Fanget i forældrenes skilsmissekrig. for fagfolk Side 4-6. Tema side Ingen hjalp Claudia. Omsorgssvigt? GRIB EN BEKYMRING RIGTIGT AN

Transkript

1 nyt for fagfolk 2015 Omsorgssvigt? GRIB EN BEKYMRING RIGTIGT AN Side 4-6 Skilsmisse SÅDAN HJÆLPER DU BØRNENE Tema side 8 13 Ingen hjalp Claudia Fanget i forældrenes skilsmissekrig

2 nyt Leder Børnevenlige skilsmisser, tak! Jeg blev kaldt doven og utilregnelig. Hvorfor var der ikke nogen, der spurgte hvorfor? Som undrede sig over og interesserede sig for, hvad der foregik bag facaden? Sådan siger Claudia Bjerrum, der bliver interviewet i dette nummer af Nyt. Claudia, der i dag er 28 år, reflekterer over sin barndom, hvor hun var gidsel i forældrenes skilsmissekrig. Udmattet over at skulle bygge bro mellem forældrene og være afskåret fra kontakt med sin mor kollapsede hun en dag i 5. klasse. Tre ud af fire lærere og pædagoger savner metoder til at håndtere forældresamarbejdet i forbindelse med skilsmisse Claudia er et af de hundredvis af børn i Danmark, der påtager sig ansvaret for forældrenes konflikter og som lider under det. Det er på tide, vi kommer børnene til undsætning. Systemet, som det er i dag, er primært fokuseret på juridiske afgørelser om samvær og økonomi. Børns Vilkår arbejder politisk for at nytænke systemet, så barnets behov kommer i fokus, og hjælp til forældrene kommer før jura. at håndtere forældresamarbejdet i forbindelse med skilsmisse. Det har vi taget til efterretning, og vi er i gang med at udvikle en digital værktøjskasse til, hvordan fagpersoner kan hjælpe børn i skilsmisse og inddrage forældrene. Det er også på den baggrund, at skilsmisse er temaet i dette magasin. Den viden, vi har om børn og børns udfordringer fra bl.a. BørneTelefonen, vil vi gerne dele med alle, der ligesom os brænder for at give børn i Danmark den bedst mulige opvækst. Derfor har vi skræddersyet dette magasin til dig, der er pædagog eller lærer. Vi håber, at du ved at få mere at vide om Børns Vilkår og vores arbejde på bl.a. BørneTelefonen, FagTelefonen og Skole- Tjenesten får lyst til at støtte op om vores arbejde ved at blive medlem. Sammen kan vi gøre en stor forskel. God læselyst! Rasmus Kjeldahl Direktør i Børns Vilkår Vi ved fra BørneTelefonen hos Børns Vilkår, at børn har brug for at sætte ord på, hvordan deres liv skal indrettes, og de har ofte brug for hjælp og støtte, når deres mor og far skal bo hver for sig. Børnene kan have svært ved at tale med deres mor eller far, der selv er i livskrise. Det er her, du som lærer eller pædagog kan spille en vigtig rolle som samtalepartner for barnet. En undersøgelse, Børns Vilkår for nylig lavede blandt knap 900 lærere og pædagoger, viser imidlertid, at tre ud af fire efterlyser metoder til 2

3 Kort nyt Tjen penge til din klasse og støt BørneTelefonen Børns Vilkår lancerer igen i år en julekalender, hvor foreninger, skoleklasser og andre interesserede kan tjene op til 20 kr. per solgt kalender og samtidigt støtte BørneTelefonen hos Børns Vilkår. Under lågerne gemmer der sig søde nisser, fakta om Børne- Telefonen og et lykkenummer, som giver mulighed for at vinde lækre præmier. Blandt præmierne finder man en Citroën C1, rejsegavekort fra Bravo Tours, samt gavekort til SuperBrugsen og Fætter BR. Julekalenderen sælges i perioden fra den 1. oktober til den 31. december En tryg start online Tre ud af fire af de årige børn har en smartphone, og andelen har været kraftigt stigende. Derfor er det vigtigt, at børn får en tryg start på livet online. SkoleTjenesten hos Børns Vilkår har udviklet et nyt oplæg om børn og unges digitale liv rettet mod børn i klasse. I oplægget spørges til elevernes adfærd på nettet, og både etiske og retslige spilleregler på nettet drøftes. Eleverne reflekterer over, hvordan deres egen adfærd på nettet kan virke på andre, og hvilke forskelle og misforståelser der kan opstå, når man alene kommunikerer via sms og chat. Læs mere på FORBYD MOBNING Læs mere om lotteriet på Forbyd mobning, og giv børn mulighed for at klage, hvis en skole ikke gør noget ved problemet. Sådan lyder det fra Børns Vilkår, der er kommet med en række politiske forslag til, hvordan vi stopper mobning. Det bør skrives ind i Folkeskoleloven, at børn har ret til en skolegang uden mobning. Det vil give børn mulighed for at klage over skolen, hvis de mobbes, og skolelederen ikke gør noget. Desuden er det et vigtigt signal om, at her mobber vi ikke, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl. Hjælp børn med at få erstatning for offentligt svigt I de senere år har der været en række alvorlige sager om overgreb mod børn, hvor myndighederne greb for sent ind. Børns Vilkår hjælper børnene med at søge erstatning, men det er en udfordring at finde dem. Vi håber, at personerne i deres netværk måske kan være med til at identificere børn, der kan have ret til en erstatning, siger vicedirektør i Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen. Børns Vilkår støtter og hjælper barnet igennem den hårde proces, blandt andet via professionelle bisiddere. Læs mere på Nyt for fagfolk er Børns Vilkårs medlemsblad til skoler og institutioner, som udkommer en gang årligt i et oplag på stk. Udgiver: Børns Vilkår Trekronergade 126 F, 2. sal 2500 Valby bv@bornsvilkar.dk Telefon Ansvarshavende: Henriette Von Essen-Leise Redaktør: Marianne With Bindslev Tekst: Marianne With Bindslev, Mette Kjær Layout: Brand Movers Forsidefoto: Jeppe Carlsen Tryk: PrinfoTrekroner 3

