Monitorering af retningslinjernes effekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Monitorering af retningslinjernes effekt"

Transkript

1 Monitorering af retningslinjernes effekt Leif Panduro Jensen Vicedirektør Nordsjællands Hospital Konference: Nationale kliniske retningslinjer, Sundhedsstyrelsen

2 Monitorering af effekten af kliniske retningslinjer Hvorfor monitorere? Hvilke indikatorer og metoder? Hvordan anvende monitoreringen? Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

3 Monitorering af effekten af kliniske retningslinjer Hvorfor monitorere? Hvilke indikatorer og metoder? Hvordan anvende monitoreringen?

4 Data Ikke alt, der kan tælles, tæller Ikke alt, der tæller, kan tælles» Albert Einstein Enhver tilstræbt forandring kræver at man ved hvor man kommer fra, hvor man vil hen, og hvor langt man er kommet.

5 Assumptions are the mother of all fuck-ups Steven Seagal Under Siege 2, 1995 (Kapring i høj fart) Vurdering af den faglige kvalitet kræver data! Udlånt af Søren Paaske Johnsen

6 Vi har brug for data! Data eller følelser/gætteri/kasuistisk Data er intet i sig selv, kræver flere ting: God indikator for strategisk mål - Relevans og præcision, relateret til strategisk mål - Følsomhed (signal-støj forhold, tidsvariation) - Effektiv, indsamling og analyse med mindst mulig byrde - Detaljering / aggregering i forhold til formål, anvendelse og modtager - Fortolkning! Ses i sammenhæng med at formålet er udvikling

7 minimere the knowing doing gap og dokumentere Evidens Aktuelle praksis

8 Hvordan implementerer man? Anvend korte, klare og fokuserede kliniske retningslinjer Hav en strategi for implementering SST implementeringshåndbog med anbefalede metoder og anbefalinger til proces Hav en strategi for follow-up, brug data og analyse til at afgøre graden af succes med implementering Kvalitetsmonitorering med indikatorer på den ønskede effekt af den kliniske retningslinje! Monitorering kan medvirke til andre vurderinger, fx cost-effectiveness

9 Effekt af kliniske retningslinjer forudsætter høj kvalitet vedrørende implementeringsaktiviteter: Planlagt, systematisk gennemført med relevante aktiviteter: Ledelsesopbakning og faglig involvering OGSÅ i implementeringen Bred (lokalt tilpassede) retningslinjer ud i organisationen Retningslinjerne kondenseres i et brugervenligt format Let tilgængelige (papir eller PC) i brugsøjeblikket, påmindelser Lokal, problemorienteret uddannelse og oplæring Lokale meningsdannere Audit og feedback : Følg indikatorer løbende Patientinformation/uddannelse Etc. Johan Kjærgaard 9 elementer/

10 Monitorering af effekten af kliniske retningslinjer Hvorfor monitorere? Hvilke indikatorer og metoder? Hvordan anvende monitoreringen?

11 Data har vi nok af! Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser (NIP mv.) Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) Landspatientregisteret/Lokale patientadministrative systemer CPR registeret Patologiregister Cancerregisteret Fødselsregisteret Dødsårsagsregisteret Sygesikringen Lægemiddeldatabaser Laboratoriedatabaser Mikrobiologiske registreringssystemer Billeddiagnostiske registreringssystemer Blodbankssystemer

12 Hvordan bedømmer vi værdien af en datakilde? Komplethed af patientregistrering Komplethed og validitet af variabelregistrering Tilfældig variation Systematiske fejl Tilgængelighed Juridisk Teknisk Administrativt

13 Anvendelse af kvalitetsdata Masser af kvalitetsdata, også på den faglige kvalitet Indsamlet af fagfolk Mange data er ikke præsenteret i brugbar form Mange data er historiske i stedet for aktuelle Anvendelse af data er en fælles opgave for fagfolk og ledelsen Fortolkning er afgørende!

