DESIGN ET HUS DER IKKE KAN DRUKNE UDFORDRING KRAV. Engineering Day 2018
|
|
- Anita Birgit Nissen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DESIGN ET HUS DER IKKE KAN DRUKNE Engineering Day 2018 UDFORDRING I skal undersøge udvalgte materialers brudstyrke og sugeevne, og vurdere, hvilke materialer der er bedst egnet til at sikre et hus mod oversvømmelse. Derefter skal I designe et oversvømmelsessikret hus i et 3D-tegneprogram. I fremtiden risikerer langt flere danskere i kystnære områder at komme til at opleve oversvømmelser. Prognoser forudsiger, at vandstanden i Danmark kan komme til at stige helt op til 140 centimeter i løbet af det 21. århundrede på grund af et varmere klima. Det betyder, at flere huse i fremtiden kan opleve at stå under vand til stor skade for beboerne. Ingeniører arbejder derfor på højtryk med at udvikle bygninger, der kan modstå oversvømmelser. Dit job er at hjælpe dem med nye og kreative løsninger. MATERIALER Flamingo, pap, ispinde, piberensere, ler, strå, husholdningsfilm m.m. KRAV Huset skal være et etplanshus og have et grundareal på mellem 115 m 2 og 125 m 2. Huset skal have udvendige døre og vinduer - indvendigt skal det være hult. I skal begrunde jeres valg af byggematerialer ud fra resultaterne af jeres undersøgelser. I skal (helst) designe huset i et 3D-tegneprogram.
2 DESIGN ET HUS DER IKKE KAN DRUKNE Engineering Day 2018 UNDERSØG MATERIALERNES BRUDSTYRKE OG SUGEEVNE I skal i grupper undersøge og vurdere egenskaber ved materialer, som repræsenterer byggematerialer. Tænk derfor på materialerne som træ, plastik, metal, naturlige materialer og forarbejdede materialer, der i praksis bliver brugt til at bygge huse, der kan modstå oversvømmelser. UNDER- SØGELSES- ARK Helt konkret skal I undersøge materialernes brudstyrke og sugeevne og vurdere, hvilke materialer der egner sig til at bygge oversvømmelsessikrede huse. TRÆ Ispinde Pap Karton PLASTIK Flamingo Plastikglas/krus Sugerør Husholdningsfilm METAL Sølvpapir Piberenser NATURLIGE MATERIALER Ler Strå Blade FORARBEJDEDE MATERIALER Modellervoks FAKTA OM BRUDSTYRKE OG SUGEEVNE Et materiales styrke er defineret ved hvor godt materialet kan holde til fysiske påvirkninger. Et materiales brudstyrke er den kraft der netop får materialet til at gå i stykker, og siger noget om materialets evne til at modstå træk, tryk eller vrid 1. Sugeevne er materialets evne til at suge væske op. Et materiales sugeevne kan ændre sig, når det bliver udsat for forskellige påvirkninger, fx træk, vrid eller slid. UDSTYR Ud over materialerne ovenfor skal hver gruppe bruge dette udstyr: 2 forsøgsstativer 2 stativklemmer 1 bægerglas 100 milliliter 5-10 grams-lodder eller kraftmåler 2,5N / 0,05N* Frugtfarve Lineal Kniv Saks * I stedet for lodder og kraftmåler kan I bruge en vandflaske, vand og en vægt 1 Materialernes fantastiske verden, forløbsbeskrivelse side 16.
