Regeringen fortier krise i arbejdsmarkedspolitikken

Transkript

1 ARBEJDSMARKED Regeringen fortier krise i arbejdsmarkedspolitikken Regeringen fastholder, at AFs indsats over for de ledige er inde i en positiv udvikling - Men AF kører r eelt for 2/3 kraft, og AMANDA kommer ikke helt op at stå før til efteråret - Taberne bliver de ledige, der venter på jobtræning og handlingsplaner, og virksomhederne i de brancher, der mangler arbejdskraft - Arbejdsmarkedets parter slår nu alarm En ny stor skandalesag lurer lige om hjørnet for regeringen. Arbejdsmarkedspolitikken er langtfra inde i den positive udvikling, som Arbejdsministeriet forsøger at give indtryk af. Og det vigtigste redskab, arbejdsformidlingerne (AF), er havnet i nærmest permanent undtagelsestilstand, hvor der er tvivl om, hvorvidt problemerne vil blive løst foreløbig. Systemet var helt nede i knæ i forsommeren 2, hvor AF blev lammet af edbprogrammet AMANDAs sammenbrud, proteststrejker blandt personalet og et politisk stormløb mod Arbejdsministeriet. Mere end et halvt år efter arbejder AF stadig kun på 2/3 kraft, og medarbejderne kan kun drømme om at indhente det forsømte og nedbringe den store pukkel af ledige, der ikke fik hjælp sidste år. For AF er resultatet, at de taber terræn og besøger færre virksomheder. For de arbejdsløse, at de venter alt for lang tid på at blive vejledt og får deres aktivering udskudt. Der er heller ikke meget overskud til at forbedre kvaliteten i handlingsplanerne og tilbuddene til de ledige, sådan som regeringen ellers har lovet. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Ugebrevet er kommet i besiddelse af. De gennemgår AFs resultater for hele sidste år. Mens flere brancher rapporterer om stor mangel på arbejdskraft, har AF i de sidste 3 måneder grundregistreret en tredjedel færre nytilkomne arbejdsløse end sidste år. Og når formidlingerne ikke kender de lediges kompentencer, har de selvsagt svært ved at anvise dem et nyt job. I 4. kvartal sidste år blev der samtidig aktiveret eller ca. en fjerdedel - færre ledige end i 4. kvartal Et år, hvor arbejdsmarkedets parter vel at mærke var særdeles utilfredse med AFs indsats, og hvor systemet dumpede på 5 ud af 1 af sine egne målsætninger. Se også Ugebrevet nr. 1, 2. I sidste del af år 2 har situationen altså været endnu værre. AF-konsulenterne aflagde f.eks. en tredjedel færre besøg på virksomhederne og gennemførte en tredjedel færre visitationssamtaler med de ledige. Og med hensyn til den form for aktivering, der ifølge alle undersøgelser hjælper suverænt flest ledige - private jobtræningspladser - skabte AF i 2 kun to pladser, for hver gang de i 1999 skabte tre. Regeringen: Situationen under kontrol Nyrup-regeringen benytter enhver lejlighed til at rose sine egne arbejdsmarkedsreformer og fremviser stolt resultaterne i udlandet. En aktiv arbejdsmarkedspolitik med rettigheder og pligter til de ledige er samtidig en forudsætning for, at regeringen kan opfylde sine egne ambitiøse økonomiske målsætninger, som blev fremlagt af finansminister Pia Gjellerup i sidste uge. Se også artiklen herom i dette ugebrev. Men i virkeligheden humper det danske arbejdsmarkedssystem kun lige akkurat af sted. Det er samtidig et åbent spørgsmål, om AF-cheferne vil have held til at bremse det mismod, der har bredt sig blandt medarbejderne. Så sent som i starten af denne måned fremlagde Arbejdsministeriet officielt en optimistisk statusrapport. I et aktstykke til Folketingets Finansudvalg fastslår arbejdsminister Ove Hygum, at justeringerne i AMANDA og en hård prioritering af AFs indsats har medført en positiv udvikling i antallet af jobordrer og arbejdet med at lave handlingsplaner for de ledige. Men i Arbejdsmarkedsstyrelsens nye tal er den udvikling svær at få øje på. Gennem hele efteråret har AF fået færre, ikke flere kunder. Antallet af jobordrer henvendt direkte til AF har ligget 5 pct. under niveauet sidste år. I 4. kvartal var AF samtidig 15 pct. bagud med at lave handlingsplaner. Det svarer til et efterslæb på godt 7. planer. Det er ikke just en positiv udvikling, og intet tyder på, at tallene er ved at ændre sig til det bedre. Se figur 1 og 2. Meldingerne fra de regionale arbejdsmarkedsråd er godt nok på papiret positive. Men tallene er ikke. AF-regionerne er ikke kommet op i de samme omdrejninger som i Nr januar 21 1

