opgaven med at vaske beboernes kropstøj typisk blevet varetaget lokalt på de enkelte plejehjem, men da man må konstatere, at vi i Danmark får flere og flere ældre medborgere, mens arbejdsstyrken bliver mindre, er der behov for at genoverveje, hvordan resurserne udnyttes optimalt. Mange af de medarbejdere, som i dag varetager vasken på plejehjemmene, er ved at nå pensionsalderen, og det er jobs, der ikke er nemme at genbesætte, for det er, som vi ved, hårdt arbejde at vaske tøj. Vi mærker tydeligt, at lederne i plejehjemssektoren får øjnene op for, at der her er en oplagt mulighed for at gennemføre både en optimering af en vigtig service og samtidig opnå væsentlige besparelser, fortsætter Morten Schou Andersen. Ved at outsource ydelsen sparer man udgifter til driftsanlæg, mens medarbejdernes tid kan bruges på det vigtigste: Pleje og omsorg af beboerne. Det er en tillidssag Det er i høj grad en tillidssag at lade andre vaske sit tøj og noget, de færreste bryder sig om. Sådan er det naturligvis også, når man kommer på plejehjem. Samtidig er det vigtigt for de ældre at være rene og pæne og på den måde bevare den værdighed, som ethvert menneske har krav på. Ved at outsource ydelsen sparer man udgifter til driftsanlæg, mens medarbejdernes tid kan bruges på det vigtigste: Pleje og omsorg af beboerne. > På vaskeriet i Roskilde bliver tøjet skånevasket og hængetørret, hvis det er det, vaskeanvisningen dikterer. 2 rent ud

3 Men opgaven kræver ikke kun følelsesmæssige hensyn. Der er mange små detaljer involveret og en større logistik, end de fleste plejehjem er gearet til. Alt tøj skal mærkes omhyggeligt, om end diskret, for ikke at ligne institutionstøj, så man er sikker på, det kommer retur til rette ejermand. Tøjet skal også behandles individuelt og med stor omhu, så det ikke bliver beskadiget i processen. Borgervask er et meget følsomt område. Vi behandler individers personlige ejendele, og ens tøj betyder meget for et menneske. Det har vi stor respekt for. Det kræver, at vi som vaskeri tager stilling til hvert enkelt stykke tøj på en helt anden måde, end når der er tale om fx et lagen, som vi i værste fald har flere af på lager og derfor hurtigt kan erstatte. Her er der kun den ene, som ikke kan erstattes. Vores medarbejdere er derfor nødt til at vise om muligt endnu større opmærksomhed, end de plejer. Også et spørgsmål om hygiejne Mens ordningen sikrer bedre service til borgerne, bedre økonomi for plejehjemmene og mindre belastning for personalet, sætter hygiejnen den sidste og afgørende streg under, hvorfor det giver mening af lade opgaven varetage af professionelle. Det er klart, at vi som fagpersoner har nogle helt andre muligheder for at vaske tøjet korrekt og dermed sikre, at der ikke sker smittespredning via tøjet enten borgerne imellem eller fra borgerne til personalet, som jo hurtigt kommer til at koste arbejdspladsen mange dyre vikartimer, fortsætter Morten Schou Andersen. I og med at der er krav om, at patienter i dag udskrives hurtigere fra hospitalerne, bliver der følgeligt stillet større krav til hygiejnen på plejehjemmene. Det er derfor en stor fordel at have et certificeret vaskeri til at sikre optimal hygiejne på beklædnings- og tekstildelen. Vaskeriet i Roskilde er for nyligt blevet hygiejnecertificeret og bærer ydermere Svanemærket, som er kundens garanti for, at ydelsen er blandt de mindst miljøbelastende inden for sit område. Vi tager med andre ord ansvar for kvaliteten af den ydelse, vi leverer, fra start til slut, understreger Morten Schou Andersen. Ikke blot for den enkelte borger, for institutionens økonomi og for hygiejnen i hele processen, men også for miljøet. I den sammenhæng er også arbejdsmiljøet en vigtig faktor. Det er hårdt at vaske tøj, men hos DFD er vi rigtig dygtige til det, og vi har alle moderne, teknologiske hjælpemidler til rådighed, så vi kan gøre det med mindre belastning for medarbejderne, end det er muligt lokalt på et plejehjem. Den vigtigste resurse er medarbejderne Efter at DFD i højere grad har valgt at lade de enkelte vaskerier varetage forskellige specialer, er der blevet plads til at samle en ydelse som borgervask ét centralt sted. Det giver rigtig god mening. Desværre betød det, at vi måtte lukke vaskeriet i Gilleleje, men til vores store