3 UNDERSØG MATERIALERNES BRUDSTYRKE UNDER- SØGELSES- ARK Undersøg materialerne et ad gangen. 1: GØR MATERIALET KLAR Klip eller skær materialet ud, så I har et stykke materiale, der måler 15x2 centimeter. Det er vigtigt, at I skærer de forskellige materialer ud i lige store stykker, så I kan sammenligne resultater med andre grupper og sammenligne brudstyrke i de forskellige materialer. 2: STIL STATIVERNE OG MATERIALET OP Stil de to stativer op med stativklemmer og placer materialet, så det er spændt ud mellem stativklemmerne. 3: UNDERSØG MATERIALETS BRUDSTYRKE Hæng kraftmåleren midt på materialet og tilføj gradvis vægt (lodderne) på kraftmåleren indtil materialet bøjer eller knækker (går i stykker)*. Aflæs brudstyrken, dvs. den vægt, som lige præcis får materialet til at bøje eller knække. *Obs. Hvis I bruger en flaske i stedet for kraftmåleren, så hæng den på materialet med en snor eller elastik og en krog, og øg vægten ved langsomt at fylde vand i flasken indtil materialet bøjer eller knækker. Vej så vandets masse. 4: NOTER OG VURDER JERES RESULTATER Notere materialets brudstyrke i gram, om materialet bøjede eller knækkede eller om der skete andet med materialet brug skemaet. Gentag trin 1 til 4 med alle jeres materialer. Vurder til sidst hvilke materialer der egner sig til at bygge oversvømmelsessikrede huse. 5: DEL JERES RESULTATER Sørg for at dele jeres resultater med de andre elever. RESULTATER MATERIALE BRUDSTYRKE I GRAM BEMÆRKNING TIL BRUDSTYRKE
4 UNDERSØG MATERIALERNES SUGEEVNE UNDER- SØGELSES- ARK Undersøg materialerne et ad gangen. 1: GØR MATERIALET KLAR Klip eller skær materialet ud, så I har et stykke materiale, der måler 15x2 centimeter. Det er vigtigt, at I skærer de forskellige materialer ud i lige store stykker, så I kan sammenligne resultater med andre grupper og sammenligne sugeevnen i de forskellige materialer. 2: SÆT FORSØGET OP Stil et stativ op med en stativklemme, og sæt materialet fast i klemmen, så materialet hænger lodret. Placer et bægerglas med farvet vand under materialet. 3: UNDERSØG MATERIALETS SUGEEVNE Sænk materialet én centimeter ned i vandet og lad det stå i præcis tre minutter. Løft materialet op og mål straks (i millimeter), hvor langt vandet er suget op i materialet. Dette mål er materialets sugeevne. 4: NOTER OG VURDER JERES RESULTAT Noter materialets sugeevne og om materialet er vandafvisende, svulmer op, smuldrer eller om der sker andet med materialet brug skemaet. Gentag trin 1 til 4 med alle jeres materialer. Vurder til sidst hvilke materialer der egner sig til at bygge oversvømmelsessikrede huse. 5: DEL JERES RESULTATER Sørg for at dele jeres resultater med de andre elever. RESULTATER MATERIALE SUGEEVNE I MILLIMETER BEMÆRKNING TIL SUGEEVNEN Engineering Day er en del af Engineering i skolen, som er et samarbejde mellem Engineer the future, Naturvidenskabernes Hus, Astra og VIA University College. Engineering i Skolen er finansieret af Villum Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden og A.P. Møller Fonden.
5 AFVIKLING MED ELEVER Følgende er et forslag til afviklingen af Engineering Day med et program på fire timer. De enkelte trin i engineering-design-processen og tidsangivelserne er vejledende og kan tilpasses efter behov. INTRODUKTION (10 MINUTTER) Kickstart Engineering Day med at se videoen Hvad er engineering? (varighed fire minutter). Videoen viser konkrete eksempler på, hvad engineering er. Du kan finde den på engineeringday.dk Introducer dagens forløb og den proces, eleverne skal igennem vha. modellen for engineeringdesign-processen Inddel eleverne i tomandsgrupper og gør det klart, at alle grupper skal igennem alle delprocesser i engineering-design-processen, samt at eleverne får besked, når det er tid til at arbejde med en ny delproces Del udfordringen ud til grupperne 5
