SEKTORPLAN 2013 FAMILIEAFDELINGEN

Transkript

1 SEKTORPLAN 2013 FAMILIEAFDELINGEN [Skriv tekst] April 2012

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning Overordnet vision for børn, unge og familier med særlige behov Baggrund og ramme Prognose for området børn, unge og familier med særlige behov Udviklingen i antallet af sager Udviklingen i antallet af henvendelser Udviklingen i antallet af anbringelser Børn og unge med handicap og svære psykiatriske lidelser Tværgående politikker i Frederiksberg Kommune Temaer og dilemmaer Økonomien Tidlig forebyggende indsats Tendenser på børnehandicapområdet Hjemmevejledning Aflastning Evalueringer og erfaringer Opfølgning på målsætninger fra Barnets Reform SSD-samarbejdet Opfølgning på kvalitetskontrakten for indsatsen i Opfølgning på samarbejdet med Børneinstituttet Mål og handleplaner for Målsætninger og handleplaner indenfor de eksisterende rammer Samarbejdet med Børneinstituttet Efteruddannelse af plejefamilier Omorganisering af Familieafdelingens sagsbehandlere Udvikling af fremtidig økonomimodel Målsætninger og handleplaner for 2013 der kræver ressourcetilførsel Tidlig indsats over for børn og unge der i skolen vækker bekymring ved tilførsel af 2 socialrådgivere Afskaffelse af venteliste til hjemmevejledning til familier med børn med handicap ved tilførsel af 1 hjemmevejleder Etablering af en lokal aflastningsinstitution i et samarbejde med KFBU Kristelig Forening til bistand for Børn og Unge Sektorplan Familieafdelingen Side 1

3 1 Indledning Familieafdelingen har ansvaret for børn, uge og familier med særlige behov, at tilbyde individuel hjælp og støtte efter bestemmelserne i Lov om Social Service herunder oprette og drive tilbud, der yder denne støtte og vejledning i form af specialiserede døgntilbud og ambulante tilbud. I serviceloven opstilles målsætningen for kommunens indsats for de børn og unge, der har et særligt behov for støtte, dvs. et behov som rækker ud over de behov, som kan opfyldes af de tilbud, som i almindelighed står åbne for alle børn eller unge og deres familier. Formålet med at yde støtte til de børn og unge der har et særligt behov, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Familieafdelingens sektorstrategi sætter rammerne for de kommende års udvikling for området børn, unge og familier med særlige behov. Sektorstrategien er udarbejdet i fagudvalgene og vedtaget i Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommunes sektorstrategi for området børn, unge og familier består af en: Overordnet vision En sammenhængende børnepolitik En model for tilbuddenes overordnede tilrettelæggelse En handleplan der understøtter udmøntningen af den samlede strategi 1.1 Overordnet vision for børn, unge og familier med særlige behov Børn og unge oplever, at der bliver reageret hurtigt og konsekvent så ingen børn og unge oplever vold, overgreb og omsorgssvigt Alle børn, unge og familier med særlige behov oplever, at de modtager relevant hjælp og støtte i deres nære miljø Hjælpen i tilbuddene skal ydes sammenhængende, koordineret og så tæt på det normale som muligt Sektorplan Familieafdelingen Side 2

4 2 Baggrund og ramme Børne- og Ungeområdets Familieafdeling løser opgaverne indenfor sagsbehandlingen vedrørende Servicelovens bestemmelser overfor for børn, unge og familier, der har behov for særlig støtte samt bevilling af merudgifter til familier der forsørger et handicappet barn i hjemmet. Servicelovens målsætningen for indsatsen overfor børn, unge og familier med særlige behov retter sig mod at støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering/undersøgelse af det enkelte barn eller den enkelte unges og families forhold og indsatsen overfor det enkelte barn, ung eller familie skal søge at løse de konkrete vanskeligheder og ikke blot mindske symptomerne på problemerne. Indsatsen skal derfor altid tilpasses den konkrete og individuelle situation, hvilket stiller krav om fleksible og fagligt specialiserede tilbud samt et velfungerende tværfagligt samarbejde mellem de professionelle, der er i kontakt med barnet og familien. Familieafdelingen har ansvaret for driften og udviklingen af Familie- og Ungerådgivningen, 5 selvejende døgninstitutioner med tilhørende ambulante tilbud til at indgå i opgaveløsningen overfor målgruppen af børn, unge og familier med særlige behov og Sundhedsplejen, der retter sig mod alle børn og unge og med særlige indsatser overfor udvalgte målgrupper. ORGANISATIONS DIAGRAM Afdelingschef Administration Budget og regnskab, It, Personale, 41, Modtagelse, Webbetaling mv. Sundhedstjenesten Familie- og Ungerådgivningen Sektionsleder Sektionsleder Sektionsleder Sektionsleder Team Vest 7 sagsbehandlere og 2 integrationsmedarb. Kriminalt præventivt arbejde 1 konsulent 4 familieplejekonsulenter 6 specialkonsulenter og 2 hjemmevejledere Team Nord/Øst 7 sagsbehandlere og 1 integrationsmedarb. 4 familievejledere Dag/Døgntilbud 77 døgnpladser 3 døgn-familiepladser 48 ambulante pladser Sektorplan Familieafdelingen Side 3

5 2.1 Prognose for området børn, unge og familier med særlige behov Frederiksberg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder for perioden Nedenfor skitseres de vigtigste tendenser indenfor Familieafdelingens målgruppe. Folketallet stiger i hele perioden fra 2012 til I budgetperioden stiger befolkningstallet med i alt personer. Antallet af småbørn (0-5-årige) stiger frem til 2017, hvorefter det falder en smule og ellers ligger stabilt efterfølgende. I budgetperioden stiger antallet af småbørn med 300 personer. I prognoseperioden med 329 personer. Antallet af skolebørn (6-16-årige) stiger kraftigt igennem hele prognoseperioden. I budgetperioden stiger antallet af skolebørn med 773 personer, og i prognoseperioden med personer. Antallet af unge (17-24-årige) stiger i starten af prognoseperioden, hvorefter det falder for igen at stige i prognosens sidste to år. I budgetperioden stiger antallet af unge med 375 personer. I prognoseperioden falder gruppen samlet med 14 personer. Frederiksberg Kommune har i perioden fra 2006 til 2010 oplevet en vækst i antallet af 0-17 årige på 16%, nogenlunde ligeligt fordelt over hele aldersgruppen. Antallet af 0-17 årige i Frederiksberg Kommune udgør pr. 1. januar personer og det er blandt denne aldersgruppe hvor man finder størstedelen af Familieafdelingens sager. 2.2 Udviklingen i antallet af sager I lighed med at antallet af børn og unge i Frederiksberg Kommune er steget er sagstallet ligeledes steget i perioden medio 2008 og frem til udgangen af 2011 i den sidste del af perioden er antallet af familiesager vokset med 18 %. Sagstallet i familieafdelingen udgjorde i september 2011 i alt sager fordelt på henholdsvis psyko/socialproblemstillinger og børn og unge med handicap. Udviklingen i antallet af sager hos børnesagsbehandlerne der behandler de sociale sager har udviklet sig som nedenfor. Antallet af sager hos den enkelte sagsbehandler er vokset med 25% de seneste 3 år. Sektorplan Familieafdelingen Side 4