glæde er alle medarbejdere fulgt med til Roskilde, selvom det betyder en væsentlig større afstand til arbejdspladsen. Det gør mig stolt, at DFD tilbyder jobs, der er værd at rejse langt for, og det betyder utroligt meget for den fortsatte kvalitet i arbejdet, at de mennesker, som har været med til at bygge dette forretningsområde op og har ekspertisen, også er involveret i den fortsatte udvikling. Enhver, der beskæftiger sig med drift, ved, at den vigtigste resurse i processen er medarbejderne. Det er en fælles opgave for alle DFD s afdelinger at tænke i krydssalg og synergi. Fakta om borgervask Alle medarbejderne i Roskilde er samlet for at fejre den netop gennemførte DS hygiejnecertificering. Vaskeriet i Roskilde er hygiejnecertificeret efter DS og bærer Svanemærket. Omfatter vask af beboernes kropstøj og linned. Vaskeriet afhenter, vasker og leverer på ugebasis. Er økonomisk fordelagtigt sammenlignet med eget vaskeri på plejehjem. > Janina Vasilica Sia tjekker uldtøjet på vaskeriets store tørrestativ. Gør omkostningerne transparente og nemme at budgettere. 4 rent ud

4 I samme typiske DFD-ånd er hygiejnecertificeringen gået meget hurtigt igennem, og det vidner om, at alle tager ansvar. Produktionsleder Lene Jørgensen og afdelingschef Morten Schou Andersen stod for gennemførelsen af certificeringen. Tøjet mærkes diskret for ikke at ligne institutionstøj. Det er derfor en stor fordel at have et certificeret vaskeri til at sikre optimal hygiejne på beklædnings- og tekstildelen. Borgervask er en fælles opgave for alle DFD s afdelinger Roskilde Vaskeri beskæftiger i dag omkring 40 medarbejdere. At Roskilde nu er blevet omdrejningspunktet for borgervasken betyder, at samarbejdet mellem DFD s vaskerier bliver yderligere styrket. Mange af de kunder, der vælger borgervask, er i forvejen DFD-kunder på fx linned og uniformer. De kunder skal gøres opmærksomme på, at vi nu er i stand til at løfte endnu en vigtig opgave for dem, forklarer Morten Schou Andersen. Det er en fælles opgave for alle DFD s afdelinger at tænke i krydssalg og synergi. Faktisk skal vi ikke længere tænke på en kunde som værende en bestemt afdelings kunde, vi skal tænke alle kunder som DFD s kunder. Hvis Maribo er med til at øge samarbejdet med en plejehjemskunde ved at gøre kunden opmærksom på muligheden for at få vasket beboernes tøj i Roskilde, kan Maribo være sikker på at få en gladere kunde. Og det er jo det, vi hele tiden stræber efter. At opdage vores kunders behov, før de selv gør, og slå ring om dem, så vi gør deres hverdag så let som mulig. Fællesskab øger arbejdsglæden Også internt øger det arbejdsglæden og fællesskabsfølelsen, når flere vaskerier står sammen om at løfte store opgaver. Alt bliver sjovere, når man er fælles om det, og borgervasken er et oplagt område at være fælles om, understreger Morten Schou Andersen, der indledte sin karriere hos DFD som trainee for kun tre år siden og straks fattede interesse for produktionen. Som tidligere elitesvømmer med fokus på præstationer og resultater er han naturligt drevet af udfordringer og vant til at arbejde hårdt for at nå de mål, han og virksomheden sætter sig. Det hænger rigtig fint sammen med jobbet som afdelingschef i Roskilde. Man kan hele tiden udvikle og optimere i en produktionsvirksomhed, og det gør det spændende at gå på arbejde hver dag. Det er dybt tilfredsstillende at mærke, at de tiltag, man er med til at sætte i gang, gør en forskel, der kan mærkes, så menneskers hverdag bliver lettere. Her på vaskeriet har medarbejderne vist en kolossal velvilje i forhold til de mange nye tiltag, som jo på mange måder er et brud med tidligere rutiner. I samme typiske DFD-ånd er hygiejnecertificeringen gået meget hurtigt igennem, og det vidner om, at alle tager ansvar, og det gør mig stolt og bekræfter mig i, at vi har det helt rigtige set up til at møde fremtiden, slutter Morten Schou Andersen. 6 rent ud rent ud 7