6 AFVIKLING MED ELEVER FORSTÅ UDFORDRINGEN (20 MINUTTER) Læreren præsenterer eleverne for udfordringen og viser dernæst inspirationsvideoen (varighed to minutter). Videoen præsenterer nogle af udfordringerne ved vandstandsstigninger (find videoen på engineeringday.dk). Eventuelt kan eleverne læse hele eller dele af artiklen Spådom forværret: Så meget stiger havet fra Videnskab.dk. Præsenter også de krav, elevernes vandstandssikrede huse skal overholde, se side 1. Brug evt. et metodekort som hjælp til at forstå udfordringen (se link på side 7). UNDERSØGE (80 MINUTTER) Eleverne skal undersøge brudstyrke og sugeevne i de udleverede materialer og vurdere materialernes egenskaber. Eleverne skal undersøge materialer med et mål på 15x2 centimeter tykkelsen vil afhænge af materialets oprindelige tykkelse. Det er vigtigt, at eleverne opmåler og skærer materialerne præcist ud, så de på tværs af materialer kan sammenligne brudstyrke og sugeevne. Brug i denne delproces undersøgelsesarket (side 2-4) som forklarer, hvordan eleverne gennemfører undersøgelserne. Lad evt. grupperne arbejde sammen to og to, så to elever undersøger brudstyrke, og to elever undersøger sugeevne. Bed de to grupper om at dele deres fælles resultater. Særligt i denne delproces er det vigtigt med løbende fælles opsamling, hvor I sammenligner resultater fra alle grupper, diskuterer resultaterne, drøfter konklusioner og taler om, hvordan resultaterne skal bruges i næste delproces. FÅ IDÉER (20 MINUTTER) Læreren gennemgår en rammesat idégenerering, hvor eleverne kommer med idéer til, hvordan man konstruerer et oversvømmelsessikret hus på baggrund af deres resultater og erfaringer fra undersøgelses-processen om materialevalg. Få evt. inspiration til idegenerering vha. metodekort til engineering (se link på side 7). Grupperne skal udvælge og konkretisere en af deres idéer. Eleverne skal konkretisere, hvordan huset skal se ud, hvilke materialer det er lavet af, og hvordan det er sikret mod oversvømmelse. Det er vigtigt, at elevernes huse lever op til kravene til de oversvømmelsessikrede huse. KONSTRUERE OG FORBEDRE (75 MINUTTER) Eleverne skal nu på baggrund af deres undersøgelser og konkretiseringer designe deres oversvømmelsessikrede huse i et 3D-tegneprogram. Eleverne skal hele tiden have in mente, hvordan deres design og overvejelser om materialevalg løser udfordringen og opfylder de krav, der er til det oversvømmelsessikrede hus. Mind eleverne om at begrunde deres beslutninger og forbedringer ud fra resultater og erfaringer fra undersøgelsesfasen. Læg en timeout eller to ind, hvor grupperne fortæller om deres overvejelser og giver hinanden feedback, som de kan bruge til at forbedre deres design. PRÆSENTERE LØSNINGEN (20 MINUTTER) Til slut præsenterer eleverne deres designs af de oversvømmelsessikrede huse for hinanden. Grupperne fortæller om deres overvejelser vedr. design, valg af materialer og deres arbejdsproces de bør også komme ind på, hvordan de har kvalificeret deres valg på baggrund af deres resultater fra undersøgelsesfasen. Hvis I ikke allerede har taget fotos eller videoer af de oversvømmelsessikrede huse, så gør det nu, og upload dem i galleriet via engineeringday.dk. EFTER ENGINEERING DAY Evaluer Engineering Day med eleverne, næste gang I ses. KONKRETISERE (15 MINUTTER) 6
