Borgerens rolle ved ulykker og katastrofer - ressource eller problem?
|
|
- Ulrik Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BORGEREN SOM PRIME RESPONDER ET FORSTUDIE Borgerens rolle ved ulykker og katastrofer - ressource eller problem? Er borgerne klædt på til at handle rationelt i en krisesituation, eller går de snarere i vejen og opfører sig uhensigtsmæssigt? Et forstudie på Katastrofe- og Risikomanager-uddannelsen har set nærmere på beredskabsmyndighedernes forestillinger om og forventninger til borgeren som Prime Responder (20. juni 2013). Af adjunkt, cand. comm. Thomas Halfdan Breck, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Institut for Teknologi, Professionshøjskolen Metropol. tbre@phmetropol.dk Når der sker en ulykke eller katastrofe er det i følge Beredskabsloven redningsberedskabets opgave at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom eller miljøet. 1 Men også den enkelte borger har en rolle at spille i forbindelse med at forebygge, håndtere og afhjælpe ulykker. Det viser en række eksempler, hvor en tidlig indsats fra lokale borgere har været med til at redde liv eller reducere de menneskelige omkostninger ved en ulykke, som det fx var tilfældet, da en bus med børnehavebørn forulykkede i Nordsjælland i vinteren Men også det modsatte, nemlig de situationer, hvor borgernes passivitet eller ligefrem modstand imod at følge anvisninger fra politi eller redningsmandskab har forværret en i forvejen farlig situation. Som for eksempel i forbindelse med fyrværkeribranden i Seest i Helt konkret kan borgerne således både være behjælpelige og gå i vejen ved ulykker og katastrofer. Borgernes er rolle imidlertid ikke nær så 1 Beredskabsloven, LBK nr. 660 af 10. juni 2009, 1 2 Jesper B. Pedersen: Busulykken: Almindelige borgere var de virkelige helte, januar Nina Blom Andersen (2008): Risici og ramthed - vedtagelser, performance og definitionsmagt, Ph.d.- afhandling, Kommunikation/CBIT, RUC veldefineret som redningsberedskabets. Ganske vist er der også for borgeren en række lovmæssige forpligtelser. For eksempel har enhver borger pligt til at melde og, på anmodning, yde hjælp i forbindelse med brand. Ligesom man har pligt til at rette sig efter påbud, der udstedes af redningsberedskabet som fx at holde sig udenfor et afspærret område. 4 Desuden har alle borgere i medfør af straffeloven pligt til at komme hjælpeløse til undsætning. 5 Men bortset fra disse, og enkelte andre, lovbestemmelser er borgernes rolle i forbindelse med ulykker og katastrofer i vidt omfang baseret på en række mere eller mindre uudtalte forestillinger og forventninger. Fra beredskabsmyndighederne, fra medierne og fra offentligheden - og fra borgerne selv. Disse forestillinger og forventninger om, hvad der må anses for hensigtsmæssig adfærd, er afgørende for, om borgernes adfærd vurderes som fornuftig eller det modsatte i forbindelse med en ulykkes- eller katastrofesituation. Vurderinger der eksempelvis kan lægges til grund for politiske beslutninger om øgede bevillinger til kampagneog oplysningsaktiviteter eller befolkningsuddan- 4 Ibid Straffeloven, LBK nr af 24/10/2012, kap. 25, 250
2 2 nelse i forebyggelse, som det var tilfældet i det politiske forlig om beredskabet for Forestillinger om borgerens rolle i forbindelse med ulykker og katastrofer er med andre ord væsentlige størrelser, der kan få både menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Konkret i forhold til tabte eller sparede menneskeliv og materielle tab, men også som grundlag for politiske prioriteringer af samfundets ressourcer. Det er derfor interessant at se nærmere på såvel eksplicitte som implicitte forestillinger om borgerens rolle i forbindelse med ulykker og katastrofer: Ses borgeren først og fremmest som en ressource - eller som et problem, når det handler om at forebygge, begrænse og afhjælpe skader? Det har et forstudie, Borgeren som Prime Responder 7 ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, set nærmere på. Det teoretiske afsæt Redningsberedskabet giver ofte udtryk for, at borgerne efter deres opfattelse handler uhensigtsmæssigt i forbindelse med ulykker og katastrofer. I stedet for at følge myndighedernes anvisninger om at gå indenfor, lukke døre og vinduer og lukke op for radioen, stimler folk sammen om ulykkesstedet og henter deres børn i daginstitutionen - eller de kører trods politiets advarsler ud under en orkan. 