5 VIIMA DELTOG VED MILJØMINISTERIETS CHEFKONFERENCE Hvert år afholder Miljøministeriet en konference for ministeriets chefer, og sidste år var temaet Grøn Omstilling. Foruden miljøminister Ida Auken selv deltog alle ministeriets chefer, ca. 130 i alt. Miljøministeriets departementschef kontaktede os for at høre, om vi ville deltage og fortælle om rengøring uden kemikalier, som vi havde vundet EU's miljøpris 2012 for. Konferencen blev holdt på Munkebjerg Hotel ved Vejle, og formålet var at præsentere konferencedeltagerne for nogle eksempler på vellykkede projekter, der bygger på idéen om Grøn Omstilling. Ministeriets chefer skulle have et indtryk af, hvad Grøn Omstilling kan betyde i praksis, og hvilken rolle Miljøministeriet kan spille for at fungere som katalysator for den grønne omstilling. Vi holdt et indlæg om Viima s fordele, når det gælder miljø, arbejdsmiljø, hygiejne og ikke mindst økonomi. Vi kunne blandt andet fortælle, at vi alene i den uge, hvor vi var på konferencen, havde hjulpet vores kunder med at spare miljøet for 150 ton CO liter rent vand flere tusinde liter rengøringskemikalier. Vi oplevede en stor interesse for Viima under vores oplæg, som var meget dialogbaseret. Det virkede, som om mange fik en aha-oplevelse over, at man faktisk kan gøre en masse for miljøet ved at gen-tænke måden, vi gør rent på. Chauffør Benny Lauridsen foran sin nye lastbil. På vanlig vestjysk facon udtaler han: "Jamen, den kører da godt Den giver da i hvert fald en masse opmærksomhed!" HERNINGS NYE LASTBIL Vores nye lastbil kører dagligt til nogle af vores største kunder, herunder Legoland, Lalandia, Hotel Vejle Fjord og Radisson Blu Århus. På hvert læs kan der være 67 containere, så det har givet rigtig meget ekstra kapacitet, som vi specielt har haft brug for i sommersæsonen. Mange fordele Vi har købt to trailere, hvilket har givet stor fleksibilitet på vaskeriet, idet den ene kan være på vej til kunden, mens pakkeriet kan læsse direkte i den anden. Dette giver dels nogle ekstra kvadratmeter i udlæsningen, og dels bliver Benny sparet for en læsning næste dag. Desuden kan den fyldte trailer med snavset tøj sættes på rampen, hvis indsorteringen er presset. Miljøministeriets chefer lyttede interesseret til Axel Bonnevies indlæg om fordelene ved Viima. 8 rent ud rent ud 9

6 SMEDE-TRÆF HOS LAVATEC I TYSKLAND I november var smedene og miljøchefen på besøg hos Lavatec i Heilbronn, Tyskland. Lavatec producerer vaskemaskiner og vaskerør, som en stor del af vores vaskerier er udstyret med. Tekst: Christian Lind-Holm Kuhnt Formålet med turen var at få en større forståelse af, hvordan vores maskiner bliver produceret, stille spørgsmål til konkrete problemer og maskindele samt få et indblik i de nye tiltag, der er på vej fra producenten. Alle deltagerne mødtes i lufthavnen fredag aften, og det var allerede her tydeligt, at deltagerne så frem til besøget hos Lavatec og var velforberedte. Flere havde forberedt spørgsmål og taget billeder af problemer på maskiner. Én havde endda fysiske maskindele med i bagagen, som han ville have en Lavatec-medarbejder til at se på. Lørdag morgen kørte vi til Lavatec, hvor vi blev modtaget af en større delegation bestående af direktøren, key account manageren for DFD, flere ingeniører og repræsentanter fra salgsafdelingen. Indledningsvis gav direktøren en præsentation af virksomheden og dens planer for fremtiden. Efterfølgende fik vi en guidet tur i produktionen, hvor der blandt andet blev udpeget særligt kritiske dele på maskinerne. Under turen havde vi mulighed for at stille en masse spørgsmål, som blev besvaret af forskellige Lavatec-medarbejdere. Efter en gedigen sydtysk frokost gav Lavatec-ingeniørerne en grundlæggende forklaring på principperne i vaskerørsfunktionerne og særlige parametre, man skal være opmærksom på i forhold til drift og vedligehold. Efter gennemgangen delte vi os i to grupper. Deltagerne i den ene gruppe havde fokus på elektronik og software, mens deltagerne i den anden gruppe fik en mere mekanisk orienteret indføring i Lavatecs maskiner. Software-gruppen skulle rykkes 3 gange, før de kom op i mødelokalet til næste programpunkt, hvilket tyder på en stor interesse for emnerne, der blev bearbejdet i gruppen. Om aftenen inviterede Lavatec hele holdet ud at spise. Søndagens program indeholdt holdfotografering uden for Lavatec-fabrikken samt en tur til Porsche-museet i Zuffenhausen med efterfølgende frokost. Turen hjem forløb efter planen, og indtrykket søndag aften i lufthavnen i København var da også, at alle deltagerne havde haft en god tur med positivt udbytte, både fagligt og relationelt. 10 rent ud rent ud 11

