Hvordan kan flere indvandrere komme i arbejde?

Transkript

1 Hvordan kan flere indvandrere komme i arbejde? Der præsenteres i artiklen en lang række forslag til, hvordan flere indvandrere kan komme i arbejde. Der er mange håndtag at dreje på så som fremskaffelse af flere praktikpladser, udvidelse af lærernes uddannelse, langt flere løntilskudsjobs i private virksomheder fx via større løntilskud, kvoter mv., omlægning af danskuddannelsen, intensivering af indsatsen over for familiesammenførte, at de bedste kommuner i højere grad kommer til at fungere som rollemodeller, oplæringsstillinger og indslusningsløn, beskæftigelsesbonus mv. Ikke mindst set i lyset af, at det er gået den forkerte vej med integrationen af indvandrerne på arbejdsmarkedet, må det dog forudses at blive en vanskelig opgave at få væsentlig flere indvandrere integreret på arbejdsmarkedet. Hans Hummelgaard forskningschef, AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) I de kommende år vil antallet af personer i den erhvervsaktive alder falde betydeligt, mens antallet af ældre vil stige med en voksende forsørgerbyrde til følge. Det har i større og større grad rettet opmærksomheden imod muligheden for at»fylde hullet«i arbejdsstyrken ved, at indvandrernes erhvervsdeltagelse kommer på højde med danskernes. Det er et ambitiøst mål, da over halvdelen af indvandrere fra mindre udviklede lande i den erhvervsdygtige alder ikke er i beskæftigelse i dag, og i de sidste 20 år er problemet blevet forstærket, jf. Velfærdskommissionen (2005a+b). Danmark er blandt de europæiske lande, hvor forskellen mellem beskæftigelsesgraden for indvandrere fra mindre udviklede lande og den øvrige befolkning er størst. Forskelle i den arbejdsmarkedsmæssige integration landene imellem kan skyldes forskelle i indvandrernes alder, oprindelsesland, uddannelsesniveau, erhvervserfaring, sprogkundskaber, opholdslængden mv., ligesom forskelle i landenes lønfleksibilitet, mindstelønnens størrelse, erhvervsstruktur og ændringer heri kan spille en rolle. Tilpasningen til et engelsktalende arbejdsmarked vil også alt andet lige forløbe lettere end et skift til et lille sprogområde som det danske. Endelig kan forskelle i landenes integrationsindsats have betydning. Herudover skal det tages i betragtning, at danskernes beskæftigelsesfrekvens er blandt de højeste i Europa, hvilket i sig selv er med til at øge forskellen. Barrierer for integrationen på arbejdsmarkedet Ud fra såvel teoretiske overvejelser som empiriske undersøgelser kan der opstilles en række hypoteser om årsagerne til den manglende arbejdsmarkedsmæssige integration for indvandrerne. Det er disse barrierer, der skal overvindes, hvis beskæftigelsen skal øges. Den høje mindsteløn i Danmark betyder, at en forholdsvis stor del af gruppen med de laveste kvalifikationer ikke tilbydes ansættelse og en stor del af indvandrerne befinder sig i denne gruppe. Problemet kan principielt løses ved enten at hæve kvalifikationerne eller sænke lønnen. Der findes ikke nogen egentlig forskningsmæssig viden om, hvor mange flere indvandrere der vil komme i arbejde, hvis mindstelønnen i Danmark sænkes med fx en fjerdedel i en treårig periode for nyankomne indvandrere. Det kan dog konstateres, at indvandrere i Danmark formår at være selvstændigt erhvervsdrivende i mindst lige så stort et omfang som danskere. Som selvstændig er der modsat det øvrige arbejdsmarked muligt at arbejde til en lav timeløn. Andelen af selvstændige er specielt høj blandt indvandrere fra Tyrkiet, Iran og Pakistan. Den ganske vist sparsomme forskning peger på, at den væsentligste grund til, at ikke mindst disse nationaliteter bliver selvstændige er, at de har meget svært ved at få et arbejde som lønmodtagere, jf. Jensen et al. (2001). For det andet kan samspillet mellem de indkomstafhængige høje skattesatser og indkomstoverførsler (fx kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge) skabe økonomiske incitamentsproblemer og dermed være en hæmsko for den arbejdsmarkedsmæssige integration af indvandrere, hvis det privatøkonomiske afkast af at være i job kun er marginalt større eller ligefrem mindre, end hvis man lever af indkomstoverførsler, jf. Pedersen (2002). Smith m.fl. (2003) angiver, at den økonomiske gevinst ved beskæftigelse for danske arbejdsløshedsforsikrede har betydning for, om man er i arbejde. Reagerer indvandrerne på samme måde, kan der alt andet lige forventes endnu stærkere negative påvirkninger på arbejdsmarkedsadfærden, da det af Velfærdskommissionen (2006) fremgår, at der er væsentlig større potentielle økonomiske incitamentsproblemer for indvandrere end for danskere. 15