4 nyt RING TIL FAGTELEFONEN, når du er i tvivl Lider et barn i din klasse under en skilsmisse? Er du i tvivl, om du skal underrette? Har mobning flået fællesskabet i stykker? FagTelefonen hos Børns Vilkår giver anonym og kompetent sparring til alle børnefaglige. Af Mette Kjær Foto Jeppe Carlsen og Thinkstock Man skal ringe til FagTelefonen, hvis man er i tvivl om en faglig problemstilling. Hos Børns Vilkår har vi stor specialviden om børn og unge, især når det gælder skilsmisse, mobning og trivsel, omsorgssvigt, anbringelsesområdet, samarbejde mellem myndigheder og underretninger. Sådan lyder det fra specialkonsulent Anette Brøndum Sørensen, der er en af Børns Vilkårs fire specialkonsulenter, der rådgiver på FagTelefonen. Anette Brøndum er, ligesom sine kollegaer, uddannet socialrådgiver og har gennem mere end 25 år været ansat på børne- og familieområdet, inden hun kom til Børns Vilkår. Hun oplever, at hendes erfaring med systemet, set fra både et børne- og myndighedsperspektiv, i høj grad kommer i spil på FagTelefonen. Mange fagpersoner ringer med en bekymring for et barn, som de ønsker 4

5 Husk på, at hvis et barn omsorgssvigtes, er en lærer eller pædagog ofte barnets vigtigste forsikring for, at der sker en forandring. Specialkonsulent Anette Brøndum Sørensen at handle på. De har ofte brug for et sidste skub i forhold til at lave en underretning. Vi sparrer om barnets situation og bruger vores erfaring som socialrådgivere til at fortælle, hvad socialforvaltningens næste skridt vil være. Sker der intet, kan vi hjælpe med at anvise andre handlemuligheder for at få systemet i tale, så barnet kan få hjælp, fortæller Anette. En helt særlig linje En af de vigtige ting ved FagTelefonen er, at man ringer anonymt. Det betyder, at man kan tale om ting, som man ikke har lyst til at tale med sin chef eller sine kollegaer om. Det kan eksempelvis være, hvis man er uenig i en fælles faglig beslutning angående et udsat barn, hvis en skoleleder ikke tager mobning seriøst, eller hvis man som plejeforælder kommer i klemme i kommunen, forklarer Anette Brøndum og tilføjer: Men allervigtigst er det, at vi altid rådgiver ud fra, hvad der er bedst for barnet ikke hvad der er nemmest for de voksne for at undgå en konflikt med forældrene, eksempelvis. En velunderbygget underretning kan være den handling, der gør, at et barn får den hjælp, han eller hun har brug for. Husk på, at hvis et barn omsorgssvigtes, er en lærer eller pædagog ofte barnets vigtigste forsikring for, at der sker en forandring, siger Anette Brøndum Sørensen. Går skridtet videre Ikke sjældent ringer fagpersonerne på baggrund af en frustration over, at kommunen ikke skrider til handling og ændrer på barnets situation her kan FagTelefonen give meget konkrete råd. Så taler vi om børnenes mulighed for at få en professionel bisidder fra Børns Vilkår med i Statsforvaltningen eller kommunen. Bisidderen, der kender systemet indefra, kan hjælpe barnet med at løfte dets sag og blive hørt. Men barnet skal selv ønske at få en bisidder, siger Anette, der også af og til sender lærere videre til Børns Vilkårs Skoletjeneste, som tilbyder både enkeltoplæg om mobning og større trivselsforløb. Vores ambition er, at når vi lægger røret på efter en rådgivning, skal læreren eller pædagogen have konkrete handlemuligheder og flere nuancer på en problemstilling. På den måde kan vi sammen sikre den rigtige hjælp til barnet. Specialkonsulent Anette Brøndum Sørensen er en af Børns Vilkårs fire specialkonsulenter, der rådgiver på FagTelefonen. Mistanke om omsorgssvigt - sådan gør du Handl hurtigt, men giv dig god 1. tid til den faglige vurdering. Undgå panik. Drøft din bekymring/mistanke/ 2. reaktion med en kollega, så der bliver sat ord på, og så du ikke fortrænger det eller skubber det til side. Det er vigtigt ikke at stå alene med en mistanke. Inddrag lederen. Det er vigtigt, 3. at han eller hun er med i forløbet helt fra starten af. Husk tavshedspligten. Du må 4. ikke oplyse navne på børn, der har været udsat for omsorgssvigt, eller som har foretaget grænseoverskridende handlinger, til de øvrige forældre. Skriv notater. Dato, tidspunkt 5. og referat af, hvad der er blevet sagt. Fortæller et barn om bekymrende ting, så lyt, og bekræft 6. barnet i, at du tager det, som barnet siger, alvorligt. Lederen orienterer Socialforvaltningen og skriver en underretning til 7. Socialforvaltningen om barnets situation og den konkrete bekymring. Er der mistanke om strafbare forhold, kan du eller din leder ringe 8. til politiet og drøfte sagen i anonymiseret form, så der er grundlag for at vurdere, om der skal anmeldes. Hvordan og hvornår forældrene 9. inddrages, afhænger helt af sagens karakter og deres rolle i sagen. Hvis der er grundlag for samarbejde med forældrene, bør de altid inddrages hurtigt. Planlæg, hvad der skal ske 10. efter underretningen. Er der behov for hjælp, er der nogen, der skal have besked, eller er der noget, der skal holdes øje med? Under alle omstændigheder skal der tages særligt hånd om barnet. Vi vil anbefale, at en ressourceperson for barnet udvælges, og at det vurderes, hvad der skal gøres direkte i forhold til barnet. 5