7 EN TEXMATIC GJORDE SIT INDTOG PÅ ET NORDJYSK SYGEHUS En del af kravene til automaten blev der således taget højde for allerede i produktionen. Hygiejnesygeplejerske Annette Blok fra Infektionshygiejnen på Sygehus Thy-Mors beskriver her de overvejelser, der gik forud for beslutningen om, at sygehusene i Region Nordjylland skal have installeret beklædningsautomater. Tekst: Annette Blok Foto: JC Photography Da Infektionshygiejnen blev inviteret med til drøftelse af en beklædningsautomat på Sygehus Thy-Mors i Thisted, var det i et bredt forum med repræsentanter fra både ledelsens, rengøringens og medarbejdernes side. Det blev til et meget spændende og udbytterigt forløb. Infektionshygiejniske krav I samarbejdet bød Infektionshygiejnen ind med de infektionshygiejniske krav, der måtte stilles. De overordnede krav kan deles op i to grupper, der dels handler om det rum, hvori automaten placeres, og dels om krav til selve automaten. Krav til rummet Rummet til automaten er sidestillet med et rent depot til opbevaring af tekstiler. Det giver rengøringsafdelingen mulighed for at indplacere rummet på et hygiejneniveau, der angiver kravene til renhedsgraden samt hyppighed og metode for rengøringen. Alt dette betyder, at rummets vægge, loft samt gulv må have en rengøringsvenlig overflade, og at der ikke må være rør eller ledningsføringer, der kan virke som støvfælder. Kravene til rummet iværksatte sygehusets tekniske afdeling, der imødekom samtlige krav. Hygiejnesygeplejerske Annette Blok fra Infektionshygiejnen på Sygehus Thy-Mors. 12 rent ud rent ud 13

8 Det handler jo om at håndtere den rene uniform rent hele vejen, til den sidder på kroppen. Krav til automaten Infektionshygiejnens krav til automaten handler om, at automaten selvfølgelig ikke må kunne forurene tøjet. Også automaten må have rengøringsvenlige overflader, der ikke giver anledning til, at støv/snavs kan samle sig. Desuden må automaten kunne tåle rengøring, idet overfladen netop bliver støvet af de mange tekstiler. Kravene til automaten blev i første omgang bragt videre fra sygehusets ledelse til producenten af beklædningsautomaten. En del af kravene til automaten blev der således taget højde for allerede i produktionen. Imidlertid blev Infektionshygiejnen inviteret til at gennemgå automaten efter indsættelse i rummet, hvor de sidste støvfælder blev detekteret. Det er jo let nok på en tegning at udpege støvfælder som f.eks. uheldige samlinger, men det er ikke altid muligt at tage højde for, hvordan virkeligheden ser ud, når automaten er samlet. Heldigvis havde producenten i samråd med den tekniske afdeling nogle flotte løsninger til de uheldige støvfælder, der havde vist sig, nu da automaten var samlet. Infektionshygiejnen har ligeledes krav til de bøjler, som uniformerne hænger på. Bøjlerne skal naturligvis også kunne tåle rengøring, som må fastsættes med et fornuftigt interval ud fra, hvor hurtigt bøjlerne støves/snavses til. Udvendigt på automaten ved udleverings- og afleveringssted stiller Infektionshygiejnen krav om ophængning af håndsprit, hvor personalet kan udføre hånddesinfektion efter aflevering af en brugt uniform og før udlevering af en ny. Desuden har Infektionshygiejnen stillet som krav, at personalet altid skal have adgang til en ren uniform, også selvom automaten skulle svigte. Dette krav blev imødekommet ved at oprette et nød-depot, hvor uniformer i alle mulige størrelser netop hænger parat i et lukket skab i tilfælde af automatsvigt. Til sidst vil jeg nævne, at samarbejdet omkring beklædningsautomaten bragte diskussionen omkring uniformer og uniformshygiejne vidt omkring. Det har da også været et samtaleemne, hvilke krav der skulle stilles til personalets videre håndtering af den rene uniform, når denne var trukket fra automaten. Her var der bred enighed om, at automaten kan gøre meget godt for at bevare de rene uniformer rene, men hekse kan automaten jo ikke. Derfor er kravene til håndtering af den rene uniform ikke spor anderledes, end hvis man henter sin uniform i et skab eller får den udleveret. Det handler jo om at håndtere den rene uniform rent hele vejen, til den sidder på kroppen. Den 12. august i år blev endnu en TexMatic taget i brug denne gang på Universitetshospital Beklædningsautomaten betjener ca personaler. Der er plads til stk. beklædning i automaten. Automaten indeholder mere end 100 forskellige typer/str. beklædning. Der er opsat 4 udleveringsporte, hvorfra der kan trækkes ren beklædning. Der er pt. opsat 3 afleveringsautomater til snavset beklædning. En fjerde er på vej. Den gennemsnitlige udleveringstid pr. stk. beklædning er 11 sekunder. Automaten fyldes op 3 gange i døgnet også i weekender. rent ud 15