8 Hertil kommer, at befolkningens kendskab til betydningen af sirenevarsel ved tidspunktet for projektets start i følge myndighedernes opfattelse var forholdsvist ringe. En rapport udgivet af Beredskabsstyrelsen beskrev i 2003 situationen som en tillids- og forståelseskløft mellem offentligheden og beredskabs- myndighederne vedrørende opfattelsen af hensigtsmæssig risikoadfærd. 9 Prime Responder har valgt at forstå dette problemkompleks med udgangspunkt i en ramme hentet fra evalueringsteori, hvor man indenfor virkningsevaluering opererer med begrebet programteori. Ved en programteori forstås de tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om virkningen af en given indsats. På basis af en sådan programteori kan man opstille et diagram over, hvordan en given indsats var tænkt til at virke. Evalueringen foregår herefter ved, at man systematisk og kritisk undersøger hvert led i programteorien. 10 Som udgangspunkt for at fortolke myndigheders forestillinger om borgernes handlinger i forhold til katastrofe- og risikosituationer henter projektet inspiration fra beslutningsteori, i paradigmet om den rationelle aktør. 11 Det vil sige forestillingen om, at mennesker stillet overfor valget mellem muligheder, som indebærer forskellige risici, vil foretrække den mulighed, som med en given investering giver den største gevinst og den mindst mulige risiko for tab. I forhold til borgernes handling i forbindelse med en ulykke eller katastrofe kunne paradigmet om den rationelle aktør fx oversættes til, at borgeren vælger den handling i situationen, der begrænser risikoen mest muligt fx i forbindelse med en brand, et kemikalieudslip eller et terrorangreb. Hvis dette rationale kan opnås ved at gå inden døre og lukke op for radioen, vil flertallet, ifølge teorien om den rationelle aktør, vælge at følge denne anvisning. Imidlertid er paradigmet om den rationelle aktør blevet kritiseret for at være blind overfor socio- 6 Aftale om redningsberedskabet i , Beredskabsstyrelsen, Forsvarsministeriet, 12. november Betegnelsen Prime Responder anvendes i den beredskabsfaglige litteratur for at indikere, at borgere kan være på ulykkesstedet før de første reddere (First Responders). 8 Se fx Breck, Thomas (2001): Dialog om det usikre nye veje i risikokommunikation, s , Akademiske håndbøger 9 Beredskabsstyrelsen (2003): Beredskab, risikokommunikation og reaktionsmønstre, (kan downloades på 10 Dahler-Larsen, P & Krogstrup, H K (2009): Nye veje i evaluering, Academica (kap. 4 og 10) 11 Jaeger, Carlo C, Renn O, Rosa, Eugene A & Webler T (2001): Risk, Uncertainty and Rational Action, London: Earthscan
3 3 kulturelle, normative og værdimæssige præferencer, der er afgørende for det enkelte individs handlinger i en given situation. Ikke mindst situationer præget af usikkerhed eller modstridende informationer - om risikoens størrelse og betydning. 12 Overfor forestillinger om borgernes rationelle, nytte- og udbyttemaksimerende risikoadfærd står derfor en anden tilgang, som i højere grad betoner, at borgerne i konkrete risikosituationer tillægger risikoen betydning og vælger at handle på måder svarende hertil. Til grund for denne betydningstilskrivning kan ligge mange og komplekse forhold. Tilgangen lægger også vægt på, at, når risiko tillægges betydning, sker det ikke individuelt, men i interaktion med andre gennem sociale og kollektive processer. I følge sidstnævnte tilgang er trusler (risici) ikke på forhånd givne størrelser, der kan kommunikeres fra en afsender til en modtager, men socialt konstruerede eller vedtaget af en given aktør i en konkret social kontekst. De trusler, borgerne ser, kan derfor afvige fra dem, som beredskabsmyndigheder, medier eller andre tillægger betydning. I dansk sammenhæng er denne tilgang blandt andet anvendt af Nina Blom Andersen i hendes analyse af risikokommunikation i forbindelse med fyrværkeriulykken i Seest i Projektets metode Med dette afsæt har Projekt Prime Responder søgt at afdække på myndighedernes eksplicitte såvel som implicitte forestillinger om borgernes viden, holdninger og adfærd i forbindelse med ulykker og katastrofer, sådan som de kommer til udtryk i officielle redegørelser såsom regeringsrapporter, beredskabsmyndighedernes hjemmesider og kommunale beredskabsplaner for København, Brøndby og Aarhus kommuner. Materialet, der er kigget på, er fra perioden Ibid. Kap Se note 2 Der er herefter set nærmere på, i hvilket omfang borgeren ses som henholdsvis ressource eller problem i forhold til ulykkes- og katastrofesituationer. Herunder om forestillinger om borgeren kan indeholdes i et snævert paradigme om den rationelle aktør, eller om disse forestillinger snarere implicerer et bredere syn på borgerens risikoopfattelse som konstrueret i en situationsbestemt og sociokulturel kontekst. Endelig er de fundne resultater - forventningsbilledet anvendt til at opstille en programteori, med planlagte og tænkte sammenhænge mellem indsats (planer, varsling, formidling etc.) og effekt (særlig ønsket adfærd). 