6 nyt Indblik i FagTelefonens logbog Sagerne er anonymiseret Vedholdende mobbeproblemer En lærer ringer og ønsker sparring i forhold til en 6. klasse, hvor der gennem længere tid har været trivselsproblemer. Der er særligt én dreng, det går ud over. Drengen forsøger at komme ind i gruppen, blandt andet ved at gøre dumme ting. Læreren har indtil videre haft individuelle møder med forældrene til de drenge, der er en del af konflikten, og søger sparring og ideer til, hvordan de kommer videre. På FagTelefonen hører læreren om trivselsøvelserne, som man kan finde på nettet, og om SkoleTjenestens trivselsforløb og henvises desuden til litteratur, som tilbyder et mindre individorienteret syn på mobning. BISIDDER TIL EN DRENG I PROBLEMER En pædagog har p.t. en dreng boende, der ikke længere magter at være hjemme på grund af morens alkoholproblemer. Han har klaret sig selv de sidste år og har en omgangskreds fuld af rødder. Han forsøger at komme væk fra denne gruppe og skal nu anbringes på et opholdssted. Drengen har ikke lyst til at bo på opholdsstedet, fordi det huser mange svært utilpassede unge med en adfærd som dem, han gerne vil væk fra. Pædagogen spørger, hvilke muligheder han har for at ændre beslutningen. På FagTelefonen hører pædagogen om drengens klagemuligheder samt muligheden for at få en bisidder. Pædagogen vil tale med drengen om bisidning, så han kan blive hørt i sin sag. Børnehaveleder: Kommunen reagerer ikke! En leder af en daginstitution har flere gange underrettet kommunen om et barn, men der sker intet. Børnehaven er tiltagende bekymret, men børnehavelederen har fået at vide, at hun skal stoppe med at skrive underretninger, hvilket undrer hende. Hun spørger derfor til lovgivningen. På FagTelefonen bestyrkes børnehavelederen i, at hun som offentligt ansat skal underrette, når der sker bekymrende ændringer for barnet. Børnehavelederen får også sparring vedrørende, hvordan hun kan tage kontakt til Ankestyrelsen i forhold til, at kommunen ikke tager hånd om en børnesag og afviser at modtage underretninger. RING til FagTelefonen hos Børns Vilkår mellem på hverdage Læs mere på fagtelefonen Specialkonsulenterne på FagTelefonen oplyser ofte om muligheden for, at et barn kan få en bisidder fra Børns Vilkår, der kan hjælpe barnet med at blive hørt af kommunen. Læs mere om Bisidderkorpset på Studievejleder opdager overgreb En studievejleder ringer og fortæller, at hun har talt med en elev, der fortæller, at hun blev seksuelt krænket, da hun var 6 år. Studievejlederen gik ikke yderligere ind i samtalen. På FagTelefonen får studievejlederen sparring om, hvorledes hun skal indkalde pigen til en ny samtale. Det er vigtigt, at pigen får den forståelse, at studievejlederen har hørt hende, og at studievejlederen får spurgt ind til, om hun ønsker hjælp, f.eks. i form af en psykolog. Der tales også om, at pigen kan få hjælp til at navigere i systemet via en bisidder fra Børns Vilkår. 6