7 ORGANISERING - TIPS & TRICKS ORGANISERING TIPS OG TRICKS Dette materiale er lavet til udskolingen og kan derfor anvendes på syvende til tiende klassetrin med de tilpasninger, du selv ønsker. Vi lægger op til et forløb på fire timer, som fx forlænges ved at indlægge stop med reflekterende diskussioner og faglige overvejelser, eller som forkortes ved at reducere antallet af materialer, eleverne skal undersøge. LÆRERENS ROLLE PÅ DAGEN Som lærer skal du guide eleverne gennem de forskellige delprocesser i engineering-design-processen. Du skal sørge for, at eleverne arbejder fokuseret i hver delproces, understøtte deres arbejde og motivere dem til at afprøve deres idéer og løsninger. Går en gruppe i stå, skal du - frem for at angive konkrete løsningsforslag - stille spørgsmål, som åbner op for nye idéer og tilgange. Styr tiden, fx med et stopur på storskærm, og annoncer og introducer løbende de enkelte delprocesser i engineering-design-processen Lav gerne timeouts undervejs i delprocesserne, hvor I samler op, og du sikrer dig, at eleverne er i gang med det rette arbejde, fx at de undersøger forskellige materialer, at de får idéer osv. Afrund gerne hver delproces med fælles opsamling Vær bevidst om, hvor i processen I er peg gerne på modellen for engineering-design-processen og sig fx lige nu er vi i gang med at undersøge Hav også fokus på gruppernes dynamik og sørg for, at begge elever i en gruppe føler ejerskab over udfordringen ved, at de påtager sig konkrete roller undervejs. Fx kan den ene have overblik over undersøgelsesmetoden, mens den anden har ansvar for at notere resultater osv. UDFORDRINGER I ENGINEERING-DESIGN-PROCESSEN Engineering-design-processen kan virke fremmed for eleverne (og læreren), da der ikke som i mange andre skolefag og undervisningssammenhænge er entydigt rigtige eller forkerte svar. Nogle elever bliver usikre, når de ikke ved, hvornår de er færdige, eller om de kommer frem til det rigtige resultat. Du kan imødegå udfordringerne ved at forberede eleverne på, at arbejdsprocessen er anderledes, end de er vant til, og at projektarbejde til tider er som en rutsjebanetur, der veksler mellem succesoplevelser og fejlslagne forsøg. Tal også med eleverne om, at det, de undervejs oplever som fejl, sagtens kan bruges som løftestang til at komme videre særligt hvis de gør sig overvejelser om, hvorfor tingene ikke virkede, som de havde forestillet sig. METODEKORT TIL HVER AF DELPROCESSERNE I ENGINEERING-DESIGN-PROCESSEN Du kan få inspiration og hjælp til, hvordan du tilrettelægger de enkelte delprocesser vha. metodekort til engineering. Det kan fx være hjælp til elevernes arbejde med at forstå udfordringen, deres idégenerering eller konkretisering af deres løsning. Find metodekortene her. POWERPOINT-PRÆSENTATION Du kan på engineeringday.dk finde en PowerPoint-præsentation med links til videoerne, foreslået dagsprogram, modellen for engineering-design-processen, information om arbejdet i de enkelte delprocesser osv. Præsentationen er tænkt som et værktøj, du kan bruge på selve Engineering Day, og som guider dig og eleverne igennem dagen og arbejdet med denne engineeringopgave. PRÆSENTATION AF UDFORDRINGEN Som lærer kan du gøre udfordringen mere håndgribelig ved at vise konkrete eksempler på oversvømmelser i Danmark. Eleverne kan også selv søge informationer om sikring mod oversvømmelse på internettet, fx med begreber som oversvømmelsessikring, skybrudssikring og stormflodssikring. Du kan lede eleverne på vej med det ordvalg, du bruger, når du introducerer udfordringen. Fx kan du tale om materialers egenskaber (kom gerne ind på brudstyrke og sugeevne) og om byggematerialer frem for sugerør, piberensere, husholdningsfilm og karton. Du kan også fortælle om FN s verdensmål nr. 11, der handler om at bygge på en sådan måde, at skaderne reduceres i tilfælde af naturkatastrofer (se side 10). 7