2 Figur 1: Arbejdsformidlingerne er ikke kommet til hægterne efter AMANDA-krisen. I hele den sidste del af år 2 har de kørt i 3. gear. 2. Nøgletal for arbejdsformidlingernes arbejde, 1999 og 2 Antal individuelle handlingsplaner (reviderede + indgåede) 15. AMANDA består driftsprøve AMANDA prøvekøres. Hygum melder: Alt o.k. Hygum nægter at have misinformeret Folketinget Personale strejker Ekspertgruppe vurderer, at der er behov for 12 mio. kr. ekstra til AMANDA AMANDA tages i brug jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Antal virksomhedsbesøg Antal visitationssamtaler j f m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d 5. Antal grundregistreringer 1.2 Antal 2. års-samtaler j f m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen Det er måske det, man alligevel kan fornemme på nogle af formuleringerne i arbejdsmini sterens aktstykke. I det 6 sider lange dokument indgår vendingerne Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyser og Arbejdsmarkedsstyrelsen finder i alt 26 gange. Formelt har styrelsen det administrative ansvar for AMANDA, og arbejdsminister Ove Hygum ønsker at have ryggen fri, hvis der påny opstår ballade. Og blandt de aktstykker, der er sendt til Finansudvalget i januar, er Hygums et særligt studie i, hvordan et departement forsøger at fralægge sig ethvert ansvar. Flere af de embedsmænd og de chefer og medarbejdere i AF-systemet, som Ugebrevet har været i kontakt med, vurderer, at Hygums notat er det rene skønmaleri. De mener, at 2 Nr januar 21

3 Figur 2: AF taber markedsandele, fordi færre virksomheder prøver at få deres job besat via formidlingerne. De ledige får samtidig ikke de samme tilbud om aktivering som sidste år. Udvikling, 4. kvartal , pct. Ordinære ordrer Påbegyndte aktiveringsforløb - uddannelse - jobtræning, alle - jobtræning, privat - vejledning Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen Pct. 1 ministeren har travlt med at løbe fra det politiske ansvar, og forudsiger, at driften af AMANDA bliver langt dyrere end forudsat. Det er svært at se, at der er nogle problemer overhovedet, når man læser aktstykket. Det går mest ud på at berolige gemytterne om, at vi er på rette kurs, vurderer Thora Petersen. Hun er som formand for AF-personalets landsklub (APL) en slags fællestillidsmand for de 1.7 HK-ansatte AF-medarbejdere. Nøgletallene er beskæmmende og kedelige. Der er jo ikke kommet færre ledige at arbejde med. De dårlige resultater var til at forvente, for forbedringerne af AMANDA er slet ikke slået igennem endnu. Vi har i lang tid set, hvordan der bliver brugt flere og flere penge på at få et i princippet simpelt arbejdsredskab op at stå. Men der bliver ikke brugt penge på at lette personalets situation, og vi har ikke fået sikkerhed for, at medarbejderne bliver holdt fri for besparelser som følge af AMANDA, siger hun. Arbejdsmarkedets parter: Den er helt gal Få i systemet tror for alvor, at AF i år kan levere de resultater, regeringen har stillet i udsigt. Og nu bliver der slået alarm fra arbejdsmarkedets hovedaktører, der har sæde i Landsarbejdsrådet og en tæt føling med situationen: Vi har en udmærket lovgivning. Det, der er problemet, er at få den til at virke. Jeg er meget bekymret. Der er god grund til at spørge, hvad fanden det egentlig er, der foregår. Jeg er ude af stand til af vurdere, hvornår systemet kommer til at virke. Det er meget bekymrende, hvis indkøringen af AMANDA bliver et flerårigt projekt, siger LO-sekretær Harald Børsting. LO nægter at tro, at tallene kan være rigtige. Organisationen håber, at der er tale om problemer med at registrere arbejdet og ikke med at lave det: Vi ved faktisk ikke, hvor meget der dækker en reel nedgang, og hvad der skyldes problemer med registrering. Det er der ingen, der kan svare på. Vi må spørge os selv, hvad det er for et fundament, vi har at styre arbejdsmarkedspolitikken på, når vores overblik er så usikkert. Det er dybt problematisk, siger Børsting. I DA er man lige så bekymrede: Vi er overrasket over udviklingen. Det er afgørende, at AF har en tæt