9 INDUSTRIOPERATØR- UDDANNELSE HOS DFD AALBORG To medarbejdere på Regionsvaskeriet, Tina Højby og Hans Schack, har fået nye opgaver og mere ansvar efter at have gennemført industrioperatøruddannelsen. Tekst: Tina Højby og Hans Schack Foto: JC Photography Tina Højby har sin daglige gang på Universitetshospital, hvor hun sørger for, at der til stadighed er tilstrækkeligt med beklædning i beklædningsautomaten. Derudover servicerer hun hospitalets personale, når der er behov for assistance ved automaten. Hans Schack har stået for indkøringen af TexMatic på Sygehus Thy-Mors i Thisted og senest på Universitetshospital. I dag servicerer og vedligeholder han begge automater samt deltager i vagtordning på begge anlæg. Da DFD i besluttede sig for at ville tilbyde et par medarbejdere uddannelsen som industrioperatør, var vi ikke lang tid om at springe til. Første skoleophold varede seks uger, og derefter var vi i den første praktik i vaskeriet. Som afslutning på praktikperioden skulle vi skrive om et projekt, som havde stor betydning for afdelingen. Projektet handlede om et energibesparende anlæg til forvarmning af vaskeriets vand til vaskeprocesserne. Industrioperatøruddannelsen er en erhvervsfaglig uddannelse, som afsluttes med svendebrev. Uddannelsen tager ca. 1½ år, da virksomhedserfaring forkorter uddannelsen. Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktikperioder. Skoleopholdene har en varighed af seks uger, og der er fire skoleophold i alt. Hvert skoleophold tager udgangspunkt i noget nyt inden for de forskellige parametre, der er i en produktion. Første skoleophold handlede meget om, hvordan et manuelt anlæg skulle startes op. Hvilke hensyn der skulle tages, og hvilke instruktioner der skulle gives. Anden skoleperiode tog hul på PLC-styring, hvor vi lærte, hvordan et PLC-styret anlæg sættes i gang, og hvordan vi programmerer, så produktionen bliver optimeret så meget som muligt. Uddannelsen går nemlig ud på at give os et indblik samt en vis erfaring i at fejlfinde, vedligeholde og optimere en produktionslinje. På skolen lærer vi at finde løsninger, hvis der er produktionsstop, så vi ikke er så afhængige af vores teknikere. Produktionen kommer hurtigere i gang igen, hvis ikke teknikerne skal kaldes hver gang. Vi lærer, hvilke arbejdsredskaber vi kan bruge i produktionsplanlægningen, og al den viden har vi fået lov til at gøre brug af allerede under vores første praktikophold. Vi er sikre på, at denne uddannelse er en win-win for både afdelingen og os. Vi bliver uddannet i at optimere afdelingen, og det, at vi kommer rundt i alle afdelinger i huset, gør jo os til en resurse, som forhåbentlig vil blive brugt til at forbedre arbejdsgangene og mindske produktionsstop. Vi føler, vi bliver hørt, og at afdelingen her i virkelig tror på, at denne uddannelse kan bidrage med en masse positive ting. Denne følelse af ansvar er en stor tilfredsstillelse for os vi føler os værdsat. Vi er stolte af at være de første industrioperatører, der er blevet uddannet i DFD, og håber, at vi med denne lille beretning kan åbne døren til, at andre får mod på/tilbudt en lignende uddannelse. Vi er glade for at have fået denne mulighed, da det giver os en uddannelse samt medvirker til, at virksomheden får nogle kvalificerede medarbejdere, som kan bruges i mange produktionslinjer. rent ud 17