8 ORGANISERING - TIPS & TRICKS KRAV TIL LØSNINGEN I denne opgave er der fire krav til løsningen, bl.a. at det oversvømmelsessikrede hus skal designes i et 3D-tegneprogram, at huset er hult og har udvendige vinduer og døre, samt meget vigtigt at designet tager afsæt i resultater fra undersøgelsesfasen. I kan ændre kravene, hvis der er behov, eller I kan supplere med nye krav, I selv finder på. DELPROCES FOR UNDERSØGELSE I delprocessen for undersøgelserne skal eleverne undersøge egenskaberne ved materialer, som repræsenterer forskellige byggematerialer. De enkelte materialer skal derfor tænkes som træ, plastik, metal, naturlige materialer og forarbejdede materialer. Se oversigten over eksempler på materialer nedenfor. I kan tilføje eller fjerne materialer alt efter, hvad I har til rådighed. Brug undersøgelsesarket. Det er vigtigt, at du og eleverne har følgende for øje i undersøgelsesfasen: Materialerne, som bliver undersøgt, repræsenterer byggematerialer, der i praksis bliver anvendt til at bygge huse, der kan modstå oversvømmelser Eleverne skal løbende notere deres resultater i undersøgelsesarket (side 2-4) og vurdere, hvilke materialer der egner sig til at bygge oversvømmelsessikrede huse Ud over materialerne har hver gruppe brug for nedenstående udstyr, når de skal undersøge materialernes brudstykke og sugeevne: 2 forsøgsstativer 2 stativklemmer 1 bægerglas 100 milliliter 5-10 grams-lodder eller kraftmåler 2,5N / 0,05N Frugtfarve Lineal Kniv Saks Læg gerne en eller to timeouts ind i undersøgelsesfasen, hvor du samler op på, at undersøgelserne bliver gennemført korrekt, og hvor I i fællesskab drøfter foreløbige resultater. Eleverne kan i en efterfølgende matematiktime arbejde videre med resultaterne fra hele klassen, hvor eleverne sammenligner resultaterne, diskuterer variationer og laver statistik på de indsamlede data. DELPROCES FOR KONSTRUKTION DESIGN AF OVERSVØMMELSESSIKREDE HUSE I delprocessen for konstruktion skal grupperne på hver deres computer designe et oversvømmelsessikret hus i et 3D-tegneprogram. Huset skal designes med konkrete byggematerialer som træ, plastik, metal, naturlige materialer og forarbejdede materialer, som materialerne fra undersøgelsesfasen repræsenterede - elevernes designs må altså IKKE indeholde ispinde og sugerør. Sørg for, at hver gruppe har en computer med et 3D-tegneprogram som fx Tinkercad, SketchUp eller lignende 3D-tegneværktøj. Har I ikke computere med tegneprogrammet, eller vil I bruge en alternativ metode, kan eleverne tegne deres designs på papir eller bygge dem op med de materialer, de testede i undersøgelsesfasen. TRÆ Ispinde Pap Karton PLASTIK Flamingo Plastikglas/krus Sugerør Husholdningsfilm METAL Sølvpapir Piberenser NATURLIGE MATERIALER Ler Strå Blade FORARBEJDEDE MATERIALER Modellervoks 8
9 ORGANISERING - TIPS & TRICKS DEL JERES LØSNINGER I GALLERIET Vi opfordrer alle klasser til at dele fotos eller videoer af deres undersøgelser eller 3D-tegninger af de oversvømmelsessikrede huse i det virtuelle galleri. Her kan I, som uge 45 skrider frem, se løsninger fra andre klasser. Galleriet finder du via engineeringday.dk. EVALUERING Vi håber, at du som lærer vil bruge fem minutter på at evaluere Engineering Day, så vi kan få et indblik i dine og elevernes oplevelser. Du finder link til evaluering på engineeringday.dk i uge 45 og 46. VIND LODTRÆKNING OM FEDE PRÆMIER Vind et scienceshow, der med spektakulære demonstrationer, fascinerende fænomener og involvering af eleverne formidler naturvidenskab og teknologi på en sjov og lærerig måde til din klasse eller hele skolen. Vi trækker lod blandt klasser, hvor Engineering Day er afholdt i uge 45 Klasser har delt fotos eller videoer i galleriet Klassens lærer har evalueret Engineering Day Blandt de klasser, som har arbejdet med Engineering Day i naturfagsundervisningen, trækker vi også lod om pengepræmier til indkøb af udstyr til naturfagsundervisningen. Lærerne til de vindende klasser får besked per . 9