2 Resultatet for danskere kan dog ikke uden videre overføres på indvandrere. Det kan fx spille ind, at grundlæggende holdninger specielt til gifte kvinders udearbejde for mange indvandrere formentlig er anderledes end for danskere. Herudover modtager en relativt stor del af indvandrerne kontanthjælp, som der ikke er gennemført analyser for. Endvidere har mange specielt nytilkomne indvandrere ikke kvalifikationer, der gør dem i stand til at få et ordinært job til de gældende lønninger. Alt i alt har vi således ikke for Danmark nogen præcis viden om effekten af incitamentsproblemerne for indvandrerne. I en analyse for Sverige for årene konkluderer Hansen og Löfström (2001), at en»velfærdsfælde«forstået som en situation, hvor ens økonomi ikke påvirkes af, om man har et job eller ej - har en signifikant påvirkning af arbejdsmarkedsadfærden for flygtninge. Indførelsen af starthjælp og introduktionsydelse på starthjælpsniveau fra 2002 har i høj grad forbedret incitamenterne til at komme i beskæftigelse for de indvandrere, der modtager disse ydelser. For det tredje er det en barriere for beskæftigelsen, at første generationsindvandrere fra mindre udviklede lande har et væsentligt lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau i Danmark i forhold til andre lande, jf. velfærdskommissionen (2005a). Hertil kommer, at kun 38 pct. af de indvandrere, der er kommet til Danmark i 6-12 års alderen, fuldfører en uddannelse, jf. tabel 1. Det er et katastrofalt lavt tal set i lyset af, at kompetencekravene på arbejdsmarkedet hele tiden vokser. Selv blandt efterkommerne er det kun godt halvdelen, som gennemfører en uddannelse. Skolefærdigheder må forventes at have en afgørende betydning for, hvor godt indvandrerunge klarer sig videre i uddannelsessystemet. Anvendes folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse som mål for skolefærdighederne, klarer indvandrerbørn sig markant dårligere end danskere, jf. Colding (2005) og Tænketanken (2005). Indvandrernes karaktergennemsnit afviger mindst fra danskeres i de mundtlige fag, og mest i de skriftlige discipliner. Prøvegennemsnittet for henholdsvis efterkommere og indvandrere, der er kommet til Danmark i 0-5 års alderen, adskiller sig ikke nævneværdigt fra hinanden. De opnår prøvegennemsnit, der i alle fag ligger mellem 0,5 og 1,1 karakterpoint under danskernes prøvegennemsnit. Indvandrebørn, der først er kommet til Danmark i 6-12 års alderen, får de laveste karakterer og har således i alle fag et gennemsnit, der er mellem 1,0 og 1,7 karakterpoint lavere end danskernes. Det betyder, at en meget stor del af de indvandrebørn, der er kommet hertil i 6-12 års alderen ikke har bestået disse fag, hvilket selvsagt er et stort problem. Af en PISA undersøgelse for skolerne i Københavns Kommune fremgår også, at indvandrerbørn klarer sig meget dårligere end danske børn, jf. Egelund og Schindler (2005). Godt 50 pct. af indvandrerbørnene har så dårlige læsefærdigheder, at de vurderes at have meget vanskeligt ved at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Alt i alt må de forholdsvis dårlige skolefærdigheder formodes i betydelig omfang at bidrage til at forklare det store frafald i ungdomsuddannelserne. Derimod har den negative sociale arv ikke den store betydning for frafaldets størrelse, jf. Colding m.fl. (2004). Andre faktorer er således på spil, hvilket er analyseret i Jensen og Jørgensen (2005) og Tænketanken (2005). Det anføres, at utilstrækkelige sprog- og skolekundskaber bl.a. medvirker til, at indvandrere på de tekniske skoler danner arbejdsgrupper sammen med andre indvandrere med de samme problemer, hvilket igen yderligere forringer deres muligheder for at gennemføre en uddannelse. Det har også betydning, at indvandrerunges forældre ikke mestrer