14 På baggrund af programteorien og de fundne resultater (forventningsbilleder), diskuteres de valgte strategier set i forhold til målet med indsatsen. Projektets resultater A. Eksplicitte forventninger: Det officielle Danmarks eksplicitte forventning til borgernes rolle i en krisesituation kommer fx til udtryk i følgende citat fra en regeringsrapport om beredskabet fra 2005: Det er ( ) regeringens forventning, at alle påtager sig et ansvar i en krisesituation det vil i realiteten sige alle lige fra offentlige myndigheder, organisationer, private virksomheder til hver enkelt borger. Således bør familie, venner og naboer eksempelvis hjælpe de ramte med omsorg og støtte i en krisesituation. ( ) Det skal bl.a. ske ved, at beredskabsplanlægningen aktivt fremmer den enkeltes ansvar for sig og sine og mulighed for at redde sig selv i en krisesituation. 15 Den officielle forventning er således, at borgerne tager et individuelt medansvar i tilfælde af en 14 Foruden forventninger til borgerne har projektet ligeledes set nærmere på eksplicitte og implicitte forventninger til de semi-professionelle som fx institutions- og mellemledere i stat og kommune. Disse resultater er ikke medtaget i nærværende artikel. 15 Et robust og sikkert samfund. Regeringens politik for beredskabet i Danmark, juni 2005
4 4 krise eller ulykke, og ikke alene lægger ansvaret på beredskabsmyndighederne. Ydermere bør borgeren ikke blot tage ansvar for sig selv, men også for andre, som er blevet ramt af ulykken. Der er således en eksplicit forventning til borgerne om at udvise kollektivt ansvar og solidaritet. Men hvornår er faren tilstrækkeligt overhængende til, at dette ansvar bør træde i kraft? Det er der ikke nødvendigvis enighed om. I en anden og omtrent samtidig regeringsrapport kan man således læse, at: Forskellige befolkningsgrupper kan have meget varierende opfattelser af, holdninger til og viden om den samme risiko 16 Derfor vil folk også reagere forskelligt i en ulykkes- og katastrofesituation, og det fremgår af samme officielle rapport, at man ikke har tilstrækkelig viden om disse befolkningsreaktioner. En særlig reaktionstype, som kan være afgørende i en krisesituation, er, hvordan befolkningen reagerer i forhold til sirenevarsel. Her fremgår det fx af regeringsrapport fra 2005, at: Regeringen vil arbejde for, at befolkningen får den fornødne viden om sirenevarslingssystemets betydning, således at den enkelte borger kan handle hensigtsmæssigt i en krisesituation 17 Der er med andre ord én bestemt adfærd i forhold til lyden af en sirene, som beredskabsmyndighederne anser for mest hensigtsmæssig. Det fremgår af ovennævnte, at regeringen ud fra en stimulus-respons tankegang imødeser denne bestemte rationelle adfærd fra borgerne, hvis de er oplyst om, hvad sirenesignalerne betyder. Det fremgår også, at det forventes, at borgerne har en forhåndsviden (i dette tilfælde om betydnin- 16 Udvalget for National Sårbarhedsudredning (2004): National sårbarhedsudredning, kan downloades på 17 Ibid. (2005), s. 21 gen af sirenevarsel), som de kan og vil anvende i tilfælde af en krise eller ulykke. Imidlertid viser erfaringer fra konkrete hændelser, at den ønskede rationelle respons langt fra altid indfinder sig. Således hedder det fx i evalueringen af indsatsen efter en brand i Frederiksværk Autodele i 2009, at: Politiet udsendte sirenevarsling for at få alle beboere inden for en radius af 400 meter fra værksstedet til at gå inden døre, men mange borgere ignorerede varslingen og gik mod brandstedet 18 Om dette reaktionsmønster skyldes manglende viden eller andre forhold i situationen, fremgår ikke. En analyse af sirenevarslingssystemet fra 2003 pegede på andre forhold end manglende viden som årsag til borgernes uhensigtsmæssige adfærd. Trods dette valgte myndighederne nogle år senere (2008) at lave en oplysningskampagne om betydningen af sirenevarsling. 19 En anden eksplicit forventning til borgernes adfærd er, at de i selve krisesituationen har behov for og aktivt opsøger information. I forbindelse med en officiel anbefaling om at oprette en central internetportal for kommunikation i krisesituationer, hed det således, at: 20 Portalen skal sikre, at offentligheden løbende kan søge oplysninger om beredskabsmæssige forhold eksempelvis via en spørge/svar-central. Internetportalen konstrueres til at kunne fungere selv i situationer, hvor der samtidigt er mange besøgende eksempelvis i forbindelse med information til befolkningen og medierne ved større hændelser Varslingssirener aktiveret under brand på autoværksted, artikel på 19 Reference 7, hovedafsnit 3 20 Portalen blev oprettet i 2006 og nedlagt i forbindelse med det politiske forlig om beredskabet i Reference 13, s. 21