6 sep apr sep apr sep apr sep Udviklingen i antallet af henvendelser I 2009, 2010 og 2011 modtog Familieafdelingen henholdsvis 309, 394 og 420 nye henvendelser/underretninger inden for det psykosociale område. Henvendelserne/underretningerne fordeler sig som nedenstående og er i vækst Udviklingen i antallet af anbringelser Af Familieafdelingens samlede sagstal, vedrører 85 procent af sagerne iværksættelse af forebyggende foranstaltninger samt bevilling af merudgiftsydelser til hjemmeboende børn og unge med handicap. De resterende 15 procent af sagerne vedrører anbringelser af børn og unge med forskellige typer af vanskeligheder herunder handicap. Sektorplan Familieafdelingen Side 5

7 Antallet af anbringelser er fra faldet fra et niveau på 200 døgnanbragte til 160 anbragte. Halvdelen af faldet kan tilskrives ændrede definitioner på anbringelser. År 1. januar 1. april 1. juli 1. oktober Årsgennemsnit Indeks (2000=100) Den aldersmæssige fordeling i antallet af anbragte på Frederiksberg viser en overvægt i aldersgruppen år, hvilket er det samme billede som på landsplan. Over de kommende 10 år forventes aldersgruppen af årige at vokse med 15-20% på Frederiksberg, hvilket forudsætter at der fremadrettet sættes ind med en forstærket tidlig indsats for forebygge, at de unges og familiernes vanskeligheder udvikler sig i en sådan grad, at der bliver behov for en anbringelse. Anbringelseshyppigheden i Frederiksberg kommune er aktuelt omkring 15% lavere end anbringelseshyppigheden på landsplan. Udviklingen i antal anbringelser, anbringesleshyppighed, sagstal og demografi Antal 0-17 årige Anbringelser Sagstal Anbringelseshyppighed Anbringelsesmønstret på Frederiksberg viser, at godt 42 procent af anbringelserne sker på døgninstitution. Den tilsvarende andel på landsplan er 24 procent. Forskellen afspejler den særlige Frederiksbergmodel hvor de fem lokale selvejende døgninstitutioner i overensstemmelse med Kommu- Sektorplan Familieafdelingen Side 6

8 nalbestyrelsens beslutning fra 2002 står for en stor del af anbringelserne hvorimod andre kommuner i modsætning til Frederiksberg Kommune i højere grad anvender private opholdssteder beliggende uden for børnenes hjemkommune. Anbringelse i plejefamilie udgør på Frederiksberg og på landsplan omkring 40% af alle anbringelser. Døgninstitutionerne løser med deres forskellige profiler og pædagogiske forebyggende- og døgntilbud mange meget vanskelige opgaver inden for kommunens grænser, så de sociale omstændigheder der ligger til grund for at børn og unge har behov for særlig støtte, kan løses i lokalmiljøet i tæt kontakt med familie, skole, dagtilbud mv. Døgninstitutionerne er i deres opgaveløsning jf. strategien for området udfordret af, at kunne tilbyde en stor gruppe af børn og unge med meget forskellige behov et relevant døgntilbud inden for deres eksisterende rammer, hvilket kræver en stor specialiseret viden og fleksibilitet i forhold til arbejdets tilrettelæggelse. Der vil i løbet af 2012 blive gennemført en analyse af døgninstitutionernes anbringelsestilbud. 2.5 Børn og unge med handicap og svære psykiatriske lidelser Sagsbehandlerne i børnehandicapgruppen har 550 aktive sager, hvoraf 397 af sagerne er af mere omfattende karakter. Det vil sige, at der er behov for ydelser, der rækker udover en økonomisk kompensation ved forsørgelsen af et hjemmeboende barn med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig sygdom I 2011 har børnehandicapgruppen har modtaget 110 nye henvendelser fra forældre og samarbejdspartnere. 106 af henvendelserne resulterede i at der blev oprettet en aktiv sag henblik på rådgivning og vejledning samt økonomiske tilskud efter servicelovens 41 og/eller 42 I januar 2011 blev der i forbindelse med ikraftrædelsen af Barnets Reform indført en lovændring på den handicapkompenserende ydelse - tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med forsørgelsen af et handicappet barn i hjemmet jf. servicelovens 42, således at der blev indført et ydelsesloft. Forældrene på fuld tabt arbejdsfortjeneste kan højst modtage kr pr. mdr., svarende til kr , på årsbasis, uanset tidligere indtjening. Regeringen har senere i 2011 vedtaget at ydelsesloftet på tabt arbejdsfortjeneste med virkning fra 1. juli 2012, er hævet til pr. mdr. svarende til kr på årsbasis. Frederiksbergs Kommunens samlede forbrug for merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste ( Brutto) Merudgiftsydelse 41 Tabt arbejdsfortjeneste Sektorplan Familieafdelingen Side 7