7 Ville ikke acceptere datterens handicap Frivillig rådgiver Steffen Thorsen glemmer aldrig samtalen med en ganske ung pige, der efter en ulykke sad i kørestol. Ulykken og handicappet var blevet tabu i pigens familie, og det ville hun ikke acceptere. Af Mette Kjær Foto Thinkstoock Jeg havde været frivillig i Børns Vilkår i trekvart år på det her tidspunkt og var inde i en periode, hvor jeg havde enormt mange testere det er dem, som ringer ind og laver telefonfis. Men så ringede hun, fortæller Steffen, da han bliver spurgt om, hvilken af hans mange samtaler på BørneTelefonen, der står klarest i hans erindring. Pigen var 15 år gammel. Hun havde været ude for en alvorlig rideulykke knap to år forinden og var nu lam fra brystet og ned og sad i kørestol. Men det var ikke derfor, hun ringede til Børne- Telefonen hos Børns Vilkår. Pigens forældre var skilt. Hun var i deleordning. Moren boede i Jylland, og faren på Sjælland, så hun rejste i pendulfart på tværs af landet. Men det var heller ikke det, der var problemet. Hun fortalte, at problemet opstod, hver gang hun var hjemme hos moren. Morens nye mand havde nemlig store problemer med hendes handicap. Hver gang de skulle spise sammen, blev pigen møjsommeligt flyttet fra sin kørestol over på en almindelig stol, og kørestolen blev gemt af vejen i et skab. Når de skulle ud sammen, blev hun dækket til med tæpper. Ulykken og handicappet var blevet et kæmpe tabu i det lille hjem. Og det var dét, der var problemet. Hun var ked af det. Men hun var også enormt frustreret og vred. Og med Steffens ord: Pissetræt af, at familien ikke var nået frem til den samme accept, som hun selv var. Hun havde faktisk slet ikke lyst til at besøge sin mor. Den her pige var simpelthen så sej, så ressourcestærk. Jeg kan huske drivet i hendes stemme. Hun havde en helt fantastisk energi og indsigt. Alligevel havde hun brug for min hjælp til at løse det her problem, fortæller Steffen. Sammen talte de sig frem til, hvad pigen skulle gøre. Hun var nødt til at tage snakken, men inden da var det nok bedst, hvis hun advarede moren og stedfaren om, at en ubehagelig samtale var på vej. Sammen formulerede Steffen og pigen den helt rigtige sms, som hun sendte afsted, mens de to stadig talte sammen. For mig er det ofte de samtaler, der handler om vigtige ting i hverdagen, der sætter sig bedst fast i min hukommelse, forklarer Steffen. Fakta Sådan bliver du frivillig Seniorrådgiver Steffen Thorsen er uddannet børnelæge og har været frivillig på BørneTelefonen hos Børns Vilkår siden april Alle frivillige på BørneTelefonen hos Børns Vilkår har en børnefaglig baggrund. Derfor skal du være enten lærer, pædagog, socialrådgiver, læge eller lignende for at kunne blive frivillig. For at blive frivillig skal du først deltage i et informationsmøde. Find mere information på 7

