DECENTRAL OPSPARING 2015

Transkript

1 DECENTRAL OPSPARING 2015 Børne- og Ungdomsforvaltningen

2 DECENTRAL OPSPARING 2015 (MIO. KR.) Bydækkende 13,2 3,2 % 14,7 0,3 % Dagtilbud Anlæg 18,1 mio.kr. 25% 44,6 1,5 % Skoler Service 54,3 mio.kr. 75%

3 mio. kr. DECENTRAL OPSPARING 2015 KLYNGER/INSTITUTIONER 50,0 40,0 30,0 20,0 30,6 36,1 10,0 8, ,0-20,0-16,8-30,0-40,0-50,0-43,7 Underskud over 4 pct. underskud på 2-4 pct. +/- 2 pct. overskud 2-4 pct. overskud over 4 pct. afvigelse i mio kr ,7-16,8 8,5 30,6 36,1 antal enheder 37,00 36,00 134,00 71,00 47,00 gennemsnitlig opsparing -1,18-0,47 0,06 0,43 0,77

4 mio. kr. INSTITUTIONERS/KLYNGERS OPSPARING I FORHOLD TIL EJERFORHOLD ,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15, Kommunal 12,3-12,6 0,5 17,7 Selvejende 23,7 6,4 7,8-2,9

5 Afvigelse i pct. af budget 2015 ÆNDRING FOR INSTITUTIONER/KLYNGER I 2015 OPDELT EFTER REGNSKABSRESULTAT % 4% 2% 0% -2% -4% -6% -8% -10% Regnskab 2014 Regnskab 2015 Stort overskud i % 3% Overskud i % 2% Underskud i % -1% Stort underskud i % -5% handleplan % -4%

6 decentral opsparing DECENTRAL OPSPARING I FORHOLD TIL BØRNEPOINT- INSTITUTIONER afvigelse 2015 Lineær (afvigelse 2015) normerede børnepoint

7 FORKLARINGER PÅ DECENTRAL OPSPARING FOR INSTITUTIONER/KLYNGER Mange faktorer har betydning en særlig historie for hver enhed men også generelle tendenser Der er ikke en entydig sammenhæng mellem størrelse og regnskabsresultat Faktorer for institutioner/klynger: Positiv pladsafregning i 2015 => forbedret regnskabsresultat i 2015 Forskel på byområderne, men alle områder har institutioner med meget stor opsparing og med gæld Sociale normeringer har ikke betydning for opsparingen Enheder som får midler fra puljen til ekstra pædagogisk personale har samlet set et merforbrug

8 mio. kr. DECENTRAL OPSPARING SKOLER Underskud over 4 pct. Underskud 2-4 pct. +/- 2 pct. Overskud 2-4 pct. Overskud over 4 pct. mio. kr Antal skoler gennemsnitlig opsparing

9 FORSKEL PÅ ALMENE FOLKESKOLER OG SPECIALSKOLER? Antal Opsparing Gennemsnitlig opsparing Almene skoler ,6 Specialskoler ,7 I alt ,6

10 mio. kr. OPSPARING PÅ SKOLER ,0 Udvikling i decentral opsparing på skoler Lockout ,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Skole 26,1 53,5 37,5 44,7

11 ÆNDRING FOR SKOLER I REGNSKABSRESULTAT FRA 2014 TIL ,0% 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% -6,0% -8,0% Regnskab 2014 i pct. af budget 2015 Regnskab 2015 i pct. af budget 2015 Stort underskud (1) -6,4% -4,3% Underskud (17) -1,2% 0,6% Overskud (50) 4,2% 3,7% Stort overskud (2) 2,1% 1,8% Handleplan % 1%

12 Opsparing i procent af budget DECENTRAL OPSPARING I FORHOLD TIL ELEVTAL ALMENE SKOLER ,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% ,0% -4,0% -6,0% Antal elever

13 pct. af budget 2015 ÆNDRING FOR SMÅ SKOLER I REGNSKABSRESULTAT FRA 2014 TIL ,00% 1,80% 1,60% 1,40% 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% afvigelse i 2014 i forhold til budget 2015 afvigelse i 2015 i forhold til budget 2015 små skoler 1,18% 1,73%

14 OPSPARING PÅ SKOLER OPDELT PÅ SOCIALE KRITERIER 1,80% 1,71% 1,60% 1,40% 1,29% 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% kr. pr. barn kr. pr. barn 14

15 FORKLARINGER PÅ DECENTRAL OPSPARING FOR SKOLER Både skoler med færre, uændret og flere elever har samlet set forbedret deres regnskabsresultat i 2015 Forskel på byområder gennemsnit på 0,8-0,5 mio. kr. pr. skole Skoler som får mest i sociale kriterier har generelt også en større opsparing Klassekvotient ser ikke ud til at have afgørende betydning Ikke entydig sammenhæng ml overskud/underskud og om skolen klarer sig bedre (elevers karakterer) end forventet Der er en tendens til at skoler med højt elevfravær i højere grad har underskud

16 MULIGE HÅNDTAG Hvordan kan opsparingen håndteres?: 1.Omfordeling 2.Gældssanering 3.Understøttelse af særligt udfordrede enheder