10 DFD TAGER ANSVAR - et godt bevis er, at DFD's ledelse er blevet CSR-certificeret. Tekst: Christian Lind-Holm Kuhnt Som virksomhed betragter vi det som vores pligt at gøre en samfundsmæssig forskel. Sådan har det altid været i DFD, også længe før begrebet CSR blev opfundet. CSR står for Corporate Social Responsibility og betyder i korte træk, at man som virksomhed har et medansvar for det samfund, man er en del af, både lokalt og globalt. Det har vi altid været bevidste om, men i og med at der i højere og højere grad er en forventning om, at alle virksomheder har en klar CSR-politik, valgte vi for et år siden at lade vores ledelse med tilhørende stabsfunktioner CSR-certificere. Vi kender standarder og certificeringer fra miljø, arbejdsmiljø og for nogles vedkommende også kvalitet og hygiejne. Men CSR-certificeringen af ledelsen var den første af sin slags i DFD og faktisk en af de første i Danmark overhovedet, da standarden for virksomheders samfundsansvar først udkom i Kun små justeringer var nødvendige Vi var naturligvis spændte på, hvor meget vi ville skulle ændre på i forhold til vores daglige rutiner for at kunne blive certificeret. Vi blev dog kun positivt bekræftet i, at det arbejde, vi i mange år har gjort med kerneværdier og forskellige aspekter af CSR, danner så godt et grundlag, at certificeringen ikke krævede mange justeringer for at blive en realitet. Vi kunne fx mere eller mindre bevare vores leverandørstyring, som den altid har været, og vi fik ros for vores indsats for at øge genanvendelsen af kasserede tekstiler. Garanti for kunden DFD er arbejdsplads for mange mennesker hver dag, og vi leverer rent tøj og tekstiler til en lang række virksomheder og institutioner i hele Danmark. Alle er afhængige af, at vi tager vores opgave alvorligt. Dertil kommer et hensyn til miljøet og en ansvarlighed i forhold til kommuner og lokalsamfund. Vores ansvar handler blandt andet om at give vores medarbejdere gode vilkår og skabe mulighed for, at borgere af anden etnisk herkomst kan få plads på det danske arbejdsmarked. Det betyder også, at vi er ærlige og gennemsigtige i den måde, vi kommunikerer på, og at vi lever op til den service, vi har lovet vores kunder. Ansvar betyder også, at vi forpligter os til løbende at kortlægge områder, tiltag og forhold i virksomheden, hvor der er fare for, at vi ikke lever op til vores kerneværdier, således at vi kan rette op på disse, før det bliver til et alvorligt problem. For kunderne er det en ekstern blåstempling af, at vi er ordentlige at arbejde sammen med. Ansvarlige handlinger ses og findes på alle organisatoriske niveauer med udspring i virksomhedens kultur. Vi har altid arbejdet med CSR tidligere hed det bare noget andet. Ofte bliver handlingerne slet ikke opfattet som CSR-handlinger, fordi de for mange af os blot er en naturlig del af hverdagen. Medarbejderne er faktisk de vigtigste og mest troværdige CSR-ambassadører hos DFD, og det er gennem dem, at kommunikationen om CSR kan og skal blomstre. Mariette Thorgaard Miljøchef Christian Lind-Holm Kuhnt var tovholder på CSR-certificeringen.

11 JUBILARER 45-års jubilar 35-års jubilarer 30-års jubilarer 25-års jubilarer Laila Lise Rhymer Olsen Laila er en god og stabil medarbejder, som har med vores denim-tøj at gøre. Hun folder tøjet og pakker det til den enkelte bruger, så det er klar til, at vores chauffør kan køre ud med det. Laila er altid hjælpsom og har en hukommelse, som mange misunder hende. Sin fritid bruger hun på rejser til varmere himmelstrøg og på sin familie. 40-års jubilar Else Marie Jensen Else Marie er vaskeriets alt mulig-dame og utrolig fleksibel og hjælpsom. Hun vurderer, om tøj skal kasseres eller repareres, og sorterer det fra, der skal skæres op til klude. Hun sørger endvidere for, at tøj, som tilhører andre vaskerier eller plejehjemskunder, kommer tilbage til rette ejermænd, og så lægger hun rene uniformer parat til sine kolleger og afløser i vaskeriet ved sygdom og ferie. Fritiden bruger Else Marie i sit kolonihavehus Jannie Brandt Jannie er en glad og stabil medarbejder i vores indsortering. Hun hjælper gerne nye medarbejdere i gang, så de får den rette oplæring. Sin fritid bruger Jannie på kreative sysler såsom mad og juledekorationer til vores kantine, og ellers er hun sammen med sin familie og sin kat Michael Merrild Lyngby Michael blev i sin tid ansat til kundeservice og salg. Han fik hurtigt en god fornemmelse for kundeservice, og det var sjældent, vi mistede en kunde. I dag er Michael Key Account Manager og varetager vores storkundeportefølje med stor passion. Mange af vores store kunder er kommet til virksomheden på grund af hans tillidsvækkende, troværdige og langsigtede salgsarbejde. Michael er et forbillede for andre og et meget stort aktiv for DFD