5 5 I en rapport fra Beredskabsstyrelsen om planlægningen af amternes og kommunernes beredskab hedder det ligeledes: Der bør ( ) være planlagt for en bemanding af kommunens telefonomstilling mv., hvor borgerne hele døgnet kan henvende sig og få informationer. Til koordinering af henvendelser fra borgerne eller frivillige, der ønsker at deltage i en katastrofebekæmpende indsats, vil en call-center funktion kunne modtage og formidle disse henvendelser ( ) 22 Denne forventning om borgernes aktive informationssøgning kan genfindes i kommunale beredskabsplaner og i evalueringer af konkrete indsatser. Det fremgår fx af en evaluering af Københavns Kommunes indsats efter vandforureningen i 2011, at det forventes at borgerne aktivt søger information på internettet og at de ligeledes ønsker varsling via sms. 23 B. Implicitte forventninger. Bagved disse eksplicitte forventninger til borgernes adfærd i tilfælde af kriser og katastrofer, findes en række implicitte forventninger. Altså forhold, der så at sige antages eller forudsættes at være på en bestemt måde, for at de eksplicitte forventninger kan være opfyldt. Hvad angår den enkeltes ansvar i forbindelse med en krisesituation, forventes det således, at borgerne og de frivillige rent faktisk ønsker at afhjælpe katastrofen ved selv at deltage i arbejdet. Ydermere følger det af den eksplicitte forventning til borgerne om både at hjælpe ramte med omsorg og støtte i en krisesituation, at de borgere, som er tidligt på ulykkesstedet rent faktisk har viden og evner til at yde denne hjælp (fx i form af kompetencer i førstehjælp). Når det er forventningen, at borgerne i selve krisesituationen aktivt opsøger information, følger det implicit, at hensigtsmæssig borgeradfærd i krisesituationer primært kan påvirkes og styres gennem vidensformidling i form af information. Derfor lægges der i mange af de officielle redegørelser særligt vægt herpå. Et eksempel fra den tidligere nævnte rapport fra Beredskabsstyrelsen kan illustrere dette: Der bør udarbejdes en informationsplan, der bl.a. fastlægger, hvem der skal varetage informationsopgaven, såvel eksternt overfor befolkningen og medierne som internt i relation til kommunens forvaltninger, institutioner mv. 24 Det forventes ligeledes implicit, at hvis kommunen sørger for at informere på en forståelig måde, vil borgerne også handle derefter. En antagelse der som de tidligere nævnte eksempler viser - langt fra altid er belæg for i virkeligheden: Det må sikres, at relevante oplysninger om forhold, som kommunen eller amtet er ansvarlig for, når ud til befolkningen på det rigtige tidspunkt og i en form, der gør det muligt at handle i overensstemmelse med informationerne 25 Samtidig med at mange officielle redegørelser betoner det ekstraordinære i situationen, forventes det på samme tid, at borgerne i en krisesituation vil handle, som de gør til hverdag og fx henvende sig personligt til kommunen. 26 Hvad angår både statens og kommunernes brug af internettet som informationskanal, forudsættes det implicit, at borgerne rent faktisk har adgang til dette og er klar over, at de kan finde information på hjemmesiden Beredskabsstyrelsen (ikke dateret): Planlægning af amternes og kommunernes beredskab (vejledning), kan downloades på 23 Københavns Kommune (20XX): 24 Reference 21, s Jvf. reference Brøndby Kommune (2010): Beredskabsplan 27 Ibid. s. 12