10 FORMÅL & FAGLIGHED FORMÅL Formålet med Engineering Day er, at eleverne arbejder i en styret proces, hvor de undersøger, får idéer, konkretiserer, konstruerer og forbedrer en løsning. I denne opgave bliver eleverne særligt udfordret i at indsamle og vurdere data fra egne undersøgelser. På baggrund af de indsamlede resultater skal eleverne tage bevidste til- og fravalg for på den måde at finde det ideelle løsningsforslag til designet af det oversvømmelsessikrede hus. FAGLIGE MÅL Eleverne opnår erfaring og viden om forskellige materialers egenskaber, undersøgelser i naturfag og ingeniørens arbejdsmetode. Eleverne får også erfaring med at bruge et 3D-tegneprogram. FAGLIGE BEGREBER Afhængig af, hvordan du tilrettelægger Engineering Day, og om dagen bliver afholdt i forbindelse med et undervisningsforløb, kan nogle af nedenstående begreber komme i spil, dog vil materialelære uanset hvad komme på tale: Drivhusgasser Global opvarmning Havvandsstigninger Klimaforandringer Materialelære Menneskets påvirkning af naturen Stormfloder Vandets kredsløb Vi har også samlet en række links, hvorpå I kan simulere vandstandsstigninger i Danmark, læse om lokale klimaindsatser og stifte bekendtskab med 100-årshændelser: Brug linket her til at se, hvordan en fremtidig vandstigning vil påvirke Danmark og jeres lokalområde. På kortet kan eleverne justere vandstigningen i intervaller af 10 cm. Brug linket her til at finde lokale klimatilpasningsindsatser. Det er muligt at finde eksempler fra Køge, Nordfyn, Aarhus, Dragør, Lemvig, Omø, Nørresundby, København og Fredericia. Brug linket her til at få en dybere forståelse af, hvad 100-årshændelser er og matematikken bag begrebet. Ønsker I at arbejde med FN s verdensmål, er der også mulighed for det. Opgaven er nemlig knyttet til FN s verdensmål nr. 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund, som fokuserer på at gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. Særligt er opgaven knyttet til det delmål, der går under overskriften Reducer skaderne på grund af naturkatastrofer, og som fokuserer på at nedbringe de økonomiske tab i verdensøkonomien, der skyldes naturkatastrofer. Læs mere her. Vil I arbejde videre med undersøgelsesresultaterne i matematik, kan eleverne arbejde med resultater fra hele klassen. Fx kan eleverne sammenligne resultater på tværs af grupper og på tværs af materialer, de kan diskutere variationer samt lave statistik på de indsamlede data. IDÉER TIL SUPPLERENDE OG VIDERE ARBEJDE Denne opgave kan på tværs af naturfagene indgå i et fællesfagligt fokusområde om klimaforandringer, hvor I fx arbejder med følgende færdigheds-vidensområder: Biologi: Økosystemer Fysik/kemi: Jorden og universet Geografi: Jordkloden og dens klima Fælles for alle naturfag: Undersøgelser i naturfag 10
11 TJEKLISTE FØR ENGINEERING DAY Afsæt fire sammenhængende klokketimer til Engineering Day en dag i uge 45 Inddel eleverne i tomandsgrupper Hent følgende på engineeringday.dk PowerPoint-præsentation Print selve udfordringen (side 1) og undersøgelsesarket (side 2-4) til eleverne Find evt. de to videoer på engineeringday.dk Find galleriet via engineeringday.dk og se, hvordan det fungerer Find materialer og udstyr frem til delproces for undersøgelserne Sørg for at have computere med et 3D-tegneprogram til alle grupper UNDER ENGINEERING DAY Upload fotos eller videoer til galleriet EFTER ENGINEERING DAY Evaluering med elever og på engineeringday.dk FØLG MED PÅ ENGINEERINGDAY.DK Engineering Day er en del af Engineering i skolen, som er et samarbejde mellem Engineer the future, Naturvidenskabernes Hus, Astra og VIA University College. Engineering i Skolen er finansieret af Villum Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden og A.P. Møller Fonden. 11
BYG BOLIGER TIL BRASILIENS BØRN UDFORDRING KRAV. Engineering Day MATERIALER I STARTPAKKEN Rundstok, elefantsnot, sugerør, tape, pap, et lod m.m.