14 Problemer i fortolkning af data Evidens!

15 Indikatormonitorering - Ikke altid uden problemer Ideelt set vil vi monitorere en indikator, der giver et retvisende og tidstro billede af kvaliteten, og som er følsom for ændringer Når der hæftes konsekvenser på monitoreringen (penge, prestige osv.) ændres målsætningen for de, der skal levere data til indikatoren fra at være rent kvalitet (audit) til fx budgetbeskyttelse, beskyttelse af erhvervede rettigheder osv Indikatorer har svagheder på fire områder: Measure fixation Man opfylder indikatoren, selvom det for patienten og kvalitetsønsket er uhensigtsmæssigt - ex: Epikriser indenfor 3 dage, selvom de så er meningsløse når væsentlig information stadig mangler Tunnel vision Man fokuserer på indikatorområder og lader andre vigtige ligge, fordi de ikke er monitorerede Importance of Context fx Demografisk indflydelse, det er sværere at få høj diabeteskontrol i socialt dårlige områder Potential for Gaming fx ændre diagnoser, bidiagnoser osv. for at få pt. flyttet ud af indikator, eller ind (fx HSMR). Lester HE et al. BMJ Quality & Safety 2011, doi /bmjqs

16 Resultat-indikatorer Fordele Måler direkte på kerneydelsen (mortalitet, 5 års recidivfrihed af cancer etc.) Bagdele Ofte lang tid inden slutresultatet foreligger (f.eks. overlevelse) og dermed historiske data Ved sjældne hændelser skal der indsamles data for ekstremt mange patienter for at tillade statistisk valide vurderinger økonomisk belastende at indsamle data (store kliniske databaser) Hvis der er en klar sammenhæng mellem proces og resultat, kan det derfor være en fordel af anvende proces-indikatorer: - afspejler i så fald kvaliteten af behandlingen - data genereres i umiddelbar relation til behandlingen med mulighed for hurtig tilbagemelding - sjældne hændelser kan bedre vurderes ved at tage den hyppigt anvendte procedure i stedet for den sjældne hændelse (f.eks. anvendelse af profylaktisk heparinbehandling i klinisk praksis i stedet for opgørelse af frekvensen af lungeembolus).

17 EKSEMPLER PÅ RESULTATINDIKATORER A.Mortalitet B.Morbiditet C.Funktionsstatus D.Helbredsstatus E. Arbejdsstatus F. Komplikationer G. Recidiv H. Re-operationer I. Livskvalitet J. Patienttilfredshed

18 Resultatindikatorer fortolkningsproblemer Følsomhed i fht kvalitetsmål Fx mortalitet, rykker sig måske kun langsomt i fht indsats Almindelig statistisk usikkerhed Fx sjældne hændelser, svært at afgøre ændringer Bias Informationsbias - Indikatorer med svag styrke, eller systematisk fejlangivet reproducerbarhed? Selektionsbias - Stikprøven ikke repræsentativ for populationen Confounding - effektforveksling Faktor med indflydelse på både indikator og risikofaktor (eksponering) Case-mix

19 Proces indikatorer belyser konkrete aktiviteter i patientforløbet og giver dermed billede af givne procedurers anvendelse i klinisk praksis - Hvor mange patienter får trombolysebehandling inden for acceptabel tid ved AMI - Andelen af patienter behandlet efter de givne kliniske retningslinier på afdelingen - Ventetid, f.eks. ved akut indlæggelse Hvis resultatindikator er sjælden/lav følsomhed, så vælg en procesindikator

20 EKSEMPLER PÅ PROCESINDIKATORER A. Andel af patienter behandlet og plejet i henhold til kliniske retningslinjer B. Andel af patienter med verificeret AMI, der har fået PCI C. Andel patienter med forsinkelse eller aflysninger under sygehusforløb D. Andel af patienter med ventetid på indlæggelsessamtale med kontaktsygeplejerske E. Andel af patienter, der udsættes for ventetid på lægekontakt i forbindelse med akut indlæggelse

21

22

23 Hyppig rapportering - statistisk processtyring Tid mellem events når sjældent Seriediagrammer, umiddelbart fortolkelige med simple regler (medianforskydning, trends mv.) Kontrol-diagrammer Er en proces i statistisk kontrol, dvs. kun præget af almindelig variation, eller tilstræbt speciel variation? - Tidslinie (måneder kvartaler år) - Vide grænser (3 SD) sv. t. ca. 0,5% risiko for at tage fejl (type 1 fejl)

24 Monitorering af effekten af kliniske retningslinjer Hvorfor monitorere? Hvilke indikatorer og metoder? Hvordan anvende monitoreringen?

