Monitorering af retningslinjernes effekt
|
|
- Gregers Arthur Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Monitorering af retningslinjernes effekt Leif Panduro Jensen Vicedirektør Nordsjællands Hospital Konference: Nationale kliniske retningslinjer, Sundhedsstyrelsen
2 Monitorering af effekten af kliniske retningslinjer Hvorfor monitorere? Hvilke indikatorer og metoder? Hvordan anvende monitoreringen? Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)
3 Monitorering af effekten af kliniske retningslinjer Hvorfor monitorere? Hvilke indikatorer og metoder? Hvordan anvende monitoreringen?
4 Data Ikke alt, der kan tælles, tæller Ikke alt, der tæller, kan tælles» Albert Einstein Enhver tilstræbt forandring kræver at man ved hvor man kommer fra, hvor man vil hen, og hvor langt man er kommet.
5 Assumptions are the mother of all fuck-ups Steven Seagal Under Siege 2, 1995 (Kapring i høj fart) Vurdering af den faglige kvalitet kræver data! Udlånt af Søren Paaske Johnsen
6 Vi har brug for data! Data eller følelser/gætteri/kasuistisk Data er intet i sig selv, kræver flere ting: God indikator for strategisk mål - Relevans og præcision, relateret til strategisk mål - Følsomhed (signal-støj forhold, tidsvariation) - Effektiv, indsamling og analyse med mindst mulig byrde - Detaljering / aggregering i forhold til formål, anvendelse og modtager - Fortolkning! Ses i sammenhæng med at formålet er udvikling
7 minimere the knowing doing gap og dokumentere Evidens Aktuelle praksis
8 Hvordan implementerer man? Anvend korte, klare og fokuserede kliniske retningslinjer Hav en strategi for implementering SST implementeringshåndbog med anbefalede metoder og anbefalinger til proces Hav en strategi for follow-up, brug data og analyse til at afgøre graden af succes med implementering Kvalitetsmonitorering med indikatorer på den ønskede effekt af den kliniske retningslinje! Monitorering kan medvirke til andre vurderinger, fx cost-effectiveness
9 Effekt af kliniske retningslinjer forudsætter høj kvalitet vedrørende implementeringsaktiviteter: Planlagt, systematisk gennemført med relevante aktiviteter: Ledelsesopbakning og faglig involvering OGSÅ i implementeringen Bred (lokalt tilpassede) retningslinjer ud i organisationen Retningslinjerne kondenseres i et brugervenligt format Let tilgængelige (papir eller PC) i brugsøjeblikket, påmindelser Lokal, problemorienteret uddannelse og oplæring Lokale meningsdannere Audit og feedback : Følg indikatorer løbende Patientinformation/uddannelse Etc. Johan Kjærgaard 9 elementer/
10 Monitorering af effekten af kliniske retningslinjer Hvorfor monitorere? Hvilke indikatorer og metoder? Hvordan anvende monitoreringen?
11 Data har vi nok af! Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser (NIP mv.) Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) Landspatientregisteret/Lokale patientadministrative systemer CPR registeret Patologiregister Cancerregisteret Fødselsregisteret Dødsårsagsregisteret Sygesikringen Lægemiddeldatabaser Laboratoriedatabaser Mikrobiologiske registreringssystemer Billeddiagnostiske registreringssystemer Blodbankssystemer
12 Hvordan bedømmer vi værdien af en datakilde? Komplethed af patientregistrering Komplethed og validitet af variabelregistrering Tilfældig variation Systematiske fejl Tilgængelighed Juridisk Teknisk Administrativt
13 Anvendelse af kvalitetsdata Masser af kvalitetsdata, også på den faglige kvalitet Indsamlet af fagfolk Mange data er ikke præsenteret i brugbar form Mange data er historiske i stedet for aktuelle Anvendelse af data er en fælles opgave for fagfolk og ledelsen Fortolkning er afgørende!