9 2.6 Tværgående politikker i Frederiksberg Kommune Kommunalbestyrelsen har vedtaget tværgående politikker for handicap, integration, udsatte, sundhed, frivillighed og indsatsen overfor veteraner. Sidstnævnte er forankret i Serviceområdet, de øvrige i Social-, Sundhed og Arbejdsmarkedsområdet. Politikkerne er tværgående, men berører i forskelligt omfang områderne ligesom status for de enkelte politikker varierer. Temaerne i de enkelte politikker indgår i grundlaget for Børne- og Ungeområdets udvikling af nye initiativer. Igangværende initiativer under de enkelte politikker beskrives uddybende andetsteds i sektorplanen hvor det er relevant. Direktionen tiltrådte den 24. januar 2012 en forenklet model for opfølgning på de tværgående politikker. 1. Handicappolitikken Kommunalbestyrelsen godkendte handicappolitikken den 8. november 2010 med tilhørende handlingsplaner for årene Hovedparten af initiativerne i handlingsplanen er gennemført. Der arbejdes løbende med tilgængelighedsprojekter. 2. Integrationspolitikken Kommunalbestyrelsen godkendte integrationspolitikken den 9. november 2009 med tilhørende målsætninger, hvor særligt indsatsområdet Unge og Uddannelse beskriver initiativer under Børne- og Ungeområdet der skal arbejdes med i De fleste initiativer er igangsat som forudsat. 3. Udsattepolitikken Kommunalbestyrelsen tiltrådte udsattepolitikken den 1. februar 2010 med tilhørende strategiplan og handleplaner. Børne- og Ungeområdet har ikke initiativer under udsattepolitikken. 4. Sundhedspolitikken Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 16. maj 2011 sundhedspolitikken med tilhørende handleplaner frem til Politikken indeholder en række tiltag omkring kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)der retter sig imod Børne- og Ungeområdet. 5. Frivillighedspolitikken Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 14. december 1998 frivillighedspolitikken med afsæt i 115 i Lov om social service. Politikken opstiller en række målsætninger for samarbejdet med de frivillige organisationer. Med Aftale om Frederiksberg Kommunes budget 2012 (-15) undersøges hvordan ældre medborgere kan inddrages i en Bedstehjælpsordning. 6. Veteranpolitikken Magistraten tiltrådte den 2. maj 2011 med tilhørende indsatser, hvor de under afsnit C. oplistede initiativer henhører under Børne- og Ungeområdet. 3 Temaer og dilemmaer 3.1 Økonomien Der er i 2011 gennemført en budgetanalyse der har afdækket er række forhold, der vil have betydning for tilrettelæggelsen af Familieafdelingens fremtidige indsats. Sektorplan Familieafdelingen Side 8

10 Budgetanalysen har afdækket at udgifterne på Familieafdelingens område opgjort på basis af regnskabstal i perioden og er vokset med 7 procent opgjort i faste priser samt at enhedsomkostningerne pr årig falder i perioden fra 2006 til og med 2010 med 6 procent jf. nedenstående tabel kr., 2011-priser Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Korrigerede udgifter i alt Antal 0-17 årige Korr. udgifter i kr. pr årig Indeks Korrigerede udgifter i alt Antal 0-17 årige Korr. udgifter i kr. pr årig Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal vedr. anbringelser af og særlige sociale foranstaltninger for børn og unge pr årig, viser en udgift opgjort på regnskab 2010 i Frederiksberg Kommune på 9.600,- kroner sammenholdt med et landsgennemsnit på ,- kroner. Det placerer Frederiksberg Kommune blandt landets billigste kommuner med en 14. plads. Antallet af anbringelser er faldet markant i perioden, samtidig med at de nominelle korrigerede udgifter til anbringelser målt i faste priser stort set har været konstante jf. nedenstående. Det betyder, at enhedsomkostningerne ved den enkelte anbringelse har været stigende Udg. Anbringelser Enhedsomk. Pr. anbringelse Antal anbringelser Forebyggelse De stigende enhedsomkostninger skal tilskrives højere løn til plejefamilier samt højere omkostninger ved anbringelser i private opholdssteder og køb af pladser på eksterne døgninstitutioner, da Sektorplan Familieafdelingen Side 9

11 budgetterne på de lokale døgninstitutioner udelukkende er blevet pris- og lønfremskrevet i perioden. Samtidig ses i perioden en stigning i antallet af de meget dyre døgnforanstaltninger for 2 grupper af unge. Der er tale om ungdomssanktionsplaceringer (afgjort ved dom) der iværksættes overfor gruppen af unge fra 15 år og døgnplaceringer af børn og unge med handicap der typisk iværksættes overfor gruppen af hjemmeboende børn og unge med handicap i aldersgruppen fra 12 år. Anbringelser der ofte udgør en samlet månedlig udgift på ,- kr. pr. anbringelse. På årsbasis ,- kr. pr. anbringelse. Antal ungdomssanktioner i perioden fra 2006 til Antal anbragte børn og unge med handicap fra 2006 til 2011 pr. 1. januar Pr. 1. januar 2012 er der anbragt 15 børn og unge med handicap, heraf 4 i familiepleje, 2 på socialpædagogiske opholdssteder, 1 på kost- og friskole, 8 på specialinstitutioner i andre kommuner. Aldersgruppen af 12 til 17 årige er generelt den målgruppe af børn og unge, der oftest modtager de mest udgiftstunge foranstaltninger fx specialiserede døgnbehandlingstilbud i forbindelse med misbrugsbehandling, psykisk sygdom, kriminalitet og handicap. Familieafdelingen er i lighed med landets øvrige kommuner udfordret på økonomien på det specialiserede børneområde, dette sammenholdt med forventningen om at aldersgruppen af årige på Frederiksberg over de kommende 10 år vokser med 15-20% udfordrer i særdeleshed kommunens samlede indsats. 3.2 Tidlig forebyggende indsats For at imødegå udviklingen indenfor området kan der med fordel og stor effekt fremadrettet sættes ind med en tidlig tværfaglige forebyggende indsats over for gruppen af børn og unge i den skolepligtige alder og deres forældre. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i sin undersøgelse om skolernes samarbejde med skoleforvaltning, PPR, sociale myndigheder, politi og Ungdommens Uddannelsesvejledning konkluderet, at kontakten til socialforvaltningen halter folkeskoler og specialskoler har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen har fokus på samarbejdet om udsatte børn og unge og elever med særlige behov og konkluderer at et tæt samarbejde mellem skole og soci- 1 Kortlægning af skolernes kontakt med kommunale forvaltninger og andre institutioner, SFI Rapport, 11:12 Sektorplan Familieafdelingen Side 10