Charlotte Würtz Charlotte er i renrummet i, hvor hun er ansvarlig for produktion og kvalitet. Hun er vellidt som leder og kollega og har gennem årene lært rigtig meget om kvalitet og renrumsteknik. Vi kender Charlotte som en glad pige, der ikke er bange for at sætte gang i festen, når vi holder julefrokost og sommerfest Bodil Marie Christensen Bodil kørte engang med måtter, men nu er hun i pakkeriet, hvor hun omhyggeligt pakker det rene tøj til en stor del af vores kunder i Regionsvaskeriet. Bodil er altid i godt humør og kommer ofte med en frisk bemærkning Jan Lindberg Jan er chauffør og en munter mand, som i høj grad bidrager til den gode stemning. Han er et forbillede for andre med sin 100 % loyale indstilling til arbejdet. Både vi og vores kunder sætter stor pris på samarbejdet med ham Birgitte Meisner Pedersen St. Heddinge Birgitte er en dygtig og engageret medarbejder, der har arbejdet i de fleste afdelinger på vaskeriet. De seneste år har hun arbejdet i beklædningsafdelingen, hvor hun både presser kokkejakker, håndterer steameren og pakker beklædning til kunderne. Birgitte er meget mødestabil, fleksibel og vellidt Maibritt Feder Anette Dehn St. Heddinge Marianne Smed Odder Bitten Hassing Dorthe Bastrup Herning Anita Christensen St. Heddinge Norma Maansson 40 års tro tjeneste, altid med et smil, kendetegner Maibritt. De seneste 5 år har Maibritt haft ansvaret for alt babytøj og gardiner i. Hun har øje for kvalitet og hygiejne, og arbejdet udføres med meget stor ansvarsfølelse og stolthed. Ferierne tilbringes under varme himmelstrøg ofte sammen med barnebarnet, der bor i Tyskland. Anette er en institution på vaskeriet i St. Heddinge, hvor hun været stort set hele sit arbejdsliv. Hun er meget dedikeret og tilbringer mange timer på vaskeriet, hvor hun som vaskemester værner om en høj kvalitet, ikke mindst på duge og servietter. Anette har stor erfaring og finder altid en løsning på selv de mest genstridige pletter, og hun yder et stort bidrag til den daglige drift på vaskeriet. Marianne Smed startede som elev ved SL-Rens og er i dag kontorleder. Hun er meget vellidt blandt vores kunder. Mariannes viden omkring industrisegmentet er meget stor, og hun besidder et kæmpestort servicegen, som er til gavn for alle, såvel eksternt som internt. Bitten er i indsorteringen, hvor hun søger for, at tøjet til vores mindre kunder kommer sikkert igennem vaskeprocesserne og frem til pakkeafdelingen. I sin fritid går Bitten meget højt op i sine heste, som får et føl hvert år. Dorthe er meget alsidig og fleksibel, og hun er vellidt blandt sine kolleger. Hun har varetaget stort set alle funktioner på vaskeriet. De sidste 1½ år har Dorthe været serviceassistent på kontoret, men hun hjælper også gerne til i sekvenspakkeriet. Anita startede som kontorelev i. De sidste 22 år har hun arbejdet i St. Heddinge, hvor hun i dag er logistikchef med ansvar for chauffører, lager og ITsystemer. Anita har et stort ledelsesansvar, som hun mere end lever op til. Hendes evner og store engagement betyder, at hun er en meget vellidt og respekteret leder i DFD. Norma er på systuen og bidrager til, at vi kan servicere vores kunder, som vi ønsker det. Arbejdet på systuen er vigtigt, og det bliver altid udført med et smil til den, som stikker hovedet indenfor med en opgave til Norma. 20 rent ud rent ud 21

12 JUBILARER NYT ANSIGT I DFD S LEDELSE Flemming Søndergaard Nielsen Odder Flemming er en meget serviceminded chauffør, som altid har kunden i fokus. Han har kørt så mange timer på landevejen, at hele 6 biler er kørt færdige! Flemming er meget stabil og afholdt. Han har stor interesse for IT og stod tidligere for at udforme og vedligeholde SL-Rens hjemmeside Tove Riber Jensen Haderslev Tove blev ansat til pakkeriet, var siden servicekonsulent og er nu Inhouse-medarbejder på sygehuset i Aabenraa. Her er hun er meget vellidt, og hendes store hjælpsomhed bliver rost og værdsat. Fritiden bruger Tove bl.a. på foreningsarbejde og sit barnebarn på 2 år. 10-års jubilarer Jette Harbo Nielsen Hadsten Lene Holm St. Heddinge Keld Beltoft Pedersen Vejen Mohamed Hussein Mo'Allin Roskilde Per Hvidtfeldt Odense Leif Willumsen Zekeriya Sahin Akin Eraslan Lelanie Saabye Lyngby Julie Bostrup Lyngby Jesper M. Andresen Layla Chouitat Aradhna