14 Problemer i fortolkning af data Evidens!
15 Indikatormonitorering - Ikke altid uden problemer Ideelt set vil vi monitorere en indikator, der giver et retvisende og tidstro billede af kvaliteten, og som er følsom for ændringer Når der hæftes konsekvenser på monitoreringen (penge, prestige osv.) ændres målsætningen for de, der skal levere data til indikatoren fra at være rent kvalitet (audit) til fx budgetbeskyttelse, beskyttelse af erhvervede rettigheder osv Indikatorer har svagheder på fire områder: Measure fixation Man opfylder indikatoren, selvom det for patienten og kvalitetsønsket er uhensigtsmæssigt - ex: Epikriser indenfor 3 dage, selvom de så er meningsløse når væsentlig information stadig mangler Tunnel vision Man fokuserer på indikatorområder og lader andre vigtige ligge, fordi de ikke er monitorerede Importance of Context fx Demografisk indflydelse, det er sværere at få høj diabeteskontrol i socialt dårlige områder Potential for Gaming fx ændre diagnoser, bidiagnoser osv. for at få pt. flyttet ud af indikator, eller ind (fx HSMR). Lester HE et al. BMJ Quality & Safety 2011, doi /bmjqs
16 Resultat-indikatorer Fordele Måler direkte på kerneydelsen (mortalitet, 5 års recidivfrihed af cancer etc.) Bagdele Ofte lang tid inden slutresultatet foreligger (f.eks. overlevelse) og dermed historiske data Ved sjældne hændelser skal der indsamles data for ekstremt mange patienter for at tillade statistisk valide vurderinger økonomisk belastende at indsamle data (store kliniske databaser) Hvis der er en klar sammenhæng mellem proces og resultat, kan det derfor være en fordel af anvende proces-indikatorer: - afspejler i så fald kvaliteten af behandlingen - data genereres i umiddelbar relation til behandlingen med mulighed for hurtig tilbagemelding - sjældne hændelser kan bedre vurderes ved at tage den hyppigt anvendte procedure i stedet for den sjældne hændelse (f.eks. anvendelse af profylaktisk heparinbehandling i klinisk praksis i stedet for opgørelse af frekvensen af lungeembolus).
17 EKSEMPLER PÅ RESULTATINDIKATORER A.Mortalitet B.Morbiditet C.Funktionsstatus D.Helbredsstatus E. Arbejdsstatus F. Komplikationer G. Recidiv H. Re-operationer I. Livskvalitet J. Patienttilfredshed
18 Resultatindikatorer fortolkningsproblemer Følsomhed i fht kvalitetsmål Fx mortalitet, rykker sig måske kun langsomt i fht indsats Almindelig statistisk usikkerhed Fx sjældne hændelser, svært at afgøre ændringer Bias Informationsbias - Indikatorer med svag styrke, eller systematisk fejlangivet reproducerbarhed? Selektionsbias - Stikprøven ikke repræsentativ for populationen Confounding - effektforveksling Faktor med indflydelse på både indikator og risikofaktor (eksponering) Case-mix
19 Proces indikatorer belyser konkrete aktiviteter i patientforløbet og giver dermed billede af givne procedurers anvendelse i klinisk praksis - Hvor mange patienter får trombolysebehandling inden for acceptabel tid ved AMI - Andelen af patienter behandlet efter de givne kliniske retningslinier på afdelingen - Ventetid, f.eks. ved akut indlæggelse Hvis resultatindikator er sjælden/lav følsomhed, så vælg en procesindikator
20 EKSEMPLER PÅ PROCESINDIKATORER A. Andel af patienter behandlet og plejet i henhold til kliniske retningslinjer B. Andel af patienter med verificeret AMI, der har fået PCI C. Andel patienter med forsinkelse eller aflysninger under sygehusforløb D. Andel af patienter med ventetid på indlæggelsessamtale med kontaktsygeplejerske E. Andel af patienter, der udsættes for ventetid på lægekontakt i forbindelse med akut indlæggelse
21
22
23 Hyppig rapportering - statistisk processtyring Tid mellem events når sjældent Seriediagrammer, umiddelbart fortolkelige med simple regler (medianforskydning, trends mv.) Kontrol-diagrammer Er en proces i statistisk kontrol, dvs. kun præget af almindelig variation, eller tilstræbt speciel variation? - Tidslinie (måneder kvartaler år) - Vide grænser (3 SD) sv. t. ca. 0,5% risiko for at tage fejl (type 1 fejl)
24 Monitorering af effekten af kliniske retningslinjer Hvorfor monitorere? Hvilke indikatorer og metoder? Hvordan anvende monitoreringen?