6 6 Et overblik over beredskabsmyndighedernes eksplicitte og implicitte forestillinger og forventninger til borgerne i en krisesituation, som er fundet i projektet, findes i tabel 1. Eksplicitte forventninger Er beredt og klar til at deltage i en krisesituation Påtager sig et individuelt og kollektivt medansvar Hjælper ramte med omsorg og støtte Følger anvisninger i katastrofeog krisesituationer Ikke pådrager sig unødig risiko Handler hensigtsmæssigt på sirenevarsel Efterlever budskaber fra elektroniske medier Ønsker korrekt og rettidig information Opsøger aktivt information på internettet Implicitte forventninger Har forhåndsviden om hvad der bør gøres Føler moralsk forpligtelse eller kan se fordel Har kompetencer til at hjælpe (fx førstehjælp) Ser fordel i at følge anvisninger og har tillid til myndighederne Deler beredskabets risikovurdering Kan høre sirenen og kender signalets betydning Hører radio og ser TV Handler i overensstemmelse med informationen Har netadgang og ved hvor man skal søge Tabel 1: Eksplicitte og implicitte forventninger til borgerne som Prime Responders i forbindelse med en krisesituation Bearbejdning og analyse Beredskabsmyndighedernes bestræbelse for at få borgerne til at handle hensigtsmæssigt i en krisesituation bygger på en række eksplicitte og implicitte forventninger til borgenes viden, holdning og adfærd. Figur 1 viser et diagram over programteorien for denne indsats. Som det fremgår, består teorien dels af en række igangsatte aktiviteter med henblik på at informere borgerne, dels af en række trin på vejen imod det ønskede resultat, nemlig at befolkningen har viden om, hvordan de skal forebygge, begrænse eller handle i en krisesituation, at befolkningen kan bruge denne viden i praksis, samt at de rent faktisk følger anvisningerne. Det fremgår ligeledes af figuren, at en række forudsætninger skal være opfyldt, for at borgerne reagerer, som beredskabet ønsker det, og indsatsen derfor har virket efter hensigten. Nogle af disse forudsætninger er af teknisk og kommunikativ art, såsom at meddelelser faktisk udsendes rettidigt, at sirener virker som de skal etc. Andre har karakter af myndighedernes forestillinger om og forventninger til, hvad borgerne vil tænke og gøre i en given situation. Eksempelvis at borgerne rent faktisk hører radio eller ser TV, taler med andre borgere, kender signalers betydning, følger anvisninger etc. Det spiller en vigtig rolle for programteorien, at disse forestillinger og forventninger rent faktisk er i overensstemmelse med virkeligheden. Men som det allerede er fremgået er denne forudsætning langt fra altid til stede. De eksplicitte og implicitte forventninger til borgerne i tilfælde af ulykker og kriser, som projektet har afdækket, kan i vidt omfang forstås i lyset af paradigmet om den rationelle aktør. 28 Borgerne ses således overvejende som oplyste, fornuftige og ansvarlige individer, der handler rationelt med henblik på at beskytte sig selv og sine nærmeste mod fare, og som samtidigt tager kollektivt ansvar ved fx at deltage aktivt i at afhjælpe katastrofen og aktivt opsøge information. Svarende hertil eksisterer en udbredt forestilling blandt myndighederne om, at vejen til at påvirke, ændre og styre borgernes adfærd går via netop information. Derfor lægges der forholdsvis stor vægt på initiativer, som kan oplyse borgerne før, under og efter en krisesituation. Samtidig med denne dominerende og ideale forestilling om borgerne fremgår det dog også, at myndighederne godt er opmærksomme på, at disse ikke altid er oplyste og handler fornuftigt og ansvarligt. Dette er som nævnt tidligere fx blevet evident i forbindelse med en række konkrete 28 Jf. reference 9
7 7 Figur 1: Programteori for borgernes handling under en krise episoder gennem de senere år, hvor borgerne i krisesituationer har reageret på måder, som beredskabsmyndighederne efterfølgende betegnede som uhensigtsmæssige. Denne erkendelse har dog kun i forholdsvis ringe grad forplantet sig til de officielle dokumenter, som er indgået i projektet. Borgernes irrationelle adfærd ses således i høj grad som en afvigelse fra normen, snarere end som udtryk for det forventelige. Konsekvensen heraf er, at myndighedernes forestillinger om virkningen af en given indsats, fx en informationsindsats, ikke svarer til virkeligheden. Sagt på en anden måde vil programteorien for den indsats at få befolkningen til at handle hensigtsmæssigt i en krisesituation lide af en række svagheder, som svækker forventningen til resultaterne. Projektets konklusion Dette forstudie af borgeren som Prime Responder peger på, at beredskabsmyndighedernes forestilling om borgernes rolle ved ulykker og katastrofer i overvejende grad er præget af rationelle beskrivelser. Borgerne ses primært som oplyste, fornuftige og ansvarsfulde individer, der opsøger information og ønsker at medvirke aktivt til at minimere krisen ikke alene for egen sikkerheds skyld, men med et socialt ansvar og af hensyn til kollektive behov. I dette idealtypiske billede ses borgeren således primært som en ressource for beredskabet, som nogle der kan gøre en positiv forskel til gavn for eget og andres liv og helbred, miljøet og bestræbelserne på at minimere de materielle tab.