det danske sprog, hvorved de ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at hjælpe deres børn med skolearbejdet. Forældrenes dårlige sprogkundskaber er ofte kombineret med ingen eller ringe uddannelse og en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket yderligere forringer deres muligheder for at vejlede deres børn med hensyn til uddannelses- og erhvervsvalg, hvorved risikoen for fejlvalg øges. For det fjerde spiller det ind, at der er sket store organisatoriske forandringer og teknologiske fremskridt i virksomhederne i de seneste årtier. Organisationsstrukturen er blevet fladere og ansvaret er blevet delegeret længere ned i virksomheden, der skal udføres mange forskellige opgaver ofte i samarbejde med andre, og samlebåndsarbejdet er næsten forsvundet. Disse ændringer har betydet, at der i dag i større grad lægges vægt på arbejdskraftens kompetencer også i job, som normalt ikke kræver nogen formel (eller lang) uddannelse. Der lægges vægt på omstillingsevne, kommunikative evner (sprog, humor, kulturforståelse) mv. Især de sidstnævnte har indvandrerne naturligt nok mindre af end danskere, hvilket kan være med til at forklare, at virksomhederne ikke i samme grad som tidligere efterspørger indvandrernes arbejdskraft. En undersøgelse af Rosholm et al. (2000) tyder på, at de samme strukturelle ændringer har sat sig igennem i såvel Sverige som Danmark til ugunst for indvandrernes arbejdsmarkedsmæssige situation, hvilket er med til at forklare den faldende erhvervsfrekvens i begge lande i de seneste 20 år på trods af en forskellig konjunkturudvikling. For det femte kan diskrimination på arbejdsmarkedet være en barriere for at komme i beskæftigelse, men der foreligger kun få undersøgelser, som belyser den faktiske diskrimination af indvandrere på arbejdsmarkedet. Derimod findes en del undersøgelser, der belyser, i hvilket omfang indvandrere oplever diskrimination. En interviewundersøgelse foretaget i 1998 blandt fire etniske grupper i Danmark viser, at næsten halvdelen af de interviewede libanesere/palæstinensere har oplevet, at de ikke har fået et job inden for de seneste 5 år, fordi de tilhører en etnisk minoritet. Det samme gælder for omkring en tredjedel af de interviewede tyrkere og somaliere og 17 pct. af bosnierne. Omfanget af oplevet forskelsbehandling varierer således markant mellem disse fire etniske grupper, jf. Møller og Togeby (1999). For en mere detaljeret oversigt over barriererne henvises til Hedetoft m.fl. (2002). Tabel 1 Andel indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, der fuldfører en uddannelse, , procent Efterkommere Indvandrere Indvandrere Danskere (0-5) (6-12) Gymnasial uddannelse Erhvervssproglig uddannelse Videregående uddannelse Fuldfører i alt Kilde: Colding m.fl. (2004). Hvad kan der gøres? Uddannelse Det er helt afgørende, at ikke mindst indvandrernes børn i langt højere grad end i dag får en uddannelse, så de ikke bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked. Der kan peges på en række 16

3 tiltag, som kan være med til at sikre dette, jf. Colding m.fl (2004), Jensen og Jørgensen (2005), Velfærdskommissionen (2006) og Tænketanken (2005). I det følgende fokuseres på nogle centrale indsatsområder, hvor regeringen ikke allerede har taget initiativ til lovgivning. Indvandrers kundskaber i dansk er afgørende for, hvordan de klarer sig i grundskolen og videre i uddannelsessystemet. Der er behov for, at undervisning i dansk som andetsprog indgår som en obligatorisk del af læreruddannelsen, idet langt fra alle lærere har kendskab til de særlige pædagogiske forhold omkring dansk som andetsprog. Endvidere foreslår Velfærdskommissionen (2006), at børnehaveklassen skal gøre en særlig indsats for børn, der har svage danskkundskaber. Den nuværende regering har forringet kommunernes økonomiske muligheder for at gennemføre modersmålsundervisning. Det er omdiskuteret, om dette er en god ide. Forskning, hovedsageligt fra Canada og USA, viser, at modersmålsundervisning har en positiv effekt for unge indvandreres skolekundskaber generelt, jf. Egelund (2002). Der kan således være behov for mere systematisk at eksperimentere med, hvordan modersmålsundervisningen virker under