BYG BOLIGER TIL BRASILIENS BØRN Engineering Day 2018 MATERIALER I STARTPAKKEN Rundstok, elefantsnot, sugerør, tape, pap, et lod m.m. MATERIALER OG VÆRKTØJ, SOM I KAN KØBE ELLER LEJE Ispinde, vat, elefantsnot,
Læs mereSkil skidtet. Designbrief I skal bygge en maskine, der kan sortere kugler og bolde efter så mange kriterier som muligt.
Karl skal på genbrugsstationen, og han vil gerne sørge for, at skraldet bliver sorteret rigtigt, så vi kan genbruge de mange dyrebare råmaterialer. I dag har han en masse forskellige kugler og bolde, og
Læs mereAt fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter
Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereGirls Day in Science - En national Jet
Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere
Læs mereFællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling
Arkitekturundervisning i hele Danmark Foto: Ulrike Brandi Licht Udskoling Hvordan kan man skabe et nyt byrum, der giver plads til fællesskab og inviterer til aktivitet på tværs af generationer? Formål
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler
Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereLYDEN DER FORSVANDT KRAV UDFORDRING. Engineering Day MATERIALER TIL MODEL AF ØVELOKALET Papkasse, tape, saks, lineal, hobbykniv, mobiltelefoner
LYDEN DER FORSVANDT Engineering Day 2019 Musik er fantastisk både at lytte til, og når man spiller det selv. Men det kan også være temmelig forstyrrende, hvis der spilles højt. Signe og Carl Emil har fået
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs merePAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - DESIGN PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt
Læs mereUTÆTTE HJERTE- KLAPPER
TEKCASE: UTÆTTE HJERTE- KLAPPER LÆRERVEJLEDNING OM MATERIALET Som en del af Naturvidenskabernes Hus, hvis formål er at inspirere unge til at tage en uddannelse inden for naturvidenskab teknoli, er Tektanken
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mereVurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereVarm kakao. EIS-undervisningsforløb. Uddannelsesområde Grundskole. Målgruppe 4. klasse. Varighed lektioner. Materialetype Undervisningsforløb
Engineering i skolen - Kompendium Varm kakao EIS-undervisningsforløb Eleverne arbejder i natur/teknologi med isolering af en kop. Med udgangspunkt i udfordringen undersøger de materialers isolerende egenskaber
Læs mereBLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor meget vand forskellige bleer kan absorbere. I skal nu undersøge, om denne hypotese
Læs mereVELKOMMEN TIL NATURFAGSMARATON 2018/19
Side 1 VELKOMMEN TIL NATURFAGSMARATON 2018/19 - et kreativt og innovativt undervisningsforløb Hent diasshowet her: http://kortlink.dk/vpsr BROEN MELLEM SKOLER OG VIRKSOMHEDER FASTHOLDE INDSKOLING UDVIKLE
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereBørnenes Egen U-landskalender Lav en flot, digital lågekalender
Månestenen #29 Opgaveark Dansk, 1.-5. klasse Omfang: 2-8 lektioner Børnenes Egen U-landskalender Lav en flot, digital lågekalender Her får du tips til, hvordan I arbejder bedst med værktøjet til den digitale
Læs mereALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring
ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer
Læs mereTIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING
TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereTEKCASE: SMART TEKNOLOGI LÆRERVEJLEDNING
TEKCASE: SMART TEKNOLOGI LÆRERVEJLEDNING OM MATERIALET Som en del af Naturvidenskabernes Hus, hvis formål er at inspirere unge til at tage en uddannelse inden for naturvidenskab teknoli, er Tektanken et
Læs mereProblemskitse Læs teksten, eller se filmen om udfordringen. Forklar med jeres egne ord, hvad udfordringen går ud på, og udfyld skemaet.
Forstå udfordringen Problemskitse Læs teksten, eller se filmen om udfordringen. Forklar med jeres egne ord, hvad udfordringen går ud på, og udfyld skemaet. Hvad er problemet/ udfordringen? Hvem er det
Læs mereCamp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen
Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal
Læs mereDesigntænkning og Digital fabrikation
Lærervejledning Designtænkning og Digital fabrikation Et undervisningsforløb om e waste (elektronisk affald) Kilde: http://i.vimeocdn.com/video/444057970_1280x720.jpg (cc) Klassetrin: 7. 9. klasse Fag:
Læs mereBliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mereBeton, et stærkt materiale
Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation
Læs mereSlagt & Æd. Fag Følgende fag er repræsenteret i forløbet: Biologi, geografi, samfundsfag, hjemkundskab og dansk.