8 8 Heroverfor står en række mere uofficielle beskrivelser samt erfaringer fra evaluering af konkrete indsatser. Disse peger på, at borgerne i en række tilfælde ikke lever op til billedet af den rationelle og ressourcestærke aktør, men snarere udgør et problem og en belastning for redningsberedskabet. I nogle tilfælde endda så stort et problem, at det kan være med til at forsinke redningsindsatsen og forværre risikoen. Erfaringer med borgernes faktiske adfærd er imidlertid kun i mindre omfang eller slet ikke inkorporeret i de officielle strategier, der som nævnt hylder billedet af den rationelle og ressourcestærke borger. De socio-kulturelle, normative og værdimæssige præferencer samt de dilemmaer og modstridende hensyn, der kan påvirke individets handlinger i en krisesituation, afspejles derimod kun i ringe grad eller slet ikke. Opsummerende kan man sige, at forstudie bekræfter en divergens mellem myndighedernes ideale konstruktion af borgernes rolle ved katastrofer og ulykker på den ene side og en række gjorte erfaringer på den anden. En sandsynlig konsekvens heraf er, at strategierne ikke eller kun i begrænset omfang vil føre til det ønskede mål med indsatsen. Det vil være interessant at undersøge dette nærmere med henblik på at styrke arbejdet med at udvikle strategier, der i højere grad afspejler realistiske forventninger til borgernes adfærd i forbindelse med katastrofe- og risikosituationer. Forstudiet Borgeren Prime Responder har været ledet af specialkonsulent Therese Sachs samt af artiklens forfatter. Projektets empiriske del er udført af studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, Charlotte Eriksen, Emil Petersen og Stefan Østbø.
Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I
Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302
Læs mereBeredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)
Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Energistyrelsen - 30. november 2012 2 1. Baggrund. Artikel 4 i
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:
Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse
Læs mereBeredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune
Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage
Læs mereRisikokommunikation og MRSA
Risikokommunikation og MRSA Oplæg ved Rådet for Bedre Hygiejnes seminar om MRSA og kommunikation, 4. december 2014 Slagteriskolen, Roskilde Thomas Breck, konsulent, cand. comm. adjunkt, Katastrofe- og
Læs mereLigestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet
Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereBeredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009
Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereKOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereOpgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering
Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Viborg Kommunes Beredskabshandleplan Dato for gennemgang: 23. september 2014 Planens dato: 21. maj 2014 BRS sagsnr. 2014/033669 Anledning til planens
Læs mereBornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013
Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereEkstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse
Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk
Læs mereDanskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension
Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet
Læs mereHøringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning
Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen har i brev af 30. september 2008 fremsendt et udkast til vejledning i Helhedsorienteret beredskabsplanlægning
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift - Skanderborg Kommune Dato for gennemgang: 17. maj 2013 Planens dato: 9. april 2013 BRS sagsnr. 2010/015296 Anledning til
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereUDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune
Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereAfdeling/Stab: Sundhed og Omsorg
Afdeling/Stab: Sundhed og Omsorg 1.c. Bilag: Krisekommunikation - information Situation Hvem er de udsatte, som indsatsen retter sig imod? Opgaver Hvilke opgaver skal løses? Hvad er i fokus? Ledelse og
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA. Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden og processer...