danske forhold. Mange forældre til indvandrerbørn har dårlige muligheder end danske forældre for at hjælpe deres børn med lektielæsningen på en kvalificeret måde. Velfærdskommissionen (2006) foreslår derfor, at der indføres obligatorisk undervisning og lektiehjælp uden for normal skoletid for de elever, der vurderes at have behov for det. Der foreslås endvidere forældrekurser, der kan gøre ikke mindst indvandrerforældrene bedre i stand til at vejlede og hjælpe deres børn. På de erhvervsfaglige uddannelser er manglen på praktikpladser for især unge indvandrere én af de alvorlige barrierer for fuldførelsen af uddannelsen. Mange virksomheder betragter det som en ekstra økonomisk belastning at tilbyde unge indvandrere praktikplads, jf. Jensen og Jørgensen (2005). Herudfra og ud fra almindelig økonomisk teori vil det således kunne hjælpe at give virksomhederne et særligt økonomisk tilskud for at tilbyde unge indvandrere en praktikplads. Regeringen har da også for at fremme oprettelsen af flere praktikpladser i sommeren 2005 introduceret en bonusordning for arbejdsgivere, der udvider antallet af lærlingestillinger. Bonusen finansieres solidarisk mellem arbejdsgiverne gennem arbejdsgivernes elevrefusion (AER-ordningen). Velfærdskommissionen (2006) påpeger dog, at hvis der fortsat vil være en betydelig mangel på lærepladser, kan det overvejes at indføre kvoter eller at øge AER-bidraget og dermed bonusen væsentligt. Kommissionen foreslår endvidere, at der tilbydes en bedre vejledning i praktikpladssøgning, som skal sikre, at eleverne aktivt søger en praktikplads også uden for deres foretrukne erhverv. Der foreslås endvidere, at der knyttes en periode med forpraktik forud for indgåelse af praktikpladsaftaler for bl.a. at afstemme parternes forventninger efter hinanden. På erhvervsskolerne synes der endvidere at være behov for, at lærerne er med til at forbedre netværkene mellem de unge ved i højere grad at sammensætte projektgrupper med såvel indvandrere som danskere. I dag opstår der således ofte på erhvervsskolerne en opdeling af eleverne i projektgrupper efter etnisk baggrund. Denne opdeling øger kløften mellem ofte fagligt dygtigere og mere ressourcestærke danskere og de ressourcesvage indvandrere. Forskningen viser, at fagligt svage elever generelt klarer sig bedre, hvis de går i klasse med fagligt stærke elever uden, at det forringer de stærkestes kundskaber, jf. Schindler (2003). Velfærdskommissionen (2006) foreslår endvidere, at der inden for de kortere uddannelser med fremtidig lav ledighed eller ligefrem mangel på arbejdskraft udbydes uddannelsesforløb, der er målrettet mod voksne indvandrere. Effektivisering af den beskæftigelsesrettede indsats Et af formålene med integrationsloven fra 1999 er at få nytilkomne indvandrere hurtigere i beskæftigelse. Midlet hertil er et treårigt introduktionsprogram der består af henholdsvis danskuddannelse og en række beskæftigelsesrettede tilbud, som indvandrere, der er berettiget til at modtage introduktionsydelse, er forpligtet til at deltage aktivt i. Tilbuddene kan bestå af ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering mv. Tre-fire år efter opholdstilladelsen er det imidlertid kun et mindretal, der er kommet i beskæftigelse. På nuværende tidspunkt tyder det ikke på, at introduktionsprogrammets indsats har øget nyankomne indvandreres chancer for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, ligesom danskuddannelsen heller ikke kan påvises at have positiv effekt på beskæftigelseschancerne inden for den analyserede tidsperiode, jf. Clausen m.fl. (2006). Der er dog forskel på effekten af de enkelte indsatser, og privat ansættelse med løntilskud har en klar positiv effekt med hensyn til at få nyankomne indvandrere i beskæftigelse. Problemet er imidlertid, at kun meget få bliver ansat med løntilskud. Der er således behov for offentlige tiltag, der langt mere effektivt end hidtil sikrer flere pladser i private virksomheder. Der kan være tale om en forøgelse af løntilskuddene eventuelt finansieret af virksomhederne under et og dermed også af de virksomheder, der ikke tilbyder ansættelse med løntilskud, hvilket principielt svarer til den tidligere nævnte bonusordningen