12 alforvaltningen er en forudsætning for at kunne understøtte løsningerne omkring børn og unge, der har behøv for særlig støtte. Derudover har Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening allerede i 2007 taget initiativ til i et samarbejde at udarbejde et materiale der kan anvendes af fagfolk i det tidligt forebyggende arbejde. Mange kommuner 2 har allerede med god erfaring intensiveret deres tidlige indsats i et formaliseret og tæt samarbejde mellem skolerne og socialforvaltningen, som blandt andet betyder et fald i underretninger, større og tidligere medinddragelse af børn og forældre, en koordineret indsats mv.. Københavns Kommune har siden 2007 forsøgt sig med at have socialrådgivere tilknyttet de enkelte skoler og midtvejsevalueringen beskriver. at der er gode effekter at spore i forhold til at bremse en fejludvikling - 86 % af skolesocialrådgivere, skoleledere og børnefamilieteamchefer mener således, at ordningen i nogen eller i høj grad giver en bedre mulighed for at forebygge at børns vanskeligheder udvikler sig. 3 Det formaliserede tidlige tværfaglige forebyggende samarbejde i Frederiksberg Kommune kunne ligeledes optimes med en god effekt, hvis Familieafdelingen i større omfang havde sin gang på skolerne. I dag er det sådan, at hver skole har en kontaktperson i Familieafdelingen der kontaktes, når der er behov for at drøfte en bekymringssag i anonymiseret form. Hvis Familieafdelingen tilføres 2 socialrådgivere ville dette give mulighed for at Frederiksberg Kommune i lighed med en lang række omegns kommuner kunne være tilstede på samtlige folkeskoler og den nye specialskole på faste dage samt indgå i faste møder, konsultationer mv. Det er hensigten, at socialrådgiveren skal indgå som en naturlig del af skolens liv og organisering og sikre tilknytningen til Familieafdelingen. Det vil betyde i praksis, at socialrådgiveren både vil opholde sig i Familieafdelingen, og på skolen i aftalte tidsrum i forbindelse med udførelsen af funktionen som skolesocialrådgiver og derved sikre en koordineret viden og indsats. Formålet med socialrådgiverens indsats på skolen vil være at understøtte skolen i arbejdet med: at forebygge at børnenes vanskeligheder udvikler sig at fremme kommunikationen mellem familierne og det sociale system at fremme den gensidige forståelse og dialog mellem familierne og skolen at sikre dialogen mellem Familieafdelingen og skole, når der foretages underretninger og skoleerklæringer i forhold til skolens børn og unge at understøtte skolen i, at Familieafdelingen modtager underretning om børn med behov for særlig støtte, når barnets problemer ikke alene kan afhjælpes gennem de inkluderende tiltag, som skolen ellers normalt kan trække på. at yde rådgivning til børn og deres forældre at yde rådgivning til lærere, PPR, sundhedsplejersker der allerede har sin gang på skolen at samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere i forhold til skolens børn Socialrådgiverens primære opgave i forhold til den enkelte skole vil være at indgå i et tæt samarbejde med skole, familie og Familieafdelingen omkring de elever, som skolen og socialrådgiveren 2 Gladsaxe, Herlev, Faxe, København, Høje Tåstrup, Rebild, Århus, Fredericia mv. 3 Københavns Kommunes Socialforvaltning. Halvvejsevaluering af Projekt Socialrådgivere på Skolerne Sektorplan Familieafdelingen Side 11

13 vurderer, har behov for en ekstra indsats. Socialrådgiveren skal således indgå i de nuværende fora, hvor skolens personale drøfter bekymringsbørnene og familierne, og være med til at kvalificere arbejdet i disse med sin socialfaglige tilgang. En væsentlig funktion for socialrådgiveren vil således være at deltage i et tidligt samarbejde med barnet, den unge og/eller forældrene og sikre at familien i det omfang der er behov for det tidlige modtager den rigtige støtte fra Familieafdelingen samt vejlede skolen i, hvornår og hvordan der gives underretning til Familieafdelingen om børn med vanskeligheder, når det ikke er muligt eller tilstrækkeligt med den tidlige forebyggende indsats, således at Familieafdelingens foranstaltninger kan inddrages i løsningen af barnets, den unges og familiens situation. 3.3 Tendenser på børnehandicapområdet Udgiftsudviklingen indenfor 41 og 42, der omhandler forsørgelsen af handicappede børn i hjemmet er eksploderet ikke blot i Frederiksberg Kommune, men i samtlige kommuner landet over. De samlede bruttoudgifter i Frederiksberg Kommune androg i millioner og er i regnskabsåret 2009 steget til 72 millioner, svarende til en udgiftsstigning på ca. 130 %. Det skyldes ikke nogen egentlig stigning i, hvad man traditionelt ville kalde børn med handicap, men skyldes den stadig stigning i diagnosticeringen af børn og unge med funktions- og udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret, samt koncentrations- og opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD) Hoveddiagnoser Udviklingshæmmede Medfødte hjerneskader Erherve hjerneskader Epileptiker Bevægelseshandicappede Talelidende Blinde og svagtseende Døve og tunghøre Multihandicappede Autismespektrum ADHD /Tourette/OCD * 47 * Kroniske lidelser I 2011 og 2012 indgår kun børn og unge med ADHD, der også har andre diagnoser. Børn og unge der udelukkende har en ADHD diagnose modtager hjælp hos Familieafdelingens børnesagsbehandlere, da diagnosen ADHD ikke høre til gruppen af diagnoser der falder ind under betegnelsen en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig sygdom. De børn og unge der modtager medicin for deres ADHD kan få medicintilskud i det omfang det falder inden for den økonomiske bevillingsramme. Baggrunden for stigningen i udgifterne skal ses i sammenhæng med den stigende diagnosticering, nye stærke forældregrupper og interesseorganisationer, som er meget opmærksomme på og fastlåst i en opfattelse af, at alle børn med diagnoser har et handicap, der gør dem berettigede til at modtage forskellige kompensationsydelser efter serviceloven 41 og 42. Samtidig med stigningen i antallet af diagnosticerede og forældrenes krav om kompensationsydelser har Familieafdelingen konstateret, at de kompenserende ydelser, såsom tilskud til privataflastning, medicinudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ikke kan stå alene for at mødekomme børnenes Sektorplan Familieafdelingen Side 12