kontakt til virksomhederne, hvis vi skal undgå flaskehalse og få flest muligt i arbejde. Men lige nu ligger niveauet for virksomhedsbesøg meget lavt. Det er et tegn på alvorlige problemer. Tallene skal rette sig op nu, siger direktør i DA, Henrik Bach Mortensen. Fra FTF vurderer faglig sekretær Jens Frank: Udviklingen er uacceptabel. Vores medlemmer har virkelig mærket de hårdhændede prioriteringer, der er foretaget for at rette op på produktionen. Det er især gået ud over omfanget af den tidlige indsats. Lovgivningens bestemmelser om mere individuelle tilbud har vi ikke mærket meget til. AF leverer hyldevarer og standardløsninger, og vores medlemmer har spejdet langt efter et løft i kvaliteten af aktiveringstilbuddene. Jens Frank peger på, at regioner som Ringkøbing, Viborg og Ribe har været langt bedre end andre til at håndtere indkøringen af AMANDA. Så nedgangen i aktiviteterne i 2 handler tilsyneladende ikke blot om indførelsen af ny edb, men også om forskelle i den regionale styring og evnen til at disponere. Ingen ved, hvad AMANDA kommer til at koste Fredag forsøgte Arbejdsministeriet at sparke nyt liv i landets arbejdsformidlinger for at modgå de dårlige resultater. Arbejdsminister Ove Hygum planlægger at indføre resultatløn for de ansatte på landets AF-kontorer. Jo flere ledige, de ansatte får i job, jo højere skal deres egen løn være. Men det vil nok ikke i sig selv løse problemerne. For de kilder, Ugebrevet har været i kontakt med, peger på tre årsager til, at arbejdsformidlingerne ligger underdrejet: AMANDA, bureaukrati og uafklarede styringsforhold. Nr januar 21 3

4 Det går langt bedre med AMANDA end tidligere på året. Men AF-konsulenterne er stadig hæmmet af, at deres vigtigste arbejdsredskab ikke rigtigt fungerer. Systemet kører for langsomt, og når kontorerne laver kørsler for f.eks. at udtrække statistiske oplysninger, påvirker det hele sagsbehandlingssystemet. Når man spørger en region om, hvad deres aktiviteter koster, kan ingen svare. De styrer mere eller mindre deres økonomi i blinde. Ifølge en ekspertgruppes anbefalinger skal der bruges 12 millioner kr. ekstra på at forbedre AMANDA i år. Se også Ugebrevet nr. 39, 2. Nogle af pengene skal bruges til at købe nye servere, pc er og netværk, som er helt afgørende for, at systemet kommer til at fungere ordentligt. Men regionerne kommer sandsynligvis først til at tage den nye hardware i brug kort før sommerferien. Driftsomkostningerne til at holde AMANDA kørende er sat til tre gange udgifterne til det gamle AF-Match-program, og der cirkulerer mange rygter om, hvor mange penge driften kommer til at koste i år. Der er budgetteret med omkring 45-5 millioner kr. Men kilder mener, at det snarere bliver et sted mellem 9 og 13 millioner kr. Af regionernes budget bliver der holdt midler tilbage til det formål. Så jo mere AMANDA-driften kommer til at koste, jo færre medarbejdere har regionerne råd til. Tabel 1: Forskellige grupper af ledige kommer ind under forskellige regler og skal behandles forskelligt i forbindelse med visitation, aktivering osv. 14 slags ledige - 14 slags regler Særlige målgrupper for AFs indsats 1. Ledige ufaglærte unge under 25 år med 24 måneders beskæftigelse inden for 3 år 2. Ledige ufaglærte unge under 25 år uden 24 måneders beskæftigelse inden for 3 år 3. Ledige uddannede unge under 25 år med 52 ugers beskæftigelse inden for 3 år 4. Ledige uddannede unge under 25 år uden 52 ugers beskæftigelse inden for 3 år 5. Ledige indplaceret i aktivperioden før 1. januar Ledige indplaceret i aktivperioden i Ledige indplaceret i aktivperioden efter 15. januar 2 8. Ledige der er fyldt 6 år eller blevet ledige før 1. juli Ledige der er fyldt 6 år og blevet ledige efter 1. juli Ledige med ret til efterløn som 6-årige, der er fyldt 5 år før , og som efter udløbet af aktivperioden får ydelse, jf. 55, stk Ledige med ret til efterløn som 6-årige, der er fyldt 55 år før udløbet af aktivperioden og har ret til ydelser, jf. 55, stk Ledige årige med ret til efterløn 13.Ledige årige uden ret til efterløn 14.Målgrupper i den tidlige indsats Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Et hav af regler Arbejdsformidlingerne døjer samtidig med et stort