for at skaffe flere praktikpladser. Et klassisk argument i mod et sådan forslag er, at der kan være fare for (yderligere) fortrængning af den allerede ansatte arbejdskraft, hvis løntilskuddet øges. Hertil anfører Velfærdskommissionen (2006), at de nuværende krav om, at støttede job under ingen omstændigheder må medføre fortrængning af ordinær beskæftigelse, ikke er tidssvarende og at det kun levner begrænsede muligheder for at gennemføre reel og virksomhedsnær opkvalificering af ledige. Det påpeges videre, at det ikke er muligt at skaffe tilstrækkelige jobtræningsmuligheder med reelt indhold uden en accept af, at det også kan medføre en vis fortrængning af rigtige arbejdspladser. Det hører også med, at der hvert år bliver nybesat mange jobs på arbejdsmarkedet, hvorved de fleste fortrængte må forventes hurtigt at finde et nyt arbejde. En anden supplerende mulighed kan være at indføre omsættelige kvoter således, at det lovgivningsmæssigt sikres, at alle virksomheder tager deres del af opgaven med at tilbyde job med løntilskud, jf. Clausen m.fl. (2006). Et sådan forslag møder normalt modstand fra alle sider, men begrundelsen for alligevel at overveje det er, at der potentielt er meget store samfundsmæssige gevinster forbundet med at få flere indvandrere i arbejde. I relation til at skaffe flere praktikpladser peger Velfærdskommissionen (2006) i øvrigt også som tidligere angivet på, at det eventuelt kan blive nødvendigt med kvoter. Clausen m.fl (2006) peger endvidere på, at der kan være grund til at overveje, om det ikke vil være bedre at gennemføre danskuddannelsen hurtigt som fuldtidsundervisning frem for nu som deltidsundervisning for de grupper af nyankomne indvandrere, der kan kapere et sådan intensivt undervisningsforløb. Det kan således ikke påvises, at der er nogen speciel gunstig effekt af at kombinere danskuddannelse med aktive tilbud eller beskæftigelse, der ellers en væsentlig begrundelse for, at det skal være deltidsundervisning. Ved at gennemføre danskuddannelsen hurtigt må fastholdelseseffekten af undervisningen forventes at kunne begrænses 17

4 betydeligt, og indvandrerne bliver hurtigere i stand til at høste frugten af forbedrede danskkundskaber i form af beskæftigelse eller øget udbytte af aktiveringsforanstaltningerne. Det kan endvidere være god grund til at overveje, om ikke kommunerne skal have pligt til at give nyankomne familiesammenførte de samme tilbud som flygtninge, hvis de har behov for det. Det er således samfundsøkonomisk vigtigt, at alle indvandrere har de bedste muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Selvom introduktionsprogrammet samlet set ikke kan påvises at have en positiv effekt på indvandreres beskæftigelseschancer viser benchmarkinganalyserne, jf. Husted og Heinesen (2006), at der er store kommunale forskelle med hensyn til, hvor hurtigt indvandrere kommer i arbejde. Herved skulle der være god basis for, at de bedste kommuner kan fungere som rollemodeller for de øvrige kommuner og dermed give inspiration til en samlet forbedring af integrationsindsatsen. Undersøgelser af de succesrige kommuner peger på en række forhold, der medvirker til en stor effekt af integrationsindsatsen i form af at få flere i arbejde, jf. Hansen m.fl. (2006). De succesrige kommuner synes at have høj politisk og administrativ prioritering af integrationsindsatsen og klare målsætninger. Disse kommuner har haft større opmærksomhed rettet mod integrationsområdet i den forstand, at man politisk har anset indsatsen for at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet som en vigtig opgave for kommunen. Integrationen synes også at ske tidligere i de kommuner, der fra begyndelsen har haft arbejdsmarkedsperspektivet højt prioriteret. Arbejdsmarkedsperspektivet har medført, at indsatsen har været fokuseret på at opkvalificere til arbejdsmarkedet og at skaffe arbejde gennem en aktiv indsats bestående af praktik, løntilskudsjob m.v. Det synes også at være en fordel, at integrationsindsatsen er specialiseret således, at sagsbehandlere og jobkonsulenter med et særligt ansvar for indvandreres integration er fysisk samlet eller arbejder meget tæt sammen. Der er også en tendens til, at succesrige