Læs mereSee: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab
See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab Relevansfor hvem? Private virksomheder Konsultvirksomheder Offentlige
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereHøjresvingskampagne 2015
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen
Læs mereBeredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder
Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereVejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram
Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram 1 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. brs@brs.dk www.brs.dk B nr. 2174 Udgivet: marts
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mere1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne
PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region
Læs merePh.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereDemente får ikke den nødvendige behandling
Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter
Læs mereBorgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014
Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereSamværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors
Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereEtiske dilemmaer i forebyggelse
Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne hvad nu hvis borgeren er tryg i sit hjem? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereBILAG. Samarbejde og. kommunikation
BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter Bilag 1 Eksempel på spilleregler for et projekt 2 Oversigt over møder i byggeprojekt 3
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres pension
FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift i Rebild Kommune Dato for gennemgang: 12. november 2013 Planens dato: 1. juli 2013 BRS sagsnr. 2010/017490 Anledning til
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereModul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)
Modul 5 TværSund Forår 2014 1 Eftersyn på Tværs 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Alle studerende læser alle aviser Hver avis (alle grupper) har derudover særlig fokus
Læs mereEt nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed
Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Hvad er min baggrund? Forstander For den selvejende institution Under Kastanien i 14 år, arbejdet målrettet med at skabe evidens for effekt
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereIndkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen
Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo
Læs mereEkstern beredskabsplan. Yara Danmark Gødning A/S Gødningsterminal i Randers Tronholmen 59, 8960 Randers SØ
Yara Danmark Gødning A/S Gødningsterminal i Randers Tronholmen 59, 8960 Randers SØ Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab
Læs mereet meget bedre samspil med arbejdsmarkedets parter end regeringen har lagt op til i det nuværende udspil.
PDM 'HWPDQK UHU«Det man hører er man selv siger de hvert 10. minut i radioen. En ny jingle af den slags, der ikke er til at slippe af med, når man først har fået den i hovedet. Det man hører er man selv.
Læs mere1 - Problemformulering
1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige
Læs mereKompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109
Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs merePressepolitik og nogle gode råd
Pressepolitik og nogle gode råd Juli 2014 2 3B vil gerne i medierne! 3B vil gerne være synlig i medierne og dermed aktivt være med til at ændre det almenes image. Derfor går vi til medierne, når vi har
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereStruktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.
Læs mereForebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereFakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K
Side 1 af 5 Fakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K T: +45 3392 9169 E: sine@sikkerhedsnet.dk W: www.sikkerhedsnet.dk SINE - det nye fælles radiosystem for det danske beredskab Maj 2008 Hvad er
Læs mereDen danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:
Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle
Læs mereDirektør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016
TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi
Læs mereTemadag om evaluering - Branchemiljørådene
Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører
Læs mereBeredskabsplan for Ringsted Kommune
Beredskabsplan for Ringsted Kommune April 2013 Indholdsfortegnelse BEREDSKABSPLAN FOR RINGSTED KOMMUNE...1 INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 1. Indledning 1.1 Formål Denne plan har til formål at sikre, at Ringsted
Læs mereHÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag
HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal vi arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre
Læs mereWorkshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.
Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.2013 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og
Læs mereRedningsberedskabet - plan og proces 2015
Redningsberedskabet - plan og proces 2015 Resumé I denne administrative information beskriver KL, hvordan vi i 2015 forventer at understøtte kommunernes arbejde med at etablere de nye beredskabsenheder
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mereREGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE
REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereProjektbeskrivelse for Spisevenner - efteråret 2013
Projektbeskrivelse for Spisevenner - efteråret 2013 Indhold Indhold... 2 Projektbeskrivelse... 3 1. Projektets baggrund og problemstilling... 3 1.1. Spisevenner baggrund for projektet... 3 2. Projektets
Læs mereDen fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...
Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs merePenge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public
Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen
Læs mere4 Godt arbejde er centralt
4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereEt nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed
Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Uddannelsesleder Dan Zielke - VUC Syd, Tidligere myndighedsleder i Tønder, Distriktsleder i Esbjerg og Forstander For Den selvejende institution
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 19 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mere