8 nyt Hvis du har ondt i maven, må du gå til lægen sådan lød sundhedsplejerskens besked til Claudia Bjerrum, der led under forældrenes skilsmissekrig. I dag undrer hun sig over, at hendes lærere og pædagoger ikke hjalp mere. Af Marianne With Bindslev Foto Jeppe Carlsen Jeg kan stadig huske, hvordan jeg vågnede op med ondt i maven på skiftedage. At jeg gik rastløst rundt hele dagen og havde det som om, jeg konstant var på nippet til at græde. Sådan lyder det fra 28-årige Claudia Bjerrum, der nipper til sit vand, mens formiddagssolen vælter ind ad københavnerlejlighedens store vinduesparti. Fra værelset ved siden af høres 5-årige Noahs og 8-årige Claras lyse stemmer, der blander sig med kogekedlens genkendelige susen. En symfoni af hverdagens velkendte lyde og en helt anderledes grundstemning, end den Claudia voksede op med. Det værste dengang var skiftedagene. Jeg blev altid krydsforhørt af min far, når jeg kom tilbage fra samvær. Jeg skulle berette, hvad jeg havde fået at spise, hvor mange gange jeg havde været i bad, og hvad vi havde talt om. En weekend havde min mor klippet mit pandehår, fordi det var for langt. Det blev min far så vred over, at han tog mig til frisøren og fik mig klippet helt korthåret, husker Claudia. Udadtil var det en meget velfungerende familie: Begge forældre var veluddannede og havde prestigefyldte jobs i mediebranchen. De boede i en stor lejlighed på Christianshavn, indtil Claudia fyldte 4 år, og forældrene blev skilt. Hun husker ikke så meget fra tiden op til skilsmissen, bortset fra at forældrene skændtes rigtig meget. Moren trak til sidst stikket og måtte en overgang tage på kvindehjem med Claudia og hendes halvsøster på dengang 12 år, da faren blev ved at med at opsøge dem. Min far var både intelligent og manipulerende, så han var dygtig til at navigere i systemet og fik forældremyndig heden. Min mor lod sagen være. I dag kan jeg se, at hvis hun var blevet ved med at kæmpe for at få mig, havde vi ikke fået ro, fortæller Claudia, der var på samvær hveranden weekend hos sin mor. En følelsesmæssig berlinmur Forældrene boede i hver sin ende af den samme gade på Christianshavn, men følelsesmæssigt var der en berlinmur imellem dem. Hvis Claudia mødte sin mor på gaden, havde hun fået forbud mod at hilse på hende. Når Claudia blev afleveret efter samværet, skulle hun stå foran døren ind til lejligheden og vente med at ringe på, indtil hun hørte klikket fra gadedøren, og moren var forsvundet. Det var svært at følge med i skolen: For mig var skolen en pause fra alt det derhjemme. Når man slapper af og tager en puster, sidder man ikke med armen i vejret. Jeg husker, at jeg var meget ked af det og prøvede også at tale med lærerne. Nogle prøvede at tage sig af mig. Men der skete ikke rigtig nogen forandring for alvor. Situationen eskalerede, da Claudia gik i klasse. Hun var blevet gammel nok til at bevæge sig omkring på egen hånd og cyklede derfor ofte over til sin mor under påskuddet af at cykle en tur. Da min far fandt ud af, at jeg besøgte hende, blev han rasende, og det kunne ikke gå hurtigt nok med at flytte. Vi endte i Helsingør, og samværet med min mor blev inddraget. Jeg fik forhandlet mig frem til, at jeg måtte se hende én hverdag i ugen. Men det måtte ikke være i København. Så min mor måtte tage toget til Helsingør, og så kunne vi være sammen på en restaurant eller en café i et par timer. På det tidspunkt havde Claudia kronisk ondt i maven og havde ikke lyst til at gå i skole. Hun opsøgte derfor efter noget tid skolesundhedsplejersken. Her lød beskeden, som Claudia husker det: Det kan jeg ikke hjælpe dig med. Hvis du har ondt i maven, må du gå til lægen. Det indre korthus væltede En dag væltede Claudias indre korthus. Det var i 5. klasse, og gennem mange år havde hun været stresset af fars krig mod mor. Den lille krop kunne ikke mere, og Claudia klaskede sammen en dag henne i skolen: Jeg kan ikke huske så meget, bortset fra at jeg tænkte: Jeg skal bare være sammen med min mor. Jeg græd og græd og kunne ikke stoppe igen. På en eller anden måde formåede jeg at tage toget ind til København, hjem til min mor. Dagene, der fulgte, lægger hen i tåge. Claudias mor fik dog rimelig hurtigt datteren på benene af frygt for, at faren kunne bruge den manglende skolegang som skyts i Statsamtet. 8 TEMA

9 For mig var skolen en pause fra alt det derhjemme. Når man slapper af og tager en puster, sidder man ikke med armen i vejret.