25 Metode afhænger af hvor data skal anvendes Plessen C et.al. Ugeskrift for Læger 2012;174:(45):2780-4
26 Præsentation af kvalitetsdata skal tilpasses målgruppen og situationen Statistisk proceskontrol - seriediagram Tid mellem events dag til dag optælling og præsentation Årsrapport
27 Data til understøttelse af det patientnære Hvad ønsker vi at opnå? Mange små trin Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer iværksættes for at skabe forbedringer? Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer iværksættes for at skabe forbedringer? A S P D Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer iværksættes for at skabe forbedringer? A S P D Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer iværksættes for at skabe forbedringer? A S P D Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer iværksættes for at skabe forbedringer? A S P D Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer iværksættes for at skabe forbedringer? A S P D A S P D
28
29 Respiratorpakken Opfyldelse af pakkens elementer Dage siden sidste VAP Aktuelt 180 dage siden sidste Fra 9 til 14 respiratorpladser 2 patienter, 3 VAP, svælgpares e 29
30 Datakort Anæstesiologisk Afdeling H1 Aktivitet (Total) H3 DRG ( ) H4 Utilsigtede hændelser Aktivitet total Aktivitet i kr DRG-ITA UTH J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D H5 Antal MAT kald H6 - Hjertestop H7 Skader pr. liggedage MAT PSS 170?? J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D H14 Sygefravær ( ) H15 Budgetoverholdelse - drift H16 Budgetoverholdelse Løn 7,7 7,2 6,7 6,2 5,7 5,2 4,7 4,2 3,7 3,2 Personale J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Sygefravær Mål Median Gns Korigeret sygefravær (>28 dage) i kr J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Fratrukket medicin, men inkl. vikar og indtægt i kr Økonomi J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D
31 31
32 Hospitals-standardiseret mortalitets rate
33 Indikator 1: Andel af patienter der indlægges i en apopleksiafsnit
34 Indikator 2: Andel af patienter i trombocythæmmende behandling Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
35 Indikator 16: Andel af patienter der dør indenfor 30 dage efter indlæggelse
36 Konklusion Det er afgørende at nationale kliniske retningslinjer monitoreres Effekt, implementering Anvende eksisterende datakilder, og varierende statistiske metoder afhængig formål og data Statistisk processtyring skal have en mere fremtrædende plads variation over tid! Kun ekstra data hvor det giver klinisk mening Data indsamles og præsenteres i en form tilpasset de der skal reagere på data Husk forandringerne skabes ved patienterne!
Datadreven ledelse og kvalitetsudvikling. Leif Panduro Jensen Centerdirektør, Finsencentret, Rigshospitalet
Datadreven ledelse og kvalitetsudvikling Leif Panduro Jensen Centerdirektør, Finsencentret, Rigshospitalet VI STOPPER IKKE MED AT MÅLE, TVÆRTIMOD NICK HÆKKERUP, SUNDHEDSMINISTER DSS ÅRSMØDE 7.5.2015 Lånt
Læs merePatientsikkert sygehus
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Vi arbejder med kvalitet og patientsikkerhed inden for regionens strategi, drift og udvikling Patientsikkert sygehus Sundhedsudvalg 24 juni 2014
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereKlinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?
Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Leif Panduro Jensen Ledende overlæge Gentofte Amtssygehus Klinisk ledelse i dag Klinisk ledelse er mindst lige så vigtig
Læs merePatientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)
Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedstemadag Hospitalsenheden Vest d. 10. april 2014 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er det aktuelt at drøfte
Læs mereHvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?
Morten Freil Direktør KVALITETSDATA Kan patienter og patientorganisationer bruge data til vurdering af kvalitet? Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?
Læs mereIntroduktion til statistisk processtyring
Introduktion til statistisk processtyring Jacob Anhøj Overlæge Dansk Selskab for Patientsikkerhed Program Noget om omgang med data Noget om at måle Noget om processer og variation Noget om serie- og kontroldiagrammer
Læs mereIntroduktion til statistisk processtyring
Introduktion til statistisk processtyring Jacob Anhøj Overlæge Enhed for Patientsikkerhed Region Hovedstaden Program Processer og variation Seriediagrammet Kontroldiagrammet Introduktion til EpiData og
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata - Den faglige vinkel
Anvendelse af kvalitetsdata - Den faglige vinkel Leif panduro Jensen Vicedirektør, speciallæge i karkirurgi, MHM Hillerød Hospital FAS årsmøde, Vejle 5. oktober 2012 Faglige dilemmaer - kliniske kvalitetsdata
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor måler vi? Kan vi forkaste nulhypotesen? Set over tid, er der så tegn til, at kvaliteten bliver bedre?
Læs mereAkkreditering almen praksis
Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.
Læs merePROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Læs mereDansk Lunge Cancer Register
Dansk Lunge Cancer Register Udvikling og status Erik Jakobsen, leder Visionsmøde for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser Tirsdag d. 16. juni 2009 Skejby Sygehus Hvad er Landsdækkende godkendt og støttet
Læs mereIgangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010
Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?
Læs mereService og kvalitet Sygehus Vendsyssel
Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereBrug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Læs mereRegion Sjælland-politiker vinklen
Region Sjælland-politiker vinklen Danske Ældreråd - konference 3. maj 2016 Sundhedsaftalen 2015-2018 Visionen Fælles om bedre sundhed Tre overordnede mål: Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region
Læs merePrioriteringskoncept version 1.0, April 2014
Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.
Læs mereAfdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen
Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på
Læs mereAnvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Læs mereBrug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet
Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger
Læs mereRigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereService og kvalitet Aalborg Universitetshospital
Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereIndsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser
Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereAnvendelse af data i forbedringsarbejde
Agenda (Cirkatider) Velkommen og præsentation Anvendelse af data i forbedringsarbejde 12.45-13.00 Eksempler på datadrevet forbedringsarbejde på HEH 13.00-13.05 Kort introduktion til dialog 13.05-13.25
Læs mereHvordan ved vi at en forandring er en forbedring?
Hvordan ved vi at en forandring er en forbedring? Brug af data til forbedring Louise Rabøl, chef for Sundhed og Uddannelse, læge, ph.d., IA Plan Kort om Sikkert Patientflow Hvorfor måler vi i sundhedsvæsnet?
Læs mereDansk Apopleksiregister
Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2013 1. januar 31. december 2013 Endelig udgave 28. april 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereService og kvalitet Sygehus Thy-Mors
Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen for
Læs mereHvordan kan de kliniske kvalitetsdatabaser understøtte arbejdet med værdibaseret sundhed?
Hvordan kan de kliniske kvalitetsdatabaser understøtte arbejdet med værdibaseret sundhed? Konference om værdibaseret sundhed Mandag den 5. februar 2018 i Tivoli Hotel & Congress Center Opsummering Udviklingen
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereMål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet
Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Indhold Om at se på data Kvalitetsudviklerens fornemmelse for variation
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereB-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3
B-014 Styringsværktøj Trin 3 OBS: Arket indeholder kun de standarder hvor der er krav om kvalitetovervågning på trin 3 1.1.3 - Planlægning, drift og økonomi (3/5) Der foreligger dokumentation for, at ledelser
Læs mereDirektører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner til drift og udvikling)
VÆRDIBASERET STYRING I EN KLINISK HVERDAG - HELENE HEDENSTED, SUNDHEDSØKONOM HVEM STYRER HVAD? Politisk niveau (økonomiaftaler, budgetforlig m.m.) Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner
Læs mereService og kvalitet Sygehus Himmerland
Service og kvalitet Sygehus Himmerland KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereNATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Læs merekliniske forsøg og indføre processer for at forhindre disse i at gentage sig?"