kommuner arbejder med tæt opfølgning, tæt kontakt til samarbejdspartnere, hurtig iværksættelse af praktik, individuel og systematisk sagsbehandling og krav til aktiv deltagelse i introduktionsprogrammet. Disse kommuner har også i højere grad indarbejdet de metoder og procedurer, lovgivningen foreskriver, i integrationsindsatsen. Alt i alt synes det overvejende at være en kombination af politisk prioritering, et arbejdsmarkedsperspektiv i sagsbehandlingen og en målrettet sagsbehandling, der bidrager til at opnå et godt resultat af integrationsindsatsen. Oplæringsstillinger og indslusningsløn Velfærdskommissionen (2006) foreslår, at der skabes særlige oplæringsstillinger for personer, der har svage danskkundskaber, og som af den grund deltager i danskuddannelse eller har behov for oplæring på arbejdspladsen. Ansatte i en oplæringsstilling skal modtage en indslusningsløn, der skal svare til den ansattes kvalifikationer, og som normalt vil være lavere end mindstelønnen. Indslusningslønnen skal ifølge forslaget forhøjes én gang årligt på samme måde som elevlønnen i erhvervsuddannelserne. Ansættelse i en oplæringsstilling kan vare i indtil tre år svarende til danskuddannelsernes normale varighed. Ansættelse i en oplæringsstilling skal give den enkelte medarbejder bedre sproglige og faglige kvalifikationer. Samtidig skal ansættelsen give medarbejderen mulighed for at dokumentere sine kompetencer, så medarbejderen kan opnå varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiveren skal forpligte sig til at tilknytte en mentor til den nyansatte medarbejder, dvs. en kollega, der skal introducere medarbejderen til arbejdspladsen og medvirke til oplæring. Desuden skal arbejdsgiveren forpligte sig til at medvirke ved en afklaring af medarbejderens kompetencer. Hvis forslaget ikke mod kommissionens forventning medfører ansættelse af betydelig flere indvandrer forslås, at der gives et jobtilskud til oplæringsstillingerne gennem en AER-lignende ordning (Arbejdsgivernes Elevrefusion). I praksis vil ordningen blive finansieret af de arbejdsgivere, der ikke har ansatte i oplæringsstillinger. Andre forslag Ud over de allerede nævnte har Velfærdskommissionen (2006) fremsat flere forslag af direkte betydning for integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, ligesom nogle af kommissionens forslag for arbejdsmarkedet generelt også vil have betydning for indvandrerne. Der foreslås bl.a. indført en integrationseksamen, hvorved indvandrerne får en yderligere tilskyndelse til hurtigt at komme i ordinær beskæftigelse og lære dansk eller engelsk. Velfærdskommissionen foreslår også, at der gives en beskæftigelsesbonus til nyankomne indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i indtil 7 år og som kommer i ordinær beskæftigelse efter at have modtaget introduktionsydelse eller starthjælp i mindst halvdelen af det seneste år. Beskæftigelsesbonusen skal bidrage til, at flere indvandrere hurtigere kommer i beskæftigelse. Konklusion Der kan drejes på ganske mange håndtag for at øge indvandrernes integration på arbejdsmarkedet, hvilket i sig selv er positivt. I den anden retning trækker, at det i de seneste to årtier er gået den forkerte vej med integrationen. Det må formodes at være en kæmpeopgave, at få givet indvandrerbørn det samme udbytte af grundskolen som danske børn. Mange børn kan ikke få den nødvendige hjælp fra hjemmet, der ellers har stor betydning for udbyttet af skolegangen. Fremskaffelse af langt flere praktikpladser vil være helt afgørende for at sikre flere indvandrerunge en erhvervsfaglig uddannelse, men der har manglet praktikpladser i mange år, og indvandrerunge har stået bagerst i køen. Ud over øget økonomisk støtte er der givetvis på dette område behov for en langt mere positiv holdning til at lade indvandrerunge komme ind på virksomhederne. Der er næppe tvivl om, at hvis man kan sikre unge indvandrere bedre skolekundskaber og en erhvervsfaglig uddannelse, så er der kæmpegevinster at hente i form af en stærkere integration på arbejdsmarkedet, højere indkomst og i det hele taget en bedre integration i samfundet. Det er endvidere helt afgørende, at langt flere indvandrere får mulighed for at prøve kræfter med et