10 nyt En af de første dage, jeg var tilbage, kom min far med fogeden eller det sagde min far, det var. De to mænd troppede op i skolegården og gik hen til mig, mens alle kammeraterne så på. Jeg har anmeldt din mor for kidnapning til politiet, sagde min far, du kommer aldrig til at se hende igen, og nu går du med mig. Claudia var skrækslagen og udbrød, at hun ikke ville med, hun ville bo hos sin mor. Så drejede hun rundt på hælen og løb. Klasselæreren, der havde set optrinnet, foretog sig intet. Moren fik dog forældremyndigheden, da Claudia på det tidspunkt var gammel nok til selv at kunne bestemme, hvor hun ville bo. Men det ændrede ikke så meget ved, hvordan Claudia havde det indeni. Jeg blev på skolen i Helsingør, fordi det var der, jeg havde mit netværk. Men jeg turde ikke gå ud i frikvartererne og sad i stedet på en stol foran lærerværelset eller foran inspektørens kontor. Der følte jeg mig mere tryg. Smidt ud af skolen Jeg føler ikke, der er mere, vi kan gøre for dig. Sådan lød beskeden fra skoleinspektøren, da Claudia droppede helt ud af skolen i 8. klasse efter en periode, hvor hun ikke havde været i skole tre ud af ugens fem dage. Når hun ser tilbage, kan hun se, at ressourcerne på skolen var begrænsede. Der var ikke et barn i den klasse, der ikke havde problemer, flere af mine veninder tog stoffer. Det var svært at være lærer på den skole, husker Claudia. Det lykkes alligevel at få en afgangseksamen via en indskrivning på en privatskole og en privatlærer. Begge dele var noget, moren havde råd til, men ressourcerne og overskuddet rakte ikke til meget mere: Da Claudia var 16 år, blev moren indlagt på psykiatrisk afdeling med en svær depression. En voksen med overskud På det tidspunkt, hvor Claudia følte sig mere alene end nogensinde, dukkede Liselotte op. Ved et tilfælde kom Claudia, via nogle veninder, med til et pigerådgivningsforløb på Christianshavn. Liselotte stod for grupperådgivningen. Det var helt særligt at møde en voksen, der havde overskud. Som var helt almindelig og lyttende, siger Claudia, der fortsætter: Liselotte og jeg klikkede på en eller anden måde. Derfor ansøgte hun om at blive min kontaktperson, og jeg blev en del af hendes familie. Jeg spiste derhjemme nogle gange om ugen, var med på ferie, og da hun blev gift, var jeg brudepige, fortæller Claudia. Det var Liselotte, der fik Claudia ind på uddannelsen til kosmetiker, som hun fuldførte. Det havde jeg ikke gjort uden hendes hjælp, konstaterer Claudia, der i løbet af studietiden fandt sin kommende mand på det kollegium, hvor de begge boede. Tingene begyndte at vende for alvor, og i sommer gennemførte Claudia, efter at have drevet en beautysalon i København, en studentereksamen. Det på trods af, at hun i sin tid blev erklæret uegnet til gymnasiet. Min mand siger: Hvis man vil, er der altid hjælp. Jeg siger: Nej, det er der ikke. Man er alene, og man må selv kæmpe for de forandringer, man ønsker. Det er min indstilling, et slags overlevelsesinstinkt, der har hjulpet mig, og som stadig hjælper mig, siger Claudia. Talte aldrig grimt om far Hun har i dag ikke den store kontakt til faren. For et år siden sagde min far: Jeg kan FAKTA Børn i skilsmisse Næsten hvert tredje barn i Danmark oplever, at deres forældre er gået fra hinanden, når de fylder 15 år. Fra forskningen ved vi, at hver 7. skilsmisse ender grimt, dvs. at forældrene ikke er i stand til at deltage sammen i vigtige familiebegivenheder og ikke kan tale sammen - selv ikke om forhold, der vedrører børnene. Antallet af sager, hvor der er decideret krig mellem forældrene, er kraftigt stigende. Dette kan ses ved, at antallet af skilsmissesager, der havner i Fogedretten, er steget med 53% siden 2007 til 2627 sager i Som det er i dag, er skilsmisselovgivningen primært fokuseret på at træffe juridiske afgørelser om samvær og økonomi. Børns Vilkår arbejder politisk for, at hjælp og rådgivning til forældrene skal supplere jura. ikke tilgive dig for det valg, du tog dengang. Jeg forsøgte at forklare ham, at jeg dengang var et barn på 11 år. Han forstod det ikke. Moren, derimod, er stadig i Claudias og især i hendes børns liv. Lige meget hvor meget min mor har været på kant med min far, har hun aldrig, aldrig talt grimt om ham foran mig. Det betyder, tror jeg, at jeg i dag har et godt forhold til hende, fordi jeg kan se, at for hende handlede det ikke om at vinde eller tabe. Hun har været 10 TEMA

11 ret god til at holde fokus på, hvad der var det bedste for mig, siger Claudia, der samtidig undrer sig over, at hun fik lov til at være så meget alene. Det er helt vildt, at jeg kunne gå igennem en børnehave og tre forskellige skoler, uden nogen spottede mig, siger Claudia. Hun fortsætter: Jeg blev kaldt doven og utilregnelig. Hvorfor var der ikke nogen, der spurgte hvorfor? Som undrede sig over og interesserede sig for, hvad der foregik bag facaden? Man er alene, og man må selv kæmpe for de forandringer, man ønsker. Det er min indstilling, et slags overlevelsesinstinkt, der har hjulpet mig, og som stadig hjælper mig. 11

12 nyt Sådan hjælper du børnene igennem skilsmisse Som pædagog eller lærer kan du spille en afgørende rolle for, at barnet kommer bedst muligt igennem en skilsmisse. Men hvordan er det liiige, man tager hul på emnet med forældrene? Af Marianne With Bindslev Foto Thinkstock Hvert 3. barn oplever, at far og mor bliver skilt. Det er så mange børn, at skilsmisse let kan betragtes som en normaltilstand. Men sådan er det ikke. En skilsmisse er altid, uanset forældrenes konfliktniveau, en meget stor omvæltning for et barn, fastslår seniorkonsulent i Børns Vilkår, Bente Boserup, der mener, at du som lærer eller pædagog kan være afgørende for, at barnet får hjælp i den svære tid efter skilsmissen. Vi ved fra bl.a. BørneTelefonen hos Børns Vilkår, at børn har brug for at sætte ord på, hvordan deres liv skal indrettes, og de har brug for hjælp og støtte i forhold til, at deres mor og far nu bor hver for sig. Børnene kan have svært ved at tale med mor og far, der ofte selv befinder sig i deres livs krise og skal sørge for rigtig mange ting i forhold til økonomi, flytning, bodeling og samværsordning. En af de vigtigste forudsætninger for at hjælpe barnet igennem skilsmissen er, at der i klassen og på skolen er en kultur for at tale om tingene. Allerede på det første forældremøde er det vigtigt at gøre klart, at åbenhed er en værdi. At forældrene fortæller det til læreren og eventuelt de andre forældre, hvis der sker store forandringer for barnet. At man samtidig også lægger vægt på, at man kan tale om død, flytning og skilsmisse i klassen. Det gør det nemmere at tale om de svære følelser for både børn, forældre og lærere, siger Bente Boserup. Boserup anbefaler, at barnet i tiden efter skilsmissen tilknyttes en voksen, som inviterer ham eller hende til at tale om situationen. Den vigtigste indsats er, at du lytter. Barnet har ikke nødvendigvis brug for løsninger og kloge svar. Husk også at forblive neutral og ikke begynde at forsvare forældrene: Det er også svært for din mor! Hun er jo ked af det. Reaktioner børn ofte møder, når de forsøger at fortælle, hvilken klemme de selv er i. Hvis barnet bliver stille, udadreagerende eller på anden vis ændrer adfærd, der indikerer, at han eller hun ikke trives, er det nødvendigt at tage en snak med forældrene. Mange lærere og pædagoger oplever netop forældresamtalen som sværest i forhold til at hjælpe børn i skilsmisse. Man er bange for at blande sig, siger Bente Boserup. Men hvis et barn mistrives, skal man forholde sig professionelt til situationen, og derfor er et møde oplagt. Vær meget tydelig omkring, at mødets fokus er barnet, da forældrene højst sandsynligt vil være meget opmærksomme på, om du holder med én af dem. Beskriv dine observationer og hold fast i, at barnet har brug for, at der sker ændringer i den nuværende situation. En lærer eller pædagog skal ikke gå ind i store mæglingsprocesser, men de kan guide forældrene til at opsøge steder, hvor de kan få 12 TEMA