"Hvordan sponsorer, CRO er og investigatorer kan lære af fejl i kliniske forsøg og indføre processer for at forhindre disse i at gentage sig?" Lene Bjerring Bork, Lægemiddelinspektør, Sundhedsstyrelsen
Læs mereHvad bliver vi målt på og hvordan? - set fra et hospitalsperspektiv
Hvad bliver vi målt på og hvordan? - set fra et hospitalsperspektiv Alectia seminar d. 2. juni 2016 Preben Lynggaard Sørensen Økonomichef, Hospitalsenheden Vest Agenda 2 Kort præsentation af HE Vest Styringslogikken
Læs mereDANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2014 Perioden 1. januar - 31. december 2014
DANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2014 Perioden 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereKliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S
Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S Johan Kjærgaard Ledende overlæge, dr.med. Enhed for Klinisk Kvalitet Hovedstadens Sygehusfællesskab jk02@bbh.hosp.dk
Læs mereMål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj Overlæge, DIT, Rigshospitalet
Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Overlæge, DIT, Rigshospitalet 2015-04-28 Læringsmål at forstå kvalitetsdatas dynamiske natur at kunne konstruere og fortolke seriediagrammer
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold
Læs mereRegeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?
Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana
Læs mereHospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund
Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund Som led i den løbende monitorering af kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats, er der siden 2007 hvert kvartal blevet beregnet Hospitals-Standardiseret
Læs mereStandarder og kliniske databaser
National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereKLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019
KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB 2019 17. JUNI 2019 Et sundhedsvæsen i vælten (Udvalgte) udfordringer i sundhedsvæsenet Uønsket variation i behandlingstilbud
Læs mereSTARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata
STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata Helle Ulrichsen Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata Informationstur
Læs mereMål og indikatorer Tryksår og medicin
Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Version 1, udgivet februar 2017 Indledning I Sikre Hænder har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at
Læs mereØre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Øre-Næse-Halsklinikken Maribo Ekstern survey Start dato: 15-03-2016 Slut dato: 15-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs mereForskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning
Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning KRÆFTPOLITISK FORUM 2019 Søren Paaske Johnsen spj@dcm.aau.dk Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenestforskning (DACS) Baggrund Rigsrevisionen
Læs mereStatus på opfyldelse af kvalitetsmål
Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereData driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereGrundaftale om kvalitet og opfølgning
Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs
Læs mereDiakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde
Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,
Læs mereSpecifikation af Søvnapnødatabasenss
Søvnapnø Database Specifikation af Søvnapnødatabasenss indikatorer, datasæt og rapporteringsindhold 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION... 4 2 PATIENTFORLØBETS REGISTRERINGER... 5 3 DATAFLOW FRA INDDATA
Læs mereImplementering og monitorering af kliniske retningslinjer som Implementering ledelsesudfordring i sygehusvæsenet
Implementering og monitorering af kliniske retningslinjer som Implementering ledelsesudfordring i sygehusvæsenet Kristian Antonsen Vicedirektør Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Mail: Kristian.antonsen.01@regionh.dk
Læs mereHvilke datakilder har vi? Søren Paaske Johnsen
Hvilke datakilder har vi? Søren Paaske Johnsen Indhold Datakilder Dansk Apopleksiregister Præhospitalsdatabasen Database for Atrieflimren Dataflow Tidsplan Dansk Apopleksiregister 16 procesindikatorer,
Læs mereDansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase
Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2013 (Perioden 1. januar - 31. december 2013) Endelig udgave
Læs mereDansk Apopleksiregister
Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2011 Endelig version 26. marts 2012 Dansk Apopleksiregister (Tidligere NIP-apopleksi) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Sundhedsstyrelsen og
Læs mereKliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer
Læs mereDMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013
Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Implementering i Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 05-09-2013 Hvorfor
Læs mereNy strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet
Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)
Læs mereFyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling
Læs mereMål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsstyring Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed Virkelighedsfjerne kvalitetskrav Hvis I virkelig ønsker store besparelser og høj kvalitet
Læs mereDiskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?