14 funktionsnedsættelse i dagligdagen. Der tegner sig et tydeligt billede af, at forældre til disse børn har et stort behov for pædagogisk og praktisk viden og indsigt i deres børns funktionsnedsættelse, samt behov for redskaber til at opdrage og imødekomme barnet i dagligdagen, da denne gruppe af børn meget ofte har så specifikke behov så almindelige forældrekompetencer ikke er tilstrækkelige. Nogle familier har allerede udviklet et dysfunktionelt samvær, som skal imødekommes med psykologfaglig indsats Hjemmevejledning Familieafdelingens konstatering af at disse familiers behov for en omfattende og varieret indsats blev også understreget af Sundhedsstyrelsens statusnotat om Udvikling i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed fra 2007, som anbefalede, at der bør etableres mere varierede og forskelligartede behandlingstilbud og der skulle være rådgivning over en bred vifte af diagnosticerings- og behandlingstilbud og metoder for børn indenfor udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. I forbindelse med tilgangen af børn med funktionsnedsættelser indenfor området af udviklingsforstyrrelser, har Familieafdelingen i 2005 iværksat en pædagogisk/ praktisk vejledningsindsats for familier med et hjemmeboende barn indenfor målgruppen. I forbindelse med den stadige stigning i antallet af børn og unge med disse diagnoser blevet indsatsen udvidet i 2010 med endnu en hjemmevejleder. Indsatsen retter sig mod individuel- og gruppevejledning til nydiagnosticerede børn og deres forældre indenfor autismespektrum og ADHD. Der er et stort behov for den specifikke vejledningsopgave i hjemmet og Familieafdelingen har siden 2010 måtte oprette en venteliste. I 2011 er der gennemført 10 gruppevejledningsforløb/ kurser for forældrene med børn inden for koncentrations- opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser. Til hver gruppevejledning er der inviteret ca. 6 forældrepar og gruppevejledningen har fokus på forældrenes forståelse og indsigt i barnets funktionsnedsættelse med udgangspunkt i barnets og familiens dagligdag. Gruppevejledningen skifter mellem teoretiske oplæg, praktisk vejledning, samt forældrenes gruppearbejde og opgaver. Gruppevejledningen tager udgangspunkt i forældrenes dagligdag med et barn der har funktionsnedsættelse og som viser sig forskelligt afhængig af situationen. Endvidere har gruppevejledning et networking- element. Et gruppevejledningsforløb strækker sig over 3 undervisningsdage og i 2011 har forældrene til 56 børn deltaget i et forløb. Derudover er der gennemført 46 specifikke vejledningsforløb i hjemmet fortrinsvis for børn med autismediagnoser og deres familier. I gennemsnit har familierne ventet ca. 6 mdr. for at modtage en specifik vejledningsforløb i hjemmet. For at nedbringe ventetiden er der behov for at udvide området med endnu en hjemmevejleder Aflastning Som en del af stigningen i antallet af børn og unge med diagnoser indenfor autismespektret, i alderen af 5 12 år er der også opstået et større behov for aflastning. Sektorplan Familieafdelingen Side 13

15 Det er Familieafdelingens vurdering, at behovet for døgnaflastning har været konstant siden 2008 og Familieafdelingen har løbende købt pladser til denne målgruppe på private opholdssteder, da børnenes funktionsnedsættelse ikke kan tilgodeses i aflastningsfamilier. De private opholdssteder opererer med en standardiserede pakkeløsning på mellem 72 og 86 aflastningsdøgn og Familieafdelingen har ofte set sig nødsaget at købe flere aflastningsdøgn end familien nødvendigvis har behov for, for at kunne overholde lovgivningen på området. Desuden ligger opholdsstederne i udkantsområder så børnene ofte skal bruge meget tid på transport og være væk fra deres vante lokalområde. Det er Familieafdelingens vurdering, at lokalområdet med fordel kan anvendes i forbindelse med at etablere en ny aflastningsinstitution, da døgnaflastningstilbuddet for den enkelte dermed kan afvikles mere fleksibelt, børnene kan undgå den lange transport og de kan bibeholde deres dagaktiviteter mv. 4 Evalueringer og erfaringer 4.1 Opfølgning på målsætninger fra Barnets Reform SSD-samarbejdet Barnets Reform SSD-samarbejdet Udbredelse og formidling af SSD-samarbejdets muligheder for en tidlig forbyggende indsats, Udvidelse af legecafeens tilbud til skrøbelige og udsatte mødre til børn i alderen fra 0 til 4 måneder, Etablering af et mødregruppe tilbud for mødre med efterfødselsreaktioner/depressioner.. Som en del af udbredelsen af de nye muligheder for udveksling af oplysninger har Familieafdelingen afholdt intern temaeftermiddag vedr. emnet, undervist døgninstitutionerne i SSD samarbejdet og øvrige væsentlige lovændringer i forbindelse med Barnets Reform, holdt oplæg for Skoleafdelingens medarbejdere samt deltaget i arbejdet omkring opdatering af handleguiden Sådan gør du, når et bar vækker bekymring Legecafeen er et formaliseret tværfaglig samarbejde mellem Sundhedsplejen og Familieafdelingens familievejledere, hvor en gruppe af 6 til 7 udsatte og sårbare mødre til børn i alderen fra 0 til 4 måneder tilbydes et forløb i en udvidet mødregruppe der mødes en gang om ugen i ca. 6 til 7 måneder. Sundhedsplejen har i samarbejde med Familieafdelingen udvidet tilbuddet til gruppen af sårbare kvinder der har et større behov for personlig støtte og vejledning end hvad de almindelige mødregrupper kan tilbyde. Udvidelsen betyder, at der startes 3 hold om året i modsætning til 2 hold, således at alle kvinder indenfor målgruppen reelt får mulighed for at starte op i tilbuddet. Derudover er der etableret et mødregruppe tilbud for mødre med efterfødselsreaktioner/depressioner i Sundhedsplejens regi. Sektorplan Familieafdelingen Side 14