13 En tjekliste til skolen og institutionen Børns Vilkår anbefaler, at der i skoler og institutioner udfærdiges en handleplan for skilsmissebørn. Handleplanen skal ses som en tjekliste, der sikrer, at du som lærer/ pædagog husker de vigtigste ting i forhold til, at barnet kan få en god hverdag. Fakta Børn og skilsmisse Enhver skilsmisse er for et barn, forældrekonflikt eller ej, en væsentlig udfordring. Børn fra brudte hjem er i risiko for at møde flere udfordringer i opvæksten og senere i livet sammenlignet med børn i kernefamilier. Hvor godt barnet kommer igennem skilsmissen, afhænger af forældrenes evne til at samarbejde og bevare fokus på barnet. hjælp, bl.a. på ForældreTelefonen hos Børns Vilkår. Børns Vilkår anbefaler, at alle skoler har en handleplan for, hvordan der skal ageres, når et barns forældre bliver skilt. Handleplanen skal ses som en tjekliste, der sikrer, at du som lærer eller pædagog husker de vigtigste ting i forhold til barnets hverdag og at man lige husker at få taget en snak med barnet og eventuelt også med forældrene. På den måde skal den enkelte lærer ikke tænke forfra, hver gang et barns forældre bliver skilt. Hjælpen kommer hurtigere til barnet, og det er jo i alles interesse, slutter Bente Boserup. Informationer, som skole/institution skal have: Hvordan er samværet fordelt? Hvilke aftaler er der om forældremyndighed? Opmærksomhedspunkter efter bruddet: Knyt én bestemt voksen til barnet, der er særligt opmærksom over for det. Invitér barnet til at tale om det, der sker derhjemme, men uden at presse det. Informér de andre børn i børnegruppen. Vigtigt at tale med forældrene om efter bruddet: Hvordan har forældrene talt med barnet? Hvordan har barnet reageret? Er der noget, forældrene ønsker, skole/institution skal gøre lige nu eller på længere sigt? Den skilsmissevenlige skole/institution: Send meddelelser til begge forældremyndighedsindehavere. Vær opmærksom på ikke at bruge barnet som budbringer. Husk begge forældres adresser på adresselisten, så børnene kan finde hinanden i fritiden. Det er forældrene, I skal have fat i, hvis barnet for ofte mangler bøger, idrætstøj eller lektier. Børn skal være meget modne, før de selv kan tage ansvar for at pakke til f.eks. en uge. Vær opmærksom på, at barnet kan have sorg og krisereaktioner længe efter skilsmissen, f.eks. i forbindelse med at barnet får nye sted- og halvsøskende, oplever nye brud, eller forældre får nye kærester mv. Reagér, hvis du oplever, at barnet ikke trives. Indkald forældrene. Børn, som lever i familierelationer med højt konfliktniveau, kan være udsat for psykisk omsorgssvigt. Underret derfor kommunen. Vær opdateret på: De formelle regler, der angår jeres rolle i forhold til forældre, så de til enhver tid kan få et konkret svar, når de spørger. Udnævn en ansvarlig. Tilbud om hjælp til familier i skilsmisse i jeres kommune. 13