Baggrund for materialet Materialet dækker over et undervisningsforløb på 5 lektioner a 45 minutter. To lektioner før besøget og ca 3 lektioner under besøget samt en kort evaluering som en del af konceptet.
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereGuide. til frivilligværktøjer
Værktøj til frivilligledelse Guide til frivilligværktøjer // Kære frivilligledere I får her et kit med tre praktiske værktøjer, som I kan bruge sammen i lederteamet og med de engagerede frivillige i jeres
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereTEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.
TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereGuide. til frivilligværktøjer
Værktøjer til frivilligledelse Guide til frivilligværktøjer // Kære frivilligleder Her får du et kit med tre praktiske værktøjer, som du kan bruge sammen med dit lederteam og de engagerede frivillige
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereBørnenes Egen U-landskalender
Trækfuglen Opgaveark Dansk, 1.-5. klasse Omfang: 2-8 lektioner Børnenes Egen U-landskalender Lav en flot, digital lågekalender Her får du tips til, hvordan I arbejder bedst med værktøjet til elevernes
Læs mereI Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning
dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved
Læs mereINNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN
ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal
Læs mereeleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder
Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereFREMTIDENS BÆREDYGTIGE PRODUKTION
CASE FÆLLESLIGT FOKUSOMRÅDE I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE PRODUKTION MADSPILD I KØKKENET OG DERHJEMME Fællesfagligt fokusområde i naturfag Formålet med forløb i de fællesfaglige forløb i naturfag er at give
Læs mereUndervisning i danske naturparker
Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereMaterialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø
4. Lektionsoversigt Fasebeskrivelse og varighed Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering Faglige begreber og faglige tilgange A) OPSTART 2 lektioner Fælles introduktion til storyline
Læs mereSide 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner
Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7.-10. klasserne i Esbjerg Kommune 2018/2019 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der ønsker at deltage i DIN Forsynings undervisningsforløb
Læs mereSkibet skal sejle. Hej med dig!
Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereTIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING
TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mere#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning
spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring
Læs mereDen hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin
Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration
Læs mereDET EVENTYRLIGE MINECRAFT
DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION
Læs mereKulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.
6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-
Læs mereKom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund
Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre
Læs mereNår vand er et problem
Når vand er et problem Med inspiration fra Archimedes Skrue og aktiviteter om vand og tryk skal eleverne designe en simpel vandpumpe, der kan flytte vand fra et lavere liggende niveau til et højere liggende
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereModul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL
Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mere28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereGeografi Fælles Mål 2019
Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3. Papirs kvalitet og vægt...4. Undersøg A4 papir...6
Hvad er papir? Indholdsfortegnelse Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3 Papirs kvalitet og vægt...4 Undersøg A4 papir...6 Undersøg træfibrenes retning i A4-papir...7 Undersøg papirs gennemskinnelighed
Læs mereIntroduktion til IBSE-didaktikken
Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare
Læs mereLektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo
Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereLene Vestergaard Karensmindeskolen 8. årgang FFF. BB2MM - geografi
BB2MM - geografi Problemstilling Hvordan er jordkloden opbygget og hvilken sammenhæng er der mellem pladetektonik og naturfænomener? Mål Forenklede Fælles Mål for faget geografi: - Eleven kan med temakort
Læs mereDELMÅL Skab billige og bæredygtige transportsystemer.
Verdensmål 11 Vi skal gøre byer, og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. DELMÅL 11.3 Gør byerne inkluderende og bæredygtige. DELMÅL 11.4 Beskyt verdens kultur- og naturarv. DELMÅL 11.5
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereINGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN
INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen er teoretisk. Det betyder, at I ikke skal bygge eller fremstille noget, men blot
Læs mere