16 4.2 Opfølgning på kvalitetskontrakten for indsatsen i 2011 Mål inkl. angivelse af tidshorisont samt evt. milepæle 5.1 Styrkelse af motivationen hos barnet eller den unge før der iværksættes personlig rådgiver frem til udgangen af Mål for indikator inkl. angivelse af tidshorisont samt milepæle Færre personlige rådgivere ophører som følge af at barnet/ den unge ikke er motiveret. Evalueres hver 6. måned Nuværende niveau for mål/indikator 16% af de personlige rådgiverforanstaltninger ophørte i 2008, fordi barnet/ den unge ikke var motiveret for samarbejdet. Effekt/resultat/ produktion/kvalitet Maks. 10 % af de personlige rådgiver- foranstaltninger bryder sammen på grund af den unges manglende motivation. Beskrivelse af hvilke handlinger der igangsættes for at nå målet I 50 undersøgelsen sættes der fokus på barnet/den unges motivation før der besluttes iværksættelse af personlig rådgiver. Kontinuerlig opfølgning og koordinering mellem sagsbehandler, netværkspersoner og personlig rådgiver systematiseres under forløbet. Familieafdelingen har i 2011 haft fokus på at afdække og fastholde den unges motivation for at indgå i et samarbejde med en kontaktperson/mentor for at understøtte den unges udviklingsproces på relevante områder fx fastholde af skolegang, sund fritid mv. Der er i perioden fra 1. januar 2011 til udgangen af 2011 været ansat 91 faste kontaktperson foranstaltninger. Der har i perioden været tre foranstaltninger som er ophørt som følge af den unges manglende motivation. Svarende til 3,3 % I børnesagsbehandlergruppen har der i perioden været fokus på barnet/ den unges motivation før valg af foranstaltning samt gennemført en tæt opfølgning imellem sagsbehandler, familien og den faste kontaktperson. Mål inkl. angivelse af tidshorisont samt evt. milepæle 5.2 Tidlig forældreinddragelse ved modtagelse af nye underretninger frem til udgangen af Mål for indikator inkl. angivelse af tidshorisont samt milepæle Der skal i alle sager være ført en dialog med forældrene senest 14 dage efter at der er modtaget en underretning. Evalueres hver 6. måned Nuværende niveau for mål/indikator Effekt/resultat/ produktion/kvalitet - Der skal i 90% af sagerne være afholdt eller planlagt en forældresamtale senest 14 dage efter at Familieafdelingen har modtaget en underretning Beskrivelse af hvilke handlinger der igangsættes for at nå målet Større fokus på forældreinddragelse og ansvarlighed ved at anvende forskellige redskaber og metoder i inddragelsen og afholdelsen af det første møde. Ved gentagne udeblivelser aflægges der uanmeldt hjemmebesøg af børnesagsbehandleren. Sektorplan Familieafdelingen Side 15

17 Familieafdelingen har i 2011 sat fokus på at intensivere opfølgningen på de modtagne underretninger. I perioden fra 01/ til 31/ er der i børnesagsbehandlergruppen modtaget 420 nye underretninger vedr. børn med særlige behov. 362 af disse familier er inden for 14 dage blevet kontaktet af deres sagsbehandler. Svarende til 86,19% Der har i perioden været fokus på hurtigt at etablere kontakt til familierne, således at sagsbehandleren tidligt kunne danne sig et indtryk af forholdene i familien. Dette har bidraget til at sagsbehandleren hurtigt har kunnet træffe en indledende afgørelse for sagen videre forløb. Udfordringen i at nå det 90 % består i, at der op til ferieperioder typisk sommer og jul modtages mange underretninger, hvor det ressourcemæssigt kan være en udfordring at opfylde kvalitetsmålet. Mål inkl. angivelse af tidshorisont samt evt. milepæle 5.3 Familier med børn med en betydelig og/eller varig funktionsnedsættelse skal have et tilbud om vejledning, når Familieafdelingen får kendskab til at de er forældre til et barn med en funktionsnedsættelse frem til udgangen af Mål for indikator inkl. angivelse af tidshorisont samt milepæle Vejledning er gennemført indenfor 1 måned fra Familieafdelingen får kendskab til at familien har et barn med en funktionsnedsættelse. Evalueres hver 6. måned Nuværende niveau for mål/indikator Servicelovens standard jf. 11 stk. 4 beskriver, at der inden for 3 måneder efter at Familieafdelingen har fået kendskab til familiens situation skal være foretaget en vejledning. Effekt/resultat/ produktion/kvalitet 100 % af alle familier med et barn med en funktionsnedsættelse har modtaget vejledning om kommunens hjælpemuligheder inden for en måned efter at kommunen er kontaktet. Beskrivelse af hvilke handlinger der igangsættes for at nå målet 2 gange om ugen gennemgås nye henvendelser vedr. børn med betydelig funktionsnedsættelser og besøgene tilrettelægges og fastlægges ud fra familiens situation og barnets handicap. Familieafdelingen har i de sidste 2 år arbejdet med et kvalitetsmål om at yde vejledning til familier med ny diagnosticerede børn inden for en måned efter kommunen er blevet bekendt med barnets funktionsnedsættelse. Familieafdelingen anser det for vigtigt at imødekomme dette mål, idet erfaringer viser, at en tidlig vejledning til forældre med nydiagnosticerede børn kan skabe overblik og sammenhæng i fakta og viden samt handlemuligheder i forhold til barnets funktionsnedsættelse og trivsel efter endt udredning i hospitalsregi. Familieafdelingen har i 2011 modtaget 110 nye henvendelser og oprettet 106 nye sager. I de første kvartal af året har Familieafdelingen opnået sit mål med henblik på at vejlede alle nye familier inden for den første måned efter kommunen er blevet bekendt med at barnets funktionsnedsættelse. I de 2 sidste kvartaler af året 2011 har Familieafdelingen ikke opnået sit mål. Familieafdelingen har ydet vejledning til ca. 90 % af de nye familier. De resterende 10 % har modtaget vejledning indenfor lovens anvisning, som er 3 mdr. efter kommunen er blevet bekendt med børnenes funktionsnedsættelse. For at Familieafdelingen kan indfri kvalitetsmålet fremover opererer Familieafdelingen med flere indsatser blandt andet organisatoriske ændringer, således at medarbejderressourcer bedre kan tilpasses og anvendes. Sektorplan Familieafdelingen Side 16