14 nyt SkoleTjenesten får digitalt liv til at rime på digital trivsel 270 gange sidste år afholdt Børns Vilkårs SkoleTjeneste oplægget Børn og unges digitale liv. Skolerne er blevet meget opmærksomme på, hvor meget sociale medier fylder i børnenes liv og hvor store konsekvenser det digitale liv kan have for trivslen. Af Mette Kjær Foto Jeppe Carlsen Hej! Jeg hedder Eva. Jeg kommer fra en organisation, som hedder Børns Vilkår. Er der nogen af jer, der kender BørneTelefonen? Det gør de. Næsten alle sammen. Næsten alle eleverne i 6.B på Ny Holte Skole. Men det var slet ikke BørneTelefonen, de skulle snakke om i dag. De skal i stedet høre Eva Borgaard Jensen fra Børns Vilkårs SkoleTjeneste holde oplæg om børn og unges digitale liv. Et oplæg, som ruster eleverne til både at tale ordentligt til hinanden, undgå digital mobning og til at vide, hvad de skal gøre, hvis de for eksempel kommer ud i problemer med udelukkelse eller afpresning, eller hvis de modtager seksuelle henvendelser. Vil ikke tage bad På lærerværelset ti minutter forinden har klasselærer Hanne Bøger fortalt lidt om, hvor meget det fylder i snakken på skolen både blandt eleverne og lærerne. Nogle af drengene er eksempelvis nervøse for at tage bad efter gymnastik, fordi de er bange for, at deres kammerater kan finde på at tage et billede og lægge det på internettet. Jeg skal lige høre, hvor I er henne af på internettet, siger Eva til klassen. Hun beder alle eleverne komme op til tavlen, hvor de skal markere, om de bruger deres tid mest på sociale medier, om de ser film, spiller spil eller andet. Næsten alle sætter et lille, sort klister- mærke ud for de sociale medier. Jeg kan se, at I kommunikerer rigtig meget med hinanden på nettet. Må jeg høre, hvor mange af jer er på Instagram? Halvdelen af eleverne rækker hånden op. Hvad med Facebook?. Alle sender en hånd i vejret. Og Snapchat? Igen er alle med. Er der nogen af jer, der ved, hvad ens 'digitale jeg' betyder? spørger Eva klassen. En dreng rækker hånden op: Den man er, når man er på nettet. Er det da forskelligt, hvem man er i skolen, og hvem man er på internettet? spørger Eva igen. Nogle gange, lyder svaret forskellige steder fra. Det kan nemlig godt være lidt forskelligt, hvordan man opfører sig, når man er på de sociale medier. Måske siger man ting, man ikke ville have sagt, hvis man havde stået over for personen. Men ens digitale jeg er også afhængigt af andres kommentarer og likes, forklarer Eva. Så fortæller hun en historie om drengen Carl, der har skrevet en statusopdatering på Facebook: Så fik man lige et 12-tal. Den første, der kommenterer, er Carls mor. Hun skriver flot skat!. Så begynder Carls venner at kommentere: Mors dreng kalder de ham og skriver lille dengse. Hvem bestemmer nu, hvordan Carl ser ud på nettet? spørger Eva. Ikke Carl selv i hvert fald. Det er de enige om. Herpå følger en lille øvelse, herefter en anden. Eleverne holdes i gang. Bliver bedt om at forholde sig til, hvad det betyder at få mange likes, når man for eksempel skifter profilbillede på Facebook. De bliver bedt om at bevæge sig rundt i klassen. Om at forholde sig til forskellige udsagn og cases. Og de kommer med eksempler fra deres egen virkelighed. Halvanden time senere runder Eva af og siger tak for denne gang. Det er altid spændende at møde børnene og høre, hvor meget de her ting fylder i deres virkelighed. Jeg kan mærke, at det her er vigtigt for dem, siger Eva bagefter. Det var 6. B. Efter frokostpausen er det A-klassens tur til at blive mere bevidste om god opførsel på nettet. Fakta Få besøg af SkoleTjenesten SkoleTjenesten hos Børns Vilkår holder oplæg om mobning og børn og unges digitale liv. SkoleTjenesten tilbyder også større trivselsforløb til klasser, som har større problemer. Samtlige oplæg og forløb baseres på øvelser, forskningsbaseret viden og cases fra BørneTelefonen. Besøg og bestil et oplæg eller et trivselsforløb. 14

15 "Måske siger man på de sociale medier ting, man ikke ville have sagt, hvis man havde stået over for personen." 15

16 for en HUSK BAG FOR EN SAG DEN 8. OKTOBER Grib kagerullen, drys mel på bordet og vær med til årets Bag for en Sag, hvor børn hjælper børn ved at bage og sælge bagværket til fordel for Børns Vilkårs arbejde med BørneTelefonen. Bag for en Sag finder sted d. 8. oktober på skoler og institutioner landet over, men I kan også vælge at afholde arrangementet på et andet tidspunkt. VÆR MED IGEN I ÅR Tilmeld jer på hvor I også kan læse mere Det er en god aktivitet med mange lag. Vi får nogle gode og hyggelige dage rundt om køkkenbordet med dej på fingrene. Det er en god anledning til at snakke om, hvordan vi har det, og om hvordan andre kan have det. - Klubleder Dels støtter vi et godt formål, som er børnerelateret, dels er der en del læring i processen for børnene både hvad angår formål og selve det at bage. Det giver anledning til at arbejde i mindre grupper, hvor de voksne har mulighed for nærvær og fordybelse. - Pædagog for en DET NYTTER NOGET I 2014 bagte og solgte mere end engagerede børn for i alt kroner, som gik til Børns Vilkårs arbejde med blandt andet BørneTelefonen. Fra Børns Vilkår skal lyde et rungende TAK til dem, der deltog! Samarbejdspartnere og sponsorer