Data vi lærer af Diskutér to og to 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet? Hvorfor har vi så stor fokus på data? Fordi data brugt rigtigt kan understøtte
Læs mereLærings- og Kvalitetsteamet for Palliation
Lærings- og Kvalitetsteamet for Palliation set fra et Regionshus. V. Troels Busk Hoff, Region Sjælland 5 vigtige spørgsmål Hvad var udgangspunktet for LKT arbejdet? (generelt) Hvad har vi lært af LKT arbejdet?
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereSe dette nyhedsbrev i en browser
Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes
Læs mereMål med mening. Hvordan måler vi, om en forandring er en forbedring? Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Rigshospitalet
Mål med mening Hvordan måler vi, om en forandring er en forbedring? Jacob Anhøj, overlæge, DIT Rigshospitalet 2015-11-05 Jacob Anhøj (Rigshospitalet) Mål med mening 2015-11-05 1 / 28 Program Om at se på
Læs mereVærd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams
Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereLedelse og kultur Lederkonference. Oslo, februar 2012
Ledelse og kultur Lederkonference Oslo, februar 2012 God ledelse giver god patientsikkerhed! Erfaringer fra en dansk patientsikkerhedskampagne Bente Ourø Rørth Vicedirektør Hillerød Hospital Danmark Hillerød
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereMedicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv
Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede
Læs mereForbedringsmodellen i praksis - noget for begyndere
Forbedringsmodellen i praksis - noget for begyndere Vibeke Rischel, Sundhedsfaglig chef Dorte Mayann Hansen, Forbedringskonsulent Program for workshoppen 11.15-12.45 Introduktion Baggrund for forbedringsarbejdet
Læs mereDet ny kvalitetsprogram
Det ny kvalitetsprogram Kristian Antonsen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (kristian.antonsen.01@regionh.dk) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 ? Hvad vil kvalitetsprogrammet
Læs mereDATADREVET ledelse. Sygeplejefaglig vicedirektør Lone Sandahl
DATADREVET ledelse. Sygeplejefaglig vicedirektør Lone Sandahl 2 DATADREVET ledelse Hvad er datadrevet ledelse? Forbedringsledelse Ledelse der tager afsæt i data. Vicedirektør Lone Sandahl Projektleder
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereDansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018.
Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018. Niels Dieter Röck Ledende overlæge, ortopædkirurgisk afd.
Læs mereDansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018.
Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018. Niels Dieter Röck Ledende overlæge, ortopædkirurgisk afd.
Læs mereStrategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed
Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet
Læs mereHåndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring
Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring Et redskab til klinikere og ledelser, der arbejder med databaseret forbedring af kliniske ydelser Håndbog i klinisk kvalitetsforbedring
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereEPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder
EPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder Sten Christophersen Enhed for Klinisk Kvalitet En kvalitetsforbedringsproces - Audit Valg af kriterier for god
Læs merePilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste
Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Tak for jeres deltagelse i pilottest af Sikker Kirurgi Tjeklisten, som er et projekt regionerne i fællesskab går ind i. Regionerne har udvalgt og understøtter afdelinger
Læs mereDEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ. Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune
DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune BAGGRUND Ny strategi i KK Fremtidens Sygepleje 2010 2013 Fra hjemmesygepleje i primærsektor til primærsygepleje i den samlede
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mere