18 Mål inkl. angivelse af tidshorisont samt evt. milepæle 5.4 Alle plejefamilier skal udover besøg af deres sagsbehandler tillige modtage tilsynsbesøg af Familieafdelingens familieplejekonsulenter frem til udgangen af Mål for indikator inkl. angivelse af tidshorisont samt milepæle Familieafdelingens familieplejekonsulenter skal som minimum aflægge 3 besøg i alle plejefamilier om året med henblik på at vurdere barnets udvikling og plejefamiliens indsats. Evalueres hver 6. måned Nuværende niveau for mål/indikator Familieafdelingens familieplejekonsulenter aflægger som minimum mellem 2 til 4 besøg om året. Effekt/resultat/ produktion/kvalitet 100 % af alle plejefamilier har som minimum modtaget 3 besøg om året og barnets udvikling og plejefamiliens indsats er vurderet af Familieafdelingens familieplejekonsulenter Beskrivelse af hvilke handlinger der igangsættes for at nå målet Der udarbejdes tilsynsrapporter efter en fast skabelon efter hvert besøg og alle besøg evalueres ved det ugentlige møde i familieplejegruppen med henblik på at sikre at barnet trives og udvikler sig aldersvarende i plejefamiliens hjem. Familieafdelingen har i 2011 haft fokus på at kvalificere sit tilsyn med børn anbragt i plejefamilier. Familieplejekonsulenterne har i gennemsnit aflagt tilsynsbesøg hos plejefamilierne/plejebørnene 4,1 gange i I 2011 har det vist sig nødvendigt at føre et behovsbestemt tilsyn, og mens et enkelt plejebarn har haft tilsyn 9 gange i 2011 pga. barnets rømninger, kriminalitet og hashmisbrug, har enkelte andre plejefamilier/plejebørn kun haft besøg 2 gange i Sidstnævnte plejefamilier/plejebørn har haft ubrudte forløb over flere år, og plejebørnene er i disse sager fuldt integreret i plejefamilien. I disse situationer har plejefamilien ikke i udbredt grad behov for rådgivning og vejledning fra familieplejekonsulentens side. I forbindelse med tilsynsbesøgene i 2011 er der i alle tilfælde udarbejdet en skriftlig tilsynsrapport fra familieplejekonsulenten til myndighedssagsbehandleren. 4.3 Opfølgning på samarbejdet med Børneinstituttet Frederiksberg Kommune Familieafdelingen indgik i efteråret 2010 et 5 årigt partnerskab med Børneinstituttet, Institut for Socialt Arbejde, professionshøjskolen Metropol med henblik på at få en ny og mere kvalificeret viden om kommunens praksis - Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge. Børneinstituttet fungerer som kommunale husforskere som over den 5 årige periode vil blive bekendt med Familieafdelingens medarbejdere, praksis, arbejdsgange, service niveau mv. på et helt særligt niveau. Samarbejdet med Børneinstituttet har i starten af 2012 resulteret i 2 arbejdspapirer, der er udarbejdet på baggrund af en række fokusgruppediskussioner med Familieafdelingens børnesagsbe- Sektorplan Familieafdelingen Side 17

19 handlere faciliteret af Børneinstituttets forskere samt et feltarbejde bestående af ca. 4 måneders deltager observation. Arbejdspapirerne skal bidrage til at belyse projektets overordnede forskningsspørgsmål Hvordan håndterer professionelle deres praksis i forhold til indsatser og behandling af udsatte børn og unge, og hvilke forhold påvirker denne praksis?. Arbejdspapirerne er udelukkende af beskrivende karakter, og rummer således ikke endelige konklusioner. Arbejdspapirerne er en del af forskningsprocessen og udgør ikke en analyse i sig selv. Det første arbejdspapir omhandler Professionelles forståelser af kategorier i socialt arbejde. Dette tema blev udvalgt af forskerne, da et af formålene er at udforske sagsbehandlernes arbejdspraksis og interne samspil i Familieafdelingen. Det andet arbejdspapir omhandler Professionelles forståelser af børnesyn og borgerperskeptiv Dette tema er blevet udvalgt,da forskningsprojektet også har til formål at udforske de professionelles børnesyn. De opsamlende arbejdspapirer fra fokusgruppe interviewene vil indgå i et arbejdsseminar med Familieafdelingen medarbejdere og Børneinstituttet medio Mål og handleplaner for Målsætninger og handleplaner indenfor de eksisterende rammer Samarbejdet med Børneinstituttet Afholdelse af konference i samarbejde med Børneinstituttet for medarbejdere og politikere fra Børne- og Ungeområdet. Målet er at formidle forskningsresultaterne fra 2011 og 2012 Efteruddannelse af plejefamilier Tilrettelæggelse og evaluering af 4 efteruddannelsesdage for plejefamilier hvor Frederiksberg Kommune har anbragt børn. Målet er at plejeforældrene gennem kurserne får udviklet deres kompetencer i forhold til at kunne modsvare det anbragte barns særlige behov. Omorganisering af Familieafdelingens sagsbehandlere Der etableres en forvisitation, der får til opgave at behandle og modtage alle nye henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere. Målet er at effektivisere sagsgangen således at der ved alle henvendelser bliver responderet inden for en uge herunder yde rådgivning til gruppen af forældre til børn med funktionsnedsættelser indenfor en måned. Sektorplan Familieafdelingen Side 18

20 Udvikling af fremtidig økonomimodel Der etableres et udviklingssamarbejde med økonomiafdelingen, hvor der med afsæt i Budgetanalysen fra 2012 og finansministeriets styringsanbefalinger udvikles metoder til regulering af Familieafdelingens budgetramme. Målet er at modellen kan anvendes ved budgetlægningen for Målsætninger og handleplaner for 2013 der kræver ressourcetilførsel Tidlig indsats over for børn og unge der i skolen vækker bekymring ved tilførsel af 2 socialrådgivere Udvikling af en forstærket tidlig tværfaglig indsats i et samarbejde mellem Familieafdelingen og Skoleområdets skole- og fritidstilbud, med henblik på at sikre en tidlig indsats så børn og deres forældre der kommer i vanskeligheder oplever en tidlig og koordineret indsats. Målet er at forebygge mistrivel og skolefrafald blandt de 12 til 17 årige Afskaffelse af venteliste til hjemmevejledning til familier med børn med handicap ved tilførsel af 1 hjemmevejleder Familieafdelingen ser såvel som en stigende efterspørgsel efter individuel hjemmevejledning samt en stigning i antallet af familier er omfattet af regler for at kunne modtage et sådan tilbud. I dag er der ca. 6 måneder ventetid. Ligesom de kurser som der også tilbydes familierne også hurtigt overtegnes. Målet er at nedbringe ventelisten med 5 måneder for at forebygge en mistrivel og dysfunktionel adfærd gennem konkrete anvisninger i hjemmet og ved afholdelse af kurser/undervisning for familierne. Etablering af en lokal aflastningsinstitution i et samarbejde med KFBU Kristelig Forening til bistand for Børn og Unge Familieafdelingen oplever såvel en stigende efterspørgsel efter aflastningstilbud samt en stigning i antallet af børn og unge der er omfattet af reglerne for at kunne modtage et sådant tilbud. I dag sker aflastningen ofte på udenbys aflastningsinstitutioner med en beliggenhed lagt fra Frederiksberg. Der er ofte en betydelig venteliste til disse aflastningspladser. Aflastningstilbuddene er ofte arrangeret som et pakketilbud af betydeligt omfang, som målgruppen ikke altid har behov for. Driftsudgifterne ved etablering af en lokal aflastningsinstitution vil andrage ca. 4 mill. årligt. Målet er at etablere en aflastnings døgninstitution i lokalområdet med plads til 12 børn ved indgåelse af en driftsoverenskomst med KFBU, der har erfaring med institutionsdrift og som Frederiksberg Kommune i forvejen har indgået driftsoverenskomster med. Aflastningstilbuddet skal tilbyde hvert barn indtil 60 aflastningsdøgn pr. år fordelt på hverdage og weekender, således vil i alt 12 børn kunne tilbydes aflastning på institutionen. Sektorplan Familieafdelingen Side 19