Rani Michael Frederiksen Maribo Anette Haug Odense Lars Aasberg Gentofte Jette Kruse Larsen Hacer Bilgic Nina Elise Wolff Vejen Ann-Merete Kaas Odense Merete Bruun Skjellerup Odense Hanne Selsholt Britz Maria Fugl Gentofte Maria Louise Beusen Lyseen Roskilde Rachelle Mallari Gatdula Huyen Thi Hoang Joan Eeg Detlefsen Herning Hue Nquc Tram Marca Patricia Theuvenet Naguleswary Jeysangah Mona Calstrup Susanne Pia Hansen Odense Heidi Ahrenkiel Vangsy Roskilde Suksabai Sindersen Roskilde Grethe Vittrup Sakariassen Maribo Susan Pedersen Roskilde Jørgen Hedemann Hansen Tina Stendorf Amar Kaur Pia Elisabeth Sedeno Cuevas Susanne Helle Andersen Senee Nielsen Carsten Hougaard-Jensen startede hos os den 1. oktober i en nyoprettet stilling som økonomichef. Carsten skal være med til at videreudvikle vores regnskabsafdeling, og foruden at blive en sparringpartner for direktionen bliver Carsten også en resurse, som afdelingerne kommer til at samarbejde og sparre med. Carsten er 50 år og kommer fra en stilling som Nordic CFO hos ACO Nordic Group A/S. Han har tidligere været ansat i bl.a. EvoBus Danmark og Sverige (DaimlerChrysler-koncernen) og H+H-Industri A/S. Carsten startede sin karriere som revisor hos KPMG. Privat bor Carsten i Valby sammen med sin kone, to piger og en hund. Vi glæder os til samarbejdet med Carsten og byder ham velkommen til DFD. UDLÆRT! Vores kontorelev i Hadsten, Jannie Oddershede Christensen, blev udlært den 31. august. Dagen blev markeret med dejlige gaver og mange sjove påfund. For eksempel kom alle, der var på arbejde, mellem kl. 10 og 11 og afleverede en ballon til Jannie. Der var sang og taler samt overrækkelse af DFD-hatten, som er lavet af en medarbejder i vores sy-afdeling. Idéen opstod, da man jo mange steder får hue på efter endt uddannelse, men vi havde ikke nogen. Hatten findes kun i dette ene eksemplar, og vi håber, at den og dagen vil give Jannie gode minder med herfra. Vi ønsker Jannie held og lykke i jagten på job og i livet generelt. 22 rent ud rent ud 23

13 FÆLLESKAB OG INNOVATION KENDETEGNER VORES HVERDAG Noget af det, der gør det sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde hver dag, er følelsen af, at vi er mange, der står sammen om at løse opgaverne. I hverdagen er vi hver især travlt optaget af at yde vores kunder en fagligt kvalificeret og rettidig service. Der er imidlertid en række opgaver, som giver mulighed for et tæt samarbejde afdelingerne imellem, og netop samarbejde øger både fællesskabsfølelsen og den dynamik, der kendetegner vores virksomhed. En sådan opgave er borgervask. Plejehjem skal yde omsorg, vi skal vaske tøj Da vi for et par år siden overtog vaskeriet i Gilleleje, besluttede vi at tilbyde vask af privat tøj for beboere på fx plejehjem. I takt med, at der bliver flere og flere ældre, mens arbejdsstyrken svinder ind, er vi nødt til at tænke i nye løsninger, hvis vi som samfund skal kunne opretholde det serviceniveau, vi har vænnet os til. Timingen har vist sig at være helt rigtig. I løbet af kort tid er denne del af vores forretning vokset så meget, at vi har valgt at flytte den til Roskilde, som nu er centrum for dette nye kerneområde. Potentialet er stort, og kunderne kender os allerede. Det kræver derfor alene en god dialog afdelingerne imellem, en positiv indstilling til at invitere kolleger med på sambesøg hos kunderne og en evne til at tænke i helheder. Dette er et godt eksempel på, at vi står klar med løsninger og nye services, når behovet opstår. Det giver mulighed for et tæt samarbejde afdelingerne imellem og øger fællesskabsfølelsen, som gør det meningsfyldt at møde på arbejde hver dag, og det skaber fremragende oplevelser for vores kunder. Det er præcis sådan, vi ønsker, at det skal være at møde på arbejde i DFD, uanset hvilken afdeling man er tilknyttet. Anders Thorgaard rent ud UDGIVER: De Forenede Dampvaskerier A/S Nørgaardsvej 24, 2800 Lyngby Tlf ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Adm. dir. Anders Thorgaard, at@dfd.dk KOORDINERING: Else Stemann, est@dfd.dk TEKST: Christina Wex, cwex@post7.tele.dk M.fl. FOTOGRAFI: Nils Holm Christensen, nhc@pixl.dk JC Photography, jacobchri@yahoo.dk M.fl. GRAFISK DESIGN: Bilgrav Design ApS, jan@bilgrav.com TRYK: Clausen Grafisk ApS REDAKTION SLUT: November 2013