25 Metode afhænger af hvor data skal anvendes Plessen C et.al. Ugeskrift for Læger 2012;174:(45):2780-4

26 Præsentation af kvalitetsdata skal tilpasses målgruppen og situationen Statistisk proceskontrol - seriediagram Tid mellem events dag til dag optælling og præsentation Årsrapport

27 Data til understøttelse af det patientnære Hvad ønsker vi at opnå? Mange små trin Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer iværksættes for at skabe forbedringer? Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer iværksættes for at skabe forbedringer? A S P D Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer iværksættes for at skabe forbedringer? A S P D Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer iværksættes for at skabe forbedringer? A S P D Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer iværksættes for at skabe forbedringer? A S P D Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer iværksættes for at skabe forbedringer? A S P D A S P D

28

29 Respiratorpakken Opfyldelse af pakkens elementer Dage siden sidste VAP Aktuelt 180 dage siden sidste Fra 9 til 14 respiratorpladser 2 patienter, 3 VAP, svælgpares e 29

30 Datakort Anæstesiologisk Afdeling H1 Aktivitet (Total) H3 DRG ( ) H4 Utilsigtede hændelser Aktivitet total Aktivitet i kr DRG-ITA UTH J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D H5 Antal MAT kald H6 - Hjertestop H7 Skader pr. liggedage MAT PSS 170?? J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D H14 Sygefravær ( ) H15 Budgetoverholdelse - drift H16 Budgetoverholdelse Løn 7,7 7,2 6,7 6,2 5,7 5,2 4,7 4,2 3,7 3,2 Personale J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Sygefravær Mål Median Gns Korigeret sygefravær (>28 dage) i kr J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Fratrukket medicin, men inkl. vikar og indtægt i kr Økonomi J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D

31 31

32 Hospitals-standardiseret mortalitets rate

33 Indikator 1: Andel af patienter der indlægges i en apopleksiafsnit

34 Indikator 2: Andel af patienter i trombocythæmmende behandling Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

35 Indikator 16: Andel af patienter der dør indenfor 30 dage efter indlæggelse

36 Konklusion Det er afgørende at nationale kliniske retningslinjer monitoreres Effekt, implementering Anvende eksisterende datakilder, og varierende statistiske metoder afhængig formål og data Statistisk processtyring skal have en mere fremtrædende plads variation over tid! Kun ekstra data hvor det giver klinisk mening Data indsamles og præsenteres i en form tilpasset de der skal reagere på data Husk forandringerne skabes ved patienterne!

Datadreven ledelse og kvalitetsudvikling. Leif Panduro Jensen Centerdirektør, Finsencentret, Rigshospitalet

Datadreven ledelse og kvalitetsudvikling. Leif Panduro Jensen Centerdirektør, Finsencentret, Rigshospitalet Datadreven ledelse og kvalitetsudvikling Leif Panduro Jensen Centerdirektør, Finsencentret, Rigshospitalet VI STOPPER IKKE MED AT MÅLE, TVÆRTIMOD NICK HÆKKERUP, SUNDHEDSMINISTER DSS ÅRSMØDE 7.5.2015 Lånt

Læs mere

Patientsikkert sygehus

Patientsikkert sygehus Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Vi arbejder med kvalitet og patientsikkerhed inden for regionens strategi, drift og udvikling Patientsikkert sygehus Sundhedsudvalg 24 juni 2014

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Leif Panduro Jensen Ledende overlæge Gentofte Amtssygehus Klinisk ledelse i dag Klinisk ledelse er mindst lige så vigtig

Læs mere

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det? Morten Freil Direktør KVALITETSDATA Kan patienter og patientorganisationer bruge data til vurdering af kvalitet? Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata - Den faglige vinkel

Anvendelse af kvalitetsdata - Den faglige vinkel Anvendelse af kvalitetsdata - Den faglige vinkel Leif panduro Jensen Vicedirektør, speciallæge i karkirurgi, MHM Hillerød Hospital FAS årsmøde, Vejle 5. oktober 2012 Faglige dilemmaer - kliniske kvalitetsdata

Læs mere

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedstemadag Hospitalsenheden Vest d. 10. april 2014 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er det aktuelt at drøfte

Læs mere

Introduktion til statistisk processtyring

Introduktion til statistisk processtyring Introduktion til statistisk processtyring Jacob Anhøj Overlæge Dansk Selskab for Patientsikkerhed Program Noget om omgang med data Noget om at måle Noget om processer og variation Noget om serie- og kontroldiagrammer

Læs mere

Introduktion til statistisk processtyring

Introduktion til statistisk processtyring Introduktion til statistisk processtyring Jacob Anhøj Overlæge Enhed for Patientsikkerhed Region Hovedstaden Program Processer og variation Seriediagrammet Kontroldiagrammet Introduktion til EpiData og

Læs mere

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor måler vi? Kan vi forkaste nulhypotesen? Set over tid, er der så tegn til, at kvaliteten bliver bedre?

Læs mere

Akkreditering almen praksis

Akkreditering almen praksis Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?

Læs mere

Region Sjælland-politiker vinklen

Region Sjælland-politiker vinklen Region Sjælland-politiker vinklen Danske Ældreråd - konference 3. maj 2016 Sundhedsaftalen 2015-2018 Visionen Fælles om bedre sundhed Tre overordnede mål: Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register

Dansk Lunge Cancer Register Dansk Lunge Cancer Register Udvikling og status Erik Jakobsen, leder Visionsmøde for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser Tirsdag d. 16. juni 2009 Skejby Sygehus Hvad er Landsdækkende godkendt og støttet

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger

Læs mere

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Indhold Om at se på data Kvalitetsudviklerens fornemmelse for variation

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors

Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen for

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2013 1. januar 31. december 2013 Endelig udgave 28. april 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj Overlæge, DIT, Rigshospitalet

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj Overlæge, DIT, Rigshospitalet Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Overlæge, DIT, Rigshospitalet 2015-04-28 Læringsmål at forstå kvalitetsdatas dynamiske natur at kunne konstruere og fortolke seriediagrammer

Læs mere

Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S

Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S Johan Kjærgaard Ledende overlæge, dr.med. Enhed for Klinisk Kvalitet Hovedstadens Sygehusfællesskab jk02@bbh.hosp.dk

Læs mere

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,

Læs mere

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3 B-014 Styringsværktøj Trin 3 OBS: Arket indeholder kun de standarder hvor der er krav om kvalitetovervågning på trin 3 1.1.3 - Planlægning, drift og økonomi (3/5) Der foreligger dokumentation for, at ledelser

Læs mere

Mål og indikatorer Tryksår og medicin

Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Version 1, udgivet februar 2017 Indledning I Sikre Hænder har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at

Læs mere

Hvad bliver vi målt på og hvordan? - set fra et hospitalsperspektiv

Hvad bliver vi målt på og hvordan? - set fra et hospitalsperspektiv Hvad bliver vi målt på og hvordan? - set fra et hospitalsperspektiv Alectia seminar d. 2. juni 2016 Preben Lynggaard Sørensen Økonomichef, Hospitalsenheden Vest Agenda 2 Kort præsentation af HE Vest Styringslogikken

Læs mere

Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner til drift og udvikling)

Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner til drift og udvikling) VÆRDIBASERET STYRING I EN KLINISK HVERDAG - HELENE HEDENSTED, SUNDHEDSØKONOM HVEM STYRER HVAD? Politisk niveau (økonomiaftaler, budgetforlig m.m.) Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner

Læs mere

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Status på opfyldelse af kvalitetsmål Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren

Læs mere

Data driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Data driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring

Læs mere

DANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2014 Perioden 1. januar - 31. december 2014

DANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2014 Perioden 1. januar - 31. december 2014 DANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2014 Perioden 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Hvilke datakilder har vi? Søren Paaske Johnsen

Hvilke datakilder har vi? Søren Paaske Johnsen Hvilke datakilder har vi? Søren Paaske Johnsen Indhold Datakilder Dansk Apopleksiregister Præhospitalsdatabasen Database for Atrieflimren Dataflow Tidsplan Dansk Apopleksiregister 16 procesindikatorer,

Læs mere

Øre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Øre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Øre-Næse-Halsklinikken Maribo Ekstern survey Start dato: 15-03-2016 Slut dato: 15-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:

Læs mere

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Implementering i Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 05-09-2013 Hvorfor

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,

Læs mere

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund Som led i den løbende monitorering af kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats, er der siden 2007 hvert kvartal blevet beregnet Hospitals-Standardiseret

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Diskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?

Diskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet? Data vi lærer af Diskutér to og to 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet? Hvorfor har vi så stor fokus på data? Fordi data brugt rigtigt kan understøtte

Læs mere

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsstyring Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed Virkelighedsfjerne kvalitetskrav Hvis I virkelig ønsker store besparelser og høj kvalitet

Læs mere

Se dette nyhedsbrev i en browser

Se dette nyhedsbrev i en browser Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes

Læs mere

kliniske forsøg og indføre processer for at forhindre disse i at gentage sig?"

kliniske forsøg og indføre processer for at forhindre disse i at gentage sig? "Hvordan sponsorer, CRO er og investigatorer kan lære af fejl i kliniske forsøg og indføre processer for at forhindre disse i at gentage sig?" Lene Bjerring Bork, Lægemiddelinspektør, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)

Læs mere

Mål med mening. Hvordan måler vi, om en forandring er en forbedring? Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Rigshospitalet

Mål med mening. Hvordan måler vi, om en forandring er en forbedring? Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Rigshospitalet Mål med mening Hvordan måler vi, om en forandring er en forbedring? Jacob Anhøj, overlæge, DIT Rigshospitalet 2015-11-05 Jacob Anhøj (Rigshospitalet) Mål med mening 2015-11-05 1 / 28 Program Om at se på

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan

Læs mere

Det ny kvalitetsprogram

Det ny kvalitetsprogram Det ny kvalitetsprogram Kristian Antonsen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (kristian.antonsen.01@regionh.dk) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 ? Hvad vil kvalitetsprogrammet

Læs mere

Implementering og monitorering af kliniske retningslinjer som Implementering ledelsesudfordring i sygehusvæsenet

Implementering og monitorering af kliniske retningslinjer som Implementering ledelsesudfordring i sygehusvæsenet Implementering og monitorering af kliniske retningslinjer som Implementering ledelsesudfordring i sygehusvæsenet Kristian Antonsen Vicedirektør Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Mail: Kristian.antonsen.01@regionh.dk

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2011 Endelig version 26. marts 2012 Dansk Apopleksiregister (Tidligere NIP-apopleksi) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Sundhedsstyrelsen og

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold

Læs mere

Specifikation af Søvnapnødatabasenss

Specifikation af Søvnapnødatabasenss Søvnapnø Database Specifikation af Søvnapnødatabasenss indikatorer, datasæt og rapporteringsindhold 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION... 4 2 PATIENTFORLØBETS REGISTRERINGER... 5 3 DATAFLOW FRA INDDATA

Læs mere

Standarder og kliniske databaser

Standarder og kliniske databaser National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2013 (Perioden 1. januar - 31. december 2013) Endelig udgave

Læs mere

Kvalitetsstrategi 2011-2014

Kvalitetsstrategi 2011-2014 Kvalitetsstrategi 2011-2014 Fire indsatser om Patientsikkerhed www.centerforkvalitet.dk Baggrundsmateriale til Sygehusledelsesseminar 5-6. marts 2012 1. WHO s»sikker Kirurgi Tjekliste«Målsætning WHO-tjeklisten

Læs mere

Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste

Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Tak for jeres deltagelse i pilottest af Sikker Kirurgi Tjeklisten, som er et projekt regionerne i fællesskab går ind i. Regionerne har udvalgt og understøtter afdelinger

Læs mere

Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014

Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014 Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014 Indhold Projektets overordnede mål... 2 Flowpakkens mål... 2 Målinger... 2 Målinger vedr. nedbringelse af unødig ventetid for patienter på diagnostik

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer. Ved Tina Lynge

Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer. Ved Tina Lynge Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Ved Tina Lynge En lille øvelse. Hvor gode er sundhedsvæsenet til at indføre nye tiltag (implementere) 17 år Det tager i gennemsnit 17 år fra

Læs mere

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne

Læs mere

Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Denne tekst forklarer og uddyber den tænkemåde, der ligger bag standard 1.2.1 Kvalitetsudvikling. Formålet med kvalitetsudvikling er bredt at øge kvaliteten af sundhedsvæsenets

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Ledelse og kultur Lederkonference. Oslo, februar 2012

Ledelse og kultur Lederkonference. Oslo, februar 2012 Ledelse og kultur Lederkonference Oslo, februar 2012 God ledelse giver god patientsikkerhed! Erfaringer fra en dansk patientsikkerhedskampagne Bente Ourø Rørth Vicedirektør Hillerød Hospital Danmark Hillerød

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata Helle Ulrichsen Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata Informationstur

Læs mere

Kvalitetsmåling. som led i opbygningen af kliniske funktioner. Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling

Kvalitetsmåling. som led i opbygningen af kliniske funktioner. Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Kvalitetsmåling som led i opbygningen af kliniske funktioner Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Akutcenteret Fælles AKUT Afdeling Styrket akutberedskab, Sundhedsstyrelsen 2007 Planlægningsgrundlag

Læs mere

Punkt nr kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 10 - Side -1 af 5

Punkt nr kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 10 - Side -1 af 5 Bilag 10 - Side -1 af 5 Bilag 10.: Status på driftsmål, Sundhed 2/2017 AFRAPPORTERING, DRIFTSMÅL Driftsmål, der lever op til ambitionsniveauet, er markeret med grøn. Driftsmål, der ikke lever op til ambitionsniveauet,

Læs mere

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter EPJ-Observatoriets årskonference 2008 Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen Baggrund Oktober 2007 indgik Regeringen g og regionerne aftale om akut handling

Læs mere

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Statistik om statistik Jacob Anhøj (DSFP) Mål med mening 2013 2 / 50 Virkelighedsfjerne

Læs mere

Patienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb

Patienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb Patienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb med fokus pa kvalitet Jens Winther Jensen Koncerndirektør

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse 1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Vejledning til de faglige styregruppers udarbejdelse af standarder. Definitioner og fastlæggelsesproces

Vejledning til de faglige styregruppers udarbejdelse af standarder. Definitioner og fastlæggelsesproces Vejledning til de faglige styregruppers udarbejdelse af standarder Definitioner og fastlæggelsesproces Cheflæge Paul Bartels version 1.1, 4.3.2016. Baseret på version 0.1. offentliggjort 26. maj 2015 1

Læs mere

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,

Læs mere

Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring

Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring Et redskab til klinikere og ledelser, der arbejder med databaseret forbedring af kliniske ydelser Håndbog i klinisk kvalitetsforbedring

Læs mere

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede

Læs mere

EPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder

EPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder EPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder Sten Christophersen Enhed for Klinisk Kvalitet En kvalitetsforbedringsproces - Audit Valg af kriterier for god

Læs mere

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 16. januar 2016 DSKS årsmøde 2016 1

Læs mere

DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ. Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune

DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ. Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune BAGGRUND Ny strategi i KK Fremtidens Sygepleje 2010 2013 Fra hjemmesygepleje i primærsektor til primærsygepleje i den samlede

Læs mere

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling

Læs mere

Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering

Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Sundhedsfaglig gruppe: Hvordan videreudvikles datasættet til at være et aktivt værktøj for patient og sundhedsfaglige,

Læs mere

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Preben Ulrich Pedersen, lektor phd, CfKR Per Hostrup, Vestdansk Hjertedatabase, overlæge Inge Madsen, VIA UC,

Læs mere