sæt af regler og en central økonomisk styring. Der er en masse politiske - og dermed regelfastsatte - krav til, hvordan forskellige grupper af ledige skal prioriteres. I nogle regioner er der 14 forskellige juridiske målgrupper af ledige. De har alle vilkår, der skal tages højde for. Det kan f.eks. være unge under 25, personer, der er overgået til den såkaldte aktivperiode før 1. januar 1999, personer overgået efter 1. januar 1999, ledige over 6 år osv. Se tabel 1. Dertil kommer regionernes egne prioriteringer, bl.a. via resultatkontrakterne. Det giver et endog meget komplekst styringssystem. Ved siden af er der i løbet af de sidste 4-5 år sket en kraftig opstramning af den centrale økonomiske styring af arbejdsmarkedspolitikken. De regionale råd har ikke meget plads at bevæge sig på, når det gælder om selv at prioritere indsatsen. Der er bindinger på, hvor mange penge AF må bruge i forskellige perioder af den lediges forløb på dagpenge. Aktiveringen skal samtidig overholde visse gennemsnitspriser i hele landet. Der regnes i helårspersoner, og afhængigt af, hvor lang aktiveringen er, kan beløbene dække over alt lige fra 1-2 personer. Priserne tager heller ikke højde for, at dem, der nu er tilbage i køen af ledige, måske er sværere og mere krævende at aktivere end tidligere. Der er utrolig meget bureaukrati. Der er lagt så mange regler og begrænsninger ned over systemet, at vi har enormt meget dobbeltadministration på alt, som en kilde frustreret udtrykker det. 4 Nr januar 21

5 Samtidig er forholdene mellem Arbejdsministeriets departement, Arbejdsmarkedsstyrelsen og AF-regionerne ikke klare. Nogle opgaver bliver løst flere steder i koncernen. PA-Consulting udarbejdede sidste sommer en rapport om forholdene. Se også Ugebrevet nr. 24, 2. Alligevel arbejder departementet stadig på at lave en delegationsbekendtgørelse, der beskriver den nye arbejdsdeling. Forholdet mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og regionerne vil også løbende blive justeret. Der nedsættes endvidere et nyt implementeringsudvalg under Landsarbejdsrådet. Det medfører, at arbejdsmarkedets parter vil få endnu bedre adgang til at granske tal og information om udmøntningen af arbejdsmarkedspolitikken. Det er dog usandsynligt, at det i sig selv vil løse et eneste af de problemer, AF står over for. Forsigtig optimisme i Arbejdsmarkedsstyrelsen Ugebrevet har kontaktet flere af AFs regionschefer, men ingen af dem ønsker at udtale sig til citat. Der har været et stort produktionstab sidste år. Det skyldes indkøringen af AMANDA, som der stadig er problemer med. Vi har håb om, at de initiativer, der er sat i gang vil forbedre situationen, men vi er ikke nået så langt endnu, at produktionen kommer på niveau med produktiviteten under det gamle edb-system, siger en i øvrigt ganske fåmælt formand for AF-cheferne, Erik Nielsen fra AF på Fyn. Han udtaler sig positivt om de initiativer, der er sat i gang for at forbedre AMANDAs kapacitet, men henviser ellers alle spørgsmål til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Lars Goldschmidt, er en forsigtig optimist. Han har en begrundet tro på, at billedet vil ændre sig: Produktionen ligger stadig klart under det, vi havde forventet, og 1999-niveauet. Det er der ingen, som kan være tilfreds med. En fuld performance fra AMANDA kan regionerne først få i midten af efteråret. Regionerne har imidlertid selv høje forventninger til, hvad de vil nå i år. Det niveau, vi har set i sidste kvartal, er det andet eller tredje trin på vej op fra bunden, og vi skulle gerne være på 1999-niveau i 1. eller 2. kvartal af i år, fastslår Lars Goldschmidt. Han afviser alle sortsynede meldinger om AMANDA og er ikke bekymret over, at tallene ikke har rettet sig mere i efteråret. Det er forventeligt, at produktionen ikke er højere, for handlingsplanen for AMANDA forudsætter ikke, at problemerne skulle være løst endnu, konstaterer han. Spørgsmålet er så, hvornår de bliver det. Jasper Steen Winkel jsw@mm.dk REFERENCER - Arbejdsministeriet: Aktstykke 122 afgivet af arbejdsminister Ove Hygum, 9. januar Arbejdsmarkedsstyrelsen: Månedlig opfølgningsstatistik vedrørende AFs produktion for hele landet, januar 21. Nr januar 21 5