rigtigt job i virksomhederne. Men den modstand, der i dag er over for øget løntilskud, kvoter mv. kan det være vanskeligt at få gennemført effektive tiltag for at sikre dette. Derimod skulle der være bedre muligheder for, at de kommuner, der har den mest effektive integrationsindsats, kan fungere som rollemodeller for de andre kommuner, hvorved effekten af den samlede indsats kan øget. I hvert fald har kommunerne udtrykt sig positive over for at blive målt på resultaterne. Initiativer til forbedringer af alle indvandrers økonomiske incitamenter til at søge et job og den øget ulighed, det kan medføre, fjernelse af diskriminationen på arbejdsmarkedet og opkvalificering af første generationsindvandrere er heller ikke lette områder at tage fat på. Så selv om der er mange håndtag at dreje på, må det alt i alt forventes at være en vanskelig og langvarig opgave at få markant flere indvandrere integreret på arbejdsmarkedet. Men mulighederne er der, og de samfundsøkonomiske gevinster vil være store ved succes. 18

5 Litteratur Clausen, Jens, Hans Hummelgaard, Leif Husted, Kræn Blume Jensen og Michael Rosholm (2006), Effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats, akf Forlaget. Colding, Bjørg, Hans Hummelgaard og Leif Husted (2004): Indvandreres og efterkommeres uddannelse. Baggrundsrapport i Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark (2004). Colding, Bjørg (2005): En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser. Baggrundsrapport i Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark (2005). Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark (2005), Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, København. Velfærdskommissionen (2005a): Fremtidens velfærd sådan gør andre lande. København (kapitel 5). Velfærdskommissionen (2005b): Fremtidens velfærd og globaliseringen, København. Velfærdskommissionen (2006): Fremtidens velfærd vores valg. København. Egelund Niels (2003): Tosprogede og dansksprogede forskelle mellem faglige og sociale færdigheder for de årige unge. Egelund, Niels og Beatrice Rangvid Schindler (2005): PISA- København Kompetencer hos elever i 9. klasse i København. Hansen, J. og M. Löfström (1999): Immigrant Assimilation and Welfare Participation: Do Immigrants Assimilate Into or Out-of Welfare? IZA Discussion Paper, No Hansen, Eigil Boll, Morten Frederiksen og Leena Eskelinen (2006), Flygtninge og familiesammenførtes integration på arbejdsmarkedet Har kommunernes integrationsindsats betydning for integrationen?, FOKUS. Hedetoft, Ulf; Hans Hummelgaard, Garbi Schmidt, Ruth Emerek, Kirsten Just Jeppesen og Søren Winter (2002): Integrationsforskningen i Danmark , Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Husted, Leif og Eskil Heinesen (2006): Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse akf forlaget. København. Jensen, Kræn Blume; Mette Ejrnæs, Helena Skyt Nielsen og Allan Würtz (2001):»Self-Employment for Immigrants: A Last Resort?«(Forløbig ikke publiceret arbejdspapir). Jensen, Ulla Højmark og Bo Tovby Jørgensen (2005): Det vigtigste i livet er at få en uddannelse undersøgelse af etniske minoritetsunges frafald fra erhvervsuddannelseserne. Baggrundsrapport i Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark (2005). Møller, Birgit og Lise Togeby (1999): Oplevet diskrimination. En undersøgelse blandt etniske minoriteter. Nævnet for Etnisk Ligestilling, København Pedersen, P.J. (2002): Arbejdsmarkedsintegration, arbejdsmarkedspolitik og over-førselsindkomster. Forskningsmæssig viden om immmigration fra mindre udviklede lande siden 1980, AMID Working Papers Series no. 7 Rosholm, M.; K. Scott and L. Husted (2001): The Times They Are A-Changin. Organizational Change and Immigrant Employment Opportunities in Scandinavia. The Institute for the Study of Labor (IZA) Discussion paper, no. 258 Schindler, Beatrice Rangvid (2003): Do Schools Matter? The Influence of School Inputs on Student Performance and Outcomes, ph.d. afhandling, Handelshøjskolen i Århus, nr. 9:2003. Smith, N., P. J. Pedersen, S. Pedersen og M. L. Schultz- Nielsen (2003): Fra mangel på arbejde til mangel på arbejdskraft Arbejdsliv i Danmark i det nye årtusind, Spektrum, København 19