21 Børne- og Ungeområdet BILAG OG DOKUMENTATIONSDEL FOR SEKTORPLAN BØRN, UNGE OG FAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV 2013 Familieafdelingen 20. marts 2012

22 INDHOLDSFORTEGNELSE SEKTORBESKRIVELSE 1 FAMILIER, BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV STATUS PÅ ANTALLET AF ANBRINGELSER... 4 FAMILIEPLEJE ANBRINGELSER... 5 ANBRINGELSER I SOCIALPÆDAGOGISKE OPHOLDSSTEDER... 6 ANBRINGELSER PÅ DØGNINSTITUTIONER FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER KONSULENTBISTAND SL 52, STK. 3, NR DER KOMMER IKKE RÆKKE ANDRE YDELSER SÅ SOM TILSKUD TIL FRITIDSTILBUD, KONTINGENTER MV. 14 PÆDAGOGISK ELLER ANDEN STØTTE I HJEMMET SL 52, STK. 3, NR FAMILIEBEHANDLING SL 52, STK. 3, NR FAMILIEOPHOLD SL 52, STK. 3, NR AFLASTNINGSORDNING SL 52, STK. 3, NR FAST KONTAKTPERSON/PERSONLIGRÅDGIVER SL 52, STK. 3, NR STØTTE I FORBINDELSE MED UDDANNELSE ELLER ARBEJDE SL 52, STK. 3, NR ØKONOMISK TILSKUD TIL KOST ELLER EFTERSKOLE SL 52, STK STØTTEPERSON TIL FORÆLDRE MED ANBRAGTE BØRN SL BØRN OG UNGE MED FYSISKE OG/ELLER FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER. 18 UDVIKLINGSTENDENSER Sektorbeskrivelse 2013 Dokumentationsdel Side 2 af 19

23 1 FAMILIER, BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Familieafdelingens hovedopgaver: Rådgivning og vejledning til børn, unge og familier Undersøgelse og beslutning om iværksættelse af hjælpeforanstaltninger jf. Servicelovens kapitel 11 Specialrådgivning til forældre med børn med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap Behandling af ansøgninger i.h.t Servicelovens 41 og 42 til familier som forsørger et handicappet barn i eget hjem Drifts, budget- og tilsynsansvarlig overfor: 5 døgninstitutioner for børn og unge, med i alt 55 døgnpladser til børn og unge og 12 hybelpladser til anbragte eller selvforsørgende unge, 3 døgnfamilie pladser og 48 ambulante pladser fordelt på 3 ambulante tilbud Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning, med 120 ambulante behandlingspladser Sundhedstjenesten Afdelingens overordnede mål: Tilrettelæggelse af indsatsen over for Familier med særlige behov udmøntes i et tæt og ligeværdigt samarbejde med familien med fokus på løsninger i familiens netværk og nære miljø Tilrettelæggelse af indsatsen udmøntes i et tæt samarbejde med institutioner, øvrige områder og andre myndigheder således at indsatsen er koordineret og sammenhængende Tilrettelæggelse af en arbejdsplads med en virksomhedskultur, der giver mulighed for at skabe balance mellem medarbejdernes behov for kompetenceudvikling, trivsel, sammenhæng mellem arbejds- og fritidsliv og Familieafdelingens krav til opgaveløsning og serviceniveau Sektorbeskrivelse 2013 Dokumentationsdel Side 3 af 19

24 2 STATUS PÅ ANTALLET AF ANBRINGELSER Antallet af anbringelser på Frederiksberg har inden for de senest 10 år været svingende i intervallet fra 153 til 203 børn og unge jf. nedenstående kvartalsvise opgørelse. I perioden fra 2009 og frem til 2012 synes antallet af anbragte at ligge stabilt omkring 160 anbragte børn og unge. Oversigt over antal døgnanbragte børn og unge jf. SL 52. stk. 3 nr. 7 fra 1. januar 2001 frem til 1. januar År 1. januar 1. april 1. juli 1. oktober Fordelingen af anbringelser på forskellige foranstaltnings typer Anbragte børn i perioden 1/ / Egne døgninst. Familiepleje Soc.pæd.opholds. Andet (kost- efterskole, eget værelse) Sektorbeskrivelse 2013 Dokumentationsdel Side 4 af 19

25 Familiepleje anbringelser Familiepleje anvendes primært, når der er tale om spædbørn og mindre børn under 12 år, som forventes at skulle være anbragt i længere tid. Det skal bemærkes, at 6 af de famillieplejeanbragte børn, er anbragt i netværksfamiliepleje, hvilket betyder, at de er anbragt hos en slægtning, eller en familie, som har nære relationer til barnets familie. Antal anbragte i familiepleje i perioden Børn anbragt i familiepleje pr. 1/ fordelt efter alder antal børn over 18 alder Plejefamilierne aflønnes efter fastsatte kriterier, og tager udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings vejledende regler, som er beskrevet i familieplejehåndbogen fra Her fremgår det bl.a., hvordan plejevederlaget fastsættes og hvilke kriterier, der bør lægges til grund. I hovedtræk fastsættes plejelønnen på baggrund af: Barnets behov for omsorg, pleje og/eller behandling Omfanget af samarbejde med biologiske forældre Plejefamiliens kvalifikationer Plejefamiliens tilknytning til arbejdsmarkedet Plejefamiliens øvrige plejebørn Sektorbeskrivelse